Ind & Se - Dit Medarbejderblad | Nummer 11 / Juni 2015

Med Flemming Jensen rundt i DSB

IC4 har 931 afgange dagligt

Banedanmark om sporarbejdet

Birte er 75 og arbejder stadig

side 22

side 27

side 30

side 36

11 magasi n

N u m m er

ti l

dsb’s

11 • ju n i

m edarb ej d ere

2015

I lære i DSB

Rolf Stubbe er lærling i Vedligehold – og fjerdegenerations-DSB’er – mød ham og to kolleger under uddannelse side 31

Tem a

e c i v r e S agen d r e v h i er ger skriv 12 kolle e set med ic om serv s øjne. dere

indhold N u m m er

11 • 2015

08 H O L D E T

BAG

M U SEM SC H EF

H EN R I K

H AR N OW

K U N D ER N E

tema

SERV I CE

H V ERDAGEN

40 U D DA N N EL SE

DSB

27 PÅ

A R B EJ D E

F L EM M I N G

M ED

J EN SEN

navne

I C 4

O M D R EJ N I N G ER 7 5

O G

A R B EJ D ER

STA D I G

SPO R AR B EJ D E

V E ST F Y N

fø r

fritid DSB

TO P

30 35

43 38

Udgiver: DSB Redaktion: Maria Schouboe Sloth (red.), Brian Nebelong og Ane Marie Nielsen. Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lars Winge. Design & produktion: Datagraf Communications. Mail: redaktionen@dsb.dk. Distribution: Post Danmark. Web: dsb.dk/indogse. Forside: Håndværkerlærling Rolf Hilligsøe Stubbe fotograferet af Jens Hasse.

 leder }

Ad m.

d i r e ktø r

Flem m i n g

J en sen

Kære alle sammen Jeg vil gerne takke for den modtagelse, jeg har fået som ny administrerende direktør. Det er en fornøjelse at komme rundt på værksteder, depoter, klargøringscentre, stationer og administrationsgange samt i billetsalg, kiosker og tog. At opleve vores fælles arbejdsplads i fulde omdrejninger og mærke engagementet. I kan læse mere om en af mine ture rundt i virksomheden på side 22-26 her i bladet. Der er mange ting at være stolt over i DSB. Som ansat i mange år ser man det måske ikke så tydeligt, men som ny i DSB står det klart for mig. Bare de seneste måneder kan jeg nævne flere ting. I marts satte S-tog ny rekord for kunderettidighed med 96,6 procent. I april kårede en analyse DSB som tredjebedst i Europa. 7. maj viste politikerne os stor tillid og fik afklaret de sidste formaliteter, så en ny 10-årig trafikkontrakt kunne træde i kraft. Siden 1. maj har rigtigt mange i DSB knoklet for at hjælpe kunderne igennem sporarbejdet på Fyn. Det har ikke været let med mange kabelovergravninger og

ind&se • Nummer 11 • 2015

signalfejl, som har tæret ekstra hårdt på kundernes tålmodighed og humør. Vores kundemålinger viser dog, at DSB gør det rigtigt godt under de svære omstændigheder. Der er ingen tvivl om, at DSB fortsat skal udvikles og effektiviseres, så vi kan øge vores ejers og kunders tillid. For at opnå den vil kundefokus og medarbejdertrivsel være et nøgleområde. Det vil en sund økonomi og løbende forbedringer også være. DSB ønsker at være danskernes førstevalg som ansvarlig for et sammenhængende togsystem og til at køre tog. Det kræver et konkurrencedygtigt DSB målt op imod de store og pengestærke togselskaber i Europa. Men vi har en fordel. Vi er på hjemmebane og har en organisation spækket med stærke faglige kompetencer. Det bliver spændende og udfordrende, og jeg glæder mig over at være en del af holdet, som skal vinde tillid til DSB med endnu flere tilfredse kunder. Mange hilsner – og god læselyst!

»Der er mange ting at være stolt over i DSB. Som ansat i mange år ser man det måske ikke så tydeligt, men som ny i DSB står det klart for mig.«

! vidste du , at

BILLETKUNST

k o n t rak t

Gamle klippekort bliver til kunst

Trafikkontrakt i hus

Når de sidste klippekort i hovedstadsområdet er blevet stemplet i automaten den 30. juni, er det definitivt slut med klippekortene. Men som med så meget andet: Når man lukker en dør, åbner der sig ofte en ny. Således også med klippekortene, som kommer til ære og værdighed i hænderne på kunstneren Katrine Ikast, som har lavet både farverige billeder og æsker af de mangefarvede klippekort. Se mere på ticketart.dk.

...

DSB ejer 735 bygninger. Bygningerne udgør i alt ca. 750.000 m2.

Den politiske aftale om en ny trafikkontrakt mellem staten og DSB lå klar i marts som et forlig mellem regeringen og støttepartierne SF og Enhedslisten. Torsdag den 7. maj blev aftalen stadfæstet efter en godkendelse i Finansudvalget. Det betyder, at DSB nu har papir på retten til at køre tog i Danmark de næste 10 år. Kontrakten stiller store forventninger til DSB om fortsat at blive mere effektive, levere flere togafgange, flere siddepladser for pengene og få flere kunder. Test din viden om kontrakten i DSB-dysten på side 42. Kontrakten findes på trm.dk.

...

Heraf er 298 stationer, 161 boligejendomme, 9 værkstedsanlæg, 1 kursuscenter og 1 museum.

... 112 af stationsbygnin-

gerne er bevaringsværdige eller fredede.

n o t er

... Den ældste bygning, DSB ejer, er Roskilde Station fra 1847, og den nyeste er komponentværkstedet i Aarhus fra 2012.

... DSB ejer også 850

arealer, som tilsammen udgør 7.700.000 m2, hvoraf de 3.300.000 m2 er til salg.

... DSB råder over 249

boliglejemål og 2.461 erhvervslejemål, hvoraf 443 er udlejet til eksterne.

... Ejendomme til salg

og udlejning kan findes på DSB Ejendommes hjemmeside. Her kan du f.eks. finde kontor- og butikslokaler til leje i stationsbygninger rundtom i landet og alt fra godsarealer til villaer til salg. Se mere på dsbejendomme.dk.

id é er

Kunderne tages med på råd Flere af DSB’s faste kunder modtog i begyndelsen af juni en mail, hvor de blev opfordret til at komme med deres ideer til at udvikle personlige togkort eller billetter. Det sker på en særlig digital platform, hvor kunden kan aflevere sine input, stemme på andre kunders ideer og også dele dem på sociale medier. Den sidste del gør det muligt at se, hvilke ideer, kunderne interesserer sig mest for. Allerede ved redaktionens slutning 4. juni var der kommet godt 40 gode ideer ind. Ideerne bliver samlet sammen undervejs og sendt ud til de ansvarlige på områderne, så de kan vurdere, hvordan ideerne kan bruges.

Har du ideer til ind&se? Skriv ideer eller kommentarer til redaktionen@dsb.dk.

2015 • Nummer 11 • ind&se

 interview }

T E K S T : M E T T E W A L L A C H • F O T O S : J O N A S A H L S T R Ø M

Jernbanemuseet er for alle 6

Henrik Harnow, 54 år • Chef for Danmarks Jern banemuseum siden 2012. • Har desuden Odense Bys Museer og Industrimuseet Frederiks Værk på sit CV. • Fraskilt og har to børn på 16 og 18 år. • Bor i Odense og cykler for det meste til arbejde. • Når han skal til København, tager han selvfølgelig toget. • Elsker langvarigt fysisk arbejde. Kører mountainbike og kører MTB Marathon på 104 kilometer i Hillerød hvert år. • Spiller guitar i et indierock band, der i sin storhedstid opvarmede for Peter Sommer.

ind&se • Nummer 11 • 2015

Da Henrik Harnow startede som museumschef i 2012, havde han store ambitioner, og de er bestemt ikke blevet mindre med tiden. Med en ny strategi har han sammen med DSB og Banedanmark en plan om, at Danmarks Jernbanemuseum skal være »lige så godt som de bedste« Hvad er kernen i den nye strategi? »Museet skal være veldrevet og for alle. Vi skal tiltrække børnefamilier, men også andre typer gæster. Derfor skal museet drejes over mod en bredere kulturhistorisk tilgang. Vi er f.eks. i gang med at forberede en udstilling, der hedder »Drømmenes Kupé«, som er historien om at rejse ud i den fjerne verden med tog. Vi vil vise kontrasten mellem den gammeldags, meget styrede rejse, hvor fruen kom i kjole, og så den mere kaotiske interrailrejse, hvor selve rejsen er dannelsen og målet med turen. Det appellerer til et bredere publikum.« Hvordan vil I tiltrække børnene? »For mange børn er vi det første møde med museumsverdenen. Det skal være en god oplevelse, men der skal også være læring. Vi har derfor bygget en stor banegårdslegeplads med stationer og tog – vi kalder den Børnebanegården. Når de har leget på legepladsen, er det nemmere at tage dem med ned i museet og sige: Se, den har du lige leget i. Det er ikke rocketscience, men det fungerer.« Hvilke aftryk har du sat indtil videre i dine knap tre år som chef for Jernbanemuseet? »Jeg tror, at det er min vilje til at tænke langsigtet. I en stor kulturorganisation

er man nødt til at holde fokus i en årrække, hvis man skal nå større resultater, og det har bestyrelsen og jeg været meget enige om.« Du har i den proces måttet lukke nogle afdelinger rundtom i landet. Hvordan er det gået? »Man lukker noget, fordi man vil have noget andet, men samtidig mister man også noget værdifuldt. Hvis gejsten skal fastholdes, skal alle være med på, hvor vi skal hen. De behøver ikke være enige, men de skal vide, hvad der sker. Én af udfordringerne har været at holde på vores frivillige medarbejdere, som er en vigtig del af museet. Derfor tog jeg på turné til vores afdelinger og fortalte dem kendsgerningerne og lyttede til dem. Det har blandt andet resulteret i en bedre dialog, 110 individuelle frivilligkontrakter og gode faciliteter på museet, hvor de frivillige kan overnatte, når de er her.« I har det bedste MTAPV-resultat i hele DSB. Hvordan gør man det i en tid med forandringer? »Jeg vil gerne tage mine forbehold. Vi er kun 15 mennesker, så der skal ikke meget til for at få et andet billede. Men jeg bilder mig ind, at vi er gode til at være et sted, hvor der ikke er noget hierarki i

MY 1112 er et af de MYlokomotiver, der blev leveret fra 1954. Museet har også MY 1101, som var det første MY, der blev leveret.

dagligdagen. Viceværten skal have lyst til at komme ind på mit kontor, og servicemedarbejderens arbejde er lige så vigtigt som det, der udføres på kontorgangen. Derudover prøver vi at arbejde med, at man kun er så stærk som sine argumenter. Hvis folk er dygtige, får de mere ansvar. Jeg tror, at medarbejderne bliver gladere og langt bedre til deres arbejde, hvis de får ansvar.« Hvad interesserer du dig mest for på museet? »Jeg kan godt lide vores jubilar fra sidste år, MY 1101, der var det første GM-lokomotiv i Danmark. Det har en fantastisk historie i sig, der handler om dansk teknologi, Velfærdsdanmark og om Danmark og USA efter krigen. 1.500 heste og banemotorer er ikke nok for mig. Det skal være mennesker, der er kernen.«

»Vi vil vise kontrasten mellem den gammeldags, meget styrede rejse, hvor fruen kom i kjole, og så den mere kaotiske interrailrejse, hvor selve rejsen er dannelsen og målet med turen,<< siger Henrik Harnow.

Gratis adgang Både DSB’s og Banedanmarks medarbejdere kan komme gratis ind på museet.

