Page 1

Årsrapport 2016 / 2017 Sammen kan vi nå det meste. Leder af Niels M. Christensen. SIDE 2

Café Jydepotten er en GPS, der fortæller mig, om jeg er på vej i den rigtige retning. Pernille fortæller om diagnoser og hverdag med børn. SIDE 5

Maibritt Hattesen, socialrådgiver ved Billund Kommune, fortæller om samarbejdet i hverdagen med Café Jydepotten. SIDE 12

Café Jydepotten


SAMMEN KAN VI NÅ DET MESTE

CAFÉ JYDE­ POTTEN: Borgergade 38 7200 Grindsted Tlf. 75 32 32 22 www.jyde-potten.dk LEDER: Niels M. Christensen Tlf. 30 50 18 64 E-mail: nmc@kfumsoc.dk

Grundtanken på Cafe Jydepotten er: Ingen kan alting, alle kan noget og sammen kan vi nå det meste! Det, at være en del af et forpligtende fællesskab, er med til at give den enkelte værdi og kræfter til at bidrage til noget godt for andre og dermed sig selv. Alle kan være frivillige - uden skelen til forsørgelse og res­ sourcer. At kunne titulere sig som frivillig har en ganske stor værdi, både for det enkelte menneske og samfundsmæssigt. Det har alt andet lige noget mere højstatus at kunne sige ”jeg er frivillig medarbejder på Cafe Jydepotten” end at skulle betegne sig som kontanthjælpsmodtager, sygedagpen-

gemodtager eller andet i den retning. Det giver ligesom en bedre holdning med en sådan titel sagt på en anden måde, så gør det lidt det samme ved kropsholdningen som de høje hæle på en smuk kvinde. Ryggen rankes og brystet kommer på rette plads. Vi har et godt samarbejde med mange forskellige instanser. Jobcenter, børnefamilieafdelingen, voksenafdelingen, socialpsykiatrien og lokalpsykiatrien ligesom nærbehandlingen og kriminalforsorgen

er gode og seriøse samarbejdspartnere. Kendetegnende er, at der er stor gensidig respekt for de forskellige instansers områder og indsatser. Vi oplever på Cafe Jydepotten stor respekt og anerkendelse for det vi kan og gør, ligesom vi gør os umage for at det er det samme modsatte vej. Du kan læse et eksempel på, hvordan samarbejdet fungerede helt optimalt, da det virkelig gjaldt i Kamillas tilfælde, på side 13.

CAFÉ-ASSISTENT: Mette Krog Tlf. 21 38 84 82 E-mail: mekr@kfumsoc.dk STØTTE- OG KONTAKT­ PERSON (SKP): Tom Brydegaard Tlf. 26 83 09 24 E-mail: tobr@kfumsoc.dk ÅBNINGSTIDER: Mandag: 09:00-16:00 Tirsdag: 09:00-20:00 Onsdag: 09:00-16:00 Torsdag: 09:00-16:00 Fredag: 09:00-15:00 Lørdag: 10.00-14.00 Søndag: 10.00-14.00 BESTYRELSEN: Cafe Jydepotten er en selvejende café med en samarbejdsaftale med KFUM’s Sociale Arbejde og en driftsoverenskomst med Billund kommune. Café Jydepotten ledes af en bestyrelse. •

2 | Café Jydepotten

• • • •

Lillian Høegh Tyrsted, formand Uffe Schmidt Annette Bruun Jarl Jeremy Watts Niels Chr. Refstrup


ARRANGEMENTER OG

JYDEPOTTENS VÆRDIER

TURE UD AF HUSET I 2016

Vores grundholdning er – med udgangspunkt i det kristne menneskesyn – at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling.

Legoland

Karensminde

Madsby legepark

Bowling både firmabowling og ture for tilmeldte

Tur til Kolding Storcenter

Juletur til Odense

Kreativmesse i Fredericia

Madmesse i Herning og Ribe

Ture til Amatørteater

Frivillig fredag sidste fredag i september.

Stafet for livet

Deltagelse i Kulturnat Grindsted

Julemesse i Magion

Kanotur på Holme å

SKP tur til Vorupøre

SKP tur til Lovns Bredning ved Limfjorden

Vi føler ansvar for at hjælpe det hele menneske, at møde dets fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Vi møder det enkelte menneske, der hvor det er, uden fordomme. Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, og vi tror ubetinget på, at det enkelte menneske har kræfter og ressourcer til at bibringe sig selv og fællesskabet noget værdifuldt. Herunder arbejdes der bevidst med at højne det enkelte menneskes livskvalitet, bl.a. ved at skabe og fastholde traditioner. I dagligdagen er omdrejningspunktet et socialt arbejdsfællesskab om det at drive en social Café, hvor der bl.a. hver dag serveres et måltid hjemmelavet varm mad.

SOMMERFERIE I BLÅVAND Fra mandag kl. 10 til fredag kl. 12 i uge 28 deltog der omkring 135 forskellige personer. Ca. 50 børn med deres forskellige forældre. Ligesom der også deltog voksne som ikke har børn. Den nat der var flest overnattende var vi 91 liggende. Der var folk overalt. Vi havde 7 campingvogne samt et telt med, ligesom luftmadrasser i hver en krog flittigt blev benyttet. Der blev godt nok produceret noget mad! Festlig uge hvor vejrguderne var med os i rimelig grad, hvilket vi var MEGET glade for da der faktisk kun er plads til 65 personer i huset. Der var helt som vanligt et arrangement ud af huset hver dag. I år var det Lego-fonden som finansierede det meste af turen samt aktiviteter og delvis mad.

