nr. 102
•
marts 2012
Blod redder toppolitiker side 4-5 Specialtapninger i høj kurs side 8-9 Hvad kendetegner en ikke-donor? side 10-11
Jernmangel
blandt donorer side 6-7
Donorklummen
Illustration: Annette Carlsen
Søskende i blodigt kapløb Min søster og jeg mødes altid til tapning i blodbanken i Næstved. Trods kun 6 kilometers afstand mellem hinanden har vi ikke meget tid til at rende sammen – men i blodbanken ses vi. Og det har efterhånden udviklet sig til en større FEST, hver gang vi møder op til tapning...
Undervejs kan der komme tilråb fra personalet eller andre donorer, og der skyes ikke midler som ”trykke gummibold” og lignende for at blive først færdig. I al fredsommelighed er resultatet jo givet på forhånd, da jeg jo er mand, og hun er kvinde.
Da vi begge er 0 Rhesus negative, bliver vi kaldt ind hele tiden. Der går præcis tre måneder mellem vores tapninger, og tappepersonalet er helt klar over, at vi skal have tid samtidig – ligge på to brikse lige ved siden af hinanden – og tappes SYNKRONT. Det betyder, at der råbes ”Stik!”, og så er der ellers kapløb...
Men vi får også lige vendt verdenssituationen, arbejdsog privatlivet, så besøget i blodbanken kan godt trække lidt ud. Der er i hvert fald ingen fare for, at vi dejser om ved at have rejst os for hurtigt fra briksene! Med venlig hilsen Carl Henrik Paulsen, Næstved
Donorklummen er en serie med input fra Donor Nyts læsere. Teksterne skildrer donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-
2
Donor Nyt
•
marts 2012
givenheder og meget andet, som donorerne oplever. Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk
Leder
Hvad kan fås for penge? Den 21. maj 2012 er det 80 år siden, at der for første gang blev tappet blod fra en frivillig og ubetalt bloddonor i Danmark. Ubetalt og frivillig bloddonation gør, at sikkerheden for patienterne er i højsædet, fordi bloddonorerne giver blod af lyst og ikke for egen vindings skyld. Bloddonorerne i Danmark har udarbejdet en plakat med titlen ”Hvad kan fås for penge?”. Vi har valgt at bringe den på side 12 her i Donor Nyt for at sætte fokus på ni situationer, hvor penge kan købe noget. Men du får ikke nødvendigvis det, som du tror, du har betalt for. Eksempelvis kan en seng godt købes for penge, men fordi du har en seng, betyder det ikke, at du kan sove. Gratis blod koster Selv om bloddonation i Danmark er ubetalt, så er donorblod bestemt ikke gratis. Det koster både på hospitalet og i korpsene. Der bliver brugt mange ressourcer på hospitalet, fra tapningen til blodet er klar til patienterne. Personalet skal tappe og bearbejde blodet, mens mange frivillige skal sikre, at der er nok frivillige og ubetalte bloddonorer. Plakaten på side 12 er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg og
Regionsrådene for at minde om vigtigheden af bloddonorernes indsats og for at markere 80-årsjubilæet for frivillig, anonym og ubetalt bloddonation i Danmark. Bloddonorernes tid De frivillige bloddonorer bruger 30 minutter per tapning plus tid til transport til og fra blodbanken. De skal opleve, at de ikke spilder tiden, når de kommer i blodbanken. På den måde vil de i højere grad føle, at deres indsats bliver værdsat. Blodbankressourcer Det koster penge at bearbejde blodet. Pengene bruges bedst ved, at der kun tappes det blod, der er brug for. Det er de danske blodbanker gode til. Langt under en procent af blodet bliver kasseret, fordi det bliver for gammelt. Det stiller krav om en stram styring af tapningerne, og det kan derfor ske, at du ikke kan blive tappet, hvis du kommer i blodbanken uden forudgående aftale. Blodbankerne arbejder hele tiden på at være effektive, og de finder hele tiden mere effektive måder at gennemføre tapninger på. For eksempel bliver spørgeskemaerne gjort digitale i mange
blodbanker. Det gør interviewet inden tapningen hurtigere, men det gør det også billigere at gemme spørgeskemaerne i de 30 år efter tapningen, som loven foreskriver. Donorkorpsressourcer Det er også vigtigt, at de lokale donorkorpsbestyrelser har midler til at hverve nye donorer. En mindst ligeså vigtig del af arbejdet er også at værdsætte de donorer, som kommer i blodbanken. Det er en god investering at fastholde trofaste donorer, som kender blodbankens behov og nyder at komme der. Derfor håber jeg, at vi de næste mange år kan beholde det nuværende system, hvor alle led i blodkæden er velsmurte, for en kæde er aldrig stærkere end sit svageste led. Venlig hilsen Bente Graversen Næstformand
Donor Nyt
•
marts 2012
3
Toppolitiker takkede
nej til blod
Da tidligere skatteminister Peter Christensen var 17 år gammel, blev en kræftknude fundet, og et længere forløb med kemoterapi, strålebehandling og operation blev sat i gang. Peter fik et stort behov for blod, men takkede i første omgang nej.
Peter Christensen Peter Christensen er i dag politiker i toppen af Venstres folketingsgruppe, men da han var 17 år gammel, var han lige ved at dø af kræft.
