Vækst nr. 6 - December 2018

SIDE 17

Hjælp til rekruttering i landbruget SIDE 6

Nye dagpenge- og efterlønsregler

SIDE 12

Har du styr på reglerne for julegaver?

NR 6 • DECEMBER 2018

Vækst

INDHOLD Med nysgerrigheden som drivkraft............................ 3 10 tips til kalvebehandling inden vinteren.................. 4 Nye dagpenge- og efterlønsregler............................. 6 Nye regler for nedsættelse af bo- og gaveafgift........ 8 Hvad får jeg ud af en strategi.................................. 10 Har du styr på regler for julegaver?......................... 12 Tid er penge - men er der styr på, hvad tiden går med................ 14 Ægtepagt................................................................. 15

10 TIPS TIL KALVEBEHANDLING INDEN VINTEREN Vinteren kommer mange gange pludseligt, og derfor er det en god idé at være på forkant, for mange steder koster det kalveliv, hvis man ikke er forberedt.

Læs mere side 4.

TID ER PENGE...

Der er mange gode grunde til at holde styr på, hvad tiden bliver brugt til.

Læs mere på side 14.

Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker og arbejdsskader........................................ 16 Hjælp til rekruttering og jobportal............................ 17 Teknologi til marken - en del af hverdagen.............. 18 Sporadisk indberetning af løn og skatter ophører... 19 Tank Viden............................................................... 20

„

NYE REGLER FOR NEDSÆTTELSE AF BO- OG GAVEAFGIFT Gives der en gave til nær familie ud over det faste årlige afgiftsfrie beløb, skal der betales i gave-/arveafgift.

Læs mere på side 8.

I landbruget er vi nødt til at se os selv som en del af løsningen på tidens store emner, eksempelvis klima, bæredygtighed og miljø...

Louise Helmer Adm. direktør

2

Med nysgerrigheden som drivkraft...

I landbruget er det altid gået op og ned.

Det ligger nærmest indbygget i det liberale erhverv. Og i øjeblikket er vi desværre i en dal, hvor erhvervet på flere områder er stærkt udfordret rent økonomisk. Hvad kan vi så gøre ved det? Eftersom vi ikke har indflydelse på afregningspriserne, skal der noget andet til. Skal vi bare sætte os ned og vente på, at tiderne skifter, og det går opad igen? Nej, i Centrovice spørger vi os selv, hvordan kan vi hjælpe den enkelte landmand og erhvervet videre i den nuværende situation? Og hvordan kan vi gøre vores til, at der fortsat er en stærk landbrugsrådgivning, der også i fremtiden kan give landmændene den rådgivning, de har brug for?

Lad mig med det samme afsløre, vi har ikke løsningen på stående fod…

Den skal vi finde sammen med jer, og sammen med andre virksomheder i vores netværk. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er en forudsætning, at vi har modet til at gå helt tæt på, stille en masse spørgsmål, vi ikke har stillet før, og at vi tør gå ud af nye veje.

Vi er nødt til at finde frem til de sten, som ikke har været vendt før, uanset hvor ubetydelige de kan se ud på overfladen, men også sten, som har været vendt, men hvor vi nu må grave lidt dybere i jorden under stenen.

Og det kan vi ikke gøre alene.

Det er en fælles mission – sammen med jer – hvor nysgerrigheden og et stærkt mål om, at landbrug skal være rentabelt, skal være vores drivkraft.

Det lyder jo fint, men hvad vil det betyde i praksis? Hvordan vil du som landmand kunne mærke en forskel?

Ud over de mange spørgsmål, så er det vores mål, at konsulenten og du virkelig tør udfordre hinanden. Vi skal ikke være bange for at sætte ting i spil.

At sætte spørgsmålstegn ved, om beslutninger, vi har truffet i fortiden, stadig holder, eller om det er tid til at prøve nogle nye veje. Hvordan ser beslutningerne ud for fremtiden med det afsæt, vi har i dag? Vi skal turde bringe andre gode kolleger i spil overfor dig som nye øjne på din bedrift.

Ikke som erstatning men som supplement til det gode samarbejde du har med dine konsulenter – ofte igennem mange år. Og måske bringe en god og dygtig landmandskollega ind som sparringspartner efter aftale med dig.

Du vil også opleve, at vi som rådgivningsvirksomhed sætter flere nye skibe i søen. Rådgivningsydelser, som vi prøver af i forhold til jer landmænd. Handelsstrategi er et nyere eksempel, finansieringsstrategi, ledelsesrådgivning og dansk-kursus for udenlandske medarbejdere er andre helt nylige eksempler på det.

Nogle af de nye skibe er sødygtige og giver med det samme værdi hos jer landmænd. Andre skibe har sværere ved at sejle selv, og bliver derfor efter en periode taget ud af programmet igen. Det skal vi som rådgivningsvirksomhed have modet til – at give plads til at prøve nye ting af, og også tage dem af programmet igen, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel ude hos jer.

Af: Louise Helmer, Adm. direktør Tlf.: 6340 7133

Også det helt store perspektiv vil vi have fokus på. I landbruget er vi nødt til at se os selv som en del af løsningen på tidens store emner, eksempelvis klima, bæredygtighed og miljø. Vi skal turde stille skarpt på os selv og spørge, gør vi de her ting godt nok? Eller har vi brug for at se ting fra nye vinkler og bringe nye kompetencer i spil?

Landbruget kommer ikke udenom at skulle spille ind på disse områder. Det er vores mål, at vi de kommende år i kraft af mod, innovativ tankegang og godt netværk vil kunne byde ind med nogle løsninger for Fynsk landbrug indenfor eksempelvis restprodukter, energi eller andre nye områder, som vi slet ikke kender endnu.

Som erhverv står landbruget ikke stille. Som rådgivningsvirksomhed står Centrovice ikke stille. Og som virksomhed står du og din bedrift ikke stille. Lad os bruge 2019 på at udfordre hinanden, undre os og have modet til at slå til på de rigtige muligheder og lukke de forkerte ned, så vi sammen får fundet de nye veje, der giver os et stærkere fundament for fremtiden.

NR 6 • DECEMBER 2018

3

10 TIPS TIL KALV INDEN VINTERE Vinteren kommer mange gange pludseligt, og derfor er det en god idé at være på forkant, for mange steder koster det kalveliv, hvis man ikke er forberedt.

Efter en meget varm sommer kommer som regel en meget kold vinter.

Her er derfor 10 tips til, hvordan du behandler dine kalve, inden kulden rammer. Kalvene trives rigtig godt i kolde omgivelser, men det kræver de rigtige omstændigheder for at dette lader sig gøre. Det skulle gerne kunne lette arbejdsgangene, når vinteren kommer, og hjælpe kalvene sikkert og varmt gennem vinteren.