2015 • Nummer 11 • ind&se

 holdet bag }

Det store eftersyn TEKST: TANIA LEITON • FOTOS: K ÅRE VIEMOSE

Et stort eftersyn på et IC3-togsæt tager 14 dage. Togsættene kommer til stort eftersyn efter 800.000 km, som svarer til 2,5 år. På værkstedet i Sonnesgade arbejder 38 håndværkere intenst med en aktivitetsliste på over 1.000 punkter; fra udskiftning af sæder, gulvtæpper og toilettanke til rengøring af klimaanlæg og elskabe. Vi har fulgt fire medarbejdere, som hver især er med til at følge toget godt på vej ud på skinnerne igen 8

ind&se • Nummer 11 • 2015

Piller af og sætter på »Min opgave er at »splitte kabinen ad« og bagefter montere det hele igen. For eksempel piller jeg mellemdørene ud, udskifter ødelagte vinduer og fjerner loftsplader, så mine kolleger kan komme til. Ved dette eftersyn udskifter jeg også balustrene (gelænderne, red.) til vores nye røde DSB-farve. Det er vigtigt med et godt samspil i arbejdet og aftaler om, hvem der gør hvad hvornår, så vi ikke går i vejen for hinanden. Mine kolleger er ligesom min familie, vi kender hinanden på godt og ondt og følger med i hinandens liv. Når vi arbejder så tæt sammen, er det vigtigt, at vi er vedkommende over for hinanden, og at der er plads til tosset snak. Jeg møder ved 5-tiden om morgenen til min 9-timers vagt. Den ene uge arbejder jeg fem dage i træk, og så er jeg også godt brugt. Heldigvis arbejder jeg så kun tre dage i den næste uge.«

Kjeld B. Johansen er oprindeligt tømrer og har siden 1990 foretaget store eftersyn. I alt 33 år i DSB.

2015 • Nummer 11 • ind&se

 holdet bag }

Forbereder eftersynet »Som teamkoordinator forbereder jeg eftersynet, i ugen op til at det kommer ind. Jeg tjekker alle de indmeldinger, der har været på togsættet, bestiller reservedele og laver arbejdsplan, så det ligger klar til håndværkerne. Der er typisk omkring 60 indmeldinger, og disse opgaver ligger ud over de 1.000 aktivitetspunkter, som håndværkerne skal gennemgå ved et stort eftersyn. Der kan også være uregistrerede fejl, som vi finder undervejs i eftersynet. Jeg har en god afveksling mellem min pc-plads og toget. Hver tredje uge er jeg med til at skille toget ad og har en særlig opgave i at renovere de lysbånd, der sidder i loftet. Vi kalder os for »de ældres eftersyn«, fordi de fleste af os har været her i mange år. Det er også rart, når vi får lidt ungdom ind, så vi kan få gennemsnitsalderen ned.«

Søren Urbak 59 år, kom til DSB i 2005 med en baggrund som autoelektromekaniker.

Klargør toiletter »Jeg startede i lære som maskinarbejder på Centralværkstedet som 19-årig. Mest fordi min søster også var der, og nu har jeg været her i 23 år. Min primære opgave er at udskifte toilettankene, og det kræver, at jeg har en del beskyttelsesudstyr på. Der er ikke meget plads til opgaven, så det kan godt blive lidt besværligt at håndtere. Jeg udskifter og samler også de andre vvs-dele på toilettet og tester, at alting virker. Hvis jeg er hurtigt færdig, hjælper jeg mine kolleger med at montere loftplader og andre ting. Der er et fantastisk kammeratskab på værkstedet, og vi kender hinanden rigtigt godt. Jeg er på nedsat tid, fordi jeg har en søn, der går på specialskole. Det er dejligt, at jeg har en arbejdsplads, der kan imødekomme mine særlige behov for at være der for min søn.«

Nina Jensen er uddannet maskinarbejder, har været i DSB i 23 år og er ene høne på holdet.

ind&se • Nummer 11 • 2015

Sætter strøm til »Vi er otte elhåndværkere på toget. Jeg er ansvarlig for at udskifte og teste el i overvognen, for eksempel om infodisplays virker. Derudover er der rigtigt meget støv i elskabene, som jeg skal rengøre med en særlig støvsuger. Det er efterhånden rutinearbejde, og de fleste opgaver ligger på rygraden, men det er stadig sjovest, når vi skal teste. Hvis der er en fejl, kan det være en spændende udfordring at finde ud af, hvor fejlen ligger. Jeg startede i DSB i arbejdsprøvning og tog derefter en efteruddannelse som automatikmekaniker og tog også mine praktikperioder i DSB. Heldigvis blev jeg ansat efter endt uddannelse. Det er den gode stemning, der driver samarbejdet. Vi har det rigtigt sjovt med hinanden, og der er en særlig humor – det fedeste er helt sikkert det kollegiale.« 11

Mads C. Pedersen 44 år, har været i DSB i ni år og oprindeligt uddannet autoelektroniker.

2015 • Nummer 11 • ind&se

K underne & os T ekst o g fotos : B rian N ebelon g

Ældre Sagen og medarbejdere fra DSB’s servicecentre tager flere gange årligt ud i landet for at gøre rejsekort, Rejseplanen og de digitale billetsystemer lettere at forstå for vores ældste rejsende. ind&se har talt med fire kunder fra Fredericia, som sammen med 29 andre brugte en eftermiddag på at blive klogere på nutidens billetter

Et fortrinligt arrangement

Besværligt med rejsekort

VAGN OG ASTA ANDERSEN

IRAM GARD

MARGIT CHRISTENSEN

Har ikke rejsekort

Har rejsekort

Vi rejser ikke meget mere end to gange om året lige nu, men vi ville gerne vide mere om, hvad der venter os, når vi ikke længere har kørekort. Arrangementet i dag var fortrinligt. Vi er blevet meget klogere og har fået svar på vores spørgsmål, så vi er meget tilfredse. Vi synes ikke, det var så svært at forstå, hvornår man tjekker ind og tjekker ud, så når vi ikke har kørelejlighed mere, får vi os et rejsekort. Især fordi de tog 100 kroner for billedet til kørekortet. Hvis vi havde vidst, at det var gratis at få taget et billede til rejsekortet, så er det lige før, vi havde bestilt det i stedet for.

Arrangementet i dag var meget fint. Jeg har fået svar på alle mine spørgsmål, men jeg er ikke blevet gladere for mit rejsekort. Det er meget besværligt, det er næsten ikke til at kapere, synes jeg. Det er svært at finde ud af, om det er billigere med rejsekort end med billet. Det er for meget at kræve, at jeg skal studere Rejseplanen for at få informationen. I stedet skulle klippekortene bare blive. Det kan vi alle finde ud af, der skal vi jo bare stemple én gang. Nogle af os bruger en rollator, det er stressende at skulle huske at stemple ud også. Især når man ryster, og folk råber, at vi skal gøre det hurtigere. Det er for meget.

Jeg er her i dag, fordi der var nogle ting, jeg ikke vidste. F.eks. hvilke busser jeg ikke kan bruge mit rejsekort i. Og jeg kendte godt til Rejseplanen, men ikke til, at der var billigere priser på visse dage. Det har jeg fået svar på nu, så jeg er meget tilfreds med oplysningerne, jeg har modtaget på mødet. Jeg har kun ros til DSB og Ældre Sagen. Jeg rejser ikke så meget, men jeg er glad for mit rejsekort. Det giver mig en tryghed. Min bror er syg og bor i Roskilde. Hvis jeg f.eks. bliver ringet op midt om natten, behøver jeg ikke at tænke på at købe billet, jeg tjekker bare ind og ud med mit rejsekort. Derfor har jeg også altid penge på det.

ind&se • Nummer 11 • 2015

Rejsekortet gør mig tryg

Tema

e c i v ehrverdagen S i iver r k s r e g 12 kolle ce set med i om serv s øjne. dere

fra 12 kollegiegre hjørner af forskell skrevet dette DSB har udgangspunkt i tema med på DSBsk. Service er blevet Artiklernbeet af to til i lø dage i maj, en i hektiske n og en i Odense. Københav læselyst Rigtig god STING : KLAUS HOL DETTE TEMA LLE FOTOS I A • H T O L S E A SCHOUBO TEKST: MARI

Service på DSBsk Service på DSBsk sætter rammen for temaet her, hvor 12 kolleger fortæller om service i hverdagen. De tre serviceløfter er: • Rent, pænt & trygt • Høflig & hjælpsom • Klar besked Målet med Service på DSBsk er at levere en god, ensartet service hver gang. I februar begyndte uddannelsen i Service på DSBsk, som alle kundevendte medarbejdere skal igennem.

Salgsassistent Heidi Skaunborg på arbejde som journalist.

Se mere om Service på DSBsk på abc.

2015 • Nummer 11 • ind&se

Service GSASSIS TEKST: SAL

KAUNBORG TENT HEIDI S

n e d e m e d j e På arb

nborg nt Heidi Skau kunSalgsassiste ordan hv e, øg rs ved ville unde de servicen derne opleve lletautomater. bi f.eks.

e c i segruvide

søge, i dag under en l a k s g e J af alg. nse Billets erer på at blive mødt på DSBsk! e d O r e t e d Ste f service derne reag hvordan kun om er en vigtig del a e, s serviceguid

mig til en Jeg henvendte . de ui eg ic rv se ti n er på tlig stod forres Vita Hermanse nde, som egen ku an h ad e. hv l, Rejserådgiver nd ge d ti er åben og opsø . Jeg spurgte in en ave kø h e« ar r »b ge gulvet, og hun Vita spør skulle da «. an en h ld og , fæ i le ul år sk Kunde 1 »g r hjælp. enhavn. en har brug fo en billet til Køb nne lbi ind til, om kund bt kø r am, om jeg ku ha h n e rer, at hu Jeg spurgt ge på t var de n øg og , td Kunden forkla • Undgå at pe : automaten DSB´s bille i et at d dine am d, ø h m ve ed e m lp og r en ø æ og et F hj kund am, let på nett . g fik hjulpet h d midnat. Je ! ve rktøjer, f.eks r på te k væ if is på fr sk du r t ke an h • Arbejde hvor nem den normalt ik , er er epenne, da t ov gl t gde ku vi re t at ne de e, er hend gulvet, e dikhan var impo trykke! det kan virk Vita forklarer dit tigt at skabe k selv lov til at på billetten, og fi og nedlaår an e st H nd r. m re so va te , t m to ru de eget rum i rigtige da køber ing! dende. lidt for tid gøre, når du ! earning by do met. Tramp L på n te at ad h gl at det vil der al er g w ne si ie di er e rv js rk te æ re m in n g at ntakt Kunde Så tog je du • Søg øjenko Vita, om han ke den på nettet. af ik fødder, inden gt jo , men g ur en je sp nd er ku et øv med en. å beh Han var blev går ud til kund an ventede op og siger: »S h en kspektér, hvis re m na , og lp æ en hj gg Ret ry ønskulle have kunden ikke var »nok« vente i kø!« ken. Bred dine om, hvordan spederet. Jeg en ek e øjenkontakt. nd iv er ku . bl sk r ud kat ge æ de la ør på tr Jeg sp skulderb kunne de. Selve det at bt, servicen. Hun Træk vejret dy t mere pågåen s vedet lid an h og g, rhun oplevede le • Lyt med ho pe g en adgang til si m e du r so dt få k en så gi nv , og nik en he rå tt a sk it lle t på V bi e. t ge m at le ke no godt lide, din rolige stem , og hun fvar: »Lad os se gerne bekræ e. Hun fik svar ut-kommentar sl vise, e! sonlig t til hend ic tende for at rv se r pe « su t! tået var en mere af de at du har fors syntes, at det : ndens behov. et d ku ø n m e d I ti g i frem in n e n tj te e a b lv m uto med Mere se årrække ita • Mød kunden Hjælp ved a er nem den sidste tre og venter. V en på ig let smil. Knib ar ok h et fl i nV en ku år dt Der st kan ude blan n n ed smilet? hu lle m Efter t, t ro de ge ed no m er r arbejdet l slår ua mikroan en en mødet: ld spørger, om de em nd Ho ic rv ku se ser sig, at ores nye vi V blot 3 et e. på D e . rn ne us ed de er pa m en på nd e en ge ku hjælp nd • Husk hinand g til Kastrup, m , at vi skal opsø sekunder, ve or på yb de oplep N e go to a fr en de ne t tj le lle al be n har bi jse fra tilbage til de d at e dem med at velser, I får ve tet sig for at re kaktivt og hjælp r via le dybe vejrtræ lp el æ e dr hun har beslut hj er n an at e si m lp to er . æ hj ud i au . Vita tilbyd ning, og pust dere. sig selv enten at mennesker vi Odense i stedet på, og ekser nu klar til ed Du e. m få k rn de ´e no er al pc t Det sk ste ere kundei automaten, de møde den næ lp i billetr på mere og m æ de t frem på en hj ile by t, en n ny sm et ud de s ti ed te m lFre kunde m g. peditionen slut for så ikke hjæ vej ud. regnvejrsda levende smil. ening, og hvor ghajer dem på tj an be sh lv lle g se vi Je . ge et salg r sin er på vej! Man får Vita ros fo pe vores kund Endnu en gang e m ulle jeg spare m so lp prog, eget hjæ ke: Hvorfor sk n m n tæ si k og ner i kropss no d he -Tijsen, træ åben nne jeg har valg t en ku en at Liva Echwald M r e: k! ld fo Ki e væ «. ad m lv gl mig se r af »Træd fre re gå med facon. De var med grundlægge raedFrem. book .com/T nsvinkel: Helle er og gik herfra sy n ov og de ere på: Face en dt m an kø Se go e e ng jd spri gøre mit arbe lse. strømmen og en god opleve ne på vej! hjælpe kunder doing Learning by lv. Vita nden tog jeg se ee ls Rosinen i pø at være jeg valg te selv blev optaget, så

