Fejring i farver - 4. maj kollegiet by Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS

FEJRING I FARVER

restaureringen af 4. maj kollegiet

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

Projektleder Sascha Leth Rasmussen fra Bertelsen & Scheving Arkitekter tager os med til fem udvalgte steder på kollegiet, og de bliver udgangspunkt for en samtale om modernisten Hans Hansen og frihedskampens vandmærke i hans særlige regionale funktionalisme. Vi starter på parkeringspladsen, med Frederiksberg Rådhus til den ene side og Frederiksberg Have til den anden...

FEJRING I FARVER Interview med Sascha Leth Rasmussen ved Anne Pind

Vil du som optakt til vores tur rundt i kollegiet sætte os ind i den tid, bygningen er født ud af? “4. Maj Kollegiet er Frihedsfondens store flagskib, det fornemste af de ni kollegier, som blev opført landet over efter krigen. Kollegiet selv siger, at bygningen er et levende mindesmærke, ikke så meget for ofrene, men for den frihed og livskraft, man kæmpede for under krigen, og som man insisterede på at værne om efter krigen. Arkitekten bag, Hans Hansen, var Frihedsfondens hofarkitekt og selv tidligere modstandsmand. Han var en livskraftig fyr, kammersjuk med PH og skribent for Kritisk Revy. Og så var han meget glad for farver! Kollegiet er bygget til børn af frihedskæmpere og deres efterkommere. Det var ikke kun for universitetsstuderende, men også for lærlinge. Man havde kæmpet for frihed og demo-

krati, så alle skulle kunne være med, på tværs af samfundslag og selvfølgelig begge køn. Man skal tænke på, at det har været nogle stærkt traumatiserede unge, der flyttede ind i 1951. Nogen har måske slået et menneske ihjel, flere har set nogen dø, og andre har set deres forældre forsvinde. Det var stærke sager, og det ville man tage hånd om ved at tilbyde dem en tryg fremtid. De skulle have et hyggeligt hjem, de skulle have varm mad, og i starten fik de endda vasket deres tøj. Der var service. Man har bare skullet komme med sin lille kuffert. Bygningen her er noget særligt, fordi den er tegnet i regional funktionalisme, som til forskel fra den internationale funktionalisme har et håndværksmæssigt præg og flere af de danske materialer i sig, hvilket giver rigtig god mening, når man tænker på materialeknapheden efter 2. verdenskrig. Hansen starter i

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Kollegiets hovedindgang. Foto: Jens Lindhe

30erne som internationalist med KB Hallen og Æresboligen til Stauning, men her gør han en dyd ud af nødvendigheden og får indkorporeret de danske materialer i et modernistisk udtryk. I området ved parkeringspladsen var der, da kollegiet blev opført, tæt bebygget med små arbejderboliger. Hans Hansen tegnede faktisk sammen med kollegiet en helhedsplan for området, hvor man river alle de her forslummede boliger ned og laver en rådhuspark med kollegiet som point de vue på langsiden og rådhuset på kortsiden. Men som vi kan se, blev parken ikke til noget. I virkeligheden ligger kollegiet lidt gemt, fordi det ligger ét terrænniveau under pladsen. Der er mange, der slet ikke ved, at det ligger her, selv om det er en meget stor bygning på kanten af Frederiksberg Have.” Bygningen præsenterer sig forholdsvis stringent mod pladsen, men ud mod haven veksles det formelle udtryk til hygge på sydvendte terrasser. Hvad er det for nogle virkemidler, der understøtter det skift? “Hans Hansen er ud mod pladsen sluppet af sted med et tilsyneladende monumentalt værk, som er symmetrisk opbygget af tre længer. Indgangsfacaden i hovedbygningen har et stramt udtryk med høje slanke søjler og hovedindgangen placeret midt for som risalit. Over døren hænger et skilt i bukket metal, det ligner et stiliseret frihedskæmperarmbind og længere oppe sidder et stort ur, der minder om et skibsror. Det er storslået lagt an. Men så har han så gjort det fine, at han trækker skalaen ned og nedbryder det monumentale og aksiale ved at gøre døren

