Miss Perfect af Pernille Schnoor

Pernille Schnoor

Mi�

Perfect Beg

å fe jl – m an l ære inte r t af at v ære perf ekt me anja dvirken de cam il ida a la alajd u i ken lott emil e garbe ia va rs n ha rand i lau uen bek

lindhardt og ringhof

Læseprøven består af forskellige uddrag fra bogen MISS PERFECT: Begå fejl – man lærer intet af at være perfekt

Miss Perfect

Begå fejl – man lærer intet af at være perfekt Af Pernille Schnoor © Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Design og omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Sats: Bookpartner Media Tryk: Livonia Print ISBN 978-87-1142-279-3 1. udgave, 1. oplag 2010 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk www.lrbusiness.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont©

VORES MEDIESKABTE IDEALER Den perfekte kvinde har læber og øjne som Angelina Jolie, bryster som Pamela Anderson og Jennifer Lopez’ numse.

20.000 plastikkirurger fra hele verden har undersøgt deres patienters ønsker, og resultatet er en blanding af de tre Hollywood-kendisser. I dette tilfælde er der ingen tvivl, idealet kommer fra Hollywood. Medierne får tit skylden for de idealer, som kvinder forgæves forsøger at leve efter.

Men hvad betyder alle historierne om dem, der bor i de perfekte lieb­haverhuse, som har de perfekte meninger i ugebladene og er perfekte mødre, der fravælger tilsætningsstoffer, mælk og e-numre, for os?

¨ ¨

There’s a crack in everything That’s how the light gets in.

4 Miss Perfect

Anja Camilla Alajdi

Jeg stræber ikke efter det perfekte

Når man møder et nyt menneske, så tager man stilling til det, man ser. Det er det første, man gør. Det indre hænger sammen med det ydre i den grad. Jeg skal hjælpe med at finde det, der gør, at personen tager sig så godt ud som muligt. Og at det passer til det, man laver. Jeg guider folk til at tage sig bedst ud. Det kan ikke nytte noget, at man skal være dybt seriøs og står i netstrømper eller er meget nedringet. Jeg synes, det er vigtigt, at det, der kommer ud af munden og ens personlighed, kommer i første række.

Jeg tager alt det her alvorligt, for det er mit arbejde og min interesse. Men jeg tager det ikke mere alvorligt, end at det er den personlighed, som jeg har med at gøre, der er vigtigst. Det er ikke tøjet, der skal larme. Når jeg giver gode ideer, er det vigtigt, at jeg har personen med.

„At se ud“ er meget vigtigere, end vi vil være ved Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke, det er det

Kapitel 3

5

perfekte, der er interessant. Det, der er interessant, er jo også, at vi alle sammen er fyldt med kontraster. Når det hele er helt perfekt, er det meget smukt, men det er også lidt kedeligt. Jeg vil ikke sige, at jeg på den måde stræber efter det perfekte. Jeg stræber efter at give tryghed og nogle værktøjer. Det er en tryghed at vide, lige præcis hvad der klæder én, og hvad man kan lide.

Bagsiden er jo, hvis vi alle skal tro, at vi skal være perfekte – det er der jo ingen, der er. Så bliver vi alle sammen skuffede. Så jeg kan godt se en bagside. Men jeg kan ikke se, at jeg ødelægger noget for nogen. Tværtimod håber jeg, at jeg inspirerer. Det behøver ikke kun at være overfladisk. Det der med „at se ud” har en meget vigtigere rolle, end vi egentlig vil være ved. At „se ud” er jo en signalværdi med en kæmpebetydning. Det skal man ikke undervurdere.

