vores klinik magasin oktober 2021

« medicinalindustrien udleder globalt set 55 % mere CO2 end bilindustrien.

Fra klinisk til hjemlig hygge – den nye indretning giver værdi for alle

Portræt

Den romantiske drøm om at yde hjælp, hvor behovet er størst Vi ses til e Lægedag . nov.

Den 16. – 19 r. te en i Bella C

OKT 2021

1.000 patienter om dagen – uden mulighed for at tænke langsigtet.

I ndhold

24

14

32

3

Leder af Jannik Lückou Falhof

20 Medicinspild belaster klimaet

4

Kort nyt fra voresklinik.info

24 En inhalator er ikke bare en inhalator

7

Ny ejerkreds og ny supportfunktion til Praksisplatformen

28 Tag de bæredygtige valg

8

Praksisplatformen – IT-løsning af læger for læger

30 GDPR: Ikke nok med et mærkat på skuffen 32 Mere hjemlig stemning hos Familielægerne

10 Nye funktioner på Praksisplatformen 12 Portræt: Den romantiske drøm om at yde hjælp, hvor behovet er størst

Udgiver:

Ansvarshavende redaktør: Carl Lynge, Direktør, cl@voresklinik.info

Redaktion:

Trykkeri:

Journalist Thomas la Cour

Lundgreen Grafisk

Kommunikation & design:

Oplag:

bubble

9.000

Formand for bestyrelsen i voresklinik.info:

Ansvar:

Holger Kjær, praktiserende læge i Horsens, hokjaer@dadlnet.dk

·2·

voresklinik.info påtager sig ikke ansvar for indholdet i produktomtaler, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af voresklinik.info

N VA

EM ÆRK

5041 0826

E T

Carl Lynge, direktør Jens Balle, praktiserende læge i Aalborg Jannik Falhof, praktiserende læge i Grenaa MarieLouise Sixhøj, praktiserende læge i Rødovre Thomas Aru, praktiserende læge i Hellerup

S

Den øvrige bestyrelse udgøres af:

voresklinik.info

· OKT 2021

K ære læser Igennem de år som VKI har eksisteret, har indkøbsforeningen arbejdet benhårdt på at gøre det nemmere at være praktiserende læge og drive en lægeklinik. Vi har pustet liv i andelstanken, hvor medlemmerne er medejere.

Det har betydet en omfattende ændring af hele indkøbsmarkedet for klinikkerne, med et generelt prisfald på samtlige varer til følge – også for de som ikke er medlemmer, da alle leverandører prismæssigt er fulgt med. Vi har etableret Praksisplatformen som et hjælperedskab til organisering, kommunikation og dokumentstyring. Med arbejdsplanlægning, årshjul, influenzavacciner, julegaver, revision, telefoni og mange andre løsninger har VKI haft fokus på organisering af klinikkerne.

Men den største af alle udfordringer i øjeblikket, er klimaforandringerne. Klima og bæredygtighed har vi i sundhedsvæsenet ikke haft tradition for at tænke ind i vores hverdag. Det skal ændres! Derfor er denne udgave af magasinet dedikeret til at sætte klimaet på dagsordenen i dansk almen praksis.

Hvad kan vi som klinikejere konkret gøre? Vi hører om erfaringer fra en klinik som i flere år har arbejdet med bæredygtighed. Det er positivt at vores leverandør af klinikvarer, Abena, allerede er i gang med at tænke klimaet ind, ligesom andre leverandører også er i gang.

Det er glædeligt – og vi vil fra indkøbsforeningens side tænke bæredygtighed ind i det vi laver fremover. Det er derfor med stolthed at vi kan præsentere dette nummer af voresklinik.

God læselyst

Jannik L. Falhof Jannik Lückou Falhof Medlem af bestyrelsen i voresklinik.info

Indkøbsforening for almen praksis voresklinik.info AMBA er en indkøbsforening for almen praksis og speciallægepraksis. Vi er organiseret som et AMBA – et andelsselskab – hvor alle praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan blive andelshavere og dermed medejere af selskabet. Hvis du har lyst til at bliver andelshaver – og dermed få adgang til alle vore indkøbsaftaler – så kontakt os gerne. Det er ganske let. Kontakt os meget gerne ved spørgsmål, eller hvis du ønsker at vide mere om at bliver andelshaver i voresklinik eller bruger af Praksisplatformen.

Carl Lynge: Tlf.: 4029 9106 / mail: cl@praksisplatformen.dk

Julie Busch Sørensen: Tlf.: 6115 4582 / mail: jbs@voresklinik.dk

·3·

Nyt fra

M ød os på Lægedage

Igen i år kan der bestilles julegaver til medarbejderne

voresklinik er som altid med på Lægedage, der i år løber af stablen den 16. – 19. november i Bella Center.

I møder voresklinik.info på stand nr. A-033 hvor vi i år har to nye indkøbsaftaler med og igen har naboskab med Praksisplatformen.

De to nye aftaler handler om en indkøbsaftale med Nespresso og et helt nyt koncept til klinikkens venterum.

Igen i år er det muligt at bestille julegaver gennem voresklinik.info.

Det er samarbejdet med virksomheden Commonsense, der atter åbner for muligheden.

Du kan læse mere om julegaver til personalet på vores intranet hvor både information, katalog og bestillingslister ligger.

I november bliver der også mulighed for at købe julegaver til privat brug. Og betale med eget kreditkort. Nærmere info om dette følger på vores intranet og i nyhedsbrev november.

Julegavekataloget er inddelt i fem priskategorier. Til hver kategori er udarbejdet et overskueligt bestillingsark, som fremsendes på mail til Commonsense.

Herefter kontaktes klinikken af Commonsense for en endelig godkendelse af ordrebekræftelsen.

Lydløse dyr til klinikkens venterum voresklinik har indgået et samarbejde med units, der producerer dansk designede legedyr i CE-mærket EVA-skum. Dyrene fås både i stor størrelse med en højde på mellem 28 og 57 cm, mellemstørrelse på 14 - 31 cm og i små eksemplarer på 7 - 10 cm.

De store indbyder til bevægelse og brug af kroppen – uden at forstyrre den naturlige ro i et venteværelse. Mellemstørrelsen og de små sætter gang i fantasien, mens det bløde skum gør legen mere afdæmpet.

Units har siden 2014 produceret danske bondegårdsdyr og nordiske dyr i et naivistisk design. Dyrene er lavet i fast skum og indeholder ikke skadelige ftalater. De store udgaver er egnet til at kravle på og udfordrer børnenes fantasi. Da de er bløde, kan børnene ikke slå sig på dem, og legen støjer heller ikke som f.eks. træ- eller plasticlegetøj kan.

De store koster fra 250 til 1250 kroner stykket, mens en samling af de små koster mellem 250 og 298 kroner. Du kan læse mere om vores nye indkøbsaftale til venterummet på vores intranet. Du kan også se hele ”besætningen” på vores stand på Lægedage.

·4·

· OKT 2021

har masser af indkøbsaftaler til din dagligdag på klinikken Du kan se mere om alle vores indkøbsaftaler på voresklinik.info

Alle klinikvarer

Kontorartikler og kontormøbler

Legedyr til venteværelset

Kryoterapeutisk behandling

Levering af frugt til klinikken

Revision og bogholderi

Ultralydsscannere og kalibrering af udstyr

Telefoni og tilhørende udstyr

Medicinsk oxygen

Kaffemaskiner og kapsler

Skærmbriller

Gulvmåtter og klinikbeklædning

Bank og finansiering

Influenzavacciner

Forsikringer til klinikken

Indretning og modernisering af klinikken

·5·

Annonce

Aros statsautoriserede revisorer I/S har gennem mange års erfaring specialiseret sig indenfor sundhedsbranchen.

Vores mission er at være kundernes vigtigste sparringspartner i forhold til alle forretningsmæssige aspekter i en lægevirksomhed. Dette gælder drifts-, skatte- og finansieringsoptimering samt, hvordan en lægevirksomhed bedst lader sig strukturere.

• Fri bil, hvordan får du SKAT til at dække en del • Køb eller salg af praksis samt finansiering af købet • Pensionsforhold Vores kunder er vores passion og for at bevise vores værd, vil vi tilbyde jer 30% i rabat* på det første års regnskab.

Vores engagerede og kompetente revisorer har via deres mange års erfaring alle kompetencer til at yde en professionel rådgivning.