lille og ved at dele trappen i vindfanget i to. De to sidefløje er på samme måde trukket lidt ind fra gavlene, så bygningskroppen brydes ned, jo længere vi kommer ind mod Frederiksberg Have. På afstand ser bygningen lidt lukket ud mod pladsen, men kommer man tæt på, åbner den sig gennem et stort glasparti, som er relativt småsprosset. Inde bagved er endnu et glasparti, og den dobbeltvirkning giver en transparent filigranoplevelse. Man kan se lyset inde bagved og bliver inviteret indenfor. Mod haven er der ikke så meget glas som på fronten. Sidefløjenes gave ender i to store loggiapartier med terrasser, der har træværk og udskæringer. Hans Hansen har sikkert skævet til det gode liv under sydens sol. Han har villet give alumnerne et dejligt sted at slå sig ned, en mellemzone mellem ude og inde, med udsigt til de store træer i Frederiksberg Have.” Hvordan var standen, da I kom til? Der kan jo ske meget med en bygning i løbet af 65 år… “Vi kom til en bygning, der er bygget med en usædvanlig håndværksmæssig tæft. Murværket er opført i en sådan kvalitet, at vi næsten ingen reparationer har skullet lave på fugerne. Der var kun én lille sætningsrevne. Vinduerne er også, på trods af deres funktionalistiske spinkelhed og minimale vandnæser, i utrolig god stand. Kun taget var mere eller mindre udtjent. Hans Hansen var uddannet tømrer og havde selv været konduktør og byggeleder i flere år, inden han blev arkitekt, så han har haft tæft for at styre en byggeproces og har vidst, hvordan man laver en sund bygning. Det har i høj grad styrket vores

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

Indgangsfacaden mod nord og Frederiksberg Bredegade er symmetrisk opbygget, med søjlebårne altaner og et centreret indgangsparti trukket frem som risalit

Stueplan tv., 1. salsplan th. Den centralt placerede dagligstue er trukket ud i haverummet mellem sidefløjene

arbejde, at vi har kunnet se så mange originale detaljer og se, hvad intentionen var med de enkelte bygningsdele.” Hvordan er I gået til opgaven metodisk? “Vi går næsten altid til opgaven, når vi får lov, på den måde, at vi først ser på, hvad vi har af værdier, for bygherren og for bygningen. Vi går tilbage i arkiverne og finder originale tegninger og læser os ind på arkitekten for at finde ud af, hvad det er for en personlighed, vi har at gøre med. Så kigger vi på hver enkelt bygningsdel for at finde ud af, hvad der er definerende for projektet. Når vi så har fået det på plads, laver vi en gennemgang af bygningen, registrerer bygningsdelenes tilstand og finder ud af, hvad der kan bevares, hvad der skal udskiftes, og om der er noget, vi kan optimere ift. nutiden krav. Alt det nedfælder vi i en genopretningsplan, hvor vi til slut beskriver, hvad vi samlet set har tænkt os at gøre. Vi bruger planen til at gå i dialog med bygherren og myndighederne, men også med håndværkerne, så de kan hjælpe os med at finde de helt rigtige materialer, der er så tæt på hovedideerne som muligt. Vi har gennemgået alle værelsernes håndvaske f.eks. De er en vigtig del af Hans Hansens set-up med tydelige funktionalistiske elementer. Omkring vasken er et fint proportioneret areal med fliser, vask, hylde og spejl, hvor alt har betydning. For at bevare det helhedsbillede er det f.eks. vigtigt, hvilken farve fliserne har, og hvordan de er sat omkring vasken. Sådan har vi gået og vurderet hvert enkelt sted i bygningen. Men for at vi overhovedet kan bevare den skønne bygning og dens fred-