ind&se •• Nummer Nummer 11 11 • 2015 • 2015

l Gode råd ti mødet med kunden:

Tove, Sanne anne fra Ode og Jonse Billetsalg vise øvelser. 3 re r her tre pe er ikke nok, titioner 8 er re, 10 er bare bedgodt!

TEKST: SALG SLEDER

/SALGSTRÆN

ER SUSANNE STARUP SIMO NSEN

Servicefitnes s

3-8-10

Med ca. 7.800 medarbejdere i DSB, hvordan mens en 10´er får vi så forstå giver meget ti lelse for nye vi fr edse og glade sioner, nye tilt kunder, som er ag og nye mål? Se lo ya le og taler godt om rvice på DSBsk DSB. skal præsenter Det viser jeg m es og implemen ed fi tn ess- øvelserne. teres hele veje Det kunne væ n rundt i virkre somheden, og fedt, hvis øvel hvordan får vi serne i 3-8-10 nye begreber kunne brede si som adfærdsv g rundt i værk urderingen 3-8st eder, opholdsr 10 helt ind un um, kontorer der huden? og køkkener. E t eksempel på at få 3-8-10 ind un der huden – Hvad betyde og så i bogstavelig fo r 3-8-10? rstand. I Servicemanua Den helt rigtig len beskrives e retning til »É forskellige pers t Sundt DSB«. onaleg rupper : togførere, perr N og le vil måske sp onmanagers, ørge: lokomotivføre »Hvad får jeg re, billetsælger ud af det?« e, servicemedar Prøv det! Du m bejdere og 7-E ærker det med leven-medarbejd de t samme. Du gø ere bl.a. med r en forskel, vurderinger af og det gør en 3-8-10-adfærd forskel på dig. i arbejdssituati Øvelserne give oner. r mulighed fo r 3 giver utilfred af veksling og sjov se kunder, i hverdagen. med 8 fås tilfre Sk if t se lv øvelserne ud dse kunder, og del dem med din kollega.

Klip siden ud og hæng op – og ta' så lig e en 10'er.

Træn dig ti l

3-8-10 På de tre foto s herover illu streres tre simple øvelse r, som kan ud føres de fleste steder i DSB, og som kan hjælpe til at få 38-10 ind unde r huden. Uanset om vi har stillesidde nde arbejde eller fy sisk krævend e arbejde, er øvelserne gode for blod omløb, muskler og kr oppen i det he le taget. Og så viser de , at 3 ikke er nok, mens 10 er det beds te:

Tager du 3 re pe får du ikke såtitioner, meget ud af det. Tager du 8, får du mere ud af det. Tager du 10 , giver virkelig noge det t!

2015 • Nummer 11 • ind&se

Service

TEKST: ME T TE FREDERIKSEN, KUNDEHENVENDELSER, OG BELL A SLOT T WESTERBERG, INDL AND CALLCENTER

Fra fejl

til løsning 16

Kunderne skal have klar besked. Men hvad sker der, når skærmene eller andet udstyr går i sort? Det er en ganske almindelig tirsdag eftermiddag. Vi står på Hovedbanen og venter på S-toget. Mens vi står der, opdager vi, at en af skærmene på perron 12 er gået i sort. Der er tilsyneladende kommet vand ind under skærmen. Vi ringer til det fælles nummer for fejlmelding af udstyr på telefon 2 x 3353 og fejlmelder skærmen til en venlig

kvinde i den anden ende af røret hos Servicecentret og Overvågning. Da samtalen er slut, kommer vi til at snakke om, hvad der egentlig sker med fejlmeldingen, efter at vi har lagt på. Hvem løber med sagen? Er der et udrykningsteam, der holder klar til at rykke ud? Hvor lang tid tager det, før skærmen igen er online? Sagerne bliver prioriteret Servicecentret og Overvågning fortæller, at der bliver lavet en sag på hver fejlmelding. Alle sagerne bliver prioriteret forskelligt: • Stationerne bliver opdelt i rød, gul og grøn ud fra kundemængden. • Fejl, der berører mange kunder, bliver lavet før fejl, der berører færre kunder. Fejlmeldinger ryger videre til enten DSB, Banedanmark eller kommunerne, som ejer hver deres områder af stationerne og skal sørge for, at fejlen bliver udbedret. Der bliver holdt styr på statistik over fejlmeldinger i en samlet rapport. Den, der indmelder fejlen, bliver ikke holdt informeret. Det er der ikke systemer til.

Mette Frederiksen og Bella Slott Westerberg arbejder normalt i Kundecentret, men ville til denne artikel undersøge, hvilken proces der går i gang, når man f.eks. fejlmelder en skærm.

ind&se • Nummer 11 • 2015

Hvornår er fejlen udbedret? Alle typer af fejl er prioriteret i en såkaldt SLA – Service Level Agreement. Her fremgår det, hvor lang tid der må gå, fra en fejl er indmeldt, til den er udbedret: • Fra 1 time til 2 uger, alt efter hvor mange kunder der rejser på den fejlmeldte station, hvilken type fejl der er tale om – og hvor meget tilsvarende udstyr der er på den givne station. • Kortest tid skal det tage ved elevatorer med fastsiddende kunder, fejl, der kan medføre risiko for togdriften, og fejl, der kan gå ud over personsikkerheden. Længst tid har ødelagte avisstandere. Bag om Servicecentret og Overvågning • Telefonen 33 53 33 53 er døgnåben. • Femten medarbejdere svarer på skift telefonen.

23.329 opkal d var der i 2014 til Servicecen tret og Overvåg ni ng om fejlmel dinger.

25608 mails

var der i 2014 til Servicecen tret og Overvåg ning om fejlmelding er. Flest i januar og december. Der er overlap i fejlm eldingerne.

Ivan Albers Smith og Kim Vilsøe interviewer Lennart Jensen.

de vse Sna pei rwerekoenndeen r T E K S T : S - T O Gs R E V I S O R E R I V A N A L B E R S S M I T H O G K I M V I L S Ø E

S-togsrevisorerne oplever tit på morgenvagterne i weekenderne, at perronerne flyder med affald. S-togsrevisorerne melder problemet til operationslederne, men har på fornemmelsen, at der ikke sker noget. Vi har sat os for at undersøge, hvorfor det er sådan, og om meldingerne kommer til rette vedkommende. Vi har talt med Lennart Jensen, som er serviceinspektør i Københavns centrum, om, hvad proceduren for rengøring af perronerne er. Hvordan prioriterer man rengøringen om natten i weekenden i centralafsnittet? »Den gamle bodeling mellem Banedanmark og DSB betyder, at det er Banedanmark, der har rengøringen af

>>Vi arbejder p.t. på at få med i den nye renholdskontrakt til marts 2016, at vi kan have en mand fast på om natten i det centrale afsnit.<< T ommas B rogaard , B anedanmark

perronerne, og det har givet nogle udfordringer. Derfor mødes vi med Banedanmark en gang om måneden med henblik på de fire fokusstationer: KH, Vesterport, Nørreport og Østerport. Banedanmark har foreslået, at der sættes en mand på hver nat i det centrale afsnit.« Lennart Jensen har selv en mand gående hele natten på KH, men da hans fokusområde er hallen og indgangspartierne, har han ikke tid til også at rengøre perronerne. Dog går han ikke forbi en enkelt pizzabakke, den samler han op. Hjælper det noget, at vi melder det ind, når vi oplever affaldsproblemer på perronerne? Lennart: »Ja, det må I meget gerne fortsætte med, det er vigtigt, at Banedanmark får alle meldingerne, så de kan følge op på dem og ved, der er et problem.« Hvordan ser du rengøringen af perronerne om natten i weekenderne i det centrale afsnit i forhold til Service på DSBsk, hvor »pænt, rent og trygt« er et af serviceløfterne? Lennart: »Det lever vi jo samlet set nok ikke op til 100 procent, men som sagt

kigger Banedanmark på muligheden for at have en mand fast om natten i weekenderne, og jeg tror på, at det bliver gennemført inden længe i det centrale afsnit.« Vi har spurgt Tommas Brogaard i Banedanmark, om de ser en fast natmand inden for kort tid. »I den nuværende renholdskontrakt skal vi gøre rent fra kl. 6 til 10 om morgenen. Vi prioriterer hovedbanegården. Vi arbejder p.t. på at få med i den nye renholdskontrakt til marts 2016, at vi kan have en mand fast på om natten i det centrale afsnit. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om det bliver en realitet, men det er det, vi arbejder på,« fortæller Tommas Brogaard.

Fakta: • Når Kundecentret modtager klager over rengøringen på perroner, sender de klagen videre til DSB Ejendomme, som står for kontakten til Banedanmark. • I 2014 modtog Kundecentret 43 skriftlige klager over rengøring på S-togsstationer, alt inkl. I 2015 har Kundecentret foreløbig modtaget 18 klager over rengøring på S-togsstationer, alt inkl.

2015 • Nummer 11 • ind&se

Er det nok at smile til kunden, eller SKAL man lave mersalg? Det undersøger Nicolaj Riber (på billedet bag skranken) sammen med sin leder Ismail Safi i denne artikel.

TEKST: SALG SASSIS

Service

TENT NICOLA J RIBER OG D RIFTSCHEF I SMAIL SAFI, KORT & GODT

H servicveeurddfaogens r d r i salget in ger

Vi salgsmed er fedt, nå arbejdere kæmper dagl igt fo r det gør det med lykkes. Vi laver opsa r salget. Salg er sjo vt lg et smil. Me n salg kan , mersalg og krydssal , og det g, o g så være en Ofte kommer udfordring og vi man som Kø afvikling vs. medar

bejder i et kryd mersalg spres mellem go Det er onsdag d sereftermiddag, folk har fået fri fr vice og mersalg a arbejde, og . perronen er fyldt Her er tre scen m arier, kommer hurtiged mennesker. Der t kø hvor vores prio ritering På S-togsperroner ved kassen. ne kører tokan blive udfo ge ne hele tiden rdret. Vi , og folk vil gern har bedt Søre e n Skovdal hjem. Franske hotdogs, kaffe og fa stfood er i hø Rasmussen, so jsædet, men m jo er førsteprioritet vores øverste direktør i Når der er en er at nå toget. kø , er det så ik Kort & Godt A ke den bedste /S, om kundeser vice hans bud på, hv at fo kusere på kø ordan af vikling frem vi løser nogle for mersalg ? af hverdagens udford ringer. Søren Skov

Direkt ør for Ko A /S svarer he rt & Godt r på Nicolai Ribers og Is mail Safis spørgsmål om udfordringer i salget.

dal: Jo, køaf viklin g er noget af det vigtigste for vores forret ning. Netop det, at kunderne sk al nå toget, gør, at det er den yp perste service. Min oplevels e er dog, at hvis kunderne i sk yndingen overser, at vi har to på tilbud, så bliver de skuffede, hvis vi ikke minde r dem om de t – men det sk al gøres på 2 sekunder, så in gen i køen op lever det forsinke nde.

