nr. 103
•
maj 2012
Stærk og sej side 4-5
Myg spreder smitte i Europa side 6-7 Optimeret blodbank side 8-9 Når blod pumpes ind i kroppen side 10-11
Donorklummen
Næsten frivillig I maj måned 1970 blev jeg indkaldt som soldat ved Jyske Trænregiment i Nørresundby. En del af proceduren de første dage var, at hele kompagniet fik tilbud om at blive bloddonorer og dermed yde en samfundsmæssig indsats over for andre mennesker. Alternativet var, at de, som ikke ønskede at blive donorer, denne dag fik den ikke så spændende opgave – nemlig at sørge for rengøring af kompagniets toiletter. De fleste meldte sig selvfølgelig som donorer, og det var med smil på læben, at rekrutterne fra stabskompagniet mødte frem i blodbanken i Aalborg. For mit eget vedkommende har dette bekendtskab holdt ved indtil i dag – og forhåbentlig mange år endnu. Jeg er lige blevet 62 år og nærmer mig med få stik de magiske 100 tapninger. Kun én gang har jeg følt ubehag ved en tapning, og det var en meget varm sommermorgen, hvor jeg uheldigvis ikke havde nået at få morgenmad. Det medførte svimmelhed og ubehag i starten af tapningen, men meget hurtigt bemærkede en af sygeplejerskerne problemet og spurgte straks, om jeg var dårlig, og om jeg havde fået morgenmad.
Det, kunne jeg meddele, var glippet, og hurtigt kom hun med ekstra væske og ændrede briksens stilling, hvorefter jeg meget hurtigt fik det bedre – og resten af tapningen forløb uden problemer. Så fremover blev det vigtigt for mig at spise morgenmad inden tapningen. I dag er der jo den mulighed, at man inden tapningen snupper en sandwich, som nogle steder er stillet frem til donorernes brug. Jeg glæder mig til tapning nr. 100 – og samtidig have den gode fornemmelse, at jeg har været en af de mange, som har været med til at hjælpe andre medmennesker, der har brug for blod.
Donorklummen er en serie med input fra Donor Nyts læsere. Teksterne skildrer donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-
2
Donor Nyt
•
maj 2012
Med venlig hilsen Mogens Pedersen Vestbjerg
givenheder og meget andet, som donorerne oplever. Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk
Leder
En aktiv organisation Hver dag sikrer de 65 lokale donorkorps, at der altid er bloddonorer nok til landets blodbanker. Det er ikke en let opgave, da der hvert år skal skaffes i omegnen af 25.000 nye donorer til erstatning for dem, der går på donorpension. Erfaring og nye indspark Donorkorpsene har dog haft mange år til at lære, hvordan de skal skaffe donorer. Således er langt de fleste donorkorps i dag mere end 70 år gamle. Ganske som donorerne går korpsbestyrelsesmedlemmerne også løbende på pension fra arbejdet, og derfor er der jævnligt brug for nye folk til at løfte opgaverne i bestyrelserne. På den måde sikrer bestyrelserne også, at der løbende sker en videndeling fra en generation til den næste.
