Vores klinik magasin april 2021

« I stedet for at vi alle skal være lige gode til alt, har vi mulighed for at specialisere os

Te m a

Nutidens Florence Nightingale minder en del om en læge I dag fungerer sygeplejerskerne som lægens højrehånd, og flere af dem modtager patienterne på noget nær lige fod med lægekollegaerne.

Specialdesignede løsninger i helt nyindrettet klinik MAJ 2021

I ndhold

22

14 3

Leder af Marie-Louise Hvass

4

Nyt fra VoresKlinik.info

6

Fortsat udvikling i sundhedsvæsenets kommunikation

9

Sygeplejersken er lægens højrehånd

30 19 Automatisk telefonvagt skaber øget fleksibilitet i lægehusene 20 Personalefest uden skattesmæk 22 Remmer gjorde drømmene til virkelighed 30 Spar tid og få samtidig mere valide data

11 Sergenten skiftede spor

34 IT-løsning til lægehuse får flere funktioner og flere brugere

14 Forkælet i privat praksis

38 En grøn omstilling kan sagtens starte i det små

18 Effektivt middel mod solpletter og vorter

Udgiver:

voresklinik.info

Ansvarshavende redaktør: Carl Lynge, Direktør, cl@voresklinik.info

Redaktion:

Journalist Thomas la Cour

Kommunikation & design:

bubble

Formand for bestyrelsen i voresklinik.info:

Holger Kjær, praktiserende læge i Horsens, hokjaer@dadlnet.dk

Den øvrige bestyrelse udgøres af:

Carl Lynge, dirketør Jens Balle, praktiserende læge i Aalborg Jannik Falhof, praktiserende læge i Grenaa MarieLouise Sixhøj, praktiserende læge i Rødovre Thomas Aru, praktiserende læge i Hellerup

Trykkeri:

Lundgreen Grafisk

Oplag: 9.000

Ansvar:

voresklinik.info påtager sig ikke ansvar for indholdet i produktomtaler, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af voresklinik.info

· MAJ 2021

K ære alle...

I dette nummer fokuserer vi på en personalegruppe, der gennem de senere år har fået en stadig større rolle at spille i almen praksis, nemlig konsultationssygeplejerskerne.

Siden årtusindskiftet er der sket væsentlig opgaveglidning fra hospital til almen praksis og dermed udvikling i de opgaver, vi som klinikker skal løfte – befolkningen er blevet ældre og en langt større andel af patienter med kroniske lidelser følges i dag hos egen læge. Antallet af konsultationer i almen praksis er steget, men samtidig har der været lægemangel gennem flere år – og det har medført en naturlig udvikling mod at ansætte personale til at varetage flere og flere opgaver i klinikkerne.

De sidste 10-15 år har sygeplejerskerne for alvor gjort deres indtog i almen praksis. Tidligere var sygeplejersken primært lægens medhjælper – og gik til hånde med støttende funktioner som laboratorieopgaver, vaccinationer, telefonrådgivning osv, men i de senere år har sygeplejerskens rolle ændret sig til i langt højere grad at være selvstændige konsultationer med varetagelse at væsentlige opgaver som akutte konsultationer, kronikerkontroller for KOL og diabetes, børneundersøgelser, screening for livmoderhalscancer for blot at nævne nogle få.

Sideløbende med sygeplejerskerne har andre faggrupper på tilsvarende vis gjort deres indtog i almen praksis: sosu-assistenter, jordemødre, bioanalytikere mv.

De nye faggrupper i lægeklinikkerne afspejler den stigende kompleksitet i de opgaver, som egen læge i dag løfter – og det har positive sideeffekter – flere fagligheder i lægeklinikkerne gør os endnu bedre!

God læselyst Marie-Louise Hvass Sixhøj, praktiserende læge i Rødovre Næstformand i bestyrelsen i voresklinik.info AMBA

Indkøbsforening for almen praksis voresklinik.info AMBA er en indkøbsforening for almen praksis og speciallægepraksis. Vi er organiseret som et AMBA – et andelsselskab – hvor alle praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan blive andelshavere og dermed medejere af selskabet. Hvis du har lyst til at bliver andelshaver – og dermed få adgang til alle vore indkøbsaftaler – så kontakt os gerne. Det er ganske let. Kontakt os meget gerne ved spørgsmål, eller hvis du ønsker at vide mere om at bliver andelshaver i voresklinik eller bruger af Praksisplatformen.

Carl Lynge: Tlf.: 4029 9106 / mail: cl@praksisplatformen.dk

Julie Busch Sørensen: Tlf.: 6115 4582 / mail: jbs@pvoresklinik.dk

·3·

Nyt fra

Personaleshoppen Det er ikke kun lægehuset, der har adgang til gode tilbud gennem Voresklinik.info. Personaleshoppen, som du finder på hjemmesiden, er et tilbud til alle ansatte i praksissen.

Det er et særligt tilbud til alle klinikker med et andelsbevis i Voresklinik.info.

Personaleshoppen samarbejder primært med webshoppen Commonsense.dk, der leverer sport- og livsstilsprodukter til danske virksomheder. Men en række tilbud til klinikken vil også ende i personaleshoppen, når leverandøren har sagt god for at brede tilbuddet ud til private. Med tiden kommer produkterne fra Abena og Orkla også i personaleshoppen.

Du kan betale med dit eget kontokort i personaleshoppen, så du kan handle udenom lægehusets konto.

Du modtager dine varer i klinikken – medmindre andet er aftalt.

Gode ti lb u d

En god kop kaffe til en fornuftig pris Voresklinik.info har indgået samarbejde med Nespresso om kaffemaskiner og -kapsler med rabat. Hvis du er glad for kaffe, kan en god kop bidrage positivt til livskvaliteten. Omvendt bidrager gammel, halvkold filterkaffe på en termokande sjældent til noget godt.

Voresklinik.info vil gerne bidrage til livskvaliteten i almen praksis, så vi har forhandlet et attraktivt kaffetilbud hjem fra Nespresso. Når der handles gennem vores platform, kan du opnå 15 pct. rabat på både maskiner og kaffekapsler.

Nespresso laver maskiner til arbejdspladser af mange størrelser. Den mindste maskine i sortimentet, som passer fint på arbejdspladser med op mod syv ansatte, kan købes med de første 600 kapsler for 3.595 kroner excl. moms. De større maskiner kan leases med serviceaftale. Se mere på voresklinik.info. Nespresso er kaffe af høj kvalitet i 14 forskellige smagsvarianter. Kapslerne afhentes og genanvendes, og kaffen er dyrket bæredygtigt.

Ændringer på Voresklinik.info Indkøbsforeningens hjemmeside er blevet stærkt optimeret, så den er lettere og hurtigere at finde rundt på. Hvis det er et stykke tid siden, du sidst klikkede ind på voresklinik.info, vil du forhåbentlig opleve, at siden er blevet stærkt forbedret.

– Den nye hjemmeside ser ikke kun anderledes ud; den er også markant forbedret i ydeevne og hastighed – alt sammen gjort med henblik på at gøre jeres brugeroplevelse så gnidningsfri som muligt, siger Carl Lynge, direktør i Voresklinik.info.

Nyheder på forsiden Den enkelte bruger vil ikke mærke så store forandringer, at tilvænning er nødvendig. Det vil være lige så enkelt at finde rundt som før. På forsiden kan du holde dig opdateret på ny-

·4·

heder fra Voresklinik og Abena. Derudover kan du læse om nye indkøbsaftaler, eksisterende indkøbsaftaler og aktuelle tilbud i personaleshoppen.

Funktioner udgår i 2022 Funktioner som dokumentdeling og fraværsregistrering tilgås stadig gennem menuen i toppen, men det har en stakket frist: – I løbet af 2022 udfaser vi dokumentdeling, kliniksiden og arbejdstidsregistrering på voresklinik.info. Det skyldes at den platform, websitet er bygget på, ikke længere kan vedligeholde de funktioner, siger Carl Lynge. Han henviser til Praksisplatformen, der har de samme funktioner – plus en hel del mere.

· MAJ 2021

har masser af indkøbsaftaler til din dagligdag på klinikken Du kan se mere om alle vores indkøbsaftaler på voresklinik.dk

Alle klinikvarer

Kontorartikler og kontormøbler

IT udstyr og tilbehør

Kryoterapeutisk behandling

Levering af frugt til klinikken

Revision og bogholderi

Ultralydsscannere og kalibrering af udstyr

Telefoni og tilhørende udstyr

Medicinsk oxygen

Kaffemaskiner og kapsler

Skærmbriller

Gulvmåtter og klinikbeklædning

Bank og finansiering

Influenzavacciner

Forsikringer til klinikken

Indretning og modernisering af klinikken

·5·

Inserat

F ortsat udvikling i s undhedsvæsenets kommunikation MedCom, der ejer standarderne for kommunikation i sundhedsvæsenet, følger udviklingen og skaber løbende nye løsninger med betydning for almen praksis.

