Ind & Se - Dit Medarbejderblad | Nummer 16 / Juni 2016 | DSB



VIND!

Nr. 16 • Juni 2016

Se hvordan på side 28

à #vo

resdsb

PÅ ARBEJDE OM NATTEN side 22

DSB er klar til konkurrencen side 8

NY START SOM LÆRLING side 18

ROS TIL ANNIE

» Kunderne skal gå ud ad døren med et smil« side 17

»Principperne bag K16 er de rigtige« Underdirektør i Planlægning Jan Sigurdur Christensen svarer på medarbejdernes kritiske spørgsmål.

side 12

indhold • Nr. 16 • Juni 2016

side På værkstedet........................................ 3 På stationen........................................... 4 I toget..................................................... 5 FOTO: SØREN RØNHOLT

På tværs og på sporet............................ 6 Tal – DSB app......................................... 7 Fokus på – DSB i konkurrence. ............... 8

Sommer med sporarbejde Rettidigheden for S-tog var i første del af 2016 i top, men utilfredsstillende på fjern- og regionaltog. Udfordringerne skyldes en vifte af ting, der i sammenhæng skaber problemerne. Især påvirker signalproblemer og forsinket sporarbejde vores mulighed for at levere en god rettidighed.

Forårets sporarbejder har slidt hårdt på rigtig mange. Forberedelserne fra DSB’s side har været gode. Vi kan håndtere sporarbejder, når blot vi kan stole på tidsplanerne. Når de ikke længere holder, udsætter det vores personale for en stor belastning, som gør det så godt som umuligt at levere en tilfredsstillende rettidighed og service.

I forbindelse med mine dialogmøder i maj har jeg ved selvsyn oplevet nogle af udfordringerne, og jeg har set, at de mange i DSB, som hjælper kunderne igennem det uberegnelige sporarbejde, gør et imponerende godt arbejde. De er med til at begrænse kundefrafaldet og åbne muligheden for, at nogle af de frafaldne en dag vender tilbage til DSB. Tak for det!

Jeg og mine kolleger i direktørkredsen er i tæt dialog med Banedanmark. Vi har gjort det tydeligt, at robustheden af deres tidsplaner for sporarbejdet har været uacceptable for DSB og kunderne.

Vi forventer, at de justerer sommerens sporarbejder, så vi undgår lignende situationer.

Sommeren bliver udfordrende med sporarbejde og skærpet konkurrence over Storebælt. Men vi har før vist, at vi magter at løse de store udfordringer, og som du kan læse i dette blad, er vi klar til konkurrencen.

2

Medarbejderne spørger Jan Sigurdur Christensen...................... 12 Debatten.............................................. 15 Ris & ros fra kunderne. . ......................... 16 Voksenlærlinge..................................... 18 På arbejde – DSB om natten. ................ 22 Navne. . ............................................ 26-27 #voresdsb............................................ 28

Udgiver: DSB Redaktion: Maria Schouboe Sloth (red.), Ane Marie Nielsen, Hans Christian Hauerbach, Tania Leiton og Søren Damm. Forsidefoto: Jens Hasse/Chili Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lars Winge Design & produktion: Datagraf Communications Mail: redaktionen@dsb.dk

Hav en god sommer.

Distribution: PostNord Danmark

Flemming Jensen, administrerende direktør

Web: dsb.dk/indogse

• JUNI 2016 • IND&SE

3

på værkstedet

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

Seks medlemmer af RIT-teamet: Flemming Bach Thomassen, Thomas Bengt Jenssen, Steen Tøttrup, Selcuk Kilic, Søren Brusvang og Erling Dalsgård.

De binder togdrift og IC4 sammen For at sikre fremdrift i forhold til IC4- og IC2-togene observerer og analyserer Vedligeholds RIT-team tekniske hændelser med togene i driften for at kunne kortlægge indsatsområder på IC4 og IC2, der kan forbedre deres performance. Desuden arbejder RIT-teamet med IC4 og IC2’s vedligeholdelsesintervaller og støtter værkstederne i arbejdet – alt sammen i et tæt og godt samarbejde med håndværkerne.

RIT står for Reliability Improvement Team (forbedring af pålidelighed), og teamet består af ingeniører, maskinmestre og teknikere.

Marco i 2016 foran IC4 5601, som han kom til Danmark med i 2003.

Med IC4-toget til kærlighed Marco Storri kom i 2003 med det første IC4tog fra Italien til Danmark for at hjælpe med at bygge det færdigt. Her blev han forelsket i Danmark og en dansk pige. I dag har de hus og to børn. Selvom Marco savner vejret, vennerne og familien i Italien, elsker han den danske kultur og mentalitet, skolesystemet, levetiden og arbejdskulturen.

Voksenlærlinge ud af 42 lærlinge uddanner sig i øjeblikket hos DSB. Kim Haugaard Bøje Madsen er en af dem.

Mød ham og to øvrige voksenlærlinge på side 18-21.

Da pinsens sporspærring blev forlænget med tre en halv dag, betød det blandt andet, at det materiel, som skulle på et bestemt værksted, kun kunne komme på værksted, hvis det befandt sig på den rigtige side af Storebælt. I et godt samarbejde mellem Litraplanlægning, Materieldisponering og værkstederne blev det sikret, at der blev stillet materiel til rådighed til erstatning for det materiel, der ikke kunne komme på værksted.

Foto: Chili Foto

9

Sporarbejde: Fleksibilitet på værkstederne

Teamkoordinator Brian Jørgensen arbejder på ventilsæderne.

Fokus på materielleverancer Ventilsæderne i IC3’ernes motorer bliver nu udskiftet for at forebygge nedbrud, og dørtryk på IR4 skal udskiftes inden sommer. Initiativerne sker efter en længere periode, hvor materiellet har været mindre stabilt, blandt andet på grund af fejlene i IC3’ernes ventilsæder og dørfejl på Øresundstog og IR4.

JUNI 2016 • IND&SE •

3

3

på stationen

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

Heidi Thomsen (t.h.) sammen med butikschef Sanne Vestergaard.

7-Eleven: Oplæringsplaner virker Hurtigt ind og ud af togene DSB’s perronguider sørger blandt andet for at hjælpe kunderne hurtigt ind og ud af togene. For at medvirke til forbedring af regulariteten udvidede Operativ Enhed i maj med fire perronma­­­­na­ gere i et år. De nye perronmanagere er fordelt med én i Aarhus, én i Fredericia og to i København til henholdsvis Kystbanen og CPH.

Carlsberg Station afløser Enghave Søndag den 3. juli slår DSB dørene op til Carlsberg Station i Valby.

Carlsberg Byen P/S er bygherre og har sammen med Transport- og Bygningsministeriet finansieret stationen. Det forventes, at 24.000 passagerer dagligt vil benytte stationen om otte til ti år. Åbningen betyder også, at Enghave Station lukker, og passagererne skal gå et par hundrede meter hen til den nye station.

Alle nye medarbejdere i 7-Eleven får tilsendt en oplæringsplan, inden de begynder. For salgsassistent Heidi Thomsen, der har arbejdet i 7-Eleven på Aarhus Banegård i ti måneder, var oplæringsplanen meget væsentlig for at komme godt i gang. »Jeg følte mig tryg og godt informeret,« fortæller Heidi. Når medarbejderne begynder, gennemgår de planen sammen med butikschefen, så de kommer godt i gang og føler sig trygge, og der sikres en ensartet kundebetjening på tværs af butikkerne.

Rene rulletrapper

17m

2

4

• JUNI 2016 • IND&SE

rengøringsrum er blevet forvandlet til bagelshop og er dermed det mindste butikslejemål i DSB. Bagelshoppen ligger ved siden af bagageindleveringen på KH, så nu kan kunderne stille sulten, i forbindelse med at de afleverer kufferten i bagageboksene.

Ejendomme har investeret i en rulletrappevasker, som skal sikre et kvalitetsløft af rengøringen på stationerne.

Maskinen har blandt andet været i Høje Taastrup sammen med stationsbetjent Jimmy Hansen (billedet) for at give trapperne en forårsrengøring. Maskinen skal i første omgang rundt på alle stationer med rulletrapper.

Fremadrettet besøger maskinen de store stationer et par gange om året. Trapperengøringen tager en dag pr. rulletrappe inkl. klargøring og oprydning.

3

i toget

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

14.800 DSB-playliste fra DJ-duo DSB har bedt DJ-duoen Borneland om at sammensætte en særlig playliste til togturen. »Numrene er udvalgt, mens vi fra København og New York har glædet os til den danske sommer og ikke mindst de mange oplevelser, den kommer til at byde på,« siger duoen selv om listen. Playlisten #DSBtravels with Borneland finder du på Spotify.

skridt gik hver af de 23 lokomotivførere og togførere, der deltog i Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne »Tæl skridt« i uge 14, 15 og 16. 14.800 skridt svarer til 12,6 km pr. medarbejder, og de 23 deltagere tilbagelagde tilsammen over 7 mio. skridt i de tre uger.

Nye regler for hittegods

For mange signalforbikørsler Årets tre første måneder gik ikke godt i forhold til signalforbikørsler i Drift F&R. Der er talt 27 signalforbikørsler mod 18 i samme periode i 2015. En del af forklaringen er, at DSB Øresund nu tælles med i Drift F&R’s statistik, men det samlede tal er stadig for højt. For at reducere antallet arbejder DSB Sikkerhed på information til lokomotivførerne om signalforhold ved sporarbejder, og der vil blive sat fokus på signalforbikørsler på skærmene på depoterne. Flere ting er i støbeskeen, men skal først drøftes i sikkerhedsudvalget.

