Foto: Scanpix/Iris
Guide
August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
2sid4 er
SLIDGIGT: TRÆN SMERTERNE VÆK KOSTRÅD
TRÆNINGSPROGRAM
TRÆN SMERTERNE VÆK INDHOLD: Nyt håb i kampen mod gigt.................................................................4 CASE: ’Jeg har fået et godt liv’.............................................................8 FAKTA: Slidgigt.............................................................................................10 FAKTA: Ledsmerter..................................................................................10 Træn gigt-smerterne væk..................................................................12 Maden kan også hjælpe dig..............................................................18 Snyd slidgigten - seks gode råd.....................................................23
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
NYT HÅB I KAMPEN
MOD GIGT
Overraskende fund af knogle-substans, der nedbryder brusk, forventes at føre til en effektiv kur mod slidgigt Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk
Førende forskere er kommet tættere på en forståelse af, hvad der sker i slidgigt-plagede led. Den nye opdagelse - netop publiceret i det ansete lægetidsskrift Journal of Anatomy - giver håb om bedre behandling af de 700.000 danskere, der hver morgen slår øjnene op til en dag med smerter i bl.a. hofte og knæ. Det er engelske forskere, der som de første har opdaget en særlig type knoglemateriale, en slags udvækster i knoglemassen med betegnelsen HDMP. Et fænomen, man tidligere kun har observeret hos heste. HDMP er årsag til dannelsen af nogle tætte og skarpe ’fragmenter’, som slider den sunde brusk op – med smertefuld slidgigt som resultat. - Opdagelsen af HDMP hos mennesker betyder, at vi nu for første gang ser en vigtig mekanisme i processen, som forårsager sygdommen, siger lederen af forskerholdet fra universiteterne i Liverpool og London, professor Jim Gallagher.
4
Han og de øvrige forskere har med den nye forskning en sikker forventning om, at det nu vil blive meget lettere at udvikle effektiv medicin til bekæmpelsen af den smertefulde sygdom, som man stadig står temmelig magtesløs overfor.
Endnu ingen kur
- Der findes endnu ingen kur mod slidgigt, og det er en af de mest udbredte årsager til nedsat funktionsevne – ledsaget af store smerter og besvær med at bevæge sig, konstaterer den engelske professor. Forskerne har gjort deres opdagelse ved at undersøge hofterne hos patienter ramt af en sjælden sygdom med navnet alkaptonuria. Disse personer udvikler nemlig typisk slidgigt i forbindelse med sygdommen, der er en arvelig tilstand. Herhjemme er den førende gigtforsker, professor og overlæge Merete Hetland, Glostrup Hospital, opmuntret af den nye forskning. - Det er spændende nye fund, fordi en af udfordringerne ved slidgigt i dag er, at vi kun delvis forstår, hvordan sygdommen opstår. Det er samtidig interessant, at man ud fra en meget sjælden sygdom opdager noget nyt, som måske viser sig også at gælde for den almindelige slidgigt, siger gigtprofessoren, der håber på, at den nye viden kan føre til en virksom kur mod slidgigt. I dag er den medicin, der findes på marke-
det, kun symptom-lindrende. Merete Hetland er ligesom de engelske forskere meget optaget af helt at forstå, hvad der sker inde i knæet eller i hoften ved slidgigt: - Det er skidt, når brusken bliver nedbrudt, fordi et velfungerende led er så afhængigt af, at brusken er intakt. Den har til opgave at absorbere de stød, som knoglerne udsættes for, hver gang vi tager nogle skridt. Ved slidgigt er det største problem, at brusken sprækker, revner og nedbrydes. Og hvis det her knoglemateriale (HDMP) bliver dannet og virker som en slags sandpapir, der får knæet eller hoften til at gå i stykker, så er det jo meget uheldigt, siger Merete Hetland, der håber på, at den engelske forskning vil give os endnu mere viden om den komplicerede sygdomsproces.