4
Donor Nyt
•
marts 2012
• • • • •
f ødt den 23. april 1975 i Sønderborg Gift og far til to piger Uddannet elektriker Fik konstateret kræft som 17-årig Sad som skatteminister fra den 8. marts til den 3. oktober 2011 • Er nu finansordfører og medlem af Folketinget for Venstre
Tekst: Stine Mandrup Lund Foto: Thomas Lekdorf
Da den spirende Venstre-politiker Peter Christensen som 17-årig dreng i Sønderjylland pludselig fik frygtelig ondt i ryggen i 1992, var det begyndelsen på et langt og hårdt år. Da adskillige behandlinger hos kiropraktikeren ikke hjalp, blev Peter henvist til nogle scanninger med mistanke om en diskusprolaps. Her opdagede lægerne en kræftknude inde bag bækkenskålen, og knuden trykkede og gav smerter i ryg og venstre ben. Det svære valg Den nye viden udløser en lang periode med kemoterapi og strålebehandling og i sidste ende en operation for at få fjernet knuden. Lægerne vælger at behandle Peter meget hårdt og aggressivt, da de vurderer, at de ikke kan operere knuden væk uden for store konsekvenser. Efter et halvt år ser det dog ikke ud til, at behandlingen har hjulpet, og lægerne anbefaler alligevel en operation. Til trods for sin alder på blot 17 år skulle Peter selv tage stilling til, om den skulle gennemføres. Det var en hård beslutning at skulle træffe, særligt fordi lægerne troede, at Peter ville blive lam i venstre ben. – Valget var til at overskue, da alternativet var, at jeg ville dø. Så bliver valg nogle gange nemmere, siger Peter med et smil på læben og en kæk parallel til sin politiske side.
Blod – nej tak! Den meget aggressive behandling af kræften betyder, at immunforsvaret og blodlegemerne bliver helt nedbrudt, så Peter bliver frygtelig syg under behandlingsforløbet, og lægerne anbefaler blodtransfusion. Her takker den unge Peter nej med forklaringen om, at han følte at have mistet kontrollen i hele det intensive forløb og selv ville tage lidt af styringen tilbage. – I dag tænker jeg tit over, hvorfor jeg egentlig ville det, og tror, at det handlede om, at her var en beslutning, jeg selv kunne træffe. Jeg husker tydeligt, at overlægen sagde, at han godt kunne forstå mit ønske om at tage styringen, men at jeg så ville være død inden for et par dage, siger han og forklarer, at han derefter reviderede sin indstilling og tog imod tilbuddet om blod. Helt rask Under den 12 timer lange operation for at få fjernet kræftknuden blev der også givet en hel del blod til Peter, og med risikoen for at få et lammet venstre ben var det særlig spændende at vågne op igen. Den første morgen efter operationen fik Peter at vide, at han var vågnet op fra narkosetågerne og lige havde vippet med storetåen på venstre fod og konstateret, at benet imod lægernes forventning stadig fungerede, hvorefter han havde vendt sig om for at sove igen. Peter er nu helt rask og er efter mange års tjek nu ude af sundhedssystemet: – Jeg er en af dem, der er blevet helt raske. Så jeg skylder en stor
tak til nogle meget dygtige læger og også til dem, der har doneret blod, for det har reddet mit liv, siger Peter begejstret. Behold dit blod At være så syg et helt år, når man er så ung, påvirker en i høj grad, hvilket også betyder, at Peter inde på Christiansborg har opsøgt Den Mobile Blodbank, som jævnligt kommer forbi: – Jeg har gerne villet give lidt tilbage, men de takkede pænt nej, siger Peter og forklarer, at sygeplejersken sagde, at man ikke skulle give blod, når man først en gang har været så syg. Det var Peter lidt ærgerlig over, da han gerne ville give noget tilbage, når nu han er helt rask. Men så kan han bidrage med at fortælle sin historie til Donor Nyt, og det gør han gladelig, da han synes, at det er vigtigt at sprede budskabet: – Når man tager den time ud af sin kalender for at være bloddonor, føles det måske ikke af så meget, men for dem, der får blodet, er det afgørende for, om man overlever. Man kan tydeligt mærke Peters begejstring for de mange bloddonorer i Danmark og ærgrelsen over ikke at kunne være en af dem: – Jeg synes, at det er fantastisk, at der er så mange mennesker, der vil sætte tid af til at give lidt af deres blod, fordi det er så afgørende. Jeg var gerne blevet kollega med dem, hvis jeg kunne, afslutter Peter med respekt i stemmen.
kemoterapi
Bloddonor efter kræft
er behandling med stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde. Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler – herunder blodcellerne. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger som blodmangel, hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne.
Man kan ikke blive bloddonor, hvis man har haft kræft. Heller ikke selv om man er erklæret helt rask, og der er gået mange år. Årsagen er, at man har en let forhøjet risiko for igen at få kræft, hvis man først en gang har haft det. Derfor skal kroppen ikke belastes unødigt med bloddonationer.
