Have forbi

Page 1

have forbi Carina Ellen Jørgensen / Specialeretning Communication Design / 15.244 anslag

Urban Farming På Sundholm

byhaver vokser frem i København

Jette & Biger holder havefest

Tag med os på tur til Amager miljøet på dagsorden


Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning side 4 Problemformulering side 5 Begrebsdefinition side 5 Faktuelt & Historik om Hus Forbi side 6 Metode & Teori side 7 - 8 Afgrænsning side 9 Ide beskrivelse - Have Forbi side 10 - 11 Analyse & Metode side 12 - 14 Vurdering side 15 Konklusion side 15 Litteraturliste side 16 Kildehenvisninger side 16- 17 Bilag 1 Mail til Emil Strøh side 18 Bilag 2 Interview med Emil Strøh side 19 - 20 Bilag 3 Mail til Hus Forbi side 21 Bilag 4 Interview – spørgsmål til målgruppen side 22 Bilag 5 Sundholms Byhave side 23 Bilag 6 Four Pleasure & Urban farmer guy side 24 Bilag 7 Hambrick’s diamant – SWOT side 25 Bilag 8 Visuel procesbeskrivelse side 26 Bilag 9 Have Forbi side 27 Bilag 10 Design Thinking side 28

2


Forord Opgaven er skrevet med afsæt i non-profit organisationen Hus Forbi’s avis Hus Forbi. Opgavens formål er at beskrive, forklare og vise tilblivelsen af et kommunikativt tiltag for Hus Forbi avisen. Ud fra min version, og med indblik i organisationens univers, er et grønt avistillæg et bud på et muligt tiltag.

3


Indledning Det grønne fællesskab Et fænomen som rent bogstaveligt vokser frem, blandt andet i København, er begrebet urban farming; Byhaven. Her dyrkes bæredygtige principper og fællesskabet i det grønne med stor fysisk og mental gavn for individet, sammenholdet og miljøet. Byhaven er dog ikke kun for almene borgere i byområder men er også opstået som et aktiveringstilbud for socialt udsatte i Aktivitetscenteret Sundholm1 på Amager i København. Non-profit organisationen og avisen Hus Forbis2 formål er, ifølge dem selv, at skabe debat og dialog om og med de socialt udsatte som typisk ikke kommer til orde i medierne. Et kommunikativt tiltag for Hus Forbi omkring byhaverne i Aktivitetscenteret Sundholm kunne være et relevant og interessant emne at skabe debat om. Relevant, hvad angår en anderledes indgangsvinkel til udbredelsen og forståelsen af det at være social udsat. Interessant da urban farming endnu er nichepræget i Danmark. Tiltaget kunne skabe hype om avisen og tiltrække et ny målgruppe.

1 http://www.acsu.dk/Byhaverne 2

http://www.husforbi.dk 4


Problemformulering Hvordan skabes et grønt kommunikativt tillæg til avisen Hus Forbi med socialt udsatte og urban farming som omdrejningspunkt for en ny målgruppe ?

Begrebsdefinition Urban Farming Urban Farming3 består af haveprojekter i alle tænkelige former i urbane miljøer. Fænomenets tematikker er mange og omhandler både politiske, sociologiske og miljømæssige aspekter. Grønt tillæg Ved grønt tillæg skal det her i opgaven forstås som et kommunikativt tillæg, der både konkret tager sig grønt ud i farver og indholdsmæssigt forholder sig til en grøn og bæredygtig tankegang.

Indgangen til Sundholm Byhave

3 http://urbanagriculture.dk/?page_id=22

5


Hus Forbi - historik & faktuelt Hus Forbi er en økonomisk uafhængig og landsdækkende non-profit organisation. Organisationen arbejder for og med hjemløse og socialt udsatte i form af en social - og samfundskritisk gadeavis. Hus Forbi har været talerør for de socialt udsatte i Danmark siden 1996. Den har et oplag på 85.000 aviser og læses af 465.000 personer hver måned. Den er det 3. mest læste medie i Danmark, ifølge en Gallup undersøgelse udført i 2013.4 Målgruppen består, med 51% ,overvejende af voksne kvinder fra middelklassen i det urbane miljø i Danmark. Segmentet er udpræget socialt, etisk - og sundhedsbevidst og har interesse for sine medborgere.

