Peter Gade af Kristine Jaegersen Wilkens

Kristine Jægesen Wilkens

PETER GADE Vinderen har altid ret ...

LINDHARDT OG RINGHOF

Kristine Jægesen Wilkens Peter Gade Vinderen har altid ret ... © 2012 Kristine Jægesen Wilkens, Peter Gade & Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Forlagsredaktion: Elise H. Nørholm Omslag: Olga Bramsen med foto af Alexander Flemming Bogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandbook ISBN 978-87-11-39275-1 1. udgave, 1. oplag 2012

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

4

FORORD

Der hænger en fjerbold i min stue. Fra en snor i loftet svæver den over jorden. Det meste af tiden uden at bevæge sig, men indimellem flyver den frem og tilbage – når Alma og Nanna klasker til den med en badmintonketsjer. Det synes de er sjovt, og det er derfor, jeg har hængt den op. Men jeg føler mig ikke overbevist om, at den skal hænge der.

Jeg ved ikke, om jeg har lyst til, at Alma og Nanna skal tæt på den fjerbold. Den fjerbold, som rummer så store modsætninger for mig.

Umiddelbar glæde og leg er det allerførste, jeg tænker, når jeg ser den. Jeg forbinder den også med tryghed og med lidenskab, men også med smerte.

Siden jeg var barn, har mit fokus været på den fjerbold. Jeg har holdt den imellem mine fingre, mens min fine barnehånd er vokset til en stærk, senet hånd. Mens jeg har udviklet mig fra at være dreng til ung mand og far. Gennem den fjerbold har jeg set livet – mit eget og andres. Det har føltes trygt, men på mange måder også begrænsende.

Jeg er meget andet end badmintonspilleren Peter Gade, og dette andet skal nu have plads. Det er blevet tid til at ændre mit fokus, se andre steder hen.

Det har jeg for så vidt altid gjort – set og erfaret. Sådan er mit sind indrettet, sådan fungerer jeg. Min barndom og mine mange år på badmintonbanen har udstyret mig med et veludviklet sanseapparat, og de seneste mere end 15 år har jeg arbejdet med også at forstå – og særligt forstå mig selv. Jeg er gået på opdagelse i rum, som føltes utrygge at bevæge sig ind i, men samtidig dragende. Denne bog har vist sig at være en naturlig del af dén proces. Nu inviterer jeg dig som læser indenfor. Det sidste har været grænseoverskridende. Det føles sårbart at lægge sit liv frem, men først og fremmest føles det rigtigt, 5

og når jeg har den følelse, ved jeg med mig selv, at jeg skal fortsætte, uanset hvor svært det er.

Tidspunktet er det rette. Jeg er klar. I det seneste år har jeg dag for dag taget et skridt væk fra den verden af vindere, hvor jeg ikke har følt, at der var plads til at vakle i troen og til at tvivle. Denne gradvise løsrivelse fra badmintonbanens firkantede liv har betydet, at jeg er blevet klar til at fortælle om det, der er mig – på godt og ondt. Jeg vil fortælle om de nuancer, jeg rummer. De får sjældent plads i et flygtigt mediebillede, men det er også først nu, jeg mærker en frihed til at åbne op, fordi jeg ikke længere føler mig låst af den sandhed, jeg har kæmpet imod – at vinderen altid har ret. Nu går jeg et nyt liv i møde.

Jeg er nysgerrig, jeg glæder mig – og jeg er usikker, men jeg kan se frem til en hverdag uden facit.

Sådan er det også med denne bog. Den rummer heller intet facit.

Den rummer min historie, fortalt lige nu, og hvor den ender, ved jeg ikke.

Der hænger en fjerbold i min stue. Fra en snor i loftet svæver den over jorden. Den har fyldt alt i mit liv. Det gør den ikke mere, men den vil altid være der.

Peter Gade, august 2012

6

Som altid formår han imidlertid at kæmpe sig tilbage, når han har haft et dyk på banen. For 10. gang vinder Peter Copenhagen Masters mellem jul og nytår, og han når finalen i årets afsluttende Super Seriefinaler, som godt nok først spilles i begyndelsen af 2011. Men det er først i slutningen af april, at Peter endelig bliver fri for smerter i ryggen og finder sit vanlige høje niveau. I India Open er han uhyre tæt på at ryge ud i 1. runde, da han vinder 13-21, 22-20, 21-8 over japaneren Kazushi Yamada – og derefter vender det. Først efter finalen må Peter lægge sit våben ned i tasken. Han taber, men efter at have givet verdensetteren Lee Chong Wei god modstand over tre sæt. Finalen i Indien spilles 1. maj. Den dag den 12 måneder lange OL-kvalifikation til legene i London skydes i gang, og samme dag Camilla overtager den lejlighed i Virum, som bliver hendes nye – og Nanna og Almas andet – hjem. Midlertidigt, håber Peter og Camilla begge, da de fortæller Nanna, at ‘mor og far skal flytte fra hinanden’.

