Brydebladet_Februar 2025

Page 1


• Nyt fra Spejderne

• Generalforsamling v. BUIF

• Nyt fra Fiskeriforeningen

• Arrangementer v. Brøns Kirke

• Nyt fra Brøns Fjernvarme

• NYE DATOER for Åbent klubhus!

Har du ønsker, indlæg eller

forslag til bladet, så skriv til brydebladet@hotmail.com

Generalforsamling Derindkaldestil Spejderne,generalforsamlingerhosBUIF,FiskeriforeningensamtBrønsVandværk! Se mereinfoindeibladet

Brydebladets redaktion består af:

Redaktør/Layout:

Irene Oksen

Tingvej 21, Brøns

Mobil: 28 55 30 11

Distribution/kasserer:

Ulla Arnum

Ribevej 75, Brøns

Mobil: 24 48 78 10

E-mail: brydebladet@hotmail.com E-mail: arnum65@live.dk

Brydebladet er et lille lokalblad, og målet er at samle aktiviteter i ét blad, og dermed samle informationer fra de forskellige foreninger, virksomheder, private osv. Bladet bliver distribueret i et oplag af 320 stk., og udkommer også på facebooksiden ”BRØNS – gang i byen” og ”Det sker i Brøns”.

Alle er meget velkomne til at sende tekst, billeder og annoncer på følgende e-mail: brydebladet@hotmail.com.

Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn (Lokalrådet) Ønsker du at støtte trykning af bladet modtages dit bidrag gerne til kontonr.: 9827 8850364460.

Næste udgivelse: Maj 2025

DEADLINE fredag d. 28. Marts 2025

Fremtidige deadlines: 27. juni 2025 (udkommer til 1. august) 03. oktober 2025 (udkommer til 1. november)

Følg med på facebook-siderne: ”BRØNS - Gang i Byen” ”Det sker i BRØNS”

Modtager du ikke bladet, så kontakt gerne Ulla Arnum

Brøns Maskinforretning Frifelt El A/S

Brøns Kro Brdr. Karstoft I/S

Brøns Ingeniør Firma APS Super Brugsen, Skærbæk

Malerrullen Louis Lund A/S - Toyota Ribe

Skærbæk Møbler og Tæpper Henning Dransfeldt's V.V.S.

Bygma – Skærbæk

Brøns Rejsby Børnehave

I Brøns Rejsby børnehave er vi kommet godt i gang med det nye år.

Vi ønsker alle et godt nytår.

Alle børn og voksne er tilbage efter en god juleferie og en dejlig december, hvor vi traditionens tro, både var i parken for at finde skovnisserne, havde bedsteforældre på besøg til juleklip, var i kirken i Rejsby, havde alle forældre til et flot Lucia optog og æbleskiver. Indimellem havde vi også besøg af Pit og Pjat, som kom rundt på stuerne og hilste på og om natten lavede ballade sammen med Magnus Tagmus. Til slut inden vi gik på juleferie, havde vi julefrokost, hvor vi både dansede om juletræet og spiste lækker mad.

I den kommende tid vil vi glæde os til vores fastelavnsfest, og snart vil vi gå i gang med forberedelserne til dette. I takt med at vejret lige så stille bliver bedre og bedre, vil opholde os mere udenfor på vores dejlige legeplads og tage på ture ud i det blå, både i bussen, på vores Christiania cykler og på gåben.

Brøns Spejder Gruppe

Vi er i gang planlægning for gruppen, som i måske, har hørt er jeg (Per Kristensen), i gang med at prøve på at start gruppen op igen, har skrevet lidt på Facebook på siderne, Rejsby Posten og klynge gruppen og Brøns siderne.

Ny bestyrelse er næsten på plads til Generalsamling den 18/2. - se opslag.

Vi er omkring 4 spejderleder og vi regner med opstart med følge enheder: Bæver er for børn fra 5 til 8 år og ulve fra 8 til 11 år.

Vi kunne godt bruge nogle assistenter, til hver enhed, så er du imellem 15+ år og opad, er du velkommen, evt. Ring til gruppelederne Per K.51325478

Vi får ny adresse på Tingvej 40, ja, vi flytte til sportspladsen, hvor vi bygge et spejderområde op i løbet af foråret og ind til juni.

Mvh lederne.

Invitation til Generalforsamling, for Brøns Spejder gruppe og Skovhytten.

Den 18/2 -2025. Kl18,30 i Spejderhytten. Holmvej 5 Brøns.

