Morakker af ellen stampe

Jeg har spurgt så mange kilder som muligt for at dobbelttjekke historierne. I visse tilfælde har det også været nødvendig at anonymisere kilderne. Det er sket ud fra to hensyn: Det ene er, at hvis navnene optræder på kildelisten, er det afsløret, hvor Hans Haahr arbejdede i de tre første år i Grønland. Det andet er i de tilfælde, hvor kildernes medvirken kan have konsekvenser for deres karriere i fremtiden.

Bogen er støttet med midler fra Statens Kunstråd, og uden arbejdslegatet havde det ikke været muligt at bruge så lang tid på research. Jeg begyndte at arbejde på manuskriptet i juni 2010 og rejste til Grønland sammen med Hans Haahr i marts 2011. Vi besøgte de steder, han havde arbejdet, og talte med de personer, han arbejdede sammen med.

Jeg vil gerne takke de fantastiske mennesker i Grønland, der åbnede deres døre for mig og bød indenfor på kaffe, kage, aftensmad og gæstfrihed. De kendte mig ikke, men viste mig alligevel overstrømmende venlighed og tiltro, bare fordi jeg kom sammen med et menneske, de kendte engang. Selv om jeg har arbejdet som journalist i snart seks år, har jeg aldrig oplevet så uforbeholden venlighed som den, jeg mødte i Grønland.

Under processen med manuskriptet er jeg blevet spurgt flere gange, om jeg kender Hans Haahr personligt eller er i familie med ham.

Det var under researchen til min første bog i 2009, at jeg kontaktede Hans Haahr for at spørge ham om nogle fysiske rammer på politigården i Aarhus. Han fortalte lidt om sine oplevelser i Grønland, og så spirede min lyst til at lave en bog om politiarbejde længst mod nord. Fordi det er så anderledes, udfordrende, spændende, utroligt og råt. Jeg er hverken i familie med ham eller kender ham personligt, men det er klart, at de utallige timer med interview har givet mig en fornemmelse af ham som menneske.

Bogen er ikke lavet for at retfærdiggøre Hans Haahrs handlinger. I 2000 blev han dømt for at have lækket oplysninger til en kriminel.

Det kan hverken bogen eller noget andet lave om på.

8