Den elektroniske kommunikation med resten af sundhedsvæsnet er central del af den alment praktiserende læges arbejde med patienter. I praksis modtages årligt ca. 35 mio. meddelelser og der sendes ca. 20 mio. meddelelser. Kommunikationen består af rigtig mange forskellige typer meddelelser, hvor de måske mest centrale er laboratoriesvar, epikriser, korrespondancer og henvisninger.

Farvemarkering af epikriser

Standarder sikrer forståelse

Videokonsultationer

For at det er muligt at sende og modtage meddelelser, skal både afsender og modtager forstå indholdet. Indholdet skal følge bestemte skabeloner, som kaldes kommunikationsstandarder. Disse standarder er nationalt vedtaget og alle IT-løsninger, der sender og modtager meddelelser er certificeret til at bruge standarderne, så det sikres, at alt går godt og indholdet forstås ens uanset, hvor i sundhedsvæsnet meddelelserne udveksles.

I Danmark er det MedCom, der ejer alle kommunikationsstandarder i sundhedsvæsnet. MedCom er en offentlig ejet non-profit organisation med omkring 40 medarbejdere.

MedCom udvikler standarderne og certificerer de IT-løsninger, som ønsker at sende og modtage meddelelser. I MedCom er der et team, som udelukkende arbejder med projekter og kommunikation i praksis- og laboratoriesektoren.

Som følge af Corona-situationen blev videokonsultation i praksis implementeret i lynets hast, så alle praktiserende læger kunne tilbyde videokonsultation. Patienter tilgår video via Min Lægeappen.

Nye projekter undervejs Der er en lang række projekter i gang omkring praksis. De mest kendte er Forløbsplaner, Farvemarkering af epikriser, Videokonsultation og Min Læge-appen.

Forløbsplanen Forløbsplanen skal give patienter et bedre overblik over deres behandlingsforløb. Planen udarbejdes af patientens egen læge og udformes med det formål, at bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom. Forløbet skal tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer og motivation.

·6·

Farvemarkeringen skal højne kvaliteten af epikriser og via disse øge patientsikkerheden i sektorovergange gennem information, koordination af behandling og kommunikation i samarbejde mellem sekundær og primær sundhedssektor.

Epikriserne skal være prioriterede og målrettede ift. hvad der forventes af opfølgning fra den praktiserende læge.

Min Læge-appen Min Læge giver borgerne én mobil løsning uanset hvilken IT-udbyder klinikken har. Min Læge retter sig primært mod de borgere, der er digitalt parate – typisk hverdagssyge og børnefamilier, men også kronikerne, ses som målgruppe. Løsningen er en udvidet version af den funktionalitet, der findes på de fleste klinikkers website nu – alt sammen gjort tilgængeligt i en mobilløsning.

· MAJ 2021

Annonce

Photo credit: Alice martins

Vi har brug for din hjælp...

Hos Læger uden Grænser har vi har akut behov for flere læger og sygeplejersker til vores projekter i felten.

Lige nu har vi specifikt brug for dig, hvis du er specialiseret indenfor intensiv pleje eller pædiatri.

Læs mere om, hvordan du kan blive udsendt på www.msf.dk

Strandlodsvej 44, 2. • 2300 København S • Tlf. 3977 5600 (mandag til fredag 09:00 - 16:00)

Annonce

Gratis

og uvildig forsikringsanalyse via De Frie Forsikringsmæglere, i samarbejde med Vores Klinik og Codan.

Brug jeres rettighed som medlemmer af Voresklinik.info, og få optimeret klinikkens forsikringer med: - Bedre dækninger - Lavere priser - Lettere administration

Kontakt lægernes forsikringsmægler Jakob Mouritzen, for at booke online møde.

Tlf.: 31 40 76 91 eller mail: jbm@defrie.dk Vi glæder os til også at hjælpe jer

·7·

Nutidens Florence Nightingale minder en del om en læge Der er rendt en del vand i åen, siden Københavns Kommunehospital i 1876 etablerede den første sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsvæsenet anno 2021 kunne næppe fungere uden sygeplejerskernes faglighed, og også i almen praksis har deres rolle haft tiltagende betydning de seneste årtier.

I dag fungerer sygeplejerskerne som lægens højrehånd, og flere af dem modtager patienterne på noget nær lige fod med lægekollegaerne.

·8·

· MAJ 2021

S ygeplejersken er l ægens højrehånd Igennem det seneste årti er der kommet markant flere sygeplejersker i almen praksis. Deres uddannelse og erfaring passer perfekt til behovet for opgaveglidning.

Af journalist Thomas la Cour

Omkring 100.000 borgere med type 2-diabetes og KOL kommer ikke længere på sygehus for at blive behandlet eller tjekket. De hjælpes i det nære sundhedsvæsen, herunder de lokale lægehuse. Andre kronikere vil med tiden bevæge sig i samme retning – fra hospitaler og ambulatorier til almen praksis. Sammenholdt med en stigende gennemsnitsalder i befolkning–en og en udbredt lægemangel, er arbejdspresset hos de privatpraktiserende læger steget betragteligt i de senere år, og der er ikke udsigt til, at det vil falde – tværtimod.

Det har skabt et naturligt behov for opgaveglidning i almen praksis. Lægen skal koncentrere sig om det, han eller hun er bedst til – og overlade alt andet til andre kompetente kræfter.

Sygeplejersker må i teorien næsten alt Ved årtusindeskiftet fyldte sygeplejersker som personalegruppe ikke meget i almen praksis.

Mange af de større lægehuse havde en enkelt eller et par sygeplejersker til nogle procedurerelaterede opgaver, såsom fjernelse af sting, blodprøver m.v. I dag er det meget almindeligt, at lægehusene har langt flere sygeplejersker (enkelte steder endog flere end læger), og opgaveglidningen fra læge til sygeplejerske er betydelig. Sygeplejerskerne har som oftest egne patienter, der sjældent eller aldrig er i kontakt med lægen.

– Næsten alle lægelige opgaver i praksissen kan i princippet uddelegeres til en sygeplejerske, men det sker naturligvis under lægens ansvar. Så sygeplejerskerne beskæftiger sig i stigende grad med opgaver, der førhen blev opfattet som lægens bord, siger læge og praksisejer fra Familielægerne i Horsens, Holger Kjær.

Indeholder et stort potentiale Sygeplejersker må også udfylde recepter, hvis blot en læge skriver under. Ligsyn og tvangsindlæggelser er blandt de relativt få lægelige opgaver, de i henhold til lovgivningen ikke må udføre.

– I teorien må en af mine sygeplejersker gøre det meste af det, jeg gør – hvis jeg blot tager ansvar. Det giver et stort potentiale for uddelegering af opgaver, men naturligvis er der en lang række opgaver, hvor opgaveglidningen aldrig bliver andet end teoretisk, fordi kompleksiteten kræver lægelig vurdering, siger Holger Kjær.

På hans klinik arbejdes med behandlerteams, så sygeplejerskerne i forvagt får alle typer problematikker ind. Det er sygeplejerskens opgave at tilkalde en læge, hvis eller når behovet opstår.

– Sygeplejerskerne tilfører meget stor værdi til vores praksis. Det er en personalegruppe med mange kompetencer, og de kan sagtens stå for mange opgaver, hvis blot de har tæt, lægelig backup, slutter Holger Kjær.

·9·

Annonce

Rumfabrik er specialister i indretning med hjerterum, rolige atmosfærer, herunder lyd, lys, farver og inventar.

,

Kontakt Remmer eller Rumfabrik - vi kan i samarbejde hjælpe din klinik med en indretning, der gør den til et rart sted at være - både for patienter og klinikpersonale. Vi tager en snak om ønsker og behov til netop jeres klinik - det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Better Business with Smarter Supply

Kenneth Kjeldsen, tlf. 91 53 61 70 mail: kenneth@rumfabrik.dk

Konny Christiansen, tlf. 28 73 38 00 mail: koc@remmer.dk

RumFabrik ApS - Revlingevej 13 - 6800 Varde tlf. 91 53 61 70 - www.rumfabrik.dk

Remmer A /S - Mileparken 1-5 - 2740 Skovlunde tlf. 44 85 85 85 - remmer@remmer.dk - www.remmer.dk

Annonce

Annonce

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS?

Få mere bil for pengene – leasing vinder terræn.

Vi har prismatch på leasing. Få de bedste priser på Audi, Mercedes-Benz, BMW, Range Rover, Porsche, Volvo, Volkswagen og Alfa Romeo m.fl. med fuldt komplette udstyrslister.

Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med råd­ givning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Find eller kontakt os: Håndværkervej 60b, 4000 Roskilde Tlf. 42 90 98 90 / rmandersen.dk

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelses­ aftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

· 10 ·

· MAJ 2021

Sergenten skiftede spor Det lå slet ikke i kortene, at Maria Bach-Lakner skulle være sygeplejerske. Hun satsede alt på hårde mandefag, indtil en knæskade tvang hende til at ændre kurs. I dag har hun fundet sin hylde som sygeplejerske i almen praksis.

