Akrobatskibet, 1957. 80 x 70 cm. interview i 1962. I hans optik havde kunstneren pligt til at ”klæde sin tid på”, at udtrykke tidens rytme eller karakteristika:” Vi lever i en tid med frygten for atombomben, de abstrakte viser jer en overfladisk verden”.
terne uoverensstemmelser trak Nieuwenhuijs formsprog i høj grad på en motivverden, som var fælles for Cobras medlemmer: Hans værker myldrer med heste, tyre, katte, ugler og haner, af skikkelser og figurer inspireret af afrikansk kunst, eventyr, Nieuwenhuijs blev hurtigt skuffet mytologi og børnetegninger, og af over Cobra-bevægelsen som han hybrider mellem forskellige dyr og/ mente netop - og stik imod deres eller dyr og mennesker. Uglen, katten manifest - var ved at udvikle sig til og tyren hørte også blandt Picassos rene æsteter, og forlod gruppen al- yndlingsmotiver, en ikonisk kunstner lerede i sommeren 1949 – året efter som Cobramedlemmerne naturligvis dens grundlæggelse. Uanset deres in- nærede en indlysende beundring for,
men også Paul Klee og Juan Miró var vigtige inspirationskilder for især Nieuwenhuijs: Klee og Mirós blå billeder, hvor spinkelt tegnede skikkelser og fantasidyr ubesværet bevæger sig i et tyngdelovsfrit, blåt univers mimes i et værk som ”Het acrobatenschip” (1951). Netop akrobater og andre artister samt dyr fra cirkusmiljøet fascinerede livet ud Jan Nieuwenhuijs. I hans værker optræder ofte figurer, både dyr og mennesker eller hybrider, som ba9