Vi har kontor i både Aarhus og København, og står meget gerne til rådighed for et uforpligtende møde.

Dette rådgiver vi ofte om i en lægepraksis:

Kontakt os på: Hovednr.: +45 86 270 271 Email: aros@arosrevision.dk

• Driftsoptimering i forhold til personalesammensætning, ydelser og omkostningsprocenter • Valg af selskabsform, herunder muligheden for skatteoptimering og generationsskifte

Vi ser frem til at høre fra jer.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma, som er etableret i 2005. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen. * Forudsætter man er medlem af www.voresklinik.info

·6·

Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten.

· OKT 2021

N y ejerkreds og ny s upportfunktion til P raksisplatformen Praksisplatformen gennemlevede en hektisk forsommer og står nu med en ny ejerkreds og ny supportudbyder. Platformen er nu 100 pct. ejet af danske lægehuse, og supportfunktionen er foreløbig overgået til en virksomhed, nogle lægehuse allerede kender.

Af journalist Thomas la Cour

IT-huset netIP valgte af interne årsager at udtræde af Praksisplatformen a/s i forsommeren. Det skete med kort varsel, så gode råd var dyre, da netIP, der havde været med til at udvikle platformen, skulle købes ud af aktieselskabet, og supportfunktionen skulle overgå til en ny aktør.

– Det er vigtigt at understrege, at netIPs beslutning alene var grundfæstet i et ønske om at begrænse engagementet i andre virksomheder og ikke resultatet af samarbejdsvanskeligheder eller manglende tro på Praksisplatformens potentiale, siger Carl Lynge, direktør i Praksisplatformen a/s. voresklinik.info købte netIPs aktier i Praksisplatformen a/s og solgte dem videre til en række lægehuse, der i forvejen var aktionærer i selskabet.

Ny supportaftale Som ny samarbejdspartner omkring hotline og support valgte vi DINadmin, som nogle lægehuse allerede kender i forbindelse med deres puljeløsninger.

– Brugerne af Praksisplatformen har kun kunnet mærke en forskel, hvis de har brugt supportfunktionen, hvor det er en ny stemme i røret. Prisen er den samme, og fagligheden omkring supporten er også på niveau.

DINadmin har naturligvis skullet sætte sig ind i mange af funktionerne, så de reelt er superbrugere af Praksisplatformen, men den del er også ved at være på plads, siger Carl Lynge.

·7·

P raksisplatformen IT-løsning af læger for læger 40 lægehuse har indtil videre valgt Praksisplatformen som samlet IT-løsning, og den vil med tiden indeholde alle IT-funktioner i almen praksis.

Af journalist Thomas la Cour

Nye IT-systemer er sjældent det, der står øverst på ønskelisten i lægehuse. Den travle hverdag kan gøre tanken om at skulle ændre for meget i rutinerne skræmmende. Så lever man hellere med utidssvarende systemer og besværlige procedurer. Vanen er en stærk magt. Derfor har udviklerne af Praksisplatformen gjort meget fra starten for at gøre det Windows-baserede system nemt at gå til. Det skal ikke kræve kursusdage eller lang indøvelse at benytte.

Corona har medført øget IT-brug IT spiller en større og større rolle i lægehusene. Senest under Corona-krisen har mange læger haft travlt med at implementere øget brug af videoforbindelser til såvel interne møder som patientkonsultationer. Hvad der for få år siden var et fremtidsscenarium er blevet en del af hverdagen på flere klinikker.

Fremtiden kommer til at byde på endnu mere IT, efterhånden som bl.a. telemedicin og øget selvmonitorering vinder ind blandt patienterne.

– Under den udvikling er der mange penge at spilde, hvis lægehusene kun kan vælge standardiserede IT-løsninger, der efter ibrugtagning viser sig at have mangler eller begrænsninger, siger Carl Lynge.

Microsoft Teams er en integreret del af Praksisplatformen, og møderedskabet kan både bruges internt og eksternt.

Baseret på Windows 365 og SharePoint – og anvendelig på mobiltelefon/tablet Den teknik der ligger bag Praksisplatformen er baseret på Microsoft Windows 365 og SharePoint. Sitet er samtidig responsivt, hvilket betyder, at det automatisk tilpasser sig mobil-

·8·

telefonen eller tablet, så medarbejderne problemfrit kan logge på, når de er ude af huset.

Praksisplatformen indeholder både klinikkens eget intranet, et kalendersystem med arbejdstidsregistrering og mulighed for mødebookning samt elektronisk og GDPR-sikret opbevaring af alle klinikkens dokumenter.

Målet er at effektivisere den interne kommunikation og lette lægernes administrative arbejde i hverdagen. Platformen er testet på en række klinikker i bl.a. Horsens, Ålborg, Grenå og Fårevejle, og det er blandt andet erfaringer herfra, der har skubbet til den videre udvikling.

Fungerer i alle typer praksisser Lægepraksisser er i sagens natur meget forskellige. Der er de små enkeltmandsbetjente praksisser, og der er de store sundhedshuse med behandlerteams og 20-30 ansatte.

Det har været vigtigt for udviklerne at lave en platform, der giver mening at bruge alle steder.

– Produktet giver mening at bruge i både små og store lægehuse. Samtidig gør prisstrukturen systemet attraktivt, uanset lægehusets størrelse og omsætning, siger Carl Lynge.

Ny samarbejdspartner til Praksisplatformen Vi arbejder p.t. med forskellige løsninger på at finde en ny fullservice leverandør, som NetIP var det, der kan være med til både at drifte, opsætte og udvikle Praksisplatformen med de planlagte og nye funktioner.

· OKT 2021

Annonce

Gratis

og uvildig forsikringsanalyse via De Frie Forsikringsmæglere, i samarbejde med Vores Klinik og Codan.

Brug jeres rettighed som medlemmer af Voresklinik.info, og få optimeret klinikkens forsikringer med: - Bedre dækninger - Lavere priser - Lettere administration

FAKTA: Praksisplatformen Praksisplatformen indeholder, og skal på længere sigt indeholde, følgende funktioner:

Kontakt lægernes forsikringsmægler Jakob Mouritzen, for at booke online møde.

Tlf.: 31 40 76 91 eller mail: jbm@defrie.dk Vi glæder os til også at hjælpe jer

• Bestilling af al medicin, klinikvarer, vacciner og udstyr gennem voresklinik.info • Kommunikation internt i klinikkens eget intranet • Elektronisk adgang til klinikkens instrukser

Annonce

• Elektronisk opbevaring af alle dokumenter – f.eks. personalekontrakter (GDPR-sikret) • Arbejdstidsregistrering inkl. ferie • Arbejdsplanlægningsskema

Vi er specialister i indretning med hjerterum

• Budget- og økonomistyringssystem (version 2.0) • Bogholderisystem (version 2.0) • Forum for projektarbejde – internt i klinikken og med mulighed for deling med andre klinikker

og rolige atmosfærer, herunder lyd, lys, farver og inventar

• Årshjul til klinikken (version 2.0 – Ekstern adgang er allerede mulig for brugere af Praksisplatformen) • Klinikkens opslagstavle • Forum for klyngearbejdet, som er nemt at tilmelde sig • Faglige nyheder • Adgang til video-møder med andre klinikker eller internt i egen klinik gennem Teams

Kenneth Kjeldsen T: 91 53 61 70 M: kenneth@rumfabrik.dk Revlingevej 13, 6800 Varde · T: 91 53 61 79 · rumfabrik.dk

·9·

Få et overblik på tværs af arbejdsområder, og planlæg i fællesskab med kolleger

N ye funktioner på P raksisplatformen Samarbejdsaftale med Plandisc introducerer ny, nyttig funktion til årsplanlægningen på klinikken.

Af journalist Thomas la Cour

Plandisc, som er udbyder af det digitale årshjul, har indgået en aftale med Praksisplatformen om adgang til planlægningsværktøjet. Adgangen til Plandisc.com medfører et væld af muligheder for at planlægge årets faglige og sociale aktiviteter. Årskontroller, influenzavaccinationer, instrukser m.v. fremgår af én ring i årshjulet, mens Erfa-møder, morgenmøder samt fødselsdage, sommerfesten m.v. kan placeres i andre ringe. På den måde skabes et overblik, som en vanlig kalender ikke kan skabe. Det skaber et bedre blik for eventuelle synergier og risici for spidsbelastninger.

Vi er glade for aftalen med Plandisc, fordi vi ved, at

· 10 ·

funktionerne i årshjulet er ønskede i mange lægehuse.