Donor Nyt
•
marts 2012
5
Jernfattige donorer
Blodbanken holder øje med sine donorer for at sikre, at de ikke kommer til at mangle jern. Nogle donorer bliver rådet til at spise jernholdig kost, mens andre får jerntabletter med hjem. Tekst og foto: Mikkel DybtvedNtarampa Andersen
Som bloddonor mister man ved hver tapning en ret stor mængde jern, og det er ikke alle donorer, der formår at få opbygget jernniveauet mellem tapningerne ved at spise de rette mængder kød, bønner, rosiner eller nogle af de andre jernholdige fødevarer. Jernmangel er dog normalt ikke farligt, og man bliver under normale omstændigheder blot lidt træt efter tapningen. Træthed er dog heller ikke rart, og der er ingen grund til at være træt, når det nu kan undgås. Derfor giver blodbankerne ofte jerntabletter til donorer, der har for lidt jern i blodet. Vigtige værdier Blodbanken holder konstant øje med flere forskellige værdier, der kan fortælle noget om jernniveauet hos den enkelte donor. Hæmoglobinværdien er et udtryk for den mængde hæmoglobin, der er i blodet. Hæmoglobin er et protein, der indgår i de røde blodlegemer, som er essentielle for transport af ilt rundt i kroppen. Hæmoglobinværdien hos bloddonorer skal for mænd ligge på mindst 8,4 mmol/L inden tapningen, mens den for kvinder skal ligge på mindst 7,8 mmol/L. Kroppen har også et jerndepot, 6
Donor Nyt
•
marts 2012
der kommer i spil, når der er brug for jern til den konstante fornyelse af celler, opbygning af muskler eller dannelse af nye røde blodlegemer efter en tapning. Kroppen kan så frigive jernreserver fra depotet, så man stadig kan få ilt transporteret rundt. Jerndepotet kaldes også ferritin, og denne værdi ligger normalt over 40 µg/L. Det er en fordel, hvis den for donorer ligger over 60 µg/L, da kroppen dermed uden videre kan klare et træk på jerndepotet. Få råd i blodbanken Blodbankerne sørger altid for at holde øje med donorernes tilstand, og derfor kan man også som donor altid få råd og vejledning. Men der er også megen information at hente på bloddonor.dk, hvor der blandt andet er en brochure, der fortæller meget mere om, hvad man som donor kan gøre for at opbygge sine jernlagre. Donor Nyt har talt med tre donorer, der alle har haft eller har lave niveauer for jernindhold i kroppen. Fælles er, at de alle er sunde og raske – men at de ikke får spist sig til nok jern via kosten.
Grith Mai Tønnesen Tappet 5 gange Værdier ved seneste tapninger: 23. august 2010: Hæmoglobinværdi 8,2 mmol/L 6. december 2010: Hæmoglobinværdi 8,0 mmol/L 17. maj 2011: Hæmoglobinværdi 8,5 mmol/L og ferritin 11 µg/L Hvordan opdagede du, at du havde jernmangel? Jeg har tidligere fået jerntabletter efter tapningerne, og efter sidste tapning fik jeg tilsendt ekstra tabletter med posten. Men jeg har ikke mærket noget, og jeg har heller ikke haft det dårligt efter tapningerne, hvis man ser bort fra den første gang, hvor jeg blev lidt svimmel under tapningen. Hvad tænkte du? Jeg tænkte, at jeg nok havde et særligt lavt jernindhold i blodet denne gang. Har du fulgt jerntabletkuren? Ja, jeg er i hvert fald god til at tage tabletterne i starten, men så glemmer jeg det lidt igen. Det kan godt være lidt besværligt, da pillerne skal tages på bestemte tidspunkter og ikke sammen med visse typer mad. Har du spist anderledes? Nej. Hvordan har du det nu? Jeg kan ikke mærke, at jeg har haft for lavt jernniveau, så jeg kan kun sige, at jeg faktisk har det rigtig godt. Hvordan har du det med, at blodbanken holder øje med dig? Det, synes jeg, er rigtig fint, for på den måde er man sikker på, at man ikke kommer galt afsted på grund af jernmangel. Fortsætter du med at være bloddonor? Ja, det gør jeg.
Mads Guldberg Jørgensen Tappet 16 gange
Cecilie Kruuse Tappet 6 gange
Værdier ved seneste tapninger: 24. maj 2011: Hæmoglobinværdi 8,4 mmol/L 12. september 2011: Hæmoglobinværdi 9,6 mmol/L og ferritin 27 µg/L 12. december 2011: Hæmoglobinværdi 9,1 mmol/L og ferritin 10 µg/L
Værdier ved seneste tapninger: 28. oktober 2010: Hæmoglobinværdi 8,1 mmol/L 24. juni 2011: Hæmoglobinværdi 7,5 mmol/L og ferritin 12 µg/L 17. oktober 2011: Hæmoglobinværdi 8,6 mmol/L og ferritin 36 µg/L
Hvordan opdagede du, at du havde jernmangel? Jamen, jeg opdagede ikke noget, før blodbanken i Hvidovre ringede til mig og fortalte, at jeg havde blodmangel. Jeg havde det helt fint.
Hvordan opdagede du, at du havde jernmangel? Jeg opdagede faktisk ikke selv, at jeg havde blodmangel. Det var først noget, jeg blev opmærksom på, da blodbanken fortalte mig det. Men her bagefter kan jeg godt se, at jeg i en periode havde været noget træt.
Hvad tænkte du? Før jeg hørte, hvad det drejede sig om, tænkte jeg, at der måtte være noget alvorligt galt, siden hospitalet ringede til mig. Men da jeg fik at vide, at det bare var jernmangel, så tænkte jeg, at det jo ikke var så slemt. Har du fulgt jerntabletkuren? Ja, for jeg har en kæreste, der hver dag sørger for, at jeg får mine jerntabletter, fiskeolier, og hvad hun ellers synes, at jeg har brug for.
