Styrk dit barns selvværd preview by B.T. Plus

Foto: Scanpix

Guide

April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

3sid0er

Styrk dit barns selvværd Få eksperternes råd

Styrk dit barns selvværd INDHOLD: Brug ros med omtanke......................................................................................... 4-5 Fra skadelig ros til opbyggende handling...................................................6 Styrk dit barns selvværd.......................................................................................7-8 TEST: Udviser dit barn tegn på lavt selvværd?.........................................9 Derfor er selvværd så vigtigt for os..............................................................10 6 råd: Sådan styrker du dit barns selvværd...............................10-11 Voxpop: Hvad tænker vi om børneopdragelse?...........................12-13 Træn dit barns selvværd........................................................................................14 Guide: Dyrk mindfulness med dine børn............................................15-21 Voxpop: Hvad tænker vi om børneopdragelse?...........................22-24 Søde prinsesser og seje pirater................................................................. 25-26 TEST: Er dit barn følsomt?......................................................................................27 6 råd mod kønsstereotyper......................................................................... 28-29 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

Som forældre vil vi vores børn det allerbedste. Men de gode hensigter ender desværre ofte med at få den stik modsatte effekt. Mange danske børn er kede af det og har lavt selvværd – og det er ikke engang sikkert, at forældrene ved det. Med hjælp fra flere af Danmarks førende eksperter går vi bagom problemet og giver dig en guide til at styrke dit barns selvværd, samt gode råd til, hvordan du opdager, om dit barn har det svært, i tide. God læselyst!

Brug ros med omtanke Når vi roser vores børn meget, har det den stik modsatte virkning på dem, end hvad vi tror Niels Pedersen bt@bt.dk ’Neeeejjj, hvor er du dyygtiiig!!’ Vi kender det alle sammen. Lille Frida tager sit første skridt, og som forældre kan vi slet ikke holde begejstringen for hendes fremskridt tilbage. Vi elsker at rose vores børn og gør det flere gange hver eneste dag. Vi tror, at det styrker deres selvværd og gør dem glade. Men det er helt forkert. - Problemet med ros er, at det er en bedømmelse og en vurdering. Hvis du hele tiden vurderer og bedømmer, så risikerer du at blive dine børns dommer, siger autoriseret psykolog Dan Svarre. Han har specialiseret sig i forældre-børn-

relationer og er forfatter til bogen ’Glade børn med højt selvværd.’ Ifølge Dan Svarre kan vi – i bedste fald – styrke vores børns selvtillid med ros, men i modsætning til hvad mange tror, er selvtillid og selvværd noget vidt forskelligt. Selvtilliden bunder i, hvad vi kan, mens selvværdet handler om, hvem vi er. - Det bliver svært som barn at forstå, om jeg kun er noget i kraft af, hvad jeg gør, eller er jeg også noget i kraft af det, jeg er. For selvværd bliver skabt af at blive set, som den man er, siger Nina Frank, som er partner hos Mindjuice, arbejder med coaching og har udgivet bogen ’Lige meget værd’ om hvordan vanetænkning begrænser vores børns selvværd.

Børn bliver uselvstændige Det kan få alvorlige konsekvenser for lille Frida, at vi roser hende konstant i vores bestræbelser på at give hende selvtillid, mener Dan Svarre. - Det, der sidste ende kan komme ud af det, er, at børn, som bliver bedømt konstant, higer efter disse vurderinger hele tiden. Jeg ser det igen og igen. De børn risikerer at miste evnen til at forstå sig selv. De prøver at leve op til, hvad de andre synes, frem for at hvile i sig selv og opbygge deres egne værdier. De bliver uselvstændige og ulykkelige. Det går ud over selvværdet, advarer Dan Svarre. Han anbefaler os helt at lade være med at rose vores børn og i stedet fortælle dem, hvad det, de gør, betyder for os.

fortsætter: - Det gælder om at være medlevende og opleve børnenes fremskridt sammen med dem, men uden at bedømme og vurdere gennem ros eller kritik. Når barnet tager sit første skridt, så er det helt okay, at du viser begejstring, bare du ikke bliver bedømmende. Vores vrangforestilling om, at ros er vejen til glade børn har mange år på bagen, fortæller psykolog Dan Svarre. - Det begyndte i 1950’erne, hvor det pludselig hed sig, at man skulle rose, rose og rose. Dybest set er det åndløst, men det er selvfølgelig bedre end at tæve børnene. Man røg så at sige over i den anden grøft. Men nu er det på tide at få det nuanceret.

