__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


Innholdsoversikt Menneskerettigheder som politisk argument og juridisk disciplin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Mads Bryde Andersen

Forenkling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53

Inge Lorange Backer

Godkjenning av revisor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75

Kari Birkeland

Selskapsfremmede disposisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

101

Joachim M. Bjerke og Bjørnar Bruskeland

Ugyldighetsvurderingen etter aksjeloven § 3-8 . . . . . . . . . . . . . .

123

Gina Bråthen

Konserninterne transaksjoner i aksjeselskapsretten . . . . . . . .

141

Tore Bråthen

Merverdiavgift og inntektsskatt for frivillige organisasjoner – forslag til endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

167

Odd Anders Bøyum-Folkeseth

Når etableres en kapitalvare etter merverdiavgiftsloven § 9-1 annet ledd bokstav b? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

177

Cecilie Aasprong Dyrnes og Agnete Haugerud

Kunstnerisk frihet – en menneskerett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Irina Eidsvold-Tøien

197


innholdsoversikt

Børn som selvstændige skattesubjekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

229

Karina Kim Egholm Elgaard

Merverdiavgift – anvendelse av internasjonale rettskilder i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

263

Nils Eriksen

Samvirkeforetak eller foreining? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

301

Tore Fjørtoft

Millimeterrettferdighet og unødvendige komplikasjoner i skatteretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

329

Benn Folkvord

Hvor langt strekker Principle Purposes Test seg?. . . . . . . . . . . .

345

Eivind Furuseth

Litt om samspillet mellom teknologiutvikling og regelutvikling i skatteforvaltningsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 Einar Harboe

Styringsrett: Ytelser fra tredjepart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

379

Anette Hemmingby

The Norwegian second equity escape rule is in breach of the EEA Agreement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

399

Øyvind Hovland

Omgåelse og tilgrensende problemstillinger – i omgåelsesregelens randsone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429

Kåre Jacobsen og Vegard Kristiansen

Kriminalisering av mindre vesentlige bokføringslovbrudd. . . . Roy Kristensen

463


innholdsoversikt

Merverdiavgift ved handel over landegrensene . . . . . . . . . . . . . .

477

Tor Lande og Ørjan Walseth

Rt. 2014 s. 227 ConocoPhillips III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

495

Anders H. Liland

Betydningen av privatrettslige ikke-økonomiske interesser i inntektsbeskatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

515

Hugo P. Matre

Value added tax for non-profit-making organisations . . . . . . . .

533

Peter Melz

Fradragsrett for inngående merverdiavgift ved avviklings- og overgangskostnader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

551

Anders Mikelsen

Internasjonal handel – dobbel eller ingen avgift, er lik ingen avgift? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

569

Trude Nyberget

Sentrale utviklingstrekk innen regnskapsretten . . . . . . . . . . . . .

591

Hans Robert Schwencke

Døden, Kemneren og den forfulgte kunstmaler . . . . . . . . . . . . . .

603

Arvid Aage Skaar

Retten til lockout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

625

Alexander Næss Skjønberg

Armlengdestandard og standard armlengde, eller enhetlig skattlegging av flernasjonale foretak – kommer armlengdeprinsippet til kort? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stig Sollund

653


innholdsoversikt

Høyesterett og skatt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

677

Jan Syversen

Adam Smiths synspunkter på skatt, avgifter og toll . . . . . . . . . .

699

Atle Andreassen Raa

Når EMK verner juridiske personer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

711

Monica Viken

Inntektsskatt og ulikhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

739

Frederik Zimmer

Ole Gjems-Onstads bibliografi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

755


Innhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29

Menneskerettigheder som politisk argument og juridisk disciplin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Mads Bryde Andersen

1 2 3 4 5

Problemstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Menneskerettens afgrĂŚnsning og metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Menneskerettens udvikling og retskildegrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . Den menneskeretlige forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afsluttende refleksioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Forenkling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53

38 42 47 51

Inge Lorange Backer

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Hva er forenkling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Forenkling og et enkelt lovverk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Regelforenkling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Administrativ forenkling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Faktisk forenkling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Forenkling som politisk argument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Hvorfor forenkle regelverket? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Regelforenkling som administrativ oppgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Noen regelforenklingstiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Er regelforenkling alltid mulig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sluttord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53 54 54 55 60 60 62 63 66 68 72 73


innhold

Godkjenning av revisor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75

Kari Birkeland

1 Tema og problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Kvalifikasjonskrav – utdanning og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Historisk utvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Autorisasjonsordningen for revisorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Kvalifikasjonskrav – utdanning og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Skikkethetskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Myndig og likvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Forsvarlig yrkesutøvelse – ikke dømt for straffbare forhold . . . . . . . 3.4 Forsvarlig yrkesutøvelse – atferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