Hvad tænkte du? Jeg tænkte ikke så meget, ud over at der naturligvis skulle gøres noget ved den blodmangel. Har du fulgt jerntabletkuren? Jeg fik at vide af sygeplejersken, at jeg skulle tage jerntabletterne, og så har jeg valgt at følge den instruks, da personalet i blodbanken ved, hvad de har med at gøre.
Har du spist anderledes? Overhovedet ikke.
Har du spist anderledes? Jeg har tænkt på det, men ikke rigtig handlet, så nej, jeg spiser ikke anderledes nu.
Hvordan har du det nu? Jeg har det helt fint, og jeg kan heller ikke mærke noget efter mine tapninger – altså bortset fra det prik, man får under selve tapningen.
Hvordan har du det nu? Efter jeg er begyndt at tage jerntabletterne regelmæssigt, kan jeg mærke, at de gør en forskel. Jeg er slet ikke træt på samme måde som før. Så jeg har det faktisk rigtig fint.
Hvordan har du det med, at blodbanken holder øje med dig? Det er helt fint, at blodbanken holder øje, for de gør det jo for min sikkerheds skyld.
Hvordan har du det med, at blodbanken holder øje med dig? Det, synes jeg, er helt fantastisk, for det er jo ikke noget, man selv er opmærksom på.
Fortsætter du med at være bloddonor? Ja, så længe jeg må. Begge mine forældre har været bloddonorer, så det er vigtigt for mig.
Fortsætter du med at være bloddonor? Ja, det gør jeg naturligvis. Jeg skal virkelig fejle noget meget slemt, før jeg stopper med det.
Få mere information på bloddonor.dk, hvor der blandt andet er en brochure, der fortæller meget mere om, hvad man som donor kan gøre for at opbygge sine jernlagre.
Donor Nyt
•
marts 2012
7
Blodet løber fra armen og over i maskinen, hvor en specifik blodkomponent udtages. Det resterende blod sendes herefter tilbage i kroppen.
Specialdonorer søges Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen og Lone Fridthjof
Lad os slå det fast med det samme, der er blod nok i Danmark, og ingen patienter kommer til at mangle blod. Men det er også sandt, at der i disse år sker et fald i blodforbruget, hvilket får antallet af almindelige tapninger til at falde. Derfor forventer blodbankerne de kommende fire til fem år at komme til at mangle specielle blodprodukter i form af plasma og blodplader. Det skyldes, at blodforbruget i Danmark har været styret af forbruget af de røde blodlegemer. Men nu bliver der 8
Donor Nyt
•
marts 2012
I de kommende år bliver der behov for flere specialtapninger af donorer, og det er en positiv udvikling ifølge lægerne. sparet på de røde blodlegemer, og derfor kommer der også mindre mængder plasma og blodplader til blodbanken. Det er et problem, for forbruget af plasma og blodplader vil næsten være det samme, som det altid har været – måske med en lille tendens til et stigende forbrug. Derfor er flere blodbanker gået i gang med en charmeoffensiv for at finde donorer, der vil medvirke til de specielle aferesetapninger. Store fordele i blodbanken For at sikre sig de fornødne portioner plasma og blodplader kunne blodbankerne fortsætte med at tappe store mængder fuldblod. Det ville betyde, at der kom for mange røde blodlegemer
i banken, og da disse kun kan holde sig i 35 dage, ville mange ryge i skraldespanden. Mange blodbanker ser det dog som en fordel, at der nu skal tappes efter specifikke blodprodukter: – Vi kan få aktiveret nogle af de donorer, der sædvanligvis ikke bliver tappet så ofte, siger Rune Larsen, der er overlæge i blodbanken ved Hillerød Hospital, og uddyber: – For eksempel bliver bloddonorer med blodtypen AB ikke tappet så meget i dag, da deres røde blodlegemer kun kan bruges til AB-patienter, men deres plasma kan derimod bruges som ”universalplasma” til alle patienter, så netop disse donorer er oplagte aferesedonorer.
Martin Hemmingsen sidder og slapper af, mens aferesemaskinen tapper ham for blodplader.
Blodplader, som netop er tappet fra donor.
