Styrk dit barns selvværd preview

Page 29

4. Hvad gør du med dine børn?

Kig på arbejdsfordelingen i hjemmet. Er den retfærdig? Dine børn bruger jer forældre som rollemodeller og spejler sig i jer. Vær også bevidst om, hvad du tilskynder dit barn til at deltage i af huslige pligter. Undersøgelser viser, at piger deltager langt mere i det huslige arbejde end drenge. Det skader faktisk drengenes selvværd og selvstændighed på sigt.

5. Far skal også vise omsorg

Far bliver altså ikke mindre mandig af at vise sine følelser og kunne snakke med sine børn om dem. Og mor skal give ham plads og lov til det. Børn har lige så meget brug for nærvær fra deres far som fra deres mor, men den gamle devise om at ’drenge græder ikke og viser ikke følelser’ lever stadig i bedste velgående. Det er en skam.

6. Drop perfektionismen, mor

Ligger mor også vandret i luften i sine bestræbelser på, at alt er perfekt hjemme hos jer? Mange mødre bliver kontrolfreaks i hjemmet, hvor far og børn får meget lidt plads at boltre sig på. Eller mor selv for den sags skyld. Giv dig selv lov til at skeje ud og tumle rundt med dine børn i sofaen. Du behøver heller ikke at rydde op hele tiden. Sådan lærer du også dine børn, at kønsrollerne ikke er så fastlåste.

29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.