Vækst nr. 3 - 2018

SIDE 4

SIDE 8

SIDE 12

ny ejendomsvurdering - landbrugsejendom eller parcelhus?

2017 blev et godt år for de animalske driftsgrene

Skifte til Non GM mælk - hvad giver det?

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

Vækst

INDHOLD

SYGEDAGPENGE FRA DET OFFENTLIGE TIL SELVSTÆNDIGE Bliver du ramt af sygdom, skal du huske, at du som selvstændig erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra kommunen. Se de vigtigste regler og tidsfrister på side 5.

Dansk landbrug står overfor udfordringer.................. 3 Ny ejendomsvurderingslov - landbrugsejendom eller parcelhus?......................................................... 4 Sygedagpenge fra det offentlige til selvstændige...... 5 Medlemsforsikringer giver ro på vores økonomi fremover.................................................................... 6 2017 blev et godt år for de animalske driftsgrene..... 8

MORTIFIKATION - UDSLETTELSE AF GAMLE PANTEBREVE Har du et pantebrev tinglyst i din ejendom? Og er pantebrevet bortkommet?

Så du kan få sat gang i mortifikation af det bortkomne pantebrev. Læs mere på side 17.

Mindre risiko med en handelsstrategi...................... 10 Nye regler for håndværkerfradrag............................11 Skifte til Non GM mælk - hvad giver det?................ 12 Kan vi skabe en god sommerferie for vores børn, når vi ikke længere bor sammen?........................... 14 Få tilskud til din nye husstandsvindmølle................ 16 Mortifikation - udslettelse af gamle pantebreve....... 17 Nye muligheder for særeje i forbindelse med gaver ved generationsskifte.................................... 18 Tank Viden............................................................... 20

„

MINDRE RISIKO MED EN HANDELSSTRATEGI Råvaremarkederne er præget af mange og store prisudsving i disse år, og det betyder også, én forkert handel kan have store økonomiske konsekvenser. Derfor er det vigtigt med aktiv risikostyring.

Læs hvordan på side 10.

Velkommen til sommerudgaven af Vækst, der traditionen tro kommer vidt omkring i sit emnevalg, som det er hensigten med vores medlemsblad. Vi håber, du vil finde tid til fordybelse i de artikler, der giver dig værdi. Værdi giver også Det Fynske Dyrskue, hvor vi håber at byde rigtig mange medlemmer velkommen i Centrovices telt.

Louise Helmer Med ønsket om en god sommer.

2

Adm. direktør

DANSK LANDBRUG STÅR OVERFOR UDFORDRINGER Dansk Landbrug står overfor en del udfordringer i den kommende tid.

får vi skabt et bedre forretningsgrundlag for fremtidens landmænd.

En af dem er, hvordan den kommende EU-politik vil forme sig efter Brexit? Hvor skal pengene til den fælles landbrugspolitik komme fra, når EU får færre penge i kassen? Vil der blive skåret i Enkeltbetalingsordningen (Hektartilskud)?

Der er ingen tvivl om, at landets politikere gennem diverse finansieringsordninger har ønsket at bidrage til at løse netop det problem, som generationsskiftet i landbruget er, men det er ikke nok.

For danske landmænd er det vigtigt, at der fortsat er en fælles ordning.

Pesticidafgiften er en anden tung byrde for landbruget, som kun har minimal virkning på miljøet. Afgiften giver staten ca. 600 mio. kr. om året, og de udgør en stor del af landbrugets samlede indtægt.

Ud over Danmark har kun to andre EU-lande indført pesticid-afgift. Frankrig og Sverige med kr. 20 pr. kg. mod Danmarks 250 kr. pr. kg.

Hvordan løser vi fremtidens generationsskifte?

Udfordringen ”generationsskifte” er et grundlæggende problem for det nuværende landbrug og for de unge mennesker, der står overfor at skulle etablere sig med egen bedrift.

Mange veluddannede unge landmænd med realistiske budgetter og solide beslutningsgrundlag, der klart siger, hvad prisen på ejendomme bør være.

Men den finansielle sektor ønsker ikke at bidrage, ofte fordi kapitalgrundlaget er for lille.

Hvordan finder vi nogen holdbare løsninger for fremtidens generationsskifter?

Der skal findes en løsning på, hvordan

I landbruget har vi tradition for selveje, men er det også løsningen for fremtidens unge, eller vil en anden ejerform være bedre?

Rigtigt mange store produktionsejendomme er på salgslister hos de store ejendomsmæglere. Det kunne egentligt være interessant at vide, hvor stor del af produktionskapaciteten, der er til salg.

De er kendetegnet ved store underbalancer, og bankerne er tilsyneladende kommet til den konklusion, at de bedre konjunkturer skal bruges til at afvikle mange af disse ejendomme.

Af Lars Iversen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2334 7220

Det Fynske dyrskue er med sine mere end 130 år gamle historie en meget vigtig begivenhed. Her har vi i landbruget muligheden for at få direkte kontakt med et stort antal forbrugere. Det er derfor meget glædeligt, at også Danish Crown i år bakker op om Det Fynske Dyrskue.

Jeg håber, rigtig mange af jer har mulighed for at besøge dyrskuet.

I Vækst er der 2 indgangsbilletter. Brug dem!

God sommer

Bankerne glemmer det væsentlige, nemlig at der skal findes en køber hver gang, man fremprovokerer et salg, hvis ikke markedet for landbruget skal kollapse. Jeg synes, det er vigtigt, at alle involverede påtager sig sin del af ansvaret og bidrager til at sikre et fremtidigt produktivt og rentabelt dansk landbrug.

Sommer er dyrskuetid Det Fynske Dyrskue er en af sommerens store kulturbegivenheder på Fyn. Efter en lang proces er Fynsk Eventforening blevet enige med Odense kommune om en forlængelse af aftalen om dyrskuepladsen.

2018

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

3

NY EJENDOMSVURDERI - LANDBRUGSEJENDOM PARCELHUS? Af Søren Schoubye Møller Seniorøkonomikonsulent, ejendomsrådgiver Tlf.: 6362 2552

Folketinget vedtog den 2. juni 2017 en ny vurderingslov, som trådte i kraft den 1. januar 2018. Denne lov medfører bl.a., at alle ejendomme, som inden den nye vurderingslovs ikrafttræden er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, bliver vurderet første gang efter de nye regler pr. 1. september 2019.