Svært at forstå
- Vi har stadig svært ved at forstå, hvad det er, der giver slidgigt. Bl.a. fordi det udvikles gradvis over mange år. Og selvom vi har nogle dyreforsøg, hvor vi har forsøgt at genskabe sygdommen, så er der stadig meget, vi ikke forstår, når sygdommen optræder hos mennesker. Undgå overvægt Hvad er så den bedste behandling, vi har nu? - Det er at motionere, så man får en stærk muskulatur. Og man skal sørge for ikke at blive overvægtig. Begge dele hjælper til at mindske smerter. Operation er også en mulighed, men det skal udskydes så længe som muligt, fordi proteserne ikke holder for evigt, siger professoren. Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, mener også, at den nye forskning er interessant. - Det er altid meget interessant, hvis man – som det nu er sket – kan finde en ny mekanisme, der forårsager bruskdestruktion og derved slidgigt. Det er desværre en hastigt voksende folkesygdom, og det er nødvendigt at forske meget mere for at sikre bedre forebyggelse og behandling, siger hun.
5
Er dine led
kommet op i årene? Bengt Burg startede på Movizin, fordi han fik problemer med leddene. Effekten viste sig hurtigt, og han valgte derfor at fortælle hele Danmark om Movizin.
Problemer med leddene efter 50 års alderen, er noget mange oplever. Leddene fungerer ikke længere som de gjorde tidligere. Det begynder langsomt at give problemer i hverdagen, og måske sætter de begrænsninger for, hvad man kan foretage sig.
Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Movizin – 45 dages forbrug kun kr. 89,Prøv Movizin i 45 dage til halv pris - kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Movizin hver 2. måned for kun kr. 179,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bedste pris.
6
Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.
Slip af med dine ledproblemer Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at slippe af med ledproblemerne, så du kan leve et aktivt og rørigt liv, uden gener fra leddene. Movizins sammensætning er helt unik. Produktet er 100% naturligt og indeholder en stærk kombination af planterne boghvede og ingefær, der virker i alle kroppens led. Opdaget af forskere på universitetet i Odense Ingefærs gode virkning på leddene, blev oprindeligt opdaget af forskere på Odense Universitet, der efterfølgende lavede flere studier, som beviste den gode effekt. Uden begrænsninger Den viden vi har omkring den gode virkning, fra de mere end 10.000 danskere der hver dag bruger Movizin, kan i dag komme alle med ledproblemer til gavn. Du skulle også prøve Vil du også starte på Movizin og opleve den gode effekt på dine led, har vi lige nu et godt
Nu er mine led i topform Efter flere år med problemer ”med mine led, startede jeg på Movizin, og det har haft en fantastisk effekt.
”
Med venlig hilsen Bengt Burg
tilbud, hvor vi samtidig tilbyder en unik virkningsgaranti. Prøv selv og mærk forskellen i dine led.
Hvem er Wellvita? Wellvita en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle virksomme naturmidler, herunder også Movizin. STARTTILBUD
8900
Spar 90,-
Direkte til din postkasse Movizin leveres direkte i din postkasse,så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.