Brugerne kan bl.a. danne et overblik på tværs af arbejdsområder, planlægge i fællesskab med kolleger og dele planer fra Outlook og Gmail, siger direktør i Praksisplatformen, Carl Lynge.

Ringene i årshjulet kan også deles med kolleger på intranet, hjemmesiden eller i Teams.

Aftalen mellem Plandisc og Praksisplatformen omfatter fuld adgang til værktøjets funktioner og gratis support og oplæring. Praksisplatformens aftale med Plandisc betyder, at klinikkerne kontakter Plandisc og får en kode, der er password til alle årshjulets funktioner.

Annonce · OKT 2021

SKIFT TIL NOVAX OG FÅ DE FØRSTE

3 MÅNEDER UDEN BEREGNING!

TRE KLARE FORDELE VED AT BRUGE NOVAX

• Procesregistrering • Individuel skærmopsætning • NOVAX Support I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til NOVAX-systemet, priser eller hvis I er interesserede i at få et besøg, hvor vi demonstrerer NOVAX for jer.

www.novax.dk/laeger

Kristian Katballe

Dunja Kirkebæk

Tlf.: 87 424 449 E-mail: kk@novax.dk

Tlf.: 87 424 426 E-mail: duki@novax.dk

Markedschef

NOVAX A/S er en familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med udvikling og levering af IT-løsninger til sundhedssektoren. Vi lægger vægt på, at vores kunder og medarbejdere kan mærke et særligt nærvær, og rammen for vores arbejde er, at jeres arbejdsdag i klinikken skal være nemmere og· mere 11 · effektiv.

Key Account Manager

D en romantiske drøm o m at yde hjælp, hvor b ehovet er størst Rasmus Schou Christensen har efter tre års arbejde for Læger uden Grænser (MSF) været tæt på flere menneskelige tragedier, end det er de fleste læger beskåret et helt arbejdsliv. Alligevel står han klar, når hans kompetencer er ønsket i et andet af verdens brændpunkter.

Af journalist Thomas la Cour

Medicinstudiet kan føre mange steder hen, og årsagerne til at vælge det kan være lige så mange. Lysten til at arbejde med et fag, der er i konstant udvikling, og trangen til at hjælpe andre mennesker driver de fleste. Vejen til at blive speciallæge i almen medicin tog 16 år med studier, eksaminer og praktikforløb for den i dag 42-årige Rasmus Schou Christensen, og det ville have været ret naturligt, om han havde sat kronen på værket og fundet et job som privatpraktiserende eller regionsansat læge.

Men hans mål med uddannelsen var en helt anden.

– Allerede, da jeg havde tre år tilbage af speciallægeuddannelsen, tog jeg kontakt til MSF, fordi jeg gerne ville ud i verden og bruge mine kompetencer. Vi har en superfed uddannelse i Danmark, og det er indlysende at bruge den, hvor den gavner mest, siger Rasmus.

En romantisk drøm iblandet lidt rastløshed drev også Rasmus til at tage kontakt til MSF. – Jeg skulle ikke være privatpraktiserende læge, for jeg duer ikke til at sidde med det samme dag ud og dag ind. Jeg kan godt tage et vikariat i en lægeklinik, men jeg ville føle mig fanget, hvis jeg sad med ejerandel i en klinik. Endelig var jeg nok drevet af den lidt romantiske drøm om at yde lægehjælp, hvor behovet er størst, siger Rasmus.

Rastløsheden præger også Rasmus’ jobvalg i Danmark, når han ikke er udsendt for MSF. Han arbejder deltid på akutmodtagelsen i Køge og deltid hos Dansk Røde Kors, primært i Sandholmlejren.

– Jeg ville ikke være tilpas på fuld tid på en akutmodtagelse,

· 12 ·

og jeg ville heller ikke føle mig tilpas på fuld tid hos Røde Kors.

Men jeg fungerer rigtig godt, når jeg kan veksle mellem de meget forskellige måder at bruge min faglighed, siger Rasmus, der ikke har problemer med at få orlov, når MSF kalder.

Væsentlige lederevner Da han fandt ud af, at han ville bruge sine evner hos MSF, gik han i gang med de nødvendige forberedelser.

Han støvede sit franske af fra gymnasiet, da fransk er et hovedsprog i mange af de områder, hvor MSF opererer. Han gennemførte obligatoriske kurser i MSF om international sundhed, så han var klar til udsendelse, når han var færdiguddannet speciallæge i almen medicin. Først skulle han lige have den endelige godkendelse af MSF. – Den samtale, jeg var til hos MSF, er nok den mest intense ansættelsessamtale, jeg nogensinde har været til. Kravene er høje og mere anderledes end hvad vi er vant til som læger, fordi de rent lægelige kompetencer ikke rækker alene, siger Rasmus.

Evnerne til at lede er lige så vigtige, da han som udsendt for MSF får ansvaret for den lægelige ledelse af en klinik med lokale læger og lægeassistenter. Der er ikke tid til at ryste på hånden, for hver enkelt læge eller lægeassistent har op mod 50 patienter om dagen, og Rasmus fungerer som eksperten i toppen, som de andre læger på klinikken kan trække på.

Det er Rasmus’ overordnede opgave, at klinikken

· OKT 2021

Rasmus Schou Christensen

« Vi har en superfed uddannelse i Danmark, og det er indlysende at bruge den, hvor den gavner mest

lever op til MSFs standarder, at samarbejdet med andre NGO’er i området fungerer, og at medicinforbrug og -beholdning matcher, så brønden ikke løber tør.

Beskeden løn Det er ikke pengene, der har fået Rasmus til at søge ind i MSF. Under udsendelsen får han en løn, som omtrent kan holde de hjemlige udgifter i ave. Så der er et hjem at vende tilbage til, og bankrådgiveren i Danmark også er tilfreds.

Rasmus har ikke stiftet familie, og det har gjort tilvalget som udsendt for MSF nemmere. Hans seneste udsendelse til Bangladesh varede ti måneder, og det kunne være vanskeligt at forene med et familieliv i Danmark. Men umuligt er det ikke, understreger han: – Det kan faktisk godt lade sig gøre at forene udsendelse og familieliv, og andre gør det. Familie behøver ikke være en hindring for at være udsendt, siger Rasmus.

Rasmus har foreløbigt været udsendt tre gange for MSF. Første gang var i 2017, hvor han var udsendt til Egypten på en klinik, der skulle fokusere på ofre for tortur og seksuel vold. I 2019 gjaldt det Libanon, hvor Rasmus ledte en klinik med særlig fokus på diabetes. Den seneste udsendelse var ti måneder i Bangladesh i verdens største flygtningelejr ved Cox’s Bazar, hvor en af MSF’s klinikker kørte et behandlingsprojekt for patienter med hepatitis C.

– Når vi testede for hepatitis C, tjekkede vi samtidig for HIV, hepatitis B og diabetes. Desværre har en del af patienterne flere af sygdommene. Ofte har de fået den ene eller begge sygdomme ved en kvaksalver, der har givet dem en indsprøjtning med en kanyle, der har være brugt flere gange. Vi kunne henvise til en HIV-behandling, men man bliver jo ikke gammel med disse diagnoser under sådanne forhold, siger Rasmus.

Prioritering helt nødvendig Det er meget svært at få behandling for hepatitis C i Bangladesh, da medicinen er ret dyr. For MSF er der heller ikke ubegrænsede midler eller medicin til at behandle sygdommen.

1.000 patienter om dagen Flygtningelejren ved Cox’s Bazar i Bangladesh huser mellem 800.000 og 1 mio. fordrevne rohingyaer fra nabolandet Myanmar.

De har siden 2017 boet i telte og primitive hytter på bakkeskråninger, hvor saniteten er mangelfuld, og regnvandet jævnligt skyller beboelserne omkuld.

Klinikken i Cox’s Bazar havde 4 lokale læger ansat og 16 lægeassistenter, hvor sidstnævnte kompetencemæssigt er et sted mellem en læge og en sygeplejerske. Klinikken havde op mod 1.000 patienter om dagen, og med det arbejdstempo var hovedfokus på akutte Ansar og hendes tre måneder gamle søn Salim Ullah venter på monsun-sæsonen i Cox’s Bazar, inde på Læger uden Grænsers hospital i Goyalmara. // 30. april 2018, ophavsret: Pablo Tosco/Angular problemstillinger med skadestuefunktion, almen medicin og hepatitis C. Der er andre klinikker og NGO’er i lejren, som fokuserer på andre problemstillinger.