MERE FART PÅ UD & SE

DSB-medarbejdere må ikke længere selv kontakte kunderne, hvis de finder fx en mistet pung. Pungen skal indleveres til Stationskontoret i Aarhus eller Hittegodskontoret på København H, og kunden skal efterlyse den på www.dsb.dk/hittegods. Kunden kan også ringe til Hittegodskontoret, 24 68 09 60, eller Stationskontoret i Aarhus, 24 68 34 52. Kunderne må ikke være i tvivl om DSB’s omgang med hittegods efter episoder med »forsvundet« hittegods.

DSB’s hittegodspolitik er nu på linje med andre operatørers hittegodspolitik.

Forsiden af Ud & Se i juni prydes af iværksætteren Tommy Ahlers i fart ned ad trappen, mens han ser intenst ud på læserne. Dermed bryder Ud & Se med en årelang tradition for det mere stillestående portræt af bladets hovedperson. Og det er helt bevidst, at der er kommet mere bevægelse på forsiden. Ud & Se har nemlig været i udbud, og bureauet Piccolo Media, som vandt opgaven, vil gerne sætte fokus på, at Ud & Se handler om det at rejse, at bevæge sig fra »noget« til »noget« andet, at være på farten. Det nye Ud & Se kom i togene den 31. maj, det næste udkommer den 6. juli.

JUNI 2016 • IND&SE •

5

Vi er service på DSBsk

»Fantastisk medarbejder.

Klon ham, hvis I kan«

3

på tværs

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

SLS: Altafgørende tjek i august Næste milepæl i arbejdet med sikkerhedsledelse, SLS, er til august, hvor Trafik- og Byggestyrelsen kommer på et afgørende tilsyn for at tjekke, hvordan sikkerhedsprocesserne føres ud i livet. »Det er vi spændte på, men det er vigtigt at sige, at SLS er en stor opgave, som fordrer, at vi kender til SLS og de relevante processer. Det er derfor en rejse, som ikke vil være afsluttet med den certificering, vi forhåbentlig får senere på året,« understreger underdirektør i DSB Sikkerhed Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen.

Kundernes egne historier om den gode service – Se folderen på side 26.

3

på sporet

Sådan bestiller du mad uden for åbningstiden Er du med i kantineordningen, men har du ikke mulighed for at spise din frokost i åbningstiden, kan du bestille et portionsanrettet måltid. Maden har man hidtil skullet bestille via e-mail eller telefon til kantinen, men nu skal maden bestilles via abc. Vælg Kantiner under Intern Service og find link til bestillingssite på kantinernes lokale sider. Læs mere om, hvordan du opretter dig som bruger, i FAQ på siden. Når du afhenter din mad i køleskabet i kantinen, skal du scanne dit kort. – Bemærk, at dit kort kun kan scannes en gang om dagen, så har du bestilt til en hel weekend, skal du scanne dit kort alle dagene.

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

1.117 Hvornår går toget fra din station?

I samarbejde med journalister fra P4 har Trafikinformation udviklet en ny afgangstavle til dsb.dk og bane.dk. P4 har deltaget for at sikre, at man med den nye afgangstavle får den nødvendige information til at fortælle P4’s lyttere og læsere om ændringer i trafikken. Som noget nyt har afgangstavlen Vivo beskeder med, og klikker man på mærket med togtype eller linje (S-tog), får man alle standsninger med forventede tider frem. Se mere på dsb. dk/trafikinformation/afgangstavler.

6

• JUNI 2016 • IND&SE

fotos af primært materiel har lokomotivfører Kaj Aage Holdt lagt på Instragram under navnet @train­ spotter_dk. Her er det DB Cargo Scandinavia mellem Sindal og Tolne 12.4.2016.

Sporarbejder hen over sommeren • Frem til 7. august fornyer Banedanmark sporene på Østfyn, og det betyder færre tog og længere rejsetid på IC- og ICLyntog mellem Nyborg og Odense.

• Fra 4. juli til 19. juli kører der togbusser i stedet for S-tog mellem Åmarken og Køge.

• Fra 20. juli til 28. august kører der togbusser i stedet for S-tog mellem Hundige og Køge. Ændringerne på Køge Bugt skyldes, at Banedanmark fornyer jernbanen på strækningen.

Tekst: Maria Schouboe Sloth

Kundernes favorit DSB app nåede i marts en samlet omsætning på 1 mia. kroner siden lanceringen i 2012.

DSB APP 33 mio. kr.

1,5 mio.

solgte appen for i marts – den hidtil højeste omsætning på en måned.

gange er DSB app downloadet.

206.000

60 %

brugere har appen for øjeblikket.

af kunderne betaler med MobilePay, når de køber billet i appen.

80 % af DSB’s billetsalg foregår gennem elektroniske platforme som DSB app, dsb.dk og billetautomaterne.

JUNI 2016 • IND&SE •

7

fokus på øget konkurrence Tekst: Maria Schouboe Sloth • Fotos: Jens Hasse/Chili

En hilsen mellem kolleger fremmer samarbejdet, når toget skal kobles og videre på farten.

DSB i konkurrence:

»Vi må op på tæerne« 8

• JUNI 2016 • IND&SE

Sådan møder DSB konkurrencen • Pris: Målrettede produkter til en lavere pris, fx Familiebillet. Orange gøres mere smidig på prisen, og udbuddet øges.

• Fordele ved toget: Markedsføring, især om rejsetiden og mange afgange.

• Viden: Indsamle data og viden om DSB’s kunder og deres adfærd og ønsker.

• Materiel: Ser på muligheder for blandt andet at øge kapaciteten på pressede afgange.

DSB har mistet 700.000 kunder over Storebælt siden 2013 til billige buslinjer og biler. Flere buslinjer står på spring, og DSB skruer nu op for nye lavprisprodukter og gør det klart, at toget er hurtigst og kører oftere.

Busserne er en hård konkurrent Tre større busselskaber har allerede åbnet landsdækkende busstrækninger, og flere står på spring. Netop de billige busstrækninger har medført alvorlig konkurrence i forhold til toget i fx Finland og Tyskland, og konkurrencen rammer nu Danmark, fortæller Jürgen Müller, direktør for Strategi & Togmateriel. Han er ikke i tvivl:

à

IC

-toget fra Sønderborg kører til perron i Fredericia og rammer forsigtigt den ventende togstamme, det skal kobles sammen med inden afgangen mod København. »Klik,« lyder det, og så er togene sammenkoblet.

Perronmanager Irene Boesen står klar til at tage imod kunderne, hjælpe dem ud af toget og videre til deres næste tog.

Hun er vant til det. Ca. 10 gange i timen tager hun imod eller sender et tog af sted fra perronerne i Fredericia – det bliver til godt 70 på en arbejdsdag. Lidt færre nu under sporarbejdet over Østfyn og endnu færre ugen efter pinse, hvor hun stod i Nyborg og henviste kunderne til togbusser, fordi sporarbejdet blev forsinket.

Sporarbejde, og endnu værre: forsinket sporarbejde, gør i sig selv ikke livet let for hverken kunder eller DSB. Og når det samtidig sker, mens busselskaber står i kø for at etablere billige busstrækninger mellem København og Aarhus, gør det kun ondt værre.

Irene Boesen briefes af blandt andre driftslederen mange gange i løbet af en arbejdsdag.

»De billige busstrækninger er den absolut største og vigtigste enkeltstående risiko for DSB lige nu. Siden 2014 har private busselskaber taget 30 procent af kunderne fra toget i Finland, og i Tyskland har de taget 10-15 procent,« fortæller Jürgen Müller. »Busserne kom med meget aggressiv markedsføring og meget enkle digitale produkter, og de kunne tåle at tabe penge i begyndelsen med meget lave priser for at kunne vokse hurtigt og styrke deres position på markedet. Det var meget voldsomt, og det gik meget stærkt,« siger han.

Prisen er vigtig I Tyskland og Finland tilbød busserne billetter, der lå 50-60 procent under billetpriser for tog. Det giver hård konkurrenJUNI 2016 • IND&SE •

9

fokus på øget konkurrence

»Det er vigtigt, at vi kan udvikle produkter og prisstærke tilbud hurtigere, selv om vi allerede er blevet meget hurtigere.« Susanne Mørch Koch, kommerciel direktør

ce, for rigtig mange kunder ser udelukkende på prisen. »I Finland og Tyskland har det faktisk været lidt af en tabt kamp for togoperatørerne, da det kom som en overraskelse, hvor stor konkurrencen var, og hvor hurtigt det gik. Til gengæld har de kunnet sætte deres egne billigere busruter ind, men det må DSB ikke ifølge loven,« fortæller Jürgen Müller.

Togets fordele skal frem Han mener dog, at DSB er godt rustet til den stigende konkurrence fra privatbilismen, regionale busser og nye former for samkørselsordninger – selv i en tid, hvor der har været massive driftsforstyrrelser på grund af Banedanmarks sporarbejder. »DSB har fokus på at kommunikere til vores kunder om togets fordele i forhold til de øvrige transportformer, fx at toget kører oftere, det er hurtigere, der er mere plads og bedre komfort. Derudover har Kommerciel rigtig gode tiltag til de meget prisbevidste kunder som fx DSB Familie, Orangekampagner m.v. Jeg er derfor sikker på, at vi ikke vil opleve det samme som i Finland og Tyskland.« DSB skal kæmpe Det samme gælder kommerciel direktør 10

• JUNI 2016 • IND&SE

Susanne Mørch Koch. Hun er ikke bekymret, men DSB skal knokle, siger hun. »Vi kan ikke tage vores markedsposition for givet. Vi må op på tæerne og kæmpe for den hver dag, samtidig med at vi skal have styr på rettidighed, tryghed, rengøring osv.,« fortæller Susanne Mørch Koch, som har det øverste ansvar for udviklingen af nye produkter og markedsføringen af togets fordele. »Det er vigtigt, at vi kan udvikle produkter og prisstærke tilbud hurtigere, selv om vi allerede er blevet meget hurtigere.