75

Selskapsfremmede disposisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

101

76 76 78 80 84 84 86 86 93

Joachim M. Bjerke og Bjørnar Bruskeland

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Læren om selskapsfremmede disposisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Beregning av selskapets kostnader i Storhaugen-metoden . . . . . . . . . 3.1 Betydningen av å fastsette selskapets kostnader . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Aktiverte kostnader – må fastsette det reelle verditapet . . . . . . . . . . 3.3 Kostnadsførte utgifter kan ha varighet utover det enkelte år . . . . . . 4 Opphør av den selskapsfremmede disposisjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Når opphører en selskapsfremmed disposisjon? . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Skattlegging ved opphør/realisasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Storhaugen-metoden og overskudd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Problemstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Skattemessig konsekvens av overskudd ett enkelt år . . . . . . . . . . . . 5.3 Samlet overskudd for hele perioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Avsluttende bemerkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

101 102 107 107 108 111 113 113 114 116 116 117 119 120


innhold

Ugyldighetsvurderingen etter aksjeloven § 3-8 . . . . . . . . . . . . . .

123

Gina Bråthen

1 2 3 4

Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Styrets saksbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ugyldighetssanksjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kravet til medkontrahentens aktsomme gode tro . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Aktsomhetsvurderingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Tidspunktet for den gode tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

123

Konserninterne transaksjoner i aksjeselskapsretten . . . . . . . .

141

126 128 132 132 133 137 139

Tore Bråthen

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Noen hovedtrekk i utviklingen i konsernretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Konsernretten i europeisk selskapsrett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Den opprinnelige og den modifiserte Rozenblum-doktrine . . . . . . 2.4 Konsernreguleringen i aksjelovene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Aksjelovenes bestemmelser om konserninterne transaksjoner . . . . . . 3.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Forutsetter aksjelovene § 3-9 en konserninteresse? . . . . . . . . . . . . . 3.3 Konsernkonto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 «Vanlige forretningsmessige vilkår og prinsipper» . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Morselskapet stiller fordeler til rådighet for et datterselskap («down-stream transaksjoner») . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.6 Datterselskapet stiller fordeler til rådighet for morselskapet («up-stream transaksjoner») eller andre datterselskaper («cross-stream transaksjoner») . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Konserninterne transaksjoner i norsk aksjeselskapsrett . . . . . . . . . . . .

141 144 144 145 147 149 151 151 152 156 157 159

160 163


innhold

Merverdiavgift og inntektsskatt for frivillige organisasjoner – forslag til endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

167

Odd Anders Bøyum-Folkeseth

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Merverdiavgift og inntektskatt – oppbyggingen av regelverket . . . . . 3 Sammenligning av den skatt- og merverdiavgiftsmessige behandlingen av ulike inntekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Vurdering av endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når etableres en kapitalvare etter merverdiavgiftsloven § 9-1 annet ledd bokstav b? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

167 168 170 173

177

Cecilie Aasprong Dyrnes og Agnete Haugerud

1 Introduksjon til tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Merverdiavgiftssystemet og innføringen av justeringsregler . . . . . . . . 2.1 Forbruksskatt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Avgiftspliktens omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Fradragsretten for inngående merverdiavgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Særlig om fast eiendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Kort historikk om innføringen av justeringsreglene i merverdiavgiftsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Hva skal til for å etablere en kapitalvare etter merverdiavgiftsloven § 9-1 annet ledd bokstav b? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Overordnet om kapitalvarebegrepet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Utgangspunktet for vurderingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Gjennomgang av relevant praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Våre synspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

177

Kunstnerisk frihet – en menneskerett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

197

178 178 178 179 179 181 184 184 186 187 193

Irina Eidsvold-Tøien

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Åndsrettigheter i en sceneproduksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Opphavsrett (skapelse) – første ledd i verdikjeden . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Utøverprestasjonen – annet ledd i verdikjeden . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Produsent- og distribusjonsrettigheter – tredje ledd i verdikjeden .

197 198 199 203 203


innhold

3 Menneskerettigheter til beskyttelse av skapende og utøvende prestasjoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Hva er kunstnerisk frihet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Er EUs Charter relevant for norsk åndsrett?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 De to casene. Hvilke problemstillinger reiser sakene – og er forestillingene ulovlige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Teaterforestillingen «Ways of seeing» . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Teaterforestillingen «Arv og miljø» . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Etterord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børn som selvstændige skattesubjekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

205 208 211 218 219 225 227 229

Karina Kim Egholm Elgaard

1 Beskatning af børn og menneskerettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Børnekonventionen som en del af dansk ret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Børns grundlæggende rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Børnekonventionen – udvalgte bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Børn som selvstændige skattesubjekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Fuld skattepligt til Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Børn ansættes selvstændigt til skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Skatteregler vedrørende børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Generel skattepligt for børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Særlige skatteregler vedrørende børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Familie- og vennetjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Skattefrie indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Børne- og underholdsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 I forbindelse med separation eller skilsmisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Manglende inddrivelse af børnebidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Nedsat personfradrag for børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Et svensk eksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Børnekonventionens (u)synlighed i dansk skatteret . . . . . . . . . . . . . .

