Mad til børn med kræft

Mad til børn med kræft – en vejledning til forældre

Indhold

2

Indledning

3

Kostråd til raske børn

4

Kostråd til syge børn med nedsat appetit

5

Fire gode råd når dit barn har mistet appetitten

8

Sådan energiberiger du maden

13

Eksempler på dagskost

16

Når det kniber med appetitten

17

Forstoppelse

19

Mundbetændelse

19

Sejt spyt og mundtørhed

20

Prednisonbehandling

21

Sondemad

23

Indledning Den behandling, dit barn får for sin kræftsygdom, påvirker ofte appetitten.

Mange børn mister lysten til mad, får kvalme, og nogle kaster op. Maden smager pludselig anderledes, kød smager f.eks. af metal, og tærsklen for sødt og surt ændrer sig. Lugtesansen bliver også påvirket, og mange børn får kvalme ved lugten af mad.

De dage, barnet får kemoterapi, er appetitten ofte særligt dårlig. Det er derfor vigtigt at ”tanke op” imellem behandlingerne, så dit barn taber så lidt som muligt i kropsvægt. Det er nemmere at forebygge en vægtnedgang, end at reparere bagefter.

Hvis dit barn spiser dårligt i en længere periode, kommer det i en dårlig ernæringstilstand og bliver træt, og modstandskraften mod infektioner nedsættes. Det er derfor vigtigt at sørge for, at barnet i disse perioder får så meget at spise som muligt. Man opnår dog ikke meget ved at presse barnet, snarere tværtimod. I stedet har det ofte god effekt at servere det, barnet har lyst til, servere hyppige måltider og forsøge at sikre, at det barnet spiser, indeholder så meget energi som muligt.

Denne brochure giver dig nogle forslag til, hvad du i forskellige situationer kan tilbyde dit barn. De bygger på erfaringer fra mange års arbejde på Rigshospitalets afdeling for børn med kræft. Forslagene vil ikke være dækkende for alle børn i alle situationer – nogle kan du bruge direkte, andre kan måske være en inspiration for dig. Det er dig, der kender dit barns behov, vaner og lyster.

Hvis du har problemer med at få dit barn til at spise, eller hvis barnet taber i vægt, kan du få individuel rådgivning af afdelingens diætister.

3

Kostråd til raske børn

Raske børn skal spise svarende til de officielle anbefalinger for sund kost til børn. Børn op til 2 år skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn. Fra 2 år og opefter følges de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grøntsager • Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg magre mejeriprodukter • Spis mindre mættet fedt • Spis mad med mindre salt • Spis mindre sukker • Drik vand

4

Kostråd til syge børn med nedsat appetit

Som udgangspunkt skal barnet tilbydes mad svarende til de officielle anbefalinger. Der vil dog være behandlinger, som er så hårde ved kroppen, at barnets appetit daler. En kost, som lever op til de nationale anbefalinger, fylder og mætter meget, og børn skal derfor spise ret store mængder mad for at få dækket deres energibehov. Hos børn med nedsat appetit og dermed et mindre indtag af mad gælder derfor andre kostråd.

Når syge børn ofte er småtspisende, bør de spise en kost, som tilgodeser, at de kan få dækket deres energibehov gennem den lille mængde mad, som de spiser. Derfor er de kostråd, som vi her anbefaler, lidt anderledes end de råd, som gælder for raske børn.

Børn har forskellige energibehov afhængig af deres alder, køn, vægt og fysiske aktivitet.

Energien fra mad er kroppens brændstof, og den findes i de energigivende næringsstoffer protein, fedt og kulhydrat.

Raske børns energibehov Børn har behov for meget energi gennem kosten, fordi de vokser, og fordi de ofte bevæger sig meget i løbet af dagen. Derfor skal børn spise større mængder mad i forhold til deres vægt end voksne for at få dækket deres energibehov. Jo mindre børn er, des mere skal de spise i forhold til deres vægt.

Syge børns energibehov Det er vigtigt, at dit barn får dækket sit energibehov under sygdom.

Selv om syge børn ofte er mindre aktive end raske børn, har de stadig brug for meget energi. Nogle sygdomme kan medføre, at barnet har et øget behov for energi, og har et barn først tabt noget af sin kropsvægt, skal det bruge ekstra energi til at tage på igen.