Da der er tale om ny lovgivning, kan der være usikkerhed om den fortolkning af reglerne, der beskrives nedenfor.

Stillingtagen til ejendomskategori Ved vurderingen pr. 1. september 2019 skal der tages stilling til ejendomskategoriseringen, hvilket vil medføre, at et antal ejendomme, der hidtil har været vurderet som en landbrugsejendom fremover vil blive vurderet som en ejerbolig (en beboelsesejendom/et parcelhus) – ligesom det omvendte også kan være tilfældet.

I den forbindelse er der indført en valgfri overgangsordning, således at ejendomme, som i den gamle vurderingsordning har været vurderet som en landbrugsejendom efter en formodningsregel på 5,5 ha., jf. nedenfor, og som i den nye vurderingsordning vil blive vurderet 4

som et parcelhus, fortsat vil kunne vurderes som en landbrugsejendom, selvom ejendommen har karakter af et parcelhus og burde have været vurderet som et sådan.

vil kunne udløse en ændring af vurderingen til den rigtige ejendomskategori. Efter ovennævnte valg er truffet, bør delsalg fra ejendommen således også overvejes nøje.

Ejers evt. valg af ”forkert” vurderingskategori og økonomiske konsekvenser af valget Valg af ”forkert” vurderingskategori foretages af ejendommens ejer.

Valget kan ikke omgøres og det er gældende indtil ejerskifte. Det bør således overvejes nøje, hvilken ejendomskategori, der ønskes, hvis der er mulighed for et valg.

Formodningsreglen på 5,5 ha. ophæves og erstattes af andre kriterier Formodningsreglen om at en ejendom på mere end 5,5 ha. må være en landbrugsejendom, bliver ikke videreført, men i stedet vil det grundlæggende kriterium for kategorisering som en landbrugsejendom blive ejendommens samlede karakter og anvendelse (som faktisk i et vist omfang også er gældende nu - uafhængig af ovennævnte formodningsregel). Der vil i den forbindelse bl.a. blive taget hensyn til flg.: Er landbrugsjorden på ejendommen bortforpagtet eller driver ejeren selv jorden (helst i omdrift, hvis der skal gøres forhåbning om en landbrugsvurdering)? Søges der støtte til jorden? Er der husdyrproduktion på ejendommen? Vejer beboelsesmomentet (meget) tungere end landbrugsmomentet? Og giver landbrugsdelen overskud? (sidstnævnte vil dog formentlig ikke blive særlig afgørende for en evt. landbrugsvurdering). Andre kriterier end ovennævnte kan også være afgørende for en landbrugsvurdering eller ej.

Sædvanligvis vil det pga. af både mindre grundskat og ejendomsværdiskat være en fordel at opretholde en landbrugsvurdering. Står man overfor et salg af en ejendom, der er vurderet som en landbrugsejendom, men burde have været vurderet som et parcelhus, kan det dog være en fordel at vælge den rigtige vurdering som et parcelhus. I den situation, hvor man selv har beboet ejendommens bolig i sin ejertid, kan der nemlig undgås skat af ejendomsavance (herunder også evt. skat af ej genvundne afskrivninger på driftsbygninger).

Ejerskifte er i princippet også salg af 1 m2 jord, som således måske

NGSLOV ELLER

SYGEDAGPENGE FRA DET OFFENTLIGE TIL SELVSTÆNDIGE - REGLER OG TIDSHORISONTER

Landbrugsejendom iflg. landbrugsloven, men parcelhus iflg. vurderingsloven For evt. at rydde en misforståelse af vejen, skal det her tilføjes, at der vedr. landbrugsejendomme også skal iagttages en anden arealstørrelse end ovennævnte 5,5 ha., nemlig den præcise arealstørrelse på 2,0000 ha. Ejendomme på 2,0000 ha. eller mere er omfattet af landbrugsloven og ejendomme under 2,0000 ha. er ikke omfattet af landbrugsloven (med nogle få undtagelser). Det medfører b.la., at der ikke er beboelsespligt (i relation til landbrugsloven) og at det ikke er muligt at tilkøbe jord, der ikke ligger i skel til ejendommen. Så der findes mange ejendomme, der er landbrugsejendomme i henhold til landbrugsloven, men vurderet som et parcelhus iflg. vurderingsloven.

Dette vil fortsat være tilfældet efter de nye reglers indførelse – og formentlig i højere grad end efter de gamle regler.

I Ejendom & Jura hos Centrovice står vi til rådighed for yderligere redegørelse for den nye vurderingslov, og hvad den betyder for dig samt for assistance til køb eller salg af ejendomme m.m.

Skulle du gå hen og blive syg, skal du huske, at du som selvstændig erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra kommunen. Her får du de vigtigste regler og tidsfrister: • Muligheden for sygedagpenge har du efter 2 ugers sygdom.

• Du skal i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

• Du kan blive sygemeldt på deltid.

• Kommunen foretager beregningen ud fra din sidst indsendte selvangivelse, og dit virksomhedsregnskab skal udvise overskud før renter.

• Du skal indberette din sygdom til kommunen via Virk.dk.

• Tidsfristen for indberetning er 3 uger regnet fra første sygedag.

Da ovenstående sygedagpenge først er mulig efter 2 uger, kan du tegne en sygedagpengeforsikring ved det offentlige, som sikrer dig sygedag-

penge i de første 14 dage af dinsygdomsperiode. Gør du det, gælder følgende regler og tidshorisonter for forsikringen: • Kommunen foretager beregningen ud fra din sidst indsendte selvangivelse, og dit virksomhedsregnskab skal kun udvise omsætning.

• Du skal indberette din sygdom til kommunen via Virk.dk.

• Tidsfristen for indberetning er 1 uge efter 1. forsikrede sygedag.

• De første 6 måneder efter at din forsikring er trådt i kraft, kan du ikke få sygedagpenge.

Prisen på sygedagpengeforsikringen afhænger af, hvor meget du vil forsikres.