Og så skal vi slå på, at toget helt overordnet er et attraktivt alternativ til busserne, blandt andet fordi rejsetiden er så lav, og fordi DSB’s stationer ligger centralt i byerne,« siger Susanne Mørch Koch.

Gode tilbud til kunderne Samtidig har DSB brug for at udvikle tilbud til den meget prissensitive målgruppe. »Vi skal fx have flere Orangebilletter i markedet til en billigere pris, så vi kan sælge mere af vores ledige kapacitet i togene. Samtidig skal vi markedsføre toget mere og blive tydeligere om de prisstærke tilbud,« siger hun. Hun vil også gerne friste bilisterne til at tage toget. »Det skal være helt klart for dansker-

ne, at toget er en mulighed. Det gør vi fx med Familiebillet, og det skal vi skærpe fremadrettet. Familiebilletten er meget ny, men skal nok slå igennem, for den gør det, den skal. Den appellerer til familien, den er enkel og nem for både kunder og medarbejdere, og vi ved, at køberne er glade for produktet,« siger Susanne Mørch Koch.

Snackpack på vej Tiden er også kommet til at se på mulighederne for at kunne købe noget at spise og drikke i toget. Salgsvognene blev skrottet i 2014, da konceptet ikke kunne løbe rundt, men til sommer kommer der en snackpack som pilotforsøg. En forpakket pose med vand, müslibar og kiks. »I første omgang prøver vi den af på IC og Lyn mellem København og Aarhus, og så vil vi vurdere, om det er noget, kunderne efterspørger,« siger Susanne Mørch Koch.

Derudover testes vand- og sodavandsautomater i nogle tog fra ultimo 2016, og hvis alt går fint, bliver de indbygget til sommeren 2017 på foreløbig tre togtyper med planer om at udvide til flere.

»Ingen kan slå toget på rejsetiden« Claus Thorsen, underdirektør i Salg & Marked

God plads til cykler er en af togets forcer.

»I Salg & Marked er kunder og salg vores DNA. Vi udvikler produkter og servicer løbende efter kundernes behov og markedets udvikling. Samtidig udvikler vi de digitale platforme sammen med IT, så de blandt andet bliver lettere tilgængelige. Vi følger den øgede konkurrence tæt og har den seneste tid da også haft ekstra travlt. Det har været udfordrende, men det er også med til at gøre det ekstra spændende.

Toget står stærkt med hensyn til rejsetiden imellem landsdelene. Til gengæld oplever kunderne os som dyre, men vi har mange produkter, som prismæssigt kan konkurrere med andre transportformer, og vi vil løbende tilbyde nye. Vi har fx sænket Orange-prisen ml. KBH og Aarhus til 99 kroner og øget omfanget af Orange, så vi får solgt mere af vores ledige kapacitet. Salgsflowet på dsb. dk bliver enklere, så man hurtigere kommer til prisen. Samtidig udvikler vi målrettede produkter, fx Familiebillet om lørdagen til 499 kroner. I øjeblikket ser vi på at udvikle et produkt til de 1,6 mio. singler, vi har i Danmark. Derudover er vi med kampagner ude at slå fordelene ved toget fast, fx rejsetiden. Ingen kan slå toget på rejsetiden.«

»Det lange seje træk«

8,3 mio.

K

»I Langsigtet Planlægning har vi i regi af arbejdet med østvest kigget på, hvor der er ledig kapacitet i eksisterende planer, hvor der kunne være nogle attraktive ledige kanaler, og hvilket materiel vi har kunnet frigøre. Som materielsituationen er lige nu, har vi desværre ikke så meget at arbejde med, så hvor Kommerciel kan arbejde med at skabe fx nye produkter ganske hurtigt, arbejder vi mere på det lange seje træk.

N

D

E

R

2:48 T I M E R

tager ICLyn mellem København og Aarhus (når der ikke er sporarbejde). 22 minutter hurtigere end den hurtigste bus.

73 GANGE KØRER DSB ML. KBH OG AARHUS PÅ HVERDAGE (UDEN SPORARBEJDE).

66 GANGE I WEEKENDERNE.

Lars Krogsdam, afdelingschef i Langsigtet Planlægning

Vi arbejder fx med muligheder i K19 i forhold til at gøre noget på København-Aarhus.

I K19 skal vi ifølge trafikkontrakten benytte os af den nye bane til Ringsted, og vi forventer på det tidspunkt at have mere IC4 at køre med.

Som en del af dette arbejde analyseres forskellige scenarier, bl.a. forbedret betjening mellem Aarhus og København via flere afgange og kortere rejsetid i forhold til at understøtte øst-vest arbejdet.

Til K20 forventer vi at have nye ellokomotiver, og fra K21 skal vi ifølge trafikkontrakten køre et nyt lyntogssystem København-Aarhus, og til K26 vil vi have nye lyntogssystemer med helt nye tog, så der er masser af gode planer på tegnebrættet.«

U

kørte med DSB over Storebælt i 2015 – et fald på 700.000 siden 2013.

25 G

A

N

G

E

KØRER BUSLINJEN MED FLEST AFGANGE (ABILDSKOU) PÅ HVERDAGE. 36/39 FREDAG/SØNDAG.

99 KRONER koster en Orangebillet mellem København og Aarhus.

Tidligere var det 149 kroner. Med bus: mellem 50 og 128 kroner – de billigste billetter i begrænset udvalg.

JUNI 2016 • IND&SE •

11

Underdirektør i Planlægning, Jan Sigurdur Christensen

Tekst: Tania Leiton • Foto: Ulrik Jantzen

MEDARBEJDERNE

SPØRGER

»Principperne bag K16 er stadig de rigtige«

Siden K16 blev sat i søen den 13. december, har meningerne været mange om, hvordan det er gået med den ambitiøse køreplan. Den 8. august lanceres en tilpasset K16. Underdirektør i Planlægning Jan Sigurdur Christensen svarer her på medarbejdernes spørgsmål om K16.

Symptombehandling Peter Zahle Madsen, specialkonsulent i Fremtidens tog, spørger:

Er der lavet en kildeanalyse af, hvorfor det er K16’s »skyld«, at vi ikke kan holde rettidigheden? Jeg er bekymret for, at vi symptombehandler i stedet for at kildebehandle DSB’s udfordringer ved nu at løse op for planen.

Svar: »Ja, vi har så vidt muligt søgt at finde de grundlæggende årsager til de udfordringer, vi står med i K16. Årsagerne deler sig i dem, vi kan gøre noget ved, fx standardkøretiderne på Kystbanen. Dem ændrer vi, så der bliver mere køretid.

Så er der de årsager, som vi er nødt til at tilpasse os, såsom infrastrukturen og materiellets stabilitet. Her kan vi justere i køre- eller holdetider, så de passer bedre. Og det gør vi også fra 8. august i år.

Principperne bag K16 er sta-

12

• JUNI 2016 • IND&SE

dig de rigtige – nu skal vi bare tilpasse køreplanen, så den passer bedre til de forudsætninger, vi har.« Ekstra tid til grænsekontrol Ralf Møller, specialkonsulent i Forretningsstøtte Drift, spørger:

Hvordan kan ét minut ekstra til togene fra Tyskland afhjælpe problemerne i Padborg og efterfølgende i Fredericia? Som det er nu, bliver mere end halvdelen af alle tog forsinket mere end 5 minutter i Padborg pga. grænsekontrol.

Svar: »Ja, ét minut kan virke af lidt. Der er behov for ekstra tid til, at lokomotivførerne kan skifte mellem det tyske og det danske sikkerhedssystem i Padborg. Derudover skal lokomotivføreren afløses i Tinglev.

Det får de to ekstra minutter til fra 8. august. Samtidigt vil justeringen også afhjælpe de

mindre forsinkelser som følge af grænsekontrollen.

Vi kan desværre ikke indarbejde en fuld absorbering af de forsinkelser, vi får på baggrund af grænsekontrollen. Vi har søgt løsninger med dansk politi, NAH.SH (myndigheden, vi har kontrakt med i Slesvig-Holsten), DB Regio og DB Fernverkehr. Desværre har vi i skrivende stund ikke fundet en holdbar løsning. Vi vil derfor være nødt til at tage de forsinkelser, der kommer på den konto.« Morgentogene Rene Højgaard Hansen, håndværker i El-Teknik, spørger:

Før K16 havde vi bedre muligheder fra Odense. Vi mangler stadig et tidligere morgentog. Afgangen 5.24 gør, at rigtig mange ikke kan møde ind på job kl. 07.00.

Svar: »Fra K17 indsætter vi et ekstra morgentog fra Odense

3

kl. 4.54 med ankomst i København kl. 6.26. Der har været stor efterspørgsel efter dette morgentog. Indsættelsen betyder samtidig, at vi fjerner et tog fra kl. 2 om natten.« Jesper Coërs Bentsen, stationsbetjent i Forsyning, spørger:

Samme problem fra Børkop mod Fredericia. Jeg kan tidligst komme af sted 06.59. Medmindre jeg vil køre i modsat retning for at skifte til IC, hvilket øger rejsetiden til 46 min. mod 8 min.

Kasper Pyndt Rasmussen, håndværker på Hjulværkstedet, spørger:

Fra Hedensted mod Aarhus havde vi en afgang kl. 05.20, den hedder nu 06.20, når den kører. OG gør, at jeg ikke kan møde i Sonnesgade før en time senere. Men værst er det for de kunder, der har stået i regn, slud og kulde fra K16 og set toget 6.20 blive aflyst dag efter dag. De står der ikke mere. De har fundet andre muligheder. Jeg er overbevist om, at de tidlige afgange vil være en stor succes for DSB, da folk kan møde på arbejde til tiden.

