PROJEKTOPGAVE - TIPS OG TRICKS

HUMMELTOFTESKOLEN 2009 - 2023

HÆFTET BESTÅR AF EN SAMLING AF EGNE & KOLLEGERS MATERIALE TIL PROJEKTOPGAVEN SAMT MATERIALE FRA PROJEKTOPGAVEN.DK RED. CARINA WANGEL

PROJEKTARBEJDE ................................... .................... 1

Hvad er et projektarbejde ........................ ........ 1 Emnearbejde kontra projektarbejde ............... 2

FORBEREDELSE ..................................... ...................... 3

Hvordan forbereder jeg mig 1l ugen ............... 3 Projektarbejdets faser .......................... ........... 3

PROBLEMSTILLINGEN ....................................................................................................................................................... 4

Hvad er en problems1lling ........................ ....... 4

Hvorfor en problems1lling ....................... ........ 4 Sådan skriver du en problems1lling .............. ... 4 Du kan indkredse din problems1lling .................................................................................................................... 5 Tjek din problems1lling .......................................................................................................................................... 5

Problems1llingstrappe ............................................................................................................................................6 Problems1llingsskema ........................................................................................................................................... 7 VEJLEDNING ....................................... ........................ 8 TVÆRFAGLIGHED ............................................................................................................................................................. 9 PRODUKTET ........................................ ...................... 10

Hvad er et godt produkt ...................................................................................................................................... 10 Form og indhold ................................................................................................................................................... 10 Idéer 1l produktet .............................. ............ 11 FREMLÆGGELSEN .................................... ................ 12

Læg en plan ..................................... .............. 12 Flere i gruppen - fælles planlægning ............ . 13 Gode råd og 1ps ved fremlæggelsen ............... 14 Tjekliste 1l fremlæggelse ....................... ........ 14 BEDØMMELSEN

BILAG 3 kildekri1k ............................... ........... 24

BILAG 5 kontrakt ................................. ........... 26

BILAG 6 1dsplan .................................. ........... 28

HVAD ER ET PROJEKTARBEJDE

• klassen arbejder med ét overordnet emne - et paraplyemne

• I finder i fællesskab med lærerne frem 1l forskellige underemner

• flere fag arbejder sammen

• der arbejdes oEe i grupper, men et projektarbejde kan godt laves alene.

• gruppedannelse foregår i klassen, og alle er ansvarlige for, at det foregår på en ordentlig måde.

• for hvert underemne skal der laves en problems1lling, som styrer arbejdet.

• lærerne er vejledere som hjælper og s1ller krav 1l, hvordan arbejdet skal laves, men I skal selv s1lle spørgsmålene (problems1llingen).

• der skal frems1lles et produkt.

• det er godt at skrive logbog hver dag under arbejdet.

EMNEARBEJDE ↔ PROJEKTARBEJDE

Emnearbejde indeholder kun faktaspørgsmål... ↔

Beskrivende ↔

Projektarbejde indeholder fakta-, forståelses-, vurderings- & handlingsspørgsmål.

Beskrivende, undersøgende, eksperimenterende, søger eEer en løsning (den gode løsning) på et givent problem.

Selvstændig tankevirksomhed og s1llingtagen.

”Hvor lever næsehornet og hvad lever det af?” ↔ ”Næsehornet er et truet dyr. Hvordan kan man sikre det en frem1d?”

Problems1llingen skal angive en u1lfredss1llende 1lstand, så projektopgaven kan angive løsningsmuligheder. Ikke bare en 1lfældig løsning, men den gode løsning

”Næsehornet er et truet dyr” - de@e er en påstand, som skal be- eller aLræEes.

EX. ”De danske folkekirker står tomme hen om søndagen. Skal kirken ændre sine tradi1oner for at få folk 1l at gå i kirke igen?”.

Jeg starter med en påstand/et postulat, nemlig at de danske folkekirker stort set er tomme ved gudstjenesterne. De@e skal dokumenteres/bevises vha. mit projektarbejde.

HVORDAN FORBEREDER JEG MIG TIL UGEN?

Projektugen er beregnet 1l det afslu@ende arbejde med projektopgaven. Inden ugen begynder må I:

• fastlægge det overordnede emne

• have evt. fælles optakt 1l arbejdet med projektopgaven

• formulere delemner med problems1llinger

• danne grupper

• planlægge arbejdet

• indsamle informa1oner og begynder bearbejdning

• bes1lle materiale og indgå særlige aEaler

• vælge udtryksform og begynde frems1lling af produkt

LAV EN TIDSPLAN

...så du ved, at du kan nå at blive færdig - og at du arbejder bedst muligt!

Tidsplanen skal dække både dit arbejde inden projektarbejdsugen - og selve ugen!

Lav hur1gst muligt en nøje 1dsplan for:

− Hvornår er din problems1lling færdig?

− Hvornår er dit mindmap færdigt?

Hvornår har du indsamlet de nødvendige informa1oner?

− Hvornår har du skaffet de nødvendige materialer?

− Hvornår holder du vejledningsmøder med din lærer?

Hvornår skal du aflevere dit produkt?

− Hvornår skal du fremlægge?

PROJEKTARBEJDETS FASER

INSPIRATIONSFASEN

I denne fase kan der være forskellige oplæg om paraplyemnet. Det kan være lærerne eller andre folk udefra, der fortæller I læser om emnet, og der kan være filmfremvisninger og ekskursioner, og I kan selv begynde at spørge 1l hvad emnet kan indeholde. Måske er der nogen der undrer sig over noget bestemt indenfor paraplyemnet.

PROBLEMSTILLINGSFASEN

Her skal klassen og lærerne finde frem 1l nogle underemner, og der skal dannes grupper. I undergrupperne skal I lave PROBLEMSTILLING.

UNDERSØGELSESFASEN

Arbejdet planlægges. Der laves 1dsplan og en oversigt over, hvad der skal laves, og hvem der gør hvad. Her laver I de planlagte undersøgelser og naturligvis læser I om emnet. I denne fase styrer problems1llingen og jeres plan arbejdet, og I skal eEerhånden kommet 1l at vide en masse om jeres underemnet. I skal have skabt basis for at I kan lave en vurdering og en konklusion.