6 Miss Perfect

LOTTE GARBERS

De gode ting i livet koster

Det perfekte liv er stadig noget med mor, far, børn og et pænt hjem. Og de, der ikke har det, prøver på at få det. Men kun få lever på denne måde – en stor del af familierne i Danmark har f.eks. både dine og mine børn. Men det gamle ideal med én far, én mor og børn er svær at slå ihjel. Vi styrer efter en norm fra 1950’erne i vores søgen efter tryghed og faste rammer. Også selv om der bliver udgivet bøger om utraditionelle familier, og der er debatter om registreret partnerskab. Netop i sådan en brydningstid elsker vi at sige: Hold kæft, hvor er der mange mærkelige mennesker, hvor er det godt, at vi er almindelige!

Normpresset styrer os Vi lever med et kæmpestort normpres, som jeg heller ikke selv kan sige mig fri fra. Når jeg har gæster, er det da vigtigt for mig, at de kan se, at jeg har gjort mig umage. Om det så er Ajax-reklamen, der styrer mit liv, eller om det bare er almindelig gæstfrihed, det kan jeg ikke selv svare på. Og det er jo det, man er oppe imod. Vi ved ikke, hvad livet er. Vi

Kapitel 4

7

mærker ikke efter, hvor passionen og kærligheden virkelig ligger. Vi ved bare, at vi bliver syge, deprimerede og tykke.

Og vi elsker at læse om, hvad andre gør, og hvad de mener, det perfekte liv er.

Vi må mærke livet Det er først, når der sker noget for os, som vi ikke selv kan styre, at vi mærker livet. Når vi bliver ramt af en fødselsdepression, eller når de mennesker, vi elsker, bliver alvorligt syge, først her kommer vores pendul ud at svinge. Det interesserer mig. Jeg tror, at vi alle sammen arbejder på at have et livspendul, der kun vibrerer en lille bitte smule. Vi tror, det er farligt, at pendulet svinger for langt ud. Problemet er bare, at livet er sådan. Fra den yderste lykke til den yderste ulykke er der meget langt. Livet indeholder de store ting. Men vi prøver at undgå, at pendulet svinger. Og når det så ryger helt ud, så ved vi ikke, hvad vi skal gøre. Og det gør os syge.

At udsætte sig selv for livet det er måske nok svært.

Men vi må mærke, hvad det er. Mærke om det, vi er i gang med, virkelig betyder noget. Men det kan være svært, netop fordi man er blevet ét med sine normer.

8 Miss Perfect

IDA AUKEN

HVEM HAR BILDT OS IND, VI SKAL KONKURRERE?

Præstebarn med stofposer Som præstebarn kunne jeg helt klart mærke angsten for at ryge ved siden af. Måske skulle jeg af den grund være endnu mere normal og endnu mere med på beatet. Det er nok derfor, at jeg var et særligt let offer for at ryge ind i den benhårde teenager-konkurrence. I mine voksenår, hvor jeg har forsøgt at komme af med teenageren i mig, har jeg fundet ud af, at der måske er hjælp at hente hos præstebarnet med stofposerne.

Min mor har installeret stofposen i mit liv. Måske er de ting, jeg gør, og den måde, jeg ser ud på, lidt en protest. Jeg brugte mine teenageår på at gøre op med min mors stofposer. Siden har jeg kæmpet for at forsone mig med dem igen. Jeg har jo en mor, der synes, at man bare skal være, som man er. En mor, som godt kunne gå ned og købe genbrugstøj til mig, da jeg var 12 år. Og det syntes jeg var rigtig, rigtig slemt. Der har været et oprør i mig: Jeg ville have ­Levi’s – ikke genbrugstøj! I dag er jeg stor fan af genbrugstøj, men det har godt nok taget mange år.