I foråret 2011 fortsætter Peter det fremragende spil, og da han i august rejser til London for at spille VM, kan han se tilbage på en periode, hvor kun Lin Dan og Lee Chong Wei har formået at stoppe ham.

Verdensmesterskabet skal spilles i Wembley Arena. En legendarisk arena, der hørte til en af verdens største indendørshaller, da den blev indviet i 1930’erne under navnet Empire Pool, fordi arenaen husede en swimmingpool, hvor svømmekonkurrencerne blandt andet blev afholdt, da London i 1948 var OL-vært. Indtil 1993 blev All England spillet her, før de traditionsrige mesterskaber flyttede til Birmingham.

Peter er glad for, at han endelig får lov til at spille i Wembley Arena, men hans egen historie optager ham mere op til VM. VM i London er Peters sidste i karrieren. Dette VM er hans sidste chance for at vinde det verdensmesterskab, han altid har jagtet, og som alle troede, han en dag ville sikre sig – også hans forældre, da de efter Peters guldmedalje ved U-VM i double i 1994 i deres lykønskningskort havde skrevet: »Du ønskes rigtig hjertelig tillykke med din første VM-titel.« Målet er en medalje, fortæller Peter endnu en gang til medierne, men heller ikke denne gang lægger han skjul på, at det blot er det acceptable mål. Med tre bronzemedaljer og en medalje af sølv er guld157

medaljen naturligvis den medalje, han jagter, siger han, inden VMturneringen indledes.

Det gør den for Peters vedkommende 9. august 2011, men det er først to dage efter, i 3. runde mod Simon Santoso, at VM sådan rigtig går i gang for den 3.-seedede dansker. Kampene mod Rajiv Ouseph og Stanislav Pukhov i henholdsvis 1. og 2. runde er ikke specielt udfordrende. Men indoneseren Simon Santoso, der er seedet 13, tvinger Peter ud i tre sæt, og det gør Tien Minh Nguyen også fredag aften.

VM-kvartfinalen mod vietnameseren, som Peter aldrig har tabt til, bliver et sandt drama. Tien Minh Nguyen blomstrer som aldrig før og spiller både varieret og klogt – på intet tidspunkt vælger han de nemme løsninger. Vietnameserens niveau overrasker Peter en smule, og han får en lang og hård aften i Wembley Arena.

Tien Minh Nguyen vinder 1. sæt 21-17, og i 2. sæt har Peter svært ved at trænge igennem vietnameserens defensiv, men han fighter og får skabt et hul og bragt sig foran 19-15, inden Tien Minh Nguyen skaber ny intensitet ved at udligne til 19-19. Tættere på kommer vietnameseren imidlertid ikke. Peter lukker ned for 2. sæt, og selv om kvartfinalen på papiret nu er fuldstændig lige igen, ved Peter fra deres to hidtidige opgør over tre sæt, at det er ham, der plejer at have overskuddet til at score point i det afgørende sæt, og ikke den 28-årige vietnameser. Det holder også stik denne gang. Peter dominerer 3. sæt, som han vinder 21-13. Efter 1 time og 22 minutter synker Peter i knæ og tager sig til hovedet. Han har sikret sig endnu en VM-medalje – 12 år efter at han vandt den første i Brøndby Hallen.

Nu venter drømmemålet. En VM-semifinale mod den trefoldige verdensmester og forsvarende olympiske mester, Lin Dan, der fører 14-3 i indbyrdes opgør over Peter. Alligevel glæder Peter sig til mødet.

Mod Lin Dan har Peter alt at vinde og intet at tabe. Så får glæden lov til at besejre frygten for at tabe. Det er så få gange, Peter går ind til en kamp med netop dén følelse.

Peter har ikke slået Lin Dan siden Swiss Open i marts 2010, men det er kun to måneder siden, han tog et sæt fra den mand, som mange kalder for alle tiders bedste badmintonspiller. Peter er enig i den vurdering. Da han spillede OL-kvartfinale mod kineseren i 2008, tænkte han undervejs, at Lin Dan var den bedste spiller, han nogensinde 158