Alle er velkommen, der har haft noget at gøre med spejderne gennem de sidste 80 år. (1945 – 2025).

Kl. 18,30 byder vi på snitter m/ øl og vand. Tilmelding til brød senest 14/2. mobil: 51325478.

Kl.19 Generalforsamling Spejderne.

Kl.20 Generalforsamling Hytten.

Kl.20,30 kaffe/te med Creme tættede.

Mvh Bestyrelserne.

Fiskeriforeningen for Brøns Å med tilløb

Fiskesæsonen i Brøns å står for døren. For dem som har indløst et årskort, kan der startes med at fiske d. 1. marts. Dagkort brugere skal vente til 16 april. Det bliver spændende og se hvordan sæsonen kommer til at forløbe. Lakseopgangen var sidste år noget lavere end tidligere, og det kunne også mærkes i de vestvendte åer. Derfor blev der indført restriktioner for fangst som vi i Brøns å også fulgte. Selv om Brøns å ikke er en registeret lakse å, så bliver der alligevel set og fanget Laks i åen. Der er kommet meldinger om flere fangster af skrubber sidste år. Det er godt nyt. Mulighederne er der, men det kræver man kommer langs. Bider fiskene ikke, er der masser af naturoplevelser man kan opleve langs åen.

Fiskekonkurrence 2024

Traditionen tro, blev der holdt fiskekonkurrence den sidste søndag i september. Der var 48 deltagere (1 mere end sidste år). Vi havde i år igen fået lov til at fiske i Normsted sø, Kildebjerg sø og Møllesøen. En stor tak til ejerne vil vi gerne sige fra fiskeriforeningen. Det giver nogle flere muligheder for forskelligt fiskeri og kommer særligt familier til gode som deltager med mindre børn. Vejret var fint, og der var masser af vand i åen, måske lige i overkanten. Der skulle lange støvler til hvis der skulle fiskes langs bredden. Men hvis man fiskede, dybt blev fanget fisk.

Brøns å`s vandrepokal for største laks skiftede ejer i 2024. Efter at have stået og samlet støv ved næstformanden Daniel i mange år, blev Kasper Kraft ny ejer af pokalen for det næste år. Der blev ellers indrapporteret 3 laks, så der var hård konkurrence om pokalen.

Der blev uddelt kontante præmier til følgende ihærdige lystfiskere:

Største Laks: præmie 1000 kr.: fanget af Kasper K. :80cm (Genudsat)

Største Ørred: præmie 1000 kr.: fanget af Kasper N. :54cm.

2 største ørred: præmie 500 kr.: fanget af John G. :42cm.

3.største ørred: præmie 250 kr.: fanget af Preben G. :37,5cm.

Største Gedde: præmie 750kr.: fanget af Kriss S. :67 cm.

2 største gedde: præmie 250 kr.: fanget af Tobias N. :63cm.

3 største gedde: præmie 250 kr.: fanget af Laurids K. :61 cm.

Største aborre: præmie 500 kr.: fanget af Kriss S. :35 cm.

Ellers var der som sædvanlig en masse præmier af grej på lodtrækning af deltagerkortet.

PS. Husk at sætte kryds i kalenderen Søn. d. 28-09-25 hvor vi afholde årets fiske konkurrence.

Knæk og Bræk

Med venlig hilsen fra Bestyrelsen for Fiskeriforeningen for Brøns Å med tilløb Hjemmeside: www.broens-aa.dk

Generalforsamling

Fiskeriforening for Brøns Å med tilløb Torsdag d. 27-02 kl. 1930

Sted: Tingvej 40, Brøns Dagsorden vil fremgå af hjemmesiden WWW.broens-aa.dk

Brøns Jagtforening

Bestyrelsen for Brøns jagtforening, ønsker medlemmer lodsejere og de lodsejere, som vi har lidt samarbejde med, et rigtig godt nytår og tak for det gamle.

Det har været et godt år, med gode jagter, og hyggesnak i jagthytten i Normsted efter jagterne.

Jagthytten har fået nyt beklædning ude og inde, det ser bare godt ud, så nu kan den holde 30 år mere, det gamle havde trods alt holdt i 31 år.

Jeg siger tak til de medlemmer og Laust Lund som har gjort et fint stykke arbejde med renoveringen.

Indkaldelse til generalforsamling – BUIF

BUIF indkalder til den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes onsdag den 26. februar kl. 19:30 i klubhuset på Tingvej 40 i Brøns.

BUIF vil servere kaffe og kage og håber på et godt fremmøde.