1. Opstart af Rota/Corona vaccine til køerne Skal køerne vaccineres mod Rotaeller Corona-virus, er det ved at være tid til at få startet og få bestilt doserne hjem. Køerne skal vaccineres to gange inden kælvning, og dette kan kræve ændrede rutiner i forbindelse med goldning. Det er derfor en god idé at få tænkt igennem, hvordan dette kan gøres så let som muligt.

4

2. Styr på kalvedækkener Vinter betyder risiko for energitab hos kalvene. Kalvedækkener kan være en stor hjælp i den daglige håndtering og afhjælpe problemer i kalvestalden. Få dem derfor fundet frem, få dem vasket og lagt klar.

Eventuelt kan man købe flere - eller bare få købt nogle overhovedet, hvis du ikke allerede har dem på lager.

Nødvendigheden for kalvedækkener kommer altid snigende, og pludselig skal man bruge et. Dette kan medføre, at man ofte tager et ”brugt” dækken fra sidste år i brug, fordi vinteren kom hurtigere end forventet.

Sidste års smitte bliver her bragt i spil igen, og dette kan koste kalveliv.

Det er hurtigere og billigere at vaske dækkener end at døje med syge og svage kalve – dette gælder hele vinteren igennem. Dine kalve vil kvittere for brugen at dækkener.

3. Håndtering af råmælkskvaliteten God råmælkshåndtering og kvalitetssikring er vigtigt hele året rundt.

Men er man aldrig kommet i gang med det, så er her anledningen til

det. For der er ingen tvivl om, at man giver kalvene den bedste start på livet ved gode procedurer for råmælkshåndteringen.

Det anbefales, at råmælken har en Brix-værdi på over 22 procent. For at sikre korrekt Brix-værdi af råmælken bør man huske at kalibrere mellem hver måling med demineraliseret vand. Dette kan som regel købes gennem en sælger af Brix-målere.

4. Klar til øget mælketildeling Kalvenes øgede forbrug af energi om vinteren sætter ydermere krav til mælkefodringen. Allerede når temperaturen rammer de 10 grader, skal der gives mere mælk for at vedligeholde det nuværende energiforbrug.

Mælkemængden skal øges mere og mere, i takt med at temperaturen falder. Har man ikke komælk nok til den yderligere tildeling, skal der tænkes mælkeerstatning ind i planen. Gøres der brug af dette, er det vigtigt at docere med 140 gram mælkepulver per liter vand.

Overvej, om det kan undgås, at man blander komælken og mælkeerstatningen. Fortsæt med den vante

EBEHANDLING N mælk til de mindste kalve og giv i stedet de større kalve mælkeerstatningen – de klarer bedre ændringen i det pludselige skift. Blander man mælken, så husk igen at have styr på tørstofprocenten for at undgå diarre.

5. Brug de gamle erfaringer Overvej, hvor problemerne hos kalvene plejer at opstå, og forsøg at forebygge dem. Lavede I ændringer sidste år som gjorde en forskel? Så tænk dette ind i den daglige rutine.

6. Frostsikring Er kalvenes vand frostsikret? Eller plejer det at være et overskyggende problem? Så tag fat om det allerede nu.

Frossent vand kan til tider være et problem, der fylder meget gennem vinteren, og som er utroligt tidskrævende. Det er dog et lovkrav, at kalvene skal have adgang til vand, og her er det ikke nok med frossent vand i en balje eller skål. Tænk derfor allerede nu en løsning igennem og spar tid, når vinteren rammer – din kalvepasser vil takke dig.

7. Tørstofprocent Sikring af fast tørstofprocent i mælken til kalvene kan ses i antallet af diarretilfælde. Udsving i tørstofprocenten på bare 0,75 procentpoint kan have en effekt på kalvens tarmflora. Den optimale tørstofprocent ligger på 13, og den må aldrig overstige 18 procent. Øg aldrig tørstofprocenten hos kalvene for øget energi – øg i stedet mælkemængden!

8. Temperatur i mælken Mælken skal have den rette temperatur ved udfodring for at undgå bakteriedannelse undervejs, som kan give kalvene diarre. Mælken skal ved udfodring have en temperatur på 40 -42 grader. Tænk på dette, hvis der blandes store mængder mælk i åbne mælkevogne. Overvej hvilken tur rundt hos kalvene, der køre: Tag de små kalve først og de store til sidst, da sidstnævnte oftere har nemmere ved at håndtere temperaturændringen. Alternativt kan man blande mindre portioner ad gangen og dermed korrekt temperatur af mælken hos alle kalve.

9. Kalvens første stop Mange steder har kalven sit første stop i en fællesboks med andre nyfødte, indtil råmælken er tildelt.

Overvej, om fællesboksen skal isoleres, eventuelt med halmballer, så kalvene ikke fryser, når de stadig er våde efter kælvningen.

Nogle besætninger har lavet varmebokse til nyfødte kalve. Husk dog her at muge regelmæssigt ud, og tag kalven ud, så snart den er tør, da den ellers vænner sig til den højere temperatur.

10. Ekstra hjælp Virker det hele uoverskueligt, eller mangler der overblik over, hvad der skal gøres og hvornår?

Så er der god mulighed for nu at tage fat i sin kalverådgiver og få gennemgået nuværende rutiner og opstilling. Måske rådgiveren har en god idé, som er nemmere og hurtigere at få implementeret.

Af Line Christensen Kalverådgiver, praktikant Tlf.: 2233 8289

NR 6 • DECEMBER 2018

5

NYE DAGPENGEOG EFTERLØNSREGLER 1/10 2018 trådte nye dagpenge- og efterlønsregler for selvstændige erhvervsdrivende i kraft - et område som bør have mere opmærksomhed!

De nye regler for beregning af dagpenge og efterløn, som markant ændrer på, hvad der skal til for at få dagpenge eller efterløn, og hvor meget man kan få. For nogen vil det blive lettere, og for andre bliver det sværere at få en ydelse.

Nedenfor er beskrevet nogle af de punkter, der ændres og som har stor betydning i beregningen.

Beregningsgrundlag for selvstændige ændres Helt grundlæggende ændres måden, hvorpå dagpenge og efterløn beregnes.

Man har med de nye regler ønsket at ensrette reglerne for lønmodtager og selvstændige så meget som muligt.

For lønmodtager må man i beregningen bruge de 12 bedste måneders løn inden for de sidste 24 mdr. og det samme kommer i princippet til at gælde for selvstændige. Det er bare ikke helt så lige til fordi indkomsten for selvstændige jo kun indberettes til skat en gang årligt. Derfor kan man reelt set kun bruge det seneste selvangivne regnskab som grundlag, hvor man tidligere måtte bruge de to bedste af de seneste 5 år. Dette ser jeg som en af de største udfordringer i disse tider med tørke og lave afregningspriser på bla. svinekød. Selve indkomsten man beregner på er stadig det skattemæssige resultat før renter.