Af journalist Thomas la Cour

Trods henved 27 år i Jylland er der stadig en umiskendelig tone af København i Marias stemme. Den lattermilde 41-årige sygeplejerske tager imod i sit konsultationsrum hos Familielægerne i Horsens. Rummet har samme størrelse og udstyr som en almindelig lægekonsultation, og Marias opgaver minder et langt stykke af vejen også om de opgaver, hendes lægekolleger udfører i rummene længere oppe ad gangen.

Åbne døre og specialisering Lægehuset opererer med begrebet ”tid samme dag”, så enhver, der er tilknyttet praksissen, kan få en konsultation med en sygeplejerske med det samme. Hvis problematikken kræver en læges mellemkomst, er der altid en af slagsen, som er disponibel og kan tilkaldes. Det skorter ikke på åbne døre i praksissen – også hos sygeplejerskekolleger, når en aktuel problematik skal vendes.

– Jeg holder uendelig meget af mit arbejde. Vi sygeplejersker er jo generalister, men her har vi mulighed for at specialisere os, så vi kan hjælpe hinanden med det, vi hver især er bedst til. Samtidig er jeg vild med at arbejde i behandlerteams, fordi arbejdet ikke styres af faste procedurer.

Der er ansvar og variation i arbejdet hver eneste dag, siger Maria.

Ville være officer For godt tyve år siden ville hun have forsvoret, at hun skulle være sygeplejerske. Hendes mor var sygeplejerske og arbejdede i en periode på Rigshospitalet, og selvom hun var glad for sit arbejde og forsøgte at så et frø hos Maria, lykkedes det ikke i første omgang.

– Jeg fik sommerferiejobs på et plejehjem, og jeg var helt sikker på, at jeg i hvert fald ikke skulle være sygeplejerske. Det var også for nemt og fantasiløst at gøre det samme som mor, så jeg søgte ind i flyvevåbnet i Værløse og begyndte uddannelsen til officer. Jeg nåede at blive sergent, før en voldsom knæskade tvang mig til at søge nye veje, siger Maria.

Masser af blå blink Det var mest fantasiløshed, der fik hende til at søge ind på sygeplejestudiet. Under uddannelsen var hun i praktikkerne forbi medicinske afdelinger, psykiatrisk afdeling og hjemmeplejen. Da hun var færdiguddannet i 2004, fik hun først en midlertidig ansættelse på almen medicinsk afdeling, før hun fandt fast arbejde på akutafdelingen på regionshospitalet i Horsens. Det blev til masser af blå blink, nattevagter og en gennemgående stor tilfredshed med arbejdslivet.

– Jeg elskede egentlig den svingdørskultur, jeg fandt på akutafdelingen.

Patienter kommer ind og ud hele tiden, og jeg skal ikke tage stilling til andet end det problem, de står med lige her og nu. Jeg skal ikke over-

· 11 ·

veje, hvem der lufter deres hund, hvis de skal indlægges, eller om der er nogen til at lave mad til dem, når de kommer hjem, siger Maria.

Forhøjet blodtryk som 29-årig Det passede hende også godt med de lange vagter og nattevagterne, der gav hende fri på andre tidspunkter.

– Jeg har aldrig haft brug for barnets første sygedag, for jeg kunne altid få det til at fungere ved at bytte vagter. Den fleksibilitet var vigtig med to små børn og en mand, der på det tidspunkt arbejdede som tømrer langt væk og derfor næsten aldrig var hjemme, siger Maria.

Men det havde også en pris med de skiftende arbejdstider.

Selvom hun arbejdede med sundhed hver dag, begyndte hendes eget helbred at skrante. Hun var ikke fyldt 30 endnu, men pludselig måtte hun i medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk.

Daglig leder af sygeplejeklinik Efter syv år på akutafdelingen søgte hun væk. Hun fik ansvaret for at åbne en sygeplejeklinik for misbrugere i Horsens. Det blev også en god tid.

– Jeg har altid haft et svagt punkt for socialt udsatte, måske fordi min mor også i en periode var på Vestre Fængsel og havde en del gode anekdoter med hjem derfra. På den nye klinik skulle jeg se og forholde mig til hele mennesket. Det var en sund og god omvæltning, siger Maria.

Arbejdet med socialt udsatte var i længden både givende og opslidende.

– Jeg blev frygtelig mistroisk. For når misbrugere kom ind i klinikken med fuld knald på charmen, havde de næsten altid en skjult dagsorden om at få adgang til noget mere medicin. Så den mistro tog jeg med hjem og troede det værste om min mand, når han egentlig bare forsøgte at være en god far og ægtemand, siger Maria.

Seks år i almen praksis Da ledelsen bag den kommunale klinik heller ikke havde øje for de naturlige begrænsninger for en sygeplejerskes kompetencer og ansvarsområder, valgte Maria at se sig om efter andre muligheder. Det endte med en ansættelse hos Familielægerne i Horsens, og til sommer er det seks år siden.

– Jeg er vanvittig glad for at være her, og hvis jeg får lov, vil jeg være her, til jeg skal pensioneres, siger Maria med overbevisende stemme.

Da hun havde været ansat i få måneder, kunne hun stoppe med at tage den medicin mod forhøjet blodtryk, arbejdet på akutafdelingen havde resulteret i. Faste arbejdstider på omkring otte timer, god nattesøvn og fri i alle weekender og helligdage har sat et tydeligt aftryk på Marias personlige sundhed og velbefindende.

Mere end de triste historier Hun har holdt fast i de socialt udsatte, som er blevet hendes speciale i gruppen af syv sygeplejersker på klinikken.

Det passer hende godt at fortsætte arbejdet med den gruppe,

· 12 ·

· MAJ 2021

men hun er også glad for, at der er andre at tage sig af.

– Da jeg arbejdede i den kommunale sygeplejeklinik, så jeg kun misbrugere og socialt udsatte. Selvom jeg holder meget af dem, var det også ensbetydende med rigtig meget tristesse og historier om tragisk opvækst hele tiden. Her kan jeg glæde mig over også at få et sundt barn ind til børneundersøgelse og få det til at stå på ét ben og tælle til ti. Det er altså rart, siger Maria.

Hun glæder sig også over, at hun både kan stå alene og have ansvar – uden at være fuldstændig alene. Hvis hun får en oplevelse, der behøver en form for debriefing, er der altid en kollega at tale med.

– Jeg har ikke været ude for, at en patient har været fysisk truende, men misbrugere kan jo godt være meget voldsomme verbalt. Så er der altid en åben dør et sted og en kollega, man kan vende det med. I tiden på hospitalet hed det sig, at man bare kunne tage en kop kaffe med en kollega, når man havde været ude for noget ubehageligt. Men den kop var der jo sjældent tid til, siger Maria.

”Jeg har altid haft et svagt punkt for socialt udsatte, måske fordi min mor også i en periode var på Vestre Fængsel og havde en del gode anekdoter med hjem derfra.

Ny patient hver 15. minut Hun føler sig meget privilegeret som sygeplejerske i almen praksis. Selvom dagene er skemalagte i konsultationer à 15 minutter (12 minutter til konsultation og tre minutter til dokumentation), og der ikke skal meget til, før tiden skrider, føler hun aldrig stress.

– 15 minutter er ikke altid nok, men jeg synes altid, at det passer med, at den næste tager lidt kortere tid, så det hele stemmer i sidste ende, siger Maria.

Hendes opvækst i København er måske også en af årsagerne til, at hun for det meste får tiden til at passe – selv når patienten har meget på hjerte.

– Jeg er nok relativt rapkæftet og siger tingene, som de er.

Så når tiden er ved at være gået siger jeg som regel bare ”nå, nu er tiden gået, men du kan gå ud til skranken og bestille en ny tid til i morgen, hvis der er mere, vi skal tale om”. Jeg tror, det kan være sværere for andre, slutter Maria med et smil.

· 13 ·

Forkælet i p rivat praksis Vivian Bisp Rasmussen har prøvet en del i sine knap 32 år som sygeplejerske. Det faglige hovmod er blevet sendt til tælling flere gange i løbet af karrieren, og i privat praksis har hun fundet en god balance mellem udfordringer, ansvar og trygge arbejdsforhold.

Af journalist Thomas la Cour

Det var formentlig ønsket om at bruge sig selv til at hjælpe andre mennesker, der fik Vivian til at søge ind på sygeplejeuddannelsen tilbage i 1980’erne. Formentlig, fordi det kan være svært at huske. Det er ved at være en del år siden, at Vivian har gjort sig overvejelser om idealismen og bevæggrundene bag uddannelsesvalget.

– Dengang tror jeg, de fleste studerende på sygeplejestudiet talte om ”at være noget for andre”, så det har jeg sikkert også tænkt og troet stærkt på. Jeg var jo ung og ville sikkert gerne redde verden, siger Vivian og griner.

Ville se det enkelte menneske i øjnene Tanken om at passe og pleje andre mennesker havde Vivian ikke fra fremmede. Hun er vokset op med to forældre, der arbejdede som plejere på de hedengangne Kellerske Anstalter ved Brejning. I ungdomsårene fik Vivian også afløservagter på anstalten, som stadig var præget af svundne tiders syn på udviklingshæmmede, der dengang stadig gik under betegnelsen ”åndssvage” i mange kredse.