Kapitel 5

9

Kvinder konkurrerer på anerkendelse Jeg tror, det er en misforståelse, at det kun er mænd, der konkurrerer. Kvinder konkurrerer, fra de er bittesmå på en helt anden skala end mændene. Mændene spiller fodbold og vil være bedst til det. Kvinderne har mindst lige så ­meget konkurrence mellem dem. Der er en hårdere hakkeorden mellem piger i en folkeskoleklasse. Der er en mere ondskabsfuld udskillelsesmekanisme i teenageårene. Der er en hårdhed, der tit går ud over andre piger i perioder, hvor deres verden drejer sig mere om piger end om drenge. Konkurrencen befinder sig på et andet plan, end hvem der kan løbe stærkest, eller hvem der er bedst til fodbold. Kvindernes konkurrence foregår måske mere på personlighedsplanet eller på anerkendelsesplanet. Den konkurrence gør, at kvinder ikke altid er gode nok til at få andre kvinder ind i bestyrelser, på arbejdspladser og i interessante sammenhænge. Jeg tror nogle gange, at vi kvinder er slemme til at holde hinanden ude. Og det har nok noget at gøre med, at kvinder sammenligner sig selv så meget med hinanden, at vi fokuserer på vores egne mangler i stedet for at beundre hinandens styrker.

10 Miss Perfect

EMILIA VAN HAUEN

DET PERFEKTE ER KEDELIGT

Mistede det perfekte job Da jeg var 29 år, var jeg chef og rejste verden rundt. Det var lige det, jeg havde drømt om – det var perfekt, men jeg kedede mig ihjel. Jeg følte hele tiden, at jeg spillede en rolle i stedet for at være mig selv. Jeg fatter slet ikke, hvordan jeg kom igennem det. Gennem mit arbejde stødte jeg på faget sociologi, og det var næsten som en åbenbaring!

Pludselig blev det helt tydeligt, hvem jeg egentlig var, og hvad der var min drivkraft – nu havde jeg bare også fundet det fag, der passede til. Jeg søgte optagelse på Københavns Universitet, men sagde ikke mit job op, for hvor skulle jeg få pengene fra til at leve? Så tog jeg tre uger til Thailand og havde en vidunderlig ferie. En nat drømte jeg, at jeg kom tilbage på mit arbejde – men da jeg ville sætte mig ved mit skrivebord, var det forsvundet! Det var det, man kalder en „klar” drøm, men jeg glemte den igen, da jeg først kom hjem. Den første dag da jeg tog ind på job, var jeg rigtig glad og så frem til alt det, jeg skulle lave. Dagen efter mens jeg stod i bruseren, fik jeg så meget kvalme, at jeg var ved at kaste op ved tanken om, at jeg skulle ind på mit

Kapitel 6

11

arbejde og „spille min rolle”, at jeg besluttede mig for at sige op. Hvilket var ret grænseoverskridende for mig, for jeg vidste stadig ikke, hvad jeg skulle leve af. Da jeg kom derind, blev jeg kaldt til samtale med min chef – og blev fyret!

Det var godt nok et chok, for jeg er jo ikke sådan én, man fyrer, syntes jeg. Først længe efter gik det op for mig, at jeg i månedsvis havde udstrålet, at jeg ikke var engageret i jobbet; blandt andet havde jeg to gange inden for et halvt år lavet et oplæg til ledelsen, hvor jeg havde nedlagt min egen stilling. Jeg havde altså været totalt blind for, hvilke signaler jeg egentlig sendte til min omverden, og den viste sig at være noget klogere end mig.

Selv om selve fyringen var en stor gave, fordi jeg pludselig fik noget at leve for i starten af mit studie, tog det mig lang tid at bearbejde, at jeg var blevet forkastet på den måde. I dag er det en historie, jeg stadig lærer af.

12 Miss Perfect

RANDI LAUBEK

VI MÅLER VORES LYKKE I SUCCES

Fokus på det ydre Det værste, jeg kunne forestille mig, er da, at folk ikke har lyst til at lytte til musikken, fordi de har set for meget af mig.