Glade medar bejdere = glad e kunder Hvorfor bliv er der altid ta lt om kunder og aldrig om ne medarbejder ne, når det handler om service? Gla de medarbe = glade kund jdere er – i den ræ kkefølge. Hvornår er medarbejder nes trivsel vigtigere en d kunderne s?

ind&se • Nummer 11 • 2015

Mersalg i fo

rhold til stam kunder Service, køaf Hver morgen vikling kommer frøk eller mersalg en Caffe Latte melle m kvart over seks og halv syv. Det er fredag Hun er en af ef termiddag, de første kunder ve og folk er på ve d disken. Hun j på Store Be køber en stor caffe deda gsferie. En m latte hver mor or kommer gen og har skrabeko med sine tre børn rt. , og hun skal Vil det give have m ange ting, da mening at de skal ud på sælge op til længere rejs en hende? Er de e. Der samle t ikke bedre at spør s kø ba g dem. Hvor ge hende, hv skal jeg lægg ordan hun har det, mit fokus? e eller ønske he På at hun få nde god weekend r en god se rvice, og at ? jeg pakker he ndes varer og derm ed fokus på god Søren Skov se rvice og køaf dal: vikling, eller Rigtig mange skal jeg sælge op kunder tage på hendes va r toget rer? hver dag og er derfor ga nske rig tig t også Søren Skov stamkunder dal: i vores butikker. Fo Hvis hun alle r kunden og rede har købt fo r jer bag kassen er en bunke varer, det en tilfred skal mersalg sstillende kontak et kun bestå af de t, at man ke åbenlyse tilbu nder kundens vane d, hun evt. ikke selv r og i stor t om har set, og je fang kan give g synes, det vi kunden hend l være god se es foretrukne va rvice at pakke he rer, næsten nd es varer for he uden at hun spørge nde – også fordi r. Så jo, den det of te vil gode service er at være hu rt igere for køaf tale mere m ed viklingen. hende om al t mulig t ande t, men en gang imel lem skal vi m åske belønne hend es loyalitet med en gratis sm agsprøve – og på den måde la ve mersalg.

Søren Skov dal: Medarbejder trivsel og gl ade kunder hånd i hånd. går Det er umul ig t at drive en servicebutik , som vi gern e vil, uden til fredse medar bejdere. Der for taler vi i mine øjne re t of te om m edarbejderne måler tilfred , sheden, igan gsætter hand lingsplaner i samarbejde på personal e-

møder og m eget mere. M edarbejderne trivsel er ikke s vigtigere en d kundernes, men begges trivsel er vigt ig – og god delse skal og leså indeholde 10’er-adfærd over for med arbejderne.

TEKST: TOGFØRER E VA HENDLE Y

s n e g a d r e v H r e a m m e l serviciedtoiget I hverdagen kan vi togførere opleve situationer, hvor kunderne forventer mere, end vi kan give Det er altid et dilemma og svært at skulle skuffe kunderne. Det viser disse to eksempler: 10-årig rejser alene En mor sætter sin 10-årige søn på toget. Hun beder mig som togfører om at holde øje med ham undervejs og hjælpe ham af, når toget kommer til Aarhus. Jeg vil jo meget gerne hjæl-

pe, men jeg har mange andre arbejdsopgaver i toget, og vi er jo ofte alene. Jeg hverken kan eller vil love en kunde noget, jeg ikke er sikker på, at jeg kan holde. Selvom det for kunden kan virke som en lille opgave. Ældre dame med kuffert En ældre dame ankommer med en tung kuffert, som hun har svært ved

selv at løfte. Hun beder om hjælp til at få kufferten med om bord og senere af toget igen. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe, men min ryg kan ikke tåle at løfte alle de kilo, som kan komme på en arbejdsdag. Samtidig kan jeg jo ikke love, at jeg er der, når hun skal af igen. Jeg synes altid, det er svært at blive nødt til at skuffe kunderne.

Togførere slæber nødigt tunge ting for kunderne, da det er hårdt for ryggen. Men der kan være undtagelser: Eva Anita Hendley hjælper her en kunde op i toget med hans kørestol.

2015 • Nummer 11 • ind&se

Service MARKEDSSUP E T, SALG- OG

PORT

r e t s i v t DECENTR BYSKOV, KUN TEKST: ENA

Sådan

n o i t a u t i s du en

en om og give e, n e n o i t a u t i d id vende s positiv må Man kan alt ked til kunden på en Ena Byskov negativ bes ne artikels skribent, mener den

pegefinge ud eller løfte uden at skæld dskab ud. el få samme bu re, men alligev danne så ad, når jeg ser Jeg bliver så gl vi får n pler på, hvorda ver positive eksem gi e på læberne. D flere smil frem . ad n og gør mig gl mig inspiratio

en god opden havde jeg For en del år si sidder med En ung mand levelse i et tog. det på ler oppe på sæ sine store støv gfører går En kvindelig to modsatte side. n tilbahu efter kommer forbi, men lidt går hen en miljøpose og ge. Hun finder fte fødlø e t and, beder ham Kræver øvels på n bedste til de en til den unge m os øp ik bestemt ke de lægger milj e er n g ld hu æ Je på sk or at i hv selv derne, tager også mig igere havde sine dl og fra ti lv n em se ha hj or er hv m sædet, dderne æt kom tr fø e g tt je r sæ nå så . ks m r ha t, som ud, f.e fødder, og bede ke lige har gjor men går ik e, e er en m rn ke bø ik r og at b, sige er svært altid mand jo ned igen. Hun de tænkt. Det ader den unge av rl h te en g ef je m , og vt re ti si de blot vi se og vi an til noget po sin fornemmel vende tingene jeg helsiddende med mig, så bliver er øv g n. je be ke læ ik il på hvis asser af dre med et sm Jeg har ikke m ler ikke bedre. mler sa g je en sempler selv, m ek ud e de ld go n. æ ka sk g at e l je , k Ik ig ti eder har ofte fået m ation alle de st e ir ls sp ve in le op e ne en Den re ting dan jeg kan gø tænke på, hvor

Nogle gode huskeråd:

nge ste ting, så læ e lang t de fle og bruger l de lv • Du kan sig ha ne egen ba så, du bliver på tte gør jo og for »du«. De t. ik »jeg« i stedet nfl ko trapper en at du ikke op lv vil e, som du se handle andr be vores at til sk ice Hu rv • v den gode se behandles. Gi al vi altid sk t ig ul m dt vi . kollegaer. Så 10’er-adfærd dre med en servicere an

ind&se • Nummer 11 • 2015

mig, r og inspirerer Det imponere få vendt gaer formår at når gode kolle ks. være ed – kunne f.e en negativ besk nderne om en at fortælle ku positiv. – og gøre den togforsinkelse inspirerer Sjove skilte man rynder fortæller På skiltet heru res skod de e ke skal smid gerne, at de ik man at ng den forklari med i vandet, med op e ld skene til at ho es prøver at få fi ed rl de en sjov og an , syat ryge. Det er om g si l at tænke ti lk fo få at e måd nes jeg.

en Skiltet her er des rle sjov og ande lk til måde at få fo , om g si e nk tæ at skov. mener Ena By

Det er ikke altid, kunderne lægger mærke til servicemedarbejderne Ulrik Jensen og Allan Kristensen Hansen på trods af det orange tøj, men når kunderne er i knibe, ser de dem alligevel.

TEKST: SERVICEMEDARBEJDER, STRUER, ULRIK JENSEN OG SERVICEMEDARBEJDER, FREDERICIA, ALL AN KRISTENSEN HANSEN

Vi hjælper

også kunderne

Hvad foregår der i det skjulte? Som de fleste sikkert ved, består en servicemedarbejders arbejdsopgaver primært af at holde vores stationer pæne, rene og trygge. Men der foregår nok også andet, som ikke alle ved Vi laver også catering af togene om morgenen, handicapassistancer, håndtering af hittegods, informationer og ikke mindst kundeservice. Her vil vi i form af et par eksempler fokusere på, hvordan vi også ofte hjælper »nødstedte« kunder, når der opstår problemer i forbindelse med deres rejse. Tog sig af 8-årigt barn En børneguide ville aflevere en 8-årig pige, som ikke var blevet afhentet af en forælder, i Vejle. Billetsalget, som guiden ville aflevere barnet i, var desværre lukket. Servicemedarbejderen, der var i forhallen, tilbød sin hjælp. Pigen ringede til den forælder, der ikke havde afhentet hende ved toget. Pigen havde sat videokameraet til, så forælderen

kunne se, hvem der var i gang med at hjælpe hende. Det blev aftalt, at servicemedarbejderen hjalp pigen ind i toget, der kørte retur til Vejle, og alle var glade. Handicappet kunde forsinket En handicappet kunde var på grund af et forsinket tog i forbindelse med noget sporarbejde strandet i Fredericia, da den indsatte togbus var kørt. En hurtigttænkende servicemedarbejder kontaktede derfor serviceteamet, der står for bestilling af handicaphjælp, for at få hjælp til kundens videre rejseforløb. Det blev besluttet, at det bedste for kunden var at få en taxa til hendes hjemadresse. Servicemedarbejderen hjalp kunden ud til en ventende taxa.

Tog kørte med bagagen En regnvåd formiddag på en vindblæst Holstebro Station blev en servicemedarbejder opmærksom på en hulkende kunde, der fortalte, at hendes bagage og taske var med toget mod København, der lige var afgået, men hun og hendes cykel nåede det ikke. Medarbejderen forsøgte at berolige hende og sagde, at han ville prøve at hjælpe hende. Han kontaktede servicemedarbejderen i Herning og bad denne om at tage hendes bagage ud af toget, så ringede han til Kundeservice og forklarede situationen og fik en ny billet, som hun kunne trække i automaten. Hun kunne tage næste tog til København, og servicemedarbejderen i Herning afleverede hendes bagage til hende i Herning. 2015 • Nummer 11 • ind&se

 på arbejde }

København-Odense-Aarhus

t/r med Flemming Jensen tekst : S Ø R E N D A M M • F oto : R E N É S T R A N D B Y G A A R D

ind&se • Nummer 11 • 2015

. T

D U

R I

EMM

DSB´s nye adm. direktør, Flemming Jensen, besøgte i slutningen af maj kolleger i Odense og Aarhus for at opleve DSB på nært hold. ind&se var med på turen hen over landet.

I toget blev det til en snak med togførerne Rebecca Hørby Vindahl og Bent Larsen, som begge er fra Aarhus-depotet. 2015 • Nummer 11 • ind&se

 på arbejde } 27. maj

14:46 BILLETSALG, ODENSE Der er travlt i det nye billetsalg på Odense Banegård. Stationsleder Maria Linaa Holm lyser op i et smil, da DSB’s nye adm. direktør, Flemming Jensen, ankommer efter en travl morgen og formiddag med bl.a. et møde i direktørkredsen. Hun går ham i møde og viser rundt, mens de taler om kundernes behov, den nye butik og den nye, mindre DSB 1' Lounge.