Arbejdet er frivilligt, men til gengæld har bestyrelsesmedlemmerne lokal indflydelse. Et vigtigt samarbejde Samspillet mellem blodbank og donorkorpsbestyrelse er uhyre vigtigt for at sikre en god og stabil blodforsyning til hospitalerne. Hvert år opgøres, hvor mange nye donorer der er brug for. Her går donorkorpsbestyrelsen i aktion for at finde de nye donorer. Hvervningen sker løbende hele året, da blodbankerne ikke kan kapere et meget stort indtag af donorer på én gang. Din stemme Dialogen mellem blodbank og donorkorps er også vigtig for de eksisterende donorer. Der bliver planlagt fester for at fejre de
jubilerende donorer, der bliver snakket om donoranerkendelse i form af gaver, og sågar blodbankernes åbningstider er et tema. Samspillet er vigtigt og en af grundstenene i vores organisation, hvor frivillige kræfter går arm i arm med personalet i landets blodbanker. Interesserede er i øvrigt velkomne til at kontakte deres lokale korpsbestyrelse for at høre, om der er brug for en ekstra hånd. Adresser og telefonnumre findes på bloddonor.dk Med venlig hilsen Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Presse- og kommunikationsansvarlig
Sommer, sol og karantæneregler Sommeren er ved at nærme sig, og i den forbindelse er det vigtigt for donorer at huske et par småting. For det første har blodbankerne altid svært ved at få nok donorer til at komme, når ferietiden nærmer sig. Mange donorer udebliver, selv om de har fået en tid til tapning. Det er blodbankerne kede af, da der også er brug for blod om sommeren. Derfor opfordrer vi folk til at huske deres tappetider og melde
afbud i god tid, hvis der kommer forhindringer i vejen. Listige myg I løbet af de seneste par år er der også kommet karantæneområder ved rejser i Europa. Det drejer sig om vestnilfebervirus, der er særligt udbredt i Centralog Sydeuropa. Smitten sker ved myggestik i perioden fra 1. april til 30. november. Derfor bør donorer, der rejser i Europa, også være op-
mærksomme på, at de risikerer karantæne. Desværre udbreder vestnilfebervirussen sig løbende, hvorfor Donor Nyt ikke kan vise et helt aktuelt kort over europæiske karantæneområder. Et opdateret karantænekort findes altid på bloddonor. dk/vestnil Læs mere om vestnilfeber på side 6-7. Nordamerika
Rusland
Ukraine
Ungarn Rumænien
Italien Albanien
FYROM
Tyrkiet Grækenland Tunesien
Israel
Jyden er
stærk og sej Lige før jul fik Kristina Møller fra Aabybro i Nordjylland konstateret en aggressiv type leukæmi med stor risiko for tilbagefald. Hun har fået røde blodlegemer og blodplader, fordi sygdom og behandling nedbryder blodet, og håber på at finde en egnet knoglemarvsdonor. Ny knoglemarv kan nemlig begrænse risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Tekst: Michael Bach Ipsen Foto: Tut Eskildsen
I efteråret begyndte Kristina Møller på arbejde efter barsel med sin yngste datter. Det tog på kræfterne, og trætheden føltes derfor ikke unaturlig i den mørke tid. Det alarmerende var derimod længere tids svimmelhed og en luntetur på løbebånd, som pludselig fik pulsen op på 180. Kristina er børnefysioterapeut i sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune, hvor en kollega målte hendes blodtryk. Det var lavt, og hun gik derfor til lægen, som tog en blodprøve. – Der var ingen ydre tegn på lav blodprocent, for, som lægen sagde, var jeg ikke gusten i huden, refererer Kristina. Alligevel var hæmoglobinværdien helt nede på 4,5 mmol/L, kun lidt over det halve af normalværdien; men da celleværdien også var lav, var det ikke umiddelbart et tegn på kræft. Kristina blev henvist til Hjørring Sygehus og fik to portioner røde blodlegemer, 4
Donor Nyt
•
maj 2012
inden hun blev overført til Aalborg lørdag den 17. december. Dårligt nyt Efter en stille weekend på sygehuset fik Kristina mandag morgen taget en knoglemarvsbiopsi, og samme eftermiddag fik hun diagnosen: Den mest aggressive af tre varianter leukæmi med stor risiko for tilbagefald. – Jeg blev naturligvis ked af det, men sygdommen skal bekæmpes med et positivt sind, understreger Kristina, som holder hovedet højt. Min ældste datter Anne-Sophie tager det pænt og har spurgt, om man kan dø af det, og jeg har fortalt hende, at det kan man godt, men det har jeg bestemt ikke tænkt mig! Det er bedst at tale åbent om det. Anne-Sophie har været med og overnattet på sygehuset, så hun kan se, hvad det er for noget, og jeg har fortalt om det i hendes 0. klasse. Flere tilfælde i familien Den type leukæmi, Kristina har, ses som regel hos børn. Lægerne prøver
derfor at finde ud af, om den har været latent længe eller er genetisk betinget. Kristinas mor og moster har haft brystkræft, morbroren spiserørskræft, og nu har moren fået konstateret tyktarmskræft. – Der er ikke fundet nogen genetiske faktorer, men det er da noget, jeg tænker over, fortæller Kristina, som også er opmærksom på at få foretaget mammografi.