Proteiner Under sygdom er proteiner vigtige næringsstoffer, fordi de fungerer som byggemateriale i kroppen. Proteiner findes i de fleste madvarer, men især i dem, som stammer fra dyreriget f.eks. kød, fisk, mælk, æg og ost.

Hvis børn får tilstrækkelig energi gennem kosten, får de næsten altid også protein nok. Det gælder især mindre børn dvs. op til en vægt på 15-20 kg. Derfor skal syge børn have dækket deres energibehov. Hvis det ikke dækkes, vil kroppen ikke kunne udnytte proteinerne, da den så vil bruge proteinerne som energi i stedet for.

5

Kan børn få for lidt protein?

Hvis et barns kost er meget ensidig og mest består af proteinfattige mad-

Fedt er den største kilde til energi i kosten, da det giver næsten dobbelt

varer som f.eks. frugt og grøntsager, kan proteinindtaget blive for lavt.

så meget energi pr. gram som kulhydrat og protein. Når et barn ikke

Der bør i kosten til børn derfor indgå nogle af de gode proteinrige

spiser ret meget mad og samtidig har brug for meget energi, er det en

levnedsmidler som f.eks. kød, fisk, mælkeprodukter, æg eller ost. Det

god idé, at kosten har et højere indhold af fedt. På den måde kan barnet

gælder især for større børn, som ikke spiser nær så meget i forhold til

få mere energi i en mindre mængde mad. Dit barn kan nøjes med

deres vægt som små børn og derfor har brug for lidt mere protein

mindre mængder mad, hvis kosten har et højt fedtindhold.

gennem kosten.

Mættet og umættet fedt Fedt – den største energikilde

Der findes to hovedtyper af fedt – det mættede og det umættede fedt.

Fedt er et næringsstof, som hovedsageligt bruges til at forsyne krop-

Det mættede fedt er det såkaldte ”usunde” fedt, som især findes i

pen med energi.

madvarer fra dyreriget f.eks. i smør, hårde margariner, kød, ost og fede

6

mælkeprodukter. Det umættede fedt er det ”sunde” fedt, som især

fleste madvarer, dog i varierende mængde. Der findes forskellige vita-

findes i madvarer fra planteriget f.eks. i olie, bløde margariner, nødder,

miner og mineraler med hver deres specielle funktioner.

avocado og fede fisketyper.

En daglig vitamin-mineralpille Når et barns kost har et højt indhold af fedt, er det en god idé, at kosten

Det syge barn spiser ofte mindre og måske mere ensidigt under kemo-

indeholder meget af det umættede fedt.

terapibehandling, og derfor anbefaler vi, at alle børn får en børnevitamin-mineralpille dagligt for at sikre et tilstrækkeligt indtag.

Vitaminer og mineraler

Bemærk at vitamin-mineralpillen skal være uden jern, hvis barnet mod-

Vitaminer og mineraler giver ikke energi, men har en række opbyggende

tager blodtransfusioner, som indeholder jern. Pillen skal knuses, hvis

og regulerende funktioner i kroppen. Det er livsvigtige næringsstoffer,

barnet er under 1 ½ år. Hvis barnet er under 1 år, skal vitamin-mineral-

som dagligt skal tilføres kroppen i små mængder, og de findes i de

tilskuddet være i dråbeform.

7

Fire gode råd når dit barn har mistet appetitten

1.

Lad dit barn spise sine livretter Syge børn spiser mest, hvis de kan spise den mad, som de har lyst til, og på de tidspunkter, hvor lysten melder sig.

Syge børns livretter Alle børn har særlige madvarer og retter, som de foretrækker. Når dit barn er sygt, og appetitten er lille, kan det have særlig stor betydning for dit barn at få en bestemt slags mad. Syge børn vil som regel helst spise mad, som de kender, og foretrækker ofte mad med en mild smag frem for stærk mad.