Svar: »Jesper og Kasper, jeg forstår godt, at det er irriterende, når vi omfordeler, og man får fjernet noget, som man har været vant til. Der er flere steder, hvor vi har måttet omprioritere tog med færre kunder – herunder de tog, I nævner. Det vil desværre ikke blive ændret. Det skyldes, at vi skal sikre en økonomisk og effektiv køreplan, som også afspejles i den trafikkontrakt, vi har forpligtet os til.« Ny Ellebjerg

Medarbejdere i DSB får i hvert nummer af ind&se mulighed for at stille spørgsmål til en central person i og omkring DSB. Spørgsmålene kommer ind via abc og redaktionen@dsb.dk.

Spørgsmålene kan være forkortede af redaktionen.

Vi løfter sløret for den næste hovedperson på abc.

der på et tidspunkt være grundlag for at forlænge Slagelse-systemet til Korsør?

Svar: »Vores datagrundlag er p.t. ikke stærkt nok til endeligt at konkludere noget omkring Ny Ellebjerg, men vores observationer viser, at der er en god benyttelse af stationen. Vi kommer til at bruge Ny Ellebjerg i højere grad i fremtiden. Det bliver et større trafikknudepunkt for København med både metro, letbane, flere boliger og arbejdspladser. Og så aflaster det strækningen mellem Høje Taa­ strup og København via Valby.

P.t. er der ikke grundlag eller planer for at forlænge Slagelse­ systemet til Korsør.« Kan vi få bedre materiel fra Slagelse?

Birgit Mathiesen, specialkonsulent i Sikkerhed, spørger:

Jeg kører dagligt med tog fra Borup til Høje Taastrup. De allerfleste dage er toget forsinket ved afgang fra Borup, og forsinkelsen øges gradvist ind mod København.

Der er mange med denne afgang, heriblandt mange unge mennesker på vej til deres uddannelsesinstitutioner. Er det muligt at komme

Jan Sigurdur Christensen har stået i spidsen for arbejdet med K16.

Kim Kjer, salgsassistent i Kundeservice, spørger:

Jeg er daglig bruger af Ny Ellebjerg. Hvordan har vores kunder taget imod Ny Ellebjerg som fast standsningssted på Ringsted-Slagelse-togsystemet? Er stationen passagermæssigt en succes? Vil

JUNI 2016 • IND&SE •

13

forsinkelserne på det meget brugte morgentog Re4110 med afgang kl. 7.21 fra Ringsted til livs ved at indsætte et IR4-tog i stedet for dobbeltdækkertog?

Svar: »Fra 8. august vil Re4110 blive erstattet med et IR4-tog. Det vil også gælde for 4308 fra Slagelse, som har samme antal forsinkelser. Det er forventet, at ændringen i materiel vil give noget mere luft og færre forsinkelser.« Stresset materiel Lasse Bjergskov Jensen, driftstekniker i Teknik, spørger:

Jeg hører fra flere steder, at der generelt skal køres mere aggressivt, hvilket med stor sandsynlighed stresser materiellet mere end tidligere. Har taskforcen kigget ind i, om planen er så stram, at man, ud over at slæbe forsinkelser med videre fra tidligere ture, også stresser materiellet unødigt?

Svar: »Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Vi er i daglig kontakt med vores driftsværksteder om påvirkning af vores materiel i denne køreplan. Vi kan dog ikke konkludere noget.

Vi monitorerer påvirkningen af vores materiel. Vi kan ikke være 100 procent sikre på det, men vi tror på, at de justeringer, der kommer 8. august, vil hjælpe på rettidigheden og lette presset på hele vort system.«

14

• JUNI 2016 • IND&SE

Kystbanen og rejsekortsdata Lars Ploug Nielsen, lokomotivfører i Togdrift, spørger:

Jeg vil gerne spørge, om de justeringer, der er foretaget, er på baggrund af data fra rejsekortet eller udelukkende på kundehenvendelser. Omvendt hjælper den nye afgangsprocedure ikke positivt til rettidigheden. Fx har en tur på Kystbanen 14 stop. Hvert stop er på 30 sekunder, hvilket giver 7 min.

Svar: »Jeg håber, at jeg forstår dit spørgsmål rigtigt. Der kommer mere køre-/holdetid på Kystbanen i de justeringer, vi laver fra 8. august. Vi kunne se, at standardkøretiderne, blandt andet på grund af afgangsproceduren, ikke passede med virkeligheden, så dem har vi også fået ændret.

Nej, vi har ikke brugt datagrundlag fra rejsekortet til at lægge køreplanen. Vi har til gengæld brugt en masse andet datagrundlag. Jeg kan henvise til ind&se fra december 2015, hvor vi fortæller om, hvordan K16 blev til.« Betjening af Høje Taastrup i K19 Ulrik Svanlundh, specialkonsulent i IT, spørger:

Det forlyder, at Høje Taastrup vil miste lyntogbetjeningen, når den

nye Ringsted-bane bliver taget i brug. Er det permanent, og hvad er chancerne for, at man igen vil kunne stige på et lyntog til Aalborg fra Høje Taastrup?

Svar: »Der er ikke noget, der er 100 procent fastlagt til K19 endnu. Men det er korrekt, at forventningen er, at lyntogene skal køre på den nye Ringstedbane, som ikke kører forbi Høje Taa­ strup. Chancerne for at kunne tage et lyntog direkte mellem Høje Taastrup og Aalborg fra 2019 er dermed meget små.« Lang gåtur ved skifteforbindelser i Fredericia Henrik Overgaard Henriksen, gruppeleder i Togdrift, spørger:

Når toget fra Sønderborg kommer til spor 10 i Fredericia, holder det sydligst på perronen, da der skal kobles 4 sæt på.

Tog mod Aarhus og Aalborg kører kort tid efter fra nordenden af spor 4. De kunder, der skal skifte mellem disse to tog, får meget travlt.

De skal via trappe/elevator ned i tunnelen, op på spor 4 og helt ud i den anden ende. Det gælder også for 57xx-togene den anden vej.

Hvorfor bruger man ikke de to spor ved samme perron på disse tog med typiske skifteforbindelser?

Svar: »På grund af sporgeometrien og den nye koblingsprocedure i Fredericia er det desværre ikke muligt at køre ind til samme perron med 9xx-toget fra Sønderborg, som skal koble med lyntoget.

Hvis vi skulle have begge tog ind på spor 9/10, så ville vi skulle finde 1½ minut ekstra i køreplanen. Den ekstra tid har vi desværre ikke.

Derudover skal forreste togsæt på Aarhus-/Aalborg-toget køres væk, og denne rangertogvej vil konflikte med lyntoget fra Struer, da de vil skulle igennem samme sporskifte.«

Sig din mening!

3

debatten

Går du og brænder inde med et synspunkt eller et spørgsmål, så skriv til redaktionen@ dsb.dk, eller ring til redaktør Maria Schouboe Sloth på 24 68 23 71. Så bringer vi dit indlæg her på siden med eventuelt svar. Indlæg kan være forkortet af redaktionen.

Deltattaegn

De bedste 10’er-historier

i deb på abc

Sagt om uniformer til kontoransatte, årets aprilsnar:

I april kunne vi stemme på abc om den bedste 10’er-adfærd.

Uniformer på vej til de kontor­ ansatte

Jeg stemmer på nr. 9. Indsendt af Den­ nis Lyng Desezar (Togfører i København) Jeg vil gerne supplerer med: Netop for­ di disse dejlige kvinder er rigtig gode til at sprede arbejdsglæde, der smitter som ringe i vandet i hele vores virksom­ hed og til kunderne synes jeg de gør sej fortjent til en dobbelt 10 adfærd. mvh

En fælles uniform for kontorpersonalet skal fuldende »Den Store Sammenhæng« og give mere arbejdsglæde.

Nanny Juhl

Det lyder rigtig spændende, især ønsker jeg som fagfor­ eningsmand de røde associa­ tioner meget velkommen.

Jeg stemmer på nr. 1 Blomster og ... brun­ sviger i Cph. Randi er en fantastisk medar­ bejder, der hver eneste dag hun er på vagt i Cph – går rundt ude på gulvet bandt de man­ ge passagerer, der lander i lufthavnen. Hun vejleder og servicerer samtlige kunder med 10´ adfærd. Og Bodil er verdensmester i at bage og rose sine kolleger.

Jeg stemmer på nummer 5 – Susanne er en god stemme for vores kunder i telefonen.

Susanne Reese Hansen (DSB)

Bonnie Holmgaard Rohleder

Niels Flaathen Jacobsen (DSB)

En gave kommer med posten

Illustration: Lars Andersen

Sagt om gavekort til Hjem-IS:

Sammen med de sekskan­ tede borde bliver vi alle mere effektive.

Lars Ploug Nielsen

Hvad med hovedbeklædning.

En lille hat til damerne vil se godt ud. Herrerne kan så få en cap. Det hele selvfølge­ lig i rød.

Gitte Lumby Hansen (DSB)

Topscorerne Top-5 mest debatterede artikler fra 14. marts til og med 25. maj.

wuhuuu.

Kim Rugaard Pedersen (S-tog)

• Stem på DSB’s bedste 10’erhistorie – 26 • En gave kommer med posten – 21

Det lyder jo dejligt :-) og tak for det.

Desværre kommer vi nok ikke op på LEGO niveau, der nu for anden gang i år udbetaler en ekstra månedsløn til alle deres medarbejdere – men mindre kan også gøre det.

Mmmm.. Lækkert :) Tusind tak for det Tanja Josefine Brenfelt (DSB)

John Jæger (DSB)

• Uniformer på vej til de kontoransatte (aprilsnar) – 20 • HK Trafik & Jernbane har fået ny formand – 14 • Ny kampagne: Tænd ikke her – 13

Skønt.....Tak for påskønnelsen :-) Pia Skov (DSB) JUNI 2016 • IND&SE •

15

3

ris&ros Hver dag hører DSB fra hundredvis af kunder via telefon, mails og de sociale ­medier. Det bliver til mange spørgsmål og meget ros og ris. Se her, hvad kunderne har skrevet – og hvad kollegerne i Kundecentret svarede. Indlæg og svar kan være forkortet af redaktionen.