Bureaukrati betyder tillige, at MSF kun kan importere medicin MSF’s indsats i Cox’s Bazar begyndte som egentlig nødhjælpsto gange om året, og da medicinen har begrænset holdbarhed, arbejde, hvor klinikkerne arbejdede med nødtørftigt at redde liv kan man ikke importere mere, end der skønnes behov for. Men her og nu. Med tiden blev det klart, at rohingyaerne ikke kan behovet er nærmest umuligt at skønne præcist. flytte nogen steder hen, og dermed blev indsatsen mere per– Vi var nødt til at prioritere nogle patienter frem for andre med manent. MSF samarbejder med de andre NGO’er i området, så de diagnosen. De unge og ellers raske med diagnosen måtte gå hver især koncentrerer indsatsen, hvor behovet er størst. For bag i køen, mens patienter med en kronisk sygdom, psykoser MSF blev det bl.a. hepatitis C. Det betyder dog ikke, at det er eller depression havde førsteprioritet, siger Rasmus. eneste fokus.

I den anden ende af spektret så han patienter med skrumpe-

· 14 ·

· OKT 2021

lever, fedtlever, gulsot eller terminalt leversvigt, der var ved at dø af Hepatitis C. I Danmark ville man forsøge at behandle selv patienter med så ringe overlevelsesmuligheder. Men virkeligheden er en anden i Bangladesh.

– Hvis man kan se sygdommen på patienten, er det som oftest for sent. Det er hårdt, især når patienten er yngre end dig selv, siger Rasmus.

Visse ligheder med hverdagen i et dansk lægehus De fleste tænker på emner som ebola, fejlernæring og lemlæstelse fra miner, når samtalen falder på nødhjælpsarbejde. Men egentlig er diagnoserne ikke så forskellige fra hverdagen i en dansk lægeklinik.

– Kroniske sygdomme som diabetes, hjerte- og lungesygdomme eller forhøjet blodtryk er en stor dræber i mange flygtningelejre og på verdensplan. Men forskellen fra en dansk lægeklinik er alderen på patienterne, hvor fremskreden sygdommen er, og hvad vi som læger kan stille op, siger Rasmus.

Arbejdet som læge i en flygtningelejr handler i høj grad om at bruge hænderne, øjnene og stetoskopet.

Det er sjældent muligt at sende patienten videre til en scanning eller få en blodprøve analyseret grundigt på laboratorium. Tilstande, der kræver kirurgi, kan også sjældent behandles. Der er hospitaler at henvise til, men disse har sjældent kapacitet til at behandle eksempelvis en kræftdiagnose.

– Heldigvis er patienterne ret ofte temmelig afklarede, når vi må give dem en diagnose, de ikke vil overleve. De ved, at de er meget syge, og de ved, at det er almindeligt at dø af den tilstand. Når diagnosen foreligger, ved patienten og de pårørende, hvad de har at forholde sig til, og hvis patienten er 70, ved vedkommende også godt, at middellevealderen er passeret, siger Rasmus.

Ikke muligt at tænke langsigtet Men der er naturligvis tunge oplevelser som udsendt for MSF. Oplevelser, som trods professionalisme og høj faglighed ikke kan undgå at påvirke på et menneskeligt plan. Børn, der skal behandles for skader efter seksuel mishandling. Unge mennesker med kroniske sygdomme, som det ikke er muligt at behandle.

– Det er de situationer, hvor vi kun kan symptombehandle. Vi kan få dem indlagt og stabilisere dem, men vi ved samtidig, at de ikke kommer til at leve længe, siger Rasmus.

Som mediciner er han nødt til at tænke langsigtet i en virkelighed, hvor netop det langsigtede fokus ved kroniske sygdomme har uhyre svære kår. For hvordan er virkeligheden for patienten om to måneder? Er vedkommende sikret den rette medicin?

– En kirurg kan åbne og fjerne blindtarmen, så blindtarmsbetændelsen er kureret. Når jeg står med en diabetiker eller en patient med forhøjet blodtryk, bør jeg som mediciner tænke flere år frem. Sygdommene vil typisk kræve livslang behandling, regelmæssige lægekontroller mv. Det er anderledes udfordrende og yderst svært i en flygtningelejr eller hos folk på flugt, siger Rasmus.

Enlig mor til tre med nedslidt hjerte Han husker en 25-årig kvinde fra tiden i Shatila-lejren i Libanon.

MSF-klinikken havde diabetes som hovedfokus, og den 25-årige kvinde havde fået diabetesdiagnosen som toårig. Hendes adgang til insulin havde været sparsom, og hendes forhøjede blodsukker i 23 år havde slidt voldsomt på kroppen. Da hun kom på klinikken, havde hun tre børn, og hun var gravid i uge 18 med det fjerde.

”Hun var så hjertevarm og så omsorgsfuld over for de tre børn, som hun også havde med i klinikken. Men en dag holdt hun op med at komme.

– Hendes hjerte var virkelig dårligt. Hun havde ødemer og voldsom åndenød. Hun kunne knapt komme op i klinikken og havde voldsomme brystsmerter. Det stod hurtigt klart, at hun havde brug for en bypassoperation, hvis hun skulle overleve.

Men der var nærmest ingen chance for, at hun ville få den, siger Rasmus.

Hun kom i klinikken og fik sin insulin, så der i det mindste var styr på den del. Hun håbede uden tvivl på at kunne gennemføre sin graviditet.

– Hun var så hjertevarm og så omsorgsfuld over for de tre børn, som hun også havde med i klinikken. Men en dag holdt hun op med at komme. Hendes hjerte er med al sandsynlighed stået af, og børnene er blevet forældreløse, siger Rasmus.

Efter den type oplevelser er debriefingen både i klinikken og efter hjemkomst til Danmark helt nødvendig.

– Det er vigtigt at tale om det. For selvfølgelig påvirker det, og selvfølgelig tager man historierne med hjem. Men der er debriefingen både dernede og herhjemme sat så meget i system, er man aldrig lades alene med bearbejdningen. Det gælder både mig som udsendt og de lokalt ansatte på klinikken, siger Rasmus.

· 15 ·

Rasmus Schou Christensen

FAKTA: Læger uden grænser / Médecins Sans Frontières • Læger uden grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder akut medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. MSF behandler op mod 10 millioner patienter hvert år.

• MSF er grundlagt i Frankrig i 1971 under det franske navn Médecins Sans Frontières (MSF). Læger uden Grænser blev etableret i Danmark i 1993.

• Det primære formål er at yde medicinsk nødhjælp til de mennesker, som er mest udsatte i forbindelse med krige, konflikter, naturkatastrofer, epidemier, sult og fattigdom. Samtidig arbejder MSF for bedre adgang til livsvigtig medicin.

• MSF hjælper, hvor behovet er størst.

Tanken er, at alle har ret til lægehjælp – uanset etnisk baggrund, køn, religion eller politisk overbevisning.

• Hvert år sender MSF flere end 7.000 læger, sygeplejersker, jordemødre, logistikere og andet relevant personale i felten for at hjælpe mennesker i nød. Kontoret i Danmark ligger på Amager, og herfra udsendes årligt omkring 80 sundhedsprofessionelle.

· 16 ·

· OKT 2021

De gode oplevelser Heldigvis er der også masser af oplevelser, som midt i håbløsheden og magtesløsheden kan virke livsbekræftende.

I Libanon behandlede Rasmus en lille dreng, Hassan, der havde haft en dårligt behandlet diabetes så længe, at han havde fået syreforgiftning.

– Jeg undersøgte ham med mine læger og sygeplejersker og genkender den skarpe lugt af acetone fra hans mund. Han havde kastet op flere gange og så meget bleg ud. Der var ingen tvivl om, at han var i en livstruende tilstand.

Vi fik ham stabiliseret på klinikken og sendt med MSF’s ambulance til det lokale hospital, hvor han hurtigt kan fortsætte sin behandling, siger Rasmus. Drengens forældre kunne ikke selv have opsøgt et hospital, da det ville koste flere penge, end de kunne fremskaffe.

Men når indlæggelsen sker gennem MSF, afholder organisationen udgifterne.

Et par uger senere besøger Hassan igen klinikken med sine forældre. Da Rasmus får øjenkontakt med drengen, indser han, at

Hassan ikke kan genkende ham. Han var så afkræftet ved det første møde, at han slet ikke så Rasmus. Men ved det andet besøg er det en helt anden situation. Hassan løber rundt i klinikken og leger med sin bror.