Er du i tvivl om dine muligheder for sygedagpenge gennem det offentlige, er du velkommen til at ringe til Lønog HR-rådgiver, Bente Mouridsen på tlf. 6340 7256.

Af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

5

MEDLEMSFORSIKRINGE PÅ VORES ØKONOMI FR Tidligere formand for Centrovice, Niels Rasmussen, fik i efteråret 2016 konstateret kronisk knoglemarvskræft. Efter endt sygemelding og behandling har familien solgt gården, ligesom Niels er stoppet som formand for Centrovice og skal finde et nyt liv med en kronisk sygdom. Når indtægterne sådan pludselig falder væk, kan økonomien være en udfordring. Men heldigvis havde Niels og hans kone Inge Marie tegnet personlige forsikringer og pensionsordning igennem L&F via medlemskabet af Centrovice. De kommer til udbetaling nu. Så på trods af en ændret hverdag har de derfor ingen økonomiske problemer nu, men kan koncentrere sig om at finde det nye gode liv med kronisk sygdom.

Hvorfor valgte I at forsikre jer mod kritisk sygdom og tabt erhvervsevne?

Jeg har altid vægtet højt at være forsikret, for den tryghed det giver, betyder meget for mig. Og kritisk sygdom og tab af erhvervsevne er en naturlig del af vores forsikringer og pension igennem L&F. Jeg synes, at landmænd generelt skal vænne sig til at forsikre sig og tegne en pensionsordning, som størstedelen af lønmodtagere i dagens Danmark. Det kan være svært, når landmænd har været vant til at pensionen ligger i konjunkturskabte kapitalgevinster, men sådan er det ikke længere, så forsikringer og pensionsopsparinger er vigtige for ens fremtidige økonomi, især hvis uheldet er ude.

Det er måske lidt sortseende, men jeg ser sådan på det, at man ikke skal læse

6

ret meget ned i diverse sygdomsstatistikker, før man må konstatere, at man på et eller andet tidspunkt får en diagnose.

Derfor kan man ikke tillade sig overfor sig selv og familien ikke at have forsikret sig.

Hvorfor forsikrede du dig gennem Centrovice/L&F? Jeg valgte at gøre brug af medlemstilbuddet gennem Centrovice, fordi forsikrings- og pensionstilbuddene er økonomisk favorable - det er en god aftale både på pris og kvalitet. Det skyldes, at landmænd jo er en stor og relativ homogen gruppe, så det er muligt at forhandle sig frem til så god en aftale.

Jeg har faktisk oplevet flere gange, at forsikringssælgere ikke kan matche pris og kvalitet, når de hører, hvor jeg er forsikret. Med forsikringens gode kvalitet og til den favorable pris, mener jeg bestemt, at medlemsforsikringerne økonomisk kan bære medlemskabet alene.

Er forsikringerne nemme at gøre brug af, nu hvor du skulle have dem udbetalt?

Ja, de er nemme at få udbetalt, og modsat de offentlige ydelser er der meget mindre bøvl og arbejde med dem. Men for mig er det også grænseoverskridende at ringe til forsikrings- og pensionsselskab og bede om den økonomi, selvom jeg har indbetalt og derfor har krav på det nu som kronisk syg.

Hvordan har forsikringerne hjulpet dig økonomisk?

Forsikringen for tab af erhvervsevne bærer reelt vores økonomi nu. Ved den forsikring forsikrer man sin arbejdsind-

komst i den størrelsesorden, man selv vurderer. specielt den forsikring vil jeg klart anbefale alle landmænd. Jeg blev positivt overrasket over, at fordi jeg er forsikret igennem vores specialaftale i landbruget, så viste det sig, at oveni min forsikring mod kritisk sygdom i LandmandsPension havde jeg gennem DLG også betalt til en kritisk sygdomsforsikring, som gav mig yderligere 50.000 kr.

Hvad har det givet dig, at I havde disse forsikringer?

Med økonomien på plads har jeg større mentalt overskud til at komme videre nu, fordi jeg ikke behøver at bekymre mig om det – jeg kan med ro fokusere på at skabe mig en ny hverdag. Og når man er kommet ud på den anden side af sådan et sygdomsforløb og skal skabe sig en anden tilværelse, så betyder det at have økonomisk tryghed enormt meget.

Hvad vil du anbefale andre landmænd i forhold til pension og forsikringer?

Man skal stille sig selv spørgsmålet ”hvordan ser min exitstrategi egentlig ud?” – både den planlagte exitstrategi, men også den pludselige exit ud af faget.

Lige pludselig kommer dagen måske uforudset, som den kom for mig. Selvom det kom pludseligt, så havde vi gjort os de overordnede tanker og på baggrund af det forsikret os med pension, a-kasse og forsikringsordninger mod kritisk sygdom mm. Så jeg synes, at forsikringer er en helt central del af den exitstrategi, som en landmand nødvendigvis må have, og der er forsikringstilbuddet gennem Centrovice og L&F et rigtig godt valg.

ER GIVER RO REMOVER

MEDLEMSFORDELE Som medlem af Landbrug & Fødevarer kan du få rabat på mange af de ting, du alligevel går og køber. Det kan godt betale sig.

LandmandsPension – Danmarks bedste pensionsordning til landmænd.

Lave omkostninger og højt afkast sikrer optimal opsparing. Forsikring ved 50% tab af erhvervsevne, livsforsikring, kritisk sygdomforsikring, børnepension mm.

Sundhedsforsikring – hurtigere adgang til forebyggelse og behandling fra 1.394 kr./ år. Kan også tegnes til ægtefælle, børn og eventuelle ansatte.

Gruppeliv – en basisforsikring uden opsparing.

Indeholder livsforsikring, kritisk sygdom-forsikring og ulykkesforsikring. Fra 1.368 kr./år. Du kan vælge mellem en individuel forsikring, eller en, der også dækker din ægtefælle/samlever.

Falck – få 15% rabat når du tegner flere abonnementer. Medlemmer kan få 15 % på alle deres Falckabonnementer, hvis de abonnerer på enten Falck Brandmateriel eller Falck Førstehjælp.

Q8 – brændstof til privat og erhverv med gode rabatter. Du kan opnå rabatter både til hjemmetanken og til privatbilen, og du får samtidig en attraktiv betalingsordning uden renter og gebyrer.