Vær begejstret

- Det hjælper også dig med at gøre dine følelser tydelige overfor dit barn, siger han og

Hvad er forskellen? Selvtilld

Selvværd

●●Handler om tillid til sine evner

●●Handler om oplevelsen af at have værdi

●●Handler om at gøre noget ●● Handler om noget, vi kan

●●Handler om at være

●●Handler om tillid til sine færdigheder

●●Handler om noget, vi er

●●Handler om oplevelsen af at have værdi

●●Handler om at værdsætte sine egenskaber

●●Handler om at være ●●Handler om noget, vi er ●●Handler om at værdsætte sine egenskaber

Kilde: ’Glade børn med højt selvværd’ af Dan Svarre

Fra skadelig ros til opbyggende handling Autoriseret psykolog Dan Svarre med speciale i forældre-børn-relationer hjælper dig med at vende skadende ros til handlinger, der styrker dit barns selvværd.

1. 5-årige Lucas giver dig en tegning, han har lavet til dig. Sig ikke: ”Nej hvor er du dygtig. Den er vel nok flot.” Sig i stedet: ”Den er jeg rigtig glad for. Mange tak.”

2. 2-årige Freja smiler til dig. Sig ikke: ’Du er bare så sød, når du smiler.’ Sig i stedet: ’Jeg bliver så glad, når du smiler til mig.’

3. 11-årige Rasmus har været god til fodboldtræningen. Sig ikke: ’Sådan, Rasmus. Du er bare så god til fodbold.’ Sig i stedet: ’Var det ikke bare fedt?’

Styrk dit barns selvværd Af Niels Pedersen Vi elsker vores børn over alt på jo den. Vores højeste ønske er, at de bliver glade og får succes, og vi gør alt, hvad vi kan, for, at det skal lykkes. Men er du helt sikker på, at det i virkeligheden går dit barn godt? BT har snakket med tre eksperter, og deres konklusion er enstemmig. Rigtig mange børn har lavt selvværd og er ulykkelige. - Der findes ingen tal for, hvor mange børn der har lavt selvværd, men det er mange. Det er en gennemgribende problematik, siger aut. psykolog med speciale i forældre børn relationer siger Dan Svarre til BT. Det kan Camilla Holmgaard nikke genkendende til. Hun oplever et stigende antal børn med netop selvværdsproblemer til sine kurser i Mindfulness for børn. - Ja, det er et stigende problem. Selvværdsproblemer og angst larmer virkelig meget, siger aut. psykolog Camilla Holmgaard.

Tag børnene alvorligt

Men mange af de ramte børn er mindre heldige og

får aldrig den hjælp, de har brug for. Fordi vi forældre ikke ved, hvad vi skal gøre. Eller simpelthen fordi vi slet ikke opdager, hvor galt det står til. Børn er nemlig sociale væsener ligesom os voksne, og de er rigtig gode til at lade som om, de har det godt og forsøger ihærdigt at leve op til vores forventninger – selvom de måske i virkeligheden føler sig utilstrækkelige. - Hvis børn ikke føler sig set, hørt og taget alvorligt, skader det deres selvværd. Det er vigtigt at have for øje, at vi mennesker kun føler os set for det, vi er, ikke for det, vi gør. Hvis vi kun bliver set for det, vi gør, så bliver vi ikke set, siger Dan Svarre. Heldigvis kan vi gøre nog e t ved det. Her på siderne giver BT dig i samarbejde med Dan Svarre, Camilla Holmgaard og mastercoach og partner i Mindjuice Nina Frank en stor guide til, hvordan du styrker dit barns selvværd, og hvilke faresignaler du skal være opmærksom på.

