ham håndjernene på. Alle fik deres sag for efter tur. Hindenburg og Mata Hari måtte hentes ned fra kanapéen. Fyrene fra udrykningsholdet havde let spil. Og stor fornøjelse. Rath havde set nok og gik ud i trappeopgangen igen. Der var ikke længere fare for, at nogen skulle smutte. Han stod ved gelænderet og kiggede ned i dybet. Hatten havde han taget af, hans hænder legede med den grå filt. Når dette her var ovre, skulle der afholdes forhør på politigården. En masse arbejde bare for at få sat et par rotter fast, som tjente deres penge ved at træde på et par nationale ligtorne og fotografere folk, der bollede. Bagmændene, der tjente de rigtig store penge, ville de alligevel ikke få krammet på, i stedet ville der igen være et par arme stakler, der endte bag tremmer. Lanke fik sig en succesoplevelse, som han kunne melde til politidirektøren, og alt ville blive, som det var. Rath måtte gøre sig umage for at se en mening med det. Ikke, fordi han gik ind for pornografi. Men han kunne heller ikke hidse sig synderligt op over det. Sådan så verden nu engang ud, efter at den var gået af lave. I 1919 havde revolutionen vendt op og ned på alle moralske værdier, i 1923 havde inflationen gjort det samme med de materielle. Havde politiet virkelig ikke vigtigere ting at tage sig til? Opretholdelse af lov og orden, for eksempel, og sørge for, at den ene ikke ustraffet kunne slå den anden ihjel? I drabsafdelingen havde han vidst, hvorfor han arbejdede i politiet. Men ved sædelighedspolitiet? Hvem tog sig af et par pornobilleder fra eller til? Måske de selvudnævnte moralapostle, som også havde fundet deres plads i republikken, men dem hørte han ikke til. Lyden af en wc-cisterne rev ham ud af hans tanker. Halvvejs nede ad trappen gik døren op. En slank mand ville netop til at trække selerne op over undertrøjen og studsede, da han så Rath stå højere oppe på trappen. Kriminalassistenten kendte det ansigt. Et ansigt, der stadig manglede i samlingen. Det spidse overskæg, de strenge øjne, der nu snarere havde et overrasket udtryk. Den 19
Den-våde-fisk.indd 19
18-12-2008 16:01:23