– Jeg fandt ud af, at det i det lange løb nok ikke var mig at arbejde sådan et sted. Jeg har brug for at se det enkelte menneske i øjnene og mærke, at jeg gør en positiv forskel, siger Vivian. Det fik hun mulighed for på sit første arbejdssted, Brørup Sygehus, i 1989. Her arbejdede hun på den lille medicinske afdeling, der også havde en endnu mindre intensivafdeling koblet på.

– Så jeg følte jo virkelig, at jeg bare kunne det hele. Jeg havde jo både prøvet at være på en medicinsk afdeling og intensiv. Så

· 14 ·

de kunne bare komme an, for jeg havde prøvet det hele, siger Vivian og griner af ungdommens hovmod.

Fra svingdør til nærvær Da hun blev mor første gang, skulle tempoet lidt ned, og der skulle være lidt bedre styr på arbejdstiderne. Derfor blev hun omkring 1990 sygeplejerske på et plejehjem i Odense.

– Jeg accepterede, at arbejdet ville føles som en faglig endestation, fordi jeg til gengæld ville få mere tid til min familie. Jeg troede, at plejehjemmet ville blive et sted, hvor jeg ikke kunne udvikle mig fagligt, siger Vivian.

Det halve år på plejehjemmet tilførte dog en værdi til arbejdslivet, Vivian ikke havde forudset. Pludselig var der tid til at komme ned i tempo og se hele mennesket. Hvor arbejdet på et hospital til tider kan minde om en svingdør, hvor patienter hele tiden kommer ind og sendes ud, blev arbejdet med mennesker på plejehjemmet langt mere personligt.

Slået tilbage til start Selvom arbejdet med de gamle var en god tid, søgte hun nye udfordringer på Odense Sygehus, det nuværende universitetshospital. Da hun forlod Brørup, troede hun, at hun vidste alt om at være sygeplejerske på et sygehus, men hun blev klogere i Odense. Her var tempoet på den medicinske afdeling noget helt andet, og der var ikke den samme tid til hver enkelt patient, hun havde været vant til i Sønderjylland.

– Det har egentlig kendetegnet hele min karriere, når jeg er

es

je at

g gør en positiv f o r s k e l...

o f g u r b Je g har

ke i ø

r k e,

· 15 ·

e o n g e n j mæ

det enkelte e s t m e nn ra

· MAJ 2021

skiftet fra en arbejdsopgave til en anden: Man kan godt have den opfattelse, at man har prøvet det hele og har den basale, faglige viden og håndelag på plads. Men alligevel kan der være noget i arbejdsrytmen, opgaverne og patienttyperne, som gør, at man i en eller anden grad føler sig slået tilbage til start, siger Vivian.

Fra barselsafdeling til skadestue Siden søgte hun tilbage til Jylland og endte på barselsafdelingen i Kolding, hvorfra hun også selv med tiden tog sin egen, sidste barsel.

Da det tredje barn i flokken havde smidt bleen og var blevet selvhjulpen, fik Vivian smag for flere faglige udfordringer.

Hun kom i 1998 til skadestuen på Vejle sygehus, hvor hun som udgangspunkt regnede med at være i et par år.

– Jeg endte med at være der i næsten 14 år. Det var virkelig en fantastisk tid. Jeg søgte derind for at få mere ortopæderfaring, men jeg endte med at blive så glad for tempoet og variationen i arbejdet, at jeg hang fast, siger Vivian.

· 16 ·

Lange vagter og uddannelsesansvar Hendes mand var ambulanceredder, og det skete ret ofte, at han kom ind med en patient, som Vivian kunne overtage ansvaret for. De arbejdede dog oftest med forskudte vagter af hensyn til børnene, så når far kom hjem, var mor lige gået, som det hedder i den kendte børnesang.

Vivian fik ansvaret for en del af uddannelserne på skadestuen, så hun sidemandsoplærte både Forsvarets samaritter, ambulancereddere og sygeplejestuderende i grundlæggende sanitet.

Vagterne om natten og de lange vagter på 12 timer passede hende samtidig fortrinligt, fordi det gav frihed til at være sammen med familien på andre tidspunkter. Men da hendes mand fik nye, faste arbejdstider i dagtimerne, fik Vivian lyst til noget andet. En morgen så hun jobannoncen i Vejle Amts Folkeblad, som hun valgte at respondere på. Hun kendte et par af lægerne hos det pågældende lægehus, og udsigten til faste dagvagter virkede en smule dragende. Hun var ved at være mæt af blå blink.

– Jeg var jo stadig glad for mit arbejde på skadestuen, så da jeg

· MAJ 2021

fortalte min mand, at jeg havde søgt et job i privat praksis, udbrød han forundret ”hvad har du?”. Men jeg sagde, at det jo først blev farligt, hvis de ville se mig til samtale – og endnu mere farligt, hvis de ville have mig – så jeg skulle vælge, siger Vivian.

Mulighed for at specialisere sig Det blev farligt – og siden endnu mere farligt. Vivian valgte at takke ja til muligheden for et helt nyt arbejdsliv, og det har hun ikke haft grund til at fortryde.

– Jeg troede jo igen, at jeg sagtens kunne det hele, da jeg begyndte her i praksissen, men jeg blev klogere, siger Vivian.

For pludselig var arbejdet som sygeplejerske langt mere selvstændigt, end hun nogensinde havde prøvet før. Selvom der altid er en læge i baghånden, står hun langt oftere alene med patienten.

Kronikerkontrol og patientsamtaler var opgaver, der gav hende fornemmelsen af at skulle lære rigtig meget nyt. Samtaledelen valgte hun at dygtiggøre sig i, så hun efter ansættelsen blandt andet har videreuddannet sig i samtaleterapi. Livsstils- og sundhedscoach er kommet på CV’et, ligesom hun har papir på at kunne stressbehandle med metakognitiv terapi. Den viden og indsigt betyder, at hun har fået sit eget fagspeciale på klinikken.

– Vi er fem sygeplejersker på klinikken, og vi fordeler patienterne efter de områder, vi hver især er stærke på. Vi har f.eks. nogle stykker, der er virkelig gode til diabetes, og andre, der er meget øvede i børneundersøgelser. I stedet for at vi alle skal være lige gode til alt, har vi mulighed for at specialisere os, siger Vivian.

Alle funktioner i klinikken er nøje fordelt ud på de personer, der er bedst til at varetage dem. Det er organiseret, så ingen skal spilde arbejdstid på opgaver, de er overkvalificerede til.

– Klinikken er en lille, velsmurt organisation. Vi er et stærkt, sammenhængende team, og alt fungerer, så jeg kan koncentrere mig 100 pct om det, jeg er bedst til. Det er helt ned til, om der altid er papir i printeren eller handsker i skuffen. Jeg føler mig vildt forkælet, siger Vivian.

Patienter med mindre tålmodighed

”I stedet for at vi alle skal være lige gode til alt, har vi mulighed for at specialisere os

Selvom der kan være travlt på en skadestue, er det en anden form for travlhed, der er gældende i privat praksis. Arbejdsdagen er delt ind i en masse felter på hver 15 minutter, og hvis én patient tager længere tid, er der risiko for, at planlægningen skrider. Det er ikke som på en skadestue, hvor patienterne er vant til at vente i halve eller hele timer. Hvis en patient har tid klokken 10, skal klokken ikke blive meget over 10, før de mister tålmodigheden.

– Det kan være en udfordring, hvis jeg sidder med en patient, der er brudt sammen i gråd. Jeg kan jo ikke bare sende vedkommende ud i den situation og lave en ny tid. Heldigvis er vi et stærkt team, der dækker ind for hinanden i den type situationer. Vi finder en løsning, siger Vivian.

Hun mærker, at fraværet af nattevagter har givet en hel ny energi, så selvom dagen er meget skemalagt, og hun sjældent kan gå i ti minutter, hvis hun har brug for tid for sig selv, er der en klar stressreducerende faktor ved arbejdet i privat praksis: – Når jeg går hjem, er venteværelset tomt. Det giver en stærk fornemmelse af, at dagens arbejde er overstået, og det giver en ro i maven, slutter Vivian.

· 17 ·

Inserat

E ffektivt middel mod solpletter og vorter Med Hydrozid® har klinikken et effektivt kryoterapeutisk redskab til at fjerne hudlidelser som fodvorter, solpletter, slimhindelæsioner, kondylomer og aktinisk keratose. Behandlingerne er patientvenlige, enkle og meget lidt tidskrævende.

Med alderen får mange mennesker misfarvninger i huden, men for ganske mange bliver det også til vortelignende pletter. Selvom de i reglen er ufarlige, kan de virke som et voldsomt anslag mod forfængeligheden, hvis de sidder i ansigtet, på oversiden af hånden eller på issen.

Mange har sikkert stiftet bekendtskab med solpletter (lentigo), vorter, vandvorter eller irriterende skintags, der gør ondt, når de gnider imod noget. I den farligere ende er der bekymrende modermærker som kan udvikle sig til kræft.

FAKTA OM HYDROZID® •

ling af hudtilstande som vorter, lentigo, kondylomer og aktiniske keratoser.