havde mødt, og den tanke står ved magt, når Peter i dag skal beskrive det kinesiske fænomen. »I den kamp i Beijing spillede jeg helt vildt godt i 2. sæt, men Lin Dan var uhyggelig god. Jeg troede, han ville stoppe efter OL, fordi det pres, han var under op til OL på hans hjemmebane, var umenneskeligt. Men pres er tydeligvis også benzin for Lin Dan, og siden OL i Beijing har han været god til at passe på sig selv. Han har været god til at prioritere turneringer, hvilket har betydet, at han har været i stand til at toppe på de rigtige tidspunkter, og han holder sig hele tiden fri for skader. Jeg synes, det er smukt, når Lin Dan spiller. Jeg er fascineret af hans spil, ligesom jeg er fascineret af måden, Taufik slår til bolden på. De besidder begge et fuldstændig inderligt badmintontalent, og jeg har i de seneste år lært meget af Lin Dan og den måde, han slår på. Hans føling er unik, og uanset hvor mange gange man har mødt ham, står man stadig og rykker i benene, fordi man ikke ved, hvor bolden kommer. Han har været i stand til at udvikle sit spil fra dengang, han kom frem, og til i dag, hvor man skal være mere og mere komplet og varieret i alle elementer af spillet, og det har jeg ekstremt stor respekt for. Hans evne til at tilpasse sig det sted, han spiller – hallen, vinden, boldene – er ekstraordinær, og så mestrer han at spille bedre og bedre, som turneringen skrider frem. Han kan sagtens smide et sæt i begyndelsen af en turnering, men det er meget få kampe, han taber. Det gælder også for Lee Chong Wei, ligesom det gjaldt for mig, da jeg var nr. 1 i verden. Der er mange spillere, der har været med helt fremme som eksempelvis Chen Hong og Dong Jiong, men de har slet ikke været i stand til at holde samme høje niveau over så lang en periode,« siger han. »Jeg har altid syntes, det var fedt at møde Lin Dan, fordi han har været så dominerende. Det har Lee Chong Wei også været, men de dominerer på hver deres forskellige måde. Mens Lee Chong Wei ofte er som et driftsikkert lokomotiv, der buldrer derudad i et vanvittigt højt tempo, rummer Lin Dan ved siden af sin sikkerhed også en usikkerhed og en sårbarhed. Det kan jeg fornemme, når vi står nede i tunnelen, inden vi går på banen, men også under kampene. På det område kan jeg genkende mig selv i ham, men Lin Dan har nok været mindre usikker end mig, og han har også været bedre til at bruge 159

usikkerheden. Han har masser af perioder i en kamp, hvor han bliver usikker og laver fejl, og hvor man som modstander føler, man kan presse ham, men hans force er, at han slår til, når man netop tror, man kan være med. Og Lin Dan bliver aldrig træt. Aldrig nogensinde har jeg set ham blive træt, og det gør det svært at spille imod ham, fordi det handler om at blive ved med at tro på, at man selv kan blive ved.

Man ved, det er rigtig svært at tage de sidste bolde imod ham, men jeg har altid følt mig godt tilpas, når jeg i slutningen af et sæt eller af en kamp har spillet tæt mod Lin Dan, og jeg har vundet mange tætte sæt mod ham,« fortæller Peter.

Sådan vil det også blive denne gang i mødet mellem Peter og Lin Dan. Peter er taknemmelig for, at VM-semifinalen først er placeret sent i lørdagens program. Med to kampe over tre sæt de to seneste dage møder han frem til opgøret mod Lin Dan med flere kampminutter i benene end den 27-årige kineser, der ikke har afgivet et eneste sæt på sin vej til semifinalen. Peter kan bruge hvert et minut til at komme sig. Han er ofte lang tid om at falde i søvn, når han har spillet, og ikke mindst efter så lange kampe med så meget intensitet og drama. »Ta’ da med mig hjem! Jeg vil sgu gerne have, du bliver – jeg kan godt bruge noget selskab,« siger Peter, da han efter kvartfinalen mødes med Lauge og får et knus af sin gode ven.

Lauge er til VM som landstræner for Irland og har hele ugen hængt ud med Peter og Nuller, men da Nuller tidligere på dagen blev slået ud af VM og rejste hjem, er der blevet en ledig seng på dobbeltværelset.

Alt, hvad Peter gør under et mesterskab, er timet og tilrettelagt, så han kan være klar til den næste kamp. Hvert eneste måltid, hver eneste gåtur, hver eneste lur, hver eneste træning er lagt an på den kamp, der venter. Én gang om dagen taler han i telefon med sine døtre derhjemme, men ellers er der fuld fokus på næste opgave. Det er dét, han er god til, men det er også krævende, ikke mindst mentalt. Peter er sårbar i de situationer og nyder derfor at have selskab af et menneske, han stoler på. Han har behov for at hygge sig og have det sjovt, og det har han sammen med Lauge.

Selvfølgelig vil Lauge gerne hjælpe, alligevel har han sin tvivl.