Aktivitetscenteret Sundholm – historik & fakta Aktivitetscenteret Sundholm er en offentlig institution under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Sundholm byhave er et tilbud til socialt udsatte borgere, som lever i hjemløshed, i afhængighed og/eller har psykiske problemer. ”Byhaverne er en lille oase i byen og der altid en superhyggelig og afslappet stemning, når børn, brugere og private hygger sig med gartnerarbejdet. Havernes høns og kaniner bidrager yderligere til den landlige og idylliske stemning.”5 ( Aktivitetscenteret Sundholm website, 2013)

4http://www2.tnsgallup.dk/media/filer/IndexDanmarkGallupL%C3%A6 sertal_1H2013.pdf 5 http://www.acsu.dk/Dyrk-gr%C3%B8ntsager-med-os

6


Metode og teori Desk Research Ved hjælp af digital dataindsamling afdækkes Hus Forbi, fænomenet urban farming og socialt udsattes gavn af dette. Fænomenologisk videnskabsteoretisk ståsted og tilgang Fænomenologi er en erfaringsfilosofi som beskriver hvordan mennesker erfarer fænomener. I denne opgave forholder jeg mig til denne type videnskabsteori for derved at skabe en emotionel design oplevelse til et nyt segment. Field research og empirisk dataindsamling Jeg afdækker igennem mine observationer og interviews det nuværende segments sansning af, og syn på, fænomenet Hus Forbi avisen. Der foretages observationstur til Aktivitetscenteret Sundholm på Amager6 Ved semi-strukturerede interviews forstås at interviewet udvikler sig som en almindelig samtale. Der foretages herved semistrukturerede kvalitative interviews7 med tre personer fra den nuværende målgruppe ved Landemærket og Borgergade i København K, i forbindelse med et køb af Hus Forbi avisen. Ydermere gøres der brug af ekspert-interview, som har til formål at af eller bekræfte hypoteser omkring tiltaget. I dette tilfælde foretages telefoninterview med Emil Strøh,8 dagligleder af By - haverne i Sundholm for at kortlægge fakta om byhaven og dets brugere. Persona – Urban Farmer Guy Ved hjælp af desk research sammensættes en persona, Urban Farmer Guy,9 som vil finde dette mulige tiltag interessant og læseværdigt. Navnet på persona er selvopfundet og eksisterer ikke i almen forstand. Design - fænomenologisk design metode og model Four Pleasure modellen arbejder ud fra et holistisk tankesæt og har de menneskelige faktorer som omdrejningspunkt for at skabe et godt design. Igennem Four Pleasure modellens10 fire design principper kortlægges og udvikles tiltaget med henblik på at give en ny målgruppe en emotionel design oplevelse. 6 Bilag 5 Sundholm Byhave 7 Bilag 4 Interview – spørgsmål til målgruppen 8 Bilag 1 & 2 Interview med Emil Strøh 9 Bilag 6 Urban farmer guy 10

Bilag 6 Four Pleasure 7


Business – design thinking Ved hjælp af design thinking proces,11 en sammenkobling af Hambrick’s strategi diamant - SWOT, skabes der overblik omkring tiltaget og hvilken fremgangsmåde der ønskes.12 Validering - et fremtidigt aspekt Et fremtidigt aspekt vil være at bruge fokusgruppe for at validere det endelige løsningsforslag hos det nye segment. Fokusgruppen skal interagere med avistillægget, hvor de vil blive observeret og stillet spørgsmål til deres oplevelse af og med tillægget.