– Det var positivt at opleve, at Hassan var energisk, så sund ud og var kommet sig over den akutte livstruende tilstand, han var i, siger Rasmus. Med hjælp fra klinikken kan Hassan fremover få de rette mængder insulin, så han ikke havner i en tilsvarende situation igen.

Rasmus var sidst udsendt i 2021, og lige nu nyder han sit arbejdsliv på akutmodtagelsen i Køge og Røde Kors i Sandholmlejren. Men han er klar til at blive udsendt igen, når MSF har brug for hans kompetencer.

– Der er hele tiden nye opgaver for MSF ude i verden, men de enkelte opgaver kan kræve meget forskellige kompetencer. Så det handler om, at MSF finder en opgave, som de mener, passer til min almene medicinske profil og erfaring. Når det sker, er jeg klar, slutter Rasmus Schou Christensen.

”Masser af oplevelser, som midt i håbløsheden og magtesløsheden kan virke livsbekræftende.

Annonce

Gratis dispensere til klinikken ved indgåelse af aftale (min. 6 stk) Kontakt din konsulent og hør nærmere

Kravene til sikre hygiejneløsninger har aldrig været højere end nu. Brug papirhåndklædeark - det er det mest hygiejniske.

Fyn, Syd- og Sønderjylland Konny Christiansen tlf. 28 73 38 00 mail: koc@remmer.dk

Midt- og Nordjylland Majken Kisum Kold tlf. 22 78 92 29 mail: mak@remmer.dk

Better Business with Smarter Supply

Sjælland Mona Hemmingsen tlf. 30 49 35 77 mail: moh@remmer.dk

Kbh. og Sjælland Jesper Olesen tlf. 26 77 15 16 mail: jol@remmer.dk

Remmer A /S - Mileparken 1-5 - 2740 Skovlunde - tlf. 44 85 85 85 - remmer@remmer.dk - www.remmer.dk

· 17 ·

Annonce

Fresubin® Startpakke

En nyhed, der falder i patientens smag

Vi har samlet de 8 mest populære smags­ varianter i én startpakke, så patienten nemt kan smage sig frem til sine favoritter. På den måde øges compliance ift. ernæringsterapi.

Fresubin® 2 kcal DRINK er rig på energi, protein, vitaminer og mineraler og indeholder det samme som et helt hovedmåltid.

Og så smager den godt!

Hvis du vil vide mere, kan du besøge vores hjemmeside: www.fresu ubin.dk

· 18 ·

Her til r til b

Annonce · OKT 2021

KOST

KOL Lunger

Her finder du viden og hjælp til r finder du viden og hjælp rådgivning kost KOL til rådgivning omom kost ogogKOL brug i konsultationen. brug i konsultationen.

Omsorg

· 19 ·

M edicinspild b elaster klimaet Hvis lægehusene vil reducere CO2-aftrykket, er det svært at komme uden om medicinen. Medicin udgør ifølge et engelsk studie mellem 65 og 90 pct af sundhedsvæsenets samlede CO2-aftryk.

Af journalist Thomas la Cour

Produktion af medicin kan være en klimabelastende affære. En canadisk undersøgelse, der har været offentliggjort i ”Journal of cleaner production” i marts 2019, viste, at medicinalindustrien globalt set udleder 55 pct. mere CO2 end bilindustrien. Selvom medicinproduktionen i Danmark er langt grønnere og har ambitiøse klimamål for 2030, findes der masser af udenlandsk produceret medicin på danske apoteker, som bidrager i ekstrem grad til drivhuseffekten.

Undgå medicinspild Når danske lægehuse tænker grønt, er det svært helt at ignorere de mængder af medicin, der dagligt udskrives på recept.

Selvom medicin som udgangspunkt regnes for nødvendig og essentiel for patienten, er det ikke nødvendigvis helt så enkelt.

Nogle patienter får f.eks. ordineret medicin, de aldrig kommer i gang med at tage, en del patienter får medicin i større kvantum, end de reelt skal bruge, og endelig får nogle patienter medicin, som egentlig ikke gavner dem. Det sidste eksempel kan skyldes, at sundhedsprofessionelle ikke har vurderet patientens medicinliste årvågent og ofte nok. Er der medicin på listen, som patienten ikke længere har brug for?

– Omkring 88 pct af den receptpligtige medicin i Danmark ordineres i lægehusene. Det øvrige sundhedsvæsen står altså for en relativ lille del. Så hvis vi vil reducere mængden af unødvendig medicin, er lægehusene et godt sted at starte, siger læge Salli Rose Tophøj.

Det er naturligvis ikke den nødvendige medicin, der er i skudlinjen; det er den medicin, der spildes og ender i skraldespanden, der står for skud. Det samme gælder den medicin, der fint kan

· 20 ·

erstattes af andre initiativer så som ’ikke-medicinske recepter’.

– Det er klart, at hvis vi skal tale om at reducere medicinforbruget, skal det ske på evidensbaseret grundlag. Patientens sundhed kommer altid i første række. Men vi ved jo, at sunde valg ofte kan gøre medicin overflødig, siger Salli Rose Tophøj.

Læger for Klimaet Salli Rose Tophøj mangler to år af sin speciallægeuddannelse i almen medicin og har allerede været engageret i klimaspørgsmålet i en årrække. I 2019 var hun sammen med fem andre læger med i stiftelsen af foreningen ”Læger for klimaet”, der bl.a. forsøger at påvirke de sundhedsprofessionelles tilgang til klimaspørgsmålet.

– Sundhedsvæsenet står for ca. seks pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Vi kender dog ikke det præcise tal. Da vores faglighed som læger tager udgangspunkt i sundhed, og vi desuden samlet møder en stor del af borgerne, er det vigtigt, at vi tager ansvar for klimabelastningen, fordi klimaforandringerne er uløseligt forbundet med den folkesundhed, vi som læger skal varetage, siger Salli Rose Tophøj, der tilføjer, at den bedste beregning, der findes af det danske sundhedsvæsens CO2-udledning, er lavet af HCWH Health Care Without Harm.

Efter dannelsen af Læger for Klimaet tog Salli Rose Tophøj sammen med praktiserende læge Karolina Lewandowska initiativ til undergruppen ”Grøn Praksis”, der arbejder med metoder til en mere bæredygtig almen praksis.

Grøn Praksis kom flyvende fra start, da der ved et online introduktionsmøde under Corona i januar 2021 deltog omkring 40 læger fra hele landet. ”Grøn Praksis” var på det tidspunkt

· OKT 2021

FAKTA: Læger for klimaet Forening stiftet i februar 2020 med følgende vision: Klimaforandringer er den største trussel mod global sundhed, og vi ønsker derfor en fremtid, hvor udledningen af drivhusgasser begrænses til et absolut minimum, som foreslået af FNs klimapanel (IPCC).

Klimaforandringer hænger uløseligt sammen med folkesundhed samtidig med, at sundhedsvæsenet er en af de væsentligste bidragsydere til udledning af CO2. Vi ønsker derfor et samfund, hvor alle sundhedsprofessionelle forpligter sig til at engagere sig i problemstillingen.

Foreningen arbejder for at øge fokus på sammenhængen mellem sundhed og lavere klimabelastning – både i forhold til sundhedsprofessionelle og politikere på nationalt og regionalt plan.

Læs mere på www.laegerforklimaet.dk.

...medicinalindustrien udleder globalt set 55 pct. mere CO2 end bilindustrien.

· 21 ·

FAKTA 2: Grøn Praksis Grøn Praksis ønsker fokus på en mere bæredygtig almen praksis, så de sundhedsprofessionelle kan bidrage til en forbedring af folkesundheden for almenvellets skyld. Ønsket er at bane vejen for de alment praktiserende læger i hele landet, som ønsker at nedbringe deres CO2-aftryk. Desuden ønsker udvalget at formidle viden om sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed til kollegaer og patienter.

Grøn Praksis lancerer d. 1. oktober nye grønne guidelines til de praktiserende læger.

Salli Rose Tophøj, stifter af Grøn Praksis

blevet anerkendt som interessegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

– Det er en stor tilfredsstillelse, at spørgsmålet tages alvorligt af DSAM, og at vi er kommet ind under deres vinger, siger Salli Rose Tophøj.