Børnevenlig mad Spaghetti og kødsovs

Boller i karry

Kyllingelår

Pølser med brød

Pizza

Risengrød med kanelsukker

Lasagne Jordbærgrød Burger Pandekager Frikadeller Kartoffelmos

Morgenmadsprodukter fx Corn Flakes eller Chokopops

Specielle ønsker Dit barn kan også have specielle ønsker til maden. Det kan være at få serveret de forskellige madvarer hver for sig eller at få bestemte mærker af f.eks. morgenmadsprodukter. Eller måske vil dit barn ikke have visse madvarer som f.eks. løg eller champignon i en madret. For at få dit barn til at spise, er det en god idé at prøve at opfylde barnets ønsker til maden.

Bliver maden for usund?

Som forælder kan du være bekymret for, at maden bliver for usund, hvis dit barn selv får lov til at bestemme.

Dette kan selvfølgelig være et problem. Den bekymring er naturlig, men i en situation, hvor dit barn er småtspisende, er den bedste mad for barnet den mad, som bliver spist. Det er desuden erfaringen, at børn sjældent vælger en meget ensidig kost i længere tid ad gangen.

8

2.

Giv dit barn mange små måltider Småtspisende børn kan spise mere, hvis dagens mad fordeles ud på mange små måltider.

Mange små i stedet for få store Vores traditionelle måltidsmønster er bygget op om tre store hovedmåltider – morgenmad, frokost og aftensmad. Skal dit barns dagskost fordeles ud på tre måltider, bliver hvert måltid forholdsvis stort. Da det kan være vanskeligt for et småtspisende barn at spise store portioner, har dit barn bedre mulighed for at spise nok, hvis maden bliver serveret som 5-6 måltider i løbet af dagen.

Småt og indbydende Når appetitten er lille, kan en tallerken fyldt med mad virke uoverskuelig. Det kan derfor gøre en stor forskel, at maden serveres appetitligt i små portioner. Kom kun lidt på tallerknen, eller lad dit barn øse op selv. Mange børn er glade for at spise af en børnetallerken.

Snacks i løbet af dagen Små mellemmåltider og snacks er gode, fordi de kan bidrage til dit barns energiindtag. Det er derfor en god idé, at du ofte tilbyder dit barn små mellemmåltider og sørger for, at der er snacks, som dit barn kan småspise i løbet af dagen.

Ideer til snacks og mellemmåltider Frugtyoghurt

Kiks med smør,

Frugtgrød

Chips

Pølsehorn

Energidrikke

nutella, ost m.m.

Marcipanbrød

Kage

Hvedeboller

Pandekager, vafler

Smoothies

Chokolade

Popkorn

Drikkeyoghurt

og æbleskiver

Pizzasnegle

Ostehaps

Kanelgifler

Koldskål

Rosiner, nødder og alle former for tørret frugt frarådes pga. risiko for gærsvampe.

Brug fryseren Når dit barn kun spiser lidt ad gangen, kan det være en god idé at fryse maden i små portioner, som kan varmes op, når lysten melder sig. Børn er ofte glade for bagværk, som er meget velegnet til frysning. Bag f.eks. en stor portion boller, pølsehorn eller kanelsnegle og læg dem i fryseren enkeltvis i små fryseposer.

9

3.

Giv dit barn energirig mad Småtspisende børn har bedre mulighed for at spise nok, hvis den mad, som de spiser, er fyldt med kalorier.

En mindre mængde mad Når maden er energirig, indeholder den meget energi i forhold til dens vægt. Hvis energiindholdet pr. gram mad fordobles, betyder det, at dit barn kun behøver at spise en halvt så stor mængde.

Madvarer med meget energi Du kan med fordel vælge madvarer med et højt energiindhold til dit barn. Da fedt er den mest koncentrerede energikilde, er madvarer med et højt fedtindhold mest energirige. Sukkerholdige madvarer indeholder også meget energi.

Energirige madvarer Olier og avocado Flydende og smørbare plantemargariner og smør Mayonnaise, remoulade og pesto Fede mælkeprodukter som ost, sødmælk, piskefløde og cremefraiche (38 %) Kød som f.eks. pølse og bacon Fede fisk som laks, sild, makrel og tun i olie (på dåse)* Æg, især æggeblomme Kager, flødeis, chokolade og marcipan *ikke til børn under 3 år

10

Brug ekstra fedtstof Når du laver mad til dit barn, kan du øge energiindholdet ved at tilsætte maden ekstra fedtstof i form af olie, forskellige blandingsmargariner, smør eller fede mælkeprodukter som piskefløde. På den måde opnår du, at hver bid, dit barn spiser, er så energirig som muligt.