15:06 LOKOMOTIVFØRERDEPOT, ODENSE

På en af de mange skærme på lokomotivførerdepotet på første sal kan man læse om en signalforbikørsel, mens Flemming Jensen spørger ind til lokomotivførernes daglige udfordringer, den lave arbejdsglæde i den seneste MTAPV, den digitale rygsæk, og hvordan turene planlægges.

15:46 TOGFØRERDEPOT, ODENSE

>>Vi kan ikke garantere, at politikerne vælger os til alle strækninger. Men det skal da klart være vores udtalte mål.<< F le m m ing J ensen

»Er det så her, I tjekker ind, når I møder?« spørger Flemming Jensen to togførere, der sidder ved den lille computer-ø i togførernes opholdsstue. Brian Lund Hansen og Lars Hedelund kigger op, og den næste halve time taler de tre om blandt andet tryghedsbemanding, ustabile THT'ere og togførernes oplevelse af bagsiden ved centraliseringen i DSB.

Stationsleder Maria Linaa Holm byder Flemming Jensen velkommen i Odense.

16:55 FØRERRUM ICL 58455, VESTFYN Flemming Jensen oplever fra første parket problemerne i forbindelse med sporarbejdet på Vestfyn sammen med lokomotivinstruktør Jan Eskildsen og lokomotivfører Henry Knudsen. Toget afgår 10 min. forsinket og må snegle sig mod Fredericia. Så er der signalfejl, derefter er et sporskifte lige ved at sende toget mod Kolding i stedet for Fredericia. I Aarhus aflyses toget. Kunderne må skifte til regionaltog – og forinden vente en halv time på Aarhus H.

ind&se • Nummer 11 • 2015

I førerrummet på ICL 58455 med Jan Eskildsen (t.v.) og Henry Knudsen.

»Vi er en stor familie her,« forklarer Jane Skov, som selv har været i DSB i 30 år.

fa k ta

19:01 TOGFØRERDEPOT, AARHUS Togpersonaleleder Jane Skov går Flemming Jensen i møde. »Ja, vi er langt fra Telegade. Her er lidt mere hjemligt,« fortæller hun og hentyder til de mange fotos, plakater og andre genstande, som nok ikke helt følger DSB´s designpolitik. »Vi er jo en stor familie her,« forklarer hun, som selv har været her i mere end 30 år. Flemming Jensen spørger Jane og de andre på depotet om den seneste MTAPV. »Det er en følelsesting,« forklarer en kvindelig togfører. »Kan vi ikke undgå enmandsbetjening?«

• Siden denne tur har Flemming Jensen været på besøg flere andre steder i DSB. Det gælder blandt andet flere værksteder, driftscentre, servicecentre, togpersonale og lokomotivførere og 7-Eleven. • Flemming Jensen er uddannet pilot og har en fortid fra både Forsvaret og SAS, hvor han sluttede i 2015 som koncerndirektør for Operations og talsmand for SAS i Danmark. Han er 56 år.

20:04 LOKOMOTIVFØRERDEPOT, AARHUS

Håndværker Per Møller har flere forslag til forbedringer til IC4. Her viser han Flemming Jensen motoren.

»Hvad har I brug for?« spørger Flemming Jensen de fremmødte lokomotivførerledere. »At alle de ting, der er blevet sat i gang de seneste år i DSB, bliver fulgt til dørs,« lyder et af svarene. »Vished om fremtiden i forhold til, når Midttrafik overtager GrenåOdder og NT lokaltrafikken i Nordjylland,« er et andet svar. Generelt oplever lokomotivlederne, at ændringerne i DSB og den nye strategi har skabt utryghed. For Flemming Jensen er det vigtigt at vise omverdenen, at DSB er bedst i forhold til konkurrenterne. »Vi kan ikke garantere, at politikerne vælger os til alle strækninger. Men det skal da klart være vores udtalte mål.«

28. maj

8:38 BOGIEVÆRKSTEDET, UF-BÆNKEN OG MOTORVÆRKSTEDET, AARHUS Lyden af jern mod jern hænger i luften sammen med duften af olie, metal og knofedt. Små kraner, boremaskiner og glad popmusik akkompagnerer samtalen mellem Flemming Jensen, vedligeholdsdirektøren og de lokale ledere Stig Kjersgaard Nielsen og Henrik Møller og fællestillidsmand Steen Rosenlund Nielsen. Der bliver talt lige ud af posen, da Flemming Jensen lidt efter møder håndværker Per Møller på motorværkstedet. Per har klare holdninger til IC4-motorerne og gode forslag til løsninger og forventninger til IC4.

2015 • Nummer 11 • ind&se

 på arbejde }

9:23 CNC-/LÆRLINGEVÆRKSTEDET, AARHUS »Hvor tror du, den højeste arbejdsglæde er i DSB?« spørger lærlingeinstruktør Claus Johansen. »Det er her. De her drenge møder ind kl. 6 hver morgen.« DSB har lige nu 8 lærlinge. »Og de bidrager fra dag et til produktionen på lige fod med resten,« supplerer teamkoordinator Steen Ebling.

09:41 IC4-VÆRKSTEDET, AARHUS Håndværkerne er her, der og alle vegne på toget, og når et tog er klar, ruller et nyt tog straks ind. Værkstedschefen Flemming Jensen viser sin navnebror rundt til en snak om mulighederne for IC4.

10:47 26

IC3-VÆRKSTEDET, AARHUS Der er mere olie her end noget andet sted på Sonnesgade. Køen foran håndvasken er lang. En kronraget fyr står i kø for at vaske sig. Hans ansigt og overkrop er sodet til. Nogle gange er de så beskidte, at en eller to vasketure ikke er nok, fortæller en håndværker grinende.

12:03 BILLETSALG/FORPLADS, AARHUS Forretningsleder Janni Tina Jakobsen viser rundt og fortæller blandt andet om forventningen til, når Midttrafik går over til rejsekort, inden turen går ud til Banegårdspladsen. Her møder Flemming Jensen stationsbetjent Martin Agersnap, der med et stort smil siger, at han har et »skodjob« – fordi det er ham, der samler skoddene op og holder stationen ren.

15:30. ICL 42, STOREBÆLT Rundturen er slut for denne gang. Tilbage står en oplevelse af, hvor kompleks en opgave DSB løser hver dag, og et lærerigt møde med en gruppe af medarbejdere, som har store kompetencer og et brændende engagement.

ind&se • Nummer 11 • 2015

»Hvor tror du, den højeste arbejdsglæde er i DSB? Det er her. De her drenge møder ind kl. 6 hver morgen.<< lærlingeins t ruk t ør C laus J o hansen , L ærlingeværks t ede t , A arhus

IC4

er kommet op i omdrejninger

TEKST: MORTEN TJERRILD • FOTO: JENS HASSE

Både i Jylland, på Fyn og på Sjælland bliver DSB’s passagerer nu betjent af IC4- og IC2tog. Rent faktisk er de to togtyper planlagt til at have knap 1.100 afgange om ugen og har haft det gennem lang tid. Alene på pendlerstrækningen mellem Kalundborg og København er der 314 afgange om ugen, og rettidigheden var i april på 95,3 procent. Og de kommende år vil der løbende komme flere og flere IC4-tog ud at køre på de danske skinner, hvor målet er, at der i 2019 skal køre 77 af de italienske tog rundt i landet med passagerer. Eksperter anbefaler I slutningen af 2014 barslede det schweiziske konsulentfirma Prose i samarbejde med eksperter fra de schweiziske jernbaner med en rapport om IC4- og IC2-togenes tilstand. Rapporten konkluderede, at det stadig var muligt at anvende IC4 som rygrad i landsdelstrafikken, som også DSB selv havde konkluderet, men at det krævede en række ekstra tiltag. Flere kolleger Rapporten anbefalede blandt andet, at DSB ansatte flere kolleger til at løse udfordringerne med IC4, og siden den anbefaling er der kommet 26 nye kolleger til på værkstederne og i tekniske funktioner. Ud over ekstra bemanding foreslog det schweiziske konsulentfirma, at man nedsatte arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at optimere togets motor- og bremsesystemer. Dette arbejde er også i gang.

Her kører IC4:

Bonusinfo IC4 kører i øjeblikket på Svendborgbanen dagligt i stedet for et beskadiget Desiro-tog.

Her kører IC2: Aarhus – København: 20 ugentlige afgange. København – Kalundborg: 314 ugentlige afgange. Slagelse – København: 10 ugentlige afgange. Aarhus – Esbjerg: 259 ugentlige afgange. Aarhus – Aalborg – Frederikshavn: 228 ugentlige afgange.

Kolding – Vejle: 40 ugentlige afgange. Odense – Fredericia: 213 ugentlige afgange. OBS!: Under sporarbejde vil antallet af afgange være ændret.

 IC4 }

7 ting, der skal på plads 28

Computersystemet i toget IC4-togets avancerede computersystem har hidtil givet en del problemer. Blandt andet har det givet for mange og forkerte fejlmeldinger til lokomotivføreren, som styrer systemet fra en skærm i førerrummet. En opdatering af softwaren har betydet færre fejlmeldinger og dermed færre forsinkelser. Der arbejdes dog kontinuerligt med at forbedre dette system.

ind&se •• Nummer Nummer 11 11 • 2015 • 2015

Skydetrin

Klimaanlæg

Aksellejekasser

Skydetrinnene ved dørene har været årsag til mange forsinkelser. Selv om en del af fejlene er fjernet, arbejdes der stadig videre med softwaren, som styrer skydetrinnenes bevægelser.

Klimaanlægget har haft problemer med at fordele varme og kulde jævnt i togets fire vogne. Det er blevet langt bedre, men der arbejdes stadig videre, især med varmefordelingen.

Der er konstateret revner i flere aksellejekasser på IC4-togene, og der er nu ved at blive indbygget nye støddæmpere på togene, hvilket vil forebygge nye revner sammen med ny bremsesoftware. I slutningen af 2015 vil alle tog have fået indbygget de nye støddæmpere.

R e t t idighed :

96 procent rettidighed kørte IC4 med i de fire første måneder af 2015. 91,2 procent rettidighed kørte IC2 med i de fire første måneder af 2015.

D rif t :

IC4-tog skal være i drift i 2019.

8.591 km mellem hændelser, der gav forsinkelser, kørte IC4 i de fire første måneder af 2015. 6.461 kilometer var gennemsnittet for 2014.

Togets motorsystem, powerpacken En arbejdsgruppe ser på, hvordan man kan optimere togets motorsystem, så trækkraft og gear fremover kommer til at fungere bedre.

Bremser

Frontkobling

Efter at et IC4-tog i 2011 kørte forbi et stopsignal ved Marslev på Fyn, er togets bremsesystem blevet undersøgt til bunds. Ved flere lejligheder er det siden konstateret, at toget bremser efter alle forskrifter og regler, og i februar blev den sidste barriere fjernet, da forbuddet mod at køre med fuld hastighed i løvfaldsperioden blev ophævet af Trafikstyrelsen.

IC4-togenes frontkoblinger er under ombygning. De ombyggede koblinger bliver mekaniske, og det vil nedsætte den tid, man skal bruge på at koble togene ved ophold på stationer. Ved udgangen af april var 29 togsæt blevet ombygget. Resten forventes færdige i løbet af 2015.

L æs m ere på

abc.

