nr. 107
•
juni 2013
Mistede 2,7 liter blod Sygdom med for meget blod side 8 -11
Bloddonor fordi! side 12
side 4-5
Blodbanken har travlt side 6 -7
Blodforbruget faldeR For meget blod side 8 -11 600 liter om dagen bagsiden
side 4-7
Klummen
John Grøn Laursen København
Bloddonor
og glad for det Jeg er nu oppe på at have givet blod 89 gange og fortsætter, så længe der er behov for det, og så længe I har brug for det. Det hele startede, da jeg var i midten af 20’erne, og en arbejdskollega fortalte, at han var begyndt at give blod – Det burde man næsten gøre, tænkte jeg med det samme. Min far var også bloddonor, så jeg kendte jo lidt til det. Det er jo hverken svært eller besværligt at være bloddonor i dag. Jeg er selv edb-operatør i et stort firma og har skiftende arbejdstider – så jeg er en af dem, der arbejder i påsken, pinsen og julen – ligesom mange af sygeplejerskerne på landets hospitaler
også gør. Det har i hvert fald aldrig været svært for mig at finde en tid, der passer ind i hverdagen. Det falder mig naturligt, og det skal passes ind, men det bliver jo en vane på sigt. I dag er jeg 47 år gammel og går op i at holde mig sund og rask. Jeg løber både marathon og ironman samt Challenge Copenhagen. Det hele startede med, at jeg skulle kvitte rygningen, og for ikke at tage på begyndte jeg at løbe – det blev jeg så ved med. I forhold til bloddonation har jeg altid afholdt mig fra at give blod 14 dage før og efter løbet. Det skyldes mest, at jeg synes, man blev lidt slatten i kroppen efter en tapning – og det går jo
ikke, når man skal løbe langt. Jeg er dog for nylig begyndt som aferesedonor – det vil sige, at de kun tager plasmaet ud fra blodet. Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvordan man har det dagen efter en plasmatapning i forhold til den ”normale” fuldblodsdonation. Jeg har prøvet det en 3-4 gange nu, og man har det netop fint nok dagen efter og er klar til at løbe, eller hvad man nu ellers finder på. Selvom det tager lidt længere tid, er man helt oplagt bagefter. Det kan klart anbefales. Jeg har altid fået bloddonation til at passe sammen med hverdagen, det har aldrig været noget problem. Så det er bare om at få det gjort – der er ingen undskyldning.
Donorklummen skildrer blod donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever.
2
Donor Nyt
•
juni 2013
Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk.
Leder
Den Internationale Bloddonordag er vigtig over for en udfordring. I Danmark er mere end 55 procent af tilmel dingerne kommet fra personer fra 17 til 24 år i de sidste to år. En stor andel, vi er stolte over.
Det er vigtigt at fejre den Inter nationale Bloddonordag den 14. juni. For vi skal alle minde hinanden om vigtigheden af den frivillige og ubetalte bloddonation, som er dybt rodfæstet i Danmark. Den 12. april deltog jeg på vegne af Bloddonorerne i Danmark i den årlige generalforsamling i IFBDO (International Federation of Blood Donor Organisations). Det er relevant for Danmark at være repræsenteret af mindst to grunde: Danmark er med til at udbrede ideen om ubetalt og frivillig bloddonation, og Danmark kan også lære af andre landes udfordringer. Vi bliver mindet om, hvorfor vi har frivillig og ubetalt donation i Danmark, og hvilke udfordringer vi skal være opmærk somme på. Tæt på Danmark ligger lande, der ikke har ubetalt bloddonation, og de har store udfordringer: I Sverige advarede blodbankerne i marts om, at det var meget svært at rekruttere unge mennesker som bloddonorer, og at korpset stod
En dansk Rotaryklub tilbød en donation til arbejdet med frivillig og ubetalt bloddonation til en ukrainsk organisation, som arbejder for dette formål. Organisationen havde allerede flere ideer til, hvordan de kunne styrke arbejdet for bloddonation i Ukraine. Projektet blev ikke til noget, fordi den lokale Rotaryklub i Ukraine, som støtten skulle gå igennem, ikke mente, at der var en fremtid for ubetalt bloddonation i Ukraine overhovedet. I Litauen dækker flere blodbanker det samme geografiske område; de konkurrerer indbyrdes om bloddonorernes gunst, og de koordinerer ikke tapningerne. Det betyder, at det i Litauen kan ske, at en af landets blodbanker ikke har adgang til tappeklare donorer, når de har behov for det, fordi alle donorerne i et område er i karantæne. Når blodbanken
ikke har adgang til tappeklare donorer, kan de ikke fremstille de blodprodukter, de tilknyttede sygehuse efterspørger. Dette sker ikke, når der kun er en blodbank per område. Det understreger, hvorfor blodbankerne og donorkorpsene herhjemme arbejder for, at der altid er donorer, der er klar til at blive tappet og kan blive indkaldt, hvis der er behov for det. Det er derfor vigtigt, at du kommer, når du bliver indkaldt. På den måde kan blodbanken sikre, at tapnin gerne bliver fordelt på flest mulige donorer på den bedste måde. Jeg opfordrer til, at alle bærer et eller andet rødt den 14. juni, så vi på den måde kan vise, at vi støtter op om de frivillige, anonyme og ubetalte bloddonorer. Med venlig hilsen
Poul Erik H. Petersen Landsformand
Læs mere om Den Internationale Bloddonordag på bagsiden af dette Donor Nyt.