Tag dig tid

Hvad kan vi så gøre som forældre? At slukke fjern-

synet, computeren og lægge iPhonen væk, når hele familien er samlet sidst på eftermiddagen, er en god begyndelse. - Jeg ved godt, at tid er en faktor for rigtig mange forældre i en travl hverdag, men forældrene bør altså bruge den tid, de har sammen med børnene mellem 17 og 20, til rent faktisk at være der for dem. Læg mærke til, hvordan dit barn har det, siger Camilla Holmgaard. Dan Svarre er helt enig. - Vi snakker meget om opmærksomhedskrævende børn. Hvorfor er de opmærksomhedskrævende? Fordi de ikke får den form for opmærksomhed, de har behov for. Nemlig nærvær, siger han.

Vis interesse

- Vær nysgerrig og udvis interesse for, hvem dit barn er. Snak med barnet om dagens oplevelser og fortæl også om din dag, tilføjer Nina Frank, som i sin bog ’Lige meget værd’ skriver om, hvordan vanetænkning i opdragelsen kan skade vores børns selvværd. Gevinsten ved at give sig mere tid til børnene og forstå deres følelser og behov er til at få øje på. - Den største gave, vi som forældre kan give vores børn, er at hjælpe dem med at finde sig selv, være sig selv og være sig selv bekendt.

Og at vise dem, hvordan man får et godt liv. Sådan bygger man deres selvværd op, siger Dan Svarre.

Dan Svarre

●● Psykolog med speciale i forældre/ børn-relationer. ●● Har over 25 års erfaring i at vejlede, rådgive og yde terapeutisk bistand til børn og forældre. ●● Ejer ForældreSkolen i Frederikssund, som tilbyder psykologisk rådgivning og støtte til forældre. ●● Forfatter til bogen ’Glade børn med højt selvværd’.

Spørg rigtigt Du kan skade dit barns selvværd ved at spørge forkert. Spørg aldrig barnet, hvorfor det gør, som det gør. For eksempel ’Hvorfor er du ked af det?’ For med ordet, ’hvorfor’ lader du barnet forstå, at du forventer, at det skal barnet vide. Men det ved barnet ofte ikke, kun at det føler sådan. Og så kan barnet føle sig dumt, når det ikke kan svare fyldestgørende. Og hånden på hjertet: ved du som voksen altid hvorfor, når du er ked af det? Nej, vel? Hvordan skulle en fireårig så kunne vide det.

Alvorlige tegn på lavt selvværd ●● ●● ●● ●● ●●

Angst og depression Spiseforstyrrelser Gør skade på sig selv Misbrug Selvmordstanker

Du bør straks tage kontakt til en psykolog, hvis dit barn eller andre i din omgangskreds udviser et af disse symptomer.

I stedet kan du spørge: ’Ved du, hvorfor du er ked af det?’ Så giver du nemlig barnet muligheden for at svare ’nej’. Hvis du så siger, ’Jeg ved heller ikke altid, hvorfor jeg er ked af det,’ så skal du se, hvordan barnet bliver lettet.

Test Udviser dit barn tegn på lavt selvværd? Disse symptomer vil i de fleste tilfælde kunne spores tilbage til et lavt eller skadet selvværd: • • • • • • • • • • • • •

Er meget genert Virker modløs og er let at slå ud Føler sig ensom Overdrevet behov for at blive bekræftet Selvudslettende adfærd Har præstationsangst Lyver meget Oplever at være ’ligegyldig’ Undviger øjenkontakt Udfører tvangshandlinger Mobber andre eller bliver selv mobbet Er selvbebrejdende: ’Jeg er ikke god nok’ Opfører sig voldeligt eller aggressivt

Kilde: ’Glade børn med højt selvværd’ af Dan Svarre

Derfor er selvværd så vigtigt for os Af Niels Pedersen Børn, der oplever, at de bliver set, hørt og forstået, udvikler et højt selvværd og kommer til at hvile i sig selv. De føler sig værdifulde og elskede, som dem de er. Og de bliver gode til at indgå i sociale relationer med andre. Højt selvværd giver simpelthen god livskvalitet. Derfor er selvværd så vigtigt for os – og ikke mindst vores børn. - Selvværdet er selve fundamentet i vores selvopfattelse, siger psykolog Dan Svarre.

6 R ÅD Sådan styrker du dit barns selvværd 1

Læs og sæt dig ind i dit barns følelser

- Se hvad dit barn er – ikke hvad det gør.