Både blodplader (trombocytter), kræftceller og hårceller skabes ved hurtig celledeling. Kemoterapi bremser celledeling og medfører derfor oftest hårtab og lav trombocytværdi. Trombocytter dannes i knoglemarven og gør, at blodet kan størkne. Mængden måles i milliarder celler per liter (109/L). Normalværdien er 165-385∙109/L for kvinder og 145-350∙109/L for mænd.
Forsiden: Kristina sammen med sin bror, der solidarisk har valgt samme frisure som sin søster.
Hurtigt i behandling To dage efter diagnosen kom Kristina i den første af fire behandlinger med kemoterapi. Ud over hårtab var der ingen bivirkninger, men på grund af det svækkede immunforsvar fik hun en mellemørebetændelse, som krævede indlæggelse med antibiotika og forlængede indlæggelsesperioden med en uge. – Det værste under indlæggelsen var faktisk at få sprængt trommehinden, fortæller Kristina, der fokuserer på, at hun fik mulighed for at være hjemme både juleaften og nytårsaften. – Heldigvis er jeg gået fri for infektioner efter behandlingerne, så jeg kunne holde min yngste datter Sara-Sophies et-årsfødselsdag hjemme, og hvis ikke det var for infektionsrisikoen, kunne jeg nok også være gået på arbejde, siger hun med et smil. Leukæmien var væk efter den første omgang kemoterapi, men standardprogrammet på fire behandlinger skal alligevel følges for at sikre, at der ikke gemmer sig en enkelt leukæmicelle i kroppen. To gange om ugen får Kristina taget blodprøver, og hvis værdierne bliver for lave, bliver hun indkaldt til ambulant transfusion på Aalborg Sygehus. – Umiddelbart inden den anden behandling havde kroppen overkompenseret tabet af blodplader, så værdien røg op omkring 700∙109/L, og ugen efter anden behandling var den helt nede på 8∙109/L, fortæller Kristina, der straks fik flere trombocytter og røde blodlegemer.
have en fuld knoglemarvstransplantation mellem tredje og fjerde strålebehandling. Mange i hendes omgangskreds har tilbudt at hjælpe, men der søges kun i registret over donorer, der allerede er typebestemt. Det bedste, man kan gøre, er derfor at melde sig som blod- og knoglemarvsdonor i blodbanken. Rigshospitalet i København er det eneste sted i Danmark, hvor man udfører fuld knoglemarvstransplantation. – Behandlingen er helt sikkert udmattende og tidskrævende. Jeg har en bror og svigerinde på Sjælland, der kan støtte mig. Men det bliver svært for børnene, at jeg er så langt væk. Det hårdeste ved at være syg er faktisk, at jeg ikke altid kan være der for dem, fortæller Kristina.
Tak for hjælpen Kristina sender en varm tak til alle omkring sig, der har været en fantastisk opbakning under hele forløbet. – Både familie, venner og kolleger har været der for mig, og det fantastiske personale på sygehuset har virkelig fået mig til at føle mig ”hjemme”. Ikke mindst en tak til de danske bloddonorer, som jeg gerne ville have været en del af. Det er mærkeligt at få blod uden at kunne give noget. Jeg meldte mig faktisk som donor for nogle år siden, men måtte afstå på grund af karantænereglerne, da jeg først havde fået lavet huller i ørerne og siden blev gravid, husker Kristina.
Kristina med døtrene AnneSophie på seks år og SaraSophie på et år.
Knoglemarv søges For at mindske risikoen for tilbagefald skal Kristina helst
Donor Nyt
•
maj 2012
5
Trækfugle spreder vestnilfebervirus, som dog ikke smitter i Danmark, da her er for koldt.
Vestnilfeberen kommer nærmere Når du rejser til de varme lande, er der god grund til at være særligt opmærksom på myg. Sygdommen vestnilfeber overføres via myg og har på få år spredt sig i hele USA og i dele af Centraleuropa og Middelhavsregionen. Da virus kan overføres ved amning og gennem blodet, har man som bloddonor karantæne i 28 dage, hvis man har opholdt sig i de berørte områder mellem 1. april og 30. november.