160

»Jeg vidste ikke, om jeg turde gøre det, fordi jeg ved, hvor perfektionistisk Gade er. Jeg har en tendens til at snorke om natten, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange Gade har kastet sin pude i hovedet på mig for at få ro, da vi boede sammen som spillere, og selv om jeg har tabt mig meget siden dengang, kan jeg stadig godt snøvle lidt. Jeg skulle bare ikke være skyld i, at Gade ikke fik søvn nok den nat. Tro mig, det ville aldrig være blevet en undskyldning for ham, men det gjorde mig alligevel nervøs, og jeg lukkede næsten ikke et øje natten mellem fredag og lørdag,« fortæller Lauge i dag.

Den fredag aften efter det udmarvende opgør mod Tien Minh Nguyen er Lauge med, da Peter får behandling, og det er ham, der strækker Peters tæer ud, da de går i krampe. Lauge er der også, da Peter af hensyn til sit knæ – som ikke har det godt med at blive tæsket igennem i en kamp og så bare blive stoppet brat – fuldstændig smadret begiver sig ud på en stille løbetur op og ned ad bakkerne i bydelen Ealing i det vestlige London. Tæt på det område, hvor de voldelige gadekampe i disse dage hærger byen og sender flere end 16.000 betjente på gaden for at sikre ro i den britiske hovedstad. Her har Peter og Nuller som de eneste danske spillere været indlogeret, fordi Peter ikke var tilfreds med det hotel, som de sammen med resten af holdet oprindeligt var indlogeret på blot fem minutter fra Wembley Arena. Flytningen har betydet, at Peter det meste af ugen har brugt en halv times tid i en lokal bus for at komme fra hotellet og ud til stadion, når han ikke har været heldig at få et lift med en af de turneringsofficials, som bor samme sted. Men det har Peter det fint med. Han nyder at sidde der med sin ketsjerbag på skødet blandt kvarterets mange indere og pakistanere og uden folk, han kender, og Peter kommer kun tæt på urolighederne én gang, da han en aften leder efter en restaurant og møder brandbiler og politi i gaden.

Peter er mærket af fredagens semifinale, men alligevel vender energien tilbage, da han lørdag aften træder ind i Wembley Arena ad den dør, arrangørerne har fået lavet som en tro kopi af 10 Downing Street.

I de næste fem kvarter lykkes det ham at leve op til den dogmeregel, som han aftenen forinden har sat op for sig selv: Han skal nyde semifinalen mod Lin Dan. Peter får en forrygende start og bringer sig i front 6-1. Lin Dan ud161

ligner til 6-6, men Peter er den første på 11 – med Lin Dan lige i hælene.

Den danske veteran spiller fantastisk, er skarp på nettet og udfordrer Lin Dan med sine dropslag. Ved 20-19 får Peter sætbold, men formår ikke at udnytte chancen.

Ved 20-20 bliver Peter snydt af en af Lin Dans frygtede svipserver og kommer på bagbenene fra starten af duellen, som Lin Dan afslutter med et smash. Så har kineseren en sætbold, men kampen viser, at dette fænomen også bare er et menneske, der kan lave fejl. Presset af Peter sender Lin Dan sin sætbold ud over sidelinjen til stillingen 21-21.

Peter går stille rundt på sin banehalvdel og beder dommeren om lov til at tage en tår vand for at få en af den slags pauser, som det kræver rutine og mentalt overskud at bede om. Opholdet i spillet giver for en kort stund ny luft til de hårdt prøvede lunger, men risikoen for at få en advarsel for at trække tiden ud, er hele tiden til stede. Den løber Peter gerne denne aften. Han tager sig god tid. Drikker et par slurke vand, drypper væske på sit greb og finder det helt rigtige sted at stå på banen, da han skal serve. Sparker skoen et par gange ned i gulvet, så det hviner.

Lin Dan er skarp på nettet og så skarp, at hans følte bold snitter netkanten, da den falder ned mod Peters banehalvdel. Peter får samlet op, men opsamlingen er uden kraft, og Lin Dan kan uden problemer afgøre bolden med et smash uden for Peters rækkevidde. Og med en vinders overlegenhed rækker kineseren armen op som undskyld for, at han ramte netkanten – og fik serveret en ny sætbold.

Men endnu en gang går Peter til angreb ved nettet, og til sidst bukker Lin Dan under og skyder bolden i nettet: 22-22.

Lin Dan er presset, og Peter kan mærke det. Nu gælder det om at holde fast. Bevare det hårde tryk på favoritten, og det lykkes. Peter dykker dybt i sine opsamlinger, men bevarer balancen og tvinger endnu en gang Lin Dan til at skyde fjerbolden i nettet. Peter har sin anden sætbold, og da det rette tidspunkt viser dig, sætter han angrebet ind, og det afgørende smash ned i Lin Dans baghånd bliver afgørelsen på 1. sæt. Peter knytter næven og vender blikket fast ud mod tilskuerne og Lauge, som han ved er på plads.