Og når man mener musikken alvorligt, så kan det virke lidt irrelevant, at der i stedet bliver fokuseret på, hvorvidt jeg ser godt ud. Det gør de fleste mennesker jo, hvis de bare bliver stylet og fotograferet af den rigtige fotograf. Vi lever i en visuel kultur, men jeg håber ikke, det er en forudsætning for at få lov til at lave plader. Og det er ikke en del af mit selvbillede, min identitet. Nogle gange har jeg undret mig over, hvorfor de laver tv-indslag, der kun handler om mit udseende. Det er noget, som jeg først har måttet forholde mig til med mediernes fokus på det, og som er lidt skægt, fordi mit billede af mig selv altid har været den alt andet end perfekte, lidt kontrære provinsflipper, der har villet spille musik og være lidt Rasmus Modsat. Men jeg vil nu sige, at jeg altid har været lidt flink samtidig – kontrær på en flink måde. Det er også derfor, jeg ikke blev autonom. Jeg var nok lidt for kernefamilieagtig.

Kapitel 7

13

¨

RANDI LAUBEK HAR SAGT OM SIG SELV:

Jeg er så utrolig klodset, utjekket, forvirret og upoetisk i mit liv. Er sådan en, der glemmer alt, hvad man skal huske: at slukke kedlen, at låse døren, at huske jakken. Alt dét. Men i musikken kan jeg styre detaljerne og finde en dybere orden. Det er i sidste ende dét, det hele går ud på, og derfor jeg evig og altid arbejder med min musik.

Den er ro, selvforglemmelse og skøn orden i en hverdag af kaos.

BERLINGSKE TIDENDE, SEPTEMBER 2009

¨

14 Miss Perfect

Mi�

Perfect

af Pernille Schnoor

Udgivelsesdato: 7. juni 2010 Vejl. pris: 199,95

P ERNILLE S CHNOOR har arbejdet med kommunikation, marketing og PR i mange år.

Hun har skrevet artikler om kvinder og deres job, blogs om medier og branding og udgivet fagbøger – senest Brand Commitment – hvorfor in­vestere i dit brand. Pernille Schnoor er uddannet cand.comm. på RUC og i London, har en IAA diplomuddannelse inden for reklame og en ph.d.-grad fra CBS. Hun er formand for Børne- og Skoleudvalget i kommunalbestyrelsen i Hørsholm. Og så underviser hun på RUC og CBS i kommunikation og marketing ved siden af, at hun har sit eget kommunikationsbureau.

Køb bogen hos din nærmeste boghandler eller på

www.lrbusiness.dk

Mi�

Perfect

I Miss Perfect giver fem kendte kvinder deres bud på, hvorfor mange kvinder gerne vil være så perfekte. De optræder i medierne, og de har spændende job, rigtige meninger og ser godt ud. Har de et perfekt liv, og stræber de efter det?

I bogen medvirker kronprinsesse Marys stylist, Anja Camilla Alajdi, forfatter Lotte Garbers, politiker og teolog Ida Auken, sociolog og forfatter Emilia van Hauen og sangerinden Randi Laubek.

Bogen søger at finde ind til selve problemet omkring vores stræben efter det perfekte: Hvor kommer det fra? Hvad fører det til? Og hvad kan vi selv gøre ved det?

På tv ser vi kvinder, som er smukke, handlekraftige og succesrige, og bladene viser perfekt stylede hjem, som vi tror, at vi selv kan få, hvis vi bare tjener penge nok. Men det perfekte liv har en bagside, for perfektionister har en langt større risiko for at få et liv, der langtfra er perfekt. De ser selv små fejl som katastrofer. De har en mindre fleksibel forståelse af tingene, derfor har de sværere ved at klare forandringer.

„Vi vil gerne have styr på det hele. Så er der ikke nogen, der kan sætte fingeren på noget. Men jeg tror bare ikke på det. Der er ikke nogen, der kan leve op til det. Jeg synes, jeg er god til at kende mine begrænsninger. Jeg tror, jeg har givet op på den der med at være perfekt.”

Anja Camilla Alajdi

ISBN 978-87-7664-468-0