2015 • Nummer 11 • ind&se

 sporarbejde }

Hvordan står det til med sporarbejdet på Vestfyn? T ekst : M A R T I N S U N L A R S E N • FOTO: CHRISTOFFER REGI LD FOR BANEDANMARK

Mellem Odense og Fredericia udfører Banedanmark årets største sporarbejde. ind&se har mødt Banedanmarks trafikdirektør Peter Svendsen til en midtvejsstatus

Under opstarten af sporarbejdet var trafikken i adskillige dage hårdt ramt af forsinkelser. Hvordan synes du, at det er gået indtil nu? »Uanset hvor godt man forbereder sig, og hvor mange planer man lægger, opstår der desværre udfordringer undervejs. Det skete både under totalspærringen i påskeferien og igen under totalspærringen i Kristi himmelfartsdagene, hvor vi først fik åbnet til trafik igen nogle timer for sent. Derudover har vi på enkelte øvrige dage desværre haft en del sikrings- og ind&se • Nummer 11 • 2015

fjernstyringsfejl på strækningen med forsinkelser og aflysninger til følge, som vi ikke er stolte af. Men nu er det værste overstået. Vi er færdige med arbejderne inde på stationerne, og nu fortsætter vi med ballastrensningen ude på fri bane. Her har jeg en klar formodning om, at der opstår færre problemer, end vi oplevede i den første del af maj.«

Vi har besluttet at samle alt arbejdet på Vestfyn i år og så tage Østfyn næste år, så vi undgår at dele det for meget op og dermed skubbe det foran os og først blive færdige i slutningen af dette årti. Det går simpelthen ikke. Vi har fået en entreprenør med den hurtigst arbejdende maskine. Så vi arbejder så hurtigt, vi kan.«

Ballastrensemaskinen fik gravet signalkablet over flere gange. Undervejs fandt I på at trække et ekstra kabel langs sporene. Fortsætter I med det under fremtidige større sporfornyelser? »Ja, det er sandsynligt. Vi havde forberedt arbejdet ved at suge kablerne ned i en dybde, hvor maskinen ellers ikke skulle kunne fange dem. Derfor vurderer vi nu, om vi skal lægge et reservekabel ud ved lignende projekter fremover.«

Vi kan ikke køre lige så mange tog som normalt under sporarbejdet, og det kniber med pladsen til kunderne i DSB’s tog. Hvordan kan det være, at der kører så mange godstog i dagtimerne? »Tildelingen af kanaler til at køre tog sker ud fra et demokratisk princip. Vi tager i udgangspunktet samme procentandel fra hver operatør uanset kategori. Det er et fundamentalt princip for os som infrastrukturforvalter, at vi behandler alle lige. Fordelingen over døgn og ugedage sker jo i et samarbejde mellem operatørerne og os, så vi prøver at tilgodese de forskellige behov så godt som muligt. Derfor tilbød vi også kanaler i myldretiderne primært til passagerer mod så at køre gods på andre tider af døgnet.«

Sidste gang I arbejdede på strækningen mellem Odense og Fredericia, delte I det op og udførte det to somre i træk. Hvorfor skal det tage så lang tid denne gang? »Det er altid en afvejning af kompleksiteten og varigheden. Der er forskellige grader af omfang af ballastrensning og skinne- og svelleudveksling.

 uddannelse i DSB }

Nu er jeg fjerdegenerations-DSB’er Rolf Hilligsøe Stubbe Lastvognsmekaniker, 29 år

Rolf Stubbe står nede i graven på værkstedet i Aarhus. Han lyser op under et IC3-tog med sin olieindsmurte hånd. »DSB ligger i min opvækst, jeg har nok altid haft en skjult kærlighed til DSB, selvom det var tilfældigt, at jeg havnede her,« siger Rolf Stubbe. Han er halvvejs gennem tre års lære i DSB som lastvognsmekaniker, som uddannelsen hedder. »Jeg lærer at servicere tog og få dem ud på skinnerne igen. I reparation skifter jeg måske en motor eller fjerner en skiftecylinders bolte, mens jeg i eftersyn f.eks. skifter et brændstoffilter eller et luftfilter,« siger Rolf Stubbe. Den skjulte kærlighed til DSB stammer fra Rolfs eget stamtræ. »Min oldefar var lokomotivfører, min bedstefar var ingeniør, og min far arbejder som elektriker her på værkstedet, så nu er jeg fjerdegenerations-DSB’er. Det, synes min far er sjovt,« siger Rolf Stubbe. Rolf tog ikke den lige vej til et arbejde i DSB. Efter at drømmen om at leve af at spille fodbold brast, blev han blandt andet bager i Ecuador, hestefanger i Chile og rejseguide på Gran Canaria. Efter mødet med kæresten Camilla fik de datteren Lærke. Kort før fødslen spurgte Rolf sin far, om de manglede arbejdskraft på værkstedet. Det gjorde de. Rolf ønsker at fortsætte i DSB, når han er færdiguddannet i august 2016. »Arbejdet er fleksibelt, og det giver en stor frihed, så jeg vil meget gerne fortsætte her. Senere kunne jeg godt tænke mig at arbejde som lærlingementor. Her arbejder man med at hjælpe lærlinge gennem deres studieforløb,« siger Rolf Stubbe.

DlæSreBplads

som

KNAP 140 er er p.t. und re e jd e rb a d me e i DSB. uddannels talt med ind&se har . tre af dem

Brian Nebelong, der har skrevet artiklerne, i DSB som en del af sin udder selv i praktik annelse til journalist.

TEKST: BRIAN NEBELONG • FOTOS: GIT TE SOFIE HANSEN OG JENS HASSE

2015 • Nummer 11 • ind&se

 uddannelse i DSB }

Drømmejobbet for mig Lene Nielsen-Hedemann Trainmanager, slutningen af 50’erne

I den anden ende af landet står Lene Nielsen-Hedemann foran et Øresundstog. Hun kigger på sit ur, fløjter til afgang, træder op i toget og lukker dørene. Hun har arbejdet i tæt på fire årtier i flybranchen, blandt andet som stewardesse og kabinechef i Sterling. Nu uddanner hun sig som trainmanager. Efter at have oplevet tre arbejdsgivere gå konkurs søgte Lene et mere stabilt arbejde. Under søgningen fandt hun et opslag om at blive trainmanager i DSB. »Jeg så opslaget og tænkte: »Det er lige mig,« så jeg er lyk32 kelig for at få muligheden. Det er ikke alle arbejdspladser, der ser potentialet og er åbne for at få del i den erhvervserfaring, min aldersgruppe kan tilbyde,« siger Lene Nielsen-Hedemann. Uddannelsen løber over seks intense og kompakte uger, hvor eleverne blandt andet lærer om afgangssignaler, billetter og rejsekortscannere. »Vi sørger også for passagerernes tryghed i toget, så vi træner evakuering i tunnel, brandbekæmpelse, førstehjælp og konflikthåndtering,« siger Lene Nielsen-Hedemann, som nyder godt af sin fortid som stewardesse. »Begge job handler om at give god service til kunder, der skal frem til tiden. Jeg har masser af erfaring med højtalerudkald, skiftende arbejdstider og at håndtere situationer med sene ankomster og den slags,« siger Lene. Nu glæder hun sig til at afslutte uddannelsen og blive en selvkørende trainmanager. »Det her er drømmejobbet for mig, for jeg elsker den direkte personlige kundekontakt, så jeg ser lyst på fremtiden på en tryg og stabil arbejdsplads,« siger Lene.

ind&se • Nummer 11 • 2015

DSB

lads som lærep

Stor frihed i arbejdet Christian Thunø Nielsen

DSB

lads som lærep

Lokomotivfører, 25 år

Lokomotivførerelev Christian Thunø Nielsen stiger op i førerrummet og sætter sig til rette. Han gør lokomotivet klar til afgang og afventer togførerens signal, inden han kører passagererne til deres destination. »Sikkerhed er nummer 1 for lokomotivføreren, så vi bliver undervist i sikkerhedsregler og signalerne på banen. Vi lærer også om lokomotivets opbygning, så vi f.eks. kan fejlmelde, hvis lokomotivet bryder ned. Vi lærer også, hvordan vi bremser et tog på flere tons, så passagererne kommer fra A til B på en behagelig måde,« siger Christian. Det var et rent tilfælde, at Christian startede på uddannelsen som lokomotivfører i DSB. Hans forældre sad i flyet på vej på ferie ved siden af en gruppeleder for lokomotivførere. Han anbefalede, at Christian søgte ind på uddannelsen, så det gjorde han. Første gang i førerrummet var en hård opstart for den kommende lokomotivfører. »Det var skrækkeligt. Mit hoved var helt fyldt fra undervisningen, og jeg troede, jeg skulle kunne det hele,« siger Christian. Han har mod sidste halvdel af de 10 måneders uddannelse fundet sig til rette i førerrummet. »Lige nu kan jeg ikke forestille mig at lave andet. Jeg er glad for at være her, og der er en stor frihed forbundet med arbejdet. Jeg har fri på dage, hvor andre arbejder. Senere er der også mulighed for at prøve andre grene af i DSB,« siger Christian.

2015 • Nummer 11 • ind&se

indefra

I øvrigrt jeg … mene

Hjælp til røgfrihed

Zoom ind på dit DSB – og vind en aften i byen

abc

Frem til nytår er der stadig mulighed for at få råd og vejledning fra rygekonsulenter til alle, som ønsker råd og hjælp til rygestop. Konsulenterne fra SundTrivsel kan blandt andet hjælpe, hvis du er blevet røgfri, men er faldet i, eller hvis du gerne vil være røgfri og har brug for hjælp til at blive det. Desuden kan du få hjælp til at danne rygestophold eller -makkerpar. Telefonen er åben kl. 9 til 15 – de vil tage imod navn og telefonnummer, og en rygestopkonsulent vil kontakte dig inden for 48 timer. Det er også muligt at bestille en samtale via mail eller sms. Telefon og sms: 22 79 66 79, mail: Rygestop@sundtrivsel.dk

Artiklen »Hvad synes du om maden?« omtalte i april, at Claus Tingstrøm a/s ville undersøge kvaliteten af maden i kantinerne i DSB. Den fik 34 kommentarer med på vejen.

• Kantinebilen har et begrænset udvalg. selv om de har fået et fad med smørrebrød med ud (og det er rigtig fint), er det kun i nødstilfælde jeg benytter kantinen.

Se mere på abc under Ansat i DSB.

• Dejlig varieret mad til en meget rimelig pris.

Hvad skaber en god arbejdsdag? Hvad gør dig mest glad for dit arbejde? Hvad ville du vise dine børn, dronningen eller andre, hvis de kom på besøg på arbejdspladsen? Frem til d. 10. august kan du indfange hverdagen med fokus på det, der gør dig stolt eller glad ved at gå på arbejde. Tag et – eller flere – billeder og del dem med hele DSB. Så er du med i konkurrencen om en aften i byen med dit nærmeste team til en værdi af op til 5.000 kroner. Send billedet til voresdsb@dsb.dk eller til 24 68 70 73 – eller upload det på Instagram med hashtag #voresdsbkonkurrence. Knyt gerne et par kommentarer til. Hvorfor lige dette motiv? Hvem er det, der er på billedet m.m. Husk, at det indsendte billede skal overholde gældende sikkerhedsregler.

Kære DSB-medarbejder

facebook

• Os der arbejder i Århus, har længe efterspurgt samme kantineordning som man har i Telegade. Jeg kan se at der er samme ønske fra andre områder. Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor der skal være forskel … • Jeg har ingen ide om hvordan maden er. Det er vel 3 år siden vi havde en form for kantine ordning her i KAC. Så det ville være skønt hvis vi kunne få en form for ordning her ude ved vandet

Læs flere kommentarer og nyheder på abc.

Ris er der nok af til DSB – også på de sociale medier. Men heldigvis kommer der også roser til DSB og særligt til medarbejderne.

N atascha S kelmose

I sabelle K arkov B achir

Ham der var tjekket billetter her til morgen i toget kl 6:17 fra Nyborg til Odense – ham skal i være glade for! Han hedder Dan, og er bare en fornøjelse at høre i togradioen inden man rammer Odense! Han gør sit arbejde godt. Giver gode informationer på både dansk og engelsk og hilser pænt af! Sådan, dejlig måde at starte sin morgen på

Jeg vil bare meget gerne give stor ros til billetkontrolløren i toget IC 836 mod Østerport vogn 31! Han var nok den sødeste og mest hjælpsomme billetkontrollør jeg nogensinde er stødt på.

ind&se • Nummer 11 • 2015

DSB intranet

twitter

Kære @omDSB, jeres ansatte burde have en præmie! Trods morgensur mand her i Aarhus-KBH-lynet tager de alt med et smil. #hverdagenshelte

TEKST: MARIA SCHOUBOE SLOTH

I rapporten står om Danmark:

r e m m u n B DS a p o r u E i e r t

»Dette land optræder for første gang i RPI’en (Railway Performance Index) med en score på 6,4 samlet set. Det er vurderet meget højt på sikkerhed og scorer godt på brugen af togdriften og kvaliteten af servicen.« The Boston Consulting Group om Danmark i rapporten.