11 Bilag 10 Design Thinking 12 Bilag 7 Hambrick’s diamant - SWOT

8


Afgrænsning Hovedfokus i opgaven afgrænses til selve tilblivelsen af et muligt grønt tillæg for avisen, Hus Forbi. Der vil derfor ikke indgå detaljeret redegørelse og analyse omkring organisation Hus Forbi andet end det, som er relevant for forståelsen af tillæggets berettigelse. Der afgrænses til et fænomenologisk ståsted i opgaven da selve tilgangen og tiltaget netop bygger på de fænomenologiske principper og metoder. Der foretages udelukkende kvalitative undersøgelser i indre København og observationer på Amager. Dette skyldes at ønsket er at afdække det lokale fænomen, byhaver for hjemløse og socialt udsatte i Sundholm, som netop er lokaliseret på Amager. Yderligere er målgruppen både nuværende og kommende repræsenteret i indre København. Der afgrænses ligeledes med hensyn til det økonomiske aspekt samt budgetteringer, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om Hus Forbis økonomiske situation. Grundet en tid og ressource faktor taget opgaven i betragtning afgrænses der for at udføre testning af mock up for det nye målgruppe. Der afgrænses ligeledes og af samme årsag fra at benytte fokusgrupper som valideringsgrundlag.

9


Ide beskrivelse - Have Forbi Have forbi13 er et grønt kommunikativt tillæg til avisen Hus Forbi. Tillæggets titel henfører både til avisens nuværende titel Hus Forbi, lokaliteten byhaven i Sundholm og til diskursen, som omhandler urban faming, global to local og nynordisk mad. Den social – grønne ide og den gode historie Have forbi’s ærinde er at skabe hype om organisationen og avisen Hus Forbi gennem urban farming tematikken. Have Forbi skal ses som en løbende føljeton, der hver måned giver læseren en opdatering af livet i byhaven på Amager. Her er ønsket at skabe en ”tæt” relation til læseren, idet man følger de samme personer hele føljetonen igennem. Tillægget har to indholdsmæssige formål, det første er at videregive historien om at den socialt udsatte, der trods psykiske og fysiske problemer er ligesom alle andre mennesker. Personen kan både varetage en form for arbejde, drage omsorg og tage ansvar for sig selv og naturen. Det andet formål er sætte fokus på og give vejledning omkring urban farming. Visuel kommunikation – det grønne design Æstetiske billedreportager af årstidernes grønt, blomster og madopskrifter er omdrejningspunktet i den visuelle kommunikation. Billeder og illustrationer skal her være farverige, positive og friske. Den grønne farve vil være dominerede på layoutet i modsætning til den røde på Hus Forbi. Billedmateriale vil fremstå mere klart og rent end Hus Forbi’s allerede eksisterende billedmateriale. Tillægget er placeret i avisens sidste del. Man vender konkret Hus Forbi om og på hovedet for at læse Have Forbi. Det valgt for at skabe et overraskelsesmoment og en anderledes læseoplevelse. Business Tillægget vil være tilgængeligt i en begrænset test periode på 6 måneder i hele landet, perioden hvor haverne sås, dyrkes og høstes. Tillægget vil fylde 6 helsider og prisen på avisen vil forsat være den samme. Efterfølgende vil der blive taget stilling til om tillægget skal inkorporeres i avisen og om prisen skal ændres.

13Bilag 9 Have Forbi

10


Touch points Pre purchase,14 her vil Hus Forbi websitet og deres Facebook vise teasere om det kommende tillæg fra by-haven. Purchase, her vil udvalgte Hus Forbi sælgere promovere bladet i København med farverige blomster ved deres slagsområde. Post purchase, her vil Have Forbi have en lille pose med frø vedhæftet, så læseren selv kan gå i gang med at dyrke urban faming. I og med at tillægget er en føljeton og i en begrænset periode, er det ønsket at skabe en must-have effekt hos målgruppen.