DSB

Tekst & foto: Hans Christian Hauerbach

Bagage på sæderne

OM

Hej. Jeg ville sådan ønske, at togpersonalet ville gøre passagererne opmærksomme på, at sæderne er til passagerer og ikke til bagage. Hver morgen tager jeg toget ml. Jyderup og Holbæk, toget er propfyldt og man skal hver gang bede om at få lov til at sidde på en plads, hvor der er placeret bagage. Det ville ikke være den store ulejlighed for togføreren at påpege nødvendigheden i at lade sæderne være frie til andre.

L

E

R

Jesper Lauritzen Pendler dagligt mellem København og Odense.

EN P E

N

D

På trods af de seneste forsinkelser grundet sporarbejdet på Østfyn må jeg sige, at service har været i top.

Hver dag har jeg fået vand i busserne, og ofte står der folk klar til at guide mig fra perron til bus. Derudover er det rart, når bussen kører pendulfart, og man ikke sidder og venter på at fylde den helt op. Så føler man, at der sker noget.

Det bedste: Det værste:

Egentlig finder jeg mig i det meste.

Omvendt bliver jeg utrolig træt, når jeg i højttaleren får at vide, at toget ikke kan køre, da lokomotivføreren sidder i en taxa på vej til toget. Det er der nok en grund til, men det er bare ikke beskeden, man ønsker at høre.

Forleden sad jeg og ventede i 45 minutter, og det er bare for længe.

16

• JUNI 2016 • IND&SE

Debat om Familiebillet

Scooter i aflåst cykelparkering?

Lanceringen af Familiebillet skabte stor debat på de sociale medier. Over 200 kommenterede på DSB’s Facebook-profil.

Hej, Jeg har nogle spørgsmål ang. aflåst cykelparkering? Kan man parkere en scooter i disse? Hvor stor? Kan man lade cykel/ scooter stå i flere dage? Tak!

Ihhh hvor dejligt og pænt af DSB. Nu kan mine 3 børn og jeg besøge vores familie noget oftere 1000 knus fra os .

Pernille Simonsen Har i billetter der henvender sig til barnløse par og singler, der bor i Danmark..?

Eller har I valgt at overhøre over 1,6 millioner potentielle kunder..?

Danny Pedersen Svar: Hej Danny. Hvis man er flere eller færre voksne, vil jeg anbefale en DSB Minigruppe eller DSB Orange. Vi har også flere andre muligheder alt efter antal personer. Eksempelvis DSB Klapsædebillet til rejsende med DSB Ung Kort.

Bedste hilsener, Pernille H

Svar: Den aflåste cykelparkering er forbeholdt almindelige cykler.

Derfor kan du ikke parkere din scooter her. Du er velkommen til at lade din cykel stå i flere dage, men vi anbefaler ikke, at du lader cyklen stå i uger og måneder.

Indlæg og svar kan være forkortet af redaktionen.

Svar: Jeg kan godt forstå, at du føler dig generet af, at dine medpassagerer placerer deres bagage på sæderne, så du skal bede om lov til at sidde ned. Vi har dog ikke planer om, at togpersonalet via højttaleren skal bede passagererne flytte deres tasker fra sæderne. Højttalerne er til information om sikkerhed og togdrift. Det handler om at tage hensyn, så alle får en god rejseoplevelse, men vores togpersonale vil naturligvis være behjælpelig, hvis du oplever, at en medpassager ikke vil flytte sin taske.

Tekst: Maria Schouboe Sloth • Foto: Kåre Viemose

Hej DSB Jeg vil gerne sige tak til jeres personale der arbejdede i billetsalg, store bededag, på Aarhus banegård.

Jeg har brugt lang tid på at sammensætte en tur til London med tog, og manglede lige de sidste pladsreservation. Da jeg så ringer til dsb udland får jeg svaret, I har lukket kl 15.00. Ok jeg har ringet for sent …

Så ringer jeg til jeres Billetsalg og prøver forgæves at få hjælp til, hvad jeg så kan gøre, men får det nedslående svar, at min billet bliver slettet til midnat, bare ærgerligt Jeg spørger, hvor jeg kan afhente den, men ingen ved hvor eller hvornår, jeg kan få hjælp. Til sidst ræser jeg til Aarhus, til jeres billetsalg. Der bliver jeg mødt af en kvinde, som var så venlig og hjælpsom, at det var en ren fornøjelse. Der var en dejlig stemning, og sammen fik vi booket resen af turen. Jeg fik ikke navnet på hende, men jeg håber, I . vil give et stort tak videre til hende. Jeg er temmelig sikker på, hun kan huske mig Margrethe Lagoni Gjesing

»Voksne kan også trænge til en Filur-is«

Check ind, check ind, check ud

Nettet kom med Jaaa! Det er #endeligmandag, solen skinner, jeg suser af sted mod Kbh med @omDSB-lyn, og der er »næsten« internet i toget. 3 ud af 4 er win!

David Lorentzen @dalok. @dalok Godmorgen, David. Dejligt at høre! Håber, at forbindelsen bliver bedre undervejs, så vi får det sidste med . @omDSB Vi kører for fuld . drøn på alle kanaler nu

Jeg har altid ment, at man skulle tjekke ind i hvert nyt transportmiddel, man stiger på, og først tjekke ud, når man stiger af. I går mødte jeg en gammel klassekammerat i bussen, han tjekkede ud, da vi begge skulle af ved Rødovre Station og tjekkede ind igen ved standeren på perronen. Jeg mener dog, at udtjekningen er forkert. Betyder det ikke, at man kommer til at starte forfra med ny billetpris?

Svar: Det er korrekt, at du skal checke ind, når du starter din rejse, og checke ind igen ved skift undervejs, indtil du når din destination, hvor du checker ud. Så check ind, check ind ved skifte og check ud ved målet. .

Man kommer langt med ro, hjælpsomhed og en is.

Salgsassistent Annie Madsen nyder at gøre kundernes store problemer til mindre problemer, der har en løsning.

HER KONTAKTER KUNDERNE DSB:

twitter.com/omdsb

facebook.com/dsb facebook.com/ DSBungDK

Mail via dsb.dk, Kundeservice og kontakt

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

DSB Kundecenter

Kan du huske episoden? »Ja, det kan jeg sagtens, for det blev en meget speciel situation, som udviklede sig til en rigtig sjov oplevelse. Jeg smilede til hende, da hun kom hen. Hun var meget presset, men jeg fik hurtigt fortalt, at hendes store problem var et lille problem i min verden, og at det skulle vi nok finde ud af. Hun var helt oppe og stresse, så jeg fik diskret en af mine kolleger til at hente en af de Filur-is, vi har i fryseren for tiden til børnene, som hun gav til kunden, som simpelthen begyndte at græde af glæde. Hun græd og græd. De voksne kan også trænge til en Filur-is.« Har du altid tid til episoder som denne? »Jeg har været i DSB i 30 år, og jeg ved, at folk går glade ud ad døren, hvis de får den hjælp, de skal bruge. Jeg tager en kunde ad gangen, og nogle har brug for fem minutter, mens nogle tager et halvt minut, sådan er det. Det er jeg helt rolig omkring.« Hvad betyder det for dig at få ros? »Det er da dejligt. Mine kunder skal helst gå ud ad døren med et smil på læben, så tager de ikke problemet med ud i toget til togpersonalet. Der er rigtig god stemning mellem os kolleger, og det bruger vi nogle gange til at lave noget sjov med kunderne, så går de videre med et smil. Det er det, vi kan, som automaterne ikke kan. Mennesker giver tryghed.«

Postboks 363, 2630 Taastrup

JUNI 2016 • IND&SE •

17

Voksne lærlinge 9 ud af 42 lærlinge på DSB’s værksteder er voksenlærlinge. ind&se har mødt tre af dem.

Tekst: Hans Christian Hauerbach • Fotos: Gitte Sofie Hansen og Kåre Viemose

»Her er utroligt mange ildsjæle, som virkelig brænder for det, de laver – både blandt lærlinge og blandt svende.«

• Jakob Sørensen • 29 år • Knap halvandet år i DSB • Lærling på Otto Busses Vej

18

• JUNI 2016 • IND&SE

Formet af fortiden

Efter at have rejst verden rundt som lydtekniker er Jakob Sørensen nu ved at finde sin hylde som voksenlærling i DSB. På landsplan kører uddannelsesræset for fuld damp. Unge forventes at starte med uddannelsen så tidligt som muligt og også gerne at blive færdige uden alt for mange »fjumreår« undervejs.

De realiteter er imidlertid langt fra Jakob Sørensens livshistorie. Efter folkeskoletiden begyndte han på arbejdsmarkedet. Først i januar 2015 startede han på uddannelse igen – i en alder af 28 år som voksenlærling i DSB. Arbejdsmarkedsårene har formet Jakob som menneske, så selvom uddannelsen kommer senere end samfundsnormen, føler han sig mere rustet og motiveret end nogensinde før.