I medierne bliver DSB ofte kritiseret for forsinkelser og høje billetpriser og lignende, men en rapport udarbejdet af The Boston Consulting Group viser, at DSB er et af de statslige togselskaber i Europa, der har bedst styr på togdriften. »Rapporten er et stort klap på skulderen for det arbejde, vi i DSB hver dag yder for at sikre sikker, rettidig og effektiv togdrift til danskerne. Og det stemmer meget godt overens med vores mål om at være blandt de bedste i Europa,« siger direktør for Operation Anders Egehus. I rapporten understre-

ges det dog, at offentlige tilskud til togtrafikken ikke nødvendigvis giver bedre togdrift. »Brugen af offentlige investeringer i togdrift er ikke nødvendigvis en tryllestav til forbedringer,« skriver de i konklusionen. Det fremgår desuden af rapporten, at særligt de syd- og østeuropæiske lande indtager bundplaceringerne. Det skyldes primært problemer med sikkerheden. Rapporten »The 2015 European Railway Performance Index« blev offentliggjort 1. maj 2015 på bcgperspectives.com.

Landenes togdrift er vurderet ud fra tre parametre:

• Kvaliteten af servicen

Herunder hvor mange passagerer

Rettidighed, hurtighed, pris

Danmark i toptre Seks lande ligger i toppen ud fra de tre parametre. Ni lande ligger i mellemgruppen, heriblandt Østrig, Storbritannien og Tjekkiet. 10 lande ligger i den nederste gruppe. De tre lavest placerede er Polen med 3,2, Portugal med 2,6 og Bulgarien med 2,2. De lavest placerede lande falder især dårligt ud på sikkerhed. Schweiz scorer sammenlagt

7,1

Danmark og Frankrig

Hvad har de set på?

• Brug af togdrift

6,4

• Sikkerhed

Lever jernbanesystemet op til de højeste standarder for sikkerhed

Tyskland

6,2

Sverige

6,6 Finland

6,3 2015 • Nummer 11 • ind&se

Still going strong  ældre kolleger }

TEKST: INGE HALD OG BRIAN NEBELONG • FOTOS: K ÅRE VIEMOSE OG GIT TE SOFIE HANSEN

Danskerne bliver ældre og ældre, og det er jævnligt til politisk debat, om pensionsalderen skal hæves til 69. I DSB har knap 30 medarbejdere rundet de 68 år. Mød tre DSB-medarbejdere, der stadig arbejder, selvom de for længst kunne være gået på pension. 36

Birte Christensen: • Salgsassistent i DSB 7-Eleven på Aarhus H. • 20 år i DSB. Arbejdede inden da 20 år i en blomsterbutik, indtil den lukkede. • Er 75 år, gift og har to børn, fire børnebørn og et oldebarn.

ind&se • Nummer 11 • 2015

Glad for at være til nytte Birte Christensen siger tit til sin mand: »Jeg glæder mig til i morgen.« »Hvad skal du da?« spørger han så, og hun svarer: »Jeg skal på arbejde!« Selv om Birte Christensen tidligere i år fyldte 75 år og er alderspræsident i DSB, har hun ingen planer om at kvitte sine to ugentlige arbejdsdage i DSB 7-Eleven. »Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg kan godt lide at gå i butikken og få tingene til at se godt ud og at være til nytte. Det passer mig også godt at komme hjemmefra et par dage om ugen, så jeg har noget nyt at fortælle min mand. Jeg duer ikke til bare at være hjemme,« siger Birte Christensen. Hun har ansvaret for vin, kolonialvarer og slik. Mandag og torsdag bestiller hun varer hjem, styrer lageret og fylder op på hylderne. Et arbejde, der kræver en god fysik, og det har Birte Christensen. »Jeg har fået den gave, at jeg har et godt helbred. Jeg har aldrig ondt nogen steder.

Jeg passer også selv vores hus på 186 m2. og en stor have, hvor jeg både slår græs og fælder træer,« siger hun. Den eneste skavank er nedsat hørelse, så hun bruger høreapparater. Derfor stoppede hun for seks år siden med at afløse i kassen, hvor baggrundsstøj fra bl.a. ovne gjorde det svært for hende at opfange kundernes bestillinger. Hun trives godt blandt kollegerne, hvoraf de fleste er yngre end hendes børnebørn. Indimellem falder der en bemærkning om, at de er imponerede over, hvor frisk hun er. Selv er hun taknemmelig over, at hun stadig kan være på arbejdsmarkedet. »Når jeg står ved et busstop, kommer jeg altid i snak med folk. Her møder jeg jævnligt ældre, der siger, at de også godt kunne tænke sig at arbejde nogle dage om ugen. Jeg tror, vi er mange, der har det sådan,« siger Birte Christensen.

Jeg kan ikke undvære arbejdet

Per Torben Hansen: • Stationsbetjent i Klargøringscenter IC3 ved Dybbølsbro. • 34 år i DSB. Tidligere skibsbygger og smed. • Er 69 år, fraskilt, har tre sønner, seks børnebørn og et oldebarn.

»Hvornår kan du starte?« blev Per Torben Hansen spurgt i september 1981. »Giv mig noget arbejdstøj og jeg starter i morgen,« svarede han. Der gik dog to måneder, før han kunne iføre sig stationsbetjentenes uniform for første gang. Tre årtier senere trækker han stadig i uniformen fire gange om ugen. »Jeg har brug for at give en hånd med. Jeg rydder op og gør rent på værkstedet. Her fejer og vasker jeg gulvene, så der ser pænt og ordentligt ud,« siger Per, der arbejder 20 timer om ugen i IC3-klargøringscenteret ved Dybbølsbro. Livet som pensionist tiltrækker ikke Per.

»Mine pensionerede kammerater sidder på en bænk eller drikker øl. Det gider jeg ikke. Og jeg kan heller ikke undvære arbejdet eller det sociale samvær. Vi har en frisk jargon på værkstedet og går hinanden på klingen. Det kan jeg godt lide,« siger Per. Han ved, at han en dag må tage arbejdsuniformen af for sidste gang, men han udsætter dagen så længe som muligt. »Jeg vil ikke sige, at jeg brænder for at arbejde, for flammen kan jo slukke, hvis man puster til den. I stedet vil jeg sige, at jeg fortsætter, til jeg ikke kan længere,« siger Per. 37

Togfører på fuldtid »Mit arbejde er en del af mit liv og giver mig en tilfredsstillelse at udføre. Jeg kan godt lide, at det er så afvekslende. Der er aldrig dage, der er ens,« siger den 69-årige togfører Nanny Juhl. Nanny bruger ugentligt 37 timer i togene på at billettere kunderne og få dem sikkert frem til deres destination. Og hun er helt klar i mælet om, hvornår hun helst vil arbejde: »Jeg foretrækker at køre om aftenen og natten. Folk er mere afslappede. Om morgenen er de så stressede. Giv mig et fuldt menneske, det sætter man ind på et sæde, og så falder det i søvn,« siger Nanny. Hendes tre sønner og fem børnebørn har svært ved at skjule deres benovelse over, at hun fortsat arbejder på fuldt tryk. »De er stolte af mig og sy-

nes, jeg er sej. De holder mig i gang og giver mig energi,« siger Nanny. Sammen med familiens opbakning holder hun pensionen stangen ved at gå fire-fem kilometer hver dag med sin rødhårede gravhund Thyra. Og så går hun også til yoga og træner i fitnesscenter. Hun har ingen planer om pension lige foreløbig. »Jeg fortsætter, så længe det er sjovt, men jeg kommer til at savne mit arbejde,« siger Nanny. Til gengæld har hun intet tilovers for at hæve pensionsalderen. »Det er forkert at sætte pensionsalderen op. Man kan ikke generalisere og sige, at du skal arbejde. Det skal være den enkeltes eget valg,« siger Nanny.

Nanny Juhl: • Togfører. • 13 år i DSB, inden da togstewardesse i Togservice Danmark. • Er 69 år, single, tre sønner og fem børnebørn.

2015 • Nummer 11 • ind&se

før

Med Flemming Jensen har DSB fået sin 16. direktør siden 1885. Men hvem har egentlig tidligere siddet for bordenden? ind&se præsenterer her »kongerækken« af generaldirektører og administrerende direktører i DSB’s historie. Alle direktører til og med Keld Sengeløv blev portrætteret på maleri

tekst : M A R I A S C H O U B O E S L O T H • F O T O S D A N M A R K S J E R N B A N E M U S E U M

1889-1902

1915-1931

1945-1955

1970-1981

I.W. Tegner

Theodor Andersen-Alstrup

Emil Terkelsen

Povl Hjelt

1885-1889

1902-1915

1931-1945

1955-1970

Niels Henrik Holst

Charles Ambt

P. Knutzen

P.E.N. Skov

ind&se • Nummer 11 • 2015

nu 1981-1988

1988-1993

2002-2006

Ole Andresen

Peter Langager

1988-1993 Peter Langager

Keld Sengeløv

2011

2015-

Christian Roslev

Flemming Jensen

1981-1988

1994-2002

2006-2011

2012-2014

Ole Andresen

Henrik Hassenkam

Søren Eriksen

Jesper Lok

2015 • Nummer 11 • ind&se

nyt om navne TEKST: MARIA SCHOUBOE SLOTH • FOTO: L ARS RØNBØG

40 år JUBILÆU

år

j u b il æ u m

LOKOMOTIVFØRER Med syv år i Forsvaret og 33 år i DSB fejrer Flemming Kjær 40 år i statens tjeneste til juli.

08.06.2015 Erik Rohsted Holm DSB Vlh A/S, P&K, Planlægning

30.06.2015

40 Mette Berit Sørensen Togpersonale, Næstved

01.07.2015 Michael Uldall DB Schenker, Lokomotivførere, Fredericia Per Handberg Drift F&R, Fredericia Frank Jensen Drift F&R, Aarhus