TRUSTPILOT
f 10 Perfekt 9.0 a
7
CASE:
’Jeg har fået et godt liv’ Anette Ferdinand har fundet en metode til at holde smerterne på afstand Af Heidi Pedersen og Torben Bagge
Større bevægelighed, færre smerter og et bedre humør. Sådan ser Anette Ferdinands liv ud i dag, efter hun for halvandet år siden begyndte på såkaldt aqua-fit, en hård variant af vandgymnastik, der er skånsom for led og muskler. To til tre gange om ugen tager 66-årige Anette Ferdinand en tur i svømmehallen for at bevæge sig i vandet og komme sin slidgigt til livs. Hun har nemlig opdaget, at det er det, der skal til, hvis hun vil være smertefri og bedre kunne bevæge sig i hverdagen. Før hun kom i gang, så hverdagen anderledes ud: - Jeg har jo været meget ked af det, fordi jeg syntes, at jeg var begrænset i mit liv. Pludselig kunne jeg ikke gå lange ture, som jeg plejede, og det gjorde ondt, når jeg lå stille og skulle sove. Jeg havde også svært ved at holde ordentlig fast på rattet, når jeg kørte bil, siger Anette Ferdinand, der har haft slidgigt i knæ, arme og hænder i nogle år. I de perioder, hvor hun ikke bevæger sig, er det særlig smertefuldt:
8
Smerter blev værre - Jeg brækkede min fod i november sidste år, og i den periode var jeg tvunget til at ligge stille. - Da kunne jeg godt mærke, at mine smerter blev værre, siger hun. - Når man er ældre og bliver syg og ikke får rørt sig i nogle måneder, kan det tage lang tid at skulle trække sig selv op igen, men jeg har opdaget, at det eneste, der hjælper, er at bevæge sig. Så undgår jeg at blive så stiv i mine bevægelser, siger den nu pensionerede speciallærer. Lige så snart hun kom i gang med ’vandgymnastikken’, blev det straks bedre med de besværlige led: - Jeg får trænet hele min krop, og jeg kan mærke, at jeg slet ikke er så generet i mine led, som jeg har været. Det er en del sjovere at træne sammen med andre end i et fitnesscenter i en maskine, siger Anette Ferdinand, der træner med både unge og gamle i vandet. - Det gør, at jeg har et godt liv og kan gøre de ting, jeg har lyst til. Det betyder meget, at jeg kan træne sammen med andre mennesker og ikke skal føle mig begrænset på grund af smerter, siger Anette Ferdinand, der også cykler, spiller golf og badminton, når tiden er til det.
Flere gange om ugen tager 66-ürige Anette Ferdinand i svømmehallen for at bevÌge sig i vandet og komme sin slidgigt til livs. Her motionerer hun dog, mens hun samtidig nyder udsigten fra terrassen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
9
SLIDGIGT: Det er brusken, der udsættes for de hurtigste og sværeste forandringer ved slidgigt.
SYGT LED
Revner
Ledkapsel
• Ved slidgigt dør bruskceller. Brusken mister vand, bliver ujævn, der opstår dybe revner. Efterhånden passer ledfladerne dårligere til
hinanden og glider derfor ikke længere uden problemer over for hinanden. Samtidig bliver ledkapslen, der omkranser leddet, tykkere og tykkere. Mængden af ledvæske, der forsøger at smøre det forpinte led, tiltager. • Efterhånden deformeres knoglerne, og de fortykkes, bliver stivere og kan ikke bevæges så let som tidligere. Det giver smerter.
Tekst: Torben Bagge
GRAFIK
LEDSMERTER
●● De fleste af os vil i løbet af livet få slidgigt-symptomer. Lige nu skønnes flere end 700.000 danskere at være ramt. ●● Det er mest hofte og knæled, der rammes, og det kan næsten altid ses på et røntgenbillede. ●● Sygdommen kan fremmes af et tidligere brud, der er helet lidt skævt og dermed har belastet leddet forkert i en årrække. Gigt ses efter f.eks. en idrætsskade eller trafikuheld. ●● Når leddene slides, bliver brusken i leddene langsomt nedbrudt. Leddet fortykkes, bliver stivere, kan ikke bevæges som tidligere og kan gøre ondt. Smerterne er typisk værst om morgenen. ●● Overvægt belaster også leddene. For mange mennesker, der døjer med led-smerter, vil det være en fordel at tabe sig. Personer med ledsmerter i mild og svær grad har også gavn af motion. Aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Kilde: Sundhedsstyrelsen
10
11
TRÆN GIGT-SMERTERNE VÆK 12
Du kan få det markant bedre ved dagligt at bevæge dig. Her er nogle gode øvelser Heidi Pedersen - hped@bt.dk Torben Bagge - bagge@bt.dk I mange tilfælde kan du få det markant bedre ved dagligt at bevæge dig. For nogle betyder træning, at de både bliver smerter og medicin kvit, fordi motion gør leddene stærkere. Forskere har ligefrem påvist, at det kan stimulere celledannelsen i knæets brusk, som er skadet ved slidgigt. Øvelserne her vil kunne lette og forebygge dine smerter og ubehag. Vigtigt at varme op Det er vigtigt at varme de led og muskler op, som du skal træne. Led med gigt føles ofte stive, men det kan du mindske ved at varme op. Du kan varme benenes led og muskler op ved at cykle i ca. 10 minutter på en kondicykel med lav modstand før træningen. Alternativt kan du sidde på en stol og bøje/strække
knæene. Det er aldrig for sent Har du ikke kræfter til at dyrke motion, kan selv lidt bevægelse i hverdagen gøre en forskel. Det kan f.eks. være en gåtur eller at udføre let husarbejde, som holder dig i gang. Sørg for at bevæge dig i løbet af dagen. Rejs dig f.eks. for at tænde fjernsynet i stedet for at bruge fjernbetjeningen. Det er aldrig for sent at komme i gang, og bevægelse skader ikke dine led – tværtimod. Gigt i hofterne Hvis du har gigt i hofterne, er det godt at dyrke motion, hvor du ikke har vægt på dine hofteled – f.eks. cykling og svømning. Kilder: Gigtforeningen, sundhedsguiden. dk, professor Dorothy Dunlop, Northwestern University.
