2 | KØREPLANOPLÆG 2019 | RE Tog 75 | Skagen - Aalborg - (Skørping) | NORDJYSKE JERNBANER samt NT

Page 1

Oplæg for køreplan gældende 11.08.19 – 12.12.20 Kontaktperson: Annika Fredenstrand, Tlf. 99 34 11 66, mail af@ntmail.dk

Stamoplysninger - RE75: RE75 servicerer pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsvise rejsende i Nordjylland. Korrespondancer: 1) Med IC-Lyn i Aalborg. 2) Med RE76 i Hjørring. 3) Med busser og tog i alle større byer langs strækningen, hvor det er muligt. Fordeling: På enkelsporstrækningen mellem Skagen, Frederikshavn og Hjørring fordeles togene så godt det er muligt ud fra den infrastruktur, der er til rådighed. Stationering: RE75 køres af Nordjyske Jernbaner, der har udkørselssteder i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.

RE75

Skagen – Frederikshavn – Hjørring – Aalborg – (Skørping)

Køreplanskifte for togene Normalt vil togene skifte køreplan den anden søndag i december. Der har imidlertid vist sig en mulighed for at iværksætte en ny køreplan allerede fra august 2019, da et skift i august 2019 kan give en række forbedringer for pendlerne i Nordjylland:

Mange flere og bedre fordelte tog mellem Frederikshavn og Hjørring Der flyttes flere tog til udkørselsstedet i Frederikshavn. De tog, der indsættes mellem Frederikshavn og Hjørring, fordeles i pæn halvtimedrift (dvs. afgang hvert 30. minut) over en større del af myldretiden i stedet for de hidtil færre og uens fordelte afgange afgange med 18, 42 eller 60 minutter mellem togene. Det vil også gøre det lettere at pendle ”i vinkel” på strækningen Hirtshals - Hjørring - Frederikshavn.

RE75 Skagen – Frederikshavn – Hjørring – Aalborg – (Skørping) og RE76 Hirtshals – Hjørring – (Aalborg – Skørping) sammenflettes på strækningen Hjørring – Aalborg – (Skørping) På den måde bliver der gennemkørende forbindelser mellem Aalborg og både Hirtshals og Skagen én gang i timen i dagtimerne på hverdage. I aftentimerne og weekend køres hver time mellem Aalborg og Skagen og med skift i Hjørring til og fra Hirtshals.

Hurtigere rejsetid mellem Hjørring og Aalborg Der indføres ”rene skær” med krydsninger på hovedstrækningen ved de store stationer; Hjørring, Brønderslev og Lindholm. Det sparer rejsetid på den enkeltsporede strækning mellem Hjørring og Aalborg, at togene fremover vil krydse i Hjørring, Brønderslev og Lindholm i stedet for Hjørring, Vrå, Sulsted og Aalborg. Det gør det også lettere at planlægge buskorrespondancer ved store stationer undervejs, som Brønderslev.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.