max ride1 ombrydning.indd 2
21/03/13 14.01
James Patterson
Maximum
Ri de Engleeksperimentet
P책 dansk ved Kim Langer
max ride1 ombrydning.indd 3
21/03/13 14.01
Til Jennifer Rudolph Walsh, Hadley, Griffin og Wyatt Zangwill Gabrielle Charbonnet, Monna og Piera Varela Suzie og Jack MaryEllen og Andrew Carole, Bridgid og Meredith Flyv, mine elskede, flyv
Maximum Ride 1 – Engleeksperimentet Copyright © SueJack Inc., 2005 Oversat fra amerikansk af Kim Langer efter Maximum Ride – the Angel Experiment Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2013 This edition published by arrangement with Little, Brown and Company, New York, New York, USA. All rights reserved. Omslagsfoto: Larry Rostant Omslagsdesign © 2010 Hachette Book Group, Inc. Sat med Life hos Kat·Art og trykt hos Livonia Print, 2013 ISBN 9788711383032 1. udgave, 1. oplag, 2013 Printed in Latvia www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont www.maximumride.com www.jamespatterson.com
max ride1 ombrydning.indd 4
21/03/13 14.01
ADVARSEL
nne historie, bliver du de se læ at er lg væ du Hvis ved, det lyder en smule eg J t. te en im er sp ek af en del ke sige mere lige nu. ik n ka g je en m – sk ti kryp
MAX
max ride1 ombrydning.indd 5
21/03/13 14.01
max ride1 ombrydning.indd 6
21/03/13 14.01
prolog
Tillykke. At du læser det her er ensbetydende med, at du har forbedret sandsynligheden for at overleve indtil din næste fødselsdag helt enormt. Ja, dig, der står dér og bladrer i bogen. Du må ikke lægge den fra dig. Det er dødsens alvor – det kan koste dig livet. Det her er min fortælling, min og min families, men det kunne lige så nemt have været din. Vi er alle sammen blandet ind i det, det kan du være stensikker på. Jeg har aldrig prøvet sådan noget her før, så jeg springer bare ud i det, og så må du prøve at følge med, så godt du kan. Okay. Jeg hedder Max. Jeg er fjorten. Jeg bor sammen med min familie, der består af fem børn, som jeg ikke er blodsbeslægtet med, men som alligevel er min familie et hundred procent. Vi er … ja, vi er vel egentlig ret fantastiske. Ikke for at blære mig, men du har aldrig set nogen ligesom os. Overordnet set er vi rimelig cool, flinke, kloge – men 7
max ride1 ombrydning.indd 7
21/03/13 14.01
james patterson
alt andet end ”almindelige”. Vi seks – mig, Fang, Iggy, Nudge, Gasmanden og Angel – er blevet frembragt med fuldt overlæg af de sygeste og ledeste ”forskere”, du overhovedet kan forestille dig. De lavede os som et eksperiment. Et eksperiment, hvor vi endte med kun at være otteoghalvfems procent menneske. De sidste to procent har ret stor betydning, kan jeg godt betro dig. Vi voksede op i et laboratorium/fængsel ved navn Skolen i bure, ligesom forsøgsrotter. Faktisk er det ret utroligt, at vi overhovedet er i stand til at tænke og tale. Men det er vi – og det er ikke det eneste, vi kan. Der var ét andet levedygtigt forsøg på Skolen. En blanding af menneske og ulv – og hundred procent rovdyr: De hedder strygere. De er barske, kloge og svære at styre. De ligner mennesker, men kan når som helst forvandle sig til ulvemænd med pels og hugtænder og kløer og det hele. Skolen bruger dem som fangevogtere, politi – og bødler. For dem er vi bare seks mobile mål – byttedyr, der er kloge nok til at gøre jagten sjov. I bund og grund vil de bare gerne flå struben ud på os. Og sørge for, at verden aldrig får kendskab til vores eksistens. Men de har ikke fået mig endnu. Er jeg måske ikke i gang med at fortælle dig om det? Historien kunne lige så godt handle om dig – eller om dine børn. Hvis ikke i dag, så i den nærmeste fremtid. Derfor beder jeg dig om at tage det her seriøst. Jeg sætter alt på spil ved at indvie dig – men du er nødt til at få det at vide. 8
max ride1 ombrydning.indd 8
21/03/13 14.01
Maximum Ride: Engleeksperimentet
Læs videre – uanset hvad der sker, må du ikke holde op. Hilsen Max. Og min familie. Fang, Iggy, Nudge, Gasmanden og Angel. Velkommen til vores mareridt.