Tekst og foto: Michael Bach Ipsen
6
Donor Nyt
•
maj 2012
Vestnilfeber er en relativt ny virusinfektion, som har fået sit navn fra Vestnil-provinsen i Uganda, hvor den første gang blev konstateret hos en kvinde i 1937. 20 år senere fik flere mennesker i Israel konstateret meningitis (hjernehindebetændelse) som følge af infektionen. Omrejsende smittebærere Vestnilfebervirus forekommer især hos vilde fugle, som lever i varme vådområder. – De kan ofte være smittet længe uden nævneværdige symptomer, og trækfugle kan derfor sprede virus over store afstande, fortæller professor og ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, Jens Ole Nielsen. Kolde myg smitter ikke Sygdommen smitter ikke direkte fra fugl til fugl eller fra fugl til menneske, og under normale forhold kan virus kun spredes ved hjælp af myg. Temperaturen skal være relativt høj i adskillige døgn, for at myggene kan overføre smitten. Derfor er der umiddelbart
ingen risiko på vore breddegrader, selv om der måske både er smittede fugle og egnede myg. Det er der til gengæld i sommermånederne i egne med udpræget fastlandsklima eller subtropisk klima, hvor temperaturen kan være meget høj i længere perioder. Få alvorlige tilfælde Kun hvert femte menneske, der smittes med vestnilfeber, får symptomer. Er det tilfældet, vil personen to til ti dage efter smittetidspunktet opleve en influenzalignende sygdom med hurtigt stigende feber, kulderystelser, utilpashed og hovedpine. Efter nogle dage kan der også opstå udslæt på huden. – De fleste bliver raske igen uden behandling efter tre til fem dage; men i sjældne tilfælde, hos under én procent af de smittede, udvikler sygdommen sig alvorligt og medfører hjernebetændelse med eller uden meningitis, påpeger Jens Ole Nielsen. Hurtig spredning Spredningen af vestnilfeber er set i ret stort omfang siden 1999, hvor sygdommen blev påvist i New
York og på få år bredte sig til hele USA og det sydlige Canada. En af de første indikationer i USA var dødelige infektioner hos lokale fuglearter, som viste sig at være smittede, og allerede i 2002 var der i USA 4.156 kendte tilfælde hos mennesker, heraf 284 med dødelig udgang. Året efter var der færre tilfælde af hjernebetændelse og kun 264 dødsfald trods 9.862 diagnoser. Derefter var der omkring 3.000 smittetilfælde årligt frem til 2008, og siden har der
været cirka 1.000 tilfælde om året. Indtil for et par år siden var der kun ganske få kendte forekomster af vestnilfeber i Europa. Siden er sygdommen konstateret mange forskellige steder i Middelhavsregionen og i store områder i Rusland, Ukraine, Ungarn, Rumænien, Tunesien samt hele Israel. Ingen vaccine Der findes hverken vaccine eller anden medicinsk forebyggende behandling mod vestnilfeber.
– Ved ophold i områder med smitterisiko bør man derfor begrænse risikoen for myggestik med myggebalsam, myggenet og påklædning, der dækker mest muligt af huden – især når man færdes i fugtige og skyggefulde områder, understreger Jens Ole Nielsen. De myg, som kan overføre smitte med vestnilfebervirus, er mest aktive mellem solnedgang og solopgang.
Aktuelt karantænekort
Nordamerika
Karantæneområderne ændres løbende i takt med nye tilfælde af vestnilfebervirus. Se det aktuelle kort på bloddonor.dk/vestnil
Rusland
Ukraine Ungarn Rumænien
Italien Albanien
FYROM
Tyrkiet Grækenland Tunesien
Israel
Donor Nyt
•
maj 2012
7
Morten Bagge Hansen er overlæge og klinikchef for alle afdelinger i Region Hovedstadens Blodbank, som har modtaget Den Danske Logistikpris 2011.
Prisvindende logistik i blodbanken Region Hovedstadens Blodbank har på få år effektiviseret og reduceret de samlede omkostninger i blodbanken med hele 30 procent.