Med Venlig Hilsen BUIF

Brøns Vandværk

Hermed bekendtgøres indkaldelse til generalforsamling i Brøns Vandværk

Generalforsamling afholdes tirsdag den 18. marts 2025 på Motel Rovli Der er let spisning kl. 18:30 med efterfølgende start af generalforsamlingen kl. 19:15.

I anledning af arrangementets karakter beder vi om tilmelding til spisning, ved at give besked på vandværkets mail broensvand6780@gmail.com senest den 14. marts 2025

Generalforsamling er – i henhold til vedtægterne - med følgende

DAGSORDEN

1) Valg af dirigent

2) Bestyrelsens beretning for året 2024

3) Det reviderede årsregnskab 2024 forelægges til godkendelse

4) Budget for det kommende år forelægges til godkendelse

5) Behandling af indkomne forslag

6) Forslag fra Bestyrelsen: Vedtægtsændringer * se hjemmeside

7) Valg af medlemmer (for en 2-årig periode)

På valg er: Daniel Oksen (Ønsker ikke genvalg)

Torben Kraft (Villig til genvalg)

Hans Oluf Petersen (Villig til genvalg)

8) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (for en 1- årig periode)

9) Valg af 1 revisor (for en 2-årig periode)

På valg er: Ulla Kristensen (Villig til genvalg)

10) Eventuelt

Bestyrelsen for Brøns Vandværk

ÅBENT KLUBHUS

SNAK – SPIL - HYGGE

OBS!! Ændring i forhold til den oprindelige plan!

I 2025 mødes vi på følgende

dage i I KLUBHUSET I

BRØNS

I Ulige uger, på forskellige dage – DOG IKKE I UGE 7, hvor der er vinterferie:

På mandag den 13. januar, torsdag den 30. januar, Mandag den 24. februar, Mandag d. 10. marts, Onsdag d. 26. marts!

HEREFTER EVALUERER VI PÅ OM VI VIL FORTSÆTTE!

NYHED! ÅBENT KLUBHUS

Kig forbi Klubhuset til snak -spil-snacks-sjov og sammenhold hver anden UGE.

Der blev efterspurgt mer e sammenhold til borgermødet – nu er muligheden der.

Før jul spillede vi spil og snakkede. Nogen havde strikketøj med, andre spillede eller snakkede. ALLE ER VELKOMNE

Brøns Fjernvarme A.m.b.a.

Brøns Fjernvarme-nyt – Januar 2025

*Se nyheder og oplysninger på Vores HJEMMESIDE. www. broensfjernvarme.dk

Bestyrelsen fremlagde i maj udgaven af Brydebladet de nye takster for det nugældende regnskabsår, og i den forbindelse er der udmeldt en fejl, som vi hermed vil undskylde og beklage. I afsnittet om, hvor meget den samlede opvarmningspris ville stige med, er der skrevet, at det ville svare til ca. 100 kr. pr. måned for et ”gennemsnitshus, men den beregnede pris er i stedet 175 kr. pr. måned. (Det var alene varmeprisen, der steg med de 100 kr./måned, men med indregning af stigning i de faste afgifter, er den samlede pris højere). I samme sag angående de nye takster er udmeldt en 10% stigning.

I beregningsgrundlag for et gennemsnitshus på 130 m² med et forbrug på 18,1 Mwh. er stigningen ved de i takstbladet angivne priser på 9,95%. Lige netop ved de 10 % går grænsen for, om en stigning kan kaldes ”væsentlig”.

I tilfælde af en væsentlig stigning er det ifølge varmelovens bestemmelser pålagt forsyningsselskabet at varsle stigningen med 3 måneders varsel forud for ikrafttræden, for at den kan gøres gældende på varmeregningen til brugerne.

Hele bestyrelsen i Brøns Fjernvarme har ikke været opmærksomme på at varsle den i takstbladet angivne stigning forud for opkrævning af 1. rate, som er udsendt 1. maj 2024.

Da stigningen hovedsagelig skyldes et ”efterslæb” fra forrige år, hvor ALLE priser steg betragtelig, har det ifølge Forsyningstilsynets vejledning været os pålagt at indkøre det i efterfølgende års varmepris, hvilket er udført i henhold til et af revisor godkendt budget. Budget blev indsendt til Forsyningstilsynet i marts 2024 (hvor der ikke var bemærkninger) Såfremt budgetgrundlag ikke var indkørt i nugældende takster, ville prisen til næste år skulle sættes yderligere op for at indhente den manglende underdækning, hvilket egentlig betyder, at samme regning ville havne ved samme forbrugere – bare forskudt et år og med tillæg af renter. Sagen om manglende varsling er påklaget til Forsyningstilsynet af et par forbrugere, og efter lang sagsbehandlingstid er i sagen endnu ikke modtaget et oplæg til en løsning. Bestyrelsen vil naturligvis rette sig efter, hvad der måtte komme ud af sagen.