229 230 231 233 239 239 240 242 242 243 249 251 252 252 255 256 258 259


innhold

Merverdiavgift – anvendelse av internasjonale rettskilder i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

263

Nils Eriksen

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Internasjonale rettskilder på merverdiavgiftsrettens område. . . . . . . . 2.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 EU-retten som rettskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 OECDs MVA materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Kort oversikt over MVAR – områder hvor norsk rett ikke er i samsvar med retningslinjene til tross for OECD-rådets vedtatte anbefaling om at retningslinjene følges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Oppsummering og anbefaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

263

Samvirkeforetak eller foreining? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

301

264 264 265 279

292 296

Tore Fjørtoft

1 Innleiing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Rettsleg relevans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Samanslutningsrettsleg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Andre relasjonar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Definisjonen av samvirkeforetak i samvirkelova § 1 . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Innleiing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Fem vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Definisjonens tvingande karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Foreiningsomgrepet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Økonomiske og ikkje-økonomiske foreiningar . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Korleis skal ein trekkje grensa mellom samvirkeforetak og foreiningar? 5.1 Innleiing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Rettslege utgangspunkt – vurderingstema og vurderingsmoment . . 5.3 Økonomisk hovudformål som avgrensingskriterium. . . . . . . . . . . . 5.4 Medlemsomsetning som avgrensingskriterium . . . . . . . . . . . . . . . . 5.5 Andre avgrensingskriterium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

301 303 303 304 306 306 307 309 310 310 310 312 312 313 316 321 324 326


innhold

Millimeterrettferdighet og unødvendige komplikasjoner i skatteretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

329

Benn Folkvord

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Aksjegevinster og utbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjermingsfradrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skattesats/oppgrossing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilbakebetaling av innskutt egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Treprosent-regelen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FIFU-prinsippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fordringsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lovlighetskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Andre områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nærmere om hvorfor de unødvendige og uforholdsmessige reglene er problematiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvorfor har man de unødvendige komplikasjonene? . . . . . . . . . . . . . 6 Konklusjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

329

Hvor langt strekker Principle Purposes Test seg?. . . . . . . . . . . .

345

330 330 332 332 334 336 337 338 340 340 342 343

Eivind Furuseth

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Hvor i skatteretten er vi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Videre fremstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Forhistorien til PPT-regelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 «one of the principal purposes». . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Formålsvurderingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Veien videre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

345 345 347 350 352 353 353 353 359 368

Litt om samspillet mellom teknologiutvikling og regelutvikling i skatteforvaltningsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 Einar Harboe


innhold

Styringsrett: Ytelser fra tredjepart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

379

Anette Hemmingby

1 2 3 4 5 6 7 8

Introduksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kan arbeidsgiver endre innholdet i ordningen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Er tips et økonomisk gode? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Enkelte styringsrettslige utgangspunkter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Har arbeidsgiver forpliktet seg til å opprettholde ordningen? . . . . . . Hvilke konsekvenser får endringen for arbeidsavtaleforholdet? . . . . . Er endringen saklig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Enkelte sluttanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

The Norwegian second equity escape rule is in breach of the EEA Agreement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

379 382 383 386 388 390 393 396

399

Øyvind Hovland

1 Introduction . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 General rules regarding interest deductibility. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 The legislative rationale and objectives of the second equity escape rule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Action 4 report – Introduction . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Prop. 1 LS (2018–2019) («Prop. 1 LS») – External debt. . . . . . . . . 3.3 Alignment of external debt and the economic activities of group companies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 ATAD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Action 4 report and ATAD – EU/EEA law issue . . . . . . . . . . . . . . . 4 The Norwegian equity escape rules . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 The first equity escape rule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 The second equity escape rule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 EEA law analysis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Freedom of establishment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Comparable situations and differences in tax treatment . . . . . . . . . 5.3 The two situations are objectively comparable. . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Justification analysis – No relevant overriding reasons in the public interest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Conclusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

399 400 401 401 402 403 406 407 408 408 409 412 412 412 413 415 427


innhold

Omgåelse og tilgrensende problemstillinger – i omgåelsesregelens randsone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429

Kåre Jacobsen og Vegard Kristiansen

1 Innledning og avgrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 I omgåelsesregelens randsone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Uriktige opplysninger – pro forma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Fakta, bevisbedømmelse og bevisbyrde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Skatteplanlegging og skatteomgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Tilordning av inntekt og formue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Korrekt privatrettslig karakteristikk – hvilket rettsforhold/transaksjon skal vurderes? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6 Lovtolking/alminnelig juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.7 Internprising – sktl. § 13-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.8 Andre spesielle omgåelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429

Kriminalisering av mindre vesentlige bokføringslovbrudd. . . .

