Brydebladet er et lille lokalblad, og målet er at samle aktiviteter i ét blad, og dermed samle informationer fra de forskellige foreninger, virksomheder, private osv. Bladet bliver distribueret i et oplag af 340 stk., og udkommer også på facebooksiden ”BRØNS – gang i byen” og ”Det sker i Brøns”.
Alle er meget velkomne til at sende tekst, billeder og annoncer på følgende e-mail: brydebladet@hotmail.com.
Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn (Lokalrådet) Ønsker du at støtte trykning af bladet modtages dit bidrag gerne til kontonr.: 9827 8850364460.
Næste udgivelse: November 2024
DEADLINE fredag d. 27. september 2024
Fremtidige deadlines:
10. januar 2025 (udkommer til 1. februar)
28. marts 2025 (udkommer til 1. maj)
Følg med på facebook-siderne: ”BRØNS - Gang i Byen” ”Det sker i BRØNS”
Modtager du ikke bladet, så kontakt gerne Ulla Arnum
Brøns Rejsby Børnehave
Sommeren er over os, og vi glæder os over de faste traditioner, vi har med alle børn i småbørnsgruppen og børnehaven her på Højbjergsvej 12, i Brøns.
Den 3. maj afholdt vi Rynkebyløb, hvor alle børn løb runder med Rynke og Tønder Kommunes borgmester Jørgen P. Petersen til fordel for Børnelungefonden. Om eftermiddagen havde vi inviteret alle bedsteforældre på besøg og alle medbragte blomster og blomsterfrø til plantning rundt omkring på legepladsen. Tak for opbakningen –Det betyder utrolig meget for både børn og voksne i vores børnehave!
I småbørnsgruppen med de 0-3-årige har vi afholdt tur-uge, hvor vi har været på udflugt i institutionens bus til bl.a. en bondegård, den dejlige legeplads i Rejsby, i Rovli Skov og den nye legeplads i Frifelt.
I rød gruppe, som er de 3-4-årige, går vi ofte tur til sportspladsen og laver motorik på fodboldbanen. Vi har også gået tur på den nye Citatsti rundt om søen og leget på legepladsen. Vi har besøgt både kænguruer, får og geder på Ribelund. Vi er glade for nærmiljøet og tager ofte rundt på tur både i bussen, i ladcykler og på gåben. Vi har desuden besøgt Gads Maskinstation, hvor alle måtte prøve snittere, traktorer og mejetærskere.
Den 31. maj begyndte vores sommerfest i silende regnvejr med en tur i traktorbussen Landkrabben. Dagen var fuld af hyggelige aktiviteter med snobrød på bål, lege og vinduesmaling inden forældre og søskende kom om eftermiddagen. Vejret klarede op og vi holdt fest med masser af sjove aktiviteter på legepladsen og disco. Der var ponyridning, guldgravning, ansigtsmaling og trillebør-ringridning. En stor tak til forældre for hjælp med aktiviteter og for al den dejlige medbragte mad på ta’ selv bordet.
Blå gruppe, som er de 5-6-årige, har om onsdagen i foråret været på brobygningsforløb på Distriktsskolen i Skærbæk. Som afslutning på børnehavetiden holder vi traditionen tro overnatning i børnehaven og har to dage med udflugter og sjove aktiviteter. I år har gruppen besøgt Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg og fisket ved Mandø Ebbevej. De er klar til 0. klasse og vi sender dem trygt videre på deres færd!
En af sommerens dejlige traditioner er også Sankthansbålet, hvor vi brænder heksen af og synger midsommersang. Vi er vilde med traditioner og hvem ved, måske opstår der også nye traditioner i vores børnehave;)
Fællesspisning i Brøns
Da vi (Mie, Anna, Hanne og Pia) har valgt ikke at fortsætte med fællesspisning, så håber vi at der er nogle andre der har lyst til at overtage og fortsætte den tradition.
Tennisbanen i Brøns
**Book Tennisbanen Nu!**
Vi har gjort det nemt for dig at booke vores tennisbane online. Gå til https://bookingportal.com/tennisbane-broens for at reservere din tid.
**Pris:** 50 kr. pr. time
**Betaling:** Betal via MobilePay til 797932
Men vent, der er mere!