Tekst: Stine Mandrup Lund Foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen
Blodbanken i Region Hovedstaden har formået at nytænke, udvikle og forandre blodforsyningen i hele regionen ved at sætte Supply Chain Management på dagsordenen i et miljø, hvor logistik ikke er en naturlig kernekompetence. Prisvindende infrastruktur – Det kom for øre, at man i blodbanken på Rigshospitalet har et meget effektivt system, når det handler om forsyningssikkerhed og om at producere med så lidt 8
Donor Nyt
•
maj 2012
spild som muligt, fortæller Morten Bagge Hansen, klinikchefen for Region Hs Blodbank, om hvordan det gik til, da blodbanken for nylig modtog en fornem logistikpris. Det var personer fra netværket effektivitet.dk, der tog kontakt til blodbanken for at opfordre til at ansøge om prisen. Efter en hård udskillelsesproces og en præsentation foran et erfarent dommerpanel blev det besluttet, at Region Hovedstadens Blodbank skulle have Den Danske Logistikpris 2011. Det er første gang, siden prisen blev etableret i 1994, at den er gået til en offentlig virksomhed. Denne gang var det i skarp kon-
kurrence med blandt andre GN Netcom, Sanistål, Tulip og Vestas. Udfordrende samarbejde Det er en enorm udfordring at skulle have tre forskellige blodkomponenter, det vil sige plasma, blodplader og røde blodlegemer, fordelt på otte forskellige blodtyper til rådighed konstant. – En robust blodforsyning er en forudsætning for at have blod nok til alle patienter, også stærkt blødende traumepatienter, forklarer Morten Bagge Hansen. Det kræver, at alle samarbejder om klare fælles mål. – At kunne få mange mennesker
til at arbejde sammen om at få det nødvendige blod på hylderne betyder alt. Det betyder, at medarbejdere og ledere skal samarbejde optimalt og være bevidste om deres roller. Desuden skal informationssystemerne være bygget op, så alle har overblik over situationen og behovene. Vi kunne ikke have et sådant system uden vores meget initiativrige medarbejdere, roser Morten Bagge Hansen. Donor-selvbooking En del af den nye, forbedrede logistik i blodbanken skyldes blandt andet det nye selvbookingsystem, hvor donorerne via internettet selv kan booke tid til tapning. Det gør det ikke kun nemmere for donorerne at ændre en tid, hvis der er behov for det. Donorerne får også deres ”egen” blodhjemmeside.
Logistikprisen har eksisteret siden 1994 og gives til en virksomhed, der har arbejdet aktivt med logistik og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen. Tidligere vindere er blandt andre LEGO, Oticon og ARLA Foods A/S.
I det nye selvbookingsystem kan donorerne ud over at booke tid også se donorstatistik samt visse oplysninger om deres eget blod, såsom blodprocent (hæmoglobinværdi) og tegn på for eksempel jernmangel. Selv om selvbooking kun har kørt i cirka 2,5 måned, er det allerede meget populært. – Hele 25 procent af donorerne booker allerede selv, så de har taget godt imod systemet, hvilket er fabelagtigt, siger Morten Bagge Hansen, mens han nævner, at der selvfølgelig også har været lidt problemer i starten: – Allerede den første uge var der rigtig mange, der brugte det, og der var selvfølgelig begynderfejl, men donorerne var og er smaddergode til at give feedback, som vi bruger til at forbedre systemet, forklarer klinikchefen. Bloddonor – også når der er ferie Et tidspunkt, hvor logistikken i blodbanken er særligt udfordret, er i ferieperioderne. Når feriesæsonerne nærmer sig, kan blodbanken se frem til to typer udfordringer. For det første er udeblivelsesprocenten væsentligt højere end normalt, hvilket betyder, at det er svært at fylde hylderne med blod. De tre tidspunkter på året, hvor blodbanken har de største udfordringer med at få nok blod ind, er påske, sommer og jul. Selv om blodbanken er blevet meget bedre til at forberede sig til disse feriesæsoner, er det stadig en stor udfordring. Derfor begynder blodbanken allerede i marts måned at planlægge juletapningerne: – Vi planlægger langt ud i fremtiden, og vi er blevet meget bedre til at fortælle om udfordringen i ferieperioderne. Der er mange donorer, som ikke er klar over, hvor meget det betyder, at de kommer herhen op til ferien, siger Morten Bagge Hansen.
