Lyt til huset

37

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

I 2010 besluttede Kulturarvsstyrelsen (i dag Slots- og Kulturstyrelsen) at udarbejde værdibeskrivelser af 9000 fredede bygninger fra før 1990. Grunden var, at fredningsårsagerne i mange tilfælde enten ikke var beskrevet, eller at motiveringerne var sparsomme. Arkitekt Maria Wedel Søe har deltaget fra begyndelsen og skrevet over 600 fredningsbeskrivelser.

LYT TIL HUSET Interview ved Martin Keiding

Skitse af Faaborg Museum (Carl Petersen, 1915) udført af Maria Wedel Søe

Illustrationer af Maria Wedel Søe

“Det har simpelthen været en fest at gå på arbejde hver dag, og jeg har følt mig meget privilegeret over at have haft mulighed for at arbejde med fantastiske bygninger, fra små fiskerhuse til store herregårde, møller og andre industribygninger i et bredt spænd fra renæssancen til modernismen.

Vi skulle udvikle et sprog til at tale om de fredede bygninger samt om restaurering og arkitektur i det hele taget. Tilgangen til hver besigtigelse har været meget anderledes, end man normalt oplever som arkitekt. Vi er kommet ud til et sted, til en

bygning uden nogen egentlig forventning om, hvad det er, vi skal se, andet end selvfølgelig en adresse og måske et opførelsesårstal, et fredningsomfang og en betegnelse på en bygning.

Det gør, at man kigger på huset med nogle andre øjne, end hvis man kommer som bygherre med en stor vision om, hvad man gerne vil. Hvad er det, den her bygning gerne vil fortælle mig?”

Skal man ikke have en eller anden forudgående viden om bygningen?

TEMA: RESTAURERING, FREDNINGSGENNEMGANG. INTERVIEW

“De fleste af de bygninger, vi har i den danske bygningsmasse, er jo ikke af en kendt arkitekt eller nødvendigvis i en stilart, som er meget ekspressiv, altså selvfølgelig er der barokbygninger og renæssanceværker indimellem, hvor det er meget tydeligt, at der er en stilperiode, men der er jo også rigtig mange bondegårde og bygningsværker, som ikke nødvendigvis har nogen stilhistorie og arkitekt tilknyttet.”

Hvad har de så?

“Så har de egnskarakteristiske træk og er selvfølgelig præget af periodernes og stedets byggeskik. Desuden har der deltaget kunsthistorikere og etnologer, ud over arkitekter, i de forskellige teams, som har arbejdet med ‘fredningsgennemgangen’.

Hvorfor ser en agerumslade f.eks. ud, som den gør? Det gør den, fordi den har en konstruktion, som tillader en vis bredde, således at der både er plads til et kørespor og plads til opbevaring ved siden af. Portene sidder derfor asymmetrisk i gavlene, hvilket vi definerer som netop et karakteristika og som en bærende fredningsværdi.”

Hvis man lige bliver ved avlsbygningerne – så er der et landskab, som vel også er formet i forhold til skik og brug?

38

“De fleste bygninger er kun fredet til soklen, så landskabstræk har ikke været inden for det, vi skulle kigge på. Men det er klart, at man ikke kan vurdere en bygning uden at kigge på omgivelserne, herunder gårdspladser, alléer og funktionelle relationer til andre bygninger i komplekset.”

Hvad med de tekniske aspekter, materialer og konstruktioner, er de også beskrevet og vurderet?

“Ja, til en vis grad, men der er forskel på en værdisætning og en restaureringsholdning og så et decideret restaureringsarbejde. En værdisætning er et overordnet syn på en bygning eller et bygningsanlæg og tager som udgangspunkt ikke stilling til vedligehold eller til eksempelvis hvert malingslag. Det følger senere i forbindelse med en eventuel restaurering. Det er netop det, som har været specielt spændende ved dette arbejde, fordi det er gjort, uden at der er et konkret projekt. Værdibeskrivelserne går forud og skal så tages med ind i en eventuel byggeproces. Det betyder, at du ikke arbejder, samtidig med at en bygherre f.eks. står og siger, jeg kunne godt tænke mig, at der skal være ungdomsboliger i denne her bygning.

Det er jo ikke, fordi man ikke skal kunne ændre på eksisterende bygninger. Men jeg synes, at det virker bedst, hvis man

39

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Tegning af Faaborg Museum

kan anlægge en helt objektiv vurdering uden at være påvirket af, hvad bygningen måske skal bruges til bagefter. Det er ligesom at tale til bygningen: Hvor kommer du fra? Hvorfor ser du ud, som du gør? Hvor meget kan vi ændre på, indtil du ikke er dit oprindelige jeg mere? Det er selvfølgelig lidt upopulært at sige, at der gerne må være uligheder i samfundet, men det giver altså bare nogle større kvaliteter i arkitekturen, at man kan se forskel på, om noget er bygget ude på landet eller inde i byen og til det bedre borgerskab eller til de fattige. Der er nogle ting, vi kan aflæse i vores historie, som vi måske i dag udvisker, når vi bygger nyt. Det boligbyggeri, vi i dag bygger over hele Danmark til forskellige klasser eller til forskellig kvadratmeterpris, ser stort set ud på samme måde.”

Selv om det er et anerkendt bygningsværk, har du også skullet beskrive Faaborg Museum. Hvad synes du er de mest markante træk ved det hus?

“Ofte er der i andre beskrivelser eller udgivelser omkring en kendt bygning skrevet meget om historien og fakta. I fredningsbeskrivelserne er det mere en beskrivelse af det, vi kan se i dag, og så har vi altid haft for øje, at vi skulle hænge værdierne op på konkrete bygningsdetaljer eller et arkitektonisk greb. I

Faaborg Museum er det i særlig grad rummenes placering i forhold til hinanden, deres volumener og forskellige højder, som spiller en vigtig rolle. Undervejs i forløbet er der selvfølgelig blevet fotograferet og set på gamle tegninger – men jeg har også suppleret med egne skitser for bedre at huske de ting, som gjorde indtryk på mig. På min skitse af Faaborg Museum kan man måske fornemme nogle af de rumoplevelser, som jeg har fanget og senere beskrevet. På samme måde har jeg mange steder forsøgt at bruge skitsen til at fastholde de særlige træk, fra sted til sted.”

Maria Wedel Søe er arkitekt MAA og var ansat i Kulturarvsstyrelsen/ Kulturstyrelsen/Slots- og Kulturstyrelsen fra august 2010 til december 2016.

Maria Wedel Søe arbejder i dag hos Bertelsen & Scheving Arkitekter