Årsrapport 2016 / 2017 | 3


LØNNEDE MEDARBEJDERE: •

Tom Brydegaard (37 timer)

Mette Krogh (32 timer)

Jess Hansen Friis (35 timer)

AC (16 timer)

Pia Friis (6 timer)

Ferida Kesic (1 time)

FRIVILLIGE MEDARBEJDERE: Der har været 89 forskellige frivillige tilknyttet Cafeen i løbet af året.

Afslutning for Jytte Efter mange års trofast tjeneste på Cafeen blev Jytte den 18. juli 2016 fulgt på pension, af rigtig mange fremmødte – både frivillige, samarbejdspartnere og Jyttes nærmeste. Det var en rigtig dejlig dag.

GENNEM­ STRØMNING AF FOLK I CAFÉEN: Ved optælling af besøgende 2 uger i februar og 1 uge i november 2016 blev det konstateret at der gennemsnitligt kommer 100 personer igennem cafeen om dagen. Tirsdag en del mere og søndag lidt færre.

4 | Café Jydepotten


For 38-årige Pernille Olsen er Café Jydepotten et sted, hun kan være som Pernille og ikke som en diagnose. Her får hun råd og gode snakke om hverdagen og hverdagens udfordringer - både som mor og som paranoid skizofren.

Jydepotten er en GPS, der viser, om man er på vej i den rigtige retning Da Pernille Olsen fra Krogager i 2012 blev sendt til læge med en diagnose som paranoid skizofren fik hun en overraskende besked. Lægen sagde, at det, hun trængte til, ikke var mere medicin, men i stedet nogen at snakke med. Så han gav Pernille telefonnummeret til Café Jydepotten, hvor Pernille fik fat i Niels. Niels foreslog Pernille at komme ind på caféen og kigge, men det var Pernille ikke så vild med: Hvad der sku’ til »Nej, tak, sagde jeg. Jeg troede, det var et skidt sted, for jeg kendte det slet ikke. Men så sagde Niels, at hvis jeg ikke selv kom, så ville han komme og hente mig!« smiler Pernille. Det var, hvad der skulle til.

Hun har fået det bedre. Så godt endda, at hun har skrevet et læserbrev i JydskeVestkysten, hvori hun forklarede, at hun var stolt over, på Jydepotten, at være blevet så velfungerende, som hun er, på trods af hendes alvorlige diagnoser. Får ikke lov til at være i krise »Det er fedt, at man kan komme ind med snot og tårer i hele ansigtet, og så gå ud igen samme dag med et smil på læben,« forklarer Pernille og fortsætter:

»Her får man ikke lov til at være i krise særlig længe.«

der bare er mig,« siger Pernille.

Guider mig Pernille ser Jydepotten som en buffer og stopklods, når hun er på vej ud på et sidespor. Hun er afsluttet i forhold til lokalpsykiatrien. Her var der ikke længere ressourcer til Pernilles samtaler. Derfor betyder det ekstra meget at have en god støtte hos Niels og Mette på Jydepotten: »Hvis mine tanker kører derudaf, så kan de gå tilbage og guide mig til, hvad der skyldes sygdommen, og hvad

GPS i den rigtige retning Niels kan også hjælpe i familierelationerne, hvor han kan hjælpe med svar på, hvordan situationer med børnene skal håndteres. Eller hvordan man forklarer dem, at mor er syg. »Café Jydepotten er som en GPS, der viser mig, om jeg er på vej i den rigtige retning,« beskriver Pernille.

Tag børnene med Pernille tog ind på Café Jydepotten. Her mødte og snakkede hun med Mette og Niels, som sagde, at hun bare skulle tage børnene med. »Jeg har været her siden. Silla på 9 år og Noah på 11 har også været med. Vi har været på sommerferie med Jydepotten 3 gange,« fortæller Pernille. Stolt over sig selv Hun er meget fordomsfri om sin diagnose. Når folk spørger, hvorfor hun går hjemme, så lyder svaret: Fordi jeg har en psykisk diagnose.

Årsrapport 2016 / 2017 | 5


Camila har fået kontaktperson Hver anden tirsdag møder Camila sin kontaktperson, Lene Bech Mateusiak på Café Jydepotten. Så tager de sig en snak på en times tid om, hvordan Camila har det i skolen og til hverdag. ”Vi taler om alt muligt. Om skolen. Lene hjælper mig, hvis jeg har problemer - for eksempel med at stå op om morgenen. I starten mødtes vi en gang om ugen - og når det går godt, så er det kun hver anden uge. I begyndelsen handlede det mest om, at jeg skulle lære

6 | Café Jydepotten

at komme i skole til tiden,” fortæller Camila, som går i 10. klasse. Smidt ud ”Jeg ville gerne gøre det så godt, jeg kunne, men jeg har ikke rigtige gået i skole i 2 år.’’Jeg har været til PPS - Psykolog, skole test, hvor jeg blev henvist til 10. +. Da jeg gik i Folkeskolen gad jeg ikke rigtigt. Jeg blev smidt ud af den efterskole, jeg gik på. Jeg gik hjemme i noget tid, vi kontaktede Søndre Skole for

at høre, om jeg måtte komme derover,” fortsætter hun. Gladere ”Jeg tænkte, at jeg gerne ville i gang igen. Når vi mødes siger vi ”hej”, giver hinanden et kram og går ovenpå med en kande kaffe og to flasker vand. Så snakker vi om, hvad der er sket siden sidst. Om jeg har haft problemer eller problemer derhjemme. Lene er ældre, så hun kan lære mig at vaske mit tøj, hvordan jeg skal købe ind. Folk siger, de synes, jeg er me-

get gladere, når vi har snakket sammen. Jeg føler også, at jeg bliver gladere. Det er rart at kunne snakke med én, uden at det går videre. At kunne sige alt. Det er bare rart at have én, som kan lytte og give råd og sådan noget..,” siger Camila.