31.07.2015 Sten Flemming Larsen S-Tog, Team 3

01.08.2015 Julie Larsen DcDk Personaledisponering Flemming Kaiser Drift F&R, København Adolf Jimmy Linde Olsen S-Tog, Drift, Lokofører, Område C Jan Roland Andersen Drift F&R, København Tom Brohus S-Tog, Drift, Lokofører, Område H Jens Overgaard Drift F&R, København Thomas Torgius Jensen Drift F&R, København Finn Rasmussen Drift F&R, Nykøbing F

ind&se • Nummer 11 • 2015

Fra mekanikerdrøm til førerrum Efter 33 år i DSB er Flemming Kjær stadig i sit es, når han bevæger sig ned til toget og ind i førerrummet. »Så er det mig, der bestemmer. Forstå mig ret, jeg sidder ikke og flasher muskler, jeg kører mit tog stille og roligt og behandler kunderne godt, og jeg sætter en ære i at ramme næste station, når jeg skal,« fortæller han. Egentlig styrede Flemming Kjær ikke mod et job i DSB, da han for 40 år siden skulle vælge retning her i livet. Dengang var det mekanikerdrømmen, der fyldte. »Jeg var helt syg efter at blive mekaniker, men så kom oliekrisen, og det hang ikke så godt sammen. Ved et tilfælde faldt jeg over en mulighed for at skrive kontrakt med Forsvaret i syv år og samtidig blive uddannet til mekaniker, og det kunne jeg se ideen i,« fortæller han. Flemming valgte efter de syv år at kombinere mekanikeruddannelsen med sin interesse for jernbanen, så han søgte ind som lokomotivfører. Et år senere ringede telefonen en søndag – og dagen efter begyndte han på uddannelsen som lokomotivfører ved DSB. »Der var sket en fejl, og de havde

forputtet mig et helt år, men da de ringede, tænkte jeg: »ja hvorfor ikke.«« Det var det rigtige valg, for han stortrives bag styrepinden i et førerrum. »Jeg ser måske et rådyr, skoven er sprunget ud, eller nogen har fået ordnet deres have siden i går. Snakker lidt med kunderne. På den måde er det et fedt job,« siger han. På andre områder synes han, det har været op ad bakke i de senere år. Især den store fokus på rettidighed frustrerer ham. »Vi, der er derude, ved, at folk er splintrende ligeglade med, om de er 48 minutter eller 57 om at komme fra A til B. Det, der tæller, er, om de når frem til tiden – hver dag! Det sætter jeg en ære i,« siger Flemming Kjær, som godt kunne tænke sig, at ledelsen kommer mere ud og ser, hvordan tingene fungerer. »Min faglighed bliver ramt, når der bliver indført alt muligt, hvor vores holdning ikke bliver hørt. Det er vigtigt at forstå jernbanen, og jeg synes ikke altid, der er respekt om vores viden i de beslutninger, der bliver truffet, og så kan det være svært at have respekt den anden vej.«

Frank Vedsted Drift F&R, Fredericia Kenneth Gamst DSB Vlh A/S, Driftsvk, IR4 & OTU Lene Sørensen IT-Udvikling & Vedligehold

06.07.2015

03.09.2015

Marianne Nakel IC4 Program, Dokumentation

Lars Aasted DSB Vlh A/S,Teknik, Materielsupport (Str

25.07.2015

Johnny Bo Rasmussen DSB Vlh A/S, FS, Hovedlager 52

Niels Flemming Kjær Drift F&R, Korsør

07.08.2015 Lene Sørensen IT-Udvikling & Vedligehold

01.08.2015 Bente Elin Dahl Kundehenvendelser

14.08.2015

Anita Nedergaard Robinson Rejsekort Accounting

Anni Johansen Togpersonale, Fredericia 4

Stig Bohnstedt Køreplanlægning Lars Nickelsen DSB Vlh A/S, Driftsteam, Små eftersyn

30.08.2015

år

j u b il æ u m

15.08.2015

Pernille Witt IC4 Program, Udv./proj., IC4/IC2 Udvikl. 04.08.2015

Jørn Lassen Togpersonale, Togpersonale, Fredericia 2

Torben Iversen DSB Vlh A/S, FS, Indkøb Øst (Telegade)

01.09.2015 Janni Dall Stationskontor, Fredericia Klaus Georg Koch Reitan, Press, KH

07.08.2015 Jimmy Mørk DSB Vlh A/S, Driftsv Diesel, Klg, Kbh.

år

25.08.2015 Richard Güllendorff DSB Vlh A/S, Driftsvk, KAC

26.08.2015 Tom Eggert Petersen Stationsservice Nordjylland, Aalborg

Ønsker du ikke dit jubilæum omtalt i ind&se, så skriv venligst en mail til redaktionen@dsb.dk og bed om at blive fjernet fra listen.

j u b il æ u m

15.06.2015 Søren Johansen DSB Vlh A/S, FS, Komponent Mekanik, Hjul

01.07.2015 Lene Sønderup Ravn Passagerindtægter og økonomi

01.09.2015 Helle Klitgård Andersen Refusioner Anita Kulas Uddannelsesplanlægning Jane Werngreen Reitan, Næstved Vivi M. Mortensen Løn- og Personaleadministration

2015 • Nummer 11 • ind&se

DSB’s verden er stor og rummer massevis af blandt andet tog, stationer, værksteder, kunder og medarbejdere. Helt central for DSB er kontrakten med Transportministeriet – en ny kontrakt så dagens lys i foråret. Kender du den? Prøv også at gætte, hvilket billede fra dette nummer vi har zoomet ind på herunder. God fornøjelse.

Kilde: trm.dk

Dysten

Kend din trafikkontrakt

Kontrakten omfatter udførelse af togtrafik på udenlandsk område. På hvilken strækning?

Ved hvor mange procent af togafgangene i myldretiden skal DSB sikre siddeplads til alle?

Kunderettidigheden for S-tog skal i 2024 være på

Peberholm-Ystad København-Stockholm Paris-Berlin

50 procent 77 procent 90 procent

Hvor mange procent af rejsens pris får kunder i fjern- eller regionaltog i kompensation ved en forsinkelse på over 2 timer?

Handicapassistance skal i fremtiden kunne bestilles 12 timer før rejsen. Dog nedsættes varslingen i første omgang fra 48 timer til 24 timer. Hvornår?

87,9 procent 90,7 procent 92,4 procent

50 procent 75 procent 100 procent

Efter sommerferien 2015 Efter efterårsferien 2015 Ved årsskiftet 2015/2016

Hvad er det?

F ind de t i blade t

1. Peberholm-Ystad, 2. 90 procent, 3. 92,4 procent 4. 100 procent, 5. Efter sommerferien 2015

Strategiske nøgletal

En række nøgletal viser DSB’s præstationer inden for fem centrale områder: Økonomi, produktivitet, rettidighed, kunder og omdømme. Tallene er en fast del af DSB’s regnskab. Disse tal er fra 1. kvartal 2015.

1. kvartal Ændring 2015 2014 Abs. Pct. Finansielle

Indtægter i alt – DSB-koncernen (mio. kr.)

2.974

3.021

-47

-2 %

Resultat før af- og nedskrivninger – DSB-koncernen (mio. kr.)

723

746

-23

-3 %

Resultat før skat – DSB-koncernen (mio. kr.)

131

144

-13

-9 %

Produktivitet (danske togaktiviteter) Passager- og trafikkontraktindtægter pr. togkilometer (kr./km)

160

Omkostninger pr. togkilometer (kr./km)

156

3% 0%

127

Antal togkilometer pr. medarbejder

3.051

2.994

Antal togrejser pr. medarbejder

9.660

9.378

282

-1 %

Rettidighed Rettidighed – Fjern- & Regionaltog (pct.) (maksimalt 5,59 minutters forsinkelse)

95,5

96,9

-0,7

Rettidighed – S-tog (pct.) (maksimalt 2,29 minutters forsinkelse)

97,6

96,6

1,0

Rettidighed – Øresund (pct.) (maksimalt 4,59 minutters forsinkelse)

92,0

93,3

-1,3

-1 %

Rejser Rejser i Danmark i alt (mio. kunder) Kundetilfredshed (danske aktiviteter)

46,6

46,7

-0,1

7,7

7,6

0,1

Omdømme Brugere af Fjern- & Regionaltog

52,6

51,1

1,5

Brugere af S-tog

59,3

52,9

6,4

12 %

Ikkebrugere af Fjern- & Regionaltog

46,6

49,3

-2,7

-5 %

1) Produktivitets-KPI for 2013 er revideret som følge af ændret segmentopgørelse.

ind&se • Nummer 11 • 2015

fritid tekst : B R I A N N E B E L O N G • F O T O : S I N E F I I G

Hvem: Dariana Charquero Kestenholz.

Sanglærken

Interesse: Sang. Tidsforbrug: Synger dagligt. Pris: 0 kroner.

Dariana Charquero Kestenholz forelskede sig i drømmen om at blive operasangerinde som fireårig, efter at hun så DR’s store underholdningsorkester i tv. »Jeg sang ved at skrige,« siger den 34-årige projektkoordinator fra IT-Udvikling & Vedligehold. Skriget blev starten på en sangkarriere, som blandt andet tæller deltagelse i det danske Melodi Grand Prix og X Factor samt backup for Nik & Jay, Marie Carmen Koppel og L.O.C.

ı•∫

At synge blev et fristed i Darianas barndom. Hun tog sangundervisning, sang i børnekor, turnerede med sit eget band Boomerang på børnefestivaler og optrådte med en af fritidspædagogernes band. Men gennem årene udviklede sangen sig til at blive et fængsel for hende. Som da hun optrådte i tv-børneprogrammet »Søren & Lotte«. »Da jeg gik på, sang jeg uden sjæl. Man kunne ikke se det på mig, men inden i mig var et jordskælv i gang. Mit syn blev også mærkeligt. Folk voksede, og jeg følte, at jeg var en smølf i et mærkeligt land,« siger Dariana.

ı•∫ Dariana har to gange forsøgt at blive fri af sin tv-sceneskræk. Første gang var i 2007, da hun meldte sig til det danske Melodi Grand Prix. »Jeg var ræd for kameraer, men jeg sagde til mig selv: »Nu gør jeg det sgu.« Det endte med, at jeg klarede det supergodt, og så er det jo også sjovt at sige, jeg har været med i Melodi Grand Prix,« siger Dariana, der sluttede lige uden for finalen med sin duet. Anden gang var i 2013 til X Factor. »Auditionen gik godt, det var i en kæmpesal i Vega, og folk rejste sig og klappede. Anne Linnet og Ida Corr gav god feedback, og jeg besejrede igen min frygt for kameraer,« siger Dariana, der røg ud af X Factor i runden før liveshowene.

ı•∫ Nu er Dariana søgt tilbage til glæden ved at synge. Hun synger dagligt og skriver sine egne sange. For sin egen skyld. Ved siden af det synger hun også i soulkoret Shiva og optræder som solist til private arrangementer.

Har du en interessant hobby, som du gerne vil fortælle om? Skriv til redaktionen@dsb.dk. 2015 • Nummer 11 • ind&se

DSB • Telegade 2 • 2630 Taastrup

SMP Magasinpost 46779

 vis mig dit værktøj }

Komfo er en kæmpe hjælp tekst : B R I A N N E B E L O N G • foto S : S I N E F I I G

Svartiderne på kundernes henvendelser på sociale medier er siden 44 september 2014 blevet kortere. Det skyldes systemet Komfo. Med det kan de seks medarbejdere fra Sociale Medier i Kundecentret hurtigt skabe sig et overblik over alle henvendelser på DSB’s sider på Facebook og Twitter. »Vi interagerer på sekundet med Komfo. Det er en stor hjælp ved f.eks. sporarbejde, når kunden ikke forstår, hvorfor toget ikke kører. Så giver vi dem en begrundelse og hjælper kunden, eksempelvis henviser vi til togbus,« siger Pernille Hansen fra Sociale Medier. For at bruge Komfo-systemet åb-

ind&se • Nummer 11 • 2015

ner Pernille og hendes fem kollegaer det i en internetbrowser. Her kan de se henvendelserne fra kunderne på de tre kanaler Facebook, Facebook Ung og Twitter. »Tidligere skulle man ind på kanalerne hver for sig for at se

henvendelserne, og så svarede vi dem gennem vores private konti. Nu kan vi se alle henvendelserne fra de tre kilder eller enkeltvist. Og vi besvarer dem fra en fælles DSB-konto. Det går meget hurtigere,« siger Pernille Hansen fra Sociale Medier om Komfo. Pernille og hendes kollegaer kan også se antallet af ubesvarede kundehenvendelser, og hvem der har påtaget sig opgaven at svare en kunde. Det gør det lettere at overdrage opgaver fra kollega til kollega. »Vi kan følge med i alle korrespondancerne, så hvis min kollega Casper har sat sig på at svare en kunde, men han bliver syg, så overtager jeg opgaven og svarer kunden. Det kunne vi ikke før. Det er en kæmpe hjælp,« siger Pernille. Nogle gange sker det dog, at Komfo går ned. I de tilfælde mærker man en tydelig forskel i afdelingen for Sociale Medier. »Der er meget stille. Alle arbejder hårdt og meget koncentreret. Det er med at holde tungen lige i munden uden Komfo,« siger Pernille.