13
ØVELSE 1 Sid på en stol Kryds armene foran kroppen Læn dig forover og rejs dig op Skyd enden bagud og sæt dig langsomt ned på stolen. Gentag øvelsen 8-12 gange.
ØVELSE 2 Stå med ryggen op ad en væg, evt. med en plastikpose bag ryggen, så du nemmere kan glide ned ad væggen. Glid ned ad væggen, til knæ og hofter er i en ret vinkel Knæet skal holdes direkte over anklen og må ikke presses ind over foden. Gentag øvelsen 8-12 gange.
14
ØVELSE 3 Stå med stor afstand mellem fødderne, det ene ben foran det andet. Lad tæerne pege lige frem. Læg vægten på det forreste ben ved at bøje i knæ og hofte. Knæet skal så vidt muligt holdes direkte over anklen. Gentag øvelsen 8–12 gange med hvert ben.
ØVELSE 4 Stå på alle fire med knæene under hofterne og hænderne under skuldrene. Hold ryggen lang, spænd i bækkenbunden og sug navlen ind. Hold ryggen i ro, imens du løfter den ene arm. Tommelfingeren skal pege mod loftet. Pust ud, når du løfter armen. Gentag 8–12 gange med hver arm. Hvis dine håndled bliver ømme, kan du udføre øvelsen stående med hænderne hvilende på let bøjede knæ.
15
ØVELSE 5 Lig på maven. Stem dig op, så du ligger på knæ og underarme. Hold kroppen helt lige og ryggen lang. Spænd i bækkenbunden og sug navlen ind. Husk at trække vejret. Hold stillingen i 20 –30 sekunder. Gentag øvelsen 2–3 gange.
ØVELSE 6 Du skal ligge på ryggen med det ene ben strakt og det andet bøjet. Før det bøjede ben ud til siden og tilbage over det strakte knæ. Gentag øvelsen cirka 10 gange med hvert ben.
ØVELSE 7 Lig på ryggen med strakte ben. Tag fat omkring dit ene knæ og træk det op mod maven. Stræk dit ben ud igen. Gentag øvelsen 8 – 12 gange med hvert ben.
ØVELSE 6 Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet. Løft bækkenet og ryggen op i en glidende bevægelse, indtil du ligger på skulderbladene (spænd i mave og balder, når du løfter bækkenet). Pust ud, når du sænker ryggen ned, ryghvirvl for ryghvirvl. Gentag 8–12 gange.
16
ØVELSE 7 Bind en træningselastik om anklerne. Løft det ene ben uden at bøje det for meget og bevæg nu foden ud til siden – ca. 15-20 centimeter fra det punkt, hvor elastikken strammer til. Hvis du har behov for det, kan du støtte dig til en væg. Lav tre runder med 15 (eller flere) bevægelser til hver side. Bliver øvelsen for let, kan du stramme elastikken eller bruge en sejere elastik. Øvelsen er også god træning for dine knæ og ankler.