På Café Jydepotten kender Niels folks historie Når 17-årige Camila møder sin kontaktperson på Café Jydepotten, så har det nogle fordele. En af dem hedder Niels. kontaktperson for 11 andre unge.

Lene Bech Mateusiak er familiebehandler ved Billund Kommune. En del af hendes opgave er også at være kontkatperson for Camila. De to mødes regelmæssigt, og det sker altid på Café Jydepotten. ”Det er en sikker base. Både for Camila og for hendes mor, Pia. Jydepotten er en stor del af deres liv, og så er Camila heller ikke tryg ved rådhuset og et mødelokale,” forklarer Lene Bech Mateusiak om deres møder. I 2016 blev hun udpeget som kontaktperson. Hjælp over bumpene Som kontaktperson skal hun støtte Camilla i forhold til skoledelen med et fokus på fremmøde, trivsel og udvikling. Hun skal hjælpe Camila med at gøre tingene færdige og støtte hende, når det gælder relationer til jævnaldrende. Her er der især fokus på overgangene mellem uddannelser som f.eks. overgangen mellem 10. klasse og ungdomsuddannelse. ”Jeg skal hjælpe med at komme over bumpene. Jeg kan tage med til møder og så

Hurtig info ”Det kan for eksempel være, hvis der opstår problemer på hjemmefronten. Så får jeg det hurtigt at vide. Det betyder, at jeg lynhurtigt kan træde til overfor hende,” forklarer Lene Bech Mateusiak. Samtidigt kan Niels og hun sparre og lige vende fornemmelsen, hvis der er noget, man er i tvivl om.

prøver jeg at støtte hende,” fortsætter Lene Bech Mateusiak. Bedre forståelse på Jyde­ potten Her hjælper kontakten til Café Jydepotten. Som nævnt, føler Camila sig tryg på i de kendte omgivelser, og desuden er

det nemt at få Camilas eller familiens historie med. ”Niels og jeg samarbejder jo også. Vi taler, med samtykke fra familien, om, hvad vi ser og oplever, og så kan vi kombinere vores indsats. Det gør jo også, at Camila og familien oplever, at vi trækker på samme hammel,” siger Lene Bech Mateusiak som er

Netværk ”Jeg bruger også Jydepotten i forhold til et par andre. For eksempel, hvis nogen savner et netværk,” fortæller Lene Bech Mateusiak. Hendes møder med Camila begyndte i sommeren 2016 og de to ses nogenlunde fast hver anden uge.

Årsrapport 2016 / 2017 | 7


Hvis systemet bare virkede, som det gør på Café Jydepotten... Arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien er nemmere sammen med Café Jydepotten. For her sker der hurtigt noget, når en borger eller patient beder om hjælp. Vibeke Skovgaard er sygeplejerske i den udkørende del af behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark. Hun ruller ud til borgere med skizofreni, som har været indlagt, og som får tilbudt besøg fra psykiatrien. Patienternes hverdag er præget af ventetid på ydelser. Søger de for eksempel hjemmestøtte, så er der ofte en ventetid på 3 måneder før de får svar og først derefter kan de få hjælp fra kommunen. På Jydepotten kan det lade sig gøre fra den ene dag til den anden. ”Og det er jo det tidspunkt, hvor patienten er motiveret for det, hvor de tør spørge om hjælp, at de er mest motiverede for at tage imod hjælpen. Mange af vores patienter har mange nederlag og svigt bag sig og kan have svært ved at bede om hjælp. Samtidig er et af symptomerne ved skizofreni ambivalens, og det gør beslutningstagning svært. Der er brug for hurtig hjælp, for ellers opstår der andre tanker i forhold til deres beslutning om at bede om hjælp. Det er ikke unormalt. Flere kæmper jo med ubehagelige paranoide oplevelser,” understreger Vibeke Skovgaard. Sker med det samme ”Men på Café Jydepotten, hvis patienten beslutter sig for at spørge, om hjælp til at rydde op, så går der 2 dage, så kommer Jydepotten og gør det. I kommunalt regi kan der gå flere uger eller op til

8 | Café Jydepotten

3 måneder,” fortæller Vibeke Skovgaard. Når tingene sker hurtigt, er det med til at styrke relationen mellem sygeplejersken og patient. ”Den relation opbygger man ved, at de fornemmer, at vi er troværdige og handlekraftige - at det, de siger og beder om bliver handlet på,” forklarer hun. Vibeke Skovgaard og behandlingspsykiatrien arbejder med medicinering men også med relationsbehandling, og her er troværdighed et grundbegreb. Når hun og kollegaerne skal skabe en relation til en borger, så kræver det tillid, før en patient kan fortælle om sine behov til sygeplejersken. Arbejdet er nemmere ”De kan for eksempel tvivle på, om de tanker, de har skyldes deres psykose eller det, de oplever er virkeligt - at det virkeligt sker. Så vi skal have en god relation, for at de tør fortælle om deres forpinthed. Vibeke Skovgaard er ikke i tvivl om, at det er godt, når en patient udtrykker behov for hjælp. ”Det er en stor tilfredshed for en behandler, at man kan få ting til at ske. Men hvis der derimod går 3 måneder fra de beder om noget, til vi handler på det, så er der stor risiko for, at patienten trækker sig. Jydepotten får ting til at ske. Det styrker min relation til patienten og dermed bliver mit arbejde nemmere,” slår Vibeke Skovgaard fast.