De danske tilskuere i den engelske arena skriger »Peter Gade«, da 162

Lars Uhre kommer ind på banen, og mens Peter skifter T-shirt og tørrer sveden af ansigtet, bygger landstræneren sin sidste tilbageværende spiller i VM-turneringen op til 2. sæt. »Godt! Du bliver bare ved.« Lars Uhre siger, at Peter skal blive ved med at bruge Lin Dans ‘around-the-head-hjørne’ – det sted, hvor kineseren modtager fjerbolden i sin baghånd, men trækker ud og tager den i sin forhånd. »Der er han ikke så tryg,« siger Lars Uhre. »Vi starter forfra her igen og spiller først til fem. Det er kun dét, vi fokuserer på – kom så,« lyder de sidste dessiner fra Lars Uhre, inden han klapper Peter let på ryggen og går ud af banen.

Men Peter er ikke den, der når først til fem, og han er heller ikke den, der når først til 10, og da han efter pausen går ind til sidste etape af 2. sæt bagud 5-11 og hurtigt mærker, at han ikke er i stand til at lukke hullet op til Lin Dan, smider han sættet. Det falder ham ikke let at holde op med at spille – lade bolde, han kan nå, falde tungt ned på banen, bevæge sig langsommere og spare på de kræfter, som han er klar over, bliver den afgørende faktor i det sidste sæt. Men han er nødt til at gøre det. Alt andet vil være dumt. »Du har masser af kræfter,« siger Lars Uhre, da han kommer på banen efter Lin Dans sætsejr på 21-7 og giver de sidste taktiske råd til Peter.

Tempoet er højt fra begyndelsen af 3. sæt. Begge spillere ved, hvor vigtigt det er at få en god start. Sætte sig på opgøret. Peter bringer sig foran 1-0 og 2-0, inden Lin Dan kommer på 2-2 og bringer sig foran 3-2. De to spillere følges ad helt tæt til 5-5, som er stillingen, da Lin Dan bliver den første spiller, der får et forspring på mere end et enkelt point. Et par sjældne fejl leveret af Peter er med til at sende Lin Dan foran 9-5, og kineseren er foran 11-7 ved pausen. »Så må du holde nogle længere pauser,« lyder opfordringen fra Lars Uhre.

Langsomt æder Peter sig ind på Lin Dan. 11-7 bliver til 11-8 og 11-9, inden Lin Dan trækker fra igen og bringer sig i front 14-11.

Lauge har forladt sin plads og er gået ned for at stå tæt på banen, så Peter tydeligt kan høre sin gode vens tilråb.

14-11 bliver til 14-12, 14-13 og 14-14. Nok er Peter badmintonsportens 163

veteran, men der er ikke meget veteranbadminton over hans spil. Et smash uden for Lin Dans rækkevidde bringer Peter foran 15-14. »Der findes ikke ord for den præstation,« hører seerne hjemme i Danmark Christian Boier sige i rollen som TV 2 SPORTs kommentator.

Lin Dan udligner med et smash til 15-15 og bringer sig i front 16-15, da Peter ikke lykkes med sin netruller. »Vis ham, at det er dig, der bestemmer,« råber Lars Uhre ind til Peter.

Peter slår et kryds ud over sidelinjen og kommer bagud 15-17. »Det er din den her,« råber Lars Uhre, men 15-17 bliver til 15-18, og efter næste duel lander Peter nede på gulvet, da han som en klon af 17-årige Boris Becker på Wimbledons græs anno 1985 i vandret positur har kastet sig efter en bold. Forgæves. Peter er bagud 15-19, og da han kort efter sender en bold i nettet, får kineseren fem matchbolde.

Lin Dan bygger duellen perfekt op og sikrer sig reelt sejren, da han lægger en kort bold over nettet. Peter får samlet op, men som en målmand, der med arme og ben i alle retninger får pareret et straffespark, er den imponerende redning en ringe trøst, når den endnu levende bold springer tilbage til skytten, som let kan sende bolden ind i mål, fordi den sidste bastion er faldet – ude af balance og ude af stand til at yde mere modstand. Lin Dan smækker uden at tøve Peters sidste opsamling ned midt i banen, og i det øjeblik besegler Lin Dan Peters VM-skæbne.