Tilbehør giver også god energi Fedtstof og pålæg på brødet Ketchup og ristede løg til pølsen Mayonnaise på æggemaden Remoulade til fiskefileten Sovs eller olie på kartofler, ris og pasta Dressing på salaten Sukker på havregryn Kanelsukker og en smørklat i grøden Flødeskum i kakao, på øllebrød, frugtgrød og is Energifattige madvarer Til de energifattige madvarer hører især de madvarer, som har et højt indhold af vand og fibre f.eks. frugt, grøntsager og groft brød. Mange madvarer findes som light-produkter eller i varianter med forskellige energiindhold. Du bør altid vælge det mest energirige til dit barn f.eks. sødmælk frem for let- og skummetmælk, tun i olie frem for tun i vand, ymer frem for ylette osv. Light-produkter bør derfor undgås til dit barn.

4.

Lad dit barn drikke sig til energi Mange drikkevarer indeholder energi, og det er ofte lettere for et småtspisende barn at drikke sig til energi end at spise sig til den.

Væskebehov

Ernæringsdrikke

Børn har brug for meget væske i løbet af en dag. Hvor

Småtspisende børn kan også have glæde af tilskuds-

meget væske dit barn har brug for, er afhængig af

drikke evt. som mellemmåltider. Tilskudsdrikke er

alder, størrelse, aktivitetsniveau m.m. Når dit barn er

industrielt fremstillede drikke, som har et højt ind-

sygt, kan det have et betydeligt større væskebehov

hold af energi og næringsstoffer. De fås i små plast-

end normalt, især hvis barnet kaster op, har diarré

flasker eller i brikker med sugerør og er enten saft-

eller feber. Det skal du snakke med en læge eller

eller mælkebaserede. Drikkene findes med smag af

sygeplejerske om.

f.eks. kakao, vanilje og forskellige frugter. Hvis dit

Energiholdige drikkevarer

en grøn recept, der giver 60 % tilskud til prisen. Spørg

Dit barn kan drikke sig til meget energi i løbet af en

på afdelingen og lad dit barn prøve forskellige slags.

barn har behov for tilskudsdrikke derhjemme, får I

dag, hvis det drikker energiholdige drikkevarer. Vand, light-sodavand og te uden sukker/mælk indeholder

Forslag til drikkevarer som

ingen energi.

giver energi Mælk

Smoothies

Hjemmelavede ernæringsdrikke

Drikkeyoghurt

Iste

Du kan selv lave en energidrik til dit barn.

Sodavand

Kakao med flødeskum

Hjemmelavede energidrikke eller smoothies laves

Kakaoletmælk

eller vanilleflødeis

som f.eks. koldskål, milkshake og kakaomælk af

Ernæringsdrikke

energirige ingredienser som mælkeprodukter, is,

Saftevand

pasteuriserede æggeblommer og sukker. Du kan

Koldskål

også lave en energi-smoothie. Den kliniske diætist på

Juice

afdelingen har opskrifter på disse drikke.

Milkshake

Sådan energiberiger du maden Når du laver mad til dit barn, kan du sørge for, at der er meget energi i maden ved at energiberige den – dvs. tilsætte ekstra energirige ingredienser.

Ingredienser til energiberigelse Til at energiberige maden skal du bruge mere fedtstof som olie, blandingsmargarine, smør samt fede mælkeprodukter f.eks. piskefløde, ost og cremefraiche (38 %). Herudover kan du berige med fødevarer som f.eks. bacon, kokosmælk, mayonnaise, sukker, chokolade og marcipan.

Vælg olie og bløde margariner I madlavning har du ofte valget mellem at anvende olie, margarine eller smør. Hvor det ikke har betydning for smag og konsistens, er det en god idé at vælge olie og bløde margariner i stedet for smør og hårde margariner – så får dit barn mere af det umættede fedt. Olivenolie kan have en kraftig smag, som kan smage igennem, hvis der bruges store mængder. Rapsolie er mere neutral i smagen, valnødolie har en optimal sammensætning af fedtsyrer, og kan anbefales eksempelvis til salater.