Hus Forbi sælger med Have Forbi tillægget, et udkast

14 Bilag 7 Hambrick’s diamant - SWOT

11


Analyse og Fortolkning Urban Farming Urban farming15 er et vedkommende og bæredygtigt emne. Det vil både skabe en relevant debat i tillægget men samtidig fungere som et pusterum for læseren i en ellers samfundskritisk avis. Fordelen kunne være at det samfundskritiske stof bliver lettere fordøjeligt, idet læseren i form af billeder får en æstetisk oplevelse. Den fænomenologiske avis Gennem observationer, semi-strukturerede interviews16 og ekspertinterview ønskede jeg at afdække det nuværende segments syn på avisen, herunder deres interesse for urban farming og de socialt udsattes gavn af dette. De tre informanter, to kvinder og en mand, køber jævnligt avisen, men får ikke altid læst alt i den. Begge kvinder syntes at avisens visuelle udtryk er alvorligt og at det passer til avisens tematik. Manden syntes at layoutet er skarpt men at farveholdningen gør den trist. To ud af tre kendte ordet byhave, men ingen af dem vidste præcis hvad det indebar. De var alle haveinteresserede. De mente alle at det kunne være interessant at sætte fokus på emnet urban farming og de udsattes gavn af byhaven. ”Jeg synes at det er et vigtigt emne, naturen er nu engang den vi kommer fra og den bliver man aldring træt af. Det er sikkert fremtiden, det med by-haver, og det er da bevist at haven har den indvirkning,” ( kvinde 54 år, informant) Til trods for at tre informanter ikke er fyldestgørende, må deres svar dog ses som et forstudie til videre afdækning af emnet. Eksperten fra haven Ved samtale med Emil Strøh,17 dagligleder af Sundholm by-haver, blev det tydeliggjort at interessen for urban farming og den gavnlige oplevelse heraf er stede.

”Det er jo haveterapi og det er noget som først er ved at komme til Danmark nu, men som er noget man har dyrket i for eksempel England og USA meget længe. Som man ved har en gavnlig effekt på mennesker.” (Emil Strøh, side linje 15 – 18, bilag 2) 15 http://fivu.dk/aktuelt/temaer/inno/modtagede-­‐indspil/afsender/landbrug-­‐ og-­‐fodevarer/urban-­‐farming-­‐2013-­‐urbant-­‐landbrug Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser 16 Bilag 4 Interview – spørgsmål til målgruppen 17 Bilag 2 Interview med Emil Strøh

12


Interviewet gav en bred forståelse af by-haverne som helhed og at et muligt samarbejde kunne iværksættes, hvis der ville blive taget hensyn til brugerne i Sundholm.

”Men igen jo mere fokus, jo mere ramasjang vi kan lave og få, jo mere interesse bliver der skabt om os og vores brugere. Det er jo godt at andre bliver opmærksomme på os og ser det vi gør.” (Emil Strøh, side linje 39 – 42, bilag 2) Jeg besøgte derudover selv haverne for at sanse og observere stedet.18 I min optik er stedet et hyggeligt fristed i en ellers ressourcefattig bydel. Have Forbi – Urban Farmer Guy Valget er faldet på denne fortolkning af persona da undersøgelser gennem desk research viste et pænt antal af yngre mænd i artikler og netsider med interesse for fænomenet urban farming.19 Det må dog tilføjes at fortolkningen er baseret på meget tynde indicier idet at feltarbejde ikke blev iværksat for at underbygge denne hypotese. Urban farmer guy20 er 25+, han er en ”bybonde-hipster”, bor i det urbane miljø og er meget samfunds, kultur -og miljøinteresseret. Han ser sig selv som first mover på området urban farming. Han støtter velgørenhedsarbejde og kan være tilknyttet hjælpeorganisation. Han er studerende og har en lavindkomst. Han vægter fællesskabet i nærområdet højt. Han dyrker urban faming, men ønsker vejledning og vil gerne lære nyt om byhave dyrkning.21 Netop indlæggets oplysende og vejledende ærinde kan appellere til denne type.