6

Medarbejdende ægtefæller rammes i nye dagpenge-/efterlønsregler Med de nye regler ændres beregningsgrundlaget for dagpenge og efterløn for medarbejdende ægtefæller fra at udregnes ud fra virksomhedens skattemæssige resultat før renter til det beløb, som skattemæssigt er overført til den medarbejdende ægtefælle. Er der ikke overført noget eller kun meget lidt, ja så er der intet grundlag for at få dagpenge/ efterløn.

De nye regler betyder således også, at selv om virksomhedens indtjening er god, og der er overført de maksimale beløb til medarbejdende ægtefælle som det skattemæssigt er muligt, ja så er det stadig ikke nok til at give et beregningsgrundlag, som er stort nok til at udløse maksimal dagpengesats eller efterløn.

Skattemæssigt kan der i 2018 overføres 235.800 kr. i indkomst fra virksomheden til den medarbejdende ægtefælle.

Beregningsgrundlag for dagpenge vil således være 90% af grundlaget fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. I dette tilfælde vil de 235.800 kr. udløse en sats på 195.242 kr. og maksimale dagpenge er 223.596 kr. Det vil således ikke for en medarbejdende ægtefælle være muligt efter 1. oktober 2018 at opnå fuld dagpengesats/efterløn.

Mindstesats afskaffet Med de nye regler er mindstesatsen afskaffet. Dermed kan dårlige år i virksomheden med lav indkomst gøre rigtig ondt, hvis der tages beslutning om at træde ud af virksomheden og trappe ned grundet

dårlig økonomi, da man reelt set ikke kan få nogen dagpenge, idet beregningsgrundlaget er lavt.

Hvad gør man så?

Det gode ved de nye regler er, for der er også gode ting, at man som medarbejdende ægtefælle fremover kan blive lønansat i virksomheden og dermed bruge dette som grundlag på lige fod med andre lønmodtagere, hvilket jeg ser som den eneste mulighed for at sikre sig grundlag for fuld dagpenge eller efterløn.

Da perioden for beregning af satsen samtidig er ændret, ja så skal man sammen med sin økonomikonsulent løbende vurdere skattestrategien for de kommende år. Nærmere man sig efterlønsalderen eller en afvikling af virksomheden, ja så er en lønansættelse i virksomheden altså nød til at være noget som man skal forholde sig til. Man skal op på en løn over 270.000 kr. for at opnå fuld sats.

Alternativt til dette er, at I bør overveje tidligere, om ægtefællen bør træde ud af virksomheden og søge lønansættelse andet sted. En lav løn i virksomheden som ægtefælle går altså ikke mere.

Hvor er det så bedre end før?

Som nævnt i starten er der også nogen, som vil være bedre stillet end før. Det er de selvstændige, der både er selvstændige og lønmodtager, idet man her må lægge indkomsterne sammen til et grundlag. Det måtte man ikke tidligere.

Så deltidslandmænd vil beregningsmæssigt være bedre stillet. Man vil altså dagpengemæssigt kunne få dagpenge for sit lønjob og beholde sin virksomhed.

Dagpengene vil dog, alt afhængig af antal timer man har arbejdet som lønmodtager, sidestilles med lønmodtagerreglerne for supplerende dagpenge, dvs. dagpenge i 30 uger. Hvorvidt det er det ene eller det andet afhænger af, hvor mange løntimer, som er indberettet til e-indkomst de seneste 6 mdr.

• Hvis indberettet under 80 timer løn pr. måned i gennemsnit de seneste 6 mdr. er virksomhed hovedbeskæftigelse. Dvs. virksomhed skal ophøre ved dagpenge.

• Hvis indberettet mellem 80 og 130 timer pr. måned i gennemsnit de seneste 6 mdr. er virksomheden bibeskæftigelse. Her der det dagpenge i 30 uger uden afvikling af virksomhed samt modregning for arbejdstimer i virksomheden.

• Hvis indberettet over 130 timers løn pr. måned i gennemsnit de seneste 6 mdr. er virksomhed fritidsbeskæftigelse og dermed dagpenge op til 2 år. Timer arbejdet i virksomheden medfører modregning i dagpenge.

Derfor søg råd i god tid, så I ikke kommer på bagkant og dermed står uden forsørgelsesgrundlag, når virksomheden er afviklet.

Mht. efterløn kræver det stadig fuld afvikling som tidligere eller 400 timers ordning som tidligere.

Skal vi så bare melde os ud af a-kassen?

Det mener jeg bestemt ikke, men det er et helt nyt regelsæt, som vi alle skal lære at bruge og som ændrer måden, hvorpå ydelserne beregnes og har indflydelse på den strategi I har for afvikling af jeres virksomhed.

Af Ulrik Andersson Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211

NR 6 • DECEMBER 2018

7

Nye regler for nedsættelse

- kan de kom Med det formål at sikre gode rammevilkår for generationsskifter vedtog Folketinget i 2017 at nedsætte bo- og gaveafgifterne ved overdragelse af virksomhed, herunder landbrug, til nær familie.

Gives der en gave til nær familie ud over det faste årlige afgiftsfrie beløb (64.300 kr. i 2018), skal der betales 15 % i gave-/arveafgift. Med de nye regler vil gaveafgiften af gave ydet i forbindelse med overdragelse af virksomhed i visse situationer være nedsat til 7 % i 2018, 6 % i 2019 og 5 % i 2020.

Det er kun den gave, der gives i forbindelse med overdragelsen, der er omfattet. En efterfølgende gave til nedsættelse af et gældsbrev udstedt ved overdragelse af en virksomhed er ikke omfattet.

Personkreds – hvem kan få nedsættelse i afgift?

Overdragelse med lav afgift kan ske til en gavemodtager eller arving, der er barn, barnebarn eller stedbarn/ adoptivbarn. Desuden er samlever medtaget forudsat samliv i mere end 2 år.

Af Tove Klausen Seniorøkonomikonsulent Tlf. 6340 7275

8

Der er for denne gruppe tale om en afgiftsnedsættelse fra 15 % til 5 % og hermed en besparelse på 100.000 kr. ved en gave/arv på 1.000.000 kr.

Hvis gavegiver/arvelader ikke har livsarvinger, så kan overdragelse med lav afgift ske til søskende, søskendebørn og søskendes børnebørn. For denne persongruppe er der tale om en væsentlig større lempelse, da der i dag betales 51,95 % i skat af en gave, og 36,25 % i tillægsboafgift, hvis der er tale om arv. Ved en gave/arv på 1.000.000 kr. vil der være tale om en besparelse på 312.500 kr. 479.500 kr.