FREMLÆGGELSESFASEN

Her skal I planlægge hvordan I vil fremlægge jeres viden. Ind imellem har lærerne bestemt hvordan fremlæggelsen skal være, andre gange skal I selv beslu@e hvad I vil lave og hvordan. Produktet skal hænge sammen med måden I fremlægger på.

EEer fremlæggelsen skal I både i gruppen og i hele klassen tale om hvordan projektarbejdet er gået, og om hvad I har lært.

HVAD ER EN PROBLEMSTILLING?

En problems1lling er et sæt af åbne spørgsmål. Problems1llingen er den røde tråd gennem hele arbejdet med opgaven. Den skal le@e planlægningen af projektarbejdet, styre arbejdet - og det er den, du i sidste ende skal konkludere på.

Problems1llingen bruges 1l at oversæ e emnet 1l en konkret opgave. Problems1llingen består af ét hovedspørgsmål, eventuelt suppleret med et eller flere spørgsmål. Det kan fx være:

• noget, du undrer sig over

• en konflikt mellem standpunkter eller handlinger

• en regel eller fordom, du synes burde ændres

• noget du kunne tænke sig at blive klogere på.

Undgå spørgsmål der kun kan besvares med ja eller nej

Problems-llingen skal være kort, max. 10 linjer

Ret problems-llingen -l i takt med at du arbejder dig ind i din opgave

HVORFOR EN PROBLEMSTILLING?

En problems1lling sæ@er grænser for din opgave

Du kan jo ikke undersøge alt.

Den kan laves som et (sæt) spørgsmål, som du vil undersøge, vurdere og forsøge at besvare.

Det er ikke al1d, at du kan finde svaret på det, men din undersøgelse og analyse af området er selve opgaven.

Du vælger dit delemne, fordi du ønsker at gå i dybden med det, og måske også undrer dig over noget.

SÅDAN SKRIVER DU EN PROBLEMSTILLING

• Formuler nogle sætninger med spørgsmål (5-20 stk.). Du kan med fordel bruge HV-ord (Hvad er årsagen 1l? Hvornår gør? Hvorfor er? osv.)

• Slet de sætninger der:- kan besvares med ja, nej eller et enkelt ord.- ikke giver mulighed for holdninger - for og imod. - ikke interesserer dig.

• Du skal have 2-5 vig1ge sætninger 1lbage.

• Skriv nu en kort problems1lling på højst 10 linjer ud fra disse sætninger.

UDGANGSPUNKTET FOR EN PROBLEMSTILLING ER NOGET MAN.

• undrer sig over • gerne vil undersøge nærmere

ikke forstår • gerne vil gøre noget ved • gerne vil afprøve • gerne vil dele med andre • gerne vil opfinde • bliver fascineret, glad eller vred over

STIL SPØRGSMÅL TIL DEN, FX BELYST

• geografisk, historisk, biologisk, matema1sk, fysisk, kulturelt, kunstnerisk, æste1sk, filmisk, prak1sk og musisk

lokalt, na1onalt, globalt

nu1digt, for1digt, frem1digt

e1sk, økonomisk, poli1sk

på anden vis...

DU KAN INDKREDSE DIN PROBLEMSTILLING

med disse spørgsmål…

• Jeg har observeret, at…

• Det undrer mig, fordi …

• Det vil jeg undersøge for at: - forklare - fortolke - argumentere for - vurdere

• Det vil jeg gøre med denne fremgangsmåde …

OG SÅ ER DU I GANG!

Du skærer overflødige og meget omfa@ende synsvinkler væk og beholder kun det allermest vig1ge.

TJEK DIN PROBLEMSTILLING

Er den relevant i forhold 1l dit fag?

Er der et centralt hovedspørgsmål?

Bygger den på en undren eller modsigelse? Giver den mulighed for redegørelse, analyse og vurdering? Åbner den for en konklusion?

Er den sprogligt præcis?

Er den på max 10 linjer?

FAKTASPØRGSMÅL

spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvor mange osv. ?

FORKLARINGS– OG FORSTÅELSESSPØRGSMÅL spørgsmål med hvorfor og hvordan kan det være?

HOLDNINGS– OG VURDERINGSSPØRGSMÅL spørgsmål med er det bedre/dårligere…? Er det rimeligt, at…? Er der noget, der taler for/ imod..? osv.

HANDLINGS– OG LØSNINGSSPØRGSMÅL spørgsmål med hvad kan/skal/bør der gøres? Og af hvem?

EKSEMPEL - OVEREMNE: MØDESTEDER - DELEMNE: KLUBLIV

Du har valgt delemne: Klubliv, fordi du godt kunne tænke dig at undersøge livet i en ungdomsklub i et kvarter i byen, som er meget forskelligt fra dit, og så lave en sammenligning på flere områder.

Der er flere problems llinger i dit delemne: Grupperinger i klubben, regler fra de voksnes side, kommer de fleste unge der? er 1lbuddet godt nok? m.m. Du vælger at se på området fra to synsvinkler, de unges og samfundets.

Du vælger dine problems1llinger: I storbyen er mødestederne for de unge indre et som ungdomsklubber. Hvordan tager de unge fra nærområdet mod lbuddet? Hvorfor er klubben indre et som den er, og hvad siger poli kerne om de unges muligheder for at mødes?

Dine problems1llingsspørgsmål skal samles 1l sammenhængende prosa (læs: sætninger), og den endelige problems1lling skal bestå af et hovedspørgsmål.

Problems1llingen er din røde tråd gennem hele arbejdet med opgaven. Det er den du i sidste ende skal konkludere på.

I må ikke undersøge noget, som I allerede ved. Så har I jo ingen tese, som I kan be– eller aLræEe

SE MERE PÅ NÆSTE SIDE

PROBLEMSTILLINGSTRAPPE

Trin 4

handlings– og løsningsspørgsmål

Spørgsmål med hvad kan/skal/bør der gøres? Og af hvem?

Her handler det om, hvilke muligheder der er for at ændre på noget. Du skal bruge din viden 1l at tænke selvstændigt og konkludere.