Energitilskudspulver Du kan også bruge et energitilskudspulver, kaldet dextrinmaltose, til at berige mad- og drikkevarer.

Dextrinmaltose er et kulhydratpulver, der giver energi som sukker, men som kun har en meget svag sød smag.

Pulveret kan derfor bruges i større mængder end sukker, uden at smagen ændres. Dextrinmaltosen kan tilsættes al slags mad, men er særlig velegnet til at energiberige drikkevarer. Snak med den kliniske diætist om anvendelse af dextrinmaltose.

Når du energiberiger maden, skal du tilsætte ingredienserne med forsigtighed. Beriges maden så meget, at den ændrer udseende, smag eller konsistens, går det måske ud over dit barns lyst til at spise den. Prøv dig frem med små mængder ad gangen.

Effekten af energiberigelse Disse to portioner kartoffelmos har det samme energiindhold: 150 g kogte kartofler

45 g kartofler rørt med ½ dl sødmælk,

Rørt med ½ dl skummetmælk

½ spsk. olie og ½ spsk. piskefløde 13

Forslag til energiberigelse af retter

Kød og fisk

Supper

Steg kød og fisk i rigeligt fedtstof.

Svits grøntsager i rigeligt fedtstof.

Panering suger ekstra fedtstof.

Tilsæt piskefløde til suppe.

Kylling i ovnen med olie eller smeltet fedtstof.

Legér suppe med æggeblomme.

Brug kødsaft fra steg, fars eller lignende til sauce.

I fars kan væske som f.eks. mælk, bouillon eller vand

Kartoffelretter

erstattes med piskefløde.

Lav kartofler som flødekartofler eller brasede på panden.

Vend kartoffelbåde i rigeligt olie og steg dem i ovnen

Grøntsager

til de er sprøde som pommes frites.

Steg grøntsager i rigeligt fedtstof.

Rør kartoffelmos med piskefløde og tilsæt lidt fedtstof

Lav stuvninger med ekstra fedtstof, sødmælk eller piskefløde.

og evt. pasteuriserede æggeblommer.

Servér kogte grøntsager med lidt olie eller smeltet fedtstof.

Bag berigede kartoffelmoskager i ovnen.

Gryderetter

Ris og pasta

Svits kød og grøntsager i rigeligt fedtstof.

Ved kogning af ris, svits kort risene i olie inden vandet

Jævn gryderetter med piskefløde, cremefraiche (38 %)

hældes ved.

eller evt. kokosmælk.

Tilsæt en teske fedtstof til kogte ris eller pasta.

Bacon beriger gryderetter og giver ekstra smag.

14

Sauce Tilbered brun og lys sauce, karrysauce, bechamelsauce m.m. af en opbagning med rigeligt fedtstof og sødmælk.

Tilsæt piskefløde eller cremefraiche (38 %) til saucen.

Anvend rigeligt smør og sødmælk til sauce lavet af breve f.eks. Bearnaise og Hollandaise.

Tilsæt smørklatter til saucen før servering.

Tilsæt olie til tomatsauce f.eks. til pasta eller pizza.

Grød Smør bunden af gryden med fedtstof før kogning af grød.

Kog grød af ris, mel og korn på sødmælk og evt. lidt piskefløde.

Tilsæt en teske fedtstof til den færdige grød.

Server grød med kanelsukker, smørklat, fløde eller syltetøj.

Server frugtgrød med piskefløde, flødeskum, sødmælk eller cremefraiche (18 eller 38 %).

Bagværk Tilsæt ekstra fedtstof til dejen.

Anvend fede mælkeprodukter som sødmælk, piskefløde, cremefraiche og kvark (45+).

Anvend æg eller æggeblomme.

Tilsæt ekstra fedtstof, chokolade eller reven marcipan ved bagning af f.eks. boller og horn.

15

Eksempler på dagskost Følgende er eksempler på, hvordan en dagskost med børnevenlige mad- og drikkevarer kan dække syge børns energi- og proteinbehov.