Savnede daglig stabilitet Jobbet som lydtekniker var Jakobs kald, da han var yngre. Han startede fra bunden i en ung alder og arbejdede sig stille og roligt ind i branchen: »I starten slæbte jeg kasser før og efter koncerter, så jeg startede på den hårde måde. Fritiden brugte jeg på lydteknik, og det var gennem det hårde fritidsarbejde, at jeg fik en fod indenfor.« Musikbranchen kan være hård. Fast arbejde er yderst usædvanligt, hvilket resulterer i en stor portion daglig usikkerhed: »Gennem mine år har jeg været vant til en stor grad af fleksibilitet. Mit aftensmåltid har svinget fra hummer til havregrød afhængigt af måneden. I længden kan det godt være trættende, og det var sjældent, jeg havde en weekend fri.« Den manglende stabilitet blev i sid-

ste ende for meget for Jakob. Arbejdsglæden forsvandt, og det var tid til at prøve noget nyt: »Arbejdet som lydtekniker gjorde mig til sidst ikke glad længere. Jeg følte mig låst og var nødt til at starte forfra.« Studiekammerat anbefalede DSB Efter længere tids overvejelser droppede Jakob karrieren som lydtekniker og startede et nyt livskapitel på uddannelsen til elektronikfagtekniker. Store dele af uddannelsestiden bruges i praktik, så da han skulle finde sig et praktiksted, fik han et godt råd af en medstuderende: »En af mine studiekammerater fra årgangen over mig var startet i praktik i DSB. Han snakkede meget positivt om det, så da grundforløbet var færdigt, og jeg skulle finde en plads, sendte jeg en ansøgning af sted. Kort efter blev jeg indkaldt til en samtale, hvorefter jeg fik besked om, at jeg kunne starte med det samme eller ved månedens udgang.« I DSB kom Jakob til at arbejde sammen med fire andre lærlinge, hvoraf to andre også var voksenlærlinge: »Tidligere har jeg været vant til at passe mig selv, men her er det helt anderledes. Her har jeg fået hjælp og vejledning, når det var nødvendigt.« Arbejder med ildsjæle Siden opstarten for lidt over et år siden er Jakob blevet væltet omkuld af den passion, der vises til daglig: »I Vedligehold virker det, som om man ansætter folk, der har en lidenskab for de ting, de foretager sig. Her

JUNI 2016 • IND&SE •

19

Timet og tilrettelagt er utroligt mange ildsjæle, som virkelig brænder for det, de laver – både blandt lærlinge og blandt svende. Det giver et virkelig godt læringsmiljø, da alle har en stor faglig stolthed i det, de går og laver.« Får plads til at nørde Omgivelserne har også givet plads og tid til Jakob og de andre lærlinge, som får unikke færdigheder med på vejen: »Når man uddanner sig til elektronikfagtekniker, går meget af arbejdet ud på at udskifte diverse moduler. Her har jeg modsat mange af mine medstuderende fået fingrene helt ned i elektronikken. Jeg har fået håndværkertilgangen, hvor jeg lærer at fejlfinde på komponentniveau, så jeg finder fejl på modulet og ikke er nødt til at skifte det hele ud.« Ingen fortrydelse Selvom Jakobs fremtid blev en anden end først antaget, er der ingen fortrydelse at spore: »Hvis jeg havde muligheden for at gå tilbage og ændre på mit livsforløb, ville jeg ikke lave det mindste om. Uanset hvordan man vender og drejer det, synes jeg ikke, man skal fortryde, hvordan man lever sit liv.« Mødet med »det virkelige liv« har formet Jakob, hvilket har gjort det nemmere at starte et nyt karrierekapitel: »Jeg kom ind i dette lærlingeforløb som et mere voksent og formet menneske, og det er jeg virkelig glad for. Det er lykkedes mig at finde et område, som jeg virkelig brænder for. At jeg så har været heldig at have gode kolleger og medstuderende, som jeg kan dele mine oplevelser og erfaringer med, er bare en bonus. På den lange bane tror jeg, at den ekstra erfaring vil være en fordel for mig.«

For Jesper la Cour Sigvardsen har uddannelse og interesse gået hånd i hånd – lige efter planen.

Værnepligt, buschauffør, it-hjælper for handicappede og en uddannelse som multimediedesigner.

31-årige Jesper la Cour Sigvardsen har været vidt omkring. Alle velovervejede karrierevalg, der nu forenes i DSB. Her har han som voksenlærling fået muligheden for at koble toginteressen, multimedieuddannelsen og drømmen om at blive lokomotivfører.

Karrieremæssigt T-kryds For små to år siden stod Jesper ved en karrieremæssig skillevej: »Da jeg var færdig med min uddannelse som multimediedesigner, overvejede jeg i kort tid at finde et skrivebordsjob. Min ryg er bare ikke glad for at sidde ved en computer fra kl. 8 til 16, så jeg ville prøve et arbejde, hvor jeg var i bevægelse i løbet af dagen. Muligheden for at arbejde på et værksted, men stadig bruge mine færdigheder fra tidligere, passede derfor rigtig godt til mig.« Lærlingeflokkens storebror På CNC-værkstedets lærlingehold

• Jesper la Cour Sigvardsen • 31 år • Halvandet år i DSB. • Lærling på CNC-værkstedet i Aarhus.

20

• JUNI 2016 • IND&SE

er Jesper alderspræsident. En titel, han mest af alt griner af, men nogle gange påtager sig: »Jeg står et andet sted i dag, end hvis jeg kom direkte fra 10. klasse.

Mine erfaringer kan jeg lige så godt give videre. Hvis for eksempel en af mine medstuderende har brug for råd til at flytte hjemmefra, så kan jeg hjælpe med det.« Aldersforskellen tænkes der dog ikke over, når først arbejdet kalder: »Når vi først er i gang i værkstedet, tænker jeg ikke over alderen på mine medstuderende.« Planlagt fremtid Selvom Jesper endnu ikke har færdiggjort sin lærlingetid i DSB, har han allerede tænkt over fremtidens muligheder: »Hverdagen i DSB er lige så spændende, som jeg kunne have håbet på. Over tid kunne jeg godt tænke mig at tage skridtet videre og eventuelt blive lokomotivfører. Det har været en personlig drøm i rigtig mange år. Først vil jeg dog bruge mine færdigheder i værkstedet.«

Om voksenlærlinge

Der er 42 lærlinge i DSB Vedligehold (april 2016).

Heraf er 9 voksenerhvervselever, også kaldet voksenlærlinge.

• Kim Haugaard Bøje Madsen • 56 år • Otte år i DSB. • Udlært på IC3-værkstedet i Sonnesgade.

En nyligt udklækket veteran Kim Haugaard Bøje Madsen måtte som 48-årig tænke ud af boksen. Han blev voksenlærling i DSB. »Livet er et tilfælde. Det er aldrig sikkert, hvor man lander.« Det var et tilfælde, at Kim endte i DSB. Efter uddannelser som maskinmester, klejnsmed og en jord­ omsejling med et containerskib stod han pludselig i 2008 og manglede et job. Det førte ham i armene på DSB: »Da jeg startede som voksenlærling, havde jeg oplevet livet uden for værkstedets fire vægge. Den livsballast har gavnet mig meget og givet mig færdigheder, jeg kan bruge til daglig.« Bliver brugt som mentor I dag er Kim færdig med sin uddannelse og fastansat som håndværker.

Han har stadig stor omgang med lærlingene, da han hjælper dem i uddannelsesprocessen: »På arbejdet har jeg næsten altid en lærling med. Det er en god oplevelse, også selvom de ofte er 30 år yngre. Når man har lærlinge med,

er det vigtigt at give arbejdet fra sig, så de lærer noget. Det kan godt være svært, men til gengæld er det sjovt at følge deres udvikling.« En udvikling, han gerne vil fortsætte med at følge: »Så længe de kan bruge mig, vil jeg gerne fortsætte. Forhåbentlig kan jeg gå på pension sammen med mine IC3’ere.«

I Århus Sonnesgade: • 1 på lageret (stationsbetjent) • 2 i CNC-værkstedet • 3 i Driftsværksted IC3.

I København El-Teknik, Otto Busses Vej • 3 i Elektronikafdelingen.

Generelt om voksenlærlinge Hvis man er over 25 år, er det muligt at komme i voksenlære.

Voksenlærlingen gennemfører en faguddannelse og får løn undervejs, imens han/hun bliver uddannet i praksis og gennem teoretisk skolegang.

Det er muligt at blive voksenlærling inden for alle fag og branchetyper.

Har man relevante faglige kompetencer fra andre jobs, er det som regel muligt at gennemgå uddannelsesforløbet på noget hurtigere tid. Har man først valgt, hvilken uddannelse man ønsker, skal man finde sig en praktikplads.

Arbejdsgivere kan få tilskud til at ansætte voksenlærlinge med uddannelsesaftale over 25 år.

Se mere

»Da jeg startede som voksenlærling, havde jeg oplevet livet uden for værkstedets fire vægge.«

blivvoksenlærling.dk og star.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

JUNI 2016 • IND&SE •

21

på arbejde Tekst: Hans Christian Hauerbach og Tania Leiton • Fotos: Kåre Viemose og Ulrik Jantzen

22

• JUNI 2016 • IND&SE

Togene kører døgnet rundt. Det betyder, at nogle kolleger trækker i arbejdstøjet, når andre rammer puden. På IC4-værkstedet i Sonnesgade har de øget antallet af nattevagter for at sikre en bedre arbejdsrytme. ind&se var med en nat i Aarhus.

DSB sover aldrig

à Scott Fraser har selv bedt om at få nattevagter, da det passer ham og familien bedst.

Tremandsnathold Håndværker Scott Fraser møder mig i entréen til hovedbygningen. Iført briller, sort T-shirt, orange sikkerhedsbukser, matchende vest og sikkerhedssko er han klar til otte timers natarbejde.

IC4-værkstedshallen er blottet for menneske. Kun de regelmæssige luftudledninger fra generatorerne bryder stilheden i det store rum. Inden aftenens egentlige arbejde sparkes i gang, mødes Scott med kollegerne Sean Peter Sime og Andreas Besser Rasmussen.

Ved kaffeautomaten startes vagten.

De tre fylder koffeindepoterne op, mens aftenens plan bliver gennemgået.