ningsværdier, måtte vi starte med at sikre den, så den kunne stå i vind og vejr. I første omgang handlede projektet derfor om at sætte tag og fag i stand. I næste runde om at få installationerne op på niveau og energirenovere bygningen. Jeg har været meget optaget af at genfremkalde Hans Hansens særlige farvepalette. Farverne er så kendetegnende for ham, at vi ikke bare kunne male det hele hvidt. De er et lige så vigtigt led i arkitekturen som planløsningen og lysindtaget. Overfladernes tekstur, mønster og farve er det, der giver liv til den funktionalistiske arkitektur og gør hvert rum særligt. Men i starten måtte det træde lidt i baggrunden. Først da vi fik luft i budgettet, kunne vi gå på jagt efter de originale farver sammen med konservatorerne, og vi har så malet så meget som overhovedet muligt på udvalgte arealer, som vi skal se nu: dagligstuen, gangene og trapperummet, loggiaerne, værelserne og festsalen. Lad os så gå ind og se!”

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Havefacaderne er på hovedbygning og sidefløje inddelt i lodrette. Sidefløjenes gavle ender i loggiaer med søjlebårne balkoner ud mod Frederiksberg Have

Detaljetegning af det skibsror-lignende ur på hovedfacaden

Dagligstuen Når vi kommer herind ude fra den nordvendte gang, så ændrer stemningen sig med det samme. Her er varmt i tonen, og så falder rummet ned mod lyset i haven. “Dagligstuen er bygningens hjerte! Og kollegiets fineste rum apteringsmæssigt. Alle vægge er beklædt med mørk mahognifinér, så det bliver sådan lidt huleagtigt herinde. Der har oprindelig ligget ægte tæpper på gulvene, der er en centralt placeret kamin og et stort flygel. Her samles man i et fællesskab. Planen er særlig, fordi den er arrangeret i to niveauer og flyder fra det øvre indgangsniveau til det nedre haveniveau. Igen bryder Hans Hansen arkitekturen ned i mindre enheder, og herinde har det en social betydning: Man kan sætte sig i mindre grupper i et større fællesskab.” Der er virkelig smæk på farveregistret herinde! “Ja. Hans Hansen havde en usædvanlig farveglæde. Men når han blev spurgt om, hvorfor og hvordan han brugte de farver, han gjorde, så havde han ikke den store forklaring. Han mente, at farverne gav os livsglæde og optimisme. Så vidt vi ved, har han ikke lavet en beskrivelse af farverne til kollegiet nogen steder. Men vi ved, at han var meget inspireret af kinesisk farveteori. Han arbejdede forinden med restaureringen af Pantomimeteatret i Tivoli, og det var nok der, interessen blev vakt. I pergolaen her uden for dagligstuen er de bærende søjler røde, hvilket er en maskulin farve, og de vandrette bjælker,

Detaljetegning af et standard vinduesparti med fransk altan

der bliver båret, er grønne, og det er en feminin farve, ifølge kinesisk farveteori. Jeg fandt ud af, gennem en gammel beskrivelse fra malerlauget, som havde anmeldt bygningen, da den stod færdig, og ved at kradse lidt i farverne, da vi afmonterede taget, at ovenlysenes lysningspaneler oprindeligt havde været knaldgule. Så de blev gule igen. Hans Hansen har villet trække lyset fra haven ind via den gule farve for at give det her skønne gyldne lys i rummet, som igen forstærkes af det rødbrune træværk.” Taget, der ligger hen over dagligstuen, minder lidt om en amerikansk rumfarts-campingvogn, når man ser det udefra. Her slår han da fra det regionale udtryk? “Det oprindelige tag var et aluminiumstag, lagt traditionelt, som man ville bygge et kobbertag med liggende tværfalse og stående langfalse. Vi ved ikke, om det er rigtigt, men vi har en formodning om, at man anvendte aluminium på det tidspunkt, fordi der var meget grej, som kunne smeltes om efter krigen. Hvor mange andre materialer skulle findes og udvindes, kunne man genbruge aluen. Så Hans Hansen tager udgangspunkt i dansk håndværk, snedkerarbejder og gammeldags falsning, men hans formgivning er i det her tilfælde meget moderne. Taget gav os helt klart nogle udfordringer. I 1951 var aluen let at bearbejde, fordi der var bly i legeringen, mens vi i dag står med aluminium uden bly i og derfor har at gøre med et materiale, som er meget mere skørt. Vores blikkenslagere har håndteret kun at have et skud i bøssen, når de skulle false. For