Trin 3

holdnings- og vurderingsspørgsmål

Spørgsmål med er det bedre/dårligere…? Er det rimeligt, at…? Er der noget, der taler for/imod..? osv.

Her diskuterer man emnet og de forskellige holdninger, der kan være 1l emnet – ens egne og andres.

Trin 2

forklarings – og forståelsesspørgsmål

Spørgsmål med hvorfor og hvordan kan det være?

Det er spørgsmål, som man kan bruge 1l at analysere et emne –altså 1l at komme lidt dybere ned i emnet.

Trin 1

faktaspørgsmål

Spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvor mange osv. ?

Det er spørgsmål, som man fak1sk skal søge svar på for at få den nødvendige basisviden om emnet.

PROBLEMSTILLINGSSKEMA

Navn(e) & klasser: Sådan ser jeg/vi sammenhængen mellem del- og overemne:

Overemne:

Delemne: Trin 1 – faktaspørgsmål

Trin 2 – forklarings- & forståelsesspørgsmål

Trin 3 – holdnings- & vurderingsspørgsmål

Trin 4 – handlings– og løsningsspørgsmål

PROBLEMSTILLING:

Godkendt/dato:

VEJLEDNING

Vejlederens opgave er at hjælpe jer videre og få jer 1l at overveje muligheder og løsninger. Det er ikke vejlederens opgave at lave opgaven for jer eller fortælle jer præcis, hvad I skal gøre.

Når I møder op 1l vejledning skal I vide, hvad I vil bruge vejledningen 1l. I skal forberede jer.

TIL VEJLEDNING SKAL DU MEDBRINGE

• logbog

• problems1lling

• andre skemaer og papirer

• I skal kunne forklare, hvor I er i jeres opgave, hvad I overvejer at gøre her og nu og hvilke overvejelser I gør dig fremover.

HVIS VI GÅR I STÅ?

Der vil al1d være døde perioder i en så koncentreret uge. Så fortvivl ikke! Lad være med at gå i panik

Tænk roligt igennem hvad problemet er. Prøv først at snakke sammen i gruppen eller en forældre. Måske kan I dermed selv løse jeres problem og komme videre.

Hvis ikke, skal I ikke sidde og vente på at din vejleder opdager, at I har problemer. Gør din vejleder opmærksom på det og aEale et møde, hvis I ikke kan få hjælp her og nu.

Der er sikkert noget, I kan lave på jeres produkt, eller noget, I kan lave i forbindelse med jeres fremlæggelse, mens I venter!

TVÆRFAGLIGHED

Du skal arbejde tværfagligt, og derfor vælge en problems1lling, som kan tage flere fag ind i stofområdet.

Du skal tænke over, hvordan et fags metoder kan bruges i dit projekt og bruge udtryksformer fra flere fag.

Du s1ller selv spørgsmål om dit projekt, som du vil finde svar på. Her skal du bruge metoder fra forskellige fag, hvor de er mest egnede.

Handler dit projekt fx om problems1llinger i England, vil det være oplagt at bruge sproget engelsk som dele af løsningen.

Vil du arbejde med et projekt, hvor du må bruge forsøgsops1llinger, er det oplagt at bruge metoder fra fysik.

Bruger du sta1s1sk undersøgelse af et eller andet, kan du bruge metoder fra matema1k 1l diagrammer, søjler og kurver.

Laver du smagsprøver, har du mulighed for at inddrage hjemkundskab.

Der står i bekendtgørelsen, at projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan s1lle 1l rådighed.

Produktet skal vise, hvad I lært - og hvordan I har lært det.

Et produkt kan altså være mange 1ng, og både skriEligt og prak1sk/musisk, såkaldt krea1vt.

Dit produkt må meget gerne også vise, hvem du er. Det ville være synd at lave en planche, hvis du også kan udtrykke dig på andre måder, som passer 1l indholdet i din opgave.

Vælg et materiale og en udtryksform, som afspejler din personlighed og netop dine interesser.

Du skal selvfølgelig kunne teknikken i forvejen. Det ny@er ikke noget, at du skal 1l at lære at spille guitar, hvis du vælger at spille noget musik.

Frems1lling af produktet og forberedelse af fremlæggelsen skal kunne nås på de fem dage, og det bliver vurderet, om udtryksformen passer 1l indholdet.

Hvad er et godt produkt?

Du skal lave et konkret produkt, hvor du vælger udtryksform, og hvor du kan formidle indholdet af din opgave. Der skal være sammenhæng mellem indholdet, som du har arbejdet med, produktet du frems1ller og fremlæggelsen, hvor du præsenterer både dit indhold og dit produkt.

Udtryksformen vælger du ud fra, hvordan du bedst kan formidle dit indhold. Det kan oEe være en god idé at vælge et billedligt, prak1sk/musisk produkt, men kun hvis det er relevant for din opgave. Der er ikke noget krav om, at et produkt skal være prak1sk/musisk.

Det må gerne være skriEligt, men det vig1ge er, at du/I vælger udtryksform i dit produkt eEer, hvordan indholdet bedst formidles.

Vælg også eEer dine/jeres styrkesider. Det ny@er som nævnt ikke, at du vælger en udtryksform, som du ikke behersker. Du kan ikke nå at blive dyg1g 1l en udtryksform på en projektuge.

Form og indhold

Det vig1gste er, at der er sammenhæng mellem det indhold, du beskæEiger dig med, og dit valg af udtryksform.

Et produkt kan have prak1ske, krea1ve eller musiske elementer i sig, men det er ikke et krav. Produktet kan have mange udtryk.

Det behøver ikke være et såkaldt prak1sk/musisk produkt, men du skal huske at vælge udtryksform eEer indholdet. Det kan altså godt være skriEligt!

Når det er sagt, gør det ikke noget, at du tænker utradi1onelt. Se inspira1on på næste side.

Din fremlæggelse er lige så vig1g som indhold, arbejdsproces og produktet. Den tæller ligeligt i lærernes bedømmelse, så det er meget vig1gt, at du forbereder den godt.

Hold dig 1l emnet gennem hele fremlæggelsen - og vær sikker på, at dit budskab og din(e) problems1lling(er) kommer 1l at være tydelige!

LÆG EN PLAN!