Donor Nyt
•
juni 2013
3
En lidt for spændende fødsel Jeg vil fortælle om fødslen af min søn Arthur, der snart fylder fire et halvt år. Det er ikke en historie for sarte sjæle eller gravide. Tekst: Nanna Lauesgaard Foto: Leif Tuxen
På grund af uforklarlige smerter i maven blev jeg syv dage før min terminsdato skannet på hospitalet. Det viste sig, at jeg ikke havde ret meget fostervand, men det var ikke alarmerende. Lægen tog en hurtig beslutning og bad mig komme til igangsættelse næste morgen. Jeg mødte op til igangsættelse som aftalt. Jeg var så spændt, at jeg ikke kunne overskue at gå hjem efterfølgende, så med under ligt tiltagende smerter i underlivet fandt jeg det som en fantastisk idé at smutte i biffen (hvilket syn!). Sent på eftermiddagen mødte min (nu) mand og jeg op til undersøgelse på hospitalet. Vi var begge spændte og nervøse. Vi troede, at vi skulle blive på hospitalet, til vores søn var født, men vi tog fejl. Jeg var stadig kun en centimeter åben, og vi blev sendt skuffede hjem med besked på at komme igen næste morgen klokken 08:00. Klokken 22:45 gik vandet. Veerne skyllede ind over mig. De var tydelige, men imellem veerne fik jeg ubeskrivelige jag ned gennem underlivet – det føltes som splitsekundsveer. Min mand hev alle graviditetsbøgerne frem, men vi kunne ingen steder læse om skrigende stiksmerter imellem veerne. Jeg ringede til hospitalet 4
Donor Nyt
•
juni 2013
igen, men de bad mig vente med at komme. Klokken 03:45 panik kede jeg og tog af sted. På hospitalet tog en jordemoder imod os. Hun fandt hurtigt ud af, at smerterne imellem veerne gjorde, at jeg slet ingen smertepause havde haft i fire timer, og hun bestilte en epiduralblokade. Klokken 06:30 blev mine smerter lindret. Klokken 11:30 var jeg 10 centimeter åben, men jeg havde kun småveer. Jeg fik lagt et vedrop, men det syntes ikke at hjælpe. Klokken 12:00 blev jeg for første gang bedt om at presse med på en af småveerne. Ingen presseveer Mellem klokken 12:00 og klokken 15:30 pressede jeg uden presseveer! Jeg skreg hver eneste gang alt, hvad jeg kunne, da jeg slet ikke kunne være i min egen krop. Jordemoderen så mere og mere bekymret ud. Hun skruede op for vedroppet flere gange, men der skete ingenting. Jeg vekslede mellem at stå op, ligge ned, være på knæ osv. Intet hjalp, og min krop var bare helt helt færdig. Hver gang jeg pressede, måtte jordemoderen og min mand holde på hele min krop, da jeg måtte bruge udefinerbare og uplace rede kræfter for at presse. Jeg panikkede flere gange og måtte tales til ro. Det var helt igennem forfærdeligt!
Stjernekigger Klokken 15:30 blev en læge tilkaldt. Hun så meget bekymret ud og tilkaldte straks en ekstra jordemoder. Jeg var dødsensangst for mit barns velbefindende og var overbevist om, at han ikke var okay. Lægen besluttede at tage min søn med sugekop. En helt ubeskrivelig smerte opstod, da jeg skulle presse min søn frem, til de kunne sætte koppen på. Endelig lykkedes det, men koppen faldt af, og de måtte starte forfra. Endnu en jordemoder kom til for at hjælpe. Jeg græd som pisket og troede ikke på, at min dreng nogensinde ville komme ud til mig. Det lykkedes dem at få koppen på – og idet de begyndte at hive ham ud, gik det op for dem, at han var stjernekigger! Jeg pressede igen alt, hvad jeg kunne, og pludselig kunne jeg mærke, at nu var hovedet på vej ud. Jeg var ikke et sekund i tvivl – det føltes, som om jeg flækkede fuldstændigt! Jeg kiggede ned på hovedet og var overbevist om, at min søn umuligt kunne være levende. Jeg pressede igen, men kunne ikke få ham ud, da hans arm var i vejen. Efter et par forsøg lykkedes det, og han kom ud klokken 16:27. De lagde ham hurtigt op på min mave, og jeg smeltede fuldstændigt, da jeg kiggede ind i hans øjne. Han kom med nogle smålyde, og jeg spurgte derfor jordemoder 3,
Nanna fødte Arthur uden presseveer og måtte efterfølgende på operationsbordet for at stoppe en voldsom blødning fra livmoderen.