Får prøvet nye opgaver Det er kort tid siden, de på IC4-værkstedet i Sonnesgade besluttede at øge mængden af »skæve vagter«. Et nathold består af de samme tre håndværkere, der syv nætter i streg har nattjansen. På den måde kommer de ind i en søvn- og arbejdsmæssig rutine. I aften er det holdets tredje nattevagt sammen – og Andreas’ tredje nogensinde:

à

Det er mørkt i Aarhus, og værkstedet i Sonnesgade fremstår lukket bag det pass­wordlåste gitter. Parkeringspladsen er tom, og den ellers livlige arbejdsplads virker lukket og slukket for natten. Klokken har netop rundet 22.

I dagtimerne er der 50 mand i IC4-værkstedet – et stort spring til de tre, der er mødt ind til at dække nattevagten.

»Det er lidt specielt at arbejde, når alle andre sover, og der er så få på arbejde. Heldigvis har vi et godt samarbejde,« siger Andreas, der er i gang med at reparere døren til førerrummet.

På trods af de alternative arbejdstider kan han godt finde fordele ved de skæve arbejdstider: »Jeg har lært meget, da opgaverne varierer mere. Normalt laver jeg mange af de samme ting, så her får jeg prøvet noget nyt.« Egen chef for en nat Under toget går Sean rundt med pandelampen for at se, at alt er, som det skal være: JUNI 2016 • IND&SE •

23

»Jeg arbejder bedst, når jeg ikke bliver forstyrret alt for meget,« siger han og fortsætter: »Om natten er man sin egen chef, så jeg får prøvet meget af, som jeg ellers ikke ville gøre til hverdag.« Alene på p-risten Scotts arbejdsopgaver ligger lidt væk fra de andre. Han tester, om togene fungerer, inden de skal på morgentur. Testen foretager Scott ude i de respektive IC4-tog, så en stor del af vagten foregår væk fra selve værkstedet. Omtrent 600 meter er gåturen til p-risten, hvor togene står klar til at blive rengjort og tjekket.

Hele toget bliver gennemgået – selv højttaleranlægget bliver afprøvet med skotsk dialekt. »Ja, det er godt, at der ikke er passagerer, der lytter med,« griner Scott, inden han manøvrerer sig gennem toget, hvor han kigger efter fejl og mangler.

Sender søn i skole om morgenen Selvom Scott bruger det meste af natten alene i mørket, er han selv godt tilfreds: »Natarbejde passer rigtig godt ind i min hverdag. Når jeg kommer hjem, kan jeg nå at sende min søn i skole, inden jeg går i seng, og eftermiddagen kan jeg bruge med min kone, der er på barsel,« forklarer han, inden han kigger på klokken og konstaterer, at »frokosten« nærmer sig.

Inden de tre går op og nyder en velfortjent omgang natmad, bevæger jeg mig tilbage over den mørke parkeringsplads. Selvom klokken nu er 1.45, er der stadig lidt over fire timer, til natholdet får fri og kan nyde deres velfortjente søvn.

Så mange DSB’ere arbejder om natten: 250-300 medarbejdere arbejder om natten i hverdagene inkl. fredag.

190-210 medarbejdere arbejder om natten i weekenderne.

Det drejer sig om: • Lokomotivførere • Togførere • S-togsrevisorer • Håndværkere • Klargøringsmedarbejdere • Salgsassistenter i Kort & Godt 7-Eleven.

Natarbejde ses som udgangspunkt fra kl. 1.30 til 4.30, dog uden at der nødvendigvis skal arbejdes i hele dette tidsrum.

24

• JUNI 2016 • IND&SE

Lokomotivføreren

»Jeg har hele dagen til rådighed« Lokomotivfører Carsten Friis Larsen har kørt S-tog i 36 år med aften- og nattjenester siden 1997. »Dengang gik min kone hjemme, vi var flyttet på landet, og knægten var blevet stor,« fortæller Carsten: »Vi havde hele dagen til vores rådighed, og det var skønt.« S-togene kører i hverdagene med 20-minuttersdrift fra ca. kl. 19 og frem til ca. kl. 1. I weekenderne kører togene også hele natten i halvtimesdrift.

Carsten nyder, at aftendriften er mere rolig, særligt fordi der er mere luft mellem togene, og der ikke er så mange cykler. Om aftenen og natten er det de mere uerfarne kunder, der rejser. »Dermed er der også en del mere vejledning. I weekenderne er det så de unge og ofte meget berusede kunder,« siger Carsten videre, der på trods af mange aften- og nattjenester aldrig har haft en voldsepisode, mens han har været på arbejde. »Jeg møder typisk ved 18-tiden, og ved slutningen af vagten kører jeg et af de sidste tre tog til Høje Taastrup og har fri ved 1-tiden. Det kan selvfølgelig være en ulempe i forhold til at have et socialt liv, for der er meget, man må sige nej tak til.« »Hvis jeg skulle give et godt råd til en kollega, der overvejer at køre aften/nat, så vil det være, at man bare skal møde verden med et åbent sind.« Carsten Friis Larsen er 60 år og har været lokomotivfører i 36 år.

Personaledisponenten

Salgsassistenten

»Det hænger rigtig godt sammen med mit familieliv«

»Jeg skal bruge tid på at vågne«

Tamim Vig Habib arbejder som personaledisponent i Driftscenter Danmark. Han skal sørge for, at der er togførere til hvert tog – også om natten. »Det hænger rigtig godt sammen med mit familieliv at arbejde om natten. Min kone arbejder primært om aftenen, så vi ser hinanden i dagtimerne og weekenderne. Og så er der altid nogen hjemme hos ungerne på 12 og 14 år.« Når cheferne er gået hjem, så har personaledisponenterne også en større beslutningskompetence. Og det kan Tamim godt lide. »Togførerne er mindre stressede om natten. De kigger forbi til en kop kaffe, og nogle af dem kommer ovenikøbet med kage. Det kendte jeg overhovedet ikke fra min tidligere arbejdsplads, så det er jo altid en god overraskelse,« fortæller Tamim og griner.

Det værste er, når togføreren får skældud af kunderne, fordi der er et tognummer eller noget andet, der ikke passer. »Det er vigtigt, at de har det godt ude i driften, og jeg gør mit bedste for ikke at begå fejl.« Uanset hvor meget Tamim anstrenger sig, kan han ikke finde nogle ulemper ved at arbejde om natten: »Jeg elsker mit arbejde og møder altid positiv og glad. Det giver en god karma.« Tamim Vig Habib er 43 år og har arbejdet i DSB i 1½ år. Før det arbejdede han i busbranchen.

7 dages natarbejde og 7 dages fri. Sådan har 45-årige Carina Vængebo arbejdet, siden hun startede i 7-Eleven for 14 måneder siden.

De syv dage, hvor Carina arbejder, møder hun kl. 22.00 og har fri kl. 8.30. Den uge er hun ikke meget til stede derhjemme hos mand og store børn. For hun kan ikke stå op kl. 18 og spise flæskesteg til morgenmad. »Jeg skal have masser af kaffe og bruge tid på at vågne.

Min kropsrytme fungerer sådan, og jeg har forstået, at det er meget normalt. Til gengæld er jeg meget til stede derhjemme i den uge, hvor jeg har fri.« Det tager halvanden dag for Carina at få vendt sin døgnrytme fra arbejdsuge til friuge. »Når jeg skal vende rytmen til arbejdsuge igen, går det lidt nemmere. Jeg bliver frisk, når jeg går på arbejde.« Der er mere tid til at snakke med kunderne om natten: »Der er mange faste kunder, særligt taxachaufførerne og det lokale politi, som patruljerer i området.« Carina har dog også sin del af berusede kunder og psykisk syge. En gang imellem bliver det desværre nødvendigt at ringe efter politiet, som heldigvis kommer hurtigt. »Særligt i weekenden er der mange berusede og sjove unge. En del af dem kender jeg i forvejen, og så skal jeg lige kommentere på den sidste nye næsering,« griner Carina, som holder af sine kolleger og den gode stemning: »Men det kan også være superhårdt. Jeg har fx tabt mig en hel tøjstørrelse, fordi jeg ikke får spist nok i den uge, hvor jeg arbejder.« Carina Vængebo er 45 år og har arbejdet i DSB i godt et år.

JUNI 2016 • IND&SE •

25

navne

25

ÅRS J U BIL Æ U M

25

Tekst: Hans Christian Hauerbach • Foto: Jonas Ahlstrøm

Ønsker du ikke dit jubilæum omtalt i ind&se, så skriv venligst en mail til redaktionen@dsb.dk og bed om at blive fjernet fra listen.

26.06.2016

Helle Vibeke Hansen Overassistent, Reitan, Nyborg

Henrik Pedersen Lokomotivfører, Drift F&R, Fredericia

28.06.2016

Efter 25 år i DSB ved Helle, præcis hvornår de kan forvente travlhed i butikken.

Løbende forandring

Jakob Wiedemann

Helle Vibeke Hansen har været med fra færgehavnstiden i Nyborgs Kort & Godt-kiosk. Udviklingen har været stor, men Helle står der stadig.

30.06.2016

I 25 år er de østfynske rejsende blevet mødt af et kendt ansigt og et højt ser­ viceniveau, når forplejninger og billetter skal købes på Nyborg Station.