Tænk over, hvorfor 5-årige Emil igen smider med sit legetøj, i stedet for straks at skælde ham ud eller straffe ham. Spørg ham, om han er sur eller ked af det, vis ham, at det er helt o.k. At det kan I som forældre godt rumme. Føler Emil, at I som forældre forstår ham, styrker I hans selvværd.

- Jeg vil have en is, mor! I stedet for straks at svare ja eller nej, så tænk på det behov, 6-årige Frederik udtrykker. Han er jo lækkersulten. Spørg derfor i stedet: ’Er du lækkersulten?’ Så føler Frederik sig forstået – også selvom du efterfølgende siger, at han ikke må få den is.

Vær tydelig og vis dine værdier

Du er den voksne. Tag styringen

Sæt tempoet ned og mærk dit barn

Hvil i dig selv

Vær nysgerrig

Børn afkoder lynhurtigt voksne, som gemmer sig bag en facade. Det gør dem usikre og utrygge. Sig tingene, som de er, og overlad det ikke til børnene at ’gætte’, hvordan I har det, eller hvad de må. Tal med børnene om jeres følelser, men lad dem ikke føle, at det er deres skyld, når I er kede af det.

Børn bliver forvirrede, hvis I lader dem tage styringen. Det er jer, der bestemmer, hvornår 3-årige Malthe skal i seng. Basta! Og drop de lange forklaringer til de mindre børn. De forstår dem alligevel ikke. Det vil føre til konfrontationer, når I sætter grænser for Malthe, men det hjælper ham til at fungere socialt sammen med andre, når han lærer, at han ikke

Rigtig mange børn får så mange input i løbet af en dag, at de bliver stressede. Giv dig tid til at slappe af sammen med dit barn, når du kommer hjem fra arbejde og i weekenden. I Behøver altså ikke at drøne rundt til alverdens aktiviteter. Tit vil børn meget hellere hygge sig derhjemme sammen med mor og far. De har allerede oplevet rigeligt i skolen eller børnehaven.

Hviler du i dig selv, har du meget mere overskud til at være der for dine børn og skabe en atmosfære med nærvær og empati. Det styrker både dit og - Hvad har du lavet i dag? Vis interesse for det, 8- årige Rebecca oplever. Brug gerne dig selv og fortæl Rebecca om din dag. Kunsten er at opdage, hvad barnets behov er og at se og høre, hvor Rebecca, er i stedet for at være forudindtaget. Så føler hun sig værdsat og elsket.

Hvad tænker vi om børneopdragelse?

Kristina Skovby og Terese, 5 år Hvilke overvejelser har du gjort dig om børneopdragelse? - Vores opdragelse er meget fri, synes jeg. Der er ikke faste sengetider eller noget som helst. Der skal være plads til børnene, når de er hjemme i hvert fald. De leger med det, de har lyst til. Min mand og jeg er fælles om det hele derhjemme. Vi har tre børn, og dem opdrager vi meget frit. Nu kommer vi også ude fra landet og ikke her fra København. Hvordan vil du forsøge at give dit barn et godt selvværd? - Vi opfordrer dem til at deltage i forskellige aktiviteter og være en del af det sociale liv. To af vores børn sidder i kørestol, så der er det lidt svært. Men den store, vi har, hun spiller badminton og hygger sig med det. Vi roser børnene og opfordrer dem til at deltage i aktiviteter både derhjemme og i fritidsaktiviteter. Det tænker jeg, at man får selvværd af. Vi sørger også altid for, at deres venner har det godt, og at de altid kan komme til os, hvis der er noget. Det gør vi meget ud af. Vi gør det, der falder os naturligt.

Tine Mørk og Egon, 8 mdr. Hvilke overvejelser har du gjort dig om børne opdragelse? - Det er vores første barn, så vi er ikke rigtig kommet til opdragelsesdelen endnu. Børneopdragelse er, hvad vi gør, og ikke så meget hvad han gør. Det er også vigtigt, at vi læser ham og den person, han er. Vi vil være gode forbilleder ved at lære ham, at man skal passe på jorden, miljøet og hinanden. Og at samtidig med, at man skal være bevidst om sine egne behov, så skal man kunne indgå i en sammenhæng med andre mennesker. Hvis han har lyst til at lege med

dukker, så er det fint, at han gør det. Vi køber heller ikke kun blåt til ham, men introducerer mange farver for ham. Hvordan vil du forsøge at give dit barn et godt selvværd? - Egon har lidt ganespalte, så vi har snakket meget om, hvordan vi får ham opdraget til at få selvtillid og selvværd, selvom han ser anderledes ud. Det handler jo bare om at behandle ham som alle andre og give ham lov til at være den, han er.