om han ikke skulle græde? Hun rubbede ham på ryggen, og endelig kom det befriende skrig! Flere komplikationer Da jeg havde født moderkagen, begyndte blodet at strømme ud af mig. I løbet af få sekunder stod endnu to jordemødre på fødestuen. Blodet fossede ud, og min meget diplomatiske mand udbrød, at det så “meget makabert” ud. Pludselig kravlede en af jordemødrene op på fødebriksen. Hun satte sig på hug på kanten og trykkede ned på min mave. Lægen så meget forskrækket ud, og i samme øjeblik kom to læger mere til. Min søn blev løftet over i armene på min mand, og jeg blev kørt ud fra fødestuen – stadig med jorde moderen siddende oven på mig. Alle jordemødrene og lægerne fulgte med. De næsten løb med fødebriksen, mens de fortalte mig, at jeg skulle opereres. Klokken 16:35 var jeg bedøvet fra brystet og ned. Jeg lå under en kæmpe lampe, mens en hel flok af mennesker stod rundt om mig og kiggede. For enden af briksen stod en læge og opererede mig med diverse instrumenter. Der var mildest talt blod overalt! Sengen med alt det hvide sengetøj var farvet rød. Mit tøj var blodigt, der var blod på gulvet og på alle lægernes kitler og handsker. Af en eller anden grund var jeg ikke bange. Jeg lå bare og tænkte, at jeg i hvert fald ikke skulle føde – nogensinde igen. En jordemoder stod og smilede til mig, mens hun forklarede mig, hvad der skete. Jeg
havde mistet 2,7 liter blod og fik blodtransfusioner og diverse drop. Det endte godt Efterfølgende blev jeg kørt til opvågning. På stuen sad en sygeplejerske og kiggede på mig, mens det nye blod langsomt blev optaget i min krop. I det øjeblik besluttede jeg, at jeg bestemt skulle være bloddonor. Nogle timer efter blev jeg kørt ned til barselsafsnittet. Jeg lå et stykke tid og lyttede, mens jeg kiggede ud på den tomme gang. Pludselig kunne jeg genkende lyden af min mands skridt, og han kom ind ad døren med vores lille dreng i armene. Min mand tog min hånd og kyssede mig og fortalte mig, at han elsker mig. Alt personalet på fødegangen
og barselsgangen vidste, hvem jeg var. Jeg var hende, der havde født uden presseveer, og som havde mistet 2,7 liter blod! Mange kiggede ind for at se til mig – samtlige jordemødre og læger, der havde deltaget i min fødsel og operation, kom ind til os – sågar de to portører, der havde kørt mig rundt, kom forbi. De ønskede os tillykke og talte deres del af forløbet igennem med mig. I november 2011 fødte jeg Arthurs lillesøster, Mollie. Jeg havde en markant bedre fødsel, men endte med et blodtab på 1,3 liter blod. Grænsen for at få en blodtransfusion ligger cirka på 1,5 liter. Jeg meldte mig som bloddonor for tre et halvt år siden – jeg skylder stadig et par liter.
Donor Nyt
•
juni 2013
5
Åh nej
– sommerferien ko Sommeren er dejlig for alle de danskere, der kan nyde ferien, men blodbankerne har normalt enormt travlt, da der også er blødende patienter i sommerferien.
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Shutterstock
Der er ingen tvivl om, at sommeren er en dejlig årstid. Hvis dansken er heldig, skinner solen, vinden kommer fra syd med varm luft, og drinken indtages måske i en strandstol enten her i landet eller længere sydpå. Men på samme tid strømmer patienterne stadig til hospitalerne, og da mange også skal have blod, risikerer blodbankerne halvtomme lagre, hvilket gør sundhedsvæsnet mere sårbart over for større kriser. Lageret skal fyldes op Langt de fleste blodbanker arbejder målrettet med at fylde lagrene til et absolut maksimum i hele juni måned. Problemet er, at mange andre hospitalsafdelinger også arbejder på livet løs for at 6
Donor Nyt
•
juni 2013
komme igennem nogle af ventelisterne. Derfor er der også et forhøjet blodforbrug, hvilket igen gør, at personalet i blodbankerne skal løbe endnu stærkere og tilkalde endnu flere donorer. Hertil kommer, at der som i løbet af resten af året altid er nogle, der kommer særligt galt af sted i trafikken eller kommer i nærkontakt med en kniv, hvilket også koster store ressourcer i blodbanken. Derfor har blodbankerne enormt travlt på alle fronter for at kunne klare sig frem til sommerferien. Ferieklare danskere Heldigvis er der mange donorer i Danmark, og mange af dem er mere end villige til at lægge vejen forbi den nærmeste blodbank. Desværre er det sådan, at omkring halvdelen af donorerne altid er i karantæne, da de har
været på rejse i et karantæneom råde, fået en tatovering, fået udført akupunktur, er blevet tappet inden for de seneste tre måneder eller på anden måde er kommet i karambo lage med karantænereglerne. Samtidig er det svært for blodbanken at lave akutte aftaler med de donorer, der nyder livet på en græsk ferieø. Her er det særligt værd at bemærke, at en rejse til Grækenland sagtens kan udløse 28 dages karantæne. Begrænset holdbarhed En løsning kunne være at tappe en smule ekstra blod i flere måneder frem mod sommerferien, så lageret i juli måned kunne være helt i top. Det kan desværre ikke lade sig gøre, da blod har en begrænset holdbarhed. De røde blodlegemer kan holde sig i 35 dage, mens blodpladerne
REJSEKARANTÆNER
HUSK: Hvis blod banken ri n skriver ti l dig i dis ger eller se uger, der ekstr så er a meget brug for dig. Når du k ommer ti l tapning sommere om n, er det e kstra vig at du ha tigt, r drukket rigeligt m væske, in ed den du a nkomme r.
