Bedraget af charlotte langkilde

Page 1

100mm

157mm

Historien kan nu endelig fortælles: om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret; om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage; om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholderen Inga Lydia Rasmussen. Fortællingen om Nordisk Fjer er historien om magtbegær og storhedsvanvid. Om manipulationer og løgne så fantastiske, at bankdirektører, bestyrelse og revisorer på stribe blev fanget ind af dem. Om de menneskelige omkostninger ved bedraget og om det ansvar, den enkelte har for at sige til og sige fra.

239mm

BEDRAGET

FOTO: OLE HAUPT

CHARLOTTE LANGKILDE (f. 1950), uddannet translatør og tolk i engelsk og fransk fra CBS, eksamen i statskundskab fra Paris. Har bl.a. arbejdet som fast tolk for den danske regering i Danmark og udlandet. Drev i fem år (1984-89) translatørvirksomhed, som bl.a. oversatte årsberetninger og andet materiale for mange danske virksomheder, deriblandt Nordisk Fjer. Påbegyndte research i sagen om Nordisk Fjer i 1999-2001 og tog arbejdet op igen 2009-2013. Arbejder i dag som selvstændig translatør og bor i Charlottenlund.

NATTEN TIL DEN 18. NOVEMBER 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen.

55mm

PRESENTATION KUN - IKKE TIL TRYKKE

157mm

100mm

Bedraget SAGEN OM NORDISK FJER

CHARLOTTE LANGKILDE

CHARLOTTE LANGKILDE

LINDHARDT OG RINGHOF

„I SKAL IKKE REGNE MED, at formanden kommer i morgen,“ sagde han, da de var færdige. „Hvorfor ikke?“ „Enten sidder han i et fly til Sydamerika, eller også skyder han sig.“ De troede ham ikke. „Du har nok set for mange krimier,“ sagde én overbærende. Men Wejrup var ikke i tvivl. Det mest sandsynlige var, at Johannes Petersen tog sit liv i stedet for at stå til regnskab. Men hvis han havde stukket tilstrækkelig mange penge til side, kunne han også vælge at stikke af fra problemerne. Wejrup kunne ikke se andre muligheder.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.