Dagskost til 3-årig dreng

Dagskost til 8-årig pige

Morgen

Morgen

1 dl havregrød kogt på sødmælk med 1 tsk. smør

1½ dl cornflakes med ½ dl sødmælk

og 1 tsk. kanelsukker

og 1 tsk. sukker

1 glas juice /smoothie

1 glas juice/smoothie

Formiddag Formiddag 1 glas sødmælk

½ bolle m/smør og 1 skive ost 45+

1 glas kakaomælk

Frokost ½ skive rugbrød med fedtstof Frokost Makrel i tomat og mayonnaise

½ skive rugbrød med fedtstof

1 ostehaps

½ æg og mayonnaise

1 glas juice

½ avocado

1 glas sødmælk

Eftermiddag 1 dl yoghurt med 1/2 banan Eftermiddag 1 glas saftevand

1 lille stykke sandkage

1 glas saftevand

Aftensmad 1 dl kogt pasta med 1 tsk. olie og ½ dl kødsovs Aftensmad 1 glas sødmælk

1 frikadelle med 1 dl flødekartofler og ½ dl ærter

1 glas sødmælk

Aften Frugt med creme/is

Aften

Frugt med creme/is

1 glas juice

16

Når det kniber med appetitten Når det kniber med dit barns appetit, er der god grund til at gøre noget ekstra ud af maden og den gode stemning ved måltidet.

Mad er mere end bare mad Mad handler om mere end blot at få dækket kroppens energibehov. Det at spise drejer sig i lige så høj grad om følelser, livskvalitet, socialt samvær, tryghed og hygge. Selvom dit barns appetit og lyst til mad i perioder er meget lille, er det vigtigt, at dit barn fortsat forbinder det at spise med noget positivt, rart og trygt.

Gør måltidet til en hyggestund Da en god appetit almindeligvis forbindes med sundhed og trivsel, kan det som forælder være meget bekymrende, når ens barn ikke vil eller kan spise. Det er dog vigtigt, at barnet ikke presses til at spise, da det ofte medfører, at barnet helt mister lysten til mad. Stemningen ved måltidet kan nemt påvirke et sygt barns appetit, og det er derfor en god idé at prøve at skabe hygge og ro, når dit barn skal spise.

Hygge og ro omkring spisningen stimulerer appetitten.

Hjælp appetitten på vej Det kan have en positiv effekt på appetitten, hvis dit barn kan være med til at lave mad, dække bord eller vælge, hvad der skal være på menuen. Mange børn synes, at det er sjovt og hyggeligt at lave mad sammen med mor og far, og ofte er det nemmere for barnet at spise den mad, som det selv har været med til at forberede. Frisk luft og fysisk aktivitet kan også fremme appetitten.

17

Hvis appetitten helt er forsvundet Når dit barn har det skidt og slet ikke har lyst til mad, kan det være meget vanskeligt at motivere det til at spise. Barnet kan ikke sige, hvad

• Hvis lugten af varm mad giver dit barn kvalme, så server kold mad i stedet. Det er ligeså godt

det eventuelt kunne have lyst til, og bliver endnu mere appetitløst, hvis

Når dit barn har kvalme, kan det være en god idé at tilbyde:

du kommer med en masse forslag. Det kan i en sådan situation være en

• Syrlige drikke f.eks. æblejuice

god idé, hvis du prøver at servere en lille portion af den mad, som du

• ”Syrligt slik” f.eks. syrlige bolsjer eller vingummi med frugtsmag

ved, dit barn plejer at være glad for.

• Sodavand, specielt cola kan dæmpe kvalmen Når dit barn har dårlig appetit, kan følgende ofte være en hjælp:

Hvis du har problemer med at få dit barn til at spise, eller hvis barnet

• Server maden i små portioner

taber sig, kan du få individuel rådgivning af afdelingens diætister.

• Lad barnet spise umiddelbart efter søvn/hvile, da det ofte er på dette

Kvalme

• Frisk munden med tandbørstning

tidspunkt, at barnet er mest sulten I forbindelse med kemoterapibehandling vil dit barn få behandling mod

• Vær opmærksom på, at en hyggelig spisesituation øger appetitten

kvalme. En optimal kvalmebehandling er en forudsætning for, at dit

• Sørg for, at dit barn sidder godt og har god tid til at spise

barn kan spise. Børn, der har kvalme, spiser ikke.

