Slip for smerter uden medicin (alternativ behandling) preview

Foto: Scanpix

Guide

Januar 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

Alternativ behandling

Slip for smerter uden medicin 18 sider

Slip for smerter INDHOLD:

Slip for smerter - uden medicin.........................................................4 Gode råd til alternativ behandling..................................................7 Reportage: ’ Så er håndværkerne gået i gang’......................8 Guide: Alternative behandlinger og gode råd.....................12 Akupunktur...................................................................................................14 Body - SDS.......................................................................................................15 Guide: Bekæmp smerter og sygdom med kost................16 Zoneterapi......................................................................................................17

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Slip for smerter – Med alternativ behandling kan du i mange tilfælde sænke dit forbrug af smertestillende medicin - eller helt undvære det Heidi Pedersen hped@bt.dk Foto: Bax Lindhardt Zoneterapi, healing, bodyself-development eller mindfulness. Der findes mange typer af alternativ behandling.

Men fælles for dem er, at du får muligheden for at slippe din medicin – eller i hvert fald mindske dit forbrug.

Mange danskere lader da også til at have fået øjnene op for de alternative, helbredende kræfter, der f.eks. kan mindske smerter i ryggen, hovedet eller maven. Hele 53 pct. af befolkningen har således besøgt en alternativ behandler, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

- Det er et marked i ekstrem vækst, siger akupunktør i København, Annette Løwe.

Også på de danske sygehuse er man begyndt at anerkende alternativ behandling som en behandling, der kan hjælpe danskerne af med deres smerter. Et af stederne er det Tværfaglige Smertecenter på Herlev Hospital: - Søgningen til smertecentre og smerteklinikker bliver større og større. Her på Herlev har vi fået udvidet vores kapacitet. Det er noget, man

4

har sørget for fra politisk hold.

Der er mange penge at spare, hvis folk kan blive længere på arbejdsmarkedet og ikke melder sig syge på grund af ondt i ryggen eller andre kroniske smerter, siger chef og overlæge for afdelingen, Niels-Henrik Jensen.På bare 10 år er danskernes forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin steget med 12 pct. Det svarer til, at hver dansker ca, spiser 166 tabletter om året. Danskernes pilleforbrug kunne derfor tyde på, at mange får smerterne til at forsvinde ved at sluge en Panodil eller ved hjælp af Ibuprofen. Men sådan er det altså langt fra, siger antropolog og lektor ved Syddansk Universitet, Ann Ostenfeld-Rosenthal, der forsker i alternative behandlingsformer.

Naturlig behandling

- Jeg ved fra mine egne undersøgelser, at mange gerne vil have en behandling, der i deres øjne er naturlig. Det vil sige noget, der ikke skader kroppen eller giver bivirkninger.

Mange har en idé om, at kroppen skal være i balance, og det føler de ikke, den er, hvis de forstyrrer den med piller, siger Ann Ostenfeld Rosenthal, der dog understreger, at det ikke er nogen dårlig kombination

at bruge alternativ behandling sammen med smertestillende: - Den typiske bruger er en, der har ’lettere lidelser’, som for eksempel allergi eller rygsmerter. I de tilfælde vil man ofte supplere den alternative behandling ned smertestillende eller omvendt, siger hun.

Akupunktør Annette Løwe rådgiver ikke sine patienter omkring deres medicinforbrug, det er lægens bord. Men siger om danskernes pillevaner: - Medicin kan være godt, fordi det får kroppen til at slappe af, så den bedre kan helbrede sig. Men det belaster nyrer og lever hver gang, vi tager en panodil, så på den måde forstyrrer det kroppens balance.

Så det kan være en god idé at holde det på et minimum, siger Annette Løwe.

Når body-self-development, healing eller andre alternative metoder er så populære, er et vigtigt aspekt også, at de bliver ’lyttet til’: - Der er – modsat den etablerede lægeverden – tid til at til at blive hørt som et helt menneske. Der bliver ikke bare set på deres skadede skulder eller en anden kropsdel, der gør ondt. Behandleren spørger mere ind til, hvorfor man har fået ondt. Er man for dårlig til

– uden medicin

5

at lytte til sig selv? Eller lader man sig presse af andre? På den måde udøver alternative behandlere ofte en mere holistisk tilgang til patienterne, fordi de også tager højde for sociale relationer og sind, og det er der mange, der er glade for, siger Ann Ostenfeld-Rosenthal.