Europa, USA, Canada, Israel og Tunesien Rejser i områder med forøget fare for smitte med vestnilfeber gælder USA og Canada og visse europæiske lande: 28 dages karantæne efter hjemkomsten, hvis rejsen er foretaget i perioden 1. april til 30. november. Se opdateret karantænekort på bloddonor.dk/vestnil. Andre smitteområder Rejser i områder med forøget fare for smitte, der senere kan overføres med donors blod, medfører 6 måneders karantæne. Læs mere om rejsekarantæner på bloddonor.dk. Udvalgte karantæneregler
mmer kun kan holde sig i syv dage. Plasma er den eneste langtidshold bare komponent, da denne væske kan holde sig i to år, når den er frosset ned. Når holdbarheden er begrænset, kræver en fyldt blodbank, at donorerne hele tiden kommer og leverer blod, så blodbankerne kan have nok blod til patienterne. Ring og aftal tid Netop fordi sommeren er en hård tid for blodbankerne, opfordrer Bloddonorerne i Danmark alle donorer til at kontakte deres blodbank i god tid for at træffe en aftale om, hvornår i løbet af sommeren de kan komme forbi og give en portion blod. Dette kan ske telefonisk, via mail eller i nogle tilfælde via blodbankernes selvbetjeningsmoduler. Kontaktoplysningerne ligger altid på bloddonor.dk/blodbank. På den måde slipper personalet for at ringe forgæves til en masse donorer, der alligevel ikke kan komme i blodbanken.
Akupunktur Op til fire måneders karantæne. Udført af autoriseret sundhedsperson (læge, tandlæge, kiropraktor, sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanaly tiker, social- og sundhedsassistent, radiograf, klinisk tandtekniker, tandplejer) med sterile engangsnåle medfører akupunktur ingen karantæne. Man skal dog være opmærksom på, at årsagen til behandlingen kan medføre karantæne. Akupunktur udført i andet regi: 4 måneders karantæne pga. risiko for overførsel af bl.a. leverbetændelse. Beruselse Man må ikke være synligt beruset, når man tappes. Diarré Medfører 1 måneds karantæne, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person. Kortvarig (under 2 døgn) diarré uden feber giver dog kun 1 uges karantæne fra symptomophør. Doktorfisk Hvis der har været sår på fødderne før eller under behandlingen, eller hvis der var tegn på blod i vandet før eller under behand lingen, gives pause på 4 måneder. Ellers ingen karantæne. Høfeber Er man symptomfri ved brug af næsespray eller øjendråber, kan man tappes. Pille- eller injektionsbehandling medfører pause, hvor varigheden afhænger af, hvilken medicin man tager. Er man under hyposensibilisering, medfører det karantæne i 3 dage efter hver dosis. Narkotika Har donor røget eller indtaget narkotika (hash, marihuana, amfetamin, heroin, LSD, ecstasy, fantasy mm.), medfører det 1 måneds karantæne fra seneste indtagelse (hash dog 1 døgn). Bruges hash flere gange om ugen, giver det 1 måneds karantæne.
Donor Nyt
•
juni 2013
7
Præsten med for meget blod I forbindelse med Jens-Kristian Kleists tapning nummer 100 fandt lægerne ud af, at han har den yderst sjældne blodsygdom polycytæmia vera.
Tekst og foto: Margrethe Holm Wandall
Jens-Kristian Kleist, der er kendt som den grønlandske præst, har været bloddonor i 40 år. Han begyndte som bloddonor som 20-årig og boede dengang i Nuuk, Grønland. Siden fortsatte Jens-Kristian som bloddonor på Rigshospitalet, da han fik stillingen som præst for grønlændere på tvunget ophold i Danmark. JensKristian har holdt gudstjenester på grønlandsk i Helligåndskirken, der ligger centralt i København. Jens-Kristian er blevet tappet cirka hvert kvartal i al sin tid som bloddonor og nåede endda op på 99 donationer. En ægte superdonor kunne han kaldes, men tapning nr. 100 bliver det sidste besøg i Rigshospitalets Blodbank for ham, i hvert fald som aktiv bloddonor. – Jeg skulle til tapning nr. 100, men så opdagede de, at jeg havde for høj hæmoglobinværdi, siger den grønlandske præst, der efter besøget blev ringet op fra blodbanken med en anbefaling om at blive undersøgt. Et efter8
Donor Nyt
•
juni 2013
følgende brev bekræftede tilbuddet om at blive undersøgt, og Jens-Kristian ville modtage en indkaldelse til Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik. En høj hæmoglobinværdi Hæmoglobinværdien bliver også kaldt for blodprocent og henviser til mængden af jernholdige og ilttransporterende røde blodle gemer i blodet. Hvis man har for lav blodprocent, er det udtryk for blodmangel, hvilket er meget hyppigere og ofte skyldes jernmangel. Personer med polycytæmia vera lider af jernmangel, fordi den øgede bloddannelse bruger alt det lagrede jern i depoterne. Så det er på bekostning af kroppens jernlager, at hæmoglobinværdien er for høj, fordi reguleringen af bloddannelsen er sat ud af kraft. Ved at tappe patienternes blod opnås en yderligere begrænsning i jerndepoterne. Derved kan bloddannelsen hæmmes, fordi der bliver færre byggesten til at producere blodet. Derfor er det vigtigt, at patienter med polycy tæmia vera ikke tager jerntilskud, da det forværrer sygdommen.