• Lad barnet slappe af efter maden – læs evt. en historie • Lad barnet sidde oprejst efter måltidet

De fleste børn foretrækker ”neutral” mad i forbindelse med deres kemoterapibehandling. Risengrød, spaghetti, ris, kartoffelmos, pandekager, æbleskiver og surmælksprodukter.

18

Forstoppelse

Mundbetændelse

Hvis dit barn har forstoppelse så prøv at tilbyde følgende:

Hvis dit barn får svamp eller betændelse i munden, kan det gøre ondt

• Surmælksprodukter med gavnlige mælkesyrebakterier

at spise, og du kan med fordel vælge følgende levnedsmidler:

• Udblødte svesker og sveskejuice

• Blød mad, grød, kartoffelmos, spaghetti og ekstra sovs

• Grøntsager og frugt for at give tilstrækkeligt med fibre. Ofte vil barnet

• Æg og æggeretter, f.eks. omelet

være forstoppet og samtidig have dårlig appetit. Det kan derfor være

• Mad med neutral smag, dvs. uden stærke krydderier

svært at få barnet til at spise mad med mange fibre og lykkes

• Kold mad kan virke smertelindrende, f.eks. flødeis og sodavandsis

dette, vil man ofte få det problem, at barnet kommer til at mangle

Det kan måske også hjælpe at

energi. For lidt væsketilførsel og for lidt fiber i kosten kan forværre

• Give lokalbedøvende medicin – plejepersonalet kan vejlede dig

forstoppelse

• Bruge sugerør

• Forstoppelse kan være en bivirkning til behandlingen. Movicol og

• Undgå syrlige levnedsmidler såsom frugtjuice og syrlige frugter

anden medicin kan være nødvendig for at afhjælpe forstoppelsen.

Tal også med en læge eller sygeplejerske om problemet Sørg også for: • At dit barn drikker mest muligt • At dit barn rører sig mest muligt

19

Sejt spyt og mundtørhed Maden føles mere tør og svær at synke. Det kan derfor hjælpe at: • Spise/drikke syrligt mad: Frugt (vindruer, ananas, mandariner, syrlige æbler, appelsiner, citroner og grapefrugt), grød (æble, hindbær eller solbær) sodavand (appelsin, citron eller grape) • Spise syrlige bolsjer og vingummi med frugtsmag • Skylle munden med afkølet saltvand – 2 tsk. salt i 1 liter vand • Sutte på en citron eller appelsinskive • Spise blød mad som grød og mos med ekstra væske eller sovs

20

Prednisonbehandling Mange børn, som bliver behandlet med prednison eller anden steroid i længere tid, får en stor appetit. Appetitten kan være så stor, at barnet ikke kan tænke på andet end mad og kan spise hele dagen og natten med!

Som forældre er man glad, når ens barn spiser, men du bør tænke over, hvad dit barn spiser, ellers tager det så meget på i vægt, at det bliver et problem.

Man ved nemlig, at denne vægtøgning kun sætter sig som fedt, hvorimod der ikke sker nogen forøgelse af muskelmasse.

Kalktilskud til børn, der får prednisonbehandling Børn over 1 år, der er i prednisonbehandling, skal have 2 kalktabletter (800-1000 mg) med D-vitamin (10 g pr. tablet). Hvis de har et stort indtag (>750 ml) af mælkeprodukter inkl. sondeernæring, nedsættes kalciumtilskuddet, men der skal fortsat suppleres til samme niveau D-vitamin, evt. som dråber.

Børn under 1 år får sædvanligvis dækket deres kalk- og D-vitamin behov via kosten og det anbefalede D-vitamintilskud.

• Tilbyd mad, der giver god mæthedsfornemmelse, f.eks. gulerødder, groft brød og kartofler • Forsøg at tilberede den mad, dit barn vil have, så magert som muligt, dvs. spar på fedtstof og brug magert fjerkræ og kød med max. 10 % fedt, f.eks. kylling uden skind, hakket kød og kød uden synligt fedt • Lav sovs af bouillon jævnet med mel eller maizena.