Betingelser til virksomheden Det er et krav, at den virksomhed eller de aktier man ønsker at generationsskifte kan overdrages med succession. Det er dog ikke et krav, at reglerne om succession anvendes.

Det betyder: • At virksomheden ikke kan bestå i udlejning. Bortforpagtet landbrug er dog undtaget.

• At et selskabs aktiver og indtjening primært skal komme fra aktiv virksomhed.

Betingelser til giver Gavegiver skal have ejet virksom-heden i det seneste år før overdragelsen.

Vær især opmærksom på dette krav, hvis der er foretaget betydelige udvidelser af virksomheden før overdragelsen.

Gavegiver eller dennes nærtstående skal i mindst et år af ejertiden have deltaget aktivt i virksomheden i et væsentligt omfang. Hvis der er tale om selskaber, skal gavegiver have deltaget i selskabets ledelse i mindst et år af ejertiden.

af bo- og gaveafgift! me jeres familie til gode?

Krav til modtager Modtageren skal bevare ejerskabet til virksomheden mindst 3 år efter overtagelsen.

Ved kortere ejertid vil der skulle ske en forholdsmæssig efterbetaling af afgiftsbesparelsen.

Hvis afståelsen sker som følge af sygdom, kreditorforfølgelse eller til videreoverdragelse til nær familie, gøres der dog en undtagelse for afgiftsforhøjelsen.

Vær opmærksom på at reglerne her også rammer ved delvis salg af virksomheden.

tab hos overdrager, der kan udnyttes i overdragelsesåret enten af overdrager, dennes ægtefælle eller i boet, hvis der er tale om et bo, så sker der en modregning i skatteværdien af dette tab.

Det stiller store krav til rettidig planlægning af generationsskiftet, hvis reglerne med nedsat gaveafgift skal kunne anvendes.

Ved overdragelse af en landbrugsvirksomhed, hvor der overdrages forskellige typer af aktiver, kan der samlet set være tale om en nettofortjeneste, men er der tab på enkeltaktiver, vil der formentlig skulle ske modregning af fordelen af afgiftsnedsættelsen i skatteværdien af dette tab.

Men konstateres der tab ved salget…

Hvis der ved overdragelsen konstateres et skattemæssigt

„

Alene udnyttelse af modregning af gaveafgift i tinglysningsafgiften betyder, at der uden afgift kan ydes en gave på 3 mio. kr. ved overdragelse af en ejendom til 25 mio. kr.

NR 6 • DECEMBER 2018

9

Hvad får jeg ud af en strate - du får overblik over din og konkrete Hvad er en strategi og hvorfor er den afgørende?

En strategi kan oversættes til en plan og mål for, hvor du vil hen med din virksomhed – både på kortere og længere sigt.

Som landmand tvivler du måske på, om det overhovedet kan betale sigt at lægge en strategi. Du mener måske, at produktionsvilkårene i landbruget forandrer sig så hurtigt, at din strategi alligevel aldrig vil kunne blive til virkelighed. Men det kan betale sig at lægge en strategi, for det er vigtigt og ofte afgørende for din virksomhed, at du har en plan for, hvordan du vil styre dit landbrug i en bestemt retning. Hvis du ikke ved, hvordan du når dine mål, eller slet ikke har nogle mål, er der risiko for, at du kommer på slingrekurs og at du ikke flytter dig i den retning, du gerne vil.

Det er en stor fordel for dig i forhold til banken og andre kreditgivere, at de kender din strategi, og at den er tydeligt formuleret og ajourført. På den måde har banken et billede af, hvor du vil hen, hvor langt du er kommet i dine planer, og de kan følge med på tæt hold, såfremt du jævnligt drøfter udviklingen med banken.

Også for familien og medarbejderne betyder det meget at kende strategien, så alle arbejder i samme retning.

Hvad kræver en god strategi?

Jo større landbruget er, og jo flere ansatte du har, jo vigtigere er en god strategi.

10

Det vigtigste for en god strategi er, at strategien kan forklares let og forståeligt til medarbejdere, kreditgivere og familien, da de skal være med til at føre strategien ud i livet. Og så skal den give mening for medarbejderne, der skal arbejde efter den hver dag.

Flere ting gør sig gældende for den gode strategi, der gør mål til virkelighed.

Strategien skal være ambitiøs, men realistisk, så alle er motiverede for at nå strategiens mål. Den skal indeholde konkrete handlingsplaner, der kan arbejdes efter i det daglige.

Kort sagt skal en god strategi: - kunne realiseres - være fleksibel - prioritere - være let forståelig for medarbejderne, og de skal kunne se sig selv i den Strategien skal kunne realiseres Strategien skal kunne gennemføres i dit landbrug. En masse fine sider med en omfattende strategi, vil være spild af tid, hvis den ikke kan omsættes til handling hos dig og dine medarbejdere.

Sådan en strategi vil ofte ende i skuffen, og blive liggende der. Kan du omvendt forklare strategien med enkle ord til alle medarbejdere, familien og banken, vil der ske noget. Alle vil forstå strategien og efterhånden vil I sammen få den ind under huden og arbejde i samme retning for at nå strategiens mål.

Strategien skal være fleksibel Der kan ske ting i dit landbrug hen ad vejen, så dele af din strategi vil skulle

ændres. Derfor skal en god strategi bestå af delmål, som kan tilpasses og ændres i takt med at forhold i dit landbrug forandrer sig. Hvis du holder fast i en forældet strategi, som ikke passer til virkeligheden, vil medarbejderne og øvrige samarbejdspartnere miste interessen for og troen på den som styringsværktøj. Er din strategi derimod ajourført, og kommunikerer du den tit, klart og tydeligt, vil den derimod virke motiverende og give jer følelsen af fællesskab i det daglige arbejde.

Strategien skal prioritere På de allerfleste landbrug er der langt flere muligheder og gode idéer til nye tiltag, end du kan gennemføre. Derfor skal din strategi være med til at prioritere, hvilke ideer, der skal blive til noget og hvilke der ikke skal. På den måde undgår du slingrekurs og opnår, at alle arbejder i samme retning. Hvis alle løber efter alle ideer og mål altid, vil ingen af delene blive til noget.

Din strategi skal præcist beskrive de mål, I skal nå, så jeres fokus og energi bruges på disse, mens I lader andre (spændende mål) ligge.

Dine medarbejdere skal kunne se sig selv i strategien En god strategi kræver ofte et stort arbejde af dig. En vigtig betingelse for at strategien bliver en succes, er, at du lytter til dine medarbejdere, så du får en fornemmelse af, hvordan du skaber engagement hos dem. Nedenfor er vist et par gode råd, når du gerne vil have, at alle trækker i samme retning:

gi for min virksomhed? n retning mål at styre efter 1. Forklar og begrund klart og tydeligt dine strategiske valg. Hvorfor er netop disse elementer en del af strategien?