•

Dansk opfindelse

Giver en hurtig, nem og effektiv behand-

Patenteret spraysystem, der er indbygget i sprøjtehovedet.

Hydrozid® er en kombination af traditionel kryoterapi/kryokirurgi og moderne aerosolteknlogi. Spraydåsen er udviklet af en mindre, familieejet virksomhed i Birkerød, og hvor produktet sprayes på, skabes en temperatur koldere end -50o celsius.

Dermed ødelægges det øverste hudlag, hvor hudlidelsen er lokaliseret – og den medfølgende skabelon minimerer samtidig risikoen for, at det raske væv beskadiges. Effektiv behandling opnås ved gentagne, korte cyklusser af nedfrysning og optøning i samme behandling.

•

Indeholder et enkelt kryogen (HFC-134a), der også bruges i inhalationsmedicin mod astma og er påvist sikker.

Dampene er altså ufarlige at indånde og uden CFC.

•

Yderst anvendelig til fodvortebehandling hos diabetikere med neuropati, da behandlingen tillader selektiv anvendelse på

Enkel og tidsøkonomisk behandling Hydrozid® påføres læsionen i en afstand af to-tre centimeter.

En solplet kræver i mange tilfælde kun én frysning, mens vorter kræver flere frysninger i samme behandling – gerne op til seks frysninger af hver seks sekunder.

Efter påføring skal området tø op igen, og den proces tager ca.

30 sekunder. I ventetiden kan andre områder eventuelt behandles, så f.eks. tre eller fire fodvorter kan behandles effektivt i løbet af få minutter.

De færreste patienter vil opleve egentlig smerte i forbindelse med behandlingen, men der kan være en irritation af huden og en svien, der dog fortager sig kort efter behandling.

· 18 ·

vorten. Den medfølgende skabelon sikrer, at rask væv ydes den fornødne beskyttelse.

•

Læs mere på www.hydrozid.com

· MAJ 2021

Automatisk telefonvagt skaber øget fleksibilitet i lægehusene Med VAGTtelefon.dk kan lægepraksisser hjælpe hinanden, når det brænder på. Opkald kan automatisk viderestilles til en anden praksis, når det er nødvendigt.

Telefonen er ofte en hindring for fleksibiliteten i en lægepraksis. Der skal være nogen, der tager telefonen, når patienten ringer, og der skal også være en læge som backup, når henvendelsen kræver akut handling. Der er poster, som altid skal være besat, når klinikken er åben, og det kan give udfordringer ved eksempelvis sygdom, spidsbelastning, eftermiddagslukning eller behovet for et medarbejdermøde.

Udviklet sammen med lægehuse Den danske virksomhed Facilicom A/S, der hovedsagelig leverer telefoniløsninger til små og mellemstore virksomheder, har sammen med Voresklinik.info og flere lægeklinikker udviklet et nyt online vagthåndteringssystem. Systemet er fleksibelt og intuitivt opbygget, så den daglige betjening er ukompliceret.

Da systemet blev udviklet, har man haft for øje, at det skulle tage udgangspunkt i lægeklinikkernes basale behov, så det blev nemt, enkelt og billigt for enhver klinik at få en telefonvagtordning. Systemet kan det, det skal kunne – hverken mere eller mindre.

” FAKTA VAGTtelefon.dk – online vagthåndterin gssystem Uafhængig af telefon

systemer

Let at forstå og benytte Tilgængelig overalt Fleksibelt og driftssikke Konkurrencedygtigt

rt

I forbindelse med opbygningen af telefonvagtordningen for vores vagthold i Aarhus havde vi et rigtigt fint samarbejde med Facilicom.

Jeg havde nogle givende samtaler om vores ønsker og behov samt tekniske muligheder. Ved opstarten var der løbende mulighed for korrektioner i forhold til uforudsete problemer.

Efterfølgende oplever jeg fortsat et godt samarbejde og god service fra supporten. Hvis der er fejl og mangler, bliver det straks rettet.

Min erfaring er, at systemet fungerer meget stabilt. Det er brugervenligt, når man skal registrere fravær m.v.

Marianne Rasmussen, praktiserende læge i Aarhus

Fuldautomatisk system Det er et fuldautomatisk system, der følger den opsætning, vagtteamet har opsat.

Vagtplanen er omdrejningspunktet, og her kan vagtteamet vælge om klinikkerne som udgangspunkt altid er på vagt, eller om de ikke er på vagt. En klinik kan være med i flere vagtteams – eksempelvis den daglige vagtplan, som alle er en del af, og et andet vagtteam, hvor nogle klinikker vikarierer for hinanden fredag eftermiddag.

Hos Lægerne i Risvangen, Aarhus, er man yderst tilfredse med løsningen.

– Det system skulle have været opfundet for længe siden. Det er en stor hjælp i hverdagen, fordi vi slipper for at ringe og skrive frem og tilbage. Alle har adgang til oversigten, siger speciallæge Christina Bilenberg fra lægehuset. VAGTtelefon.dk kan afprøves i en gratis prøveperiode.

Du kan læse mere på Voresklinik.info om ordningen.

·· 19 19 ··

Personalefest uden s kattesmæk Hungeren efter en personalefest som før corona er udtalt på de fleste arbejdspladser. Måske er der tilmed lidt ekstra på budgettet efter et år med afstand og mundbind. Men hvor meget kan gækken slippes løs, før SKAT løfter pegefingeren?

Af journalist Thomas la Cour

En arbejdsgiver kan som bekendt ikke begave sine medarbejdere ubegrænset, uden at der kan komme krav om tilsvarende beskatning af modtageren. Det er meget logisk, da en praksis med at kompensere lav, skattepligtig løn med dyre gaver ellers ville nyde stor udbredelse. Derfor er der klare grænser for, hvor mange – og hvor store – gaver, en arbejdsgiver må give sine ansatte. Gaver er ikke kun ting; gaver kan også være rejser, oplevelser eller fester.

Som oftest ikke skattepligtigt, men…

Når det gælder en personalefest, er reglerne forholdsvis klare.

– Deltagelse i en personalefest, skovtur eller en anden form for firmaarrangement, hvor arbejdsgiveren helt eller delvist afholder udgifterne, beskattes efter praksis ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed, siger Villy Rabe Bech Mousten, revisor ved Aros Statsautoriserede revisorer.

Et firmaarrangement kan have mange former, der spænder fra en klassisk personalefest på arbejdspladsen til deltagelse i eksempelvis et rejsekursus. Skattemæssigt er der dog forskellige faldgruber, der alligevel kan gøre arrangementet skattepligtigt for deltagerne.

Firmaarrangementer er ikke skattepligtige, hvis de er af rimeligt omfang og varighed. Ved vurderingen af, om det er af rimeligt omfang og varighed, ser man på følgende elementer:

Er arrangementet enkeltstående?

Hvis arrangementet er ét i en række af ofte forekommende arrangementer, taler det for, at arrangementet skal udløse beskatning. Afholder arbejdsgiveren færre arrangementer, der hver især er enkeltstående, taler det imod, at der skal ske beskatning.

Afholder arbejdsgiveren eksempelvis én sommerfest, én julefro-

· 20 ·

kost og én skovtur, udløser det ikke beskatning, hvis de øvrige momenter ikke taler for beskatning. Derimod vil det være skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren afholder en ugentlig firmafest.

Det ville dog nok også få snakken til at gå ude i byen, hvis lægehuset fester hver uge.

Hvor længe varer det?

Hvis arrangementet varer en dag/aften eventuelt med overnatning, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Er der tale om et arrangement, der varer flere dage med overnatninger inkluderet, taler det for, at arrangementet udløser beskatning for medarbejderen, når arbejdsgiveren afholder udgifter dertil.

Hvad er udgiftsniveauet?

Normalt har udgifterne til firmafesten ikke betydning for vurderingen af, om arrangementet er skattepligtigt for medarbejderen. En julefrokost er eksempelvis ikke skattepligtig for medarbejderen, fordi den bliver afholdt på en meget dyr restaurant.

Udgiftsniveauet kan dog være en indikator sammen med andre momenter for, at der er tale om et atypisk arrangement, som medarbejderen skal beskattes af. Det kan eksempelvis være, hvis der er tale om en dyr rejse til udlandet af flere dages varighed.

Hvem deltager?

Hvis kun medarbejderne på arbejdspladsen deltager, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Deltager personer, der ikke er medarbejdere på arbejdspladsen, taler det for, at der skal ske beskatning. Hvis det forekommer naturligt for arrangementer, at personer uden for arbejdspladsen deltager, beskattes medarbejderne ikke af arrangementet.

· MAJ 2021

”Seneste praksis I en nyligt afsagt afgørelse fra Landsskatteretten var det rettens opfattelse, at en firmatur var et skattepligtigt personalegode

Hvor afholdes det?

Afholdes arrangementet på arbejdspladsen, taler det for, at der ikke skal ske beskatning. Afholdes det ikke på arbejdspladsen, kan det tale for beskatning, hvis det pågældende sted er usædvanligt for arrangementets afholdelse. Der er således tale om en konkret vurdering af det enkelte arrangement, hvor varigheden, udgiftsniveauet, samt hvem der deltager, er væsentlige elementer i vurderingen.