Peter vil aldrig opleve at blive verdensmester, men det er ikke denne følelse, der præger ham efter nederlaget. Selvfølgelig er han ærgerlig, ærgerlig over, at han ikke magtede at spille de sidste bolde fra 15-15 lidt anderledes, men Peter er først og fremmest stolt. »Jeg er glad for, at jeg trods en hård kamp i går er i stand til at gå ind og spille badminton, som er min måde at spille badminton på, og så gøre det mod Lin Dan i en VM-semifinale – det er jeg helt vildt stolt over,« siger Peter til TV 2 SPORT. »Det var en tæt kamp,« siger Lin Dan i dag om VM-semifinalen i 2011.

I 10 år har den kinesiske verdensstjerne og Peter spillet kampe mod 164

hinanden, og Lin Dan har ikke rigtig lyst til at udpege én kamp, som står stærkest i hans erindring. »Man kan ikke bedømme en spiller – eller to spillere, som spiller mod hinanden – ud fra én kamp, men derimod ud fra alle de år, de har spillet mod hinanden. For mig vil hver en kamp hvert år mod Gade, ja, selv livet undervejs i den enkelte kamp, stå som noget uforglemmeligt i resten af mit liv,« siger Lin Dan, der nærer den dybeste respekt for sin syv år ældre danske modstander. »Jeg kender ikke andre spillere, der har spillet, til de var 35-36 år, og Gade har altid imponeret mig med sin høje professionalisme. Gade er det, jeg vil betegne som en ægte badmintonspiller – han forsøger at gøre sit bedste i hver eneste kamp, og uanset hvordan resultatet er blevet i den seneste kamp, gør han sit ypperste for at vinde den næste. Den indstilling har haft stor indflydelse på mig. Selv om jeg har vundet flere mesterskaber, kan jeg indimellem blive træt af det her badmintonliv, og så prøver jeg at tænke på Gade på grund af den vedholdenhed, han trods sin alder besidder. Det er det, der gør, at jeg beundrer ham så meget,« siger Lin Dan, som vil savne Peter i sporten. »Selvfølgelig! Jeg tror, han har påvirket rigtig mange unge mennesker og mange badmintonelskere i Danmark – men han er så stor en international spiller, at han også har påvirket mange mennesker rundt om i verden, hans bidrag har været enormt. Når en stor spiller som ham vælger at trække sig tilbage, vil det ikke kun være et stort tab for Danmark, det er det også for badmintonsporten på verdensplan. Det er imidlertid noget, alle spillere en dag står over for – det gør jeg også selv. Alligevel er jeg sikker på, at mange mennesker vil savne ham.« Der er stille i taxaen, da Peter og Lauge på den anden side af midnat forlader Wembley Arena efter semifinalen. Men Lauge tænker, at det er en helt anden stilhed end den, der førhen kunne ligge som en tyk dyne over deres fælles værelse, når Peter efter et nederlag tog sine høretelefoner på hovedet og bevægede sig ind i sin egen verden. »Jeg har aldrig set noget lignende – det var en vanvittig præstation, du leverede derinde,« siger Lauge.

Tilbage på hotellet ringer Peter til Jens.

165

»Hva’ så,« siger Jens, hvorefter han som sædvanlig spørger: »Hvordan ser verden ud?« »Jeg er okay, Jens,« siger Peter. »Det hele var der, jeg havde Lauge her.« »Da jeg hørte Gade sige det, blev jeg ... det har været så vigtigt for mig. Det har været det, jeg gerne ville,« siger Lauge i dag, og da han siger det, begynder han at græde. »Sådan er jeg. Hvis jeg havde været det igennem, som Gade var igennem på hjemmefronten op til VM, ville jeg stå og græde nede ved banen og gå hjem, eller smadre det hele og gå hjem. Men Gade var i stand til at køre videre og levere det ene fantastiske resultat efter det andet. Jeg var glad for, at han nåede dertil, hvor han følte, han havde givet alt, hvad han kunne, men for mig er det også vigtigt, at han har det godt som menneske. Jeg kan mærke, at Gade i dag er meget mere afslappet i forhold til mange ting. De kampe, han har taget i sit liv, var uden tvivl ikke en del af den perfekte verden, Gade engang så sig selv i, men han ser mulighederne. På den måde er han også blevet et meget mere åbent menneske. Jeg kan mærke, han sætter pris på det, jeg byder ind med, og det er han blevet bedre til at vise,« fortæller Lauge.

Lørdag aften finder Peter og Lauge en god indisk restaurant i bydelen Soho og overvejer at gå videre i byen, men de er begge drænede for energi, og da de konstaterer, at de to sølle øl, som de har fået til maden, kun efterlader dem endnu mere udmattede, vender de snuderne hjemad til hotellet.

Om søndagen kører Peter ud til Wembley Arena for sidste gang i turneringen. Han skal have overrakt sin VM-medalje efter finalen mellem Lin Dan og Lee Chong Wei og beslutter sig for at se finalen.