Du kan også blive medlem af vores tennisklub for kun 300 kr. pr. sæson og få gratis adgang til banen hele sæsonen.
Book din tid nu og overvej at blive medlem for endnu flere fordele!
Send en sms på 40360833 hvis du vil være medlem eller har spørgsmål.
STOR TAK!
Disse sponsorer har en sponsoraftale med Brøns ungdoms og Idrætsforening
Brøns Maskinforretning
Brøns Kro
Brøns Ingeniør Firma APS
Frifelt El A/S
Brdr. Karstoft I/S
Super Brugsen, Skærbæk
Malerrullen Louis Lund A/S - Toyota Ribe
Skærbæk Møbler og Tæpper
Bygma – Skærbæk
Henning Dransfeldt's V.V.S.
Indvielse af Citatstien
Tak for en fantastisk indvielse!
Vi vil gerne takke alle 45 deltagere, der var med til indvielsen af citatstien. Det var en fornøjelse at have jer alle med rundt, og vi håber, at I nød det lige så meget som vi gjorde.
Tak til alle der hjalp til med kaffe, øl og vand, kage, pølser og oprydning.
Tak til Alice Lauridsen for slikposerne til de yngre deltagere.
Man kan se detaljer og kort over stien på https://spor.dk/brons
Uddrag fra talen, som blev holdt ved indvielsen:
”Citatstien begynder ved krolfbanerne og langs den første del af stien vil I se skilte med inspirerende citater, som er årsagen til stiens navn. Et navn som vi har valgt at videreføre. Navnet Citatstien blev opfundet i forbindelse med den første Danmarks Dejligst Koncert, der blev afholdt i Brøns i 2018.
Fra Krolfbanen går stien omkranset af læbælte på begge sider ned forbi Tønder Forsynings reservoir, hvor man kan spadsere en tur rundt, og videre ned til Brøns Å. Stien følger åens naturlige sving gennem landskabet og slutter ved den lille skov, hvor Brøns Fiskeriforening har etableret shelterhytter, bålplads og toilet.
Dette projekt er blevet til gennem et stærkt samarbejde mellem private lodsejere og frivillige kræfter. Jeg vil gerne fremhæve den ekstraordinære hjælp fra Arne, Torben og Jeppe, som har ydet en uundværlig indsats. Uden jer ville dette projekt ikke have været muligt. En stor tak skal også lyde til de øvrige frivillige kræfter i byen, der har givet en hånd med, og til lodsejerne Hans Jørn, Morten og Tønder Forsyning.”
Brøns Kraftvarmeværk A.m.b.a.
Brøns Fjernvarme-nyt – August 2024
*Se nyheder og oplysninger på Vores HJEMMESIDE. www. broensfjernvarme.dk
Der har været afholdt Generalforsamling i Brøns Kraftvarmeværk a.m.b.a. tirsdag d. 25. juni 2024 på Brøns Kro kl. 19:30 med 20 deltagere.
Referat derfra og Beretningen i dens fulde ordlyd kan ses på hjemmesiden. Ligeledes den godkendte ”Årsrapport for regnskabsperioden 01-04-23 til 3103-2024”, som i hovedtræk viser en mindre ”overdækning” på 79 tus. kr. Budgettet blev også fremlagt med grundlaget for den ca. 10% stigning i både faste og variable udgifter. Budget taget til efterretning og det følger det udsendte takstblad.
De 3 personer, (Per Thelix + Svend Erik Degn Hansen + Kirsten Seidel), som var på valg til bestyrelsen, blev alle enstemmigt valgt for en ny 2-årig periode.
Thomas G. Hansen blev valgt som 1. suppleant, og Marianne L. Kristensen nyvalgt som 2. suppleant.
Der var indkommet et forslag om andre bestyrelsens sammensætning til et ulige antal bestyrelsesmedlemmer, men forslaget blev efter afstemning –ikke vedtaget.