Smidighed og ressourcer ”Det ville være lettere at få hjælp, hvis det kommunale system kunne efterligne Jydepottens smidighed omkring ressouceforvaltning og tilgængelighed. Den smidighed og adgang til menneskelige ressourcer, som man mødes med på Café Jydepotten, er virkeligt noget værd,” mener Vibeke Skovgaard. Hun giver gerne et par eksempler: Løste vægttab ”Jeg var kontaktperson for en patient, som var meget tynd og havde brug for mad,” begynder hun. ”Jydepotten tilbyder umiddelbart, at skaffe ekstra proteinberiget kost. Patienten oplever at få hjælp og tilliden vokser, sådan at han tør at lade Jydepotten hjælpe med at styre hans økonomi, så der er penge til sund kost og medicin,” siger hun. Og patienten har taget på. Både behandlere og Jydepotten var bekymrede for patientens helbred. ” Vi havde haft vores diætist til at sætte en kost sammen til patienten som han ønskede. Men tiden viste, at han ikke selv endnu var klar til at stå for madlavning. Derefter lavede vi en aftale med Jydepotten. Krav og stopklodser Nu får han 2 poser mad med hjem ugentligt, plus noget proteinyoughurt som han selv betaler,” lyder det imponeret fra sygeplejersken.

Hun ridser nogle af problemerne op for, at alt samarbejde kan gå lige så smurt som på Café Jydepotten: ”I den kommunale forvaltning er der masser af krav. Det kan opleves som om, at der er mange stopklodser som ikke opleves på Jydepotten. Patienten møder meget, han kan bruge derinde. Anerkendelse og handlekraft. Han var flov over sit hjem, men i dag får han jævnligt ryddet op med hjælp fra Jydepotten. Jydepotten giver også gode relationer. Faglighed i top Der er medmenneskelighed, hjertevarme og fagligheden er i top, så man ikke træder ved siden af i forhold til patienter, der har særlige behov når de skal indgå i sociale relationer. Det kan for eksempel være patienter med skizofreni, som ikke forstår ironi. De kan nemt misforstå en kommentar og fornærmes. Men det har Jydepotten øje for,” anerkender Vibeke Skovgaard. ”Niels (leder på Café Jydepotten) er lidt skør, og jeg er lidt stram. Men sammen kan vi hjælpe og tingene bedres for patienten. På en helt anden måde end almindeligt. På mit arbejde skal vi være opmærksomme på ikke at presse ambitionaniveauet for højt for hurtigt - men ved vores fælles indsats her, er vi bare røget langt over målet!” vurderer Vibeke Skovgaard.


”Café Jydepotten har også det rette netværk - for eksempel har vi nogle meget intellektuelle patienter, som holder af at tale om store eksistentielle emner og Verdensrummet. Også her kan Jydepotten byde ind. Så siger de på Jydepotten, at vi da har to præster, som de kan snakke med - og på den måde er der altid en løsning på alles behov,” lyder det fra sygeplejerske Vibeke Skovgaard.

Årsrapport 2016 / 2017 | 9


TEMA: BØRNEFAMILIER

Billedet herover: Ida Matilde på 10 måneder, Lukas på 10 år og Oliver 10 år sidder sammen med mor og hygger sig ved vinduet. Billedet til højre: Ninea og Kiana triller nysgerrigt omkring i caféen. Ninea på 7 år triller med Kiana på 8, som sidder i kørestol på grund af børnegigt. Sofie på 8 år skubber med. Hun og Kiana er bedste venner og går i 2. b. på Søndre Skole. ”Kiana har for ondt til at deltage,” fortæller Britt, som er mor til Kiana og Ninea. ”Jeg fik en vandpistol, en bøjle og en giraf,” viser Ninea stolt frem.

ARBEJDE MED BØRNEFAMILIER Der har været afholdt 50 familieaftener. Uge 28 var der ferietur til Blåvand hvor stort set alle børn med familier deltog. Derudover var der ikke noget mellem jul og nytår. Der er serveret 1130 måltider mad for børn under 18 Hver eftermiddag er der et arrangement med børnene. Det er alt fra fri leg til julehemmeligheder hvor der blev lavet gaver til forældrene. I 2016 er projektet støttet af PUF midler, som dækker løn til en medarbejder 6 timer, samt aktiviteter og delvis mad.

