Oplæg for køreplan gældende 11.08.19 – 12.12.20 Kontaktperson: Annika Fredenstrand, Tlf. 99 34 11 66, mail af@ntmail.dk
Stamoplysninger - RE75: RE75 servicerer pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsvise rejsende i Nordjylland. Korrespondancer: 1) Med IC-Lyn i Aalborg. 2) Med RE76 i Hjørring. 3) Med busser og tog i alle større byer langs strækningen, hvor det er muligt. Fordeling: På enkelsporstrækningen mellem Skagen, Frederikshavn og Hjørring fordeles togene så godt det er muligt ud fra den infrastruktur, der er til rådighed. Stationering: RE75 køres af Nordjyske Jernbaner, der har udkørselssteder i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.
RE76
Hirtshals - Hjørring – (Aalborg – Skørping)
Køreplanskifte for togene Normalt vil togene skifte køreplan den anden søndag i december. Der har imidlertid vist sig en mulighed for at iværksætte en ny køreplan allerede fra august 2019, da et skift i august 2019 kan give en række forbedringer for pendlerne i Nordjylland:
RE75 Skagen – Frederikshavn – Hjørring – Aalborg – (Skørping) og RE76 Hirtshals – Hjørring – (Aalborg – Skørping) sammenflettes på strækningen Hjørring – Aalborg – (Skørping) På den måde bliver der gennemkørende forbindelser mellem Aalborg og både Hirtshals og Skagen én gang i timen i dagtimerne på hverdage. I aftentimerne og weekend køres hver time mellem Aalborg og Skagen og med skift i Hjørring til og fra Hirtshals. Når tog fra RE76 Hirtshals – Hjørring skal knyttes sammen med strækningen Hjørring – Aalborg skal der skabes tid til, at toget kan vende ved Hjørring St. Der skal findes et par minutter pr. time i myldretiden mellem Hirtshals og krydsningssporet ved Langholm. Derfor er det nødvendigt, at tre afgange om morgenen i retning fra Hjørring mod Hirtshals ikke standser i Vidstrup og Sønderby, og om eftermiddagen har fem afgange i retning fra Hirtshals mod Hjørring ikke mulighed for at standse i Sønderby og Vidstrup. Dvs. at det både morgen og eftermiddag vil være afgange i retningen med færrest passagerer, der springer over stoppene. Der vil altid være ét tog hver time i begge retninger, der standser i Sønderby og Vidstrup. I myldretiden om morgenen ind mod Hjørring og hjem fra Hjørring om eftermiddagen vil der også fortsat være to tog i timen, der har mulighed for at standse i Sønderby og Vidstrup.
Hurtigere rejsetid mellem Hjørring og Aalborg Der indføres ”rene skær” med krydsninger på hovedstrækningen ved de store stationer;