De sunde og klimavenlige valg Salli Rose Tophøj pointerer, at sunde valg ofte er klimavenlige valg. Så når lægen opfordrer patienten til at tage sundere valg, gavner det samtidig klimaet.

– Hvis man sidder med en patient, der har let forhøjet kolesterol, kan det i nogle tilfælde være bedre, at patienten begynder at cykle på arbejde og lader bilen stå – i stedet for, at vi udskriver noget kolesterolsænkende medicin. Måske kan patienten også med held instrueres i at spise mindre animalsk fedt og mere grønt. Grønnere kostvaner og motion kan bl.a. sænke kolesteroltallet, og samtidig er valgene langt mere klimavenlige, siger Salli Rose Tophøj.

· 22 ·

KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) er vigtige at få i spil, hvis patienten skal træffe sundere og mere klimavenlige valg. Når forbrugerne i højere grad fravælger kød fra firbenede dyr, tilvælger mere grønt fra lokale producenter og undgår forarbejdet convenience food med store mængder salt og sukker, gavner de både deres eget helbred og klimaet. Den bevidsthed kan lægen med fordel bidrage til at skabe hos patienten. Ligesom læger traditionelt råder rygere til at kvitte tobakken.

– Rygning er en af de store dræbere, og samtidig har tobaksindustrien et stort CO2-aftryk. Så der har vi endnu et eksempel på, at sunde valg også er klimavenlige valg, siger Salli Rose Tophøj.

Patientsikkerhed kommer altid først Som kommende almen mediciner er hun meget bevidst om, at arbejdet for mere klimavenlige valg aldrig må ske på bekostning af patienterne.

– Det er klart, at vi aldrig må gå på kompromis med patientsikkerheden. Men vi kan garanteret blive bedre til at lokalisere og eliminere det spild, som ikke gavner nogen. Spild er generelt en helt grundlæggende faktor, når vi skal nedbringe CO2-udledningen, siger Salli Rose Tophøj.

Det ene behøver heller ikke udelukke det andet. Risici ved polyfarmaci er velkendte, og der er masser af lægefaglige grunde til at interessere sig for den medicin, patienterne forbruger – både den receptpligtige og de produkter, patienten selv supplerer med.

Hvis ét eller flere af præparaterne med fordel kan udelades, gør man både patienten og klimaet en tjeneste.

Annonce · OKT 2021

Sig ja til influenzavaccination

Det er en rask beslutning Vaccination mod influenza er gratis for gravide i 2. og 3. trimester, alle der er fyldt 65 år, børn i alderen 2-6 år, svært overvægtige samt voksne og børn, som lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

Bestil tid til vaccination hos lægen, mød op på apoteket eller henvend dig, hvor du plejer at blive vaccineret.

sst.dk/influenza · 23 ·

E n inhalator er ikke b are en inhalator Det er ikke kun mængden af medicin, der afgør klimaaftrykket; typen af medicin kan også gøre en forskel. Når det gælder inhalatorer til patienter med en lungesygdom, kan valget have ganske stor betydning. Det viser et klimanotat fra Rådet for Grøn Omstilling.

Af journalist Thomas la Cour

Patienter med KOL, astma og andre lungesygdomme behandles med inhalationsmedicin, og når præparatet skal udskrives, er der god grund for lægen at skæve til, om patienten skal have det i en sprayinhalator, eller om en pulverinhalator er til lige så stor gavn.

Det viser et klimanotat fra Rådet for Grøn Omstilling. Notatet er omtalt i nyhedsavisen Dagens Medicin fra oktober i fjor.

Sprayinhalatoren indeholder almindeligvis HFC-gasser, der udgør en ganske stor klimabelastning, mens pulverinhalatoren er fri for gasserne. Til gengæld kræver pulverinhalatoren, at patienten selv er i stand til at suge medicinen ned i lungerne, hvorfor den er uegnet til visse patientgrupper.

Som klimabelastningen i en husstand Det kan umiddelbart virke fjollet at tænke klimabelastning ind i en lille inhalator, men tallene er ganske overraskende: Én patients brug af en sprayinhalator svarer til klimabelastningen ved det samlede el-forbrug i et parcelhus med to voksne og to børn.

Hver dag. Hvert år.

Notatet er udarbejdet af seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen. Han mener, at tallene giver et indlysende valg, hvis man har en lungesygdom og samtidig er miljøbevidst.

– Vi oplever tit, at folk henvender sig til os, fordi de gerne vil vide, hvordan de kan leve mere bære­dygtigt. Mange mennesker slukker måske lyset for at spare på strømmen eller spiser mindre kød, og så er det jo superrelevant at vide, at de kan spare,

· 24 ·

hvad der svarer til slet ikke at bruge strøm i et helt år, hvis de har astma og blot skifter inhalator fra en sprayinhalator til en pulverinhalator, siger Kåre Press-Kristensen til Dagens Medicin.

Meget mere skadeligt end CO2 De mange bække små bliver til en del, når man lægger klimabelastningen fra samfulde sprayinhalatorer sammen: Notatet viser, at danske lungepatienter med sprayinhalatorer frigiver omkring ti ton HFC-gasser til atmosfæren årligt. Læg dertil, at HFC-gasser kan være flere tusind gange mere potente drivhusgasser end CO2.

Det skal naturligvis ikke ligge de danske lungepatienter til last, og der er patienter med svær KOL, der er helt afhængig af sprayfunktionen, ligesom børn også kan have vanskeligheder ved at suge medicinen ind.

– Selvfølgelig er det altovervejende hensyn, at folk kan finde ud af at indtage den medicin, som de skal bruge. Blandt personer med svær KOL kan nogle af patienterne ikke benytte en pulverinhalator, så de er nødsaget til fortsat at bruge en spray­inhalator.

Men kan man benytte en pulver­inhalator, bør man overveje at gøre det, hvis man gerne vil leve mere klima­bevidst,« siger Ole Hilberg, der er overlæge, dr. med. og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, til Dagens Medicin.

Desværre viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret, at det går den modsatte vej. Flere og flere patienter med lungesygdomme benytter sig af sprayinhalatorer.

· OKT 2021

FAKTA: Rådet for Grøn Omstilling Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det sker ved at formidle viden om grønne løsninger og påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.

· 25 ·

nnonce

Vi giver læger en sund økonomi

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Lægeforeningen.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for læger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre læger.

– eller gå på og læs om os eller book møde

· 26 ·

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

· OKT 2021

FAKTA: HFC-gasser Ifølge Lægemiddelstatistikregisteret er andelen af brugere af sprayinhalatorer steget fra omkring 15 pct. til over 20 pct., svarende til en stigning i antal på 45 pct. over de seneste fem år.

Køle- og drivgasser af typen HFC tilhører gruppen af F-gasser. De må ikke forveksles med CFC (freon), da HFC ikke har nogen effekt på ozonlaget. HFC har til gengæld en betydelig drivhuseffekt – ligesom CO2, blot langt mere potent.

Flere af HFC-gasserne er meget kraftige drivhusgasser og er alle opført på listen over uønskede stoffer.

Sjællænderne er mere klimavenlige Regionalt i Danmark er der forskelle på brugen af sprayinhalatorer. Region Midtjylland topper med 28,7 pct af alle inhalatorer er spray-typen, mens det i Region Sjælland kun er godt hver femte (21,6 pct).

Så meget tyder på, at det ikke kun er patientens formåen, der afgør valget af inhalator. Det kan også være vanetænkning og forskellige fokus på klimaspørgsmål, der afgør, hvilken inhalator lægen anbefaler.

F-gasser bruges som varmetransmissionsmidler i aircondition, varmepumper og køleanlæg samt som opskumningsmidler i skumplast og til ildslukning. De bruges også som drivgasser i aerosoler (sprays) til medicinske formål, opløsningsmidler, dielektrisk gas i stærkstrømsanlæg og rensemidler ved fremstilling af halvledere.

I strategien for F-gasser fra februar 2016 identificerede Miljøstyrelsen tre udfordringer: Global stigning i anvendelsen af f-gasser, stagnerende fald i anvendelsen i Danmark og barrierer for udbredelsen af naturlige kølemidler. For at imødegå udfordringerne blev en række tiltag identificeret.

Danmark har arbejdet for at HFC-gasser optages under Montrealprotokollen, og det lykkedes i oktober 2016. Aftalen betyder en gradvis udfasning af en række HFC-gasser over en årrække.

Annonce

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med råd­ givning omkring køb og salg af lægepraksis.

