Foto: Scanpix/Iris
Guide
August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
1sid8e r
MODERMÆRKER:
Harmløse - eller kræft?
VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft......................................................................4 Modermærkekræft i Danmark..........................................................6 Sådan undgår du modermærkekræft.........................................6 Har du passet på solen i år?..................................................................8 Fakta om modermærkekræft........................................................11 Er du i fare: Tjek dig selv for modermærkekræft.............12 Faresignaler..................................................................................................17
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Varme somre
GIVER KRÆFT Læge-alarm: Hold ekstra øje med modermærkerne efter de mange solskinstimer Charlotte Bo Qvist chqv@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk
Efter en fantastisk sommer med masser af solbrændt, skoldet, sviende og afskallende hud er det tid til at tjekke især modermærkerne en ekstra gang. Og hold mere øje med dem i et stykke tid fremover, lyder rådet nu fra en førende hudlæge. - Nu, hvor huden igen er ved at blive blegere, kan man passende tænke tilbage på, hvordan man har opført sig i de mange soltimer. Mange vil gøre klogt i at tjekke modermærkerne og andre mærker på huden, siger professor, overlæge Gregor Jemec, hudafdelingen på Roskilde Sygehus.
Trist baggrund
Professor og overlæge Peter Bjerring, hudafsnittet på privathospitalet Mølholm i Vejle, er bekymret: - Får vi flere meget varme somre som i år, hvor folk er meget i solen, vil der komme en mærkbar stigning i antallet af modermærkekræft-tilfælde, når der er gået nogle år, siger han.
4
Modermærkekræft er typisk 10, 20 eller 30 år om at udvikle sig, men den kan også opstå hurtigt. Lægernes reaktion kommer på en noget trist baggrund. Danmark er nu blandt de fem lande i verden, der har flest tilfælde af modermærkekræft. Danske kvinder er hårdest ramt i Europa, og modermærkekræft har også erobret førstepladsen som den kræfttype, flest unge danskere i alderen 15-34 år rammes af.
Fregner og rødt hår
- Rådet om at tjekke mærkerne og pletterne på huden er rettet til alle, men dog i særlig grad til dem med en særlig risiko - hvis man er fregnet, rødhåret, har blå øjne, mælkehvid hud og ikke bliver brun, uanset hvor meget man forsøger. Det samme gælder, hvis man har mange underlige modermærker. Men det er komplekst. Gener spiller også en rolle, f.eks. hvis der er modermærkekræft i familien, siger overlæge og professor Gregor Jemec. Ingen grumd til panik - For de fleste er der dog ingen grund til at gå i panik. Det er sådan, at almindelige modermærker - uden skyggen af kræft i - også kan ændre udseende, efter man har opholdt sig meget i solen. Så man kan tro, det er kræft. Men et ellers ’sundt’ modermærke kan godt blive mørkere, måske mere grynet eller nopret i et stykke tid, for derefter at få sit gamle udseende tilbage. Det sker typisk i løbet af to til tre måneder og er
ikke farligt. Man kan således i mange tilfælde med fornuft vente at se tiden lidt an - holde øje med mærket i de tre måneder, før man eventuelt reagerer på sin kræftmistanke og går til lægen, siger hudprofessoren. Modermærkekræft kan opstå på forskellige måder. Den kan komme i et modermærke, man altid har haft, og i et nyt modermærke. Man kan få nye modermærker indtil 45-50 års alderen.
Vi har meget at lære
Gregor Jemec mener, at danskerne endnu har meget at lære med hensyn til korrekt brug af solbeskyttelse. - Stort set ingen bruger solcreme korrekt. Man skal tydeligt kunne se, at man er smurt ind. Det kan man yderst sjældent, siger han. Peter Bjerring, professor, overlæge, Mølholm i Vejle, er enig: - Det er ekstremt vigtigt, at man husker at bruge solcreme, men det bedste er at undgå solen - helt at lade være med at solbade. Når du bliver brun, er det en ren forsvarsmekanisme. Huden gør sig mørk for at forhindre, at der kommer mere lys ind. Det er ikke noget, huden gør for at ’glæde’ os.
Grund til bekymring
Det er formentlig ikke farligt at gå i solarium to gange, men det er farligt at gå i solarium to gange om ugen fem år i træk, siger professor Peter Bjerring, som er stærkt foruroliget over det stærkt stigende antal kræft-tilfælde. - Det er den kræftform, som stiger mest for tiden. Den stiger nu hos yngre kvinder med syv procent om året. I USA har man nærmest dømt det til at være en epidemi. Kommer man for sent til læge, er behandlingsmulighederne ikke så gode. - Modermærkekræft er så farlig, fordi den så let breder sig rundt i kroppen, selv når mærkerne er meget små. En lillebitte, sort plet kan være modermærkekræft, som allerede har sendt syge celler rundt i kroppen. Og de kan formere sig i lever, lunger eller andre steder. Det spreder sig ekstremt hurtigt. Det er svært at behandle det med andet end kirurgi, hvis det har spredt sig. Man har ikke ret mange chancer med kemoterapi eller stråling, siger Peter Bjerring, overlæge, Mølholm i Vejle.
5
Modermærkekræft i Danmark ●● Modermærkekræft er den farligste, mest aggressive form for hudkræft. ●● Antallet er steget med 1.000 pct. de sidste 30 år, og det stiger fortsat. ●● Danmark er placeret blandt de fem nationer i verden med flest tilfælde af modermærkekræft. Sammen med lande som Australien og New Zealand. ●● Hos cirka 10 pct. har kræften allerede spredt sig. I de alvorlige tilfælde er overlevelseschancen ca. 27 pct. for kvinder og 10 pct. for mænd. ●● Generelt er 91 pct. af kvinderne og 84 pct. af mændene i live fem år efter diagnosen - i kraft af tidligere diagnose og bedre behandling. ●● Rammes man af modermærkekræft, er der ifølge ny forskning en øget risiko for, at man får andre former for kræft senere i livet.
Sådan undgår du modermærkekræft 1) Skru ned for solen mellem kl. 12 og 15 2) Sluk solariet 3) Husk solrådene, hvis du er i solen: Skygge, solhat og solcreme
6
Hvis du er i tvivl om nogle af dine modermærker, skal du gå til egen læge. Er der mistænkelige modermærker, vil du blive sendt til en hudlæge, som undersøger dig med et såkaldt dermatoscop. Foto: Iris
7
Har du passet på solen i år? Peder Lysgaard
Hvordan har du beskyttet dig mod solen i år? Jeg har brugt solcreme, faktor 30. Men jeg har ikke holdt mig væk fra solen mellem 12 og 15. Bekymrer du dig om risikoen for modermærkekræft? Jeg er ikke angst for det, men jeg er opmærksom på det - min oplevelse er, at jeg kan tåle rimelig meget sol. Jeg er endnu mere opmærksom på det i forhold til mine børn, og når vi er ude at rejse, og solen er meget stærk. Mit fokus i Danmark er meget mindre. 8
Liva Curdt-Christiansen og Therese Hansen Hvordan har I beskyttet jer mod solen i år? Vi har brugt solcreme, faktor 20-30. Bekymrer I jer om risikoen for modermærkekræft? Det er vigtigt at beskytte sig mod solen, men det er ikke noget, vi er bange for at få. Så længe man bruger solcreme, og solen stadig er vores vigtigste kilde til D-vitamin, vil vi ikke undgå den. 9
Martin Huss Hvordan har du beskyttet dig mod solen i år? Ikke specielt meget, for jeg har ikke været på ferie endnu. Jeg tænker ikke rigtig over det, og jeg bruger heller ikke solcreme, når jeg er i Danmark. Bekymrer du dig om risikoen for modermærkekræft? Det tænker jeg ikke så meget over, men jeg vil holde øje med det, hvis mine modermærker ændrer sig. Og så holder min kæreste lidt øje for mig.
DMI anslår, at perioden juni til august i år ender i omegnen af 725 solskinstimer, og dermed ryger 2014 i top-10 over de solrigeste somre siden 1920.
10
HUD - OG MODERMÆRKEKRÆFT 140.000 danskere har kræft i huden UD AF DEM FÅ CIRKA 1.800 diagnosen modermærkekræft hvert år. 21.500 har været i behandling MODERMÆRKEKRÆFT ER NU DEN HYPPIGSTE KRÆFTFORM BLANDT 15-34-årige
11
ER DU I FARE?
Tjek dig selv for modermærkekræft
12
ER DET ET NYT MÆRKE? De fleste melanomer (mørke pletter) viser sig som helt nye mærker og leverpletter.
SER MÆRKET ANDERLEDES UD? Har man mange leverpletter, men en, som ser meget anderledes ud, skal man være opmærksom.
HAR MÆRKET ÆNDRET FORM ELLER FARVE? En tredjedel af melanomerne begynder at vokse i gamle pletter. Tjek farven, kanten, højden, størrelsen (større end seks millimeter).
ER ET MÆRKE BEGYNDT AT KLØ ELLER BLØDE? Vær opmærksom - det kan være et melanom i et tidligt stadium.
ER DU RØDHÅRET ELLER HAR LYS HUD? Personer med de karakteristika bliver lettere forbrændt af solen og må være meget mere forsigtige. Mange af de større modermærker er fuldstændig uskadelige, så et stort modermærke i sig selv behøver ikke at være mistænkeligt. Men er der også et eller flere af de andre kendetegn, bør man være opmærksom. Husk: Gå til lægen, hvis du er i tvivl.
13
GODARTET – med mørk farve
GODARTET – med ujævn kant 14
ONDARTET - som er asymmetrisk
ONDARTET - med farveforskel 15
ONDARTET - med ujĂŚvn kant
ONDARTET - er mere end seks millimeter i diameter 16
Faresignaler En nyttig huskeregel fra USA kan bruges, når man skal vurdere sine modermærker. ABCD-bogstavrækken kan hjælpe dig med at huske, hvilke faresignaler du skal kigge efter.
A for asymmetri: Modermærker med uregelmæssig form.
B for border (på dansk grænse): Modermærker med uklar afgrænsning eller uskarp rand mod normal hud.
C for colour (på dansk farve): Modermærker med
ujævn farve, særligt hvis den til dels er sort eller blåsort.
D for diameter: Modermærker, som er over 6 mm i diameter.
Kilde: Sundhedsguiden.dk, sundhed.dk
17
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed
Slank
Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18
Motion