Præsten fortæller, at han altid har haft en hæmoglobinværdi i den høje ende på omkring 10 mmol/L. Normalområdet for mænds hæmoglobinværdi er 8-10,5 mmol/L. I løbet af et års tid stiger hæmoglobinværdien, og ved de sidste to tapninger er Jens-Kristians hæmoglobinværdi målt til 11,6 mmol/L, og han bliver derefter indkaldt til en opfølgende under søgelse på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet. Diagnosen bliver stillet ved, at Jens-Kristian får taget specielle blodprøver og en knoglemarvsundersøgelse, som tydeliggør, at knoglemarven danner ekstraordinært mange røde blodlegemer. Det er den øgede mængde blodlegemer, der er årsag til den høje hæmoglobin værdi. Diagnosen af sygdommen polycytæmia vera betyder, at JensKristian ikke længere kan være bloddonor. Ikke skyggen af symptomer Patienter med polycytæmia vera vil ofte kunne opleve symptomer på blodsygdommen. De hyppigste er træthed, hovedpine og kløen. Symptomerne skyldes blandt andet tykkelsen af blodet. Da blodet
er tykkere end normalt, har det sværere ved at passere blodårerne i kroppen. Det giver på trods af den høje blodprocent en tilstand med iltmangel ud over risiko for blodpropper, fordi blodet flyder langsommere i blodårene. Men i Jens-Kristians tilfælde oplever han ingen symptomer, hverken før eller efter sygdommen opdages. – Jeg havde ingen synlige symptomer, og jeg kan heller ikke mærke det nu, fortæller præsten. Han følte sig sund og rask, og Jens-Kristian både dyrker motion, spiser varieret og ryger ikke. Det var turen til blodbanken, der afslørede den for høje hæmoglo binværdi, som ledte til diagnosen. – Lægerne sagde, at jeg muligvis havde fået en blodprop i hjernen eller hjertet, hvis jeg ikke var blevet tappet så ofte, fortæller Jens-Kristian alvorligt og tænker på, at turene til blodbanken kan være årsag til, at han ikke følte sig syg. Det hænder, at ikke-diagnosti cerede patienter, som er aktive bloddonorer, har en følelse af velbehag efter en tapning, da mængden af blod reduceres. I
Jens-Kristians tilfælde oplevede han ikke, at han fik det bedre eller værre i forbindelse med en tapning. Livslang behandling Efter diagnosen bliver Jens-Kristian behandlet ved at få regelmæssige åreladninger. – Det er ligesom at være blod‑ donor, bare uden at de bruger blodet, siger præsten, som bliver tappet for en halv liter blod ved hver åreladning. Ud over sine regelmæssige åreladninger får Jens-Kristian ”hjertemagnyl”, som hæmmer blodpladernes funktion og bliver givet for at nedsætte risikoen for blodpropper. Han får også taget nye blodprøver regelmæssigt for at få blodværdierne undersøgt, især for at se om åreladning er nødvendig. Fremtiden med en kronisk blodsygdom Efter at Jens-Kristian er blevet sat i behandling og har fået flere åreladninger, er hæmato kritværdien som regel nede på 45 procent, hvilket er normalt. Så længe han er under denne
Lægerne sagde, at jeg muligvis havde fået en blodprop i hjernen eller hjertet, hvis jeg ikke var blevet tappet så ofte
behandling, vil blodværdierne holde sig nogenlunde inden for normalområdet. Hæmoglobin værdien er også normal og ligger nu mellem 8,5-9,2 mmol/L. Da polycytæmia vera er en kronisk sygdom, skal Jens-Kristian fortsætte med denne behandling resten af livet. Men ellers lever han som før diagnosen. – Jeg løber stadig og spiser det samme som før og har stadig ingen symptomer, siger den grønlandske præst, som fik sin velfortjente Pelikan, selv om bloddonation nr. 100 ikke blev brugt.
Donor Nyt
•
juni 2013
9
Den sjældne blodsygdom Mange af Danmarks bloddonorer kender til fænomenet blodmangel, også kaldet anæmi, hvor der er mangel på røde blodlegemer. Derimod er der ikke mange, der ved, at det modsatte også kan være tilfældet. I sjældne tilfælde danner kroppen for meget blod. Denne blodsygdom kaldes polycytæmia vera.
Tekst: Margrethe Holm Wandall Kilde: Ole Weis Bjerrum, overlæge
Kun få tilfælde Polycytæmia vera er en sjælden kronisk blodsygdom. Hvert år bliver der kun registreret omkring 120 tilfælde i hele Danmark. Når en patient bliver diagnosticeret med blodsygdommen polycytæmia vera, betyder det, at kroppen danner ekstraordinært mange blodlegemer. Polycytæmia vera
oversættes også direkte til ”for mange celler i blodet”. Cellerne i blodet bliver dannet i knoglemarven, og det er primært de røde blodlegemer, der bliver produceret for mange af, men hos de fleste patienter dannes der også for mange hvide blodlegemer og blodplader. Vores blod De røde blodlegemer indeholder et protein, som hedder hæmoglobin.
