jeg blive nødt til at sælge nogle historier. Jeg tog mit kamera op af rygsækken, tændte det og løb gennem billederne fra de foregående dage. Der var nogle gode billeder af landskabet, herunder nogle af en katolsk katedral, som italienerne havde bygget i 1920’erne, og som for nylig var blevet raseret af bomber. Jeg havde taget en række billeder inde i en af Den Afrikanske Unions tanks, både af de etiopiske soldater og deres udsyn til gaden. Nu hvor vi nærmede os bygrænsen, passerede vi flygtninge, der skyndte sig langs vejen – familier på vej vestpå, væk fra byens belejrede gader. Jeg kunne se vidtstrakte lejre, beboelser lavet af presenninger strakt ud over grene, der var blevet bøjet som buer. Det lignede en flåde af både med lasede sejl. Minibusser på rute mellem Afgoye og Mogadi shu kørte i begge vejbaner. Der hang en tåge af gult støv i luften. Vi standsede ved den sidste regeringskontrolpost, hvor flere dusin uniformerede soldater sad i skyggen under et stort telt. Nogen åbnede bilens bagsmæk. Vores TFG-vagter steg ud uden et ord. Chaufføren rullede ruden ned og råbte noget på somalisk til de aftrådte soldater, og inden for få sekunder kørte vi videre, ind i en kort strækning ingenmandsland, der adskilte regeringsområdet fra militsområdet.
Vejen drejede væk fra kontrolposten. På forsædet talte Abdi i sin mo-
biltelefon. Jeg kiggede på flere fotografier – en række, jeg havde taget af Nigel, der gemytligt spillede bold med nogle børn i den gamle by – da jeg mærkede bilen sænke farten. Jeg antog, at vi standsede for at møde vores nye vagter. Jeg løftede ikke engang hovedet. Ved siden af mig var Nigel selv optaget af sit kamera. Men atmosfæren i bilen ændrede sig; luften virkede pludselig elektrisk. De tre somaliere på forsædet mumlede. Jeg kiggede op og så en mørkeblå Suzuki stationcar holde på den modsatte side af vejen. Jeg så en person stå foran vores bil, en mand med et gevær og hoved, næse og mund svøbt i et rødternet tørklæde, den slags, mujahedin-krigere bruger overalt i verden. Hans mørke øjne stod frem. Geværet pegede direkte mod forruden.
Abdi slog over i engelsk. ”Det her kan være et problem,” sagde han.
Flere banditter dukkede frem bag den parkerede Suzuki og omrin-
gede vores bil med hævede geværer – omkring tolv stykker i alt. 134
Huset i Himlen.indd 134
24/01/14 11.09