463

431 431 432 434 436 439 443 454 459

Roy Kristensen

1 Bokføringsloven av 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Parallelle straffebestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Subjektkrets . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forholdet til straffelovens bestemmelser om skattesvik . . . . . . . . . . . . 5 Historikk – lovendringen i straffeloven i 1979 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Historikk – lovendringen i regnskapsloven av 1998 . . . . . . . . . . . . . . 7 Historikk – utredninger om ny straffelov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bokføringslovens og regnskapslovens straffebestemmelser fra 2015 . 9 Endringer i bokføringsloven og regnskapsloven fra 2018 . . . . . . . . . . 10 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

463

Merverdiavgift ved handel over landegrensene . . . . . . . . . . . . . .

477

464 465 465 466 469 470 473 474 475

Tor Lande og Ørjan Walseth

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Internasjonale utviklingstrekk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

477 479 479 481


innhold

3 Norske merverdiavgiftsregler ved internasjonal handel . . . . . . . . . . . . 3.1 Merverdiavgiftsplikt ved innenlands omsetning . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Nærmere om tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Levering av varer med lav verdi og elektroniske tjenester fra utlandet til forbruker i merverdiavgiftsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Registreringsplikt og -rett for tilbydere av varer med lav verdi og elektroniske tjenester fra utlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Noen refleksjoner – overordnet «de lege ferenda» vurderinger av de norske reglene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

484

Rt. 2014 s. 227 ConocoPhillips III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

495

484 485 488 489 491

Anders H. Liland

1 2 3 4 5

Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nærmere om problemstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rettslige utgangspunkter for gjennomskjæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grunnvilkåret: Hovedsakelige formål å spare skatt? . . . . . . . . . . . . . . Totalvurderingen: Stridende mot skattereglenes formål? . . . . . . . . . . 5.1 Hvilke skatteregler er relevante? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Fritaksmetodens formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Fisjonsreglenes formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Grunnleggende skatterettslige hensyn/Symmetriprinsippet . . . . . . 5.5 Grunnleggende skatterettslige hensyn/Likhetsprinsippet . . . . . . . . 6 Oppsummerende betraktninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Betydningen av privatrettslige ikke-økonomiske interesser i inntektsbeskatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

495 495 497 498 499 499 500 503 505 508 511 512

515

Hugo P. Matre

1 Emne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Relasjonen mellom skatt og privatrett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ikke-økonomiske interesser i inntektsskatteretten . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Fastsettelse av faktum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Dokumentasjonskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Internprising – bruk av eiendeler i aksjeselskap . . . . . . . . . . . . . . . . .

515 516 518 518 520 522


innhold 3.4 Omgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

525

4 Utbyttebeskatning etter den såkalte interesselæren . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Skatteplikt for utbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Nærmere om identifikasjonsreglene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Identifikasjon med selskapsmottakere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

526

Value added tax for non-profit-making organisations . . . . . . . .

533

526 527 528

Peter Melz

1 Introduction . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 The VAT system. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Rules for exemptions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Aim and principles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Taxable persons . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Articles 132–134 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Conditions for exemption . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Neutrality . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Distortion of competition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Not an aim to make profit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Managed on a voluntary basis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Remarks and conclusions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Alternatives . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fradragsrett for inngående merverdiavgift ved avviklings- og overgangskostnader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

533 534 535 535 536 536 537 538 539 542 543 543 547

551

Anders Mikelsen

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Avviklings- og overgangskostnader – noen typetilfeller. . . . . . . . . . . . 2.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Typetilfeller avviklingskostnader. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Typetilfeller overgangskostnader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Fradragsretten for avviklingskostnader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fradragsrett for overgangskostnader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Alminnelig og særlig tilknytning til det fremtidige formål . . . . . . .