Hun får opbakning fra kollega ved Syddansk Universitet, professor Helle Johannessen, der også har forsket i alternativ behandling:

Finder forklaring på smerter

- Mange patienter har måske oplevet, at lægen ikke kan hjælpe. Men hos den alternative behandler får de en form for forklaring på, hvorfor de har ondt. Det er ikke sikkert, at de bliver smertefrie, men opmærksomheden fra smerten bliver måske flyttet, så de kan leve med deres problem på en bedre måde, siger hun.

Mange alternative behandlinger har vist sig ikke at have tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret effekt. Alligevel har nogle metoder altså vundet indpas på de danske sygehuse. På Herlev Hospitals Tværfaglige Smertecenter har man længe brugt såkaldt ’transkutan nervestimulation’ til at behandle smerter blandt kronikere. Det er en pendant til akupunktur, der bekæmper smerter ved et batteridrevet apparat gennem to eller flere elektroder, der klæbes på huden. Hospitalet behandler bl.a. skuldersmerter, nakke, lænd mv. Lægerne taler ikke kun smertestillende med patienterne. Også kost og søvn er vigtige elementer: - Det er ikke sådan, at du kan helbrede en smertetil-

6

stand med kosten, men du kan måske mindske den. Vi ved f.eks., at overvægt er ledsaget af en øget hyppighed af smerter, ofte med slitage i bevægeapparatet, som f.eks. hofter og knæ. Det samme gælder søvn: Hvis du sover godt, har du mere overskud, og har du mere overskud, har du mindre ondt, siger overlæge på Herlev Hospital, Niels-Henrik Jensen.

Gode råd til alternativ behandling Vælg behandler med omhu: ●● Har du mulighed for det, så vælg en RAB-behandler (dvs. registreret alternativ behandler). Det er garanti for, at behandleren lever op til minimumskrav om uddannelse – og du har bedre muligheder for at klage. ●● Undgå behandlere, der ikke vil samarbejde med din læge eller behandlere, der siger, at de kan helbrede alvorlige sygdomme. Ingen seriøse behandlere vil stille den slags krav eller udstede løfter, de ikke kan holde.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling.

7

’Så er håndværkerne gået i gang’ BTs journalist testede akupunktur på egen krop for at slippe af med knæsmerter og hovedpine Heidi Pedersen hped@bt.dk Lad os slå én ting fast. Det er ikke fordi, jeg er klodset, at jeg tilbage i juni måned væltede på min cykel. Nej, en ung mand med næsen i sin telefon, dybt optaget af at skrive sms’er, gik ud foran mig, mens jeg var på vej gennem Fælledparken i København. Jeg kom hurtigt på benene og troede egentlig, at jeg var ok.

Seks måneder senere har jeg stadig ondt. Og hverken fysioterapi eller lægelig ekspertise har kunnet hjælpe mig. Jeg har derfor besluttet at prøve alternativ behandling.

Hos akupunktør Annette Løwe i København kan man få behandlet alle typer af smerter. Det kan både være smerter, der som mine er opstået efter et fald, eller andre mere kroniske, der skyldes sorg, stress eller sygdomme. Annette har over 20 års erfaring og er foruden akupunktør også udannet psykoterapeut.

- Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang til kroppen, det vil sige, at jeg ikke kun ser på det sted, man har ondt, men hele kroppen indgår i min behandling, siger hun.

Jeg må være i gode hænder, når jeg at tænke, inden jeg sætter mig i en af de to lænestole, der står placeret over for hinanden i det store, lyse lokale.

Sidste udkald Vi indleder med en samtale,

8

så Annette Løwe kan spore sig ind på, hvor jeg har ondt.

Det gør hun altid første gang, man kommer hos hende, så hun kan vurdere, hvor man er i livet. Det kan måske være, at smerterne er udløst af noget psykisk, som f.eks. skilsmisse, dødsfald eller andre livskriser, der kan have påvirket sindet.

Eller noget helt tredje, som f.eks. kost og søvn, der også har indflydelse på ens sundhed.

Det er især kvinder, der kommer hos Annette Løwe, og patienter, der har udtømt alle andre muligheder.

- De fleste af mine klienter kommer her, efter de er opgivet af det etablerede system, det vil sige, at de ofte har prøvet kræfter med kiropraktor, fysioterapi eller operation.

Akupunktur er for mange et sidste udkald, siger hun.

Foruden min smerte i knæet er næsten daglig spændingshovedpine også en af mine skavanker. Så Annette begynder straks at notere på sin blok, da jeg fortæller om hovedsmerterne.

- Hvordan slipper du af med hovedpinen?, spørger hun.

Jeg indrømmer med lidt dårlig samvittighed, at to Panodiler ofte er en hurtig løsning på problemet.