Dertil kommer, at man kan tappe en større mængde, da man kun udtager en bestemt del af blodet og dermed ikke tærer så meget på donors jernreserve. En enkelt tapning udelukkende for blodplader vil således typisk give det samme antal blodplader som seks til ti tapninger af fuldblod, mens en enkelt plasmatapning giver lidt mere end den mængde plasma, man kan få fra to almindelige tapninger. – Det gør vores planlægning meget lettere, da vi ved et stort forbrug af blodplader og plasma hurtigt kan få fyldt lageret igen ved tapning af relativt få donorer, forklarer Rune Larsen. God stol For donorerne er der ikke de store fordele ved at være aferesedonorer, men Rune Larsen kan dog fremhæve to ting: – Ofte bliver donorerne tappet i en stol, som mange donorer synes er behagelig og afslappende at sidde i, og da tapningen tager længere tid, er der også længere tid til at slappe af i, forklarer overlægen med et smil og fortsætter: – For de donorer, der er helt vilde med at være i blodbanken, kan vi endda tilbyde, at de i visse perioder kan komme oftere end normalt. Kan blive tappet oftere Som aferesedonor behøver man ikke at vente tre måneder på at blive tappet næste gang. Det skyldes for det første, at man ikke risikerer at få blodmangel, fordi
man ikke tapper de røde blodlegemer, og for det andet at blodpladerne og plasmaproteinerne hurtigt gendannes efter en tapning: – Blodplader er gendannet efter nogle dage, mens det tager lidt længere tid at gendanne proteinerne i plasma, forklarer Rune Larsen og uddyber, at der derfor normalt skal gå mindst to uger mellem aferesetapningerne. En hurtig hovedregning viser, at det ville give omkring 26 tapninger om året, hvis donorerne kom i blodbanken hver anden uge, men så mange tapninger kommer slet ikke på tale: – Nej, vi ønsker ikke at ”overtappe” donorerne, så i mange tilfælde vil vi tappe med samme hyppighed som ved almindelige tapninger. På den anden side giver vi mulighed for, at man, hvis der er behov for flere blodkomponenter, kan blive tappet op til 10 gange om året ud over måske to normale tapninger, siger Rune Larsen og understreger, at det naturligvis er helt op til den enkelte donor, om man vil lade sig tappe så ofte, og at man altid kan sige nej. Ikke alle kan specialtappes For at indgå i korpset af aferesedonorer skal man som donor være erfaren: – Man skal have været bloddonor i mindst et år, slår Rune Larsen fast og forklarer, at det hænger sammen med, at personalet i blodbanken skal kende den enkelte donor. På den måde ved
blodbanken, hvordan donoren reagerer ved tapning: – For en helt ny donor kan det nemlig godt være lidt skræmmende at blive tilsluttet en maskine, hvis man aldrig har prøvet at blive tappet før, siger Rune Larsen. Men det er ikke kun donors psyke, der afgør, om man kan blive aferesedonor: – Man skal også have gode vener, da tapningen tager længere tid, og det er vigtigt, at blodet løber godt under hele tapningen, forklarer Rune Larsen. Blod ud og ind Aferesetapningen foregår ved, at man får stukket en nål i armen på normal vis. Forbindelsen fra nålen går ikke til en pose, men til en maskine, der behandler blodet. Blodet bliver centrifugeret, hvorefter maskinen kan tage den specifikke komponent, som blodbanken har behov for. Alt det resterende bliver herefter sendt tilbage til donoren via den samme vene, som blodet kom ud af. En plasmatapning tager typisk 40-45 minutter, mens en blodpladetapning nemt kommer op på halvanden time eller mere, når man regner til- og frakoblingen til maskinen med.
Donorer, der gerne vil være aferesedonorer, skal tale med personalet i deres blodbank. Det er nemlig ikke alle blodbanker, der kan tilbyde de specielle tapninger.
Donor Nyt
•
marts 2012
9
Blodets ambassadører I løbet af efteråret har Bloddonorerne i Danmark foretaget en undersøgelse blandt ikke-donorer. Undersøgelsen giver indsigt i, hvorfor folk ikke er bloddonorer, og hvad der skal til, for at de vil blive det. Tekst: Ann-Katrine Myrup Andersen Grafik: Stibo/I-stock
En god ambassadør er guld værd, og det gør sig også gældende i forhold til blod og bloddonation. En ny undersøgelse blandt ikkedonorer viser nemlig, at størstedelen af alle danskere over 16 år har kendskab til begrebet bloddonation. Det viser sig endvidere, at hele 62 procent har deres viden fra familie, venner eller kolleger, mens 20 procent har deres viden fra medierne. Kun godt tre procent af alle ikke-donorer har aldrig hørt om bloddonation. Sandsynligheden for, at en potentiel donor overvejer at melde sig, er af samme grund langt større, hvis kendskabet til bloddonation kommer fra en bekendt, end hvis den opnåede viden stammer fra eksempelvis artikler og reklamer i medierne eller fra hvervesituationer. En undersøgelse blandt bloddonorer fra maj 2010 viste et lignende resultat. Her svarede sammenlagt 43 procent af de adspurgte donorer, at de i sin tid
Der er hvert år behov for 25.000 nye bloddonorer, fordi mange donorer stopper pga. alder eller medicinering. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, der i 10
Donor Nyt
•
marts 2012
havde meldt sig som bloddonor på opfordring fra et familiemedlem, en kollega eller en ven. Behov for 25.000 nye Ved at se nærmere på ikkedonorers kendskab til bloddonorsagen bliver det muligt at sige noget om, hvad der er vigtigt at fortælle om bloddonation. Derfor blev der som en del af undersøgelsen spurgt om, hvilket kendskab ikke-donorerne havde til det årlige behov for nye bloddonorer, tidsforbrug ved tapning, helbred, aldersgrænse, det at være ubetalt, frivillighed og anonymitet. Størstedelen af de adspurgte tror, at der er behov for færre bloddonorer, end der er. Men en meget stor del havde slet ingen idé om det årlige behov for 25.000 nye bloddonorer. 923 af de 1.007 adspurgte svarede, at behovet ligger på 15.000 eller derunder, eller at de ikke ved, hvad behovet er. Der var kun 18 personer, som rent faktisk vidste, at det årlige behov ligger på 25.000 nye bloddonorer.
perioden 22.-27. september 2011 gennemførte i alt 1.007 CAWI-interviews (webbaseret spørgeskemaundersøgelse) med danskere i alderen 17-66 år, som ikke er eller har været bloddonorer.