Normalt gider han ikke sætte sig ned og se en kamp, når han selv er blevet slået ud af en turnering. Dels er han ofte for træt, dels har han efter et nederlag for mange oprørte følelser i kroppen til at nyde en kamp mellem andre spillere. Men denne dag passer det med, at han alligevel er i hallen, og selv om boldene fra 15-15 i semifinalen mod Lin Dan dagen før ligger i baghovedet på Peter, er han overraskende meget i balance, da han sætter sig alene på en af tilskuerpladserne.

Og som finalen skrider frem, falder tingene stille og roligt på plads i Peters hoved.

166

Det er badminton på sublimt niveau, Lin Dan og Lee Chong Wei præsterer i en gyser af en VM-finale. Lin Dan vinder efter 82 minutter sin fjerde VM-titel, da han med cifrene 20-22, 21-14, 23-21 besejrer Lee Chong Wei, som i slutfasen misbruger to matchbolde. Og mens verdens to førende badmintonskikkelser rivaliserer om herredømmet, bliver det klart for Peter, hvad han har præsteret. »Jeg var utrolig afklaret, da jeg fulgte finalen. Det gjorde noget ved mig at se verdens to bedste spillere præstere det ypperste inden for badminton og vide, at jeg havde været i stand til at true den spiller, der endte med at blive verdensmester – det gjorde mig stolt og fik mig til at tænke: ‘Det er sgu meget godt, det her.’ For første gang kunne jeg overbevise mig selv om, at jeg kunne være stolt, selv om jeg ikke havde vundet. Jeg hvilede i mig selv med den præstation, jeg havde lavet. Så meget skal der åbenbart til, før mit selvbillede falder på plads i nuet efter et nederlag,« siger Peter.

‘Hvis jeg bare tilnærmelsesvis kan sidde tilbage med den følelse efter OL, vil jeg være glad,’ tænker Peter, da han ser VM-finalen i Wembley Arena.

Kan han ikke det, vil han forsøge at gå tilbage til denne VM-finaledag i august 2011 og genfinde den stolthed, han mærkede, mens han sad på tilskuerpladserne, så han kan sige farvel til en epoke af sit liv med dén følelse i kroppen. Men om det også er muligt i praksis, ved han endnu ikke.

167

Fakta om Peter Gade

1976: Født 14. december 1989: U12 dansk mester, single og double 1990: Peter skifter fra Gug Badmintonklub til Højbjerg Badminton Klub 1991 U14 dansk mester, double 1993 U16 dansk mester, single og double 1994 U18 dansk mester, single Junior-verdensmester, double Jysk mester for seniorer, med sine 17 år bliver Peter den yngste jyske mester i herresingle i historien 1995 U18 dansk mester, single og double Guld ved junior-EM, single og double Deltager i sit første senior-VM, Schweiz Vinder af Scottish Open Skifter fra Højbjerg Badminton Klub til Kastrup-Magleby Badminton­klub

267

1996 Udtages som reserve til sin første Thomas Cup i Hong Kong 1997 Vinder af German Open, Taiwan Open, Hong Kong Open Finalist i Malaysia Open, US Open, Denmark Open Nr. 1 i verden for første gang – bortset fra få uger undervejs bevarer han den placering i tre år 1998 Vinder af Japan Open, Swiss Open, Denmark Open, Malaysia Open Finalist i Singapore Open, Copenhagen Masters EM-guld, individuelt, i Bulgarien Er med til at vinde bronze ved Thomas Cup i Hong Kong. Peter går gennem turneringen som ubesejret Dansk mester, hold – med Kastrup-Magleby Badmintonklub 1999 Vinder af All England Vinder af Ipoh Masters, Copenhagen Masters, Japan Open Vinder af IBF* Grand Prix-finalerne VM-bronze, i Brøndby Er med til at vinde sølv ved Sudirman Cup Kåres til verdens bedste badmintonspiller Skifter fra Kastrup-Magleby Badmintonklub til Gentofte 2000 Vinder af Korea Open, Danish Open, Taiwan Open, Copenhagen Masters EM-guld, individuelt, i Skotland Nr. 4 ved OL i Sydney.