10 | Café Jydepotten


TEMA: BØRNEFAMILIER

Pakkeleg Der er pakkeleg på Café Jydepotten. Cirka 30 børn deltager i en hektisk og sjov gang udveksling af gaver. Det ta’r cirka tre kvarter hurtigere kan det ikke gøres. Vi har fået pakker fra private og forretninger i byen. Det er både musik­ instrumenter, DVD’er, babylegetøj og fødselsdagstog. Alt sammen er blevet doneret. Vi har fået cirka 100 gaver, så det er flot. Hvis nogen får fem gaver, så deler man ud - man må ikke hugge fra én, som kun har én pakke. Der blev pakket ud til den store guldmedalje. Vi har holdt pakkeleg på Café Jydepotten gennem de sidste 8 år.

Årsrapport 2016 / 2017 | 11


På Jydepotten får kommunens socialrådgiver et kram Når Billund Kommunes socialrågivere i Familieafdelingen møder borgerne er det ofte i en svær balance mellem omsorg og magt. Men når parterne mødes på Café Jydepotten fjerner det lidt af kommunens/myndighedsrådgiverens magtrum og kan skabe fælles fokus på barnets udækkede behov. »Hvis jeg kommer ind i Jydepotten, og Niels får øje på mig, så skræver han igennem det hele og råber: Halløj Hattesen!« siger Maibritt Hattesen, socialrådgiver ved familieafdelingen i Billund Kommune med et beskedent smil. Hun får også kram af en af klienterne, og det er - med

12 | Café Jydepotten

hendes egne ord - usædvanligt. »Jeg skal også have en grænse. Men her er der en gensidig følelse af, at jeg gør, hvad jeg kan, for at hjælpe,« fortæller Maibritt Hattesen. »De kan være pissebange for, at jeg vil anbringe deres børn,« fortsætter hun, men understreger, at hendes rolle jo

er, at afklare, hvad kommunen kan gøre uden at anbringe et barn. På Jydepotten er omgivelserne knapt så farlige. Nogle borgere er utrygge på kommunen og andre undlader at møde op. »Det er nemmere på Jydepotten. Desuden har flere forældre til de børn, jeg har

med at gøre, Niels med som bisidder. Han kan sige tingene på en anden måde, end jeg kan. Niels skaber tryghed og ro, og når han hilser på mig på den måde, han gør, så føler folk også, at de kender mig i forvejen,« siger Maibritt Hattesen.


Jydepotten greb mig, da jeg faldt Kamilla Birla Guul er 36 år. Hun har brugt Jydepotten som sit sikkerhedsnet i mange år. I foråret 2016 blev det Jydepotten, der - sammen med kommunens socialfaglige medarbejdere - greb hende og sønnen Liam, da alt gik skævt og Kamilla måtte indlægges på psykiatrisk afdeling i Esbjerg. »Jydepotten har altid været der for mig. Niels, før ham Susanne (Mathiesen) og før da Inger-Marie (Simmelsgaard). Jeg kender hele historien, og Jydepotten har været et af de steder, hvor jeg kunne få lov til at være mig selv,« fortæller Kamilla Birla Guul. I dag er hun mor til Liam på 4 år, hun er 36 år og så er hun vendt hjem fra en indlæggelse, som hun frygtede skulle koste hende alt. Flere kriser »Jeg var frygtelig bange. Jeg var bange for at fejle. Bange for at være blevet sindssyg, og bange for, at de skulle tage Liam fra mig,« fortæller Kamilla ærligt om den dag, da hun mødte op på Café Jydepotten i foråret 2016. Hun har svært ved at huske det, men dagen forinden havde hun talt med Niels. Han havde rådet hende til at kom-

Forud havde hun haft flere kriser i familien, hun havde mistet begge svigerforældre og ægteskabet var gået i stykker.

at få influenza, og jeg kunne mærke det fysisk.« Samme dag lykkedes det Niels og kommunens Familieafdeling at få Kamilla indlagt på Psykiatrisk Skadestue i Esbjerg og at finde en aflastningsfamilie til Liam. Kamilla skrev selv under på, at kommunen måtte finde en aflastningsfamilie til Liam. »Det var meget svært. Jeg var så bange for, at de ville fjerne ham. Men Niels forklarede, at jeg var nødt til at tage mig af mig selv først - før jeg kunne tage mig af Liam. Niels forklarede, at det var det bedste, og jeg vidste godt, at indlæggelse var rigtigt,« siger Kamilla.

Skrev selv under »Filmen var knækket for mig. Jeg følte mig urolig, utryg, utilpas, som når man er ved

Kun få timer Både Niels og socialrådgiveren gav deres ord på, at de ikke ville tage Liam permanent, og

me ind på Jydepotten, og det gjorde hun og Liam morgenen efter.

»Her kan jeg være mig selv. Om jeg så kommer væltende i nattøj. Jeg har faktisk en gang stået og tudet med morgenhår og i nattøj på trappen til Jydepotten, den gang, jeg boede lige ved siden af.« KAMILLA BIRLA GUUL, SOM OGSÅ KALDER CAFÉ JYDEPOTTEN FOR ’SIT ANDET HJEM

det beroligede Kamilla. I dag ser hun hele situationen som et tegn på, at systemet virker: »I mit tilfælde har det fungeret. Jeg blev grebet, da jeg faldt. Der gik kun nogle få timer før jeg var på vej til indlæggelse,« forklarer hun. Hun får fortsat medicin og samtaleterapi og med diagnoser for mange typer angst, borderline og depression mærker hun stadig nogle dyk i sin tilstand. Tilbage som mor igen Aflastningsmoren Jette viste sig at være guld værd for Kamilla og Liam. I dag er hun også ansat som pædagogisk støtte i hjemmet for Kamilla: »Hun er helt fantastisk. Det er helt vildt,« smiler Kamilla, som langsomt og med en deleordning er ved at vænne sig til at skulle være mor for Liam igen.