Vi har stadig brug for dig! Selv om hospitalerne indfører flere behandlinger og systemer, der kræver mindre blod, og selv om logistikken forbedres løbende, er der stadig rigtig meget brug for eksisterende og nye donorer. – Der er mere end nogensinde brug for, at folk melder sig. Det betyder meget, at vi kan regne med donorerne, fordi det er en stor logistisk udfordring at få det hele til at passe sammen, forklarer Morten Bagge Hansen og uddyber, at hvis der er et behov for en særlig type blod, har blodbanken behov for at vide, at donorerne med netop denne type står parate til at blive tappet. Med mange forskellige blodtyper er det vigtigt med et stort korps og en støt tilgang af nye donorer. – Der er behov for et bredt beredskab særligt omkring akut blødning. Der skal være blod nok på hylderne og masser af blodplader og plasma til dem, der har brug for eksempelvis 50- 75 portioner blod. Hvis vi har det, redder vi liv, slår Morten Bagge Hansen fast. Det er heller ikke unormalt, at der ved særlig alvorlig tilskadekomst hos en patient bliver brugt over 100 portioner blod i løbet af en dag – til én patient.
Selvbooking Donorer i Region Hovedstaden, der vil bruge selvbooking, kan gøre det på givblod.dk Donorer i Region Midtjylland og på Fyn kan også benytte selvbooking. Læs mere på bloddonor.dk/ selvbetjening
Donor Nyt
•
maj 2012
9
Fra dryp til højtryk I gamle dage dryppede blodet stille og roligt fra donor til patient via en slange – men med nutidens udstyr kan blodet alt fra at dryppe til at blive pumpet ind i en patient med høj fart – afhængig af blødningens størrelse.
Øverst hænger de blodkomponenter, patienten skal have. Blodet løber ned i beholderen med den blå kant, hvor det blandes og fortsætter ned i kassen og opvarmes til kropstemperatur. Herefter pumpes blodet ind i patienten med en hastighed op til 1,25 liter i minuttet. Hvis patienten får blod med maksimal hastighed, får vedkommende hjælp fra mindst fem forskellige donorer i minuttet.
På Rigshospitalet ligger patienten omgivet af avanceret teknologi, mens læger og sygeplejersker arbejder.
10
Donor Nyt
•
maj 2012
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Jakob Stensballe
Donor Nyt får jævnligt spørgsmål om, hvordan blodet afgivet i blodbanken egentlig kommer ind i patienterne. Spørgsmålet er godt, men ikke helt let at svare på, da hospitalerne i dag bruger flere raffinerede
metoder, når blodet skal fra blodbanken og ind i patienternes kroppe. Som udgangspunkt kan man dog sige, at det blod, der bliver afgivet i blodbanken, først gennemgår en behandling, hvor det deles i sine bestanddele: Plasma, røde blodlegemer og blodplader. Herefter ligger blodkomponenterne på lager, indtil de skal bruges. Hver gang blodet fra
banken skal bruges, vurderer lægerne, præcis hvilke blodkomponenter patienten har behov for. Nogle gange er det nok med røde blodlegemer, mens det eksempelvis ved traumer er helt normalt, at patienten får et miks af de tre blodkomponenter. Blodet gives til patienten ganske langsomt eller ekstremt hurtigt, hvis der er behov for det.
▼ Inden store operationer køres en stor kølekasse med blod ned til operationsstuen. Hvis patienten bløder meget, kan personalet blot hente mere i kassen. Det blod, der ikke bliver brugt, køres tilbage på blodbankens lager.
En helt enkel transfusion med røde blodlegemer. Blodet hænger i posen og løber gennem slangen for at ende i patienten.
▲ I denne beholder blandes de forskellige blodkomponenter i forhold til, hvad patienten har behov for.
▼ Dette er et varmeapparat, der sørger for, at patienten hele tiden er varm under operationen. Ved store operationer, hvor store dele af kroppen er åben, mister patienten meget varme, hvorfor det er vigtigt at have ekstra varmetilførsel. Hvis patienten får en lav kropstemperatur, størkner blodet ikke så let.
Det er ikke tilladt for uvedkommende at gå ind på operationsstuerne, når der opereres.
Donor Nyt
•
maj 2012
11
Skyd en r o n do
. igt billede d lo b t e r r fo 00 krone .0 5 il t p o Vind
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Diverse
I løbet af det næste halve år vil der være gevinst til dem, der formår at få skudt en bloddonor eller en begivenhed, der på en eller anden måde viser noget om glæden ved at give, modtage eller arbejde med blod. Antallet af mulige motiver er dermed uendeligt, da kun fantasien sætter grænser. Frivillige fra hver af de fem regioner vil vælge tre regionale kandidater, der går videre til
12
Donor Nyt
•
maj 2012
hovedfinalen, som afholdes i forbindelse med Bloddonorernes landsmøde den 3. november. Vinderen stikker af sted med en check på 5.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen får henholdsvis 3.000 og 2.000 kroner. Konkurrenceregler Man deltager i konkurrencen ved at sende et billede via formularen på skydblod.dk.