Under evt. blev drøftet sagen/situationen med Brøns Fjernvarmes ansøgning om ”direkte linje” fra 3 vindmøller nordvest for Brøns, som bestyrelsen
gennem hele regnskabsåret har arbejdet intenst på at få realiseret. Efter afslag fra Energistyrelsen ligger sagen nu ved Energi-klage-nævnet, og endelig svar herfra er endnu ikke modtaget,
Afkølings-tarif (også kaldet Motivationstarif): Der er tilgået hver bruger en meddelelse, som giver et fingerpeg om, hvor god eller dårlig afkøling, der er i det enkelte hus.
De særligt udfordrede med meget dårlig afkøling opfordres til at kontakte en VVS.
På hjemmesiden er nærmere beskrevet en vejledende model for, hvordan gennemsnit beregnes.
Gode sommer-hilsener til alle
Bestyrelsen for Brøns Kraftvarmeværk
Sankt Hans i Brøns 23. juni 2023
Endnu engang blev der afholdt Sankt Hans fejring i parken i Brøns. Tusind tak til de frivillige som fik stablet arrangementet på benene. Aftenen bød på mad serveret af Alice Lauridsen, musik med ”Den skaldede trommeslager”, en fyldt tombola med en masse fine præmier og i år fik vi igen bål på søen!
Arrangementet var godt besøgt og der var som altid en hyggelige stemning blandt de besøgende i parken.
Overskuddet fra arrangementet gik til det nye foreningshus, som vi skal have bygget i Brøns!
KFUM Spejderne i Brøns
Brøns KFUM Spejderne gik i dvale for snart 2 år siden, i håbet om at der var nye kræfter som havde lyst til at tage over. Håbet lever stadigvæk, så hvis der er nogle som har mod på opgaven, så har til og med den 1. februar 2025 til at melde jer!
Brøns KFUM Spejder og Brøns Spejderhytte, har på et møde d. 20. juni besluttet, at Brøns spejdergruppe bliver opløst og stopper med sit virke.
Der bliver afholdt Generalforsamling Tirsdag D.18. februar 2025 kl. 18.00.
Her vil gruppen bliver opløst efter vedtægterne. Alle som er interesserede er velkomne til at deltage.
Brøns Spejderhytte, opsiger lejemålet af grunden og ifølge lejekontrakten, skal spejderhytten, og tilhørende bygninger nedbrydes, og grunden føres tilbage til skov.
Venlig hilsen Brøns KFUM Spejdere og Brøns Spejderhytte.
Ved spørgsmål, kan man kontakte Per Kristensen på Tlf. 51325478.
Herreværelset
Vi gentager succesen, efter det vi må kalde en overvældende tilslutning.
Vi takker for en kolossal opbakning til dette arrangement og vil fortsætte i efteråret 2024 og vinteren 2025.
Der blev afholdt 6 møder i HERREVÆRELSET, med deltagelse af i alt 46 mænd, og mellem 27 og 32 mænd i alle aldre hver gang.
Møderne bliver afholdt i konfirmandstuen Tingvej 3B i Brøns.
Tilmeldingsfristen er senest fredagen før kl. 12.00.
Vi starter møderne kl. 12.00 til 13.30, der vil være en egen betaling på kr. 40,00 pr mand (betaling via MobilePay er muligt).
Vi starter med en sang, og så får vi en bid brød, en øl eller vand, en sang og kaffe, og en masser af god snak med de andre fremmødte.