Træn dit barns selvværd

Brug mindfulness til at forbedre dit barns selvværd – og dit eget Af Niels Pedersen Hvil i dig selv. Vær i balance. Find din indre ro. Vi hører det så tit, og det lyder så dejlig let, men hvordan opnår man egentlig den der skønne balance, som får problemerne til at virke mere overskuelige og smilet frem i mundvigen igen? En af metoderne er mindfulness. Den virker også på børn. - Kroppen har virkelig stor indflydelse på, hvad vi faktisk tænker om os selv, siger aut. psykolog Camilla Holmgaard til BT. Hun er ekspert i mindfulness og laver otte-ugers forløb for børn, som har ondt i selvværdet eller tumler med andre problemer i sin klinik i Aarhus. Med stor succes. - Det, der sker, er, at børn som har angstpro- blemer eller lavt selvværd, de slet ikke er i kontakt med deres indre, fordi de er så bek y mrede over, hvad andre tænker om dem. Så når de får en fornemmelse for deres vejrtrækning, mave og fødder, gør det dem meget mere rolige. Og så bliver det lige pludselig ikke længere så vigtigt, hvad andre tænker om én. Det giver dem et indre fokus, som er langt større end før, siger Camilla

Holmgaard. Hun giver dig 5 tip til at lave mindfulness med dine børn og derigennem styrke deres selvværd. - Virkningen ses allerede efter relativt kort tid. Der går en pige hos mig lige nu, hvor jeg fra start tænkte: ’Puha, der er lang vej igen.’ Men allerede da hun kom tredje gang i sidste uge, havde hun det meget bedre. Hun er mere glad og går ikke og er så bekymret længere, siger Camilla Holmgaard. Udover at komme i kontakt med sin krop handler mindfulness om at forstå sine følelser og acceptere dem. Og at være til stede og udvise nærvær, når man er sammen med andre – ikke mindst sine børn.

GUIDE

Dyrk mindfulness med dine børn – Med hjælp fra aut. psykolog og ekspert i mindfulness Camilla Holmgaard

Hvad er min

dfulness?

og ær, ro, fokus træner nærv ss e ln fu tisk d is h in d M ud har rødder i b g o d e h m so n selv og opmærk m accept af é o r le d an h t e me i meditation. D velser. At kom le p o g o r e ls r ker, føle pslige øvelse éns egne tan fte bliver kro O . lv se g si i vile lingsforløbet. balance og h eller behand n e g in n æ tr i angspunk t i brugt ger ofte udg ta ss e ln fu d iver Træning i min rnemmelse g o sf p ro k t a r, ken e l bedre at kroppen. Tan r dig i stand ti ø g m so , ro dig en indre lv. hvile i dig se

Camilla Holm

gaard

d psykolog me - Autoriseret s u h ation i Aar egen konsult r børn indfulness fo - Specialis t i m rser t og afholdt ku - Har undervis det selv værd om blandt an drenge - Mor til to

1. Lav et helle omkring aftensmaden Aftal, at der bliver slukket for fjernsynet og iPad’en, når der bliver spist aftensmad. Sid stille og roligt omkring bordet og snak med børnene om, hvordan jeres og deres dag har været. ’Hvad har været tre gode ting, du har lavet i dag,’ for eksempel.

2. Skab ro omkring sengetid Tag lige ti minutter mere og giv dig tid til at snakke med dit barn, når det skal i seng. Hør hvordan dagen er gået, læs en lille historie, eller hvad det nu kan være. Skab en rolig stund, hvor barnet kan komme på banen og blive hørt.

3. Brug dybe vejrtrækninger Stil jer en gang om dagen ansigt til ansigt med børnene. I lægger alle jeres arme på maven og planter fødderne solidt i jorden. Træk så vejret rigtig dybt og pust dybt ud. Gør det fem gange. Så falder skuldrene ned, og I får ro i kroppen.