Resultaterne vidner om, at der er markant brug for at udbrede viden om det vedvarende behov for tilgang af nye bloddonorer. Bred viden om bloddonation Det årlige bloddonorbehov er til gengæld det eneste af undersøgelsens syv spørgsmål om kendskab til bloddonation, hvor kun få af de adspurgte kender det rigtige svar. Undersøgelsen blandt ikkedonorer viser, at de generelt har et godt kendskab til bloddonation. De adspurgte ved godt, at der er tale om et tidsforbrug på omkring 30 minutter per tapning, at man skal være sund og rask, samt at bloddonation foregår på et ubetalt, frivilligt og anonymt grundlag. Faktisk ved hele 99,5 procent af ikke-donorerne, at der er tale om en frivillig handling, når en donor giver blod. De deltagere, der havde de bedste svarrater inden for konkret viden om bloddonation, har deres kendskab fra personer, der allerede er donorer. Vi ser altså, at viden hænger bedre fast, når den kommer fra folk, man kender. Jeg er ikke donor, fordi… En nærmere analyse af ikkedonorernes forklaring på årsagen til, at de endnu ikke er bloddonorer, viser, at cirka en tredjedel er indstillet på at blive bloddonorer. Der er mest af alt tale om, at folk generelt mangler en hjælpende hånd til at melde sig samt mangler mere viden om bloddonation,
Der er meget stor forskel på, hvor meget ikke-donorerne ved om blod og bloddonation. Mest overraskende er, at praktisk talt ingen ved, at der er behov for 25.000 nye donorer om året. Eksempler på spørgsmål fra undersøgelsen. De korrekte svar er angivet med sort tekst.
Spørgsmål (svar angivet i procent)
+− Rigtigt
forkert
?
ved ikke
Hvor lang tid tror du, en tapning i blodbanken tager? Det tager ca. 30 minutter (tapningen varer 10 min. plus 10 min. hvile plus lidt ventetid).
63,5
15,1
21,4
Tror du, at man kan blive bloddonor, hvis man lider af en kronisk sygdom eller er fast medicineret? For at blive bloddonor skal du være sund og rask.
78,5
10,2
11,3
Hvor gammel tror du, at man minimum skal være for at blive bloddonor? (17-18 er her betegnet som et rigtigt svar.) Du skal være 17 indtil 60 år for at begynde som bloddonor.
73,6
7,6
18,8
Tror du, man bliver betalt for at være bloddonor? Man bliver ikke betalt som bloddonor.
92,7
3,5
3,8
Tror du, det er frivilligt, om man vil være bloddonor? Det er frivilligt at være bloddonor i Danmark.
99,5
0,2
0,3
89,5
3,1
7,4
Tror du, at modtagere af blod kan få oplysninger om den pågældende bloddonor, hvis de eksempelvis ønsker at sige tak til donor? Man er anonym som bloddonor.
eksempelvis i forhold til de mange karantæneregler, der hører med til det at være bloddonor. Bloddonorer kan altså fungere som gode ambassadører ved at fortælle om deres frivillige gerning samt det årlige behov for 25.000 nye bloddonorer. Særligt fem svar skiller sig ud som begrundelser til spørgsmålet om, hvorfor folk endnu ikke er bloddonorer. Her svarer flest, at de gerne vil være bloddonorer, men endnu ikke har taget sig sammen. Samtidig er angst for
nåle meget væsentligt for mange og er den næstmest anvendte begrundelse. Omkring hver femte af de adspurgte er bange for nåle. Rigtig mange svarer desuden, at de tror, de ikke kan bruges som bloddonorer på grund af sygdom, og at de er bange for at blive utilpasse i forbindelse med tapningen. Endelig er der også rigtig mange mennesker, cirka 10 procent af ikke-donorerne, der aldrig har tænkt på at melde sig som bloddonor – selv om de faktisk har hørt om muligheden
for at give blod og på den måde hjælpe andre. En indsats, der tæller Den personlige indsats som bloddonor er af stor betydning, og her kan donorerne meget let gøre en forskel. Det eneste, det kræver, er at fortælle om bloddonation i sin omgangskreds. For hvem ved bedre om det at være bloddonor end blod- donoren selv? Donorerne er langt mere troværdige end skriverier i medierne. Derfor er bloddonorer blodets bedste ambassadører.
Donor Nyt
•
marts 2012
11
kst *Normal SMS-ta
Plakaten er udarbejdet for at minde om vigtigheden af bloddonorernes indsats og for at markere 80-årsjubilæet for frivillig, anonym og ubetalt bloddonation i Danmark. 12
Donor Nyt
•
marts 2012
Selv om bloddonation i Danmark er ubetalt, så er donorblod bestemt ikke gratis. Ud over den tid, hver bloddonor bruger i forbindelse med sin
tapning, bliver der brugt mange ressourcer i blodbankerne og blandt de frivillige, som skal sikre, at der altid er nok bloddonorer.