Det er vigtigt, at man skriver sit navn og e-mail, hvor man kommer fra samt giver billedet en titel. Vi vil meget gerne have billederne i så høj opløsning som overhovedet muligt. Indsender skal have rettighederne til billederne, og Bloddonorerne skal have alle rettigheder til billedet efterfølgende.
Spørgsmål og svar
To gange sprit Hvorfor afspritter I armen to gange inden en tapning? Hilsen fra Helene Kære Helene Vores hud er fyldt med bakterier, der skal beskytte os. Disse kan dog gøre skade, hvis de kommer ind i kroppen for eksempel via et nålestik. En almindelig blodprøvetagning tager ikke ret lang tid, så der spritter man af én gang og mindsker dermed kortvarigt antallet af hudbakterier. En tapning tager derimod længere tid, og da det
er vigtigt at undgå bakterier i det tappede blod, spritter vi af på helt samme måde som til en operation – nemlig to gange. Så får vi – ud over at dræbe hudbakterierne – også lagt et depot af desinfektionsmidlet ind i huden, der gør, at bakterievæksten hæmmes under hele tapningen. Det vil sige, at du undgår infektion ved indstiksstedet, og vi undgår at få bakterier i det tappede blod. Med venlig hilsen Annie Nielsen Sygeplejerske
Jerntabletter Jeg er netop blevet tappet og modtog, som jeg plejer, en pakke med 20 røde jerntabletter. Jeg har altid haft maveproblemer, mens jeg skulle tage dem, og tænker på, hvad jeg kan gøre for at undgå dette? De bedste hilsner Sonja Kære Sonja, Som du selv har mærket, kan jerntabletter give problemer med maven hos nogle personer, for eksempel sort afføring eller hård mave. Jeg ved ikke, om du har taget de ”røde” jerntabletter før. Hvis ikke, synes jeg, at du skal prøve at tage dem som beskrevet, nemlig ved
sengetid med lidt vand. Dette sikrer den bedste optagelse af jernet i tabletten. Hvis du oplever maveproblemer, kan du tage én tablet hver anden eller tredje aften – det plejer at hjælpe. Dette giver en lige så god optagelse af jernet, men ”kuren” tager længere tid. En anden mulighed er at prøve en anden type jerntabletter. Jeg håber, at dette hjælper. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os igen. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge
Donor Nyt
•
maj 2012
13
Landet rundt
Hvordan pelikaner får børn Blodbanken i Hillerød har nu løst gåden om, hvordan Bloddonorerne i Danmarks stentøjspelikaner kommer til verden. Billedet her er taget af Erik Askbo fra Hillerød, efter han for nylig fik sin Pelikan for 100 tapninger. Hustruen Susanne Askbo, der er tappeansvarlig bioanalytiker ved blodbanken i Hillerød, fik sin Pelikan for et par år siden. Med to Pelikaner i huset – en han og en hun – kan man åbenbart risikere, at der kommer til at ske ting og sager. I hvert fald i Hillerød. Historien melder ikke noget om, hvem af forældrepelikanerne der skal sikre udrugningen af det lidt hårde æg.
Medicin App om bloddonation Er du i tvivl, om du må give blod, når du tager en bestemt form for medicin, findes der nu en nem måde at undersøge dette på. Dansk Lægemiddel Information A/S har netop udviklet en app til smartphones, hvor du hurtigt og nemt kan undersøge detaljer om medicinen. Den gratis app til iPhone og Android giver dig mulighed for at læse om mulighederne for at give blod under hvert enkelt præparat. App’en kan hentes gratis i App Store og Android Market. Den kan også hentes ved at scanne QR-koderne herunder. App’en Pro.medicin.dk indeholder desuden en stregkodescanner. Når du scanner stregkoden på medicinpakken, vil app’en vise dig præparatbeskrivelsen for det præparat, der er i pakken, samt hvorvidt du må give blod, når du bruger netop denne medicin. Læs mere om app’en på pro.medicin.dk/Artikler/Artikel/73
Til iPhone
14
Donor Nyt
•
maj 2012
Til Android
200.000 kroner fra Rotary til blod i Litauen
Den 13. januar 2012 afholdt Rotary-klubberne i Næstved nytårskoncert. Her indsamlede rotarianerne 200.000 kroner, som skal gå til at støtte forskellige tiltag i den litauiske bloddonororganisation. Blandt andet kan de se frem til at kunne producere en bog og hvervematerialer samt indrette et undervisningslokale med diverse pavilloner, stande og roll-ups. Under rotarianernes spisning underholdt flere solister med sang, og til afslutning var der en time med appetitvækkere fra forskellige operaer. De blev fremført af Christina Falk Nielsen og Erlend Tyrmi, som blev akkompagneret af Ulrich Stærk på flygel. Koncerten er blevet til, fordi Christina Falk Nielsen foreslog at lave nogle vampyroperaer, og denne idé udviklede sig til en fin aften i Næstved med et flot resultat, som måske kan gentages andre steder i landet.