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

Dagligstuen er kollegiets hjerte og fineste rum, apteringsmæssigt. Opalglaslamperne på de ottekantede, mahognibeklædte søjler er tegnet af Bent Karlby

Planen er tilpasset niveauforskellen i terrænet, der falder ned mod haven Fotos: Jens Lindhe

Pantomimeteatret, Vilhelm Dahlerup, 1874

“Hans Hansen var en farvens mester. Langt ud over den smagfulde stillen farver sammen kunne man føle hans glæde ved at lege med farver. Kort efter krigen fik han den opgave at opfriske det gamle Pantomimeteater. Han skrællede bogstavelig talt et århundredes gamle forfladigelse og

forfalskning af og lod teatret genopstå som en ægte kinesisk fugl Fønix, frisk og dog i pagt med gammel kinesisk tradition.” Arkitekt Edvard Heiberg, nekrolog i Land og Folk

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Pergola foran dagligstuen. Træværkets farver stammer fra kinesisk farveteori. De bærende søjler er røde, en maskulin farve, de bårne bjælker er grønne, en feminin farve. I taget ses de aluminiumsinddækkede ovenlys. Fotos: Jens Lindhe

hvis man skal brække en fals op, så revner den – og så er det forfra med nye reder.”

Trapperummet Der er forskellige farver i alle retninger, når man går ned ad gangene mod trapperummet. “Hans Hansen brugte farveskiftene til at definerede forskellige steder i bygningen, der ellers planmæssigt var meget rigid. Man finder så at sige vej via farverne, og de understreger det sted, man hører til: fra den grønne trappe kommer man til den gule gang, og herfra går man ind på sit eget flerfarvede værelse. Her i trapperummet er der virkelig mange farver på spil, men hvis du kigger rundt, så giver det smukt mening. Det slyngede rækværk i de allieredes farver, blå, hvid og rød, binder hele rummet sammen, via balustrene. Så har vi den støvede grønne vægfarve, som danner baggrund. Gulvet er belagt med kork og har som fodliste en kant i sort terrazzo, som går hele vejen op langs trappen. Mellem den sorte kant og den grønne væg er malet en smal hvid bort. Det er igen et kinesisk træk at tegne en streg mellem farveskift, og det gør, at selv om der er mange farver på spil, så står rummet med en vis ro og soliditet, samtidig med at det er festligt. Jeg tror, at Hans Hansen har malet det op som en modernistisk maler, efter følelse.” Han har modelleret rummet frem med farver... “Faktisk blev bygningen først malet med limfarver, mens den

stod og tørrede ud. Et års tid senere malede man så igen, denne gang med oliefarver, som er meget mere robuste. Men man måtte vente, fordi oliefarven forsæber, hvis man maler direkte på det nypudsede murværk, inden det er fuldt hærdet. Vi kan se, at Hans Hansen nogle steder har skiftet nuancerne mellem første og andet lag maling. Han har haft lejlighed til at vurdere farvernes virkning i rummene, over tid.” Farverne i trapperummet giver mening, når farverne i gangene og på værelserne retableres. Det er vel det, som er den svære vurdering. Man må gruppere indsatsen, for at ideerne taler sammen? “Egentlig er farvesætningen i hvert af rummene så omhyggelig, at hvert rum fint kan stå for sig selv. Men de ligger jo i en sammenhæng, der også oprindeligt farvemæssigt var nøje afstemt. Så man savner selvfølgelig at få de sidste rum med. Vi har imidlertid sammen med kollegiets byggeudvalg valgt at få de mest brugte rum sat mest muligt i stand, så alumnernes hverdag og fælles liv kunne få størst mulig kvalitet. Øverste prioritet var derfor værelserne, festsalen, studierummene og dagligstuen. De fleste værelser har fået en mere neutral farve – dog ud fra Hans Hansens palette. Mens enkelte modige alumner har givet los og har fået den oprindelige polykrome farvesætning på værelset.”