- Er du stresset? Bekymrer du dig? Sover du om natten?, spørger hun videre.

- Bum, bum... jeg føler mig ikke stresset og sover egentlig som en sten hver nat. Måske

skyldes den tunge søvn min daglige træning, der udmatter mig totalt. Jeg har dog måttet begrænse mit elskede crossfit siden faldet på cyklen.

Så i mine egne øjne er jeg nu ganske fornuftig med ikke at træne for hårdt.

Men Annette minder mig om, at det også er vigtigt at slappe af engang i mellem og måske geare lidt ned, så jeg ikke brænder helt ud.

Er du trist?

Bygen af spørgsmål fortsætter. Det er tydeligt, at Annette vil til bunds i mit indre: - Har du dage, hvor du er trist?

Arghh... jeg er ikke meget for at dele ud af mine inderste tanker. Men ok, ja, der er da dage, hvor man synes det hele kunne være bedre.

Til sidst mærker hun efter i min nakke, hvor spændingshovedpine som regel starter. Og jeg fortæller også om knæet, hvor det gør ondt. Alt sammen skal spore Annette ind på, om mine smerter skyldes noget mentalt, og hvor hun skal sætte nålene i, så min krop kan gå i gang med at helbrede sig selv.

- Vi kan ikke helbrede noget, der er gået i stykker i kroppen som f.eks. fimrehår i øret, der er knækket, eller en hjerneskade. Vi kan gøre noget ved de følgevirkninger, der er, og bearbejde de smerter, følelser og den stress, der opstår, forklarer Annette Løwe.

I et lille, tilstødende lokale på ca. 10 m2, står en briks. Jeg

For at få bugt med min hovedpine bliver jeg stukket i hånden. Det gør ikke ondt, men behageligt er det ikke.

Inden behandlingen går i gang forsøger Annette Løwe at lokalisere, hvor min spændingshovedpine starter. Så kan hun bedre finde ud af, hvor hun senere skal stikke mig med akupunkturnålene.

9

lægger mig ned med et tæppe over. Vi starter med hovedpinen. Annette Løwe placerer nåle i min hånd.

Hun drejer, så jeg mærker et lille jag. Det gør ikke ondt, men behageligt er det ikke. Jeg mærker intet i min nakke eller hovedet, som det ellers er meningen. De usynlige energibaner, meridianerne, som de hedder, må være ude af funktion! I hvert fald er der ikke kontakt til mit hoved.

Der må flere nåle til. Heldigvis er jeg ikke sådan at skræmme, når det gælder den slags.

Det er først, da Annette sætter en nål i min højre arm omkring albuen, at jeg mærker en effekt. Jeg får et sug i mit knæ, næsten som det man kender fra maven, når man er forelsket.

Det begynder at snurre derinde. Det er alligevel vildt nok.

Så har jeg alligevel energibaner gemt et sted, tænker jeg.

- Så er ’håndværkerne’ gået i gang, siger Annette om arbejdet, der åbenbart er startet i mit knæ.

Jeg får lov til at ligge for mig selv nu. Jeg skal slappe helt af og bare lade nålene gøre arbejdet. Jeg føler mig lidt dum med en nul i toppen af hovedet og de andre nåle rundt omkring på kroppen. Men ok, hvad gør man ikke for at slippe af med skavankerne.

Mens jeg ligger og slapper af, har Annette forladt lokalet. Lyden af stille musik med fuglekvidrer og bølgeskvulp fylder mine ører. Det er noget ganske andet end en travl redaktion, som jeg snart skal tilbage til. Egentlig meget rart.

Burde være kommet tidligere Efter tyve minutter er stilheden forbi. Det snurrer stadig

10

i mit knæ, da Annette fjerner nålene. Hun erstatter dem med nogle små, runde plastre.

Over de næste 12 timer skal de fortsætte den healende effekt. Ifølge Annette vil det kræve tre behandlinger at slippe af med min smerte.

- Hvis ikke det har virket efter tre gange, så vil jeg anbefale dig videre til noget andet behandling, siger hun.

Faktisk burde jeg nok være kommet hos hende noget før: - Jo hurtigere i et forløb, man får genoprettet kroppens balance, desto større chance er der for, at den tager imod behandlingen, siger hun.

Jeg går fra klinikken med en god fornemmelse i kroppen.

Da jeg rammer redaktionen igen, er det dog som om en voldsom træthed skyller ind over mig.

Faktisk bliver den ved det meste af aftenen, og jeg sover som en sten. Noget kunne tyde på, at min krop er gået i gang med en eller anden form for udrensning. Den næste dag er den snurrende fornemmelse i knæet forsvundet. Smerten er der stadig, men formindsket – og jeg er ikke i tvivl om, at der er nok er noget, der har virket på mit knæ.