Foto: Bax Lindhardt
17
Maden kan også hjælpe dig
18
19
Kosten har – i kombination med motion og vægttab – ofte en lindrende effekt på ledsmerter. Det viser en række studier. Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem tarmsystemet, kosten og ledsmerter, men præcis hvordan, forskes der stadig i. Spiser man meget rødt kød og drikker en del rødvin, vil det typisk forværre smerterne, hvorimod grøntsagskost eller vegetarisk kost har en lindrende effekt. Her er nogle af de fødevarer, hvis virkning er bedst dokumenteret.
INGEFÆR Danske forskere har konkluderet, at ingefær lindrer smerter og giver bedre bevægelighed i led, der er slidte og betændte. Kom knust ingefær i grøntsagsretter og drik gerne ingefærte hver dag.
20
HYBEN Hyben, der har et meget stort indhold af C-vitamin, er der i de seneste år forsket meget i. Det har vist sig at have en sikker effekt på ledsmerter. Forskere fra bl.a. Frederiksberg Hospital har påvist, at hyben lindrer smerterne hos hele 9 ud af 10 personer. Man har fundet ud af, at virkningen udover C-vitaminet kan tilskrives stoffet galactolipid. Det minder i sin molekylære opbygning lidt om fiskeolie.
FED FISK Fede fisk er særlig rige på det vigtige omega-3 fedt, som ifølge bl.a. svensk forskning har den mest sikre smertelindrende virkning ved ledbesvær. Har man gigt, bør man ifølge flere forskere spise mindst 700 g fisk om ugen. Kan man ikke lide fisk, kan man tage fiskeolie i kapselform. 600 mg svarer til at spise en portion fed fisk to gange om ugen.
MAD MED D-VITAMIN OG CALCIUM D-vitamin er vigtigt, hvis man vil have stærke knogler. Taget sammen med calcium beskytter det mod knogleskørhed. D-vitaminet forbedrer calcium-optagelsen. Voksne bør højst tage 60 mikrogram daglig. Fed fisk og mælk er gode D-vitaminkilder – ligesom sollys.
BROCCOLI Ny forskning tyder på, at der i broccoli findes en kemisk substans, der kan mindske skaderne i slidgigtramte led. Det fremgår af dyreforsøg på det engelske East Anglia-universitet. Sulforaphane hedder det beskyttende stof, som findes i kål, f.eks. også i blomkål, men i særlig store mængder i broccoli.
21
DET VIRKER OGSÅ: Blåbær og tomat: Rig på antioxidanter, som kan lindre ved infektioner og ledsmerter. Avocado: Har i forsøg vist sig at have en god betændelseshæmmende virkning. Spinat: K-vitaminet i spinat styrker knoglemassen.
GODE KOSTTILSKUD/NATURLÆGEMIDLER: KÆMPENATLYS: Olie med indhold af den flerumættede fedtsyre GLA, der hæmmer betændelse og smerter. PILEBARK: Indeholder det smertestillende stof salicin HJULKRONE : Olien fra planten er rig på den flerumættede fedtsyre GLA, der virker betændelseshæmmende og smertestillende. DJÆVLEKLO: Har i forsøg vist sig god mod smerter i benene. AVOCADO-SOJA-EKSTRAKT: Har ifølge Cochrane-undersøgelse en dæmpende effekt på smerter i hofteog knæled. CONDROITIN: Stoffet findes i menneskers brusk og har en vis lindrende effekt på knæ- og hoftesmerter.
MEDICIN DER VIRKER Smertestillende: Paracetamol (Pamol, Panodil, Dolol)
22
Snyd slidgigten
- seks gode råd 1. Skift stilling ofte. Fastlåste arbejdsstillinger øger din risiko. 2. Pas på med løft. For tunge løft kan give skader, som øger slidgigtfaren. 3. Hold pauser. Det er vigtigt med små pauser, hvor du bruger andre muskler. 4. Træn fornuftigt. Større intensitet og belastning øger risikoen. 5. Hold din vægt nede. Risikoen øges i takt med, at pilen vægten går opad. 6. Spis varieret. En alsidig kost med mange grøntsager og frugt forebygger.
23
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed
Slank
Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 24
Motion