Urban Framer Guy 18 Bilag 5 Sundholm Byhave 19 http://www.aalborgkommune.dk/kultur-og-fritid/Natur/Aktivtfriluftsliv/Documents/Dokumenter%20til%20Aalborghaver/dyrk_din_b y_rapport.pdf side 78, inspiration af by-have dyrker 20 Bilag 6 Urban Farmer Guy 21 http://www.aalborgkommune.dk/kultur-og-fritid/Natur/Aktivtfriluftsliv/Documents/Dokumenter%20til%20Aalborghaver/dyrk_din_b y_rapport.pdf side 78, inspiration af by-have dyrker

13


Kom ind i haven Gennem skitsering af tiltaget og ved brug af emotionelle designprincipper blev det tydeliggjort hvilke menneskelige faktorer tillægget skal appellere til. 22 Physio-pleasure; Fysisk kan tillægget give en positiv syns-oplevelse med blandt andet stærke grønne farver som blikfang. Æstetiske og farverige billeder af natur og fællesskab. Socio-pleasure; Sociologisk kan tematikken i tillægget give Urban Farmer Guy et tilhørsforhold idet han er first mover på et nicheområde. Psycho-pleasure; Psykologisk kan tillægget give en følelse af at være først. Ideo-pleasure; Ideologisk kan de miljømæssige og medmenneskelige faktorer som tillægget spiller på tilsammen skabe et værdisæt, som passer ind i Urban Farmer Guys optik. Business – design thinking Ved hjælp af design thinking processen23 blev det visuelle overblik fra a til z skabt. Undersøgelser, strategier og metoder blev gennemgået og udvalgt. En sammenkobling af Hambrick’s strategidiamant og SWOT blev brugt som strategiværktøjer for at kortlægge det grønne tillægs vej på markedet. Det vigtigste af analysen blev hurtigt klart, tiltagets økonomiske berettigelse, Economic logic, er ikke eksisterende. Prisen på avisen stiger ikke trods en udgift ved udvidelsen. Konkret er udvidelsen af avisen på få sider og i en begrænset periode. Det vurderes derfor at udgiften vil være af relativ overkommelig karakter. En prisstigning ønskes ikke da det rent konkret i en købssituation er bekvemt med en hel 20 krone. Hvis tiltaget skal inkorporeret som en fast del af avisen på et senere tidspunkt, må dette punkt igen tages op.

Design Thinking & Hambrick’s diamant 22 Bilag 6 Four Pleasures 23 Bilag 11 Design Thinking

14


Vurdering En vurdering af tillægget Have Forbi og undersøgelsesprocessen heraf har skabt flere spørgsmål end svar. Både fordi de kvalitative undersøgelser var få og dem der var, blev foretaget med et segment som tiltaget ikke var tiltænkt. Respondenterne var dog positive overfor det mulige tiltag, hvilket giver idegrundlaget en berettigelse. Tillæggets tematik, urban farming og socialt udsatte, en interessant konstellation, idet der sættes fokus på et problem med et problem. Begge problemstillinger har uden tvivl sin berettigelse og alvor, men sammen kan de skabe en form for underholdningsværdig som videre kunne skabe hype om avisen. Yderligere kunne dette give avisen lidt kant, storytelling og ”brandværdi” som i sidste kunne skabe omtale og heraf værdi til organisationen.

Konklusion På baggrund af analyse og vurdering foreligger der indikationer for et realiseringsgrundlag af tillægget Have Forbi. Opgaven har sat fokus på en relevant og anderledes problemkonstellation, urban farming og socialt udsatte, som kunne skabe interesse hos en mulig læser. Det kan hermed konkluderes at opgaven som helhed kan ses som et forstudie til en videre og mere grundig undersøgelse og analyse af det mulige tiltags berettigelse.