Få rabat på hoteller overalt i Danmark. Tag familien med på tur og snup et weekendophold til en god pris.

Læs mere på lf.dk/medlemsfordele.

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

7

2017 BLEV ET GO ANIMALSKE DR Målt på de økonomiske tal blev 2017 generelt et rigtig godt år for de animalske driftsgrene, og også planteavlerne oplevede en stigning fra året før. Vi så stigende afregningspriser på mælk og dyr, og der blev bevilliget mere gødning til markbruget, hvilket resulterede i højere proteinindhold og højere udbytter. I 2017 var der også mulighed for at nedbringe gælden, samtidig med at der også var luft til at reinvestere.

Det er de samme bedrifter, der indgår i 2016 og 2017, hvilket giver mulighed for sammenligning. Materialet er udarbejdet på baggrund af bedrifter fra hele landet. Det skal dog bemærkes, at de resultater, der er opnået på de fynske bedrifter, ligger på niveau med landstallene.

Af Luise Søvrup Økonomikonsulent Tlf.: 6362 2532

8

ODT ÅR FOR DE RIFTSGRENE Sohold Soholderne opnåede i gennemsnit et bruttoudbytte på 15.227 t.kr., hvilket er en stigning på 10,3 % i forhold til 2016. Antallet af årssøer blev øget med 30 stk. Stykomkostningerne steg - trods stigning i antal årssøer - kun med 1 %. Dette giver i gennemsnit et dækningsbidrag på 8.176 t.kr., hvilket er en stigning på knap 20 % i forhold til 2016.

Soholderne endte på et rigtig flot resultat før regulering og skat på 3.030 t.kr.. Til sammenligning lå tallet i 2016 på 1.797 t.kr.

Slagtesvin Slagtesvinebedrifterne øgede bruttoudbyttet fra 8.606 t.kr. i 2016 til 9.301 t.kr. i 2017. Dette er en stigning på 8 %.

Slagtesvineproducenterne blev i mange tilfælde ramt af høje indkøbspriser på smågrisene. Antallet af producerede slagtesvin blev øget fra 11.629 stk. i 2016 til 12.204 stk. i 2017. Dvs. antallet af producerede slagtesvin steg med 5 %, mens stykomkostningerne kun steg med 1,6 %.

Sammenlagt gav det et dækningsbidrag på 3.892 t.kr. og et resultat før regulering og skat, som er steget med 91 % fra 623 t.kr. i 2016 til 1.190 t.kr. i 2017.

Kvæg Kvægbedrifterne har i gennemsnit haft en stigning i bruttoudbyttet på 26,5 %, hvilket hovedsageligt skyldes, at mælkeprisen er steget fra 2,16 til 2,75 kr. pr. kg EKM. Samtidig steg ydelsen med 197 kg EKM pr. årsko, og antallet af årskøer steg med 10 stk. Trods flere dyr og mere mælk, er stykomkostningerne kun steget 6,8 % fra 2016 til 2017.

Dækningsbidraget endte flot på 5.028 t.kr., som er en stigning på 50 % i forhold til 2016. Resultat før regulering og skat blev øget fra 68 t.kr. til 1.509 t.kr. i 2017.

Planteavl Planteavlernes afregningspriser var stort set status quo. De fik til gengæld lov til mere gødskning, og derfor var det spændende at se, om dette ville kunne ses på protein og mængde og dermed give en højere indtægt.

Planteavlerne øgede i gennemsnit antal ha med 8 ha fra 2016 til 2017. Bruttoudbyttet steg til 3.057 t.kr., hvilket er en stigning på 15 % i forhold til 2016. Der blev opnået højere udbytter og en mindre stigning i afregningspriserne. På trods af flere ha, blev stykomkostningerne reduceret med 2,8 % til 902 t.kr. i 2017. Dækningsbidraget steg fra 1.731 t.kr. i 2016 til 2.156 t.kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 24,5 %.

Resultat før regulering og skat steg fra 252 t.kr. i 2016 til 659 t.kr. i 2017.

Gælden blev nedbragt i 2017 Alle driftsgrene opnåede bedre resultater i 2017, men er det så lig med nedbringelse af gæld?

Som grafen viser, fik alle de animalske driftsgrene nedbragt deres gæld en anelse, mens gælden ved planteavlerne steg ca. 2 % (400 t.kr.). Soholderne nedbragte deres gæld med ca. 2 % (800 t.kr.), og slagtesvineproducenterne samt kvægbedrifterne reducerede deres gæld med ca. 1 % (300 t.kr.).

Generelt gælder det for alle driftsgrenene, at der har været fokus på både at reinvestere og nedbringe gælden.

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

9

MINDRE RISIKO MED EN HANDELSSTRATEGI Råvaremarkederne er i disse år mere turbulente end nogensinde før, og priserne ændrer sig både hurtigt og meget.

Det betyder også, én forkert handel kan have store økonomiske konsekvenser, og at en aktiv risikostyring er vigtigere end nogensinde før.

Ofte er handelsrisikoen ved køb og salg af råvarer på en landbrugsbedrift langt større end f.eks. renterisikoen, som der især fra kreditgivers side er meget fokus på. Derfor bør du kende din egen risiko i forbindelse med køb og salg af råvarer og følge en fast strategi, når du handler.

I samarbejde med AgroMarkets A/S har vi i Centrovice det seneste halvandet års tid haft stor fokus på køb og salg af råvarer og udarbejdet mange individuelle, skriftlige handelsstrategier, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes bedrift.

Uafhængig sparringspartner Med en handelsstrategi hos Centrovice får du konkrete retningslinjer for køb og salg af råvarer med udgangspunkt i handelssignalerne fra AgroMarkets A/S. Udover handelssignalerne, som kommer på SMS, vil du også blive ringet op af en vores proaktive handelsrådgivere, som vil hjælpe dig med at følge den aftalte strategi, så der bliver handlet, når handelssignalerne er der. Samtidig vil handelsrådgiveren kunne give sparring på aktuelle priser i markedet, afregningsbetingelser osv.

Vi oplever ofte, at der kan være stor forskel på de priser, som kan opnås i markedet på samme dag. Derfor er det

10

vigtigt, at du spørger bredt i markedet, så den bedste pris på dagen kan opnås.