Spørgsmål og svar
Grapefrugt og bloddonation Jeg har netop meldt mig som donor og kom i den forbindelse til at læse karantænereglerne. Det undrer mig, at der ikke står noget om forsigtighed ved indtagelse af bestemte fødevarer, da nogle af disse kan interagere med visse typer medicin. Jeg drikker dagligt rød grapefrugt, som er velkendt for at kunne give komplikationer, hvis den indtages sammen med visse typer af medicin. Mit spørgsmål er, om jeg kan fortsætte med at spise grapefrugt, eller I fraråder mig at spise dem i et bestemt tidsrum op til en tapning? Med venlig hilsen Chris Kære Chris Det er korrekt, at grapefrugt kan interagere med medicin, men du behøver ikke være bekymret over
at drikke rød grapefrugt før en tapning. En eventuel interaktion mellem grapefrugt og medicin sker nemlig i tarmen på en person, der har indtaget begge dele. Det af den grapefrugt, du har drukket, der går over i blodbanen, er nedbrudt og kan derfor ikke skade en patient, der modtager dit blod. Lægemiddelstyrelsen har lavet en database, som du kan slå op i, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvilke typer medicin man ikke bør indtage sammen med grapefrugt. Databasen hedder Medicinkombination og beskriver samtidig brug af medicin, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte fødevarer og kan findes på medicinkombination.dk Der er i øvrigt mange typer medicin, der gør, at man ikke kan give blod. Dette kan slås op under de enkelte medicinnavne på min.medicin.dk, som er en
database, der laves af Dansk Lægemiddel Information A/S. Mange hilsner Mai Frederiksen Farmaceut, Lægemiddelstyrelsen
Alder og vægt Hej Bloddonorer Jeg fylder snart 18 år, og derfor vil jeg melde mig som donor. Jeg vil bare lige høre, om der er noget, jeg skal være opmærksom på, inden jeg melder mig? Hilsen fra Tina Kære Tina Jeg er rigtig glad for at høre, at du gerne vil melde dig som bloddonor, da vi hvert år skal have hele 25.000 nye donorer til at erstatte dem, der går på ”donorpension”. Du kan faktisk allerede melde dig nu, da man kan blive donor
fra den dag, man fylder 17 år. Dette kræver blot, at dine forældre giver dig lov. Derudover er det vigtigt, at du vejer mindst 50 kg, og at du er sund og rask. Det sidste giver sig selv, mens vægtkravet er der for at passe på dig. Hvis du vejer mindre end 50 kg, er der nemlig for stor risiko for, at du får det dårligt i forbindelse med tapningen, da du ikke har så meget blod i kroppen, at du kan undvære de 450 ml, blodbanken tapper fra dig. Inden du kommer i blodbanken, kan det være en god idé at læse lidt mere om blod og bloddonation på vores hjemmeside bloddonor.dk,
hvor du også kan læse om karantænereglerne. Tager du medicin, herunder p-piller, kan du slå det specifikke medikament op på min.medicin.dk. Nogle typer medicin giver nemlig karantæne, mens du frit kan tage andre. Jeg er sikker på, at din lokale blodbank glæder sig til at se dig, for de er altid glade for nye unge donorer. Venlig hilsen Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Presse- og kommunikationsansvarlig
Donor Nyt
•
marts 2012
13
Årets gang i bloddonorland 2011 blev et rigtig godt år for Bloddonorerne i Danmark.
Der blev tappet omkring 313.000 portioner blod i løbet af 2011. Det er 27.000 portioner færre end i 2010, men det er ikke et udtryk for, at der ikke er blod nok til patienterne. Derimod er lægerne opmærksomme på, at det for nogle patienter kan være gavnligt ikke at modtage blod. Desuden gør ny teknologi, at der ikke bliver brugt så meget blod under operationer.
rigtig mange nye donorer direkte til blodbankerne. Sædvanligvis kommer en tredjedel af alle nye donorer via landskontoret, og hvis den procentsats holder for 2011, vil der være kommet over 36.000 nye donorer til. Tallet er dog ikke endeligt opgjort. Det ser dog ud til, at antallet af nye donorer passerer de 25.000, hvilket er yderst tilfredsstillende, da det samlede antal donorer dermed er stabilt. Et fald i antallet af donorer vil på langt sigt betyde blodmangel i Danmark.
Mange nye donorer Bloddonorernes landskontor modtog 12.345 tilmeldinger fra nye donorer i 2011, og det skal ses i forhold til 11.149 tilmeldinger i 2010. Ud over disse tilmeldinger er der også kommet
Flest piger Igen i 2011 var pigerne mere modige end drengene. 64,3 procent af tilmeldingerne var fra piger. Denne tendens er også ved at slå igennem i den samlede donorsammensætning, hvor der
Tekst: Jesper Villumsen Foto: Bloddonorerne i Danmark
Bloddonorerne i Danmarks kontor har mange opgaver lige fra kontakt til hoffet til udsendelse af Pelikaner til jubilarer og udgivelse af Donor Nyt samt andet informationsmateriale.