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Hans Hansen arbejdede gerne med konstruktiv polykromi, hvor hvert bygningsled havde sin egen farve. Fotos: Jens Lindhe

Loggiaerne

Tagværelserne

Værelsesgangene ender i fælles balkoner. Igen er der tænkt i store generøse fællesrum – og dekoration. “Loggiaerne er netop meget dybe, så man kan sidde mange sammen. Herfra kigger man ind på en mur af træer, der står på grænsen ind til Frederiksberg Have. Det er en god og tryg placering. Loggiaerne har et favorittema, som mange, der har boet her, slet ikke har opdaget, fordi det er så underspillet. Der er et mønster i udskæringerne i træværket, som, når man kigger nærmere efter, består af udskårne stiliserede firtaller og romertal-femtaller, der tilsammen danner et grafisk 4. maj. Mønstret er trukket ud over rækværket ligesom et tapet.”

Nu står vi under taget på et værelse, hvor I, som det eneste sted, har lavet en større forandring af den opringelige arkitektur. “Tagværelserne her i vestfløjen kaldes “De syv små hjem”. Det er små indslusningværelser, hvor man starter sit kollegieliv og bliver taget hånd om af de andre alumner. De er indrettet som skibskahytter med mørke træpaneler, indbygget alkove og en lille niche med håndvask. På de øvrige etager findes de almindelige værelser, som er ens indrettet. Da vi kom, var flugtvejene ikke optimale i “De syv små hjem”. Værelserne havde ikke en ordentlig redningsåbning, og det ville faktisk være svært for en person at give sig til kende, hvis vedkommende var fanget i en brand. Vi har derfor i dialog med Kulturstyrelsen lavet nogle nye redningsåbninger, der lægger sig meget tæt op ad Hansens udtryk, og som respekterer takten i bygningen. Vi har fået plads til en lille niche, som man kan gå ud i, mere lys og udsigt. De nye åbninger skærer sig gennem de eksisterende træklædte vægge. Forlægget for den løsning har vi fundet i vindfanget. På den måde prøver vi hele tiden på at være i dialog med det eksisterende.”

Hele fejringstemaet, festligheden og livsnerven i bygningen understøttes af de her symboler. “Ja, og arkitektonisk skaber det noget bevægelse i bygningen. Vores bygninger er jo ofte meget statiske. Her giver farverne, fanerne og mønstrene liv og en vis lethed til den ellers store monumentale bygning. Det er lidt svært at forblive trist her. Hans Hansen tegnede også en haveplan, som desværre kun ses i vage træk i dag. I plænerne var lagt en græsarmering af sorte, hårdtbrændte tegl i v-formede bånd. De har dannet en slags ‘victory’-tegn, som har strålet ud fra dagligstuen. I en tid, hvor man sagde, at man ikke dyrkede ornamenter, har han alligevel givet den gas med symbolikken på omhyggeligt udvalgte steder, i balustraderne og på stierne.”

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

ARKITEKTEN FEBRUAR 2017

Tv.: Loggiaer på bygningens sidefløje er udført med store terrasser i to etager og en udvidet trapperepos øverst. Værnets hvidmalede brædder er dekoreret med udskæringer, der både danner et stiliseret victory-tegn og 4. maj. Ovenfor: Festsalen. Fotos: Jens Lindhe