Til eftertanke vil bestyrelsen dog opfordre alle kunder at deltage i næste års generalforsamling, så man på rette sted kan tilkendegive meninger og få belyst de emner, der måtte være behov for.

Ved dette års generalforsamling (afholdt i juni 2024) blev der ikke rettet spørgsmål eller kritik af det fremlagte budget, og spørgsmål om takster blev ikke nævnt, selv om der på dette tidspunkt allerede var udsendt 2. kvartalsopkrævninger med de ny takster.

Bestyrelsen vil dog bestræbe sig på at gøre kundeorientering bedre fremadrettet, så enhver form for prisændring vil tilgå hver enkelt bruger, så snart takster foreligger.

Der er stadigvæk flere kunder, som ikke er tilmeldt den gratis SMS-service, hvor nyheder og driftsforstyrrelser bliver meldt ud, og hermed opfordres der

til at tilmelde sig med et gældende mobilnummer. *se på hjemmesiden hvordan det kan gøres.

En afklaring af, at kunne tilslutte 3 vindmøller nordvest for Brøns, - og processen i forbindelse hermed via en direkte linje – har endnu ikke fundet sted.

Ved Energistyrelsen var der lang behandlingstid inden der kom et afslag, og det ser ud til at trække ud hos ”Ankestyrelsen” for en endelig afgørelse af sagen.

Udgangspunktet var oprettelse af en direkte linje (ny elkabel), som så adskilte de 3 møller fra de i alt 8 stk., som har været med i samme projekt oprindelig.

Solveig Busch har tilbudt at stille matrikelarealer - hvorpå de står –vederlagsfrit til rådighed for Brøns Fjernvarme.

Muligheden for at erhverve de 3 møller er nu forlænget til udgangen af 2025, og bestyrelsen arbejder videre med sagen.

Afkølings-tarif (også kaldet Motivationstarif): Der er tilgået hver bruger en meddelelse, som giver et fingerpeg om, hvor god eller dårlig afkøling, der er i det enkelte hus.

De særligt udfordrede med meget dårlig afkøling opfordres til at kontakte en VVS.

På hjemmesiden er nærmere beskrevet en vejledende model for, hvordan gennemsnit beregnes.

Gode nytårs hilsener til alle

Bestyrelsen for Brøns Kraftvarmeværk

Danmark Dejligst BRF

Torsdag d. 9. januar 2025 holdt Referat Danmark Dejligst BRF af generalforsamling i Rejsby Klubhus og her kommer referatet i punktform.

1. Valg af ordstyrer – valgt Jan Nørgaard

2. Fremlæggelse af beretning og regnskab. (skal ifølge vedtægter ikke godkendes,)

2.1 ved formand Flemming Pedersen – fremlagt for de godt 25 fremmødte

2.2 regnskab v/ Kasserer Keld Stenger viste et overskud på kr. 93.068,04 for 2024, dertil lægges at der i 2024 er anskaffet et telt der er afskrevet med godt 40.000.

3. Indkomne forslag - INGEN!

4. Valghandling, Valg af bestyrelsesmedlemmer, Suppleanter og Revisorer

Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen bestå af 3-9 medlemmer.

På valg i ulige år er: Karin Lorenzen, Flemming Pedersen, Heidi Århus, Annelise

Thyssen (genopstillede ikke)

Forslag: Genvalg til Karin, Flemming, Heidi

Valgt fra Brøns: Denise Neper

Valg af suppleanter: Rikke Wollesen og Søren Ole Clausen

Revisorer: Niels Peter Brodersen og Preben Nissen – genvalgt

Bestyrelsen konstituerer sig ved det første bestyrelsesmøde, ultimo januar.

5. Evt.

Forslag om Softice

Ros til bestyrelsen

Navne der er indgået aftaler med for 2025: Out of Words, Soegaard, Zididada

Gentænke Ungescenen, og der laves aftale om scene med bedre lyd.

DkD sponsorarrangement 4. februar 2025kl 16.30 – 18.30 i Vodder idrætscenter –opfordring til at byde ind med forslag – ALLE SPONSORER ER VELKOMNE. Tilmelding til heidi.aarhus@stofanet.dk

Kristin har kontakt til ”kokken”… Der serverer en buffet for sponsorerne. Buffet sammensættes af de retter der også vil blive solgt på pladsen den 26.juli.