Det er dette protein, der giver blodet dets karakteristiske røde farve. Hæmoglobin er et transportprotein, og det udfører en meget vigtig funktion i kroppen. Hæmoglobinet transporterer ilten, vi indånder i lungerne, videre ud til vores organer, væv og muskler. Bagefter optager hæmoglobinet det CO2, der blev dannet, som så transporteres hen til lungerne, hvorfra det bliver udåndet. Ved polycytæmia vera er de røde blodlegemer fysisk mindre end normalt, men knoglemarven danner så mange af dem, at blodet alligevel bliver ”tykkere” end normalt blod. Det betyder, at blodet ikke flyder så let gennem årerne. Symptomer I kraft af blodets øgede tykkelse vil det have sværere ved at passere kroppens små blodårer. Derfor er symptomerne på polycytæmia vera for eksempel iltmangel, som
Plasma
Blodplader og hvide blodlegemer Røde blodlegemer
Normal
10
Donor Nyt
•
juni 2013
Anæmi
Polycytæmia vera
Blodet består af plasma, blodplader, røde blodlegemer og hvide blodlegemer. Blodet hældes op i et reagensglas. Blodplader og de røde og hvide blodlegemer vil falde til bunds og plasmaet ligge øverst.
Hæmatokrit (%)
Patienter med polycytæmia vera tappes regelmæssigt ligesom bloddonorer, således at hæmatokritværdien er under 45 procent. Illustration: Birgitte Lerche-Barlach
kommer til udtryk ved hovedpine og træthed. Der kan i mange tilfælde være en tendens til øget svedproduktion og kløe, som især vil kunne mærkes efter et varmt bad. Patienter med sygdommen vil ofte være rødmossede, fordi blodlegemerne udspiler blodkar rene. På grund af det tyktflydende blod vil der også være en øget tendens til blodpropper. Polycytæmia vera er en kronisk sygdom, og ved næsten alle tilfælde er der sket en ændring i en specifik celleregulation, der hedder JAK2. Ændringen resul terer i en fejl i celleproduktionen, fordi knoglemarven ikke kan kontrollere dannelsen af nye celler og vil producere for mange. Blodets værdier afslører sygdommen Patienter med blodsygdommen polycytæmia vera har en forhøjet hæmoglobinværdi og en forhøjet hæmatokritværdi. Ved polycytæmia vera forøges værdierne i kraft af den øgede mængde af blodlegemer. Patienter med polycytæmia vera kan have en hæmatokritværdi på helt op til 70 procent. Blodsygdommen udvikler sig langsomt, og der kan gå år, før sygdommens symptomer viser sig. I begyndelsen vil patienten ikke have symptomer,
og første symptom kan være en blodprop, men heldigvis stilles diagnosen også i forbindelse med rutineundersøgelser eller efter et besøg i blodbanken. Diagnosen stilles blandt andet ved en undersøgelse af knoglemarven og ved påvisning af ændring i JAK2-regulationen i en blodprøve. Der bliver også taget en blodprøve for at undersøge, om patientens hæmoglobin- og hæmatokritværdier er forhøjede. Hvis det er muligt, bliver tidligere blodværdier vurderet af blodbanken for at se, om der har været udsving i patientens værdier. Effektiv behandling Patienter med polycytæmia vera behandles ved at blive tappet regelmæssigt ligesom bloddonorer. Patienter med polycytæmia vera bliver tappet for cirka 500 milliliter per gang. Det er en smule mere end ved en normal bloddonortapning. Tapningerne udføres regelmæs sigt, indtil mængden af blod bliver normaliseret. Dette indebærer, at patienterne tappes, indtil deres hæmatokritværdi er under 45 procent. Ud over regelmæs sige tapninger får patienterne ”hjertemagnyl”, som forebygger blodpropper. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at give celledræbende medicin. Til ældre
anvendes som regel en mild form for cellegift, som hæmmer dannelsen af blodplader og bliver givet for at sænke antallet af blodlegemer. Mange andre patienter kan behandles med et signalstof, som hæmmer dannelsen af blodets celler. Det er især forskellene i bivirkninger imellem de to lægemidler, der er af betydning for, hvilken behandling der anvendes. Umiddelbart lyder det, som om patienter med polycytæmia vera er de oplagte superdonorer, da de har blod i overskud. Men blodet kan ikke bruges til blodtransfusioner på grund af behandlingen med medicin. Derfor er patienter med denne sjældne blodsygdom udelukket som bloddonorer.
Hæmatokritværdi: Mængden af røde blodlegemer i forhold til hele blodmængden er udtryk for hæmatokritværdien. Jo flere røde blodlegemer, desto højere hæmatokritværdi. Hæmoglobinværdi: Udtryk for mængden af hæmoglobin i blodet.
Donor Nyt
•
juni 2013
11
nye
Brug for bloddonorer
Der er stadig brug for 25.000 nye bloddonorer om året, selv om lægerne for alvor er begyndt at spare på blodet. Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Flemming Leitorp
Donor Nyt skriver tit om det faldende blodforbrug, og i den forbindelse har det vist sig, at nogle tolker det, som om der ikke er behov for nye donorer. Det er ikke korrekt, for der er faktisk brug for 25.000 nye bloddonorer om året til at erstatte dem, der løbende går på donor pension. Flere karantæner En af de store årsager til, at der er brug for flere donorer, er, at andelen af donorer i karantæne for tiden er enormt højt. Tidligere var omkring en tredjedel af alle donorer i karantæne på et givet tidspunkt, mens tallet i dag er over halvdelen af alle donorer.