Først og fremmest skal du lave en disposi1on over, hvordan din fremlæggelse skal foregå. Det er også en god idé at fortælle dine 1lhørere, hvad de skal overvære.

I din fremlæggelse skal det fremgå, hvorfor du har valgt dit emne, og hvordan det hænger sammen med overemnet. Du skal også huske at fortælle om din arbejdsproces. Desuden skal du konkludere på din projektopgave, altså give din egen mening 1l kende.

FØR FREMLÆGGELSEN SKAL DU:

• Vil du udlevere skriElige 1ng under fremlæggelsen, så husk at få dem trykt i nok eksemplarer og i god 1d.

• Have materialer klar og prøve, at alt virker.

• Find det rig1ge sted på bånd, rækkefølgen af lysbilleder - som skal vende rig1gt osv.

• Finde ud af hvor lang 1d, du bruger på de enkelte 1ng.

• Prøv din fremlæggelse af på en ven eller familien, så du kan nå at re@e de mest oplagte 1ng og skriv ned!

DIN FREMLÆGGELSE KAN SE SÅDAN UD; MEN DU KAN OGSÅ SELV HAVE FLERE (OG BEDRE) IDEER TIL INDSLAG!

• Skriv din disposi1on op på tavlen - eller ha´ den klar på et stort stykke papir og gennemgå den hur1gt

• Hvad er dit emne, og hvorfor har du valgt det?

• Hvordan hænger dit emne sammen med projektopgaven?

• Fortæl om din arbejdsproces.

• Gennemgå de forskellige punkter i din opgave, også dit produkt.

• Din konklusion.

• Måske er der plads i din 1dsplan 1l spørgsmål og diskussion med dit publikum.

FLERE I GRUPPEN - FÆLLES PLANLÆGNING

• Gennemgå i fællesskab punktet om planlægning af fremlæggelsen

• I skal stramt fordele stoffet/punkterne i mellem jer.

• AEal overgange, altså hvordan I giver punkterne videre 1l hinanden.

• AEal, hvor meget I må gå ind i hinandens tale.Det kan være irriterende, hvis den anden går ind og re@er, hvis du siger noget, han/hun ikke er enig i.

• Karaktererne er individuelle, så derfor drejer det sig om, at I får sagt nogenlunde lige meget.Den ene må ikke være meget dominerende.

• Fremlæggelsen er normalt mundtlig.

• I skal begrunde jeres valg af underemne og emnets sammenhæng med hovedemnet.

• I skal fortælle om jeres produkt, indhold, udtryksform og jeres arbejdsproces.

• I må ikke stå og læse op, men I må gerne bruge manuskript 1l stø@e.

LÆS MERE UNDER KONTRAKTEN...

Vi er ikke alle entertainere eller har TV-tække, så måske har du brug for nogle få tricks!

Tænk på, at du fremlægger over for nogle, du kender!

Når du øver dig, bliver du mere sikker! Desuden er det ikke nogen prøve, men en del af din undervisning!

GODE RÅD OG TIPS VED FREMLÆGGELSEN

• Brug nummererede huske-kort, som du måske kender det fra Xernsynet. Det er små kort i postkortstørrelse, som giver dig s1kord 1l, hvad du skal sige. Du kan stå med dem i hånden og lægge dem fra dig, eEerhånden som du bliver færdig. Print punkter/s1kordene ud og lim dem på kortene, så du er sikker på at kunne læse dem på afstand.

• Tænk over, hvordan du står. Skal der være en barriere mellem dig og dit publikum? Hvis du står bag et bord, skaber det afstand 1l publikum, så det virker 1t bedre at stå direkte foran dem.

• Kig op og skab øjenkontakt.

• Overvej at bruge en effekt for at fange 1lhørerne.Det kan være noget overraskende, som de ikke forventer. Måske kan du medbringe noget, som har forbindelse 1l dit delemne, og som siger noget om det. - Drejer det sig om gadebørn, kan du være udklædt som et. - Er dit emne forhold i et fremmed land, kan du lave en ret fra det land og give smagsprøver.Har dit emne forbindelse med doping, kan du låne kanyler af skolelægen.

Det gælder om at få gjort -lhørerne interesserede!

TJEKLISTE TIL FREMLÆGGELSE

Sørg for at have styr på alle dine 1ng - både inden og ved selve fremlæggelsen.

Inden fremlæggelsen

• Vil du udlevere skriElige 1ng under fremlæggelsen, så husk at få dem trykt i nok eksemplarer og i god 1d.

• book evt. ac1ve board, DVD, overheadprojektor, røgmaskine, lys etc.

• undersøg hvordan udstyret virker, og gør det klar.

• Sørg for at have dine materialer klar (projektor, lysbilleder, transparenter, musikanlæg etc.)

• Prøv din fremlæggelse af på en ven eller familien, så du kan nå at re@e de mest oplagte 1ng.

Selve fremlæggelsen

• Tænk over dine virkemidler, så du fanger publikum fra starten. Læg evt. en stemning med musik.

• Brug dine materialer 1l noget. Det er IKKE nok at vise dem. Du skal tage udgangspunkt i dem, bruge dem som grundlag for det du siger.

• Bruger du transparenter, eller viser du plancher, skal du kende dem meget godt, så du ikke står med ryggen 1l publikum.

• Hav din disposi1on for fremlæggelsen klar – og følg den!

• Smid dit tyggegummi eller bolsje ud!

• Tal tydeligt, højt og langsomt.

Alle får en skriElig vurdering nogle uger eEer fremlæggelsen. Hvis du ønsker det kan du også (i 8. og 9. klasse) få en karakter. Bedømmelsen er individuel, også selvom du arbejder sammen med nogen, og gives af lærerne i fællesskab.

Er det 9. klasses afslu@ende projektopgave, skal du, hvis du ønsker din karakter og/eller vurdering vedlagt afgangsbeviset, give skolen (din klasselærer eller kontoret) besked senest den 1. juni.

ARBEJDSPROSCESSEN BEDØMMES EFTER

• Hvordan er samarbejdsprocessen forløbet? - Er problemerne undervejs blevet løst?

• Har processen været præget af engagement og krea1vitet?

• Hvordan har samarbejdet med andre været?