Ungescene – opfordring til at byde ind med forslag til musik 2025.

Tak til konferencier – unikt at have et lokalt talent til den rolle!

Tilbud fra Per om at spejderne bemander spejderområdet ja tak til det tilbud.

DKD afholdes i 2025 i Brøns d. 26.juli – og i Rejsby i 2026.

Julestjerner

Byens flotte julestjerner prydede igen Hovedvejen sidst på året og først her i det nye år. Som sædvanlig var det Søren Karstoft fra brdr. Karstoft og Christian Rasmussen, Højbjergsvej der sørgede for at montere dem. En stor tak skal lyde fra 12-mandsforeningen med ønsket om et godt nytår 2025.

Brøns, Vodder og Rejsby kirker

Gudstjenestetider:

GUDSTJENESTETIDER KAN OGSÅ SES PÅ: Sogn.dk

kirkernes hjemmeside, www.broensvodderkirker.dk og vores Facebookside: Brøns & Vodder KIRKER (den officielle side)

* Der er mulighed for at benytte kirkebilen. Kirkebilen kan bestilles hos Frifelt Taxi på tlf. nr.: 74 75 72 15

Kontaktoplysninger:

KIRKEKONTORET

Kordegn Ulla Nissen, Kirkevej 8, 6780 Skærbæk

Mail: uni@km.dk – Tlf.: 7475 2134

Træffetid: mandag og onsdag mellem kl. 10.30 og 13.00

BRØNS KIRKEGÅRD

Mail: broenskirke@gmail.com – Tlf.: 6119 1258

Træffetid: mandag - fredag mellem kl. 9.00 og 11.30

VODDER KIRKEGÅRD

Mail: kirken6780@gmail.com - Tlf.: 7475 2134

Træffetid: mandag - fredag mellem kl. 8.30 og 11.00

SOGNEPRÆST

Camilla Eilskov Friis, Tingvej 3, Brøns, 6780 Skærbæk

Mail: cef@km.dk – Tlf.: 7475 3114

Træffetid: tirsdag – fredag mellem kl. 9.00 og 14.00

Er du glad for Brydebladet?

Ønsker du at støtte trykning af bladet

modtages dit bidrag gerne til konto nr.: 9827 8850364460.

På forhånd – Tak! J

DATOER TIL AKTIVITETSKALENDER

Har du datoer på aktiviteter, så fremsend venligst til Brydebladet@hotmail.com, så det kan komme med i kalenderen. Tak J

Aktivitetskalenderen findes på bagsiden af hvert Brydeblad.

Aktivitetskalender

Ø Hver tirsdag er der fælles gåtur kl.10. mødested ved Brøns Kirke.

Februar

2. Kyndelmissegudstjeneste + Fællesspisning

6. Strik med mening - Brøns

11. Orienteringsmøde i Brøns + Herreværelset

12. Formiddagscafe – Konfirmandstuen i Brøns

18. Strik med mening – Brøns + Generalforsamling v. Brøns

Spejder gruppe – Spejderhytten på Holmvej – Kl. 18:30

19. Sangaften – Konfirmandstuen i Brøns – Kl. 19:00

24. Åbent klubhus – Klubhuset i Brøns – Kl. 19:00

26. Frokostcafe + Generalforsamling v. Brøns Idrætsforening

27. Generalforsamling v. Fiskeriforeningen for Brøns Å med tilløb

Marts

6. Strik med mening – Brøns + Torsdagstræf i Rejsby kl. 10:00

10. Åbent klubhus – Klubhuset i Brøns - kl. 19

11. Herreværelset – Konfirmandstuen i Brøns

12. Formiddagscafe – Konfirmandstuen i Brøns

18. Strik med mening – Brøns + Generalforsamling v. Brøns

Vandværk – Motel Rovli – Kl. 19:15

19. Fortælleraften – Konfirmandstuen i Brøns – Kl. 19:00

26. Frokostcafe + Åbent klubhus – Klubhuset i Brøns

April

3. Strik med mening - Brøns

9. Formiddagscafe – Konfirmandstuen i Brøns

15. Strik med mening – Brøns

23. Frokostcafe – Konfirmandstuen i Brøns

24. Torsdagstræf – Graverhuset i Rejsby – Kl. 10:00

Næste blad udkommer i Maj J

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.