551 553 553 554 555 555 558 558 559


innhold 4.3 Rimelige avviklingstiltak – særlig om kostnader til rivning, reparasjoner, tilbakestilling, opprydding mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Det utløsende formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5 Betydningen av offentlige pålegg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6 Tidsmomentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.7 Avviklingstiltaket har tilknytning til tidligere eiers virksomhet . . . . 4.8 Trippel tilknytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5 Fellesanskaffelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Internasjonal handel – dobbel eller ingen avgift, er lik ingen avgift? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

560 562 564 565 566 566 567 568

569

Trude Nyberget

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Bakgrunn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Rettslige rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Merverdiavgiften som skatteart. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Merverdiavgiftslovens omfang og virkeområde . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Innførsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Kort om EU og OECD og dobbelt beskatning eller ingen beskatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Er «omgåelsesregelen» i mval. § 3-30 tredje ledd for snever? . . . . . . . 4.1 Når blir en avdeling i Norge i praksis avgiftspliktig etter mval. § 3-30 tredje ledd?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Er en avdeling i Norge avgiftspliktig etter mval. § 3-30 tredje ledd når hovedkontoret i utlandet kjøper tjenester fra norske leverandører, men hvor tjenesten faktisk brukes av den norske avdelingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Avgiftsplikten etter mval. § 3-30 omfatter bare fjernleverbare tjenester 6 Avsluttende kommentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

569 571 572 572 573 573 575 577 577

583 586 589


innhold

Sentrale utviklingstrekk innen regnskapsretten . . . . . . . . . . . . .

591

Hans Robert Schwencke

1 2 3 4

Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regnskapsregulering– historikk fra 1976 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Framtidig internasjonalisering av norske regnskapsregler . . . . . . . . . . Forholdet mellom regnskapsretten og skatteretten. Er tiden inne for å tilpasse regelverkene til hverandre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

591

Døden, Kemneren og den forfulgte kunstmaler . . . . . . . . . . . . . .

603

592 594 597 600

Arvid Aage Skaar

Retten til lockout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

625

Alexander Næss Skjønberg

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Utgangspunkter om adgangen til streik og lockout etter norsk rett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Kort om streik og lockout – fortid og nåtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Aksjonsfrihetens begrunnelse og karakter – fortid og nåtid. . . . . . . 3 Prinsipper for regulering av lockout . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Prinsipp om formell kampparitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Prinsipp om materiell kampparitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Kampmidlenes balanse – forholdene i norsk arbeidsliv . . . . . . . . . . 4 I hvilken grad har retten til lockout vern?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Vern etter internasjonal rett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Konstitusjonelt vern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

625 626 626 629 637 637 638 640 643 643 650 651


innhold

Armlengdestandard og standard armlengde, eller enhetlig skattlegging av flernasjonale foretak – kommer armlengdeprinsippet til kort? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

653

Stig Sollund

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Utviklingen av armlengdestandarden, kritikken mot den og søket etter et bedre alternativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Kursen settes i amerikansk rett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 OECD følger motvillig etter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Kort om alternativene til armlengdeprinsippet og forsøk på brobygging. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

653

Høyesterett og skatt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

677

655 655 661 670 674

Jan Syversen

1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Hvem vant skattesaker i Høyesterett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Omtale av utvalgte dommer 2017–2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Oslo kommunes utskrivning av eiendomsskatt for 2016 – Høyesteretts dom og kjennelse av 25. juni 2019 – HR-2019-1198-A – UTV-2019-645 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Storebrand International Private Equity V Limited: Spørsmål om en investeringsstruktur har karakter av verdipapirfond – Høyesteretts dom av 11. september 2019 – HR-2019-1726-A . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Raise International AS – Spørsmål om tap på lån til datterselskap var tap i næring. Høyesteretts dom av 23. mars 2017 – HR-2017-627-A – UTV-2017-1088 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Ai Lease AS – Avskrivninger på leasingbiler – spørsmål om hvem som var skattemessig eier. Høyesteretts dom av 29. november 2017 – HR-2017-2248-A – UTV-2017-1985 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Beviskrav ved erstatningsutmålingen for skatte- og avgiftsunndragelse – Høyesteretts dom av 9. mai 2018 – HR-2018-874-A – UTV-2018-1129 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Avsluttende kommentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

677 678 679

679

684

689

691

695 697


innhold

Adam Smiths synspunkter på skatt, avgifter og toll . . . . . . . . . .

