Naar tavshed taler af regitze schroeder

Page 23

farvestrålende puder. Kunstbøger ligger i stabler på gulvet, og en reol spækket med bøger fylder den ene endevæg. “Tchin-tchin – À ta santé, Clara.” Sarah skåler og fører med klirrende armbånd glasset til munden. Og på sin sædvanlige, grænseoverskridende facon, som ­Clara har lært at holde af, spørger hun: “Hvordan går det med kærligheden? Er din mand en lige så god elsker som din første mand”? Clara giver Sarah det, hun vil have. Lidt fortrolig snak, men på et overfladisk plan, hun orker ikke at gå i dybden med det. Jo, hendes mænd er forskellige. Men Sarah vil vide hvordan. Clara skifter emne. “Det er en dejlig lejlighed, du har fundet her.” Og så tager hun mod til sig: “Det er ikke kun for sjov, at jeg er taget til Paris. Jeg har sat mig for at få opklaret nogle ting om fortiden ...” Skal hun tage uniformsknapperne frem, som ligger i hendes jakkelomme? Hun tog dem med fra Lucias syskrin, uden at hun så det. Clara nipper til sit glas og lader blikket hvile på det, mens hun drejer det rundt mellem hænderne. Så sætter hun glasset fra sig og skal lige til at tage knapperne frem, da Sarah afbryder hende. “Clara.” Sarah kommer med en afværgende håndbevægelse, og hendes grønne øjne bliver hårde, næsten sorte. “Det er så længe siden. Man skal ikke dvæle ved fortiden.” Sarah rejser sig med besvær og går hen til vinduet med sit glas. Hun står med ryggen til Clara. “Du har kendt min far siden krigen, Sarah, og holdt kontakt med ham i alle årene indtil hans død. Har han fortalt dig, hvor han var under krigen? Jeg har aldrig helt forstået, hvordan I mødte hinanden.” “Åh, det er ikke interessant. Jeg vil meget hellere tale om dig.” Sarah vender sig om mod Clara. “Hvorfor er du begyndt på at klæde dig så klassisk, Clara? Du burde klæde dig mere ungt.” Clara ser ned på sin beige buksedragt og den hvide skjorte. Hvidt har aldrig klædt hende. Det skal fremover være slut med de pæne dragter, beslutter hun i selvsamme øjeblik. Og alligevel ved hun, at det ikke sker, for forandringen skal komme indefra. Engang kom hun hjem fra 23

Når tavshed taler.indd 23

19/07/13 12.50


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.