4. Køb en

afspændnings- eller afslapnings-CD

Søg på ’sanserejser’ eller ’mindfulness for børn’ på nettet. Så dukker der nogle forskellige muligheder op. De koster ikke specielt meget. De kan lægges over på iPad’en eller computeren, så man som barn kan ligge med høretelefoner på og lytte til det, der bliver sagt.

5. Kom ud i naturen Hvis du er bekymret for, at der er et eller andet med dit barn, så spørg, om I ikke lige skal gå en god tur. Børn har tit svært ved at sidde koncentreret og snakke om, hvordan de har det, og hvordan det går i skolen, men der sker noget, når de kommer ud at gå. De bliver afslappede, og ofte flyder snakken bedre.

Hvad tænker vi om børneopdragelse?

Sabina Køhn og Hannibal, 9 uger Hvilke overvejelser har du gjort dig om børneop dragelse? - Hannibal er stadig så lille, at vi ikke har gjort os de store tanker om det endnu. Men vi vil gerne have en selvstændig og rolig dreng, som kan stå på egne ben. Det er hovedmålet, og så må vi se, hvordan vi når frem til det. Vi vil selvfølgelig give ham tryghed hjemmefra og prøve at lade ham gøre meget selv. Lade ham prøve sig frem, uden at vi altid skal stå og hjælpe ham med det hele. Vi synes ikke, at han skal sidde med iPads og mobiltelefoner, fra han er lille. Vi er nok til de gamle værdier på det område. Hvis vi for eksempel skal i kirke med ham, når han er seks år,

så må han klare at sidde stille uden at have en mobiltelefon eller tablet som afledning. Han må lære, at han ikke altid skal være midtpunktet og skal beskæftiges hele tiden. Hvordan vil du forsøge at give dit barn et godt selvværd? - Jeg tror, at tryghed hjemmefra er vigtigt. At vi viser, at vi elsker ham. Han skal føle, at han ikke behøver, at gøre noget særligt, for at vi kan lide ham. Vi vil også lære ham, at det faktisk nogle gange er en styrke at være lidt anderledes og skille sig ud fra mængden.

Thomas Villumsen og Oliver, 9 mdr. Hvilke overvejelser har du gjort dig om børneopdragelse? - Vi prøver at være fornuftige. Oliver er knap ni måneder og har ikke nogen større søskende. Så indtil nu går det ud på at sørge for, at han får den rigtige mad og den søvn, han skal have. Og at han bliver aktiveret. Jeg synes selv, at jeg har fået en meget fornuftig opdragelse med forholdsvis frie rammer, men uden at kunne køre fuldstændig på frihjul. Jeg har selv haft gode rammer, og det synes jeg selvfølgelig også, at han skal have. Hvordan vil du forsøge at give dit barn et godt selvværd? - Det har jeg ikke som sådan tænkt over, men jeg tror også, at det er noget, man kan tage løbende. Vi vil være opmærksomme på ham og hans signaler og forhåbentlig opdage selvværdsproblemer eller andre ting, der måtte opstå, og tage hånd om dem. Som forældre kan man styre ret meget, men han skal have lov at udvikle sig som den dreng, han nu er. Jeg er egentlig meget fortrøstningsfuld. Han skal nok få det godt.

Julie Hirsch Beenhagen og Otto, 8 mdr. Hvilke overvejelser har du gjort dig om børneop dragelse? - Vi er jo en del af den generation, som tager afstand fra autoritær opdragelse. Vi lægger meget vægt på respekt og ligeværd, men skelner også meget imellem ligeværd og ligestilling. Vi er meget bevidste om, at det er os, der som de voksne bestemmer og viser vejen, men også at børn og voksne er lige meget værd. Det er ikke så relevant med Otto endnu, men min store piges (fem år) behov tæller lige så meget som mine. Hvordan vil du forsøge at give dit barn et godt selvværd? - Jeg tror, at ligeværd og det, at vi respekterer

vores børns grænser, er med til, at de føler sig vigtige. Så tænker jeg også, at jeg ikke vil rose mine børn for meget. Jeg roser ikke Otto for at lære at kravle og heller ikke for at lære at gå. Jeg prøver på at være nærværende og til stede overfor mine børn og ikke fokusere så meget på deres præstationer. De skal føle sig vigtige for det, de er, og ikke så meget for det, de gør. Jeg er selv opdraget med enormt meget ros. Det er jo dejligt at blive rost, men man kommer meget hurtigt til at sidde fast i en fælde, hvor man hele tiden føler, at man skal opnå noget eller vise, at man kan noget for at føle sig noget værd. Sådan vil jeg ikke opdrage mine børn.

