Undgå madskræk i familien preview

Page 1

Foto: Scanpix

Guide

Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

12 sider Undgå madskræk i familien

Styrk dit liv med Chris MacDonald


Undgå madskræk i familien INDHOLD: Undgå madskræk i familien.........................................4-7 GUIDE: Få et sundt madliv.............................................8-10 Chris’ klumme: Spis mad på den naturlige måde..........................11-12

2


PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3


Undgå madskræk i familien

Du har måske til hensigt at leve sundt - men lader du dine særlige kostprincipper og motionsvaner fylde for meget i hverdagen, risikerer du at påvirke dit barn negativt 4


Af Heidi Pedersen i samarbejde med Chris MacDonald

Stenalderkost, fastekure, måling af fedtprocent og hvilepuls. Det er blevet moderne med fokus på selvkontrol, ekstremsport og specifikke diæter. Men pas på du ikke lader dit ’sunde liv’ fylde for meget, så dine poder får et anstrengt forhold til mad og sundhed, råder Chris MacDonald. - Det er lidt uhyggeligt, når helt små børn kender til begreber som 5:2-kur og BMI, det bør de ikke. Det kan medvirke til, at de får et anstrengt forhold til mad og i værste fald ender med en spiseforstyrrelse, siger han. Og det er netop den tendens, som Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser for nylig advarede mod i en artikel i Berlingske. Problemet er bl.a. opstået, fordi børnene bliver påvirket af forældrenes efterlevelse af strikse kure, hvor fedt, kulhydrater, hvede eller særlige tilberedninger i sundhedens tjeneste er blevet forbudt i familiens hjem. De mange regler og forbud omkring mad går ikke ubemærket hen blandt de mindste. - Man skal minde sig selv om, at man ikke kan sidde ved aftenbordet og følge en bestemt kur, uden at det påvirker barnet på et eller andet niveau. Derfor er det vigtigt, at man er i dialog med sine børn om, hvorfor man gør det, så de forstår, at det ikke er noget, de nødvendigvis også skal følge, siger Chris MacDonald. Det undrer ham dog ikke, at det kan være svært for nogle familier ikke at lade sig rive med, når de følger særlige kostprincipper og idealer: - Det er nok flertallet af befolkningen, der har overvejet at tabe sig eller decideret er i gang med det. Det afspejler den udfordring man står over for, hvor de daglige fristelser har ført til overvægt,

5


og nu leder man efter en måde at komme af med de ekstra kilo igen, og her er de forskellige kure lette at forholde sig til, fordi det er meget konkret. Man skal omvendt ikke være bange for at snakke om sund mad med sine børn, fordi rigtig mange børn spiser mindre sundt, men fokus skal væk fra specifikke kropsidealer. - Det er godt for børn at vide, at energien i en gulerod ikke er den samme som energien i en vingummi. For viden er positivt, men fokus skal lægges på madens kvalitet, hvordan den smager, og hvordan den påvirker krop og hjerne. Dermed ikke sagt, at børn og unge skal tænke, at slik er farligt, men det kan være fint at diskutere med dem, hvad det vil sige, at ’spise med måde’. Det er et stort ansvar at give sine børn sunde og gode madvaner, men det er en del af ansvarspakken, når man vælger at få børn. I forvejen er der allerede et stort antal børn og unge, der får alt for meget salt og sukker - og for lidt af det sunde. Denne udfordring er måske i virkeligheden større end risikoen for udvikle spiseforstyrrelser, siger Chris MacDonald.

6


FAKTA Ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har 75.000 børn, unge og voksne en spiseforstyrrelse, og omtrent hver femte kvinde i alderen 14-21 udviser risikoadfærd. Omvendt regner man med at hver femte barn i dag er overvægtigt.

7


GUIDE:

Få et sundt madliv Udforsk naturligt den sunde mad sammen med dine børn. Lær dem f.eks. om grøntsager, og hvad de kan udrette for kroppen (at din krop kan vokse og gro sig stærk). Hvis ikke I selv har en have, så få måske adgang til en, så du kan vise børnene, hvorfra maden kommer. Det vil måske skabe en interesse og fascination for det, dit barn har godt af. Samtidig er det ok at fortælle dit barn, at en pose Matadormix ikke gør mirakler for kroppen.

