Billedkunstneren nr. 2
2010
25
Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunst museum, har hamstret et stort lager af gløde pærer i museets kælder. Foto: Lars Aarø.
“Vi vil gerne være med på den grønne, klimavenlige sti, men vi vil ikke gå på kompromis med hverken farvegengivel sen eller æstetikken. Vi vil gerne være et mønster eksempel på, hvordan man gør,” siger Malene Natascha Ratcliffe. Der er endnu ikke fundet egnede løsninger andre steder, men hun mener, at det er tvingende nødvendigt at gøre noget nu. Også fordi Den Frie Udstillingsbygning netop har fået ny struktur med en professionel bestyrelse, der skal ændre hu sets profil og højne kvaliteten. “Det kan da godt være, at man først om et par år finder den fuldgode erstatning for glødepæren, men vi har ikke tid til at vente,” pointerer hun.
Mister en nuance
lageret i kælderen under det smukt beliggende museum ved Helligdoms-klipperne er tømt, vil han formentlig gå over til halogenlys, som dog skal skærmes med matte overflader. “Det vil både blive et økonomisk og et arkitektonisk pro blem. Til den tid skal vi sandsynligvis have nye armaturer,” fastslår han.
Tilfredsstillende afløser Til trods for sparepærers ringe evner til at gengive farver er der håb forude. For det første kan markedet i dag tilbyde nye typer lyskilder, som f.eks. hallogener med en relativt høj Raværdi – værdien angiver, hvor god lyskilden er til at gengive en række referencefarver. For det andet arbejder industrien ihærdigt på at udvikle de miljørigtige lyskilder, hvilket betyder, at diodelys (LED-lys) sandsynligvis bliver en tilfredsstillende afløser for glødepæ ren om tre-fire år. Så længe kan ledelsen på Den Frie Udstil lingsbygning i København dog ikke vente. “Lige nu er vores belysningsproblemer rigtigt store. Forbud det mod glødepærer har tvunget os til at sætte sparepærer op i flere af de pendler, der i sin blev installeret for at simulere diffust dagslys om aftenen. Men sparepærerne giver et hæs ligt lys, der fuldstændigt ødelægger farveskaleringen,” siger udstillingsbygningens udviklingsleder Malene Natascha Rat cliffe. Hun kan nu glæde sig over, at det københavnske udstil lingssted er blevet tildelt støtte både fra Bkfs Ophavsretsfond og Veluxfonden til at få etableret ny belysning. Den skal ud føres af en lysdesigner i løbet af 2010 og fremover skabe opti male forhold for kunsten.
Særlig situation “Vi ønsker en løsning, der kan give det samme lys om aftenen, som dagslyset giverom dagen. Vi skal derfor dels have diffust Up-light og mindre spots, der kan sætte fokus på enkeltvær ker. Samtidig skal belysningen fungere altid, for vi har ikke tid til at sætte lys med otte udstillinger om året,” siger ud stillingslederen. Hun vil også gerne undgå et skinnesystem, der tager fokus fra kunstoplevelsen. I stedet ønsker hun nogle spots og armaturer, der ikke kan ses.
Det er ikke kun udstillingsstederne, der bliver berørt af glø depærens død. Billedkunstneren Steffen Tast benytter sig af mange forskellige slags lys i sine skulpturer og til lyssætning af sine andre værker. “Jeg udvikler hele tiden nyt og følger nøje med i den tekni ske udvikling indenfor lyskilder. Men da jeg f.eks. stadig bru ger klaverlampe pærer og reflektorpærer, har jeg da heldigvis hamstret lidt,” siger han og fortsætter: “Uanset hvad, vil oplevelsen af kunsten ændre sig med glø depærens død, da de andre pærer typisk er noget koldere. I mange af mine projekter spiller lyset sammen med værket, og uden glødepærens varme lys, mister man en nuance,” siger den århusianske kunstner.
Glødepæren kan også snyde For den konkret-abstrakte maler Ole Folmer Hansen er sam spillet mellem lys og farver helt afgørende. “Jeg blander altid mine farver i dagslys, og når jeg f.eks. skal udstille i et galleri, tilstræber jeg at få et så neutralt lys som mulig. Selv glødepæren kan man blive snydt af, for især de gule farver bliver alt for gule når de blandes i glødepærens skær,” siger han. Ole Folmer Hansen har dog altid foretrukket at arbejde i glødelampens skær, og sætter derfor stadig 75 watts matte glødepærer i sin arbejdslampe. “Jeg har købt glødepærer til ca. 2-3 års forbrug og håber vir kelig, at man har udviklet et fuldgyldigt alternativ, inden mit lager slipper op,” siger den 73-årige maler.
Kunstneren kan udvikle lyskilder Lyskunstneren Viera Collaro er dog knapt så berørt af gløde pærens forsvinden. Hun gør selve lyskilden til kunsten og brugermest neonrør og LED-lys i sine skulpturer. “I disse år er der en kraftig udvikling af kunstige lyskilder og især LED-lys bliver hele tiden forbedret. Jeg holder mig kon stant orienteret, og er meget bevidst om energibesparelser,” siger hun. I tæt samarbejde med NeonSign, smeden og sin glarmester, designer Viera Collaro selv det lys, hun ønsker, og er på den måde med til at udvikle nye lyskilder. “Jeg arbejder ofte intuitivt og former lys som maleri. Mine værker bliver anderledes med LED- lys, så den tekniske udvik ling har da klart påvirket mine værker i de senere år og har inspireret mig til at udvikle nye former,” fastslår hun.