• Hvor meget har eleven bidraget med (planlægning, indsamling af informa1oner og bearbejdning af emnet)?

• Er arbejdsprocessen styret af eleverne på selvstændig vis?

INDHOLDET VURDERES EFTER:

• Danner problems1llingen grundlag for projektopgaven?

• Hvordan er fagligheden i tværfagligheden – hvordan er fagenes viden, metoder og teknikker blevet brugt?

• Hvordan er opgaven disponeret?

• Er de brugte materialer relevante for problems1llingen, og er de brugt 1l at uddybe emnebehandlingen?

FORMIDLINGEN (PRODUKT & FREMLÆGGELSE) BEDØMMES EFTER

• Foreligger der et færdigt produkt?

• Er produktet relevant i forhold 1l emnet?

• Er emnebehandlingen alsidig og veldokumenteret?

• Er fremlæggelsen klar og veldisponeret?

• Er fremlæggelsen interessevækkende?

• Er den eEerfølgende argumenta1on for de fremførte synspunkter fyldestgørende?

ARBEJDSPROCES

OVER MIDDEL MIDDEL UNDER MIDDEL

• Fordybelse, selvdisciplin

• overblik, høj grad af selvstændighed

• arbejdet godt sammen i gruppen

• udny@et 1den fuldt ud

• arbejdet målre@et

• arbejdet meget selvstændigt, men også søgt hjælp, når der var brug for det

• nogen grad af fordybelse i arbejdet

• samarbejdet har fungeret det meste af 1den

• rimelig grad af selvstændighed

• rimelig fornuEig brug af 1den

• har søgt hjælp, når det brændte på

• lille grad af fordybelse i arbejdet

• samarbejdet i gruppen har ikke fungeret godt

• har ikke udny@et 1den

• gik i stå, og har ikke søgt hjælp

• ikke den store selvstændighed

FAGLIGT INDHOLD

• høj grad af faglig viden

• tværfaglighed – både kundskaber, metoder og færdigheder

• klart overblik over de faglige arbejdsmetoder

• dokumenterer iag@agelser

• begrundet s1llingtagen 1l problemformuleringen

• argumenterer for valgte løsninger

• perspek1verer

• brug af faglig viden fra flere fag, både kundskaber, metoder og færdigheder

• rimeligt omfang af dokumenta1on og argumenta1on

• enkelte steder perspek1veret 1l anden undervisning

• beskedent brug af faglig viden

• ikke meget overblik over centrale stofområder

• resultater dårligt dokumenteret

• opgaven savner argumenta1on og s1llingtagen

• opgaven er ikke sat i perspek1v 1l andet stof fra undervisningen

PRODUKT

• præget af faglighed, krea1vitet, idérigdom

• dyg1g og omhyggelig håndværksmæssig udførelse

• udtryksformen 1lpasset projektets budskab – form & indhold

• beherskelse af virkemidlerne

• veldisponeret og klar fremlæggelse

• fin kontakt 1l 1lhørerne

• velforberedt og sikker

FREMLÆGGELSE

• god og fornuEig fordeling af opgaverne mellem gruppens medlemmer

• krea1v brug af virkemidler og udtryksform

• budskabet går klart igennem

• produktet er relevant i forhold 1l emnet og problems1llinger

• den håndværksmæssige udførelse præget af nogen omhu

• nogen grad af beherskelse af udtryksformens virkemidler

• produktet kun nogenlunde relevant i forhold 1l emnet

• problems1llingen belyses ikke nok

• den håndværksmæssige udførelse er præget af ligegyldighed og kun nødtørEig

• ringe beherskelse af udtryksformens virkemidler

• fremlæggelsen er nogenlunde klar og tydelig

• kontakt 1l 1lhørerne

• eleverne fordeler opgaverne nogenlunde hensigtsmæssigt og ligeligt imellem sig

• rimelig grad af forberedelse

• opgaven fremtræder rimeligt helstøbt

• ustruktureret fremlæggelse

• opgaverne i gruppen 1lfældigt og ujævnt fordelt

• opgaven fremtræder næsten uforberedt

• læser for meget op

• ingen kontakt 1l 1lhøreren (kigger ikke op)

• sparsom brug af virkemidler

Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om en logbog/dagbog.

MEN lærerne skal kunne bedømme jeres arbejdsproces, og da de jo ikke er 1l stede, må de have noget at stø@e sig 1l. Arbejdsprocessen er en del af den samlede vurdering. Derfor er det er nødvendigt med en form for dokumenta1on af arbejdet med projektet. Til de@e er logbogen et fremragende værktøj.

Indholdet i logbogen kan være mangfoldigt - du kan begynde med at sæ@e din dsplan ind. Ligesom din li eraturliste kan også være en god hjælp for dig, så du kan huske, hvad du har lavet.

En logbog er en slags dagbog, hvor du hver dag i projektugen skal skrive dine overvejelser og tanker ned. Du skal skrive dine planer ned, også når du ændrer dem. Læreren skal kunne følge dine tankegang og kunne se, hvorfor du vælger fx at lave om på din oprindelige plan.

Logbogen er også en hjælp 1l dig selv, udover at den er en vig1g del af det, du afleverer.

• En logbog kan være en rig1g bog, som du selv udfylder med tanker, tegninger, billeder og udklip.

• En logbog kan også være nogle fortrykte ark, som du udfylder.

Nogle grupper bruger logbogen 1l at fastholde diskussioner og vig1ge pointer.

Nogle elever gør meget ud af deres logbog, fordi de synes, at det er sjovt, men det er ikke noget krav

Hvis I arbejder i gruppe, kan logbogen være med 1l at I le@ere kan overholde jeres "kontrakt ".

Hold styr på -den og arbejdsprocessen

Ligesom kaptajnen gør det på verdenshavene, er det vig1gt, at du har styr på:

• Hvor du er

• Hvor du skal hen

• Hvor langt du er

• Hvilket materiale du har fundet

• Dine ideer

• Dine aEaler.

SKRIV ALTID DATO OG MØDESTED ØVERST

Logbogen hjælper dig med at huske

Der er nemlig mange 1ng, der kan få dig 1l at skiEe kurs og bevæge dig væk fra dit emne. Derfor er det en god idé allerførst at lave en plan og at føre logbog undervejs i arbejdet.

