Capnova magasin

Page 6

Interaktive medier og digitalisering

At modnes

som virksomhed Stemningen er lidt hen ad New Yorker-loft: Den besøgende mødes med bordfodbold, espressokaffe og almindeligt kreativt kaos i det store lokale på 2. sal hos Icura i Njalsgade-baggården. Men trods den afslappede atmosfære finder vi her et firma, der er kommet langt ud over iværksætteriets børnesygdomme, og med en ambitiøs forretningsplan og kapital fra CAPNOVA i ryggen har markeret sig på det voksende marked for velfærdsteknologi. Faktisk rummer lokalet to virksomheder, der tilsammen beskæftiger ca. 20 personer. Begge udspringer af den samme grundlæggende teknologi, men har udviklet sig i hver deres retning. Yoke, der arbejder med interaktive udstillingsdesigns, og Icura, der i 2013 lancerede det digitalt understøttede genoptræningsforløb Icura Trainer med kapital og rådgivning fra CAPNOVA.

”Vi var tre studiekammerater, der syntes, det var sjovt at arbejde med teknologier, der kunne måle på kroppen.” Jakob Mandøe Nielsen, direktør, Icura.

De første projekter var rettet mod museer, hvor gæsterne kunne aktivere lys eller lyd gennem deres bevægelser. Senere fulgte et projektforløb med Aarhus Kommune omkring nedslidning af servicemedarbejdere; udviklingsarbejdet var centreret om beklædning med indbyggede sensorer. ”Horisonten var ca. fem år for udviklingsarbejdet, og som iværksættere var vi ikke indstillede på et så langt forløb,” siger Jakob Mandøe Nielsen. Idéen blev ikke skrinlagt, men et tilfældigt møde genoplivede den, dog nu med et andet fokus:

genoptræning, ligesom de skal gennemgå et øvelsesprogram i hjemmet. Med Icura-forløbet kan fysioterapeuten kontrollere, om programmet følges, og samtidig virker det ansporende for patienten. Men først skulle teknologien på plads, og det koster penge. ”Hvis vi skulle op i en anden liga, måtte vi have nogen, der kunne hjælpe os, dels med hensyn til kapital, men også nogen, der kunne tage os i hånden omkring det forretningsmæssige. Vi var godt med rent teknologisk, men ellers var vi ret grønne. Via Vækst­ huset fik vi kontakt med CAPNOVA, og i 2013 investerede de i os. Ved den lejlighed opstod Icura som et selvstændigt spin-off fra Yoke med en repræsentant fra CAPNOVA som bestyrelsesformand. Vi havde en forretningsplan, der omfattede en klinisk test efterfulgt af det første salg, og den milepæl har vi nu nået”. KIGGER MOD UDLANDET Navlestrengen til Yoke blev klippet, men de to firmaer deler stadig adresse i Njalsgade. Icura er den teknologitunge, mens Yoke har mange designkompetencer, og synergieffekten er til at tage og føle på. Men måske er Icura ved at vokse ud af de trygge omgivelser i det kreative kaos: ”Vi har haft stor glæde af den sparring, vi har med CAPNOVA omkring at modnes som virksomhed. Det har været uvurderligt. Nu er vi ved at få fodfæste i Danmark, den næste fase er at kigge på udlandet. Stort set alle lande i den industrialiserede verden har den samme demografiske udvikling, og derfor er der et kæmpe forretningspotentiale i vores teknologi,” slutter Jakob Mandøe Nielsen.

”Jeg var så heldig i 2011 at møde en projektleder fra Gentofte Kommune. Sammen med tre andre kommuner, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, havde de formuleret et koncept, de kaldte Mobil Interaktiv Genoptræning, som de gerne ville give luft under vingerne, men de manglede en teknologipartner. Det møde var virkelig udslagsgivende, og i de næste to år arbejdede vi hardcore med at videreudvikle vores sensorteknologi”. Sagens kerne er, at når patienter sendes hjem efter at have fået fx en ny hofte eller nyt knæled, skal de møde til regelmæssig

6

CAPNOVA

Jakob Mandøe Nielsen, direktør, Icura


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.