Niels: En trist historie, der ender godt En ung mor, Kamilla, træder ind af døren kl. 11. »Nogle af de andre frivillige giver besked om, at hun ikke har det godt. Noget er galt. Og så sætter hele maskineriet i gang. Vi vurderer lynhurtigt, at hun har nogle grundbehov, der skal varetages, for at hun kan tage sig ordentligt af sit barn og sig selv. Klokken 17:15

samme dag er hun indlagt på psykiatrisk hospital via psykiatrisk skadestue.« »Der er fundet aflastningsfamilie til barnet, og alle de professionelle og de frivillige hjælper hende og hinanden med at sikre, at tingene sker så hurtigt og omsorgsfuldt som muligt. Der var endda nogen der legede med drengen og dermed afledte hans opmærk-

somhed fra mor, mens han ventede på at blive hentet af den nye familie.« »Her arbejdede alle fra psykiatrien, forvisitationen, familieafdelingen, Jydepotten og alle frivillige sammen om at sikre, at moren kom så godt og trygt videre, som muligt. Det var som at opleve en velsmurt og velfungerende maskine -

alle vidste hvad hver enkelt skulle gøre og gjorde det!« »I dag har hun det godt igen - og drengen er tilbage hos hende. Når tingene arbejder sådan sammen på tværs af alt, for at hjælpe en person og får en familie til at komme videre, så bliver man rørt - og helt vildt glad,« fortæller leder af Café Jydepotten, Niels M. Christensen.

Årsrapport 2016 / 2017 | 13


Når systemerne virker, er hjælpen nær Fra Kamilla brød sammen på Café Jydepotten, til hun blev sendt på psykiatrisk skadestue og lille Liam var i aflastning, gik kun seks timer. »I sådan en situation skal det gå stærkt. Her tog det kun seks timer,« forklarer Maibritt Hattesen, som selv var med, da Kamilla blev indlagt og har opfølgninger om sønnen Liam hvert halve år. Niels sørgede for at få et samtykke fra Kamilla. Det er afgørende, for det er altid bedst for alle, med samtykke. Det er kun anbringelser, hvor kommunen må bruge tvang. Niels kan sige tingene Maibritt Hattesen sætter stor pris på, at kunne bruge Jydepotten til møder med for eksempel Kamilla.

14 | Café Jydepotten

»I dag mødes vi en gang om måneden. Niels er med som bisidder til nogle af møderne, og det er godt. For han kan sige nogle ting, som - hvis jeg sagde dem - ville få borgeren til at løbe skrigende væk. Vi har hver sin rolle, idet jeg har en myndighedsrolle, som Niels ikke er en del af,« lyder det fra socialrådgiveren. Tænkepause At mødet holdes på Jydepotten, gør, at Niels kan sørge for, at moren dukker op. Desuden kan Niels forberede forældre på mødet - eller få en tænkepause sammen med dem,

når der skal træffes vigtige beslutninger. »Niels véd meget om lovgivningen, så han kan rede trådene ud. Det er rart - også når vi skal lave en børnefaglig undersøgelse, som Kamilla jo er skrækslagen for, fordi hun er bange for, at vi vil anbringe hendes barn. Men når Niels er med og det foregår på Jydepotten, kan han være med til at forklare, at det ikke er derfor, vi undersøger. Det er jo tværtimod for at undersøge, hvad vi kan gøre, uden at anbringe sønnen,« forklarer Maibritt Hattesen. I Kamillas tilfælde er Liam kommet i aflastning. Aflastningsmoren har været så god til at hjælpe, at hun er blevet ansat som praktisk pædagogisk støtte i hjemmet for Kamilla og Liam.


Jydepotten er god til at placere sig der, hvor det giver mening Som formand for Børne- og Kulturudvalget i Billund Kommune og som daglig leder af KFUMs Gaarden i Billund kender Klara Lyskjær Noer Café Jydepotten fra flere sammenhænge. Hun mener altid, der vil være behov for, at drage omsorg for borgere, og at samfundet skal kendes på, hvordan det behandler de mennesker, som har det sværest. »Det er i mødet med andre, at vi finder os selv.« Ordene kommer fra Klara Lyskjær Noer, som er formand for Børne- og Kulturudvalget i Billund Kommune. De er møntet på det sociale arbejde og den rolle, som Café Jydepotten har for børnefamilier i Billund Kommune. »Det er vigtigt for familier med børn og unge, som har det svært, at de også møder andre familier. Så man ikke bliver isoleret og lukker sig inde i sig selv. På Jydepotten er de også gode til at guide mennesker videre og eksempelvis hjælpe dem i uddannelse eller arbejde. Eller blot møde dem dér, hvor de er,« forklarer Klara Lyskjær Noer. Hun ser Café Jydepotten som en vigtig samarbejdspartner, som også støttes økonomisk af Billund Kommune. Hun er desuden leder af Gaarden Billund, som ligesom Café Jydepotten er en del organisationen KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark. Sammen med andre Klara Lyskjær Noer nævner blandt andet Jydepottens familieaftner som et godt eksempel: »Her lærer familier at hygge omkring maden, de lærer kultur, og rammerne omkring måltidet. Man er sammen med andre, hvor man får sparring til dét at være en familie,« fortæller Klara Lyskjær Noer. Mennesket først For hende har Jydepotten altid haft en central rolle i Billund Kommune. Både som en synlig del af bybilledet, men også til at holde hånden under og være med til at løfte mennesker, som har “ondt i livet”. »Der er tidspunkter i ens liv, hvor man har brug for ro, og hvor det at være er