Her kan vi hjælpe ved at give dig indikationer af aktuelle markedspriser på dagen, så du ved, hvilke priser du skal gå efter. Ofte kan handelsstrategien tjenes hjem ved blot at identificere firmaerne med den bedste pris på dagen.

Strategien tilstræber at man så ofte som muligt får handlet på den rigtige side af gennemsnittet og vigtigst af alt, at man som køber ikke får handlet på toppen, og som sælger ikke får handlet på bunden. Ved at følge AgroMarkets signaler vil man altså over tid komme til at ligge på den rigtige side af gennemsnittet.

Giver dig ro i maven Med en handelsstrategi får du mere fokus på handel, men på en måde, så du ikke skal gå og tænke over det hele tiden eller holde dig ajour med forskellige markedsanalyser. Med en handelsstrategi, der følger AgroMarkets’ handelssignaler, behøver du ikke bruge tid på at tænke på, om prisen på råvarerne skal op eller ned, og hvornår det er det rigtige tidspunkt at handle på. Det skal AgroMarkets’ dygtige råvareanalytikere nok holde øje med for dig. AgroMarkets’ følger en helt fast strategi for køb og salg, som tager udgangspunkt i de informationer, råvaremarkedet giver.

Er du interesseret?

Hvis du vil vide mere handelsstrategier, er du velkommen til at kontakte handelsrådgiver Morten Holm Rasmussen.

Vi tilbyder desuden et gratis og uforpligtende møde omkring handelsstrategi for din bedrift, hvor potentialet for en handelsstrategi på netop din bedrift vil blive afdækket.

Dokumenteret at der bliver handlet bedre end gennemsnittet En handelsstrategi tager som nævnt udgangspunkt i de købs -og salgssignaler, som AgroMarkets udsender på SMS. Det er dokumenteret, at AgroMarkets i de sidste otte år (2010-2017) i gennemsnit har handlet bedre på både salg af korn og raps og køb af soja, end den gennemsnitspris, der har været i de forskellige år. I 2016 kunne danske landmænd tilsammen have sparet 358 mio. kr. på køb af soja alene, hvis de havde fulgt AgroMarkets´ købssignaler på soja.

Af Morten Holm Rasmussen Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7234

OBS! Mangler du et indlæg til en erfagruppe, 12-mandsforening eller lignende, og vil du gerne blive klogere på, hvad en handels- og finansieringsstrategi egentlig er, og om det er noget for dig? Så kommer Morten gerne forbi dig og holder et indlæg - gratis.

Kontakt Morten på tlf. 6340 7234 og hør mere.

NYE REGLER FOR HÅNDVÆRKERFRADRAG Et flertal i Folketinget har for nylig vedtaget de nye regler for service- og håndværkerfradraget. Der er ikke ændret ved de overordnede linjer i ordningen, men listen over ydelser, som giver ret til fradrag, er blevet justeret. Syv typer af istandsættelsesarbejder og ydelser er pillet af listen over det, der giver ret til fradrag. Til gengæld kan man som noget helt nyt trække installatørers arbejdsløn fra i skat, hvis der skal installeres en tyverialarm i huset.

Der kan stadig fratrækkes op til 6.000 kr. for udgifter til hjælp i hus og have og op til 12.000 kr. for udgifter til håndværkerbistand til istandsættelse af boligen mv. Dog bliver disse beløbsgrænser fremover som noget nyt reguleret hvert år.

Som hidtil er det også kun udgifter til arbejdsløn, som kan fratrækkes, ligesom ægtefæller også fremadrettet har hvert sit fradrag, uanset hvem af dem der har betalt regningen.

Istandsættelsesarbejder mv.

• Isolering af tag, ydervægge og gulve • Udskiftning af vinduer og døre, alternativt kun glas i samme • Udvendigt malerarbejde, herunder af udhæng, vindskeder, sternbrædder, døre, vinduer og vægge, men ikke af tag • Installation/udskiftning af varmeanlæg, -pumper-, -styringsanlæg, ventilationsanlæg, fjernvarmeunits samt solfangere/-celler og hustandsvindmøller • Visse kloakarbejder og dræn • Forbedring af skorstene • Afmontering af brændeovne • Tilslutning til bredbånd • Radonsikring • Arbejdsløn til installation af tyverialarmer Hjælp i hus og have Der er ikke ændret i de typer af hjælp, der giver ret til fradrag for op til 6.000 kr., og som består af rengøringshjælp, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde.

Af Tove Klausen Seniorøkonomikonsulent Tlf.: 6340 7275

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

11

SKIFTET TIL NON

- HVAD GIVER DET? Mange landmænd har de senere år omlagt til Non GM med en forventning om, at der kunne være en økonomisk gevinst derved. KvægrådgivningDanmark har derfor lavet en undersøgelse, der viser, hvilke effekter skiftet til Non GM har for kvægbrugeren. Analysens resultater er interessante på den måde, at de viser, at et skift til Non GM på nogen punkter vil give højere værdier og en økonomisk gevinst for landmanden.

Omlægning til Non GM starter ved forbrugeren Non GM og er en trend, der kommer fra Tyskland, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger Non GM. Efterspørgsel er drevet af, at forbrugerne tænker på egen sundhed og konsekvenser af Non GM for naturen – trods det, at der ikke er en klar konklusion, der siger hverken det ene eller det andet. Forbrugerne følger strømmen og efterspørgslen på Non GM bliver større og større.

Analysens baggrundsdata Analysens datagrundlag er indhentet fra i alt 88 besætninger fra KvægNøg-

len i 2016 og 2017. Af de 88 besætninger var 46 af dem omlagt til Non GM og 42 besætninger var ikke Non GM, hvilket er grundlaget for test- og sammenligningsgruppen.

Inden undersøgelsens resultater tager vi et kig på de forskellige kendte faktorer ved Non GM mælkeproduktion.

Tillægget ved Non GM Tidligere har tillægget været opgjort per kg. mælk med 7,5 øre. Heldigvis for Jersey-besætninger over hele landet er tillægget per 1. april 2018 blevet korrigeret for fedt og protein. Dermed opnår Jersey samme tillæg som Stor race og dermed en højere fortjeneste.

