hånden til afsked? Når det blot var to hurtigt tastede, grønne linjer på engelsk, som havde gjort det umuligt for mig at vende tilbage? Når der ikke engang var nogen, der gav mig et spark i røven for at få mig ud? Du er suspenderet, havde Julian skrevet. Som om det var ham, der skulle afgøre det. Da jeg vågnede næste morgen, så omgivelserne ud som altid. Min kone, min søn, vores hyggelige roderi, alt var, som det plejede at være. Solen faldt ind gennem stuens ruder fra den sædvanlige vinkel. Men det føltes anderledes. En del af mit liv havde forvandlet sig fra lovende fremtid til fortid, for altid og uden mulighed for at ændre det. Jeg havde afbrudt kontakten til det menneske, som jeg havde delt tre år af mit liv med, som jeg havde opgivet mit job for, og som jeg havde forsømt min kæreste, min familie og mine venner for. Chatten på wikileaks. org var i årevis min vigtigste kanal til omverdenen. Arbejdede jeg på en vigtig offentliggørelse, var den ofte i dagevis den eneste. Nu ville jeg aldrig mere logge ind. Adgangen til min mailkonto havde Julian spærret allerede for flere uger siden. Han havde ligefrem truet mig med politiet. I stedet for at underskrive den tavshedserklæring, som andre fra gruppen opfordrede mig til, skriver jeg nu denne bog. Engang var vi venner, Julian og jeg, eller i det mindste noget i den stil – i dag er jeg ikke længere sikker på, om denne kategori stadig findes i hans måde at tænke på. Jeg er overhovedet ikke sikker på noget som helst længere. Nogle gange hader jeg ham så meget, at jeg er bange for, at jeg kunne udøve korporlig vold, hvis jeg skulle støde på ham igen. Derefter tænker jeg, at han har brug for min hjælp. Det er absurd efter alt det, der er hændt. Jeg har aldrig før mødt en person, der er så ekstrem som Julian Assange. Så frisindet. Så energisk. Så genial. Så paranoid. Så magtbegærlig. Så megaloman. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi har tilbragt vores livs bedste tid sammen. Og jeg ved, at det ikke kan gentages. Nu hvor der er gået et par måneder, og følelserne er faldet til ro, tænker jeg: Det er også bedst så-
10 ·
I NSI DE W I K I L E A K S
bog2412-JP_Inside-WikiLeaks.indd 10
25-01-2011 12:10:36