Kigali-ændringen af protokollen forventes at forebygge udledningen af op til 105 mio. tons CO2 ækvivalenter i perioden frem til 2050. Det er mere end det dobbelte af de samlede danske udledninger i 2015 (kilde: EEA). Effekten på klimaet er beregnet til en formindskelse af den globale opvarmning på op til 0,5 °C frem til år 2100.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelses­ aftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Kilder: Miljøstyrelsen og Videnscenter for klimavenlige kølemidler

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

· 27 ·

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Tag de bæredygtige valg Alle taler om bæredygtighed, men hvad kan den enkelte lægepraksis stille op?

Batter det noget? Er det dyrt? Er det besværligt? Hvad er der at vinde?

Af journalist Thomas la Cour

Det er efterhånden klart for enhver, at bestræbelserne på at nå målene i klimaplan 2030 kræver noget af alle. Det er ikke længere kun tungt klimabelastende virksomheder, der må holde for; helt ned på individplan er der noget at vinde, når et klimabelastende produkt afløses af et mere miljøbevidst valg.

ABENA har både affaldsbeholdere, affaldsposer og -sække samt klistermærker med piktogrammer til kildesortering.

– Spandeløsninger med de rigtige piktogrammer gør kildesorteringen enkel for hele personalet, og vi har en række løsninger, der passer ind de fleste steder, siger Jette Korneliussen.

Mange mulige indsatsområder

Hav fokus på din kliniks bestillingsmønster

Derfor kan den enkelte lægepraksis også gøre en forskel på en lang række områder. Det kan være på alt fra fokus på klinikkens varme- og elforbrug, brugen af digitale løsninger i stedet for papir, tilvalget af svanemærkede rengøringsmidler.

Når klinikken vælger grønne løsninger og kommunikerer det ud til patienterne, giver det et plus på sympatikontoen. At tage ansvar for klimaet og de næste generationers fremtid bør helt naturligt ligge en lægepraksis på sinde.

I denne artikel fokuserer voresklinik på indkøb og bortskaffelse af produkter i en lægepraksis.

Der kan være en klimamæssig fordel i at vurdere bestillingsmønsteret. Hvis klinikken handler med ABENA, kan indkøbskurven løbende opdateres med nye bestillinger, før den endelige bestilling afsendes. Det kan f.eks. gøres på en fast dag i måneden, og så kan alle løbende tilføje behov op til afsendelsen.

Det kan også være en fordel at lade de enkelte medarbejdere have fokus på lagerbeholdningen af de produkter, som bruges på daglig basis. Et konstant overblik minimerer risikoen for at løbe tør og behovet for ekstraleveringer.

– På den måde undgår du flere leveringer i løbet af måneden, og det er en ret enkel måde at bidrage til reducering af CO2-aftrykket, siger Jette Korneliussen, der tilføjer, at ABENA konstant optimerer klimavenlige logistikløsninger.

Vælg grønne produkter Vi har spurgt ABENA, hvordan klinikken lettest kommer i gang med en grøn omstilling. Svaret er at gå efter Svanemærket, EU-ecolabel/eller FSC®-mærkede produkter: – Når produktet er certificeret med ét eller flere af de mærker, betyder det, at det ligger i den bedste tredjedel af produkter med lavest miljøpåvirkning i hele produktets levetid. Det er kun disse tre miljøcertifikater, som dokumenterer det, siger salgschef Jette Korneliussen fra ABENA. ABENA har et stort udvalg af produkter med de tre certifikater, eksempelvis håndklædeark, lejepapir, rengøringsmidler, cremer og sæber.

Kildesortér dit affald Med udgangen af 2022 skal alle danske virksomheder som har husholdningslignende erhvervsaffald sortere i ti fraktioner – de samme ti fraktioner, som private husholdninger allerede nu skal sortere i.

Målet er at øge andelen af materialer, der kan genanvendes for at minimere andelen af restaffald, som går til forbrænding. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle produkter skal sorteres som risikoaffald.

· 28 ·

FAKTA: ABENA er klar til at hjælpe Er du interesseret i at høre mere om bæredygtige tiltag når din klinik skal købe ind, står ABENA til rådighed for en gennemgang af din klinik. Kontakt din lokale ABENA-konsulent eller ABENAs kundeservice for at høre mere.

Du kan i år også møde ABENA på Lægedage. Som noget nyt har virksomheden en selvstændig bæredygtighedsstand, hvor der er bud på bæredygtige løsninger til din lægepraksis.

Kontakt ABENA kundeservice: Tlf.: 7431 1544 eller mail: laeger@abena.dk

· OKT 2021

Hjælp til et bæredygtigt valg Besøg Abenas selvstændige bæredygtighedsstand på Lægedage og få inspiration til at blive mere bæredygtig.

· 29 ·

G DPR: Ikke nok med et m ærkat på skuffen Indsamling og opbevaring af enhver type personoplysninger stiller strenge krav til en lægepraksis. Det er ikke nok at sætte et mærkat på arkivskuffen; Af journalist Thomas la Cour

Alle registrerede i arkivskuffen skal uopfordret have at vide, hvorfor deres data er opbevaret i skuffen, hvor arkivskabet med skuffen står, hvem der har nøglen, og hvordan deres oplysninger kan fjernes.

Der er næppe nogen lægepraksisser, som i 2021 benytter arkivskabe til personoplysninger, men billedet med arkivskuffen er alligevel meget brugbart til at forstå persondataforordningens principper: GDPR-lovgivningen indbefatter en oplysningsforpligtelse, og i ordet forpligtelse ligger mere end simpel tilgængelighed.

– Oplysningsforpligtelsen indebærer, at klinikken, som dataansvarlig, tager aktive skridt til at give oplysningerne til de registrerede. Det vil ikke være tilstrækkeligt at have oplysningerne liggende, så den registrerede selv skal finde frem til dem, siger Camilla Sand Fink, advokat hos CLEMENS Advokatfirma.

Brug hjemmesiden aktivt Personoplysninger kan både vedrøre patienter, medarbejdere i klinikken, kandidater, kunder og andre personer med direkte eller perifer tilknytning til klinikken.

Persondatapolitikken på klinikken kan med fordel beskrives på hjemmesiden og kobles på et aktivt link, så det er nemt at få et overblik og eventuelt bede om en sletning af oplysningerne.

Herudover anbefaler Camilla Sand Fink, at klinikken har en persondatapolitik, som er målrettet medarbejdere: – Den del af persondatapolitikken bør stilles til rådighed i forbindelse med ansættelsen og være let tilgængelig under ansættelsesforholdet på et intranet eller lignende, siger hun.

Én gang er som regel nok Uanset om det gælder patienter eller andre personer, klinikken har registreret, skal oplysningerne i reglen kun gives én gang.

Undtaget er dog, hvis oplysningerne behandles på en måde, der går ud over rammerne for den første meddelelse.

– Der skal gives ny meddelelse, hvis oplysningerne efterfølgende benyttes til et andet formål end det, de er indsamlet til. Det

· 30 ·

gælder også, selvom det nye formål eventuelt er foreneligt med indsamlingsformålet, siger Camilla Sand Fink.

Opdateret fortegnelse er lovpligtig Det er ikke kun de registrerede, klinikken har forpligtelser over for. Klinikken skal også have en fortegnelse over alle aktiviteter, som indebærer behandling og opbevaring af personoplysninger – og dette gælder både patienter, medarbejdere, besøgende på hjemmesiden m.v. Fortegnelsen er lovpligtig og bidrager til den samlede dokumentation for, at klinikken overholder persondataforordningens (GDPR) regler.

Klinikken skal ikke på eget initiativ fremsende fortegnelserne til Datatilsynet eller offentliggøre den, men fortegnelsen skal kunne fremvises, hvis myndigheden anmoder om det.

– Derfor er det virkelig vigtigt, at klinikken løbende ajourfører fortegnelsen og sikrer sig, at den hele tiden er i overensstemmelse med Datatilsynets krav. Det kan være en god idé at have emnet på dagsordenen mindst én gang om året, slutter Camilla Sand Fink.

FAKTA: Oplysningspligtens indhold • Oplysninger om den dataansvarliges identitet.

• Formålet med og lovgrundlaget for de pågældende registreringer.

• Eventuelle modtagere, som personoplysninger videregives til – herunder modtagere uden for EU. • Hvor længe oplysningernes opbevares.

• Den registreredes rettigheder, herunder muligheden for at klage til Datatilsynet.