Sundhed hos dyrene I vores undersøgelse indgår celletallet ikke, så på dette område læner vi os op af en tidligere analyse fra Seges ved Nicolaj Ingemann Nielsen. I dette studie, der undersøger udviklingen af celletallet, blev der ikke fundet bevis for, at celletallet stiger i forbindelse med omlægning til Non GM, hvorved Non GM mælkeproduktion ikke påvirker sundheden hos dyrene.

„

Foder Fodringsmæssigt er det primært GMO Soja eller HP soja, der giver problemer i fodringen i forhold til Non GM. Det behøver dog ikke være en udfordring, da mange besætninger i forvejen fodrer udelukkende med rapsprodukter, og det dermed højest er én ændring i kraftfoderet, der skal til, for at de kan levere Non GM. Det gør, at omkostningerne ved omlægning næsten er ikke-eksisterende.

De landmænd, der i en omlægning skal gå fra soja til raps, ser ofte en besparelse på indkøbt foder. Uden at de kan se en sammenhæng til en lavere ydelse. Frygten ved skiftet er en for lav tildeling af aminosyren lysin i proteinet.

Det er rigtigt, at der er lidt mindre lysin i rapsen, ændringen viser sig dog ikke på dyrene - hverken på sundhed eller ydelse. Dyrene skal være pressede til det absolut yderste, før den lavere andel lysin mod den højere andel methionin går ud over ydelsen desuden indeholder rapsskrå også en høj andel lysin.

Undersøgelsen viser, at der var en højere

Af Henrik Kviesgaard Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7161

stigning i dækningsbidraget hos

de besætninger, der havde lagt om til Non GM

12

GM MÆLK Et dyrere alternativ er Non GM soja. Her kan man fodre, som man plejer, men noget af fortjenesten går til den mere omkostningstunge fodring.

Hvis GM soja skal erstattes med raps, er det oftest en erstatning med 1,3 kg rapsskrå per 1 kg sojaskrå, der bruges i praksis. Ved dette forhold koster rapsskrå ofte mindre end sojaskrå på trods af den højere mængde. Ved en rapsskrå pris på 2 kr. per kg må sojaskrå ikke koste mere end 2,6 kr. per kg, før det er mere favorabelt prismæssigt at fodre med raps.

Prisen for sojaskrå ligger pt på ca. 3,2 kr. per kg, og dermed er det betragtelig dyrere at fodre med end rapsskrå. Hvis det omregnes til FE, koster sojaskrå ca.

50 ører mere per foderenhed.

Risikofaktorer Ved fodring med en højere andel raps frem for soja kan der opstå nogle andre risici end lige sundhed. Det største problem er, at der er et øget optag og en øget udledning af fosfor, op til 7-10%

højere optag af fosfor i besætninger, der skifter til rapsfodring. Det er ikke dyrenes sundhed men derimod effekten på miljøet, der kan være et problem.

Derudover kan det blive nødvendigt med et højere antal ha i harmoniareal.

Undersøgelsens resultater Den gennemførte undersøgelse viser nedenstående forbedringer ved en omlægning til Non GM. Derudover er der faktorer, som ikke bliver påvirket.

Ud fra vores datagrundlag er der et økonomisk incitament for at omlægge til Non GM, da der var en højere stigning i dækningsbidraget hos de besætninger, der havde lagt om til Non GM. Her er der tale om en merstigning på 525 kr. i korrigeret DB per dyr per år. Hvorfor ser vi så denne stigning? Stigningen hænger næsten direkte sammen med merstigningen i mælkeindtægten på 550 kr. pr. dyr pr. år. Så kan man overveje de sidste 25 kr., som muligvis kan komme fra en lidt højere foderomkostning, men det er ikke noget, vi klart kan sige ud fra tallene.

I KvægNøgle-tallene er ændringen i foderomkostninger fra 2016 til 2017 den samme på tværs af besætningerne. Dermed kan hele forklaringen ikke komme fra fodringen.

Jersey-besætningerne vil også opleve en yderligere difference på DB i 2018 pga. afregningsmodellen.

Dyrenes sundhed ved Non GM bliver ofte anfægtet, men i vores undersøgelse er dyrlægeomkostningerne ikke højere ved Non GM besætningerne, og det kan derfor ikke siges, at dyrene har det ringere eller bedre ud fra dyrlægeomkostningerne som indikator.

Yderligere har vi fundet en stigning i proteinprocenten i mælken. Denne stigning medvirker også til, at mælkeprisen er steget en anelse mere end de 7,5 øre, som Non GM mælk giver.

Vil du vide mere om undersøgelsen og dine muligheder for skift til Non GM, så står din kvægrådgiver klar – giv os et kald.

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

13

KAN VI SKABE EN GOD SO BØRN, NÅR VI IKKE LÆNGE Ja, det kan I uden tvivl, men det kræver en indsats. For nogen mere end for andre.

Sommerferien venter lige om hjørnet, og det kan selvfølgelig godt give udfordringer, hvis man som forældre ikke længere bor sammen.

Bliv enige og skab tryghed For forældre, som ikke bor sammen, er det stadig en fælles opgave at skabe rammerne for en god sommerferie for børnene.

Er du en af de mange skilte forældre, der ikke allerede har en aftale om, hvordan I får delt sommerferien? Så er det en rigtig god ide, hvis I hurtigst muligt får lavet en aftale selv eller får søgt om hjælp til at få lavet en aftale om sommerferien.

Det er ikke kun irriterende for jer selv, at der ikke er lavet aftaler i god tid. Desværre kan det også gå ud over børnene, at der er usikkerhed.

Af Anja Freitag-Weigt

Når ikke de kender rammerne, kan de ikke tale med deres kammerater om den forestående sommerferie.

Du hører måske ikke om det, men det kan fylde rigtig meget indeni jeres barn, at der ikke er vished.

des herpå. En god ide er derfor at tale med dem om sommerferien og bakke op om ferien hos den anden forælder. Sådan mærker de, at det er okay at glæde sig til ferien både hos far og mor.

En aftale om sommerferien kan gå ud på, at I eksempelvis skiftes til at vælge ferieuger med børnene hvert andet år, eller I i stedet fast holder ferie i nogle bestemte uger hvert år.