Festsalen Hvordan var stemningen herinde, da kollegiet blev opført? “Bygningen er skabt med fællesspisning hernede i salen. På gamle sort/hvid-fotos har vi set alumnerne sidde omgivet af palmer ved langborde ud for de små individuelle lamper på væggene. Fru Pedersen stod i køkkenet og lavede mad hver aften. Maden blev serveret gennem lugerne i panelvæggen. Bagved er der et stort centralkøkken, hvor hun har haft kontor og egen indgang til leverancerne. Og så er her en scene. Man kan levende forestille sig, hvordan der er blevet lavet revy i tidens ånd. Hans Hansen er meget insisterende på livsglæde og humanisme. Det gennemsyrer det hele. Man har lyst til at holde fest her og være ung. Da Hans Hansen var nyuddannet, arbejdede han for PH’s tegnestue, hvor han bl.a. rentegnede mange af PH-lamperne. Så de to har hængt meget ud og samarbejdet professionelt. Hans Hansen lavede en del af de udstillinger, som blev lavet for PH-lampen, og PH var med på KB Hallen. Da vi kom her, stod rummet hvidmalet med et fuldstændig udtjent korkgulv, der har været vidne til rigtig mange fester i tidens løb. Der lugtede sådan lidt af nikotin og ølsjatter. Akustikken var helt forfærdelig. Vi har fået genskabt farverne på væggene, træpanelerne i Oregon pine omkring scenen og på søjlerne er blevet istandsat, og gulvet er blevet lagt med ny skakternet kork. Akustikken er håndteret med en akustikpuds. Nu er rummet blevet meget

mere karakterfuldt og behageligt. Det er helt tydeligt et aftenrum. Nu står vi her om formiddagen, og det er lidt dunkelt. Men om eftermiddagen og aftenen så skinner solen ind, selv om vi ligger under terrænniveau.Så er det virkelig et dejligt sted at være. Fra festsalen kan man træde direkte ud på den sænkede terrasse i haven og trække luft.” Du har brugt lang tid på at sætte dig ind i Hans Hansens tankegang ved at studere det, han har lavet. Dæmper det en trang til at addere eller sætte eget mærke i bygningen, mens man restaurerer? “Man får sine egne ideer, det er jo klart, men det ser jeg ikke som det vigtigste for vores rolle som arkitekter, i hvert fald ikke, når vi har med en fredet bygning at gøre. Jeg ser det, som om vi holder en stafet et relativt kort øjeblik, og så giver vi den videre til andre. Derfor skal vi også indgå i et samarbejde med dem, der havde stafetten før, og respektere deres arbejde. Ligesom vi skal tænke på dem, der skal bruge bygningerne nu og i fremtiden. Så bliver det hele bare meget bedre, og det giver mening til det, man tilfører. Nogle gange bliver det en stor tilføjelse, og andre gange er det, man laver, knapt mærkbart. Det her er en bygning med en stærk personlighed. Den har noget at sige til én, og så må man jo lytte!”

TEMA: RESTAURERING.4. MAJ

Værelserne i tagetagens vestfløj kaldes “De syv små hjem”. Det er her, man starter som ny alumne. De nye redningsåbninger er tegnet af Bertelsen & Scheving Arkitekter i forbindelse med restaureringsprojektet

Fakta 4. Maj Kollegiet 4. Maj Kollegiet er tegnet af Hans Hansen i 1948 og blev indviet i 1951. Kollegiet er opført af af Frihedsfonden, der efter krigen samlede ind til ni 4. Maj-kollegier landet rundt. Kollegiet har 73 værelser og er udlagt som et stort trefløjet anlæg med fuld kælder. Hovedbygningen er i tre etager. Sidefløjene er i to et halvt plan. Eforboligen ligger øst for bygningen. Mod syd grænser kollegiebygningen op til Frederiksberg Have. Andre af tidens designere har præget kollegiet. Aksel Salto tegnede tekstilerne til dagligstuen og festsalen,

Bent Karlby tegnede lamperne og fællesrummen blev møbleret af Hvidt & Mølgaards AX-møbelserie. Hovedværker i Hans Hansen produktion er Æresboligen for Thorvald Stauning i Hellerup (1934), i København KB Hallen (1937-38), General Motors’ bygninger i Aldersrogade (1940-42), 4. Maj Kollegiet (1949-51), Tivolis Koncertsal (1954-56, s.m. Frits Schlegel) samt Frihedsmuseet (1956-57). Flere af bygningerne var skænket som folkegaver.