· OKT 2021

FAKTA: Den lovpligtige fortegnelses indhold • Navn og kontaktoplysninger på klinikken.

• Formålene med behandlingsaktiviteten.

• Kategorier af registrerede (f.eks. patienter og medarbejdere).

• Kategorier af personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger og CPR-nummer).

• Kategorier af modtagere (f.eks. andre sundhedspersoner, advokat, revisor, administrator, softwareleverandører, politiet m.v.).

• De forventede tidsfrister for sletning (f.eks. indtil der indtræder forældelse).

• Beskrivelse af klinikkens sikkerhedstiltag (f.eks. firewalls, koder, kryptering af e-mails, makulering m.v.).

· 31 ·

M ere hjemlig s temning hos Familielægerne RumFabrik hjalp Familielægerne i Horsens til at få et varmere venterum med øget diskretion for patienterne.

Af journalist Thomas la Cour

Familielægerne i Horsens Sundhedshus ønskede en opgradering og opfriskning af venteværelset. De ti år gamle stole var ved at se trætte ud, og lokalets kliniske udtryk var heller ikke længere tidssvarende. Desuden var hele miljøet omkring skranken let rodet, ligesom patienterne ikke kunne få den diskretion, de rettelig havde krav på.

– Vi havde et ønske om at gøre venteområdet mere hjemligt og hyggeligt, og derfor stod et akvarium også højt på vores ønskeliste til nye elementer. Men ellers var vi ikke låst fast på stil eller indhold, siger Anne-Sophie Riis, speciallæge i almen medicin og medindehaver af klinikken.

· 32 ·

· OKT 2021

Billeder i denne artikel er taget af bubble

· 33 ·

”Det har været dejligt, at processen har kørt, uden at vi skulle bruge ret meget energi på at tage stilling til det ene og det andet

Ny plan indenfor budgetrammen Tanken var, at ejerkredsen bag Familielægerne ville kontakte to eller tre indretningskonsulenter for at få forskellige bud på en løsning. De begyndte med at tage kontakt til RumFabrik, fordi virksomheden samarbejdede med indkøbsforeningen voresklinik.info, som Familielægerne har en andel i. Derefter blev det ret hurtigt klart, at de ikke behøvede at kontakte flere.

– Kenneth fra RumFabrik var hurtig til at give et bud på, hvordan opgaven kunne løses inden for den budgetramme, vi havde fastlagt. Buddet rummede både stil og stemning, og – helt lavpraktisk – hvordan man kunne vende skranken, save noget af her og bygge andet op der. Det var en stor fordel, at han har håndværkerbaggrund, siger Anne-Sophie Riis.

Keysolution RumFabrik tilbyder en såkaldt keysolution, hvor både tegninger (eller 3D-visualiseringer), projektering, indkøb af møbler, malerarbejde, el-arbejde og opsætning af lys, tegning og udførelse af specialdesigns m.v. leveres i én samlet pakke. Virksomheden har eksisteret siden 2018, men 25 års erfaring i design, inventar og byg, det drives af Kenneth Kjeldsen, der har et stort netværk af håndværkere og leverandører at trække på. Han er selv uddannet tømrer, så han kan ret hurtigt se, hvad der er håndværksmæssigt muligt – og inden for hvilken budgetramme.

– Jeg blev inviteret til en snak med Familielægerne, og ud fra den økonomi, de kunne lægge i projektet, og de forskellige ideer og ønsker, de havde, kunne jeg ret hurtigt sammensætte en ramme. Jeg nøjedes med at lave nogle tegninger, da der ikke var økonomi til 3D-visualiseringer. De kunne lide mit forslag, så vi satte gang i projektet, siger Kenneth Kjeldsen.

· 34 ·

· OKT 2021

Begrænset indgreb i hverdagen Selve arbejdet blev klaret hurtigt og effektivt, så det generede dagligdagen i klinikken mindst muligt.

– Det har været ganske smertefrit at gå igennem processen.

RumFabrik har klaret det hele i løbet af et par weekender. Der har slet ikke været dage, hvor vi ikke kunne bruge venteværelset, selv om der har været ombygning af skranken, opbygning af rumdeler og maling af væggene. Det har været dejligt, at processen har kørt, uden at vi skulle bruge ret meget energi på at tage stilling til det ene og det andet, siger Anne-Sophie Riis.

RumFabrik klarede alt, og Familielægerne skulle undervejs blot tage stilling til tre eller fire forskellige stoletyper. RumFabrik udviklede og producerede de specielle designs, de fandt lamper og planter, og de tog kontakt til det akvariefirma, der installerede akvariet og nu vedligeholder habitatet for de farvestrålende fisk, som betager både børn og ældre i venteværelset.

Ønske om at gøre venteværelset fleksibelt Der var også et ønske om at gøre området anvendeligt til andet end venteområde.

– Vi ville også gerne have at indretningen ikke blev mere låst, end at vi f.eks. kunne benytte det til personalearrangement.

Det er løst ved, at man kan sætte hjul under den massive rumdeler. Det er rigtig rart at vide, det er muligt. Det er godt tænkt, siger Anne-Sophie Riis.

Stemningen i rummet har ændret sig radikalt siden RumFabrik gik i gang. De hvide vægge er blevet doucheblå, der er kommet trælameller på nogle af væggene, og patienterne kan selv bestemme, om de vil sidde i stole eller på bænkene langs væggene. Samtidig er diskretionen sikret med en skranke, der står i en lukket sluse, så patienterne ikke skal frygte, at alle i venteværelset kan følge med i samtalen.

Passer ind i den eksisterende klinik Indretningen er klaret, så den matcher de eksisterende farver på gulve og døre.

– Det er altid let at lave en indretning, hvis jeg har ubegrænsede midler, så jeg kan lave alt fra bunden. Det er en anelse mere udfordrende og interessant, hvis jeg får nogle begrænsninger.

Det nye design i venteværelset skulle passe med det eksisterende gulv og farven på dørene i klinikken, så det hele hænger sammen. Det synes jeg er lykkedes meget godt, siger Kenneth Kjeldsen.

En blanding af kunstige og ægte planter giver samtidig venteværelset ekstra liv og grønne nuancer.

– Kenneth havde også blik for genveje til at skabe en bestemt stemning. F.eks at kunstige planter kunne bidrage til fornemmelsen i rummet. Det ville jeg aldrig have tænkt på som en løsning. Der er flere patienter, der har sagt, ’det er rigtig rart, ligesom at være på et wellnesssted’, siger Anne-Sophie Riis.

Skranken der er blevet skærmet, så patienter trygt kan snakke uden hele venterummet kan lytte med.

· 35 ·

Annonce Varenr. 1000011780

Ultralydsscanner, Hitachi Sonoscape

Har du brug for en alsidig scanner til dine rutinescanninger?

Vi kan lige nu tilbyde en SonoScape E2 til en fornuftig pris.

E2 er et kompakt, bærbart ultralydsystem med applikationer, der passer til dine rutinescanninger.

Scanneren har automatisk justering og optimering af billedet ved tryk på kun én knap. Sammen med autofokus sikrer denne funktion en hurtig og optimal indstilling af billedkvaliteten i det ønskede område. Stort målepakkeprogram med automatiske beregninger til alle applikationer.

Inkl.

2 prober og trolley

Vi tilbyder gratis og uforpligtende afprøvning

vi gør det nemt for dig Saml dine indkøb ét sted og få fragtfri levering.

FUNKTIONALITETER

B-Mode (B) Tissue Harmonic Imaging (THI) PureInversion Harmonic Imaging (PIH) Color Flow Mapping (CFM) Power Doppler Imaging (PDI) Directional Power Doppler Imaging (DPDI) Pulsed Wave Doppler (PW) M-Mode (M)

Ekskl. moms

91.920,-

Mulighed for afdragsordning

inkl. 1 konveks probe, 1 lineær probe, trolley til at sætte scanneren på og 1 x 3 timers applikationstræning

MULIGHED FOR TILKØB AF: Vaginalprober (kr. 27.940,- ekskl. moms)

FRAGTFRI LEVERING

TOTALLEVERANDØR

FRAGTFRI LEVERING

HØJ FAGLIGHED

ER DU INTERESSERET I AT HØRE MERE, SÅ KONTAKT: Jylland/Fyn: Konsulent Per Hoffmann Tlf. 41 93 13 70 pej@abena.dk Sjælland Konsulent Karen Skipper Tlf. 51 58 05 47 kbs@abena.dk