Det er også vigtigt, at man som forælder måske skal rumme, at børnene kan komme til at savne den anden forælder. Det vil være ganske naturligt – særligt, hvis de ikke tidligere har været væk fra den anden forælder i længere tid.

For jeres børn er det vigtigste egentlig bare, at I får fundet en model, der minimerer risikoen for uenigheder om sommerferien. Selvom der findes mange gode muligheder, findes der tilsvarende risiko for uenighed mellem de forældre, der ikke har en klar aftale.

Uenigheder kan variere lige fra, hvad tid på dagen, man skal skifte i sommerferien til meget mere omfattende uenigheder om eksempelvis varigheden af ferien.

Det vigtigste for skilsmissebørns trivsel er forældrenes samarbejde.

Jeres samarbejde er således en forudsætning for, at sommerferien skal blive en vellykket oplevelse for jeres børn.

Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

14

Vær respektfuld i forhold til jeres aftale Når forældrene har fået aftalen på plads, skal børnene også forbere-

Søg hjælp, hvis der er behov Hvis I sammen kan blive enige om at søge om hjælp vedrørende samværet – for eksempel til hvordan sommerferien planlægges, eller til hvordan andet samvær kan tilrettelægges – kan vi hjælpe med at få lavet en samværsaftale, som er til jeres børns bedste, og som I forstår konsekvensen af. Dette vil give hele familien ro.

Er der ikke held med at blive enige, bliver I nødt til at inddrage Statsforvaltningen. Vi vil i denne situation stadig kunne hjælpe med råd og vejledning i forhold til sagen ved Statsforvaltningen. Vi kan også være din partsrepræsentant og deltage i møder ved Statsforvaltningen. Ring og hør nærmere om, hvad vi kan hjælpe med.

OMMERFERIE FOR VORES ERE BOR SAMMEN?

FERIERÅD • Lav nogle klare aftaler om, hvordan I får aftalt ferien på plads, f.eks. ved at vælge en frist og en førstevælgerordning.

• Sørg for at planlægge sommerferien i god tid, så begge forældre ved, hvilke uger, de kan disponere over.

• Husk det er vigtigere for børn, at de får en dejlig ferie med jer begge, end at det bliver en fuldstændig lige fordeling af tiden hos jer hver især.

• Fortæl hinanden om jeres planer, så man kan tale med børnene om hele sommerferien. Det skaber ro og mindsker jeres og børnenes usikkerhed.

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

15

FÅ TILSKUD TIL DIN NYE HUSSTANDSVINDMØLLE Hvis du ønsker at opstille en fabriksny husstandsvindmølle, kan du søge om pristillæg til overskydende elektricitet.

Ansøgningsfristen til husstandsvindmøllepuljen er den 13. juni 2018.

I 2018 er puljen på 1 MW plus den resterende mængde watt fra husstandsvindmøllepuljen i 2017 på 11,6 kW.

pr. kWh, og det ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet.

ge, som Energistyrelsen har modtaget fyldestgørende ansøgninger i.

Der kan kun opnås støtte til husstandsvindmøller, som endnu ikke er etableret, og det betyder, at du skal søge om tilsagn om pristillæg, før projektet påbegyndes.

Vil du vide mere?

Læs mere om ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside og kontakt energirådgiver Søren Warberg, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til ansøgningen.

Pristillægget for 2018 er følgende: • 136 øre pr. kWh for husstandsvindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder • 96 øre pr. kWh for husstandsvindmøller med en installeret effekt på over 10 kW dog højst 25 kW

Sådan søger du Ansøgningsprocessen består af to dele. Du søger om tilsagn til pristillæg ved Energistyrelsen forud for projektets påbegyndelse, og hvis du opnår tilsagn, skal du efter etablering og installering søge om endelig afgørelse om pristillæg ved Energistyrelsen.

Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og markedsprisen tilsammen udgør henholdsvis 136 og 96 øre

Energistyrelsen behandler og træffer afgørelse om tilsagn til pristillæg inden for den pågældende pulje i den rækkeføl-

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 8171 8818

HVAD GØR DU, HVIS DU BLIVER SYG? Ved du, hvad du har krav på økonomisk, hvis du bliver syg og ikke længere kan arbejde, som du gør i dag?

Ulrik hjælper dig med det økonomiske overblik og kontakten til: • Det offentlige • Pensioner • Forsikringer Ulrik hjælper også, inden du bliver syg, så du kan føle tryghed i, at du har skabt et sikkerhedsnet under dig og din familie og har en plan.

Kontakt Ulrik Andersson, socialøkonomikonsulent på tlf. 6340 7211, for en uforpligtende snak.

16

MORTIFIKATION - UDSLETTELSE AF GAMLE PANTEBREVE Har du et pantebrev tinglyst i din ejendom, hvor pantebrevet er bortkommet, så kontakt os, så du kan få sat gang i mortifikation af det bortkomne pantebrev.

Et gammelt bortkommet pantebrev vil i forbindelse med salg af din ejendom spærre for frigivelse af købesummen, idet en køber selvfølgelig ikke vil acceptere sådan et pantebrev.

Det indebærer mortifikation Hvad betyder mortifikation? Det er, når noget erklæres dødt og værdiløst.

Når du har mistet et pantebrev, der er udstedt af dig og tinglyst med pant i din ejendom, kan du ved dom få erklæret pantebrevet dødt og værdiløst.

Sådan foregår det Der skal indhentes en erklæring fra din kreditor på pantebrevet, og du skal afgive en erklæring, hvor begge parter

erklærer, at det originale pantebrev er bortkommet, og det ønskes mortificeret.

retsmøde og gøre indsigelse gældende, hvis han mener og kan dokumentere at have krav i henhold til pantebrevet.

Disse erklæringer fremsendes til den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, med begæring om iværksættelse af mortifikation.

Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse gældende, vil retten afsige mortifikationsdom.

Retten vil afsige kendelse om, at pantebrevet må antages at være tilintetgjort eller bortkommet under omstændigheder, der gør, at du er berettiget til at opnå mortifikation af pantebrevet.

Retten vil så give tilladelse til mortifikation af pantebrevet, hvorefter retten vil sætte et nyt tidspunkt til afsigelse af mortifikationsdom (ca.