I logbogen noterer du – som kaptajnen gør det på verdenshavene - hvor langt du er nået, hvor du bevæger dig hen, og om du har ændret kurs undervejs i projektet.

Logbogen kan være en notesbog, en mappe eller et elektronisk dokument.

Der er flere fordele ved at have en logbog ved hånden - eller på skærmen:

• Du får nemmere ved at komme i gang med dagens opgaver, når du har 1lre@elagt dem i forvejen

• Den viser, at der sker fremskridt i projektet, selv når du synes, det går langsomt

• Den hjælper din hukommelse, når du senere skal evaluere projektet i din egen bedømmelse af projektarbejdet.

Du kan bruge

• Portefolie (fx ElevIntra)

• En kina-bog eller et hæEe

• Et ringbind, hvor du sæ@er dine sider ind

• Din egen logbog - bare du husker at skrive alt ned!

Tjekliste -l projektopgaveugen

Denne tjekliste er ikke udtømmende

- men den indeholder nogle af de vig1gste 1ng, som du skal have styr på

- og helst i god 1d, før end det er for sent!

Før selv projektugen

• Lav aEaler med de folk, du evt. skal interviewe – enten ring, fax eller email 1l dem i så god 1d som muligt

• Gå på biblioteket; find og reserver de bøger, du skal bruge

• Planlæg din uge

• Aflys evt. arbejde eller sport, hvis det ramler ind i dine aEaler med projektopgaven Du kan ikke regne med også at få 1d 1l det!

Husk i selve projektugen

• Lav din problems1lling færdig og få den godkendt

• Lav aEaler med din gruppe/dig selv - en kontrakt

• Lav aEaler med din lærer/vejleder

• Book evt. videokamera, båndoptager eller hvad du skal bruge i ugen, hvor du laver projektopgave

• Kig i din logbog, hvad skrev du 1l sidst i går. Var der noget, du skulle huske!

• Se på din ugeplan.

• Husk at følge de aEaler klassen evt. har om, hvor og hvornår I kan arbejde

• Går du i stå, så sørg for at få hur1g hjælp 1l at komme videre. Få fat i en lærer, eller gå i gang med noget andet, ind1l du kan få hjælp

Husk at skrive i din logbog. .

Faldgruber - aJaler

Du har kun én uge 1l at lave din projektopgave i, og der er ikke råd 1l at lave for mange bommerter.

Prøv at undgå de kendte faldgruber!

FALDGRUBER I FORBINDELSE MED ’AFTALER’

• Vær sikker på din aEale, helst på skriE.

• Regn ikke med, at folk, som arbejder, lige har 1d 1l at snakke med dig. Send dem en høflig fax/mail/et brev, hvor du kort forklarer, hvad du gerne vil have dem 1l. Ring først eEer, at dit brev er modtaget, og de har taget s1lling 1l, om de vil hjælpe dig og hvornår. Gør det inden ugen starter, så aEalen er på plads.

• Du skal ikke kun have én mulighed for interview. Hvis det glipper, er du på den! Hav en alterna1v plan klar, som måske er næstbedst, men det er da en plan.

• Hvis de, du gerne vil snakke med ikke ringer 1lbage, eller får du ikke kontakt, så vent ikke mere end en 1me med at gøre noget. Ring igen, selvom du synes det er pinligt. Det er din opgave, der hænger i en tynd tråd! Der er kun fem dage i alt!

FALDGRUBER I FORBINDELSE MED ’BRUG AF INTERNETTET’

• Interne@et er ikke den eneste informa1onsmulighed. Det er fyldt med stof, men også svært at overskue og en 1drøver. Søg først informa1oner på biblioteket, i opslagsværker, eller hvor din opgave fører dig hen. Find en ekspert på området, som du kan spørge.

• Søg ikke bare i blinde på Interne@et. Gør dig klart, hvordan du kan indsnævre din søgning. Vær klar over, at alt stof fra udlandet vil være på engelsk.

Print ikke bare det hele ud, men se om det er det rig1ge.

• Afgør sammen med din vejleder, om du har nok materiale. Bliv ikke ved med at finde nyt materiale. Du kan nemt drukne i det.

FALDGRUBER I FORBINDELSE MED ’PRODUKTET’

• Regn ikke med, at du bare kan kræve hjælp 1l dit produkt lige her og nu. Overvej muligheder inden selve ugen. Diskuter dit produkt med en faglærer. Kan det laves på den 1d, der er? Hvilke materialer kan bruges - hvilke er for dyre? Hvor finder du materialer? Må du gå i billedkunst- eller sløjdlokalet? OEe kan der laves aEaler med de lærere, som står for lokalerne, hvis du spørger på en ordentlig måde.

• Fremkaldelse af billeder kan være 1dkrævende. Timefremkaldelse er dyr, så tag billeder 1dligt på ugen og send dem 1l fremkaldelse med det samme. Tag digitale fotos; dem kan du selv bearbejde og sæ@e direkte ind.

• Regn med lang 1d 1l videoredigering. Det kan ikke lade sig gøre at lave en film på en uge alligevel, så sæt dit mål lavere! Lav helst simpel klip-i-kamera, eller klip fra kameraet direkte ind på en anden videomaskine.

FALDGRUBER I FORBINDELSE MED ’FREMLÆGGELSEN’

Tænk på fremlæggelsen 1dligt.

Hvilke 1ng skal du bruge - ikke for mange!

Hvordan indgår dit produkt i fremlæggelsen?

Det lokale, som du får at fremlægge i, bestemmer måske også dine virkemidler.

- Kan det mørkelægges?

- Er der meget gulvplads?

- Er der et lærred?

- Er der ac1ve board?

- Er der et stereoanlæg?

Skaf selv dine oplysninger

Du har jo før prøvet at søge informa1oner 1l et emne, men nu skal du overveje at beny@e flere kilder.

• Skolebiblioteket er det første sted, I skal gå hen.