2. Lad dine medarbejdere og evt. familien være med til at beslutte, hvordan delmålene i strategien kan føres ud i livet. Det skal stå klart for medarbejderne, at du guider og vejleder, så de ikke er alene om at nå målene.

3. Bed dine medarbejdere om feedback på de handlinger og tiltag, der er sat i værk. Hvis det viser sig, at enkelte tiltag virker uhensigtsmæssige, skal du være indstillet på at ændre kurs.

4. Inddrag medarbejderne så meget som muligt i den praktiske udførelse af strategien. Ofte har medarbejdere, der arbejder konkret med at nå de fastsatte mål gode forudsætninger for at komme med forslag til ændringer til, hvordan I praktisk løser opgaverne.

Som landmand er der meget at se til på driftsområdet og kontoret. Samtidig kan ordet strategi virke uhåndgribeligt og besværligt. Derfor guider vi dig, så strategi bliver håndgribeligt og brugbart for dig.

Af Lone Bendixen Teamchef, virksomhedsledelse Tlf.: 6340 7153

NR 6 • DECEMBER 2018

11

HAR DU STYR PÅ REGLE OG ANDRE PERSONALE Julen er gavernes fest, men hvordan er det nu lige med julegaver til medarbejdere? Hvor meget må de koste og er de skattefrie? Og hvem skal indberette til skat? Det tager lige toppen af glæden ved at modtage en gave, hvis den medfører yderligere beskatning.

Hvad hører under personalegoder?

Som arbejdsgiver har du mulighed for at stille personalegoder til rådighed for dine medarbejdere. I ligningsloven er det nævnt, at personalegoder kan være naturalier, sparet privatforbrug, samt adgang til benyttelse af arbejdsgiverens ejendele. Som udgangspunkt beskattes personalegoder som løn (med visse undtagelser).

Personalegoder kan skattemæssigt inddeles i 4 underkategorier: • Arbejdsrelaterede personalegoder • Mindre personalegoder • Skattepligtige personalegoder • Skattefri personalepleje Arbejdsrelaterede personalegoder Personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde, er skattefrie, hvis de samlet ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.100 kr.

Af Mathias Holm Juniorøkonomiassistent Tlf.: 6340 7239

Overskrides bagatelgrænsen på de 6.100 kr., skal medarbejderen beskattes af hele den samlede værdi.

Hvis en medarbejder f.eks. modtager flere af de overnævnte goder og værdien tilsammen udgør 6.250 kr., beskattes medarbejderen af samtlige 6.250 kr.

Personalegoder som beskattes særskilt, undtages for beløbsgrænsen på 6.100 kr. da de allerede er beskattet.

F.eks. fri: telefon, bil, kost og logi m.fl.

grænse, er tinggaver i form af julegaver, blomster, vin og chokolade m.fl.

For julegaver gælder specielle regler.

Vil du undgå beskatning af julegaver, må gavens værdi maks. være på 800kr. Hvis bagatelgrænsen på 1.100 kr. inkl. julegaven overskrides, men julegaven ikke har en enestående værdi på over 800 kr. vil julegaven forblive skattefri for medarbejderen.

Gavens værdi indgår stadig i den samlede beregning af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Som arbejdsgiver har du ikke indberetningspligt for personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsereglerne. Dvs. at hvis bagatelgrænsen på 1.100 kr. bliver overskredet, er det medarbejderens ansvar at få selvangivet beløbet til SKAT. Julegaver må ikke bestå af gavekort eller kontanter, da disse som hovedregel altid medfører beskatning for medarbejderen.

Mindre personalegoder, herunder julegaven De mindre personalegoder behøver ikke at have noget med arbejdet at gøre. De skal beskattes, hvis de tilsammen overstiger en bagatelgrænse 1.100 kr. Typiske eksempler på goder, som er omfattet af denne

Skattepligtige personalegoder - Markedsværdi og standardsatser Personalegoder der beskattes til markedsværdien (typisk arbejdsgiverens udgift), er skattemæssigt måske ikke de mest spændende at modtage. Medarbejderen kunne ligeså godt have købt godet selv, var

Typiske eksempler på disse goder er: • Mad og drikke ved overarbejde • Fri avis til brug for arbejdet • Frikort til offentlig transport til og fra arbejde, men som også kan bruges privat.

• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, med logo.

• Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet.

„

Det tager lige toppen af glæden ved at modtage en gave, hvis denne medfører yderligere beskatning.

12

RNE FOR JULEGAVER GODER? hans løn tilsvarende højere. Generelt kan det siges om disse goder, at de beskattes som løn.

Beskatning efter standardsatser betyder, at medarbejderen ikke beskattes af godets reelle værdi, men efter SKAT’s standardsats for det pågældende. Goderne er her, som tidligere nævnt: Fri telefon, bil, kost og logi m.fl.

I modsætning til personalegoderne under bagatelgrænserne samt skattefrie goder, har arbejdsgiver ved disse goder indberetningspligten.

Skattereglerne og satser for goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænserne eller personalepleje, er yderst omfattende, og vil derfor ikke blive uddybet yderligere.

Skattefri personalepleje Skattefri personalepleje omfatter de udgifter arbejdsgiver har til almindelig personalepleje på arbejdspladsen, f.eks. kaffe-, te-, og frugtordning, julefrokost og høstfest, er skattefrie for medarbejderne.

Det er ligeledes muligt for medarbejderne at modtage lejlighedsgaver skattefrit, så længe at gavens værdi ikke er større end, hvad der almindeligt anses som passende. Lejlighedsgaver omfatter bl.a. barnedåbs-, bryllups- og jubilæumsgaver.

I praksis kan det være svært som arbejdsgiver at overskue, hvilke medarbejdere der har fået hvad samt hvad du som arbejdsgiver har pligt til at indberette og hvad medarbejderen selv har pligt til at indberette. Det kan anbefales at lave en skematisk oversigt over, hvilke personalegoder der stilles til rådighed, samt hvilke medarbejdere, der benytter de forskellige goder. På den måde kan du som arbejdsgiver opdage om bagatelgrænserne overskrides, samt om der skal fortages yderligere indberetninger til SKAT i forbindelse med lønindberetningen af medarbejderne. Fejl i de indberetninger som arbejdsgiveren laver, kan medføre større bøder.

Samtidig kan glæden ved at modtage en gave betragteligt nedsættes, hvis gaven medfører en ekstra skatteregning.

Jeg vil anbefale, at du rådgiver dig med din økonomaassistent eller skattekonsulent i forbindelse med strukturering af eventuelle personalegoder, så du og dine medarbejdere undgår yderligere beskatning.

Nedenfor ses grænserne for mindre personalegoder (udarbejdet på baggrund af gældende regler).