Vi har fastlagt følgende datoer:
Tirsdag 8. oktober 2024
Tirsdag 12. november 2024
Tirsdag 10. december 2024
Tirsdag 14. januar 2025
Tirsdag 11. februar 2025
Tirsdag 11. marts 2025
Det er muligt at tilmelde sig ved at kontakte en af følgende:
Danny Jensen, tlf. 23846828 - Vodder
Niels Chr. Pedersen, tlf. 42382324 - Kærmark
Peter T. Kraft, tlf. 42962530 - Galgevang
Finn Ryvang, tlf. 40193223 - Normsted
Brøns og Vodder sognes menighedsråd
Fredag den 16. august
17.45 – Åbningstale
18.00 – Grillaften – tag selv mad med, så har vi grillen varmet op – drikkevarer købes i teltet
19.00 – Levende Bordfodbold - hold med 5 personer (dog max 3 voksne pr hold) – ingen tilmelding forud
21.00 – Dyst ”Gæt det rigtige antal ” – se mere om dette i teltet
21.30 – Musik
22.00 – 23.00 – Happy Hour – kun på øl og vand
01.00 – Tak for i dag
Søndag den 18. august
09.30 – Gratis morgenmad til de morgenfriske
10.30 – Banko – ingen tilmelding forud, mød bare op
10.30 – ”Kun for børn” i klubhuset –pris 25 kr pr barn inkl popcorn + slush ice
12.00 – Fidusbanko – lodder købes i baren
12.30 – Fælles oprydning Tak for i år – vi ses i 2024
Lørdag den 17. august
10.00 – Børnebane – masser af forskellige aktiviteter for børn på plænen
10.00 – Cykelringridning
11.00 – Rundboldkamp – Ansigtsmaling til kl. 15.00
11.30 – Tombola
12.00 – Havetraktorringridning
13.00 – Lagkagekonkurrence – lagkager skal senest indleveres kl. 12.00 i baren
13.30 – Anderæs – ænder købes i baren 1 stk. 25 kr./ 5 stk. 100 kr. – først til mølle – gode præmier
14.30 – Fodboldkamp
19.00 – Teltfest – tema: Cowboyfest - kom gerne udklædt – lækker buffet serveres af Sørensens Fristelser - Bindende tilmelding til Julia tlf. 23 95 91 02 SENEST mandag d. 12. august og betaling til mobilepay tlf. 797932 ved tilmelding - pris 225 kr pr kuvert (pris uden mad 50 kr )
20.30 –21.00 – Kåring af årets Brøns’er
21.30 – Salg af dagens lagkager
22.00 – Musik og dans - Men with Manners
02.00 – Tak for i aften
Programmet er vejledende, og der tages højde for ændringer og eventuelle trykfejl.
Brøns og Vodder kirker
Gudstjenestetider:
August
Søndag den 4. august, 10. s. e. trin., Brøns, kl. 13.30, SANG-EFTERMIDDAG, Jørgen Jacevicz
Søndag den 11. august, 11. s. e. trin., Vodder, kl. 9.00, SANG-FORMIDDAG, Jørgen Jacevicz
Søndag den 18. august, 12. s. e. trin., Brøns, kl. 9.00, Andreas Lund Melchiorsen
Søndag den 25. august, 13. s. e. trin., Brøns, kl. 14.00, Camilla Eilskov Friis
September
Søndag den 1. september, 14. s. e. trin., Vodder, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 8. september, 15. s. e. trin., Brøns, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 15. september, 16. s. e. trin., Vodder, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 22. september, 17. s. e. trin., Brøns, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 29. september, 18. s. e. trin., Vodder, kl. 9.00, Andreas Lund Melchiorsen
Oktober
Søndag den 6. oktober, 19. s. e. trin., Brøns, kl. 9.00, Andreas Lund Melchiorsen
Søndag den 13. oktober, 20. s. e. trin., Vodder, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 20. oktober, 21. s. e. trin., Brøns, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
Søndag den 27. oktober, 22. s. e. trin., Vodder, kl. 10.30, Camilla Eilskov Friis
GUDSTJENESTETIDER KAN OGSÅ SES PÅ: Sogn.dk kirkernes hjemmeside, www.broensvodderkirker.dk og vores Facebookside: Brøns & Vodder KIRKER (den officielle side)
* Der er mulighed for at benytte kirkebilen. Kirkebilen kan bestilles hos Frifelt Taxi på tlf. nr.: 74 75 72 15
Kontaktoplysninger – Opdateret!
KIRKEKONTORET
Kordegn Ulla Nissen, Kirkevej 8, 6780 Skærbæk
Mail: uni@km.dk – Tlf.: 7475 2134
Træffetid: mandag og onsdag mellem kl. 10.30 og 13.00
BRØNS KIRKEGÅRD
Mail: broenskirke@gmail.com – Tlf.: 6119 1258
Træffetid: mandag - fredag mellem kl. 9.00 og 11.30
VODDER KIRKEGÅRD
Mail: kirken6780@gmail.com - Tlf.: 7475 2134
Træffetid: mandag - fredag mellem kl. 8.30 og 11.00