altafgørende. På Jydepotten kommer mennesket først,« understreger hun. Omsorg for alle Hun er glad for, at Jydepotten er kommet på kommunens budget. Tidligere skulle man hægte økonomien op på resultater i forhold til beskæftigelses og arbejdsmarked, men siden 2015 har Café Jydepotten været en selvstændig post på kommunens budget: »Vi véd, at mennesker falder og de yderste ikke altid er ‘lige sådan’ at løfte. Jydepotten er god til at placere sig dér, hvor det giver mening for samfundet, synes jeg. På Jydepotten er der omsorg for alle. Et anerkendende livssyn, hvor alle får værdi,« siger hun.

»Café Jydepotten kan med deres indsats også være med til at understøtte Billund Kommune, som familiens bedste valg. I mødet med de familier og børn som har det allersværest, er personalet med deres menneskesyn og professionelle tilgang med til at hjælpe familierne ind i et fællesskab og lade dem vokse heri - og derfra videre i livet. Det er jo i mødet med andre og i fællesskabet, at vi finder os selv. Men også at holde hånden under de unge mennesker og guide dem – og måske endda være med til at kvalificere dem til et ungdomsliv og uddannelse. Det er da den gode historie, som jeg personligt kender flere eksempler af, hvor det er lykkedes de unge mennesker at bryde den negative sociale arv - og her har Café Jydepotten haft en central rolle.« Klara Lyskjær Noer, formand for Børne- og Kulturudvalget i Billund Kommune

Samfundet kendes på, hvordan vi behand­ ler dem, der har det sværest I den ideelle verden mener Klare Lyskjær Noer ikke, at der principielt burde være behov for Café Jydepotten. I den ideelle verden ville ingen have det skidt. »Men i praksis véd vi, at der altid vil være behov for et sted, der drager omsorg for vore medmennesker, hvor livet på forskellig vis gør ondt. Vores samfund skal - i min optik - kendes på den måde,

vi behandler de mennesker, som har det sværest,« understreger formanden for Børne- og Kulturudvalget i Billund Kommune.

Årsrapport 2016 / 2017 | 15


Ruth Lauridsen, formand for Social og Sundhedsudvalget i BIllund Kommune fortæller lidt om sit syn på Café Jydepotten.

Forståelse, fællesskab og godt samarbejde med Billund Kommune efterfølgende hjælpe med forståelsen af samtalen og evt. dens betydning. »Det er mit ønske at vi også om 5 år har et sted som Café Jydepotten. Både som socialt værested, der hjælper og vejleder til det svære i livet, støtter op og samtidig også sætter og synliggør rammerne for det enkelte menneske. Det er også mit ønske at der fortsat er den gode og uformelle tone og samarbejde mellem cafeen og kommunen, for sammen kan mangt og meget nås,« runder Ruth Lauridsen af om Café Jydepottens rolle i Billund Kommune i fremtiden.

»Mit kendskab til Café Jydepotten er gennem mit politiske virke. Jeg har kendt cafeen i mange år, og er rigtig glad for det store sociale arbejde, de gør for borgerne i Billund Kommune. Gennem de mange år jeg har besøgt stedet, glæder det mig, når jeg hører og ser den tillid, begejstring og loyalitet der er fremherskende på stedet mellem borgere, frivillige og brugere,« fortæller Ruth Lauridsen, som er formand for Social og Sundhedsudvalget. Mennesket betyder noget »Medarbejderne kan fokusere på det enkelte individ uanset hvor meget der er omkring dem af forstyrrelser. Det er mennesket foran dem, der betyder noget og hvilke udfordringer de står med - der bliver lyttet og i fællesskab fundet løsninger på hvordan vedkommende kommer et skridt videre til at kunne mestre sit eget liv.« Socialt netværk Hun mener, at Café Jydepotten betyder meget som samarbejdspartner for Social og Sundhedsudvalget. I Ruth Lauridsens øjne, forstår cafeen at “fange” de borgere, som ikke ønsker at blive til en sag i kommunen. Her er Café Jydepotten rigtig god til at skabe kontakt til disse borgere. Stille og roligt kommer de på besøg på cafeen og dermed er

16 | Café Jydepotten

der taget de første skridt til at få skabt et socialt netværk. Ingen rapport »På caféen finder man forståelse, men samtidig også den faste hånd, som holder ved til de når det eller de mål som de i fællesskab har sat. Det betyder meget for et menneske, at der er et sted, hvor de kan spørge om hjælp til alt: Hvordan klarer jeg økonomien? Mine børn? Fællesskabet?

Ja, alt mellem himmel og jord - uden at der skal optages en rapport,« nævner hun. Også om 5 år Ruth Lauridsen og Social- og Sundhedsudvalget er glade for, at caféen bruger tid på at ledsage nogle af borgerne til samtale m.m. og sidder med som bisidder. Dels for at kunne vejlede og


FRISK FITNESS

»PÅ FODE IGEN« GÆLDSRÅDGIVNING HVER MANDAG

Der har deltaget 34 forskellige personer til Fitness.