Julegavens værdi

Værdi af andet personalegode

Samlet værdi

Beskatning

Forklaring

800 kr.

–

800 kr.

ingen

En julegave til højst 800 kr. udløser ingen beskatning.

1.100 kr.

–

1.100 kr.

ingen

Julegaven er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr., og der er ikke givet andre personalegoder det år.

800 kr.

300 kr.

1.100 kr.

ingen

Den samlede værdi er ikke over bagatelgrænsen på 1.100 kr.

850 kr.

300 kr.

1.150 kr.

Beskatning af 1.150 kr.

Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet, og det friholdte julegaveloft er også overskredet. Derfor skal hele beløbet beskattes.

800 kr.

400 kr.

1.200 kr.

Beskatning af 400 kr.

Bagatelgrænsen for personalegoder (1.100 kr.) er overskredet, men det friholdte loft for julegaver er ikke overskredet. Derfor kun beskatning af 400 kr.

Kilde: skat.dk

NR 6 • DECEMBER 2018

13

TID ER PENGE - men er der styr på, hvad tiden går Arbejdstid, spildtid, fritid…

Der er mange gode grunde til at holde styr på, hvad tiden bliver brugt til, også på landbrugsbedrifter.

F.eks. af hensyn til lønudgifter, korrekt beregning af fremstillingspriser og arbejdsplanlægning.

Nu er der kommet en bedre mulighed end papir og blyant som hjælp til at holde styr på tidsforbruget.

Hjælpen er CentroTime, som er et system for tids- og opgavestyring i Centrovice. Systemet er lanceret i samarbejde med udvikleren, Intempus, og det indeholder en app til medarbejdere og et administrationsmodul til arbejdsgiveren. Det bruges ved at downloade app’en til mobiltelefonen.

CentroTime kan benyttes som simpelt stempelur, men det kan også overføre løntimer til lønkontoret eller sættes op til at fordele tidsforbrug mellem forskellige produktionsgrene.

kan ejer løbende følge med i medarbejdernes tidsforbrug og nå at sætte ind, før det bliver for voldsomt.

F.eks. ved at lade medarbejderen afspadsere. Hvis man vil dybere ned i, hvorfor der måske bliver brugt flere timer end forventet, kan programmet sættes op til, at der registreres på forskellige arbejdstyper. F.eks. kan der laves en arbejdstype, som hedder spildtid. Det kan dække over ventetid på, at en maskine bliver ledig, eller på personer, der skal hjælpe en. Eller hvis der skal bruges tid på at lede efter ting, som ikke lige er på deres plads. Der kan laves en arbejdstype, som hedder køretid mellem ejendomme eller marker.

Der kan også laves en arbejdstype, der hedder Nedbrud. Den dækker over tid, der bruges på at reparere eller vente på reparation, når ting går i stykker. På den måde kan der samles informationer om, hvad tiden går med. Og derefter kan der sættes ind med forebyggende tiltag.

Korrekte lønudgifter Én ting er den aftalte timeløn eller månedsløn. En anden ting kan være antallet af overarbejdstimer.

Via daglig registrering på app’en

Beregning af fremstillingspriser Fraktil analyser er hyppigt anvendt til at vurdere niveauet af fremstillingspriser på den enkelte bedrift i forhold til andre. I beregningen af disse

Af Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7162

14

indgår både faktiske lønudgifter og en beregnet ejerløn. Her er der anvendt en tidsfordeling mellem mark og stald. Oftest baseret på et godt bud ud fra hukommelsen - men sjældent baseret på fakta. Med app’en på mobilen er det nemt at registrere løbende, om tiden er brugt i mark eller stald eller noget andet.

Det kan endda deles endnu mere op, hvis man har lyst til det. F.eks. så tiden registreres på forskellige markopgaver som at pløje eller harve og på forskellige afgrøder som korn, græs, majs eller andre.

Og i stalden mellem opgaver som malkning, fodring, pasning af kalve og evt. mellem dyretyper, hvis det giver mening.

Realistisk arbejdsplanlægning Når det faktiske tidsforbrug per opgave er kendt, er det lettere at lave en realistisk arbejdsplan/ vagtplan, som holder. Både for medarbejderne og for en selv.

Med fokus på korrekt tidsregistrering og opfølgning signalerer ejeren, at det ikke er ligegyldigt, hvor lang tid ting tager. Og der er grundlag for at sætte et mål for nyansatte, som de kan arbejde henimod, efterhånden

med?

ÆGTEPAGT

som de opøver rutine i forskellige opgaver.

Det er fortsat vigtigt, at der er kvalitet i det udførte arbejde, og det skal den ansvarlige følge op på.

Kan man snyde?

JA, det kan man selvfølgelig godt, det kan man også med tidsregistrering på papir.

Og man kan også komme til at glemme at slå urets tæller fra, når man får fri. Det kan så ses i programmet og korrigeres, inden data bruges til f.eks. lønudbetaling eller grundlag for afspadsering.

Sådan kommer man bedst i gang Når man vil i gang med CentroTime, er det smart at starte op så enkelt som muligt. F.eks. bare med start og sluttid eller fordeling mellem mark, stald og andet. Og evt. bare med en enkelt medarbejder, som kan prøve det af. Så kan der altid bygges mere på, når man oplever, hvor enkelt systemet er.

Inden du gifter dig, skal du og din kommende ægtefælle overveje, om der i jeres ægteskab skal være delingsformue eller særeje eller en mellemting.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om den formueordning, der skal gælde i deres ægteskab. Hvis ikke I gør noget, er det ifølge dansk ret sådan, at I automatisk får formuefællesskab – også kaldet delingsformue (fælleseje). Det betyder, at formuen deles ved død eller skilsmisse.

Hvis I ikke ønsker at have delingsformue, skal I altså oprette en ægtepagt, hvor I bestemmer, at der helt eller delvist skal være særeje.

Ring til chefjurist Marina de Paoli på tlf. 6340 7203, så finder vi sammen ud af, hvilken ægtepagt, I har brug for.

Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

NR 6 • DECEMBER 2018

15

Ulykker og arbejdsskader SKAL anmeldes!

Efter lov om arbejdsskadesikring har du som arbejdsgiver pligt til at anmelde, hvis en medarbejder kommer til skade i forbindelse med udførelsen af sit arbejde.

medarbejderen kan få en eventuel erstatning. Men lige så vigtigt for at få registreret ulykkerne, så den information kan bruges til at forebygge og forhåbentlig undgå fremtidige ulykker.

Der skelnes mellem to typer arbejdsskader: - Arbejdsulykker - Erhvervssygdomme

Du kan også selv bruge en arbejdsulykke konstruktivt til at få en snak med medarbejderne om, hvad I kan gøre for at sikre hinanden. Det lyder underligt, men rent faktisk er mange anmeldelser af arbejdsulykker ofte et udtryk for, at der er mere fokus på sikkerheden.