– Seneste praksis I en nyligt afsagt afgørelse fra Landsskatteretten var det rettens opfattelse, at en firmatur var et skattepligtigt personalegode. Retten lagde vægt på, at der på firmaturen deltog ægtefæller/ledsagere, som ikke var medarbejdere i selskabet, og at arrangementet, der var uden fagligt indhold, udgiftsmæssigt adskilte sig fra et traditionelt personalearrangement, siger Villy Rabe Bech Mousten.

En eventuel skattepligt kan imødekommes ved at give medarbejderen et tilsvarende løntillæg. Arbejdsgiverens udgift til det samlede løntillæg vil dermed overstige den samlede regning for selve arrangementet, hvorfor den samlede omkostning til festen eller udflugten bliver mere end fordoblet.

Villy Rabe Bech Mousten statsautoriseret revisor aros statsautoriserede revisorer

· 21 ·

Remmer gjorde drømmene til virkelighed Da Lægerne Vedelsgade skulle være Lægerne ved Havnen, gik man grundigt til værks. Et samarbejde med Remmer resulterede i en ny klinik, der gør det en del rarere at være både ansat og patient i praksissen.

Af journalist Thomas la Cour

Lægehuset i Vedelsgade i Vejle havde i en årrække haft problemer med de fysiske rammer. Der var ikke behandlerrum nok, og forholdene var i det hele taget ret beklumrede. Frokoststuen blev også brugt som kontor, og patienterne i venteværelset kunne høre det meste, der blev talt om ved skranken. Når patienter blev bedt om at lave en urinprøve på toilettet, skulle de gå igennem venteværelset med prøven bagefter.

Bestræbelserne på at gøre lægebesøget til en positiv oplevelse for hver enkelt patient mødte modstand i de begrænsende, fysiske rammer.

· 22 ·

· MAJ 2021

Specialdesignet skranke giver mulighed for at møde børn og kørestolsbrugere i øjenhøjde.

· 23 ·

– Vi havde været rundt og besøge andre, moderne lægepraksisser for at hente inspiration. Vi blev ret tidligt klar over, at vi ikke måtte vælge for småt, hvis vi ikke skulle flytte igen i løbet af ti år, siger Jeanette Oxholm, praksismanager ved Lægerne ved Havnen.

Praksis i nyt byggeri Da Salling Group bebudede, at de ville bygge nyt varehus ved havnen i Vejle, og at der i projektet var plads til liberalt erhverv på etagerne over en ny butik, meldte lægehuset sig som interesseret. Dermed kunne lægehuset være med til at præge bl.a. ruminddelingen på 1. sal, så det blev helt perfekt til en almen praksis. Indretningen indbefattede blandt andet to store tagterrasser, så der både er en til de ansatte og en til de ventende patienter på de solbeskinnede dage.

– Da de ydre rammer var ved at være på plads, havde vi et indretningsarkitektfirma til at komme med bud på indretningen.

Men vi var ikke rigtig tilfredse med resultatet, så da vi så en annonce fra Remmer, der tilbød hjælp til indretning, sprang vi til, siger Jeanette Oxholm.

· 24 ·

Specialdesignede løsninger Det blev til et samarbejde omkring projektet, som var lærerigt for begge parter. Remmer havde ikke stået med et så omfattende indretningsprojekt før, og de måtte hente ekstern hjælp hos møbelleverandøren Dencon i Skive.

– De ønskede en del løsninger, som vi ikke havde på hylderne. Så der måtte vi spørge vores leverandør, Dencon, om de kunne specialproducere noget, der levede op til lægehusets ønsker, siger Konny Christiansen, der er key account manager hos Remmer.

Dencon overtog opgaven med at lave tegninger af løsningerne og sætte det i specialproduktion.

Alt interiør – fra affaldsspande til belysning Det var alt fra indretning af venteværelse til behandlerrum, frokoststue og reception, Remmer kom til at stå for. Fra affaldsspande til møbler og belysning. En af de gennemgående ønsker var meget naturligt, at det skulle være rart for både patienter og ansatte at være i. Rarere og lysere end de havde været vant til før.

– En lægepraksis skal selvfølgelig i en eller anden grad være

· MAJ 2021

”Indretningen indbefattede blandt andet to store tagterrasser, så der både er en til de ansatte og en til de ventende patienter på de solbeskinnede dage.

· 25 ·

· 26 ·

· MAJ 2021

· 27 ·

klinisk af hensyn til hygiejnen, men vi ville også have nogle farver og nogle strukturer, som bryder med de hvide flader.

Noget, der er rart at se på og færdes i, siger Jeanette Oxholm.

Rette møbler og diskretion Netop de særlige krav til en lægepraksis gav også Remmer flere detaljer at holde styr på, end hvis det havde været et vanligt kontormiljø, der skulle indrettes.

– Vi skulle afdække behovene løbende, og finde ud af, hvad der funktionelt fungerede bedst for en lægepraksis. Det gjaldt om at finde de helt rette møbler, og så ville det ikke være heldigt at levere noget, som ikke tåler afspritning, siger Konny Christiansen.

Et andet ønske til indretningen var en øget diskretion for patienterne. Hele receptionen er pakket ind i glas, så de ventende ikke lægger øre til andre patienters samtaler ved skranken.

Skranken er samtidig speciallavet, så også børn og patienter i kørestol kan mødes i øjenhøjde. Desuden er der lavet små nummererede siddegrupper, de såkaldte nicher, på gangarealerne.

De bryder de lange gange, og de skaber mulighed for, at patienterne kan sidde i fred og vente på at blive kaldt ind.

Ingen opgaver er umulige Det tog et lille år fra de første ideer og tegninger lå på bordet, til lægehuset kunne indtage de nye lokaler. Både Remmer og Lægerne ved Havnen er glade for resultatet, der samlet står i et syvcifret beløb.

– Det var da hårdt undervejs. Jeg stod på et tidspunkt og pakke-

· 28 ·

” Vi skulle afdække behovene løbende, og finde ud af, hvad der funktionelt fungerede bedst for en lægepraksis.

de 32 paller med møbler ud, der var leveret nede i gården. Men det var fedt at føle, at vi leverede 100 pct. Jeg har i hvert fald fået følelsen af, at ingen opgaver er umulige, siger Konny Christiansen.

– Det var virkelig fantastisk at bevæge sig ind på klinikken, da det var færdigt, og se, at det, vi havde set på tegninger, pludselig var virkelighed. Det er blevet en fantastisk arbejdsplads, og vi får løbende positive kommentarer fra vores patienter, siger Jeanette Oxholm.

Annonce · MAJ 2021

®

HYDROZID

Kryoterapi til hudlæsioner Vejl. pris/stk.: 399,95 ekskl. moms VKI-pris ved køb af min. 2 stk.: 376,00/stk. ekskl. moms Leveringstid: 1-3 hverdage Bestil online: www.hydrozid.com

Telefonisk kontakt: Morten Damgaard, produktspecialist – 26 72 24 49

HYZ-DK-ADV-3-2 February 2021

Spørgsmål: info.dk@hydrozid.com

Spar tid og få samtidig mere valide data Konsultationsblodtryk i danske lægehuse foretages ofte med et elektronisk måleapparat, som kræver manuel opstart. Denne praksis bør ændres, hvis man vil sikre mere valide data om patienternes blodtryk. Det mener praktiserende læge, professor og formand for arbejdsgruppen bag DSAMs hjertevejledning, Bo Christensen.

En tur til lægen kan for nogle give svedige håndflader, mens det

undersøgelsen skal foregå i klinikken, hvis han ikke kan få patient-

for andre kan være en mere rolig oplevelse. Men undersøgelser

en til at måle et hjemmeblodtryk. Dog forklarer Bo Christensen,

fra blandt andet Aarhus Universitetshospital viser, at patienten

at det ved screening kan være fint at indlede med en almindelig

påvirkes af turen ved lægen – også selvom at det hverken be-

blodtryksmåling. Derfra kan man gå videre med en uobserveret

mærkes af læge eller den fremmødte. Dette kan være en udfor-

blodtryks- eller hjemmeblodtryksmåling.

dring, når der skal måles blodtryk, mener Bo Christensen, der arbejder som praktiserende læge i Låsby.

Uobserverede målinger frigiver tid

– Ved blodtryksmåling er det naturligvis vigtigt, at man kan stole

Ifølge DSAM kræver en uobserveret blodtryksmåling, at pa-

på de data, undersøgelsen giver. Forskning viser, at et konsulta-

tienten måles tre til seks gange i et roligt rum. Målingen skal

tionsblodtryk, hvor lægen er fysisk til stede under målingen, er

foretages efter fem minutters hvile, hvor lægen ikke er til stede

usikkert. Patienten påvirkes simpelthen, og det giver ofte et høj-

i lokalet. Til formålet skal der anvendes et fuldautomatisk blod-

ere blodtryk, end hvad det reelt er, forklarer Bo Christensen, der

tryksapparat med mulighed for at forudindstille målingerne.

af disse grunde anbefaler, at konsultationsblodtryk i stort set

– Det er vigtigt, at maskinen kan udføre målingerne af sig selv.

alle tilfælde foretages som en uobserveret måling.

