ARKITEKTEN FEBRUAR 2017
31
Pergola foran dagligstuen. Træværkets farver stammer fra kinesisk farveteori. De bærende søjler er røde, en maskulin farve, de bårne bjælker er grønne, en feminin farve. I taget ses de aluminiumsinddækkede ovenlys. Fotos: Jens Lindhe
hvis man skal brække en fals op, så revner den – og så er det forfra med nye reder.”
Trapperummet Der er forskellige farver i alle retninger, når man går ned ad gangene mod trapperummet. “Hans Hansen brugte farveskiftene til at definerede forskellige steder i bygningen, der ellers planmæssigt var meget rigid. Man finder så at sige vej via farverne, og de understreger det sted, man hører til: fra den grønne trappe kommer man til den gule gang, og herfra går man ind på sit eget flerfarvede værelse. Her i trapperummet er der virkelig mange farver på spil, men hvis du kigger rundt, så giver det smukt mening. Det slyngede rækværk i de allieredes farver, blå, hvid og rød, binder hele rummet sammen, via balustrene. Så har vi den støvede grønne vægfarve, som danner baggrund. Gulvet er belagt med kork og har som fodliste en kant i sort terrazzo, som går hele vejen op langs trappen. Mellem den sorte kant og den grønne væg er malet en smal hvid bort. Det er igen et kinesisk træk at tegne en streg mellem farveskift, og det gør, at selv om der er mange farver på spil, så står rummet med en vis ro og soliditet, samtidig med at det er festligt. Jeg tror, at Hans Hansen har malet det op som en modernistisk maler, efter følelse.” Han har modelleret rummet frem med farver... “Faktisk blev bygningen først malet med limfarver, mens den
stod og tørrede ud. Et års tid senere malede man så igen, denne gang med oliefarver, som er meget mere robuste. Men man måtte vente, fordi oliefarven forsæber, hvis man maler direkte på det nypudsede murværk, inden det er fuldt hærdet. Vi kan se, at Hans Hansen nogle steder har skiftet nuancerne mellem første og andet lag maling. Han har haft lejlighed til at vurdere farvernes virkning i rummene, over tid.” Farverne i trapperummet giver mening, når farverne i gangene og på værelserne retableres. Det er vel det, som er den svære vurdering. Man må gruppere indsatsen, for at ideerne taler sammen? “Egentlig er farvesætningen i hvert af rummene så omhyggelig, at hvert rum fint kan stå for sig selv. Men de ligger jo i en sammenhæng, der også oprindeligt farvemæssigt var nøje afstemt. Så man savner selvfølgelig at få de sidste rum med. Vi har imidlertid sammen med kollegiets byggeudvalg valgt at få de mest brugte rum sat mest muligt i stand, så alumnernes hverdag og fælles liv kunne få størst mulig kvalitet. Øverste prioritet var derfor værelserne, festsalen, studierummene og dagligstuen. De fleste værelser har fået en mere neutral farve – dog ud fra Hans Hansens palette. Mens enkelte modige alumner har givet los og har fået den oprindelige polykrome farvesætning på værelset.”