• Folkebiblioteket har flere bøger end skolebiblioteket, så måske skal I (også) derhen. Det kan levere både skriEligt materiale som fagbøger, opslagsværker, 1dsskriEer og nogle aviser. Materialet er 1t på dansk og i forskellige sværhedsgrader.Problemet kan være, at de ikke har det nyeste, eller at det ikke er hjemme.I kan på Ne@et se, på hvilket bibliotek bogen er hjemme, og så hente den dér. Spørg en bibliotekar.

• Bibliotekernes hjemmesider er 1t et besøg værd. De indeholder mange links 1l informa1onssøgning.

• På Ne@et findes også danske portaler, som er gode 1l netop projektopgaven. Se fagenes infoguide og EMU, som har mange gode links. Det er et must at besøge faktalink.

• InterneKet generelt kan al1d bruges 1l en søgning, men overvej, hvordan du søger. En søgning på et emne vil sikkert give dig mange tusinde hints, så du må indsnævre din søgning. Prøv flere forskellige søgemaskiner, og læs på startsiden, hvordan du indsnævrer søgningen. Det gøres 1t ved at man skriver and eller or mellem ordene, eller bruger + og - 1l at sige, hvad man ikke søger eEer. Et stort problem for mange er, at det, du henter, er på engelsk og nogle gange meget svært. Det tager 1d at finde ud af, om det er interessant - så brug google.dk og begræns søgningen 1l kun at omfa@e sider på dansk.

• De store aviser har websteder, hvor der kan søges ar1kler.

• Tænk også på de mundtlige kilder. I kan næsten al1d finde en person, som ved noget om jeres emne, og som nok godt vil interviewes. Måske er der en lærer på skolen, der kan bruges?

• Spørg i jeres families bekendtskabskreds, om nogen ved noget om emnet. Kan I få lov 1l at videofilme interviewet, kan I bruge et klip 1l at underbygge fremlæggelsen med.

• DFI har mange gode videofilm om faglige emner og også spillefilm. De kan lånes på biblioteket. Et klip kan måske bruges 1l fremlæggelsen, eller du kan bruge filmen 1l at blive klogere af.

LiKeraturliste

Mens du indsamler materiale, skal du huske at notere, hvorfra du har dine oplysninger. Kilder er alt det materiale, du indsamler og bruger i din projektopgave: Bøger, ar1kler, hjemmesider, interviewpersoner, film, musik, billeder osv.

LITTERATURLISTE

GENRE/ TYPE FORFATTER/ JOURNALIST/ HTTP:// NAVN

TITEL/ BESKRIVELSE

FORLAG/ UDGIVER/ UDGIVELSESÅR

Skønlitteratur Olsen, Lars Henrik Peter og ægrøverne Mallings forlag 1981

Faglitteratur Gyldenkærne, Nanna Om Lars-Henrik Olsen forfatterweb.dk 2003

Faglitteratur Hvass, Hans Fugle i farver Politikens forlag 1963

Artikel Andersen, Pauli Kæmpe naturparker i Danmark Berlingske Tidende 8. maj 2001

Artikel Mariager, Arne Kort om rovfugle i Danmark Vejle Amts Folkeblad 6. maj 2002

Hjemmeside www.birdwatch.dk antal observerede fiskeørne i Danmark siden 11. april 2001 Hjemmeside www.skovognatur.dk man skal kontakte Skov- og naturstyrelsen, hvis man finder æg fra fredede fugle

Egnekilder Ornitolog Hansen Formand for Dansk ornitologisk forening

Kilder er det materiale, du bruger, når du skal besvare spørgsmålene i din problems1lling. Det er vig1gt, at du forholder dig kri1sk 1l dine kilder. Ikke alle informa1oner er gode - eller korrekte.

BIBLIOTEKERNES MATERIALE

Bøger som udkommer på et kendt forlag har allerede været igennem en vurdering. Men du skal være opmærksom på bøgernes synsvinkler. Ar1kler skrevet i overensstemmelse med avisens eller 1dsskriEets holdning. Tag s1lling 1l hensigt og synsvinkel.

VURDERING AF BØGER/ARTIKLER

• hvem er forfa@eren? Hvilken baggrund har han? Har han skrevet andet om emnet? Hvad er hans synspunkt?

• hvornår er bogen/ar1klen skrevet? Er dit emne aktuelt, må materialet ikke være for gammelt!

• hvem er udgiveren og hvilket forlag

• henviser forfa@eren 1l andre bøger eller sine kilder? Er der kun få henvisninger, ved forfa@eren måske ikke så meget om emnet

• virker informa1onerne troværdige og korrekte?

INTERNETTETS MATERIALE

Alle kan publicere materiale på Interne@et - det er derfor, det er så stort! Der er ingen kontrol med de 1ng, der lægges på ne@et. Du skal være ekstra kri1sk

VURDERING AF INFORMATION FRA INTERNETTET

Hvem er afsenderen?

Web-adressen - kan 1t fortælle om det er n offentlig ins1tu1on - private personer - eller et kommercielt foretagende/et firma.

Er der en forfaKer?

En forfa@er betyder, at der er en ansvarlig for informa1onen. Forfa@eren kan måske kontaktes via mail, telefon eller post, hvis du vil vide mere.

Aktualitet

Hvornår er hjemmesiden lavet? Er informa1onen opdateret - og bliver informa1onen vedligeholdt?

Kvalitet

Er der henvisninger, citater eller links 1l andre sider? En forfa@er, der henviser 1l andre, har oEe sat sig grundigt ind i sit stof. Kan også give dig inspira1on 1l at søge videre.

Portaler/Emnekataloger

Hvis du bruger en af de anerkendte portaler, fx infoguikde.dk, fng.dk, skoda.emu.dk - er du allerede sikret mod de dårligste internetsider.

Telefonkultur

Når du ringer 1l nogen for at få oplysninger eller en aEale om interview 1l projektopgaven, er det meget vig1gt ikke at virke påtrængende. OG det er ekstremt vig gt at du har startet med at tjekke organisa onens/personens hjemmeside, så du ikke spørger om noget, du selv kunne have fundet svar på, med en lille indsats.

Får du først gjort personen irriteret, er alt måske tabt, og du må finde en anden.

• Tænk over, hvad du vil sige, inden du ringer.