Unge fra hele landet hjalp til med at hverve nye bloddonorer på busturen.
Unge rundt i hele landet Informatørerne lejede i slutningen af marts en bus, så de kunne komme rundt i hele landet for at fortælle om blod og bloddonation. Tekst og foto: Jesper Villumsen
I et forsøg på at komme ud, hvor der i dag ikke er så mange bloddonorer, har Bloddonorerne i Danmarks unge informatører lejet en bus. Efter en uge kunne antallet af nye donorer gøres op, og det blev til hele 455 nye tilmeldinger til blodbanken. Rundt på rov Informatørerne fokuserede specifikt på områder, hvor der af en
eller anden grund i dag ikke er så mange donorer i forhold til befolkningen. Der blev både besøgt gymnasier, storcentre og gågader i løbet af ugen. Bussen startede mandag på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars og sluttede torsdag i Næstved. Turen gav flest tilmeldinger i Næstved, hvor 48 meldte sig efter et besøg på University College Sjælland. De mange tilmeldinger er løbende blevet afleveret i blodbankerne, så de mange nye donorer kan komme i gang med at blive tappet.
Donor Nyt nr. 103 43. årgang · maj 2012
Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf. 7013 7014 Fax 7013 7010 donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk
Redaktion: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Michael Bach Ipsen Stine Mandrup Lund Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Malou Rode
Bliv frivillig Der er altid brug for flere unge mennesker, der vil være med til at gøre en forskel, så hvis man er mellem 17 og 30 år, kan man melde sig som ung informatør. Hovedsageligt går det ud på at hverve nye donorer, men hvis man har lyst til at undervise, er der også mulighed for det. Læs mere på bloddonor.dk/ung og meld dig under fanerne på ung@bloddonor.dk
Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning
Næste udgivelse: September 2012 Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf
Forside: Tut Eskildsen Trykt på svanemærket papir Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643
Donor Nyt
•
maj 2012
15
Løb med opmærksomheden Også i år vil Bloddonorerne i Danmark sætte fokus på den frivillige og ubetalte donor i forbindelse med Den Internationale Bloddonordag den 14. juni. Vi opfordrer derfor alle til at tage en rød T-shirt på netop denne dag. Men ikke nok med det. For i perioden omkring den 14. juni er der også en masse motionsløb, og her kunne det være rigtig flot, hvis så mange som muligt løber i røde T-shirts. Bloddonorerne i Danmark har i den forbindelse lavet en plakat med navnet “Løb med opmærksomheden”.
Løb me opmær d kso
mhede
n
Træk i en rød trøje på shoppin løbeture gturen, n, arbejdet i skole eller i anledn in g af Blod
donord
agen den og vær 14. jun med til i, at løbe opmærk med somhed en. Læs mer
www.b
e på
loddon or.d
k
Plakat.in
dd 1
12/04/12
dn 103/2012
✂
11.39
donortilmelding Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C
* Normal SMS-takst, capeabilities.com
ER DU SUND OG RASK, 17 INDTIL 60 ÅR GAMMEL og VEJER MINDST 50 KG, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON, SEND EN SMS MED TEKSTEN BLOD TIL 1299*, ELLER MELD DIG PÅ BLODDONOR.DK
Navn Gade Postnr.
By
E-mail CPR-nr. Ønsker at blive bloddonor/tappet i
Telefonnr. (Stednavn)
Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dk Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B