lien på slottet. Hans fremtidsplaner harmonerede ikke med deres forestillinger og krav. Han ville være ude i skoven med sine bedste venner, hundene. Han ville bevæge sig frit, vende ryggen til papirnusseriet og familietraditionerne. Uacceptabelt med hans saksiske godsejerbaggrund, uacceptabelt. Han forsøgte at slippe væk fra det hele ved at gå ind på landevejskroen, og der stod Fanny, med et blik, der kunne trænge igennem det meste. Sådan lyder i hvert fald slægtsmindet, som er genfortalt gang på gang: to stolte mennesker uden noget at være stolte af. De forelskede sig. Kort efter stod de sammen i herr Schmidts atelier. På en neutral baggrund. Nygifte? Han havde en stor hånd om hendes smalle liv. Hun, snøret sammen i lys kjole med kniplinger, drejet ind mod ham, som om det blæste, og han gav læ. Fanny og Achim. Selv om det nok nærmere var den anden vej rundt. Og nej, hun blev ikke accepteret af hans familie. Med to små sønner besluttede de sig for at emigrere. Et nyt land, et nyt liv, egne jagtmarker til ham og hans elskede hunde. 1800-tallet var halvvejs overstået, og Achim købte fast ejendom: 54.000 rigsdaler for skov, kreaturer, afgrøder og et lager af rug. Hvorfor de forlod Böhmen, spiller ikke længere nogen rolle. Elmtaryd hed gården, som nu var deres. Jorden var stenet, men frugtbar, skoven både stor og smuk. Egentlig er intet af det her nyt, men det er heller ikke udpræget gammelt. Mennesker krydser grænser, søger nyt liv. Bevæggrundene kan variere, men er forbavsende nok ofte ens. Som det gælder for de fleste indvandrere, var Fannys og Achims nye liv forbundet med hårdt arbejde, måske mødte de modstand fra de fremmede omgivelser, de havde nok troet, at flere talte tysk, måske var de mere vant til at læne sig op ad stærke forældres råd, end de havde gjort sig klart, og måske resulterede det i en dårlig økonomi. Hvad end årsagerne var, endte Achim i hvert fald med først at skyde sine to 19
Elisabeth_Åsbrink_Træerne_Materie.indd 19
10/09/12 23.01