Søde prinsesser og seje pirater

Af Niels Pedersen Lyserøde eller blå rangler. Barbie eller Cars på dynebetrækkene. Søde små dukker eller tøjdinosaurer i kravlegården. Børneværelserne og deres inventar ser vidt forskellige ud, allerede længe inden poderne kan kravle. Kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars, ved du jo nok. Og det stopper ikke der. Også i opdragelsen lader vi – ofte ubevidst – børnene forstå, hvad der forventes af dem som ’søde’ piger eller ’raske’ drenge. Det er ikke sundt for børnene, advarer partner i uddannelses og coachingfirmaet Mindjuice, Nina Frank. - Det, der er farligt ved den tendens, det er, hvis du som dreng ikke kan genkende dig selv i det stereotype billede af en lille dreng, som en glad, rask, vild dreng, der aldrig græder. Hvis du fornemmer, at det er sådan en rigtig dreng

er, men ikke kan genkende dig selv i det billede, så kommer du til at føle dig forkert, siger hun og fortsætter. - Og det samme gør sig gældende, hvis du som pige ikke kan genkende dig selv i billedet af den lille, søde, omsorgsfulde pige. Hvis du fornemmer, at det er det, der bliver givet point for, så kommer du også til at føle dig forkert.

Den farlige vanetænkning

At føle sig forkert eller anderledes kan føre til lavt selvværd hos dit barn. Særligt følsomme drenge og vilde piger er udsat. I sin bog ’Lige meget værd’ skriver Nina Frank netop om, hvordan vanetænkning i opdragelsen kan skade vores børns selvværd ved at sætte dem i bås. Udover selvværdet risikerer vi som forældre at også begrænse vores børns udvikling med kønsstereotyperne i opdragelsen. Pigerne skal lære, at det også er legitimt for dem at have am-

bitioner om et chefjob, og drengene har altså godt af at deltage på lige fod med pigerne i det huslige arbejde. Ellers lærer de jo aldrig at klare sig selv. Psykolog Dan Svarre advarer dog kraftigt mod at gå over i den anden grøft og gøre opdragelsen fuldstændig kønsløs.

Nina Frank

Overgreb for åben skærm

- Der er i dag nogle, som eksperimenterer med den kønsløse opdragelse eller skole, hvor man så at sige udraderer eller udvisker kønnene. Det vil jeg betegne som barbarisk. Overgreb for åben skærm. Jeg kommer helt op at ringe over det. Vores kønslighed er så dybt, dybt forankret i det at være menneske. Det er en af vores helt fundamentale egenskaber. Og, noget af det første, vi mennesker spørger ind til, når et lille barn bliver født; ’Blev det en dreng eller en pige?’, siger han. Men Svarre er enig i, at vi ikke skal fremelske nogle specifikke mandlige eller kvindelige egenskaber hos børnene. - For så manipulerer vi, siger han. - I stedet skal vi være lyttende, iagttagende og nærværende. Så vil vi se kønnenes forskellighed dukke frem helt af sig selv.

Hjernerne er ens

Modsat hvad mange tror kommer de forskelle, rent udviklingsmæssigt, først i puberteten, understreger Nina Frank. - Der er ikke forskel på drenge og piger, før de kommer i puberteten hjernemæssigt og hormonmæssigt. Når der er så stor forskel på søde Sigga og seje Sigurd, så skyldes det altså omgivelserne. - Som små er deres hjerner meget plastiske. Det vil sige, at hjernerne tager form efter de input, de får, mener Nina Frank. Og de input begynder allerede med at være forskellige i kravlegården på børneværelset.

●● Uddannet journalist, men har siden 2006 arbejdet som coach i Mindjuice, hvor hun er partner. ●● Forfatter til bogen ’Lige meget værd’ som gør op med vanetænkning i børneopdragelsen. ●● Flittigt benyttet foredragsholder og coachingekspert i medierne, blandt andet i Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark. ●● Mor til to drenge.