Hovedpinen må jeg leve lidt med endnu. Måske skal jeg komme igen, som Annette anbefaler, man gør. Ifølge hende er det nemlig de senest ankomne smerter, der først reagerer på behandlingen.

Tankegangen bag akupunktur er, at vores krop rummer et fint netværk af usynlige energibaner (meridianer), som løber på kryds og tværs og forbinder alle kropsfunktionerne med hinanden.

Det er alligevel vildt nok, at man kan få kroppen til at reagere et andet sted, end der, hvor man bliver stukket, tænker jeg, mens jeg modtager min behandling.

Annette Løwe skal ramme det rigtige sted, hvis hun vil få mine skjulte energibaner til at sætte i gang.

Derfor mærker hun godt efter, før hun sætter nålene i.

11

Guide Alternative behandlinger og gode r책d

12

13

Guide: Akupunktur Tankegangen bag akupunktur er, at vores krop rummer et fint netværk af usynlige energibaner (meridianer), som løber på kryds og tværs og forbinder alle kropsfunktionerne med hinanden. En akupunktør betragter årsagen til ens helbredsproblemer som enten en blokering af energien eller en mangel på energi i en eller flere energibaner. Ved hjælp af tynde nåle kan akupunk-tøren både stimulere og styrke energiens løb i de forsk. baner i kroppen.

Akupunktur bruges ofte til smertelindring, f.eks. ved: • Migræne/hovedpine • Ryg-, nakke- og iskiassmerter • Gigtsmerter • Knæsmerter • Menstruationssmerter • Stress • Kredsløbssygdomme

14

• Mave-tarm-sygdomme • Hormonelle ubalancer • En behandling starter ofte med en samtale, hvor akupunktøren danner sig et indtryk af det problem, man henvender sig med. For at finde ud af, hvor behandlingen skal sættes ind, bruger akupunktøren forskellige metoder, f.eks. tungediagnose, irisanalyse eller pulsdiagnose. På baggrund af det og samtalen udvælger akupunktøren en række akupunkturpunkter, hvor nålene skal sættes i. Nålene sidder i ca.

20-30 min.

• Når man har modtaget sin behandling vil kroppen ofte reagere med afslappethed eller træthed, forøget energi, kløe og summen i kroppen, varme- eller kuldefornemmelser.

Guide: Body SDS – Body Selv Development Body-sds står for Body Self Development System. Body-SDS arbejder med hele kroppen ud fra den forståelse, at der er en sammenhæng mellem muskler, led, organer og psykiske påvirkninger. Pointen er at arbejde med årsagen til ens problem i stedet for at symptom-behandle. Undervejs får man redskaber til at forstå og udvikle sig fysisk og mentalt, så man kan frigøre ressourcer, som er blokeret i kroppen, til at bearbejde og forløse ophobede følelser.

Body-sds kan afhjælpe en række sygdomme, skader og skavanker som f.eks: • Spændinger og smerte i ryg, hofte, skulder og nakke.

• Fordøjelsesproblemer • Allergi og astma • Stress •Hovedpine • Depression • Angst og traumer

nutter og foregår på en briks.

Under behandlingen arbejdes der med åndedrætsteknik, muskler, led, lymfen og organer ved hjælp af massage og ledfrigørende teknikker. Formålet er at lokalisere de fysiske og psykiske blokeringer i kroppen. Du kan også bruge body-sds forebyggende til at opbygge styrke og smidighed i muskler og led.

• Kropsbehandlingen kan stå alene, men den kan også – efter behov – kombineres med fysisk træning og udrensning.

Udrensningen består i at spise og undgå bestemte fødevarer.

F.eks. skal man undgå mælkeprodukter, sukker og kulhydrater fra hvedemel, hvide ris og lyst brød. Til gengæld anbefaler behandlerne, at du får dit kalkbehov dækket ved grønkål, spinat, nødder, linser mv.

• Behandlingen varer ca. 45 mi-

15

Guide: Bekæmp sygdom og smerter med kost BEKÆMP MAVESMERTER Pebermynteolie modvirker træg mave og luft i maven.

Olien får den glatte tarmmuskulatur til at slappe af.

Et andet virksomt middel er loppefrøskaller, der med 95 pct. fibre modvirker både forstoppelse og diarré.