Det var dog langtfra Helles originalplan, at det skulle blive til så mange år i DSB: »Faktisk var jeg klinikassistent hos en tandlæge til at starte med. Der var bare det problem, at mine hænder ikke kunne klare det, og jeg blev ved med at døje med eksem. Derfor var jeg nødt til at søge noget andet.« Efter en periode med arbejdsløshed opstod der pludselig en mulighed: »Min mand, der allerede arbejdede hos DSB dengang, hørte om en stilling på Nyborg Station, hvor de havde brug for en ekstra hånd ved telefonerne. Egentlig var det meningen, at jeg kun skulle være der et par måneder, men sådan blev det ikke.«

26

• JUNI 2016 • IND&SE

Søren Søgaard Stationsbetjent (A),Stationsservice, Område 4, Padborg

Specielt på fredage kan der være ekstremt travlt: »Når efterskoleeleverne skal hjem på weekend, og andre skal ud at rejse i weekenden, kan man næsten ikke se enden af køen. Så er det med at skrue tempoet op.«

01.07.2016 Thomas Arendal Jensen Trafikinspektør, Erhvervssalg & Media

Jan Nielsen Lokomotivfører, Drift F&R, København

Charlotte Gram Fisker

Daglig figur udadtil Som ansigtet udadtil kommer Helle også tæt på pendlerne i dagligdagen: »Det er dejligt, at man lærer folk at kende. Specielt morgenpendlerne har jeg fået en god relation til. Gennem årene har jeg mødt mange forskellige typer.

Det er både sjovt og spændende, men jobbet som frontfigur kan også betyde, at jeg indimellem fungerer som øretævernes holdeplads, når tingene ikke fungerer. Det lærer man at tackle, og heldigvis sker det ikke så ofte.«

50

Specialkonsulent, DSB Vlh A/S, P&K, Produktionsgrundlag (Telegade)

04.07.2016 Kim Brügge Aagaard Stationsbetjent, Stationsservice, Område 4, Kolding

15.07.2016 Jimmi Them Nielsen Lokomotivfører, Drift F&R, København

ÅR S J UBILÆU M

Ændringer i dagligdagen Som årene er gået, har dagligdagens arbejdsrutiner også ændret sig: »Det var meget surrealistisk, da de lukkede færgehavnen og åbnede stationen heroppe. Det gjorde, at min dagligdag blev vendt lidt på hovedet. I dag er fokus flyttet lidt væk fra billetsalg og mere over på bagværk og opfyldning.

Der er aldrig stille.«

Toginstruktør, Operativ Enhed Øst

16.08.2016

Knud Valdemar Christensen Overtrafikkontrollør, Overfartsområde Østersøen, Sekretariat

20.07.2016 Susan Thestrup Overtrafikkontrollør, Shared Service

01.08.2016 Per Johansen Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område J

3

Henrik Geer Bech Vinter Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område D

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

ny medarbejder

Johnny Ingemann Mortensen Lokomotivfører (K), S-Tog, Drift, Lokofører, Område B

Søren Ravnsholt Østergaard Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område D

Stig Carlsen Lokomotivfører (Ks), S-Tog, Drift, Lokofører, Område J

Lars Peter Sørensen Lokomotivfører (Ks), S-Tog, Drift, Lokofører, Område L

Peter Jarlkov Lokomotivfører (Ks), S-Tog, Drift, Lokofører, Område L

Jes Hundrup Sørensen

Robert Krøyer Larsen S-togsrevisor, S-Service, Team 3

Sammy Andst S-togsrevisor, S-Service, Team 1

Flemming Mai Lokomotivfører (K), Drift F&R, København

Helle Høegh Sjørup Teknisk assistent, DSB Vlh A/S, Arbejdsmiljø (Ar)

Søren S. Poulsen Håndværker, DSB Vlh A/S, FS, Komponent Mekanik, Hjulvk (Sonne) Håndværker, DSB Vhl A/S, Driftsværksted, S-tog/KAC/ KGC/24-7

Morten Jensen Håndværker, DSB Vlh A/S, FS, Servicesupport, Svejseværk (Ar)

06.08.2016 Berith Busch Christensen Overassistent, Rejsekort Kundeservice

07.08.2016 Kaare Jakobsen Stationsbetjent, Catering, LCKK (Østerport)

22.08.2016 Yahya Essaba Stationsbetjent (A) DSB Vlh A/S, Driftsv Diesel, Klg, Kastrup, KAC

Hvorfor kom du til DSB? »Egentlig fandt jeg jobbet ved et tilfælde, da jeg sad og surfede rundt på Jobindex. Jobbeskrivelsen ramte mig, og det lød rigtig spændende. Derfor mødte jeg op til en infodag i Telegade. Efter at Michael Skjalm havde fortalt lidt om jobbet, var jeg ikke et sekund i tvivl – det måtte jeg søge.

Arbejdsdagen er meget anderledes end de steder, jeg tidligere har arbejdet. Førhen har jeg været i mindre virksomheder, hvilket er en helt anden oplevelse end den, man oplever i DSB. Her er der en fast struktur, som giver en vis sikkerhed. Her er det kun ambitionerne, der sætter grænser.« Hvordan har opstarten været? »De første måneder har været rigtig spændende. I øjeblikket er jeg i gang med at tage mit første certifikat.

Det er et fire måneder langt forløb, hvor det skiftevis

40

ÅRS J UB IL ÆU M

Michael Sonne Hansen

Emil Gauguin-Reddersen er blevet udfordret på ny, efter at han 1. februar startede på Klargøringscenter Kastrup. er undervisning og praktik. Selvom underviserne er superkompetente, kan jeg bedst lide at have fingrene i maskineriet. Det er den måde, jeg lærer bedst på.

For mig er det vigtigt at vide, at min funktion i virksomheden har en betydning. Herude på KAC skal vi hurtigst muligt få toget tilbage på skinnerne. Hvis ikke jeg udfører mit arbejde godt nok, kan det have konsekvenser rundt i hele DSB. Derfor giver folk sig også fuldt ud i det daglige arbejde, hvilket skaber et rigtig godt fællesskab.« Hvad skal dine kolleger vide om dig? »Generelt ser jeg mig selv som et meget positivt menneske, som sætter stor pris på gode kolleger. Jeg prøver at holde mig aktiv og har allerede meldt mig til syvmandsfodbold. Det er jo vigtigt at komme ind på livet af sine kolleger, da man i det daglige bruger mere tid med dem end med konen.«

19.07.2016

07.08.2016

Paul D. Friis

Hasse Preben Kærgaard Rasmussen

Ingeniør, DSB Vlh A/S, Teknik, Materielsupport V (Sonnesg)

Stationsbetjent (holdleder), Stationsservice, Område 5, Herning

28.06.2016

26.07.2016

Steen Kjærgaard Mortensen

Karsten Laubjerg Petersen

Lokomotivfører, Drift F&R, Esbjerg

Håndværker, DSB Vlh A/S, Driftsvk, S-tog, St Eftersyn (Depotv)

Tune Andersson

02.08.2016

12.08.2016

Bent Jepsen

Mikael Bæk Kristensen

Håndværker, DSB Vlh A/S, IC4, IC4 Værksted

Håndværker, DSB Vlh A/S, Driftsvk, S-tog, Bagland og UF-Bænk

04.08.2016

18.08.2016

Henrik Vium Pedersen

Keld Eriksen

Stationsbetjent, Stationsservice, Område 5, Aarhus

Produktionsleder, DSB Vlh A/S, Driftsteam, Store eftersyn/reparation

01.07.2016 Ole Würtz Jochumsen Håndværker, DSB Vlh A/S, P&K, Komp., Infra (Sonnesg)

08.07.2016 Vagn Louis Hansen Stationsbetjent, DSB Vlh A/S, DV, Driftværksted Øst, Rangering

12.08.2016 Trafikinspektør, Rejsekortsystemer

JUNI 2016 • IND&SE •

27

Tekst: Hans Christian Hauerbach • Foto: Sine Fiig

Trafikinspektør, Kontraktstyring Soft FM

Kun ambitionerne sætter grænser

a Mille in t is r K r e r fø råret. Tog n af slagsen og fo i m e r f e d yldre anlig e Cyklisterne mngede en mere usædv e.

Henriksen fatore chokoladeguldbarr vandt den s

b s d s vore 



Indsendt af produktionsle der Søren Rosenkilde, Aarhus



Indsendt af togfører Kristina Mille Henriksen, København.

VINDERBILLEDET!

sen ille Henrik Kristina M le e d t ande vil blandt med sine n te s in gev rede er opford d kolleger, inv e d n e at s hende til et ind. derbilled

à

»Den 2. maj 2016 startede Vi cykle r på arbejde. Startede kl 04:20 fra Randers, kørte den direk te vej til jobbe t 38 km. Efter endt arbejdsdag går turen hjem igen. Vejret er fantastisk, så kan man jo lige så godt ligge lidt på, og Pøt Mølle har jo også nogle bakk er, altid godt med lidt ekstra træning.

Da jeg kom hjem, stod dagens km tal på 112 km, så er man jo ligesom i gang .«



salgsassiste Indsendt af p Høje Taastru Chris Hoff,

nt

à

»Billedet er taget i Borup. Havde haft ham med i toget på en kort tur fra Roskilde, hvor hans usædvanlige rejse»stil« skabte god stemning og mange smil.«

 à

s fra dte fire foto Chris indsen Det r. ne tio ka forskellige lo trup. fra Høje Taas udvalgte er

Indsendt af togfører Khawar Ali, København

 .

VIND!

sommer! n Så er det n: udsigte sommere merstemi B S D r e , der vis ng, som Tag et fotoden tidlige solopga ommersporarbejs t, t, e i toge ende fra tog rronen og r – og lign ning på pe der og udfordringe deguldbarre. dets glæ n kæmpe chokola get e agram tag – og vind ) op på Inst ere @dsb.dk. to (gerne fl l voresdsb ti Læg dit fo d n se edr elle kl. 9. De b #voresdsb en 25. juli d n g re a e d d n n a se, og vi Senest m mer i ind& . e m o rr k a b s ld to u deg ste fo pe chokola får en kæm

à à

»Det er mig (rød cykelhj elm og skæg) sammen med andre cykelvenner ved Brøndby Stra nd.

Vi har et cykelhold på seks personer som cykler sam men.«

Indsendt af fuldmæ gtig Ekaterina Yalt ykova, Høje Taastrup

Ekaterina sendte fire gode billeder fra forskellige stat ioner. Her fra Høje Taastru p.