Det skyldes, at donorerne i større omfang er begyndt at benytte sig af akupunktur og få tatoveringer, og at rejsekarantænereglerne er strammet væsentligt de seneste par år. Eksempelvis er der 28 dages karantæne efter rejser til Sydog Centraleuropa. De mange karantæneramte donorer er også til daglig et problem for blodbankerne. Antallet af opkald for at finde en egnet donor er stigende, og det giver ekstra arbejde til sekretærerne. Demografien spiller ind En anden vigtig faktor er den danske demografiske udvikling. Antallet af ældre bliver højere og højere, mens antallet af personer i den tappeegnede alder er faldende. På længere sigt, det
Udmeldelsesgrund Procent Flytning til anden region 26 Medicinske årsager 24 Passivitet 23 Donors beslutning 9 Andet 18 Kilde: Region Midtjylland, 2012
vil sige om 10 til 15 år, kan det skabe store problemer, da borgere over 65 år i gennemsnit bruger to tredjedele af alt dansk blod. Her hjælper det dog, at lægerne er blevet bedre til at spare på blodet, og alle prognoser viser også, at lægerne i fremtiden er i stand til at finde teknikker, der kan spare endnu mere på blodet. Folk flytter Omkring tre procent af det samlede donorkorps flytter mellem regionerne hvert år, og da blodbankerne ikke automatisk sender oplysninger om en donor videre til den nye region, går mange af disse donorer tabt. En donor, der flytter region, bør ringe til den blodbank, hvor vedkommende hidtil har givet blod, for at fortælle, at han/hun er flyttet, og at papirerne gerne må sendes videre.
Hvert år er der brug for 25.000 nye bloddonorer til at erstatte dem, som går på donorpension.
12
Donor Nyt
•
juni 2013
Afbud Blodbanken vil gerne have mig til tapning i næste uge, men jeg er forhindret. Skal jeg melde afbud? Mvh Aleksander Kære Aleksander Ja, det er uhyre vigtigt, at du husker at melde afbud til din blodbank, hvis du ikke kan komme på det tidspunkt, blodbanken foreslår.
Spørgsmål og svar
Blodbankerne er som små fabrikker, hvor alle led i kæden arbejder sammen, og derfor kalder de heller ikke flere donorer ind, end der er behov for. Derfor forventer blodbanken, at du møder op. Hvis du udebliver, står blodbanken og mangler en portion blod, og der er personale, der ikke har noget at lave. Der er også mange blodbanker, der vælger at slette donorer fra
donorregistret, hvis de udebliver flere gange, da netop stabiliteten i blodforsyningen er vigtig. Du finder kontaktoplysningerne til alle landets blodbanker på bloddonor.dk/blodbank.
tager den. På min.medicin.dk kan du slå alle typer medicin op, og her står også angivet, hvilken karantæne der eventuelt er forbundet med det enkelte præparat. Som udgangspunkt skal man dog være sund og rask for at give
blod. Derfor skal donorer være særligt opmærksomme, hvis de har behov for medicin.
Med venlig hilsen Mikkel Andersen Presse- og kommunikations ansvarlig
Medicin Må jeg tage medicin før en tapning? Mvh Katrine Kære Katrine Det kommer helt an på, hvilken medicin du tager, og hvorfor du
Med venlig hilsen Mikkel Andersen Presse- og kommunikations ansvarlig
Høfeber Jeg lider af høfeber med kløende øjne og løbende næse hele sommeren. Kan jeg så godt give blod? Mvh Pernille Kære Pernille Hvis du kan holde dig symptomfri på næsespray og øjendråber, må du gerne give blod. Tager du piller for at holde høfeberen væk, kan du desværre ikke give blod, mens du er i behandling. Men din høfeber generer dig jo nok ikke hele året, så du kan sagtens give blod til vinter. Med venlig hilsen Mikkel Andersen Presse- og kommunikationsansvarlig 13
Basiskursus i Aalborg Nye og friske informatører mødte gladelig op, da der blev afholdt basiskursus i Aalborg lørdag den 2. februar.
Tekst og foto: Jan Hartmann, ung informatør
De unge havde selv arrangeret dagen med blandt andet en rundvisning i blodbanken, hvor afdelingssygeplejerske Helle Hylander kom og gav en grundig og informativ tur helt fra den velkendte tappebriks til separation og opbevaring af det tappede blod. Det var lærerigt og spændende at komme så tæt på processen; så tæt at det i en kort overgang blev lidt for meget for en enkelt af de nye informatører, der lige måtte kigge væk en gang eller to, da posen med blod blev sendt rundt, og køleboksen med det opbevarede blod blev åbnet. Hensyn blev taget, spørgsmål blev stillet – og besvaret af en velforbe redt afdelingssygeplejerske. Ud i det fri Der blev sadlet om og gjort klar til en længere spadseretur ud mod Danhostel i Aalborg. En gåtur på godt og vel tre kilometer, men med høj sol, blå himmel og en temperatur omkring frysepunktet over os, gik det derudad. Vi nåede undervejs at komme lidt ind på hinanden, og der blev snakket på kryds og tværs om alt fra hverdag og fritid til biler, sækkepibespilning og selvfølgelig vores passion og engagement for bloddonorsagen. Vi kom helskindede (og lidt kolde) ud til Danhostel, og der ventede os en frokost, der gjorde godt i vores tomme maver. Under frokosten havde vi en kort præsen tationsrunde af hver af os, inden 14
Donor Nyt
•
juni 2013
De nye unge informatører var på en spændende rundvisning i blodbanken.
formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, Eva Ströh, gennemgik lidt praktisk information om det at være informatør. Eva fortalte om, hvilke muligheder der er for at komme ud med budskabet, heriblandt muligheden for at deltage i internationale begivenheder. Vi fik efterfølgende besøg af Bente Graversen, der er medlem af Landskomitéen for Region Nordjylland, og som gennemgik lidt struktur for hele organisationen. Det gjorde godt at få indblik i, hvordan det hele er skruet sammen. Arbejdet kalder Efter en kort pause og blodsuk keret på plads i form af både sodavand og kage var det tid til en gennemgang af tidligere og nye hvervearrangementer for at se, hvad der har virket i de forskellige landsdele. En positiv brainstorm gik i gang, og der blev
flittigt budt ind fra både nye og ’gamle’ informatører. Blandt andet besluttede vi at deltage i landsind samlingen til Kræftens Bekæmpelse den 7. april i håb om at hverve nogle nye bloddonorer i samme omgang. Kræftpatienter modtager næsten 40 procent af blodet, som tappes i Danmark. Andre nye tiltag blev uddelegeret til nærmere undersøgelse og vil blive udført, såfremt det kan lade sig gøre. Vi afsluttede dagen med nogle sjove hvervelege, hvor vi hver fik tildelt roller, vi skulle spille og på skift prøve at hverve hinanden. En sjov leg, der blev grinet og lært meget af. Der blev samtidig afprøvet lidt paratviden inden for karantæneregler. Gode ting at vide, når man er på jagt efter nye bloddonorer. Interesserede mellem 17 og 30 år kan melde sig som infor matør ved at skrive til malou@ bloddonor.dk.
Donorerne har taget appen til sig For et halvt år siden lancerede Bloddonorerne i Danmark en applikation til Android og iOS mobiltelefoner. Mange donorer har valgt at downloade appen, der indeholder en komplet liste over karantæneregler, en liste over landets blodbanker og endelig en tilmeldings- og flyttefunktion.
Et par småfejl er løbende blevet rettet, og målet på sigt er, at denne app skal kunne arbejde sammen med blodbankernes bookingsystemer, så donorerne via deres app selv kan booke tid til tapning. Denne funktion virker dog ikke endnu, men ønsket er stort blandt dem, der har brugt appen.
Ung med de unge Bloddonorerne i Danmark har en side på Facebook, hvor organisationen løbende lægger små historier ud og fortæller, hvis der for eksempel er et nyt eksemplar af Donor Nyt på vej. Meningen er, at Facebook-brugerne skal have let adgang til viden om blod og bloddonation og information om patienter, som har fået blod. Bloddonorerne findes på facebook.com/ bloddonor.
Donor Nyt nr. 107 44. årgang · juni 2013
Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
Redaktion: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Michael Bach Ipsen Stine Mandrup Lund Karin Magnussen Malou Rode
Tlf. 7013 7014 donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk
Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning Forside: Leif Tuxen
Næste udgivelse: September 2013 Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir.
Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 216.000 ISSN nr: 0902-2643
Donor Nyt
•
juni 2013
15
Det daglige blodforbrug På Den Internationale Bloddonordag fredag den 14. juni vil Bloddonorerne i Danmark synliggøre, hvor meget blod hospitalerne bruger til at behandle patienterne. Det kunne ikke lade sig gøre uden bloddonorernes vigtige bidrag, og mange liv ville blive tabt. Inden blodet gives til patienterne, bliver det delt i røde blodlegemer, blodplader og plasma. Hver af disse dele kan hjælpe en patient, og på den måde kan din portion blod hjælpe op til tre patienter. Blodforbruget i Danmark har udviklet sig meget siden 1932. Blodforbruget steg jævnt til starten af 1960’erne, hvorefter det eksploderede. Siden 1966 har blodforbruget i Danmark været over 300.000 portioner blod om året, hvilket er ret højt sammenlignet med resten af verden. I 1932 forventede lægerne, at de på sigt ville have brug for cirka 200 portioner blod om året i hele Danmark. I dag svarer det cirka til to dages tapninger i Blodbanken på Aarhus Universitetshospital. I Danmark er frivillig, ubetalt og anonym bloddonation helt naturlig, men sådan er det ikke nødvendigvis i resten af verden. I Lederen på side 3 kan du læse, at selv i lande tæt på Danmark er der ikke frivillig, ubetalt og anonym bloddonation.
✂
Du kan være med til at markere International Bloddonordag ved at bære rødt fredag den 14. juni. Hvis du møder nogen, som gerne vil være bloddonor, kan de melde sig til på bloddonor.dk.
I 1932 var det daglige blodforbrug 0,06 liter, hvilket svarer til en kvart flaske sodavand.
I 2012 var det daglige blodforbrug cirka 575 liter. Det svarer til omtrent fire kvartpaller med store sodavand – plus to halvliters.
Bliv bloddonor! * Normal SMS-takst
Navn
DN 107/2013
Gade Postnr.
By
E-mail CPR-nr. Ønsker at blive bloddonor/tappet i
Telefonnr. (Stednavn)
Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dk Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg c
ER DU SUND OG RASK, 17 INDTIL 60 ÅR GAMMEL og VEJER MINDST 50 KG, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON, SEND EN SMS MED TEKSTEN BLOD TIL 1299*, ELLER MELD DIG PÅ BLODDONOR.DK
Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B