699

Atle Andreassen Raa

1 Introduksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hva sier Smith om offentlige utgifter og inntekter generelt? . . . . . . 1.2 Hvorfor er Smiths analyser om skatt interessante i dag? . . . . . . . . . 2 Smiths fire ‘canons’ eller ‘maksimer’ for skattlegging . . . . . . . . . . . . . 2.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Maksime 1: Skatt etter behov og evne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Maksime 2: Klare forpliktelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Maksime 3: Innkrevingen må være mest mulig gunstig for skattyterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Maksime 4: Skattene må medføre et så lite inntektstap som mulig utover hva de tilfører statskassen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Adam Smith om spesifikke skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Skatt på land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Skatt på normal profitt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Skatt på lønn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5 Konsumskatt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.6 Toll og bompenger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

699

Når EMK verner juridiske personer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

711

699 700 701 701 702 703 704 704 705 705 705 706 707 707 708 709

Monica Viken

1 2 3 4 5 6

Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ytringsfrihet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det strafferettslige legalitetsprinsippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vernet mot selvinkriminering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uskyldspresumsjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avsluttende refleksjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

711 715 722 728 732 735


innhold

Inntektsskatt og ulikhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

739

Frederik Zimmer

1 2 3 4

Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noen begreper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Likhet i gjeldende skatterett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Likhet i rettspolitisk argumentasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Bredt inntektsbegrep . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Tosatsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Skattesatssenkningene fra 2014: Satsforskjellen øker . . . . . . . . . . . . 4.4 Noen sammenfattende vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

739

Ole Gjems-Onstads bibliografi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

755

739 742 746 746 747 751 753


Forord

«Hvor din skatt er, vil også ditt hjerte være.» Tittelen på dette festskriftet er hentet fra Matteus 6:21. Budskapet er både en oppfordring og en advarsel. Det gjelder å ha fokus på de skatter som er varige og setter spor. Ole har et hjerte for skatt, og hans sterke og analytiske bidrag innen skatterett har satt, og setter fortsatt, varige spor i norsk samfunns- og næringsliv. Oles faglige engasjement går imidlertid langt videre enn skatteretten. Han har gitt viktige bidrag om menneskerettigheter, selskapsrett, stiftelsesrett, foreningsrett, arbeidsrett, EØS-rett mv. Og også utenfor jussens verden har han et bredt intellektuelt engasjement og interesse for samfunnsspørsmål. Hans klare og kritiske tanke har gjort ham til en viktig stemme i samfunnsdebatten. Det er aldri kjedelig å lese Oles tekster eller høre ham forelese, og hans bidrag gjør alltid inntrykk uavhengig av egne standpunkter. Ole Gjems-Onstad ble født 8. august 1950. Han gikk på folkeskole på Bolteløkka og realskole på Oslo Katedralskole. Deretter gikk han et drøyt år på Oslo handelsgym, men tok artium på Wang som privatist og ble preseterist og beste student i hele Oslo. Etter artium dro han alene ut på en reise rundt om i verden i om lag ett år, og han hadde blant annet et lengre opphold i Mexico hvor han lærte seg spansk. Tilbake i Norge begynte han å studere jus ved Universitetet i Oslo. I studietiden var han redaktør for både studenttidsskriftet Stud.jur. og fagtidsskriftet Jussens Venner. Som jusstudent var han dessuten vitenskapelig assistent ved Institutt for offentlig rett ved Universitetet i Oslo. I denne forbindelse utredet han blant annet skattespørsmål med tilknytning til valuta, og han skrev en utredning om forskjellige avskrivningsspørsmål. Ole ble cand. jur. i 1979. Utredningen om skattespørsmål med tilknytning til valuta resulterte i licenciatavhandlingen «Valuta og skatt» i 1980. Samme år tiltrådte han som NAVFstipendiat, senere universitetsstipendiat for å arbeide med avskrivningsspørsmål med sikte på en doktoravhandling under veiledning av professor dr.juris 29