14
Donor Nyt
•
marts 2012
nu er flere kvinder end mænd. Det er ikke så godt, da mange kvinder falder fra i forbindelse med fødsler. Derfor ligger der en stor udfordring i at få flere mænd til at melde sig, samt at få kvinderne tilbage til blodbankerne, når de er færdige med barsel. Unge mennesker under 25 år udgjorde næsten 56 procent af tilmeldingerne. Mange er ikke blevet bloddonorer endnu I 2011 fik Bloddonorerne i Danmark en bedre indsigt i ikke-donorers kendskab til bloddonation. Det viser sig, at 21,9 procent af ikke-donorerne gerne vil være bloddonorer, men bare ikke har fået meldt sig til endnu. Tidligere undersøgelser har vist, at 60 procent af bloddonorerne blev donorer, fordi familie, venner eller kolleger fortalte dem om bloddonation. Derfor opfordrer vi alle donorer til at fortælle om bloddonation i deres omgangskreds. Masser af Pelikaner Ud over mange nye donorer er der også mange erfarne donorer, der har rundet skarpe hjørner. I alt blev der uddelt 411 Pelikaner til donorer, der har givet blod 100 gange. Det var lidt færre end i 2010, hvor der i alt blev uddelt 454 Pelikaner. Endelig var der 11 bloddonorer, der nåede op på 150 tapninger og derfor modtog Bloddonorernes Æresdiplom med en hilsen fra Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, som siden 2008 har været protektor for Bloddonorerne i Danmark.
Nyt gammelt tappested
Jens Østrup er netop blevet tappet 111 gange.
11.11.11 klokken 11:11 Donor Jens Østrup fra Silkeborg helmede ikke, da han fandt ud af, at han skulle til at give blod for 111. gang. Faktisk var han tappeklar den 11.11.11, men hans egen blodbank i Silkeborg var lukket den dag. I stedet fik han fat i blodbanken på Aarhus Universitetshospital, Skejby, som gerne ville tage imod ham denne særlige dag. Faktisk passede det så godt, at han kunne få stukket kanylen i armen klokken 11:11. Tapningen forløb fint, og overlæge Niels Grunnet siger: – Donor skal have tusind tak for sin motivation og sit engagement for donorsagen. Jens Østrup begyndte sin donorkarriere på sin 18-årsfødselsdag. Her blev han første gang stukket i armen af sin egen bror, der som led i værnepligten skulle tappe donorer. Han har stadig mulighed for mange besøg i blodbanken, da han kun er 54 år gammel. Dermed kan han se frem til endnu en særlig tapning i 2020, hvor han kan runde de 150 tapninger.
Donor Nyt nr. 102 43. årgang · marts 2012
Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf. 7013 7014 Fax 7013 7010 donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk
Redaktion: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Michael Bach Ipsen Stine Mandrup Lund Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Malou Rode
Onsdag den 13. december kunne tappestedet på Skanderborg Sundhedscenter atter slå dørene op efter at have været lukket i hele 2011. I første omgang lukkede tappestedet som en konsekvens af omrokeringer på Silkeborg Centralsygehus, der hidtil havde stået for tapningerne. Herefter kom en længere periode, hvor tappestedet var lukket, da det ikke var tidssvarende. Men efter en ombygning kunne personalet atter slå dørene op, og det skabte glæde lokalt og nationalt: – Vi er meget fokuserede på, at donorerne kan blive tappet så tæt på deres lokalområde som muligt, og derfor er jeg meget glad for, at tappelokalerne i Skanderborg er genåbnet, siger Jesper Villumsen, der er generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark.
Niels Olav Kristensen har været bloddonor i 30 år og var en af de første, som blev tappet i de nyåbnede lokaler i Skanderborg.
Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning Forside: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643
Næste udgivelse: Maj 2012 Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir
Donor Nyt
•
marts 2012
15
Vidste du...? På verdensbasis foretages 92 millioner tapninger blod om året. Det svarer til 13 tapninger pr. 1000 indbyggere. Det tilsvarende tal for Danmark er 63.
Du er med til at redde op mod tre liv, hver gang du giver en portion blod.
dn 102/2012
✂
I blodbanken er ingen typer kedelige – tværtimod. Jo mere almindelig en blodtype du har, desto mere er der brug for dit blod i blodbankerne.
I 2010 var der 227.949 bloddonorer, som tilsammen gav 340.130 portioner blod.
Blod består af 45% celler (blodplader samt røde og hvide blodlegemer) og 55% plasma (saltvand, næringsstoffer, affaldsstoffer og proteiner).
Der går i gennemsnit én portion blod til en hofteoperation, to til en bypassoperation, to til en hjertetransplantation og ti til en levertransplantation.
Kun 1,8% af befolkningen kender til det årlige behov for 25.000 nye bloddonorer.
Du gør en forskel, når du fortæller folk omkring dig om det at være bloddonor. De fleste donorer har meldt sig efter at have hørt om bloddonation fra familie, venner eller kolleger.
For bloddonorer er jernholdig kost særlig vigtig. Det jern, som optages lettest, findes i kød, fisk og skaldyr. Fuldkorn (i langtidshævet brød), nødder og tørret frugt er også gode jernkilder.
Du kan teste din viden om blod og få svar på en masse spørgsmål om blodet og dets mange funktioner på bloddonor.dk/ webundervisning
donortilmelding Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C
* Normal SMS-takst, capeabilities.com
ER DU SUND OG RASK, 17 INDTIL 60 ÅR GAMMEL og VEJER MINDST 50 KG, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON, SEND EN SMS MED TEKSTEN BLOD TIL 1299*, ELLER MELD DIG PÅ BLODDONOR.DK
Navn Gade Postnr.
By
E-mail CPR-nr. Ønsker at blive bloddonor/tappet i
Telefonnr. (Stednavn)
Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dk Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B