På den måde skal lægen ikke starte apparatet for hver måling, og patienten får fuldkommen ro, forklarer Bo Christensen.

Frygten for den hvide kittel er udbredt blandt patienter

Selvom teknologien mindsker risikoen for at usikre data, er der ikke mange apparater på det danske marked, som giver mulig-

Både nationalt og internationalt er der forsket i den såkald-

heden for fuldautomatiserede målinger.

te white coat effekt, som påvirker patienten under en blod-

Bo Christensen kender kun selv ét apparat fra producenten Mi-

tryksmåling. DSAM beskriver i sin hjertevejledning, at white

crolife, som har den fuldautomatiske teknologi. Apparatet er

coat effekten kan føre til overdiagnostik og overbehandling,

dyrere end de traditionelle – men Bo Christensen mener, at en

og internationale studier viser, at det systoliske blodtryk ved

sådan investering kan være godt givet ud.

en uobserveret måling lå 10-20 mmHg lavere end ved målinger

– Det er min erfaring, at man ved den uobserverede måling

foretaget som traditionel klinikblodtryksmåling. Fænomener

sparer på de øvrige ressourcer i klinikken. Når du kan stole

er også noget, Bo Christensen selv har oplevet i sin praksis.

mere på din data, skal patienten ikke nødvendigvis så ofte til

– Mine egne patienters blodtryk måles lavere, når jeg foretager

tjek. På den måde sparer man tid, som kan bruges på andre

det som uobserveret. Det er jeg selv overrasket over, da det er

patienter. Jeg synes også, at det har stor værdi i sig selv at vide,

patienter, jeg har kendt igennem mange år - og det er mine pa-

at ens data er mere valide, og at man på den måde har et bedre

tienter også, for de føler sig ikke utrygge, siger Bo Christensen.

grundlag for at behandle sine patienter korrekt og undgå over-

Derfor foretager han nu stort set kun uobserverede målinger, når

behandling, afslutter Bo Christensen.

· 30 ·

· MAJ 2021

Bo Christensen

· 31 ·

Annonce

Aros statsautoriserede revisorer I/S har gennem mange års erfaring specialiseret sig indenfor sundhedsbranchen.

Vores mission er at være kundernes vigtigste sparringspartner i forhold til alle forretningsmæssige aspekter i en lægevirksomhed. Dette gælder drifts-, skatte- og finansieringsoptimering samt, hvordan en lægevirksomhed bedst lader sig strukturere.

• Fri bil, hvordan får du SKAT til at dække en del • Køb eller salg af praksis samt finansiering af købet • Pensionsforhold Vores kunder er vores passion og for at bevise vores værd, vil vi tilbyde jer 30% i rabat* på det første års regnskab.

Vores engagerede og kompetente revisorer har via deres mange års erfaring alle kompetencer til at yde en professionel rådgivning.

Vi har kontor i både Aarhus og København, og står meget gerne til rådighed for et uforpligtende møde.

Dette rådgiver vi ofte om i en lægepraksis:

Kontakt os på: Hovednr.: +45 86 270 271 Email: aros@arosrevision.dk

• Driftsoptimering i forhold til personalesammensætning, ydelser og omkostningsprocenter • Valg af selskabsform, herunder muligheden for skatteoptimering og generationsskifte

Vi ser frem til at høre fra jer.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma, som er etableret i 2005. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen. * Forudsætter man er medlem af www.voresklinik.info

· 32 ·

Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten.

Annonce

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi giver læger en sund økonomi

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Lægeforeningen.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for læger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre læger.

– eller gå på og læs om os eller book møde

· 33 ·

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

· MAJ 2021

I T-løsning til lægehuse får flere funktioner og flere brugere Praksisplatformen er i fortsat udvikling og byder snart på integreret telefoni, intern skærmløsning og bogholderi. 40 lægehuse har indtil videre tilvalgt platformen, som med tiden skal indeholde alle IT-funktioner i en almen praksis.

Af journalist Thomas la Cour

Nye IT-systemer er sjældent det, der står øverst på ønskelisten i lægehuse. Den travle hverdag kan gøre tanken om at skulle ændre for meget i rutinerne skræmmende. Så lever man hellere med utidssvarende systemer og besværlige procedurer. Vanen er en stærk magt.

Derfor har udviklerne af Praksisplatformen gjort meget fra starten for at gøre det Windows-baserede system nemt at gå til. Det skal ikke kræve kursusdage eller lang indøvelse at benytte.

Lægehuse medvirker til udvikling Praksisplatformen er siden 2019 udviklet gennem et samarbejde mellem en ejerkreds af læger og IT-huset netIP. Platformen er under konstant videreudvikling, og alle forbedringer udføres i tæt dialog med lægehusene, der selv sidder med ved bordet.

Arbejdsformen bliver nu formaliseret ved nedsættelse af et egentligt advisory board med de pågældende interessenter.

– Det har vist sig som en effektiv måde at udvikle platformen på, fordi slutbrugernes fagligheder er kommet i spil. Vi har skullet udvikle en platform, som både læger, receptionister, sygeplejersker og laboranter let kan finde rundt i, og det er lykkedes langt hurtigere og mere gnidningsfrit end hvis vi blot havde bestilt et system hos en softwareudvikler, siger direktør Carl Lynge, Praksisplatformen A/S.

Nye funktioner og nye brugere Platformen er under konstant udvikling, og målet er, at alle IT-funktioner i en almen praksis kan udføres gennem Praksisplatformen. Lige nu arbejdes der på at lade telefoni og omstil-

· 34 ·

lingsanlæg være en integreret del af platformen. Der arbejdes også på en intern skærmløsning, så praksissens infoskærme kan styres fra platformen, og arbejdstidsregistreringen udbygges med en egentlig bogholderfunktion/lønsystem.

I løbet af 2020 har Voresklinik.info besøgt omkring 50 lægeklinikker for at informere om systemet, og lige nu bruger 40 praksisser platformen.

– Vi er altid klar på at besøge lægehuse, der overvejer løsningen. Naturligvis helt uforpligtende, siger Carl Lynge.

Corona har medført øget IT-brug IT spiller en større og større rolle i lægehusene. Senest under Corona-krisen har mange læger haft travlt med at implementere øget brug af videoforbindelser til såvel interne møder som patientkonsultationer. Hvad der for få år siden var et fremtidsscenarium er blevet en del af hverdagen på flere klinikker.

Fremtiden kommer til at byde på endnu mere IT, efterhånden som bl.a. telemedicin og øget selvmonitorering vinder ind blandt patienterne.

– Under den udvikling er der mange penge at spilde, hvis lægehusene kun kan vælge standardiserede IT-løsninger, der efter ibrugtagning viser sig at have mangler eller begrænsninger, siger Carl Lynge.

Microsoft Teams er en integreret del af Praksisplatformen, og møderedskabet kan både bruges internt og eksternt.

Baseret på Windows 365 og SharePoint – og anvendelig på mobiltelefon/tablet Teknikken bag Praksisplatformen er baseret på Microsoft

· MAJ 2021

”

PraksisPlatformen har givet os én fælles platform, hvor vi både kan have vores fælles dokumenter liggende, samt let adgang til at fortælle om interne nyheder, telefonliste og nu også holde styr på medarbejdernes arbejdstid. Praksisplatformen er let tilgængelig og sammen med teams chat funktion har vi nu sikret, at alle medarbejdere er helt opdateret, hele tiden, hver dag.

Eva Schandorf, praktiserende læge Lægehuset Dagmar, Ringsted

Praksisplatformen version 1.0 indeholder følgende funktioner: •

Bestilling af al medicin, klinikvarer, vacciner og udstyr gennem Voresklinik.info

•

Kommunikation internt i klinikkens eget intranet

•

Elektronisk adgang til klinikkens instrukser

•

Elektronisk opbevaring af alle dokumenter – f.eks. personalekontrakter (GDPR-sikret)

•

Arbejdstidsregistrering inkl. ferie etc.

•

Arbejdsplanlægningsskema

•

Budget- og økonomistyringssystem (version 2.0)

•

Bogholderisystem (version 2.0)

•

Forum for projektarbejde – internt i klinikken og med mulighed for deling med andre klinikker

•

Årshjul til klinikken (version 2.0)

•

Klinikkens opslagstavle

•

Forum for klyngearbejdet, som er nemt at tilmelde sig

•

Faglige nyheder

•

Adgang til video-møder med andre klinikker eller internt i egen klinik

· 35 ·

Annonce

KOST

KOL Lunger

Her finder du viden og hjælp til r finder du viden og hjælp rådgivning kost KOL til rådgivning omom kost ogogKOL brug i konsultationen. brug i konsultationen.