Er med til at vinde bronze ved Thomas Cup, i Malaysia. Peter går gennem turneringen som ubesejret Dansk mester, individuelt 2001 Vinder af Korea Open, Copenhagen Masters VM-sølv, i Sevilla Dansk mester, individuelt 268

2002 Comeback ved US Open efter et års skadespause. Peter vinder turne­ringen i Californien Vinder af Copenhagen Masters Dansk mester, individuelt 2003 Er med til at vinde bronze ved Surdiman Cup, i Holland Dansk mester, individuelt 2004 EM-guld, individuelt, i Schweiz Vinder af Copenhagen Masters Finalist i All England ¼-finalen ved OL i Athen Er med til at vinde sølv ved Thomas Cup, i Indonesien 2005 Vinder af Korea Open, Copenhagen Masters Finalist i Swiss Open VM-bronze, i Los Angeles Er med til at vinde bronze ved Sudirman Cup, i Kina Peter skifter til Team Århus Dansk mester, individuelt 2006 Vinder af Singapore Open, Copenhagen Masters Finalist i China Masters EM-guld, individuelt, i Holland Er med til at vinde sølv ved Thomas Cup, i Japan Nr. 1 i verden for første gang siden 2001 Dansk mester, individuelt 2007 Vinder af Malaysia Open, Copenhagen Masters Dansk mester, individuelt

269

2008 Vinder af Denmark Open, French Open, Copenhagen Masters ¼-finalen ved OL i Beijing Finalist ved BWF* Super Serie-finalerne Skifter til Team Skælskør-Slagelse 2009 Vinder af Korea Open Finalist i Hong Kong Open Dansk mester, individuel Dansk mester, hold – med Team Skælskør-Slagelse 2010 EM-guld, individuelt, i England, den femte EM-titel er rekord Dansk mester, individuelt – 9. titel, som er en tangering af Morten Frosts rekord Vinder sin 10. Copenhagen Masters-titel VM-bronze, i Paris Finalist i Korea Open 2011 Dansk mester, individuelt – 10. titel er rekord Finalist i Indonesian Open, India Open, Copenhagen Masters og Super Serie-finalerne (sidstnævnte er 2010-turneringen, men den spilles i januar 2011) Er med til at vinde sølv ved Sudirman Cup VM-bronze, i London Stopper i Team Skælskør-Slagelse for at koncentrere sig om OL i 2012 2012 Er med til at vinde bronze ved Thomas Cup, i Kina ¼-finalen ved OL i London * International Badminton Federation (IBF) blev i 1934 grundlagt med ni medlemslande, herunder Danmark, og i september 2006 blev det vedtaget at ændre navnet til Badminton World Federation (BWF).

270

16

90 mm

3

26 mm

155 mm

Peter Gade har levet hele sit liv som elitesportsmand.

Uendelige træningstimer og ugentlige rejser ud i verden har haft ét eneste mål: At præstere det ypperste og blive en vinder. For i eliteidræt har vinderen altid ret, og kun sejre kan retfærdiggøre de afsavn, som det

Danmarks bedste badmintonspiller gennem 15 år fortæller om sine mange kampe med sig selv og andre – på og uden for banen. Det er historien om et menneske Foto: Jakob Carlsen

med en ukuelig vilje og en insisterende, men samtidig skrøbelig tro på sig selv. Et menneske, der har kæmpet

Kristine Jægesen Wilkens (f. 1975) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (2000). Tidligere

for at finde sig selv og sit ståsted i en sort/hvid verden.

Ved OL i London optrådte Peter Gade for sidste gang på

ansat på Ritzau (2000) og Politiken

den helt store scene. Han vandt aldrig VM eller OL. Er

(2001-2008), hvor hun var tilknyttet

han så en vinder? Og kan man alligevel have ret?

avisens sportsredaktion. Kristine Jægesen Wilkens har været indstillet til prisen som Årets Sportsjournalist (2005) og er medforfatter til bogen Danskerne og den olympiske magt (2008). Siden 2009 har hun arbejdet som freelancejournalist.

www.lindhardtogringhof.dk

90 mm

”Min fornuft kan ikke styre de stærke følelser, der er i spil.

Når jeg går på banen, kæmper jeg for min eksistens. For at få lov til at leve det her liv, for at få lov til at nyde lettelsen og undgå at skulle ind i det mørke, hvor jeg straffer mig selv og netop ikke lader mig selv nyde det, jeg laver.

Min indgangsvinkel til min hverdag, til mit liv, afgøres af, om jeg vinder eller taber, og hvordan afgøres det, om jeg vinder eller taber? Jeg står og Kristine Jægesen Wilkens

PETER GADE Vinderen har altid ret ...

LINDHARDT OG RINGHOF

klasker til en fjerbold. For at besejre et andet menneske på den anden side af nettet. For at være den bedste, på dagen, på den bane, til at spille badminton. Er det virkelig dét, livet skal handle om?”

231 mm

koster at blive på toppen.

3

Kristine Jægesen Wilkens

PETER GADE

”En hudløst ærlig bog om en superidrætsmand på godt og ondt.

Den er interessant, fængslende og velskrevet.” Ulrik Wilbek

155 mm