max ride1 ombrydning.indd 9
21/03/13 14.01
max ride1 ombrydning.indd 10
21/03/13 14.01
første del
en opskræmt flok
max ride1 ombrydning.indd 11
21/03/13 14.01
max ride1 ombrydning.indd 12
21/03/13 14.01
1 Det sjove ved at stå over for sin nært forestående død er, at det sætter alt andet i perspektiv. Som lige nu, for eksempel. Løb! Kom nu, løb! Du ved, du kan. Jeg trak vejret dybt ned i lungerne. Min hjerne havde slået turboen til, og jeg løb for livet. Jeg tænkte kun på at slippe væk. Alt andet var uden betydning. Et væld af rifter på armene efter en tur gennem et brombærkrat? Småting. Bare fødder på skarpe sten, hårde rødder, spidse grene? Ikke noget at tale om. Lunger, der sved og hev efter vejret? Ikke noget, jeg ikke kunne klare. Når bare jeg fik lagt størst mulig afstand mellem mig selv og strygerne. Nemlig. Strygere, mutanter: halvt mennesker, halvt ulve, som regel bevæbnede, altid blodtørstige. Lige nu var de efter mig. 13
max ride1 ombrydning.indd 13
21/03/13 14.01
james patterson
Forstår du, hvad jeg mener? Det sætter alt andet i perspektiv. Løb. Du er hurtigere end dem. Du kan løbe fra hvem som helst. Jeg havde aldrig været så langt væk fra Skolen, som jeg var nu. Jeg anede ikke, hvor jeg var. Men derfor pumpede mine arme alligevel op og ned, mine fødder brasede gennem underskoven, mit blik spejdede ængsteligt fremad i halvmørket. Jeg kunne løbe fra dem. Jeg kunne finde en lysning, hvor der var plads nok til, at jeg kunne … Åh nej. Åh nej. Jeg kunne høre blodhundenes uhyggelige glammen, da de fulgte sporet gennem skoven, og følte mig syg om hjertet. Jeg kunne løbe hurtigere end ethvert menneske – det kunne vi alle sammen, selv Angel, og hun er kun seks. Men ingen af os kunne løbe fra en stor hund. Hunde, hunde, lad mig være, løb nu hjem til jeres herre. De kom nærmere. Et dunkelt lys sivede ind mellem træerne foran mig – en lysning? Bare det var, bare det var … En lysning kunne redde mig. Jeg brasede ud mellem træerne, min brystkasse gik som en blæsebælg, og jeg havde et tyndt lag koldsved over hele kroppen. Ja! Nej – åh nej! Jeg standsede op og rutsjede fremad, mens jeg fægtede med armene og cyklede baglæns med benene på den stenfyldte jord. 14
max ride1 ombrydning.indd 14
21/03/13 14.01
Maximum Ride: Engleeksperimentet
Det var ikke en lysning. Foran mig var en skrænt, en lodret klippevæg, der faldt hundred meter eller mere ned mod en usynlig bund. Bag mig havde jeg en skov fuld af savlende sporhunde og strygerpsykopater med geværer. Begge dele var noget skod. Hundene bjæffede ophidset – de havde fundet frem til byttet: moi. Jeg kiggede ud over den lodrette kant. I virkeligheden gav det sig selv. Du ville ha’ gjort det samme, hvis du var mig. Jeg lukkede øjnene, strakte armene ud til siden … og lod mig falde ud over kanten. Strygerne hylede i arrigskab, hundene gøede hysterisk, og så kunne jeg ikke høre andet end vindens susen. I et kort øjeblik var det så hulens fredfyldt, at det fik mig til at smile. Så tog jeg en dyb indånding og slog vingerne ud, så hårdt og hurtigt jeg kunne. Mine sandfarvede vinger med hvide nister og nogle lidt fregneagtige pletter havde et vingefang på næsten fire meter, og da jeg fik luft under dem, mærkede jeg et pludseligt ryk opad, ligesom hvis en faldskærm var blevet foldet ud. Autsj! Husk lige til en anden gang: slå vingerne langsomt ud. Med en grimasse skubbede jeg først nedad af alle kræfter, så trak jeg vingerne opad, og så skubbede jeg nedad igen. Utroligt, jeg fløj – det, jeg altid havde drømt om. 15
max ride1 ombrydning.indd 15
21/03/13 14.01
james patterson
Jorden neden for klinten lå i skygge og forsvandt under mig. Jeg lo og steg til vejrs, mærkede trækket i mine muskler, mærkede luften suse mellem mine svingfjer, mærkede sveden i mit ansigt tørre i vinden. Jeg steg op over klippekanten, op over de forundrede hunde og de rasende strygere. En af dem, en med hår i ansigtet og dryppende hjørnetænder, løftede sit gevær, og jeg kunne se en lille, rød prik på min flænsede natkjole. Ikke i dag, din narrøv, tænkte jeg og krængede skarpt mod vest, så han fik solen i sine hadske øjne. Jeg har ikke tænkt mig at dø i dag.
max ride1 ombrydning.indd 16
21/03/13 14.01