Mediearkitektur
Fysiske og digitale modeller af EXPO-pavillionen hjalp med at afklare, hvordan facaden skulle se ud, og hvilke lyskilder der skulle anvendes.
følge af de interaktive zoner i rummet. Som en særlig udfordring knyttet til disse overvejelser har det ofte vist sig, at installationer af denne type bliver brugt på uforudsete måder. Med Aarhus by Light observerende vi blandt andet mange uventede situationer, hvor folk dansede eller rullede rundt på jorden for at udfordre teknologien. Selvom man naturligvis ikke kan tage højde for det uforudsete, kan man dog som designer skabe potentialer for alternative anvendelser samt sikre sig mod uønskede situationer, hvor teknologien bliver misbrugt. Derudover kan man inddrage potentielle, fremtidige brugere i processen og få en forståelse for deres adfærd, ønsker og behov.
Proces
Som vi har set i forrige afsnit, så stiller udvikling af mediearkitektur nogle særlige udfordringer vedrørende både integration af teknologi i arkitektur og fysiske omgivelser. Samtidig er det nødvendigt at gøre en række overvejelser om, hvilke interaktionsformer og hvilket indhold der passer bedst til et givent projekt. I dette afsnit vil vi se på nogle af de designmetoder og visualiseringsformer, vi har udviklet i forbindelse med vores cases. Indledende undersøgelser For at få en forståelse af hvorledes mediearkitektur kan indgå et sted i byen, er der brug for et indblik i, hvorledes livet udspiller sig omkring bygningen. Da vi udviklede Aarhus by Light, var én af de første aktiviteter, vi gennemførte, at lave et feltstudie af parken og pladsen foran 102
Musikhuset. Vi var blandt andet interesserede i, hvordan folk bevægede sig gennem området, og observerede i den forbindelse, at Musikhusets publikum ofte kom gennem parken ad en af de diagonale stier. Denne observation fik naturligvis betydning, da vi senere skulle fastlægge de tre interaktionszoner. Da vi gik i gang med at udvikle facaden til den danske EXPO 2010-pavillion, var udstillingsområdet omkring pavillonen endnu ikke færdigt. Derfor måtte vi forlade os på erfaring og viden om tidligere verdensudstillinger.
En af de design-idéer, vi arbejdede med, var at lyset på pavillonens facade skulle afhænge af, hvor meget sollys og skygge der faldt på overfladen af bygningen. Vi undersøgte derfor, hvordan sollys varierede hen over dagen og over det halve år, som EXP0 2010 varede. Fysiske modeller Når der udvikles mediearkitektur, kan udsnitsmodeller i fuld skala, såkaldte mock-ups, anvendes til at få en forståelse af samspillet mellem det digitale og det fysiske. Som led i udviklingen af EXPO 2010 blev der lavet en sådan model af et udsnit af bygningen (se fotoet nedenfor), som blev brugt til at afprøve forskellige lyskilder og til at undersøge, om rørene spredte lyset på en ensartet måde. Udsnitsmodellen gav mulighed for at undersøge en række problemstillinger vedrørende montering af lyskilderne, men blev først og fremmest brugt til at undersøge lysintensitet og farvemuligheder.