Arbejdsulykker En ulykke defineres som en hændelse eller påvirkning, som medfører en fysisk eller psykisk skade. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst 5 dage. Det sidste betyder, at hvis en kontormedarbejder f.eks. flytter rundt på nogle tunge flyttekasser i nogle dage (max. 5) og herefter får ondt i ryggen, så er det en arbejdsulykke og skal anmeldes. Hvis en medarbejder kommer ud for en arbejdsulykke, har du pligt til at anmelde ulykken senest 9 dage efter, at skaden er sket. En arbejdsulykke skal anmeldes elektronisk på virk.dk.

Du kan få en bøde, hvis arbejdsulykken ikke anmeldes.

Erstatning og forebyggelse Herefter er det i første omgang dit forsikringsselskab, der vurderer, om der er tale om en arbejdsskade, og om skaden vil give varigt mén eller ret til dækning af udgifter til behandling.

Kun hvis skaden vurderes til at give varigt mén, sendes den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er meget vigtigt at anmelde en arbejdsulykke. Både for at

16

Erhvervssygdomme En erhvervssygdom defineres som en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Det kan f.eks. være kroniske rygsmerter forårsaget af mange års tunge løft, eller allergi opstået efter mange års arbejde i støv fra dyr. Hvis en medarbejder muligvis har fået en erhvervssygdom, er det som udgangspunkt medarbejderens egen læge, som skal foretage anmeldelsen.

Du har ikke pligt til at anmelde en erhvervssygdom.

Forsikringer Du skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som dækker arbejdsulykker for dine ansatte - men også ulønnede medhjælpere f.eks. i forbindelse med høsten.

Erhvervssygdomme dækkes via den samleopkrævning du modtager fra ATP 4 gange årligt.

Bemærk, du er ikke selv dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Hvis din ægtefælle hjælper til på

bedriften, er han/hun heller ikke omfattet af forsikringen, uanset om din ægtefælle er aflønnet som lønmodtager. Derfor er det en god ide at tegne en arbejdsskadeforsikring for jer selv, så I er hjulpet godt på vej, hvis der skulle ske en ulykke.

Du og din ægtefælle er heller ikke omfattet af betalingen til dækning af erhvervssygdomme. I skal selv tilmelde jer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er vigtigt at tilmelde sig tidligt, da en erstatning afhænger af, hvor mange år man har betalt til forsikringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring koster pt. kun 709 kr. årligt for selvstændige indenfor landbruget.

KONTAKT...

en af løn- og HR-rådgiverne, hvis du vil have hjælp til korrekt anmeldelse af en arbejdsulykke eller tilmelding til arbejdsmarkedets erhvervsforsikring.

Af Lisbeth frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258

Hjælp til rekruttering og ny jobportal Oplever du få kvalificerede ansøgere?

Og har du svært ved at finde medarbejderen, der passer ind personligt og i jobbet? Vi oplever, at det er en udfordring for mange landmænd at skaffe medarbejdere. De modtager få og ofte ukvalificerede ansøgninger til de ledige stillinger. Mange drømmer derfor om flere ansøgninger af en højere kvalitet, så der er et bedre udgangspunkt at vælge ud fra. Samtidig ser det ud til, at tendensen desværre fortsætter, da tiltrækning af arbejdskraft til erhvervet bliver sværere og sværere. Dette er baggrunden for, at vi nu tilbyder hjælp til rekruttering og har lavet en ny jobportal.

Hjælp til rekrutteringsprocessen De rette personer i de rette job er forudsætningen for, at din virksomhed skaber gode resultater. At ansætte den forkerte medarbejder kan koste tid, penge og frustrationer. Derfor er det vigtigt, at du finder den rette medarbejder til jobbet første gang.

Når virksomheden skal passes, kan det være svært at afsætte tid til at udarbejde jobprofil og afholde ansættelsessamtaler. Vi ved, hvad det kræver at ansætte og særligt at ansætte den helt rigtige til din bedrift.

Derfor tager vores rekrutteringshjælp altid udgangspunkt i dit behov. ”For at opnå det gode udgangspunkt, hvor der er relevante kandidater at vælge imellem, handler det om at starte rekrutteringsprocessen det rigtige sted – overvejelse af jobprofilen. Og dernæst kommer den gode jobannonce, der fortæller noget om jobbet, arbejdsstedet og personprofilen du søger” siger Jens Skov Rasmussen, konsulent i virksomhedsledelse og fortsætter ”Der er altså mange overvejelser og faser i den gode rekrutteringsproces og vi kan guide dig igennem det hele, til du står med den rigtige medarbejder til jobbet i din virksomhed”.

Lars Storm Nordgaard, ejer af Storm-Nordgaard i Allesø manglede en medarbejder til at passe grise i farestalden, og han fik derfor hjælp til rekrutteringsprocessen: ”Centrovice hjalp mig med at skrive og opsætte et stillingsopslag og lægge det på Facebook, og wupti, så havde 1.500 set det, og jeg fik besat stillingen af en dygtig medarbejder. Man skal ikke underkende et godt stillingsopslag. Det viste sig at virke for mig”.

Før han fik hjælp til rekruttering og stillingsopslag oplevede Lars, at der var meget få henvendelser på hans stillingsopslag. ”Du skal skille dig ud fra mængden – gøre noget de andre ikke gør. Jeg skilte mig pludselig ud, da jeg fik professionel hjælp fra Centrovice” - Lars Storm.

Ny jobportal En god jobannonce alene tiltrækker ikke ansøgerne – den skal ses af de nye potentielle medarbejdere. Centrovice har lavet en jobportal, hvor du som landmand kan opslå ledige stillinger, og ansøgere til job i landbruget kan gå ind på portalen og søge stillingerne.

Ansøgere kan også oprette en jobagent med deres interesser for et fremtidigt job, så de får direkte besked, hvis der kommer et job, der kunne være noget for dem.

Af Jens Skov Rasmussen Konsulent, virksomhedsledelse Tlf.: 6340 7152

VI TILBYDER HJÆLP TIL ÉN ELLER FLERE KONKRETE TING: • En jobprofil • En plan for annoncering • Et færdigt stillingsopslag • Stillingsopslag på Centrovices jobportal og deling på Facebookside

• Deltagelse i ansættelsessamtale • Udarbejdelse af ansættelseskontrakt • On boarding - oplæring, mentor, kurser

NR 6 • DECEMBER 2018

17

Teknologi til marken – en del af hverdagen Dette er en fremgang på 6%-points i brugen af GPS-udstyr siden sidste år, hvilket indikerer, at det nok er kommet for at blive. Udstyret er samtidig ved at være nede i en pris, hvor mindre ejendomme også har økonomi til at anskaffe det.