forord

Magnus Aarbakke. I stipendiatperioden hadde han blant annet forskningsopphold ved University of Michigan Law School og Harvard Law School. Mens han var stipendiat, startet han tidsskriftet Skatterett, som han var redaktør for de første ti årene. Ole ble doctor juris i 1984, og tiltrådte som professor 1. januar 1985 ved Handelshøyskolen BI, som har vært hans hovedarbeidsgiver siden dette. I en årrekke har han hatt en professor II-stilling ved Universitetet i Oslo, Universitetet i Stavanger og Queensland University of Technology i Australia. Han har deltatt som skatterettsekspert i flere utredninger og granskinger og ledet samvirkelovutvalget (NOU 2002: 6). Gjennom årene har Ole holdt utallige foredrag for det offentlige, næringslivet, ideelle organisasjoner og privatpersoner. Ole er en nestor i det akademiske skatterettsmiljøet i Norge, og han har i stor grad vært med på å påvirke faget i Norge. Ole har blant annet løftet merverdiavgiftsretten opp som et akademisk fag. Både gjennom skatterettsforskning, skriving av utallige artikler, lærebøker og andre fagbøker og gjennom skatterettsundervisning, har Ole vært med å hjelpe både nybegynnere og viderekommende til å forstå skatterettens mysterier. Han har vært redaktør av Skattelovsamlingen siden starten. Den ble gitt ut i 30. og siste utgave i 2020. Skattelovsamlingen gav i sin tid opphav til Norsk Elektronisk skattebibliotek, som igjen har blitt skatte- og avgiftsdelen i Rettsdata Skatterett. Ved Handelshøyskolen BI markerte Ole seg straks som en tydelig forkjemper for jus som et akademisk fag og fremhevet sterkt viktighetene av at den jussen som ble undervist ved BI, skulle ha en tung faglig forankring. At jus må være et viktig fag ved en handelshøyskole, har han skrevet om i blant annet artikkelen «Jus – BIs tran?» fra 2000: «Barn som ikke vokser opp i vegetarfamilier, utsettes for den daglige trandosen. Ingen liker det, men barna lærer at det nytter dårlig å nekte. Undertiden kan man få inntrykk av at fagfolk på en handelshøyskole kan ha det samme forhold til jus: Jus som tran. Ansatte innen andre disipliner skjønner etter hvert at det er nødvendig for kommende bedriftsledere å lære jus. Men man unngår selv å forholde seg til faget så langt det er mulig.» Heldigvis har tidene endret seg, og som Ole selv konstaterte allerede den gang: «Tranavdelingen har etter hvert vokst seg større». Senere har det juridiske fagmiljøet ved BI vokst betydelig og omfatter nå mer enn 30 personer med høy 30


forord

faglig kompetanse og viktige forskningsbidrag innen hele det forretningsjuridiske feltet, noe som ikke minst kan tilskrives Oles innsats. Ved BI har Ole gjort en viktig innsats med å bygge et fagmiljø, særlig innen skatterett, men også for andre juridiske fagområder. Samarbeidet mellom Ole og Tor S. Kildal var nært og resulterte i en rekke bøker innen merverdiavgiftsrett. Ole er lite opptatt av seg selv, men glødende opptatt av at skatterettsfaget skal leve og utvikles videre som et akademisk fag. Han sier alltid ja til faglige utfordringer og stiller alltid opp når han blir spurt, er alltid til å stole på og leverer innen de frister som blir satt. Til glede for både BI og det øvrige juridiske fagmiljøet i Norge, har Ole vært en engasjert og dyktig doktorgradsveileder. Hans Robert Schwencke, Arvid Aage Skaar, Tore Fjørtoft og Benn Folkvord har alle hatt glede av å ha Ole som doktorgradsveileder. En av de Ole har veiledet for doktorgraden, sier det slik: «Ole var i en helt egen liga. For meg var han ekstremt viktig, streng, ærlig og veldig analytisk og treffende». Når Ole var fornøyd, kunne stipendiaten være trygg på at det var godt nok. Ole ledet den faglige utviklingen av Master i Revisjon og Regnskap (MRR, tidligere Høyere Revisorstudium) i 2000. Lærergruppen han hadde med seg, ble styrt med stødig hånd. Fra første stund var det snakk om å utvikle et kvalitetsstudium, som stilte høye krav til både lærere og studenter. Senere sto han bak utviklingen av Master i skatte- og avgiftsrett (Skattemasteren) i 2009. Begge ganger har Ole bidratt på en slik måte at kollegaene hans har fått et eierskap til prosjektet, og dette har hatt stor betydning for suksessen til både MRRstudiet og Skattemasteren. Begge studier har vært viktig for å bygge et sterkt skatterettsmiljø på Handelshøyskolen BI. På grunn av Ole har BI nå det desidert største akademiske skatterettslige miljøet i Norge. Ole skal også ha mye av æren for at dette miljøet har tett kontakt med internasjonale skatteakademikere på høyeste nivå og svært dyktige skatteadvokater og ansatte i skatteetaten, som bidrar som forelesere mv. Ole har alltid markert seg som produktiv, konsentrert om fag og hardtarbeidende. Han sørger gjerne for at samtalene blir dreid i retning av dagsaktuelle og interessante faglige spørsmål eller samfunnsspørsmål. Og mange av de som har jobbet sammen med Ole, har fått høre, kanskje litt på spøk, at iallfall én natt i uka må brukes til jobbing. Han har satt en standard som det er vanskelig for andre å leve opp til. 31