15


Litteraturliste : Kompendium, Fællesmodul 2013, KEA Lars Fulgsang & Poul Bitsch Olsen (red.) ”Videnskabsteori i samfundsvidensakaberne” Fænomenologi side 278 – 286, 297 – 300 Kvale, Steiner, Hans Reitzels Forlag (2006) ” En introduktion til det kvalitative forskningsinterview” Side 91 – 114 Donald Hambrick, Academy og Management Executive (2005) ”Are your sure you have a strategy” Side 51 – 62 Thomas Lockwood, Allworth Press (2010) ”Design Thinking” Side 47 – 56 Henrik Vejlgaard, Børsens Forlag (2005) ” Trend management – En guide til at arbejde med trends” Side 96 – 109 Patrick W. Jordan, Taylor and Frncis (2000) ” Designing Pleasurable Products” Kapital 2, ”The Four Pleasures” Side 11 – 20 Inspiration, videnskabelige rapporter : Sundholm case study, Kandidat afhandling, Roskilde Universitet 2013 http://diggy.ruc.dk:8080/handle/1800/12058 Rapport ”Dyrk din by”, 2012, Udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter http://www.aalborgkommune.dk/kultur-ogfritid/Natur/Aktivtfriluftsliv/Documents/Dokumenter%20til%20Aalborghaver/dyrk_din_b y_rapport.pdf

16


Internetsider : Social udsatte & hjemløse, Hus Forbi & målgruppe http://www.husforbi.dk/media/hus_forbi_2013.pdf http://www.husforbi.dk http://udenfor.dk/dk/menu/faqs-om-hjemlosehed http://www2.tnsgallup.dk/media/filer/IndexDanmarkGallupL%C3%A6sertal_1H2013.p df Gallup, 2013 http://www.acsu.dk/Forside Sundholm Aktivitetscenter https://www.facebook.com/media/set/?set=a.173928316065381.1400 3.149546588503554&type=3 Sundholm Facebook https://subsite.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/~/media/6A5C2AE3D0D749 BAB7765BAEB01968F0.ashx http://www.homelessgardenproject.org/ Urban Farming http://fivu.dk/aktuelt/temaer/inno/modtagede-­‐indspil/afsender/landbrug-­‐og-­‐ fodevarer/urban-­‐farming-­‐2013-­‐urbant-­‐landbrug http://kbh.generationgroen.org/ http://signewenneberg.dk/category/urban-gardening-2/ http://fivu.dk/aktuelt/temaer/inno/modtagedeindspil/afsender/landbrug-og-fodevarer/urban-farming-2013-urbantlandbrug http://byhaven2200.dk/om-byhaven-2200 http://urbanagriculture.dk/?p=529 http://urbanagriculture.dk/?page_id=22 Begrebsdefinition af Urban Faming http://www.urbanfarming.org/welcome.html

17


18


Bilag 2 Telefonisk ekspert - interview med Emil Strøh, d. 14/10-13, kl. 10.551) I hvor l ang tid har du arbjedet med byhaverne i Sundholm ?Siden april, maj måned (i år ) Jeg er rigtig glad for det, det er jeg. Det giver mig rigtig meget. 2) Hvor mange brugere er tilknyttet byhaverne pt. ? Det er ca. 3-4 stykker af dem, det er både mænd og kvinder - fifty/fifty. Nogle er har lang tid, andre kommer her kort tid, nogle får bare en madbillet for arbejdet andre er som sagt tilknyttet længere tid, så det er forskelligt. 3)Hvad arbejder brugerne med i byhaverne ?De arbejder med beplantning af vores kasser, med oprydning og klargøring af området. Det er ret prestigefyldt arbejde for dem faktisk, de har stort ejerskab for stedet her, især dem som er her og bruger det meget. 4)Hvor mange timer arbejder brugerne i byhaverne ?Ja som sagt er det meget forskelligt, nogle er her meget og andre i kortere tid. Men for dem der er her meget har det stor betydning. De har stort ejerskab for det (haven) og det giver dem rigtig meget. Et holdepunkt i hverdagen. Det er jo haveterapi og det er noget som først er ved at komme til Danmark nu, men som er noget man har dyrket i for eksempel England og USA meget længe. Som man ved har en gavnlig effekt på mennesker. 5)Oplever du interesse for fænomenerne urban farming og urban gardening fra udefrakommende i Sundholm ?Ja det gør jeg, mange som dig, studerende, aviser og andre kontakter os og stiller spørgsmål, laver spørgeskemaer og meget andet, så ja det har stor interesse udefra. Jeg har 2 spørgeskemaer fra KUA liggende, som også skal besvares lige nu faktisk. 6)Oplever du interesse fra fænomenerne urban farming og urban gardening blandt brugerne af Sundholm aktivitetscenter ? Ja det gør jeg, der mange der gerne vil være en del af det, men det er nogle gange begrænset for hvor meget nogle af dem arbejder – kan arbejde med det. 7)Hvad er din mening om et muligt tillæg som Have Forbi ? Jo det er spændende, jo mere fokus jo bedre. Der har været nogle tilknyttet aktivitetscentret som også havde noget at gøre med Hus Forbi, men man kan sige de behøver ikke at sælge Hus Forbi idet de jo er en del af vores aktivitet. 8) Har I haft samarbejde med Hus Forbi før ? Ikke hvad jeg ved af, jeg har jo ikke været her så længe, men altså nogle af vores brugere har haft og har kontakt med Hus Forbi. 9)Ville det, ifølge dig, gavne aktivitetscenters brugere af byhaverne at indgå i tillægget Hus Forbi ? Vores brugere her føler pres fra omverdenen. At de hele tiden skal tage stilling til udefrakommende, det kan være en avis, kommunen og ligene. Så de er også tilbageholdende med at være en del af noget. Men igen jo mere fokus, jo mere ramasjang vi kan lave og få, jo mere interesse bliver der skabt om os og vores brugere. Det er jo godt at andre bliver opmærksomme på os og ser det vi gør. Så længe dem der her har

