Preview undgå kemikalier i dit hjem

Page 4

FARLIGE flour-stoff Heidi Pedersen hped@bt.dk Du har en fjende i dit hjem, du ikke ser. Og den er langt farligere end hidtil antaget. De såkaldte fluorstoffer er bl.a. skyld i nedsat sædkvalitet hos mænd og fertilitet hos kvinder, svækket immunsystem eller forhøjet kolesterol, viser ny forskning publiceret i det nyeste nummer af Tænk. Stofferne findes i mange af de ting, vi omgiver os med i det daglige. De afviser fedt, snavs og vand, så vi bl.a. slipper for pletter i sofaen og våde vinterstøvler. Men bekvemmeligheden har en bagside – fluorstofferne er nemlig mere skadelige for vores helbred, end vi troede, viser den nye forskning. Et af de stoffer, vi især skal være bekymrede for, er stoffet PFOA. Det fortæller forskningsleder og dr. med. ved Institut for Miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean i det nye nummer af forbrugermagasinet, som udkommer i dag.

Grænsen 1.000 gange for høj

- Med den viden, vi har i dag, er grænsen for dagligt indtag af PFOA op mod 1.000 gange for høj. Jeg mener, at både EU og de

4

danske myndigheder bør tage lovgivningen op til revision. Det saglige grundlag er i den grad til stede for, at man bør gribe ind hurtigst muligt, siger forskeren. PFOA bruges i en lang række produkter, f.eks. madpapir, regn- og skitøj, flyverdragter, fodtøj, møbler m.fl. PFOAs evne til at sky vand og fedt betyder, at vi ikke ophober det i fedtvævet eller udskiller det med urinen. I stedet binder det sig til proteiner og samler sig i vævet i bl.a. nyrer, lever og hjerne. Vi får primært PFOA ind i kroppen fra fødevarer og støv, men vi optager det også gennem huden. Det tager kroppen fire-fem år at halvere en bestemt koncentration af PFOA.

Påvirker immunforsvaret

- PFOA kan være et nyttigt stof, men vi skal ikke have det ind i kroppen - og det har vi alle sammen i dag, siger Philippe Grandjean. Han har bl.a. stået i spidsen for et forskningsprojekt på Færøerne, der viste, at jo mere PFOA børn har i blodet, desto dårligere reagerede deres immunforsvar på vacciner. - Vi kunne se, at for hver gang der var en fordobling af PFOA, var der en halvering


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.