Overvej hvordan dine egne mad- og motionsvaner kan påvirke dit barn. Det er ikke sikkert, at faste to dage om ugen, en glutenfri eller proteinrig kost er det, der dækker dit barns behov. Du kan sagtens følge din udvalgte kur og blot supplere med andre, sunde fødevarer til dine børn.

8


De færreste forældre har i dag mange vågne timer sammen med deres poder. Udnyt derfor tiden omkring spisebordet, hvor I nyder maden sammen. Kostvanerne bliver ofte sundere og bedre, når man ikke er overladt til sig selv. Undgå i den forbindelse at kaste jer over forarbejdet mad men gør jer umage med maden. Lav evt. større portioner, og frys ned, så I undgår at skulle starte forfra i køkkenet hver dag.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at du følger bestemte kostprincipper eller træner op til et maraton. Forklar dit barn hvorfor (f.eks. at du går op i nærende mad), men gør det uden dit barns medvirken. Det vil sige, at du ikke behøver at dele med dit barn, hvor mange centimeter du nu har tabt dig omkring livet, eller hvor meget badevægten viser. Det kan skabe madforskrækkelse hos barnet, der måske tror, at det skal tælle kalorier næste gang, det er til børnefødselsdag.

9


Lær dine børn om sunde vaner uden det ’kammer over’. Tag f.eks. en snak om, hvad det vil sige at ’spise og drikke med måde’. Det kan du f.eks. illustrere ved at forklare om bedstemor og bedstefars forhold til slik og sodavand. Måske kan barnet lære noget ved at finde ud af, at den slags tidligere kun var noget, man fik ved særlige lejligheder. Sæt fokus på den naturlige mads farver og smag. Hold ’voksenkommentarer’ om kulhydrater, protein og antioxidanter ude af snakken, men lad barnets sanser få frit spil, når I laver mad sammen. Gør det på samme tid til en vane, at der bliver serveret grønsager til både frokost og aften. Og en gang imellem som snacks i stedet for slik eller som supplement til fredagens Disney-slik.

10


Chris’ klumme:

Spis mad på den naturlige måde Filosoffen Confucius sagde: ”Livet er virkelig simpelt, men vi insisterer på at gøre det kompliceret”, og det citat kan direkte overføres til Homo Sapiens´ forhold til mad anno 2014. Mad burde være så simpelt, men alligevel har vi en tendens til at gøre det mere kompliceret end det i virkeligheden er. Der er naturligvis flere forskellige og individuelle årsager til denne kompleksitet, men jeg tror, at den primære årsag er: Forvirrende budskaber. Derfor vil jeg gerne dele et helt simpelt budskab med dig. Jeg har læst mange bøger og endnu flere videnskabelige studier omkring ernæring og mad, men til dags dato er det fortsat Michael Pollans syv simple råd, som giver allermest mening og essensen af disse er følgende: Spis mad. Ikke for meget. Mest planter. Med andre ord spis naturlig mad – et minimum af forarbejdede fødevarer – og tænk over mængden, så er du kommet rigtig langt. Jeg er godt klar over, at budskabet er mere simpelt end selve udførelsen - det gælder også for mig - for de fristelser vi møder på daglig basis i form af menneskeskabt fedt, salt og sukker overstiger langt hvad mennesket i den resterende del af historien har stået model til, men vi skylder os selv, de kommende generationer og planeten at gøre et reelt og helhjertet forsøg. Så derfor håber jeg, at vores og kommende generationers forhold til mad kan ændre kurs i retning mod Michael Pollans budskaber. Jeg er hverken tilhænger eller modstander af de forskellige madtendenser, der er blomstret op de seneste år. For nogle mennesker virker det. For andre gør det ikke. Men jeg er ret overbevist om, at hvis vi skal bygge et stærkt ernæringsmæssigt fundament for børn og unge, skal vi satse på mere holdbare og simple løsninger end tendenser. Vi skal ikke tale om forbudt mad eller være fanatiske, men vi skal lære de kommende generationer at spise mad med måde. Giv dine børn en kærlig og tryg opvækst. Og giv dem på samme tid en kæmpe gave ved at give dem et balanceret forhold til naturlig mad - mad fra naturen. Et sted midt i mellem fanatisme og ligegyldighed. Det gør du bedst ved at være en god rollemodel, for handling er ofte stærkere end ord.

Stay strong, stay graceful! 11


BLIV SUND MED CHRIS PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk

Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 12


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.