19


(interviewer) respekt for vores arbejde og brugerne. Dem fra Hus Forbi kan man sige er jo selv en del af vores brugere og er vant til at arbejde med dem. Så det ville nok skabe et mindre pres i( interviewet) situationen.

20


21


Bilag 4 Spørgsmål til semistrukturerede interviews med Hus Forbi’s segment. Varighed cirka fem - ti minutter per interview. Informanter ønskede at være anonyme og ville ikke fortograferes. Foretaget ved Netto, Landemærket, Kbh. K. d. 12/10 – 13, mellem kl. 16 -17, 1 informant, mand, anonym Foretaget ved Super Brugsen, Borgergade Kbh. K. d. 14/10 - 13, mellem kl. 16 - 17 , 2 informanter, kvinde 54 år, kvinde 41 år Spørgsmål ; Hvor bor du ? Hvor gammel er du ? Hvad er din uddannelse ? Hvilken oplevelse giver avisen dig ? Hvordan føles papiret ? Avisens Tyngde ? Hvor tit køber du Hus Forbi ? Hvilken situation gør at du køber Hus Forbi ? Hvilket billedet tegner Hus Forbi af sociale udsatte efter din mening ? Giver avisen et nuanceret billede af de sociale udsatte ? Kender du Sundholms by – haven på amager ? Kender du selv en hjemløs i dit nærområde ? Hvad er din mening om avisens visuelle udtryk f.eks. layoutet, farveholdningen, fonten og billederne ? Skulle avisen indeholde periodevise tillæg som belyser andre sider af det at være socialt udsat ? Kender du til fænomenerne urban farming/urban gardening/ by - haver ? (Ja) Hvad er din mening om disse fænomener ? Er det fænomener som du ville være interesseret i at læse om ? Ville et tillæg om sociale udsattes liv og arbejde i by - haver, og oplysning om fænomenet i Hus Forbi avisen, skabe interesse hos dig ? (ja) hvorfor ? (nej) hvorfor ikke ? Ville du være interesseret i at deltage i en fokusgruppe og se på et oplæg som dette, og give din mening om det ?

22


23


24


25


26


have forbi

nr. 4 2013 14. årgang / pris 20 kr /10 kr går til sælger / køb af sælgere med synlig id-kort

Nyt Tillæg

Urban Farming På Sundholm

byhaver vokser frem i København

Jette & Biger holder havefest

Tag med os på tur til Amager miljøet på dagsorden

Bilag 9 Have Forbi, udkast

27


28


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.