Anderledes rollemodeller

Barbie eller Spiderman. De helte, vores børn får gennem leg, tv og computeren, er ofte meget kønsstereotype. Men der er alternativer, som kan ruske lidt op i de klassiske forestillinger om, hvad drenge og piger skal være, forklarer Nina Frank. - Støt dine børn i at have nogle fede rollemodeller. Pippi Langstrømpe er eksempelvis en fed rollemodel for pigerne, og Harry Potter er det for drengene. Han er splejset, nørdet og bruger briller. Og lidt ensom. Pippi er stærk, sej, fræk, selvstændig og antiautoritær.

TEST

Er dit barn følsomt?

Tegn på at dit barn kan være særlig følsomt anlagt: ●●Bliver nemt forskrækket ●●Bryder sig ikke om overraskelser ●●Virker meget intuitiv ●●Har svært ved at klare store forandringer ●●Har vanskeligt ved at sove efter en dag med mange indtryk ●●Er god til at læse hvordan andre har det ●●Stiller mange spørgsmål ●●Er perfektionistisk ●●Bliver generet af støj ●●Foretrækker stille og afdæmpede lege ●●Følsomme drenge kommer ofte til at føle sig ’forkerte’, fordi de ikke føler, de kan leve op til omverdenens forventning om, hvad en ’rask dreng’ er. Kilde: Vores Børn

6 råd mod kønsstereotyper Undgå kønsstereotyperne i opdragelsen af dine børn og styrk deres selvværd med inspiration fra partner i Mindjuice, Nina Frank.

1. Interessér dig for dit barn

Tag udgangspunkt i dit barns personlighed og temperament i din opdragelse – ikke barnets køn. Pres ikke din dreng til at gå til fodbold og din pige til ballet, hvis de ikke vil. Barnets hjerne er plastisk og former sig efter de input, det modtager, men indtil puberteten er drenge og pigers hjerner ens.

2. Arbejd med dine fordomme Vi kommer let til at forme vores børn ud fra vores egne fordomme og vaner. Kan du som forældrer rumme, hvis din dreng vil klæde sig ud i kjoler eller din pige er en vildbasse? Lad dine børn lege med det, de vil. Der er ingen grund til at være bange for, at de bliver ’unormale’ af den grund.

3. Sprog skaber virkelighed

Læg mærke til, hvad det er, du siger til din dreng eller pige, og hvordan du siger det. Ubevidst har vi en tendens til at se pigerne som søde og omsorgsfulde og drengene som seje og konkurrencemindede. Selv stemmeføringen gør vi ofte mere pussenusset, når vi taler til vores små piger, og mere rå overfor drengene. Behandl dem i stedet ens.

Pippi Langstrømpe

4. Hvad gør du med dine børn?

Kig på arbejdsfordelingen i hjemmet. Er den retfærdig? Dine børn bruger jer forældre som rollemodeller og spejler sig i jer. Vær også bevidst om, hvad du tilskynder dit barn til at deltage i af huslige pligter. Undersøgelser viser, at piger deltager langt mere i det huslige arbejde end drenge. Det skader faktisk drengenes selvværd og selvstændighed på sigt.

5. Far skal også vise omsorg

Far bliver altså ikke mindre mandig af at vise sine følelser og kunne snakke med sine børn om dem. Og mor skal give ham plads og lov til det. Børn har lige så meget brug for nærvær fra deres far som fra deres mor, men den gamle devise om at ’drenge græder ikke og viser ikke følelser’ lever stadig i bedste velgående. Det er en skam.

6. Drop perfektionismen, mor

Ligger mor også vandret i luften i sine bestræbelser på, at alt er perfekt hjemme hos jer? Mange mødre bliver kontrolfreaks i hjemmet, hvor far og børn får meget lidt plads at boltre sig på. Eller mor selv for den sags skyld. Giv dig selv lov til at skeje ud og tumle rundt med dine børn i sofaen. Du behøver heller ikke at rydde op hele tiden. Sådan lærer du også dine børn, at kønsrollerne ikke er så fastlåste.

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 30

Motion