I nutidens planteavl spiller teknologi en større og større rolle. Elektroniske registreringer af markarbejde, GPS-styring, satellitbilleder, dronebilleder, luge robotter, førerløse traktorer, apps til ukrudt genkendelse og meget mere.

„

Husk lokalkendskab ved brug af satellitbilleder Hvis man er interesseret i at bruge satellitbilleder som baggrund for gødningstildeling og vækstregulering, giver Cropsat og Cropmanager billeder af væksten i de enkelte marker.

Men hvad skal man som landmand investere i, og hvad er allerede nu udviklet så meget, at man som bruger tør stole på det.

Der er ingen tvivl om, at ny teknologi bliver en del af hverdagen på bedrifterne, og at man som landmand skal indstille sig på at bruge værktøjerne aktivt i sin arbejdsdag.

Pilotordning med præcisionsjordbrug I øjeblikket er 20 bedrifter rundt i landet med i en pilotprojektordning, hvor fokus er, at brugen af ny teknologi er med til at minimere brugen af gødning samt udnytte gødningen så optimalt som muligt på markerne. Den politiske tanke bag pilotprojektet er, at man på de enkelte bedrifter på sigt skal kunne bruge teknologien til at begrænse udvaskning af kvælstof i stedet for at skulle udlægge arealer med pligtige efterafgrøder.

Når du skal investere i ny teknologi Inden du som landmand investerer i nye maskiner, er det vigtigt at gøre op med dig selv, hvad teknologien skal kunne. Tag eventuelt en snak med din planteavlskonsulent, hvis du er i tvivl, eller kontakt planteavlskonsulenterne Lennart Banke og Jens Kristian Olsen, for en bredere snak om mulighederne for brug af ny teknologi på din bedrift.

Det, der på billedet fremstår som en plet, der trænger til ekstra gødning, kan i stedet være et vandhul…

Udbredelsen af digitale hjælpemidler øges Tal fra Danmarks Statistik viser, at der på 51% af det danske landbrugsareal i 2018 bliver brugt GPS styring, og på 39% af arealet anvendes sektionskontrol på sprøjter.

18

i fremgang. Der udvikles på, at disse skal kunne sprøjte eller brænde ukrudt væk med en laser. Dette for at minimere brugen af sprøjtemidler og spare omkostninger til en mand, der sidder på sprøjten.

Her kan man følge udviklingen af biomasse på marken henover sæsonen. Man skal dog altid huske lokalkendskabet og fagligheden, for det, der på billedet fremstår som en plet, der trænger til ekstra gødning, kan i stedet være et vandhul, remise eller lign..

Robotter og droner i ukrudtsbekæmpelsen Robotter er i fremgang mange steder i samfundet, og man ser nu også robotter, der kan luge og sprøjte ukrudt væk via fotogenkendelse og rækkesåning. Også droner er

Af Lennart Banke Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1603

Sporadisk indberetning af løn og skatter ophører Fra den 1. januar 2019 er det ikke længere muligt at være oprettet som sporadisk arbejdsgiver og dermed nøjes med at indberette skatter i de måneder, hvor man har ansatte.

Af Lisbeth frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7258

Fremover skal indberetningen ske hver måned, så de måneder, hvor man ikke har lønudgifter, skal man lave en nul-indberetning. Hvis man glemmer at lave en nul-indberetning, vil Skattestyrelsen foretage et skøn over, hvad skatten er.

Derudover vil den manglende indberetning udløse en afgift på 800 kr.

Skattestyrelsen omregistrerer automatisk din virksomhed fra 1. januar 2019. Du vil modtage besked om omregistreringen.

Hvis du ikke forventer at have medarbejdere fremadrettet, bør du overveje, om du skal afmeldes som arbejdsgiver. Du kan til enhver tid blive tilmeldt igen.

Hvis du stadig har medarbejdere et par gange om året, vil det være en fordel at bruge et lønbureau. Hvis du får lavet løn ved Centrovice, bliver der automatisk lavet en nul-indberetning i de måneder, hvor du ikke har ansatte.

I Team Løn og HR er vi også behjælpelig, hvis du har brug for hjælp til at blive afmeldt som arbejdsgiver.

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900

PERSONALENYT Jubilæer / 30 år / 1. januar - Anne Nyrup Tiedemann, seniorøkonomiassistent

E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Anne Löye Hansen og Eva Stage Foto: Colourbox.dk

/ 25 år / 15. januar - Søren Schoubye Møller, ejendomsrådgiver og seniorøkonomikonsulent

/ 40 år / 1. februar – Karl Aage Hansen, økonomikonsulent

Fødselsdage / 50 år / 14. januar – Lise Lotte Sønderup, reception

NR 6 • DECEMBER 2018

19

DECEMBER 2018 Temadag ”Aktuelle emner til staldgangen” Tag dit team med til temadag – både de danske og udenlandske medarbejdere. I bliver opdateret på, hvad der aktuelt rør sig inden for svinebrug. Programmet afvikles på engelsk.

05.12.18 - kl. 14.30-17.45

Tank viden...

Arbejdsmiljøuddannelse Lovpligtig tredages arbejdsmiljøuddannelse målrettet direkte til landbruget. Uddannelsen giver dig viden om de opgaver og krav, der er til din rolle som arbejdsmiljørepræsentant eller leder på bedriften.

10.12.18 - kl. 08.30-16.00 11.12.18 - kl. 08.00-16.00 04.01.19 - kl. 08.00-16.00 Konference: Er dine rester penge værd?

Kom til konference med fokus på rester i grøntsagsproduktion, og hvordan de kan anvendes til videre produktion eller andet, der kan give værdi.

12.12.18 - kl. 08.30-14 Kvægfaglig dag 2018 SEGES, Fynsk Kvæg og KvægrådgivningDanmark holder Kvægfaglig dag 2018 – en dag fyldt med aktuelle kvægfaglige emner.

13.12.18 - kl. 09.00-14.00

JANUAR 2019 Guldkorn til marken Kurset dygtiggør deltagerne indenfor styring af planteavlen.

Der fokuseres på den bedst mulige indtjening i planteavlen samtidig med at dyrkningen foregår efter principperne i Godt landmandsskab.

07./10./11.01.19 - kl. 09.00-16.00 21./24./25.01.19 - kl. 09.00-16.00 Opfølgende sprøjteførerkursus Er det tiden til at forny dit eller dine medarbejderes sprøjtecertifikat?

23.01.18 - kl. 08.30-16.00 Planteforum 2019 Bliv klogere på din planteavl, når vi på disse dage sætter plantefaglige emner i fokus, så du kan gå hjem med ny viden direkte til anvendelse på din bedrift.

31.01.18 - kl. 19.00-22.00 - Vissenbjerg 06.02.19 - kl. 19.00-22.00 - Svendborg Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk