49 rejseråd preview

Page 25

25

Flere guider på www.bt.dk/plus

Luksusferie i lavsæsonen

Kan du leve med en times regn om dagen, kan der være mange penge at spare ved at gå efter din drømme-destinations lavsæson. Du kan ofte spare op mod 50 pct. på en lækker ferie, hvis du rejser på det billigste tidspunkt. Om vinteren er det f.eks. ofte dyrest at rejse mod varmen i uge tre til otte, mens der kan være meget at spare ved at rejse først i december. Vil du til fjernøsten er det typisk billigere at rejse i juli og august, fordi vejret er knap så stabilt. Man kalder det ofte regntid, men regnen varer som regel en times tid, og så er det overstået igen. Så hvis du tager til Goa i Indien i marts i stedet for december eller til Gran Canaria, Malta eller Egypten i december i stedet for februar, så kan du spare helt op mod 50 pct. på drømmerejsen. Priseksempel: Thailand, Hua Hin Fly, transport og overnatning på hotel La Maison (Bravo Tours). Afrejse: Onsdag 17. august 2011 i 14 dage Pris per person: 6.998 kroner Afrejse: Onsdag 15. februar 2012 i 14 dage Pris per person: 12.650 kroner Spar: 44,7 pct. Eksemplet er fra B.T. i uge 29 2011 og skal illustrere den store prisforskel. Der tages derfor forbehold for, at priserne kan ændre sig løbende.

Køb rejsen på svensk

Selv om den svenske krone igen er steget, kan der stadig være penge at spare ved at købe ferierejsen i Sverige. Mange af rejsebureauerne i Danmark har nemlig svenske søsterselskaber, der udbyder nøjagtig de samme rejser. Du kan sågar ofte vælge Kastrup som afgangslufthavn eller Malmö. Den eneste forskel er, at du booker rejsen på en .se-web-adresse i stedet for på en .dk-adresse. Fidusen kan især være, at se om de svenske søstersider har aktuelle tilbud eller booke uden for de svenske skoleferier, der ofte ligger lidt forskudt

i forhold til de danske. Uden for de populære uger, er rejserne nemlig billigere. Ved køb af pakkerejser i Sverige dækker den svenske rejsegarantiordning, der svarer til den danske. Svenske søsterhjemmesider: • www.fritidsresor.se (Startour) • www.apollo.se (Apollo rejser) • www.ving.se (Spies) • www.solresor.se (Bravo Tours) Bor du i Jylland, så kan der også være noget at spare på f.eks. flybilletten ved at rejse fra en lufthavn i Tyskland. Tjek hjemmesiden www.rejserfratyskland.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.