Krydderier kan pifte sovsen op • Brug magert pålæg max. 10 % fedt, f.eks. fedtreduceret leverpostej, skinke og saltkød • Lav ”favoritmaden” i store portioner til fryseren, så du nemt kan give dit barn den mad, det ønsker • Server små måltider • Vand giver mæthedsfornemmelse, derfor er det godt at drikke før måltidet 21

Sondemad kan være en mulighed, hvis dit barn i perioder under behandlingen har så lidt appetit, at det taber i vægt på trods af, at kosten er beriget. Dit barn kan også have betændelse i munden, der næsten gør det umuligt at spise pga. smerter.

22

Sondemad Det kan være svært at acceptere, at ens barn skal have

løsning, der er den bedste for dit barn, afhænger af syg-

sondemad, men her er det vigtigt at tænke på det som en

dommens art, behandlingstiden samt et eventuelt vægt-

del af behandlingen, for at barnet kan komme til kræfter

tab, og det er en lægefaglig vurdering.

igen. Du vil i så fald opleve, at det er en lettelse for jer alle ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt dit barn får nok

Nasalsonde

at spise, for du ved, at sondemaden giver de nødvendige

Skal dit barn have en nasalsonde, lægges en tynd slange

næringsstoffer, og I får energi til at tænke på andre ting.

gennem barnets næse og hals ned til maven. Det kan være forbundet med et vist ubehag at få lagt sonden,

Sondemad og måltider

men efter ganske få timer generer den ikke mere.

Hvis dit barn får lagt en sonde, kan det stadig spise og

Nasalsonder anvendes især til børn, som har brug for

drikke, hvad det har lyst til. Selv om dit barn kun spiser få

sondemad i en kortere periode.

bidder, er det vigtigt, at det fortsat deltager i familiens måltider. Sondemaden kan enten gives som måltider, dvs.

Gastrostomisonde (PEG-sonde)

5-6 gange om dagen, eller man kan lade sondemaden

Skal dit barn have en gastrostomisonde, placeres sonden

løbe langsomt ned i maven, eksempelvis om natten. Hvil-

direkte gennem maveskindet ind til mavesækken.

ken løsning, der vælges, afhænger af den enkelte situa-

Anlæggelsen af sonden sker i fuld bedøvelse og varer ca.

tion. Når dit barn igen begynder at spise, nedtrappes son-

15 min. Gastrostomisonden overvejes til børn, som har

demaden, og når barnet spiser tilstrækkeligt, fjernes den.

brug for sondemad i en længere periode.

Man skal være klar over, at giver man en større andel af

Parenteral ernæring

det samlede energibehov som sondemad, kan man tage

I nogle tilfælde er det ikke muligt at ernære et barn ved

den appetit barnet har, så det i perioden næsten ingenting

hjælp af en sonde. I disse tilfælde har man en anden

spiser selv. Når man trapper ud af sondemaden, kommer

måde at give ernæring på kaldet parenteral ernæring.

appetitten tilbage.

Her gives ernæring i flydende form direkte ind i blodåren.

Det er lægen, der ordinerer den parenterale ernæring.

Anlæggelse af sonde Der er to muligheder, hvis dit barn skal have en sonde: nasalsonde eller gastrostomisonde (PEG-sonde). Hvilken 23

Denne brochure henvender sig til forældre med børn, der har kræft. Den omhandler de kostråd, som vi anbefaler til syge, småtspisende børn, og indeholder en række gode råd og idéer til, hvordan man kan hjælpe barnet med at spise så meget og så godt som muligt.

Rådene stammer fra mange års arbejde med at rådgive børn med kræft på Rigshospitalet.

Udarbejdet af: BørneErnæringsEnheden, Rigshospitalet: Ledende klinisk diætist, cand. scient. Karin Kok Klinisk diætist Karen Noes Pedersen Klinisk diætist, cand. scient. Linda Lund Tietze Mad til børn med kræft Udgivet af Børnecancerfonden/januar 2016 Layout og design: Sunrise Reklamebureau A/S Tryk: Hillerød Grafisk Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Billedmateriale må kun anvendes efter tilladelse fra Børnecancerfonden.

Eksemplarer af denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Børnecancerfonden Dampfærgevej 22 Postboks 847 2100 København Ø t: 3555 4833 m: kontakt@boernecancerfonden.dk w: boernecancerfonden.dk SE-nr.: 18 40 34 98