Der er startet 23 nye forløb op, og der er afsluttet 43 sager I 2016.

Jydepotten har 20 årskort til Fitness4You.

Sagerne har meget varierende karakter, lige fra daglig budgetlægning og åbning af breve fra kreditorer, til opstart af gældssanering

Kortet skal benyttes hver uge.

Der er 2 »hold« gældsrådgivere, bestående af 1 bankrådgiver og 1 Socialrådgiver på hvert hold.

Samværet og den gode mad ”Jeg bruger Jydepotten til at spise. Og så samværet hernede. Her møder jeg nogle af de gamle drenge. Det er Erik og Lilly og Ib, fortæller Bent Sønderskov Jensen, som

er tidligere laboratoriemester fra Grindstedværket (i dag Dupont). Han er kommet på Jydepotten hver dag i de sidste syv år.

”Jeg hygger mig meget hernede. Men det er primært maden, jeg kommer for. Den er udmærket - det er billigt og ikke gourmetmad.

Alternativt skulle jeg selv lave mad, men når man er 74 år og enlig kan det ikke rigtigt betale sig,” siger Bent Sønderskov Jensen.

Årsrapport 2016 / 2017 | 17


Morgenmøde på Jydepotten Klokken er 07:59. Stearinlysene er tændt - altså de elektriske - og folk samler sig om først det lille, så det store bord. På det lille står brød, ost og frugt, mens kaffekander sendes rundt ved det lange bord, bagest i caféen. Mette ønsker god morgen og tager hul på dagens planlægning. I køkkenet rumsterer Jess. Omkring bordet sidder Anders, Michael, Birgitte, Maibritt, Britt, Birgitte, Lene, Sille, Jaya, Uarda, Rikke, Inge, to gange Marie og Tove. Der skal foldes servietter, dækkes bord, passes kasse, bringes mad ud og mange flere små opgaver skal løses. God start på dagen På morgenmødet kan alle byde ind på de opgaver, de vil og kan. Nogle får en forsigtig opfordring til at hjælpe og andre kan få lov til at have en stille dag, hvis de har mest behov for det.

18 | Café Jydepotten

Men morgenmødet handler om mere end bare at uddelegere opgaverne. Det handler om en god start på dagen. Mødet er Jydepottens måde at starte dagen med et sundt måltid i en varm, rar og hyggelig stemning. Den første halve times tid hygges og snakkes der om løst og fast hvorefter opgaverne bliver fordelt. Birgitte har allerede været oppe siden klokken 06:30 og hjælpe med smørrebrød og forberedelsen af julefrokosten senere i dag. Og netop derfor er en god start på dagen ekstra vigtig i dag. Julefrokosten betyder nemlig, at der er mange opgaver i køkkenet.

»Ka’ I ha’ en fantastisk dag,« gjalder Niels ud over morgenbordet.

»I lige måde!« gjalder det høfligt tilbage med mange stemmer.


SAMFUNDSTJENERE PÅ JYDEPOTTEN 9 forskellige personer. Aftjent mellem 30 og 80 timer hver. 3 i samarbejde med Job Update i Statsfængslet Sdr. Omme

AKTIVEREDE PÅ CAFÉ JYDEPOTTEN •

26 forskellige aktiverede i 2016

16 mænd og 10 kvinder.

2 afklaret til pension

4 i ressourceforløb

3 gået videre til EKU

4 afventer rehabiliteringens afgørelse til enten fleks eller pension

1 er gået til Dagpenge på A-kasse

3 flyttet fra kommunen

15 fortsat i aktivering på cafeen

Der er personer som går igen i flere af ovennævnte.

Årsrapport 2016 / 2017 | 19


Produceret af: CHIB Pressebureau / Chresten Ibsen · www.chib.dk

Her bliver jeg klog på livet Inge er 64 år og bor i Grindsted. Hun er oprindeligt sygehusuddannet, men har i mange år arbejdet som halbestyrer i Janderup. I 2012 så hun en udsendelse på TV Syd om frivilligt arbejde. Programmet hed ‘Anne som frivillig’, hvor Anne var i praktik på Café Jydepotten i Grindsted. Roastbeef til julefrokost »Jeg tænkte, at det var noget for mig. Så den 3. januar 2013 gik jeg herned og spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget,«

20 | Café Jydepotten

fortæller Inge, bøjet over roastbeef ’en til dagens julefrokost på Jydepotten. Syskole og søndagsmad Hun fik en fast tjans hver torsdag. Men hun kommer mange flere dage end bare torsdag. Hun kan slet ikke lade være. I dag har hun syskole, hvor brugere kan sy deres eget tøj eller til deres børn. Hun bidrager og deltager i rigtig mange ting. Blandt andet er hun madmor og er hver sommer med i sommerhus. De søndage hvor Jess har fri, deles hun

med de andre frivillige om at dække ind på madholdet. Får og giver meget »Jeg elsker at være med på ture. Jeg bliver så klog på dele af livet, som jeg ikke kender. Jeg synes, jeg lærer rigtigt meget. Når man er på Jydepotten kan man både få og give meget,« siger Inge.

Cafe Jydepottens årsrapport 2016 / 2017  

Årsrapport og magasin fra og om Café Jydepotten i Grindsted, Billund Kommune. Om hverdagen på det sociale værested og om de aktiviteter og r...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you