15 måneder frem i tiden).

Der skal nu indrykkes annonce i Statstidende, hvor tredjemand opfordres til at møde op til det nævnte

Efter afsigelse af mortifikationsdommen er der 4 ugers ankefrist. Først derefter skal mortifikationsdommen fremsendes til retten for at få en påtegning om, at ankefristen nu er udløbet.

Mortifikationsdommen med rettens påtegning skal oploades i det digitale tinglysningssystem med begæring om, at pantebrevet slettes i tingbogen.

Tinglysningsretten vil herefter udslette pantebrevet af tingbogen.

En mortifikationssag tager derfor lang tid – fra sagens opstart til sagens afslutning vil der gå ca. 1 ½ år.

Af Anne Mette Jensen Advokatsekretær Tlf.: 6362 1647

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

17

NYE MULIGDER FOR SÆREJE I FORBINDELSE MED GAVER VED GENERATIONSSKIFTE Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

Den 1. januar 2018 trådte den nye – og længe ventede lov – om ægtefællers formueforhold i kraft. De store revolutionerende ændringer blev det ikke til i denne omgang, men et par nyskabelser er der dog. En af dem drejer sig om muligheden for at give gaver, der skal tilhøre modtageren som særeje.

Det har altid været – og er stadig sådan, at en gavegiver kan bestemme, at en gave skal tilhøre modtageren som særeje. Det skal blot meddeles modtageren senest samtidig med, at gaven gives (og helst skriftligt, så det senere kan dokumenteres).

Det har aldrig været et problem, i hvert fald ikke i de tilfælde, hvor gavemodtageren fik hele aktivet (gaven), uden at skulle give nogen form for modydelse.

Indtil den nye lov trådte i kraft, opstod problemerne i de tilfælde, hvor aktivet kun delvist blev overdraget som gave, fx ved overdragelse af en fast ejendom fra en forælder (sælger) til et barn (køber).

I familiehandler vil en købesum typisk blive berigtiget ved, at køber overtager noget gæld, betaler et kontant beløb og får en gave fra sælger.

Hvis sælger i en sådan situation tidligere ville bestemme, at hele ejendommen skulle tilhøre køber som særeje, var det en betingelse, at gaven skulle udgøre en ret betydelig del af ejendommens værdi. Ellers blev ejendommen slet ikke særeje for køber.

18

Den nye lov løser problemet Hvis købet af ejendommen finansieres dels med et beløb fra købers egne midler (der ikke er særeje) og dels ved gave fra sælger (der skal være særeje for køber), vil ejendommen komme til at tilhøre køber i en blandet formueordning, nemlig dels som delingsformue (tidligere kaldet fælleseje) og dels som særeje. Der vil med andre ord blive tale om et brøkdelssæreje, hvor brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, køber selv har finansieret og de midler, der hidrører fra særejegaven.

Hvis køber samtidig overtager gæld, vil gælden blive fordelt forholdsmæssigt mellem delingsformuen og særejet.

Den betyder med andre ord, at hvis en ejendom erhverves ved, at køber får en særejegave fra sælger, mens resten er overtagelse af gæld i ejendommen, vil hele ejendommen komme til at tilhøre køber som særeje.

Nye overvejelser i forbindelse med generationsskifte Fremadrettet skal man derfor nøje overveje, hvordan berigtigelsen af købesummen i en familiehandel skal sammensættes, og at man eventuelt skal undlade ”egenfinansiering” fra køber, hvis man gerne vil have, at hele ejendommen bliver købers særeje.

FRIBILLET

FRIBILLET 2018

2018

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

15. - 16. - 17. juni 2018

15. - 16. - 17. juni 2018

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 18.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 18.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Dette kort giver adgang til ét besøg

Dette kort giver adgang til ét besøg

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Navn:

Navn:

Adresse:

Adresse:

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Ansættelser / 1. maj - Jesper Naeve Jensen, Teamchef Økonomi 1. maj Rikke Skov, Økonomikonsulent

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk

Jubilæer / 10 år / 9. juni - Mads Munkegaard - Planteavlskonsulent

11. august - Diana Boysen Poulsen - Økologikonsulent 19. august - Eva Hasseltoft - Lønbogholder

Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Anne Löye Hansen.

Fødselsdage / 40 år / 18. maj - Monika Frick, Økonomikonsulent

Foto: Colourbox.dk

20. juni - Signe Pilegaard Jacobsen,

Økonomikonsulent Fødselsdage / 50 år / 9. juli - Mette Baadegaard, Miljøkonsulent Fødselsdage / 60 år / 5. juni - Anni Pedersen, Økonomiassistent

14. juni - Ole Olsen, Økonomikonsulent 2. juli - Niels Raasthøj, Afdelingschef Økonomi

NR 3 • MAJ/JUNI 2018

19

Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Nordea Bank Danmark A/S

Tank viden...

JUNI 2018 Stil skarpt på handelsstratgien Centrovice inviterer til fyraftensmøde, hvor du kan blive klogere på, hvad en handelsstrategi indeholder, og hvad effekten af at følge en handelsstrategi er. På den måde bliver du klædt på til at vurdere, om en handelsstrategi vil være den rette investering for dig.

05.06.2018 - kl. 17.00 - 19.30 Hvorfor og hvordan gårdbestyrelse?

På aftenen får du en mulighed for at få afklaret om en gårdbestyrelse er noget for dig, hvordan du kan få værdi af en gårdbestyrelse, og hvor den kan styrke din ledelsesindsats samt hvilke faldgruber, der også kan være.

07.06.2018 - kl. 16.00-18.00 Strategi er ikke vigtigt - eller er det?

På aftenen får du input til, hvorfor skal du arbejde med strategi, hvordan du kan arbejde med strategi samt en introduktion til et enkelt strategiværktøj.

07.06.2018 - kl. 18.30-20.30 Det Fynske Dyrskue Besøg Centrovice på Det Fynske Dyrskue. Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til en forfriskning og en snak på Centrovices stand, som er nr. 300 lige ved hovedindgangen.

15.06.2018 - kl. 8 - 18 16.06.2018 - kl. 9 - 18 17.06.2018 - kl. 9 - 16

Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg

www.centrovice.dk