Omsorg

· 36 ·

· MAJ 2021

”

Vi har gjort brug af praksisplatformen i ca. halvandet år. Platformen har mange anvendelige, brugbare og efterhånden uundværlige funktioner. Vi benytter praksisplatformen på daglig basis - både som redskab i forbindelse med behandling af patienter samt at holde personalet opdateret om interne og eksterne nyheder.

Praksisplatformen har især vist sin berettigelse det seneste år, hvor Corona har vendt op og ned på samfundet. Her har eksempelvis nyhedssektionen været en kæmpe hjælp, når vi skulle holde hele personalestaben opdateret om nye tiltag og retningslinjer i forhold til Covid. Hvis folk f.eks. har haft fri eller ferie, ved de hvor de kan søge den nødvendige viden, når de er tilbage.

Det er et pædagogisk tilgængeligt og nemt værktøj at bruge i praksis.

Det effektiviserer vores arbejdsgange. Det er letanvendelig at bruge og derved også nemt at implementere hos kollegaerne.

Sygeplejerske Maria Gryning, Familielægerne i Horsens

Windows 365 og SharePoint. Sitet er samtidig responsivt, hvilket betyder, at det automatisk tilpasser sig mobiltelefonen eller tablet, så medarbejderne problemfrit kan logge på, når de er ude af huset.

Praksisplatformen indeholder både klinikkens eget intranet, kalendersystem med arbejdstidsregistrering og mulighed for mødebooking samt elektronisk og GDPR-sikret opbevaring af alle klinikkens dokumenter. Målet er at effektivisere den interne kommunikation og lette lægernes administrative arbejde i hverdagen. Platformen har været testet på en række klinikker i bl.a. Horsens, Ålborg, Grenå og Fårevejle, og det er blandt andet erfaringer herfra, der har skubbet til den videre udvikling.

Fungerer i alle typer praksisser Lægepraksisser er i sagens natur meget forskellige. Der er de små enkeltmandsbetjente praksisser, og der er de store sundhedshuse med behandlerteams og 20-30 ansatte. Det har været vigtigt for udviklerne at lave en platform, der giver mening at bruge alle steder.

– Produktet giver mening at bruge i både små og store lægehuse. Samtidig gør prisstrukturen systemet attraktivt, uanset lægehusets størrelse og omsætning, siger Carl Lynge.

Nyt website Praksisplatformen.dk har fået et ny og mere overskuelig website. Her er det muligt at læse mere detaljeret om Praksisplatformens mange funktioner, klinikmuligheder og priser.

Desuden er der også små videoer, der viser hvad Praksisplatformen indeholder og hvordan klinikkerne bruger den i dagligdagen. Klinikken kan også booke tid til et teams-møde, hvor vi sammen kan gennemgå den nye IT- og kommunikationsplatform til almen praksis.

Læse mere på den nye website.

E n grøn omstilling k an sagtens starte i det små I både Storbritannien, Sverige og Danmark er der kommet øget fokus på bæredygtighed i lægeklinikker.

I Danmark har en række medlemmer af DSAM opstartet inter-

for anbefaler hun, at man altid dykker

essegruppen ”Grøn Praksis”, hvis formål er at støtte op om ud-

ned i sine behov og ser på, hvordan

viklingen af en mere bæredygtig primærsektor. Det er en positiv

man finder små og enkelte løsninger.

udvikling med stort potentiale, mener salgskonsulent ved ABENA,

– Der kan være en fin gevinst i at kigge

Karen Berner Skipper.

på noget så simpelt som ens papirfor-

I både Storbritannien og Sverige går myndigheder og interesse-

brug. Nogle af mine kunder oplever, at

grupper sammen om at udvikle deres respektive landes læge-

de bruger for mange håndklædeark, for-

huse og -klinikker i en mere bæredygtig retning. Tendensen ses

di der kommer flere ud ad gangen, når de

også i Danmark, hvor en række medlemmer af Dansk Selskab for

trækker papir fra dispenseren. Vælger man

Almen Medicin (DSAM) har skabt interesseorganisationen ”Grøn

en model, som er foldet på en anden måde,

Praksis” for at sætte fokus på bæredygtighed i danske lægehuse.

eller måske vælger et produkt i tykkere kva-

I ABENA byder man det forøgede fokus velkomment, da virk-

litet, så kan man faktisk mindske sit forbrug,

somheden over en længere periode har fornemmet ønsket om

fordi papiret nemmere kommer ud enkeltvist,

grøn omstilling hos lægeklinikkunder. Karen Berner Skipper, der

forklarer Karen Berner Skipper, der også fortæller,

til daglig arbejder som salgskonsulent i ABENAs salgsdivision for

at man faktisk kan reducere sit papirforbrug med op til

lægehuse og -klinikker, er én af dem, der har mærket til interes-

50 procent, hvis man vælger papir med Z- eller W-foldning

sen for bæredygtighed. Dog har hun også kunne fornemme, at

frem for en C-foldning.

det har været et svært emne for mange klinikker at begynde på.

- Bæredygtighed er mange ting, og det kan være svært for det

Det reducerede papirforbrug har også en anden heldig effekt –

enkelte lægehus præcist at finde ud af, hvor de bør starte. Selvom

mindre forbrug betyder nemlig mindre affald.

man kan være tilbøjelig til at ville finde løsningen i et enkelt pro-

– Hvis man bruger mindre papir, mindsker man også sit affald

dukt, anbefaler vi, at man ikke kun tænker i indkøb af produkter

– og på den måde er man faktisk med til at mindske sit CO2-af-

– Bæredygtighed handler ligeså vel om ansvarlig tænkning og

tryk. Så små ændringer kan sagtens gøre en stor forskel, fordi

løsninger, der giver værdi på tværs af områder, fortæller Karen

det smitter af på andre områder, fortæller Karen Berner Skipper.

Berner Skipper.

Udfordr din leverandør

Små ændringer kan gøre en stor forskel

Selvom bæredygtighed sagtens kan startes i det små, aner-

Som salgskonsulent har Karen Berner Skipper løbende dialog

kender Karen Berner Skipper også, at det kræver en vis indsigt

med lægehuse, som har svært ved at overskue, hvordan de

i mulighederne for at kunne træffe et godt og velbegrundet

skal omstille sig til at blive en mere bæredygtig praksis. Ifølge

valg. Derfor opfordrer hun til, at man gør brug af sin leverandør

Karen Berner Skipper ligger problemet ofte i, at bæredygtig-

og trækker på den viden, de som fagfolk har – for der er ofte

hed rummer så meget, at man let kan miste overblikket. Der-

meget at hente.

· 38 ·

· MAJ 2021

– Vi har alle et fælles ansvar i et reducere det klimaaftryk, vi sætter på kloden. Derfor synes jeg godt, at man

må stille krav til sin leverandør omkring de varer, man tilbydes som kunde. Vær ikke bleg for at udfordre din leverandør på, hvilke bæredygtige alternativer der findes til det produkt, du traditionelt køber.

Du kan også lade leverandøren komme med et oplæg til, hvor i klinikken du kunne foretage en optimering til en mere bæredygtig løsning. Som oftest er leverandørerne meget villige til at hjælpe, og tit kan de også foretage nogle beregninger, som gør det nemmere for dig som kunde at se, hvad du reelt får ud af skiftet fra én løsning til en anden, afslutter Karen Berner Skipper.

Karen Berner Skipper, salgskonsulent i ABENA

· 39 ·

Annonce

ABENA Læger – ABENAs nyhedsbrev til dig, der arbejder i danske lægehuse og -klinikker Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få: Gode tilbud på lægeartikler og øvrige ting til din klinik Information om produktnyheder m.m.

Relevant og brugbar viden om produkter, metoder og gode historier fra dit felt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside: abena.dk/nyhedsbrev

Vi er en del af dit nærområde Som kunde hos ABENA tildeles du din egen konsulent, som er fast tilknyttet din region. Du kan bruge din lokale konsulent som rådgiver og sparringspartner, hvad end du har behov for totalløsninger eller hjælp til konkrete opgaver.

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig, så kommer vi gerne på besøg eller sender dig et tilbud – begge dele naturligvis helt uforpligtende.

Midt- og Nordjylland Gitte Aaen Tlf. 51 58 18 46 gaa@abena.dk

Syddanmark Per Hoffmann Tlf. 41 93 13 70 pej@abena.dk

Midtjylland Pia Bæk Tlf. 51 58 04 25 pibo@abena.dk

Syddanmark Lars Frederiksen Tlf. 51 58 04 96 lfr@abena.dk

Sjælland Karen Skipper Tlf. 51 58 05 47 kbs@abena.dk

Storkøbenhavn Tine Sally Guise Tlf. 51 58 19 52 twi@abena.dk Konceptansvarlig

Michael Abena A/S ·Frydenløv Egelund 35 · 6200 Aabenraa 30 37 22 58 Tlf. 74 31 Tlf. 15 44 · laeger@abena.dk · online.abena.dk mifr@abena.dk

· 40 · Abena A/S · Egelund 35 · 6200 Aabenraa · Tlf. 74 31 15 44 · laeger@abena.dk · online.abena.dk

ADV013/DK/02.2021/AGDM

Sjælland/København Birger Andersen Tlf. 51 58 05 68 bian@abena.dk