VÆK MED GIGT- OG LEDSMERTER Rød paprika, appelsin, kiwi, hyben, broccoli, jordbær og sorte vindruer. Disse grøntsager, frugter og bær er meget rige på C-vitamin, som en række gigtspecialister og diætister er enige om har en lindrende effekt ved gigt. Den danske læge Niels Hertz har i et studie vist, at C-vitaminer kan dæmpe gigtsmerterne og forbedre smidigheden i de ramte led.

Makrel, sardin, laks, sild, ansjos. Fed fisk er rig på de meget vigtige flerumættede fedtsyrer, som bl. a. også beskytter leddene. Også skæreost, mælk og kalcium er vigtigt for at bevare stærke knogler. Forskning peger på, at det er særlig vigtigt ved slidgigt.

Ingefær har i en række studier vist sig at hæmme betændelsen i de gigtramte led. Biopaten Marianne Palm anbefaler sine patienter at spise mindst fire gram ingefær om dagen. Kom revet

16

ingefær i de fleste grønsagsretter, f. eks. wokretter.

SLIP FOR HOVEDPINE Forskning foretaget af den førende svenske hovedpineforsker professor Carl Dahllöf viser, at bestemte fødevarer kan trigge migræne og hovedpine. Det er f.eks. røget fisk, pølser og konserveret kød, der indeholder meget nitrat, stærke oste, som indeholder tyramin, light-drikke, som indeholder sødemidlet aspartam, skaldyr, stærk krydret mad, asiatisk mad, som indeholder meget glutamat, rødvin, som indeholder flavonoider og taniner, samt citrusfrugter, chokolade og slik, som indeholder phenylethylamin.

Speciallæge i neurologi Rigmor Højland Jensen har dog tidligere sagt til BT, at man ikke kan bevise effekten, men at der ’kan være noget om snakken’. Hovedpine udløses nemlig som en kombination af mange faktorer, der skal ’falde i hak’ samtidig for at det udløser et anfald. Det kan f.eks. være vejret, stress og andre ting på samme tid.

På Netdoktor. dk – hvor indlæggene skrives af læger, speciallæger og andre eksperter – er der også en række gode råd mod hovedpine.

F.eks. at man skal sørge for at få nok søvn, motionere

jævnligt og spise sundt, som kosteksperten Lene Hansson også anbefaler.

INGEN DEPRESSION Sund kost øger din modstandsdygtighed, og især det sunde fedt fra fisk og fiskeolie har vist sig at gavne effekten af antidepressiv medicin. Du kan f. eks. få omega-3 fedtsyrer fra saltvandsfisk, skaldyr, kød og æggeblomme.

Alkohol og andre former for rusmidler forværrer din depression på lang sigt og kan være med til at udløse en ny. Derfor bør du holde dig langt væk fra spiritus og øl, indtil du er helt rask, skriver Depressionsforeningen.

FODMAP-DIÆTEN: Særlige kulhydrater, de såkaldte Fodmaps, giver problemer ved irritabel tyktarm.

Ved at begrænse indtaget af kulhydraterne vil mange opleve mindre oppustethed, færre mavesmerter osv. F. eks. anbefaler kuren, at du undgår fløde, svesker, abrikoser, rug, mælk, nektariner mv.

Fodmap-diæten anbefales af bl. a. førende forskere og professorer på hospitalerne i Herlev og Aarhus. Læs mere i bogen ’ Low foodmap giver ro i maven’ (forlaget Muusmann).

Guide: Zoneterapi Zoneterapi bygger på en teori om, at fødder og hænder kan opdeles i zoner, hvor hver af kroppens dele er forbundet med en zone på fødderne – såkaldte ’reflekszoner’. Ved at behandle reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk mener zoneterapeuten at kunne påvirke organerne og dermed kroppens helbred og velvære.

Zoneterapi bruges både til at behandle akutte og kroniske sygdomme og til at fremme et i forvejen godt helbred. Zoneterapi kan f.eks. bruges til:

handleren danner sig et indtryk af symptomer og gener, man døjer med. Derefter undersøger han eller hun dine fødder og vurderer spændinger og ømhed i reflekszonerne. Hvis reflekszonerne er ømme, kan det være tegn på, at dele af din krop ikke fungerer optimalt.

På baggrund af samtalen og undersøgelsen af dine fødder går behandleren i gang med at se på de udvalgte zoner med massage og forskellige former for tryk. Målet er at massere ømheden væk eller formindske den. Behandlingen varer en halv til en hel time.

• Kolik og fordøjelsesproblemer • Led- og muskelsmerter • Stress • Kredsløbssygdomme • Allergi, astma og luftvejslidelser • Homonelle lidelser som f.eks. uregelmæssig menstruation.

Den første behandling starter altid med en samtale, hvor be-

17

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18

Motion