• Præsenter dig med navn og skole, og spørg høfligt, om du forstyrrer, eller om der er et bedre 1dspunkt at ringe på.

• Når du har fundet den rig1ge person at tale med, så lad være med at kræve et svar eller et interview. Lad personen i den anden ende bestemme, hvornår det passer bedst.

• Har personen ikke 1d, kan du prøve at aEale et telefoninterview, hvor du faxer spørgsmålene på forhånd og optager svarene fra telefonen på bånd.

• Spørg på en ordentlig måde, om det er muligt at få 1lsendt materiale 1l skolen eller privat. Måske kan du selv hente det, hvis du bor i nærheden.

• Afslut med at takke for hjælpen.

Jeg vil ringe! - en blanket -l brug ved telefoninterviews

Jeg vil ringe 1l: som har telefonnummer

Mit navn er:

Jeg går i klasse på

Jeg arbejder sammen med ( antal) andre om emnet:

Vi ønsker svar på følgende

Kan organisa1onen/du hjælpe?

Prak-ske

Skolens adresse er:

Skolens telefonnummer:

Skolens faxnummer: skolens mail:

Vi har følgende beløb 1l rådighed:

Vi skal bruge svaret og materialerne senest

En kontrakt

i gruppen er en god idé

Det er en god idé at arbejde sammen to eller flere. Fordelene er, at I når mere i dybden med opgaven, fordi I diskuterer emnet med hinanden. I kan også lave et større arbejde sammen, end man kan alene.

Er du i tvivl, om det vil være en god idé, at du går sammen om et emne, skal du overveje følgende:

• er I inds1llet på alle at arbejde lige meget?

• har I selvdisciplin nok 1l ikke bare at drive og snakke?

• er I enige om målet?

Når I skal arbejde sammen to eller flere, er det vig1gt at få aEalt, hvordan det skal foregå.

• Vil I arbejde hjemme eller på skolen?

• Er I enige om, hvor meget 1d I vil bruge?

• Lav aEaler om arbejdsfordeling og samarbejde; en aEale om, hvordan I vil arbejde, hvad I ikke vil acceptere osv.

Skriv aEalerne ned i en slags "kontrakt," fordi I så ved, at begge/alle medlemmer af gruppen har overvejet samarbejdetog vil gå ind for det!

Det er bedst, hvis I selv laver en skriElig aEale, som passer 1l jer. I kan måske bruge disse s1kord:

I gruppen vil vi:

• Møde friske op 1l aEalt 1d for at arbejde

• Overholde aEaler

• Ly@e 1l hinanden i diskussionerne

• Respektere hinanden

• Samarbejde

• Blive enige om, hvor meget 1d og energi, vi vil bruge på opgaven

• Gøre arbejdet så godt som muligt

• Fordele arbejdet, så alle arbejder eEer bedste evne

Gruppekontrakt

I skal lave en kontrakt i jeres gruppe, hvori I ops1ller de krav, som I kan blive enige om at s1lle 1l hinanden i forhold 1l jeres kommende arbejdsproces.

I skal på listen nedskrive det, som I mener, skal overholdes for at jeres gruppe fungerer godt, så alle kan være 1lfredse med at være en del af gruppen.

I skal lave forhåndsaEaler om, hvilke dage I kan mødes eEer skole1d.

TIDSPLAN - MIT ARBEJDE MED PROJEKTOPGAVEN

Hvilke materialer skal jeg huske at medbringe? Hvad skal vi nå i dag? AEaler med andre... Hvad skal jeg lave hjemme?

MANDAG møde-d: sluNd:

TIRSDAG møde-d: sluNd:

ONSDAG møde-d: sluNd:

TORSDAG møde-d: sluNd:

FREDAG møde-d: sluNd:

Midtvejsevaluering

Det kan være en rig1g god idé at stoppe op og tjekke, om man overholder planen. En midtvejsevaluering! Gør det sammen i gruppen, så I er sikre på, at der ikke er nogen hængepar1er.

MIDTVEJSEVALUERING

Gruppenr.: Navne:

Samarbejdet i gruppen

Hvordan går det? Overholder I aftalerne?

Materialer, litteratur, aftaler m.m.

Kan I bruge de bøger/ hjælpemidler, I har fundet?

Problemformuleringen

Har I fundet svar på jeres spørgsmål? Husker I selv at tage stilling?

Produktet

Hvilket produkt?

Logbøgerne

Husker I at vurdere forløbet og jeres indsats?

Fremlæggelsen

Hvordan har I tænkt jer, at den skal være? Hjælpemidler??

De sidste dage skal bruges til…

Hvilke planer har I lagt?

Emne:

10 gode råd -l intervieweren

1. Præsentér dig selv

Præsentér dig selv og fortæl anledningen 1l interviewet, og hvordan det skal bruges.

2. Hovedspørgsmål hjemmefra

Hjemmefra har du formuleret enkelte spørgsmål, som dækker hovedområdet i det, du vil tale med din kilde om.

3. Lyt opmærksomt

Men det vig1gste er at få noteret en masse s1kord, som du kan bruge, mens du interviewer. Så kan du nemlig ly@e opmærksomt 1l kilden. Og det er det vig1gste. Hør eEer og forstå, hvad kilden siger.

4. Spørg -l det, du hører

Brug normalt kun nedskrevne spørgsmål, når du skiEer emne. Resten af 1den spørger du 1l det, du hører!

7. Forståelige spørgsmål

S1l aldrig mere end et spørgsmål ad gangen. S1l korte spørgsmål i et sprog, kilden kan forstå. Forklar dig evt, ved hjælp af eksempler.

8. Bed om eksempler

Hvis kilden er for svævende i sine svar, eller du ikke synes, du får nok at vide, så bed om eksempler. Kom i vane med at bruge spørgsmål som: "Kan du give et eksempel?"

9. Ordentlig besked

Bliv ved med at spørge, 1l du har forstået. Kom i vane med at bruge spørgsmål som: "Skal det forstås på den måde, at…" og "Vil du godt forklare det nærmere?" Det er din opgave at få alt at vide, som har interesse for læseren.

10. Korrekte oplysninger, tak!

Kontrollér oplysninger om tal og penge en ekstra gang. Bed om at få navne stavet.