forord

En organisasjon som alltid har betydd svært mye for Ole, er Acem. Ole lærte å meditere i Acem i 1969. Selv om han den gang bare var 19 år gammel, ble han raskt en sentral person i organisasjonen. Han ble kurslærer i 1970 og en av få meditasjonslærere i 1972. Møtet med Acems stifter og tidligere leder, Are Holen, ble avgjørende for flere av hans livsvalg. Som 19-åring lurte Ole på om han skulle studere medisin eller jus. Og rådet fra Holen var klart: Ole burde studere jus. Ole var daglig leder for Acem (senere leder for Acem Norge) fra 1976 til 2013. Fra Acem Internationals stiftelse i 2012 var han organisasjonens visepresident og fra 2016 president. Både Oles juridiske ekspertise og forhandlingsevne kom godt med da nærradioene kom på luften fra 1982, med Acem Radio som en av pionerene. Krav om TONO-avgift på linje med NRK for bruk av musikk kunne lett ha gjort det umulig for ikke-kommersielle radiostasjoner å holde det gående. Ole ble valgt til leder for alle nærradioenes TONO-komité (senere Norsk nærradioforbunds opphavsrettsutvalg) i 1983 og var det helt frem til 1998. Han forhandlet frem en avtale som gjorde det mulig for ikke-kommersielle nærradioer å spille musikk uten å bli ruinert. Oles omfattende innsats i Acem har rommet langt mer enn det som er knyttet til jus og organisasjonsledelse. Han har skrevet bøker om meditasjon, selvutvikling, studie- og taleteknikk og mangfoldige artikler i og temanumre av Acems kulturtidsskrift Dyade. Videre har Ole holdt en rekke innlegg på Acems kulturseminarer. Han har også arrangert student-workshops med gruppeaktiviteter, innlegg, rollespill, dreiva, fantasigrupper og yoga. Han har holdt kurs i medieopptreden og arrangert workshop om studieteknikk. I Acem har han vært en svært allsidig og produktiv person med høy grad av psykologisk sensitivitet og empati. Han er en av organisasjonens aller dyktigste forelesere, kommunikasjonsgruppeledere og meditasjonsveiledere. Svært mange har fortalt om hvor viktig han har vært for deres livsavklaring, personlige utvikling og livsvalg. Ole har alltid hatt en stor appetitt på livet. Han er nysgjerrig av natur og har mye energi. Han følger engasjert med på nyhetsbildet i inn- og utland. Boksamlingen hjemme favner vidt; fra skjønnlitteratur, historiske romaner, politiske biografier, filosofi, psykologi, til skatterett og i de seneste årene også menneskerettigheter. Han er også interessert i å utvikle sine språkferdigheter. I de 32


forord

senere år har han satset på å forbedre sine ferdigheter i andre språk, og dagen avsluttes oftest med et par bokkapitler på spansk eller tysk. Ole skriver lett og gjerne. Hvor mange blir rastløse ved tastaturet, faller han til ro og inspireres. En ny bok fra Ole har alltid blitt møtt med forventning i forlaget. Det var ofte omfangsrikt og presset på tid – endringer i skatteretten venter ikke på trege redaktører. Bøkene hans kan være både praktisk og intellektuelt krevende, men det er også engasjerende og overraskende å jobbe med tekstene. Oles penn er skarp, tidvis regelrett spiss, men den er også pedagogisk og morsom. Det er en kunst å formidle til både forskere, studenter og det praktiske liv, og Oles bøker klarer dette på den måten at leseren i tillegg kan bli både opprømt, engasjert og oppdage at egen refleksjon plutselig har funnet høyere gir hvor man ikke bare er en passiv mottaker av juridiske læresetninger. Skrivegleden har kommet til uttrykk både i faglig og meditativ sammenheng. Som bibliografien bakerst i denne boken viser, har Ole vært en uvanlig produktiv forfatter av bøker og artikler i norske og internasjonale fagtidsskrifter. Neste generasjon skatteakademikere er evig takknemlige for det. Ole er fortsatt svært produktiv, men valgte likevel for flere år siden å overlate videreføring og oppdatering av sine standardverk innen skatte- og merverdiavgiftsrett til yngre akademikere med tilknytning til Handelshøyskolen BIs skattemiljø. Det var raust gjort, og en fantastisk gave til de nye forfatterne. Den frihet Ole har gitt forfatterne til å forme hans verker etter egne ideer, tanker og analyser, viser også en stor klokskap. Ole er også en aktiv og engasjert debattør i mediene, særlig innenfor skatterett og menneskerettigheter, hvor han har bidratt med en mengde kronikker og debattinnlegg gjennom årene. Ole har særdeles høye idealer, og han lever etter dem. Ikke alle kan legge listen like høyt, men det er godt å ha en venn som går foran – en som vandrer i front! Tore Bråthen, Eivind Furuseth, Anders Mikelsen og Hans A. Tvedt

33


Profile for Cappelen Damm

Utdrag: Hvor din skatt er, vil også ditt hjerte være  

Festskrift til Ole Gjems-Onstad - 70 år

Utdrag: Hvor din skatt er, vil også ditt hjerte være  

Festskrift til Ole Gjems-Onstad - 70 år

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded