Vildtforvaltningsplan for rå- og dåvildtbestanden i Svanninge Bjerge, 2014

Page 1

VildtforValtningsplan for rå- og dåVildtbestanden i SVANNINGE BJERGE Udarbejdet af Danmarks Jægerforbund og HedeDanmark 2014

Indholdsfortegnelse

1. Resumé .......................................................................................................................................................... 2

2. Bestandsopgørelse ........................................................................................................................................ 3

2.1 Metoder til bestandsopgørelsen 3

2.2 Vurdering af bestandsstørrelse 8

2.3 Vurdering af bestandssammensætning 10

3. Bæreevne 12

3.1 Metode til estimering af fødegrundlaget 12

3.2 Terrænets estimerede fødegrundlag 14

3.3 Energibehov for rå- og dåvildt ............................................................................................................... 15

3.4 Terrænets estimerede bæreevne .......................................................................................................... 16

3.5 Optimal bestandsstørrelse 19

3.6 Publikum og forstyrrelse 20

3.7 Fremtidig overvågning 22

4. Forvaltningsværktøjer 24

4.1 Målsætninger 24

4.2 Bestandenes køns- og alderssammensætning 25

5. Kilder ........................................................................................................................................................... 27

0

Kolofon

Vildtforvaltningsplan for rå- og dåvildtbestanden på ejendommen:

Svanninge Bjerge v/ Bikubenfonden

Planen er udarbejdet af:

Steffen R. Bengtsson, specialkonsulent

Afdeling for Jagt, Vildt og Natur; Skov og Landskab; HedeDanmark a/s

Viborg, juli 2008

HedeDanmark a/s Skov og Landskab Afd. Jagt, Vildt og Natur Klostermarken 12 8800 Viborg

Tlf. 87 28 10 00 Fax 87 28 12 54 natur@hededanmark.dk www.hededanmark.dk

Planen er revideret af:

Thomas Iversen, konsulent Uddannelse og Rådgivning; Danmarks Jægerforbund

Kalø, april 2014

Danmarks Jægerforbund Molsvej 34

Kalø DK-8410 Rønde Tlf.: + 45 88 88 75 00 Post@jaegerne.dk www.jaegerforbundet.dk

Danmarks Jægerforbund er til for jægerne og er med ca. 100.000 medlemskaber blandt Danmarks største grønne organisationer (Læs mere). Jægerforbundet har 50 ansatte og organiserer udøvere af en fritidsinteresse og livsstil, der er i vækst (Læs mere). Vi formidler viden, varetager interesser og yder service for at give oplevelser, medvirker til bedre natur og arbejder på at bevare retten til jagt.

1

1. Resumé

Svanninge Bjerge er en spændende og varieret ejendom. Vildtbestanden bidrager til områdets store herlighedsværdi med unikke muligheder for naturoplevelser. Denne vildtforvaltningsplan forholder sig til den nuværende bestand af rå- og dåvildt og den fremtidige forvaltning heraf.

Vildtforvaltningsplanens grundlag er en bestandsopgøre lse af hjortevildtbestandene i hhv. 2008 og 2014. Opgørelsen er udført under anvendelse af tre forskellige metoder i form af faldtællinger, dag - og natobservationer. Den estimerede forårsbestand af råvildt udgør på baggrund af faldtællingen 65 – 80 dyr, for Stensgård og Knagelbjerg skov, svarende til 14 -17 dyr/100 ha. Bestandstætheden på det tilstødende areal Høbbet, vurderes at være tilsvarende eller højere grundet mindre forstyrrelse og et stort fødegrundlag. Den samlede råvildtbestand i Svanninge Bjerge estimeres således til 80 – 100 rådyr. Dåvildtet har de seneste år for alvor etableret faste bestande i området. Den estimerede forårsbestand af dåvildt udgør på nuværende tidspunkt ca. 10-15 dyr.

Bæreevnen er den mængde individer af en given art, som naturligt kan leve i et område. For rå- og dåvildtbestanden vurderes i særdeleshed områdets fødegrundlag at være et bærende element, men betydningen af andre mulige faktorer diskuteres. Sammenfattede vurderes, at arealerne har en høj bæreevne, der potentielt kan huse en væsentlig tættere bestand. Bestandsudviklingen af især råvildt, begrænses dog muligvis af forstyrrelse fra publikum.

Den forventede bestandsudvikling for råvildt er forsøgt fremskrevet ud fra resultaterne af faldtællingen Det forventes at forårsbestanden i 2017 vil være steget til ca. 90-100 dyr indenfor tælleområdet i Stensgård og Knagelbjerg skov.

Figur 1: Råvildt er en væsentlig del af vildtbestanden i Svanninge Bjerge.

Foto: Thomas Iversen

2

2. Bestandsopgørelse

Vurdering af bestandsstørrelser for såvel rå- som dåvildt rummer betydelig usikkerhed, men udgør et overordentligt værdifuldt forvaltningsgrundlag. Erfaring og almindelig fornemmelse har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne stå alene, og der er derfor behov for andre værktøjer at supplere med. Et klassisk eksempel på vanskelighederne i at vurdere bestandsstørrelser for hjortevildt stammer fra Kalø Gods. Her besluttede man i forbindelse med oprettelsen af en jagtforsøgsgård på godset (1949), at bortskyde den eksisterende råvildtbestand og indhente nye bedre gener udefra. Inden påbegyndelse af afskydningen vurderede godsets erfarne jagt- og skovbrugspersonale at bestanden var på cirka 70 dyr. I alt blev efterfølgende nedlagt 213 dyr (Olesen et. al., 2002).

Et af de bedste redskaber til dette formål er faldtællinger, der indeholder en optælling af hjortevildtets ekskrementer (fald) i en række prøveflader. Hjortevildt afgiver hver dag et vist antal faldhobe, som efterfølgende nedbrydes over tid. Idégrundlaget i metoden består i, at der er en lineær sammenhæng mellem mængden af fald, samt antallet af dyr. Der indgår i vurderingen en såkaldt fæcesrate, der angiver antallet af faldhobe pr. dyr pr. dag, så det er muligt at beregne antallet af dyr ud fra antallet af faldhobe. På grund af faldhobenes nedbrydning over tid er det vigtigt at have kendskab til perioden, som faldhobene er ophobet over. Gennemførelse af faldtællinger i forårsperioden umiddelbart inden løvudspring er i den forbindelse et særligt velvalgt tidspunkt, idet der henover vinteren sædvanligvis kun finder en meget begrænset nedbrydning sted. Samtidig dækker efterårets løvfald i vid udstrækning faldhobene i skoven og fungerer derfor som en art nulpunkt. Inden løvudspring er der således en stor mængde fald akkumuleret, hvilket hjælper til med at mindske estimaternes usikkerhed. Metoden egner sig bedst i skovområder.

Som supplement til faldtællingerne kan anvendes forskellige former for observationer. Faldtællinger er bedre end observationer til at vurdere antallet af dyr på et givent areal, idet observationers svaghed består i, at man uanset fremgangsmåden udelukkende ser et udsnit af den samlede bestand. Til gengæld er det i modsætning til faldtællingerne muligt ved hjælp af observationer at danne sig et bedre billede af dyrenes køn og alder. Sammen giver faldtællinger og observationer et billede af såvel bestandenes størrelse som sammensætning.

2.1 Metoder til bestandsopgørelsen

I Svanninge Bjerge er der i 2008 og 2014 udført faldtællinger i Stensgård skov og Knagelbjerg samt dag- og natobservationer. Begge sidstnævnte typer af observationer er sket fra motoriseret køretøj ved gennemkørsel af terrænets veje og spor. Dagobservationerne er dels sket tilfældigt under udførelse af andre projektrelaterede arbejdsopgaver samt mere målrettet i tiden umiddelbart før og efter solnedgang. I 2008 blev natobservationerne udført ved hjælp af avanceret termisk kikkertudstyr, der kan registrere selv begrænsede temperaturforskelle i

3

terrænet, så dyrenes kropsvarme afslører deres tilstedeværelse. I 2014 er natobservationerne gennemført ved hjælp af projektør til belysning af dyrene. Ved denne metode anvendes især dyrenes reflekterende øjne til at lokalisere dyret, hvorefter kønnet bestemmes med kikkert For uddybende informationer omkring metoderne henvises til Mayle et. al. (1999).

2.1.1 Faldtælling

Faldtællingen er gennemført den 21/5 2008 og den 1/4 2014. Der er udelukkende udført faldtællinger i Stengård skov og Knagelbjerg, da metoden ikke er velegnet på de åbne markflader på Høbbet. Prøvefladerne er udlagt på nord-sydgående linjer gennem terrænet. Afstanden mellem linjerne har med få undtagelser været 400 meter og på den enkelte linje har afstanden mellem prøveflader været 100 meter. Placeringen af prøvefladerne er så vidt muligt lagt samme sted for at gøre resultaterne mere sammenlignelige. I alt 124 prøveflader er grundigt gennemsøgt for faldhobe i 2008, mens der i 2014 blev gennemsøgt 119 prøveflader. Forskellen på antallet af prøveflader skyldes bl.a. placering af kulturhegn, som holder vildtet ude. De indgår derfor ikke i tællingen. Hver prøveflade udgør en cirkel med et areal på 10 m2. På baggrund af den samlede mængde registreringer er udregnet følgende estimater for bestandsstørrelsen for såvel rå- som dåvildt. Prøvefladernes placering er vedlagt som bilag for hhv. 2008 og 2014 tællingen.

Tabel 1: Estimerede bestandsstørrelser af hjortevildt i Svanninge Bjerge på baggrund af faldtælling Dato Lokalitet Art

Faldhobe i prøveflader Prøveflader Antal dyr Antal dyr /100ha 21/5 2008

Svanninge Bjerge Råvildt 36 124 33 7 Dåvildt 3 3 1 1/4 2014 Svanninge Bjerge Råvildt 38 119 72 15,1 Dåvildt 7 13 2,7

Faldhobene kunne konstateres at være nogenlunde jævnt fordelt ud over hele skoven, hvilket vurderes at indikere en nogenlunde spredt fordeling af hjortevildt på arealet. Dette er i modsætning til observationerne, der ikke overraskende viste en klar overvægt af dyr på de åbne arealer, hvor dyrene er lettere at se. Det bemærkes at der primært er fundet fald fra dåvildt i den nordligste del, samt i nåletræsbevoksningerne midt i skoven.

Figur

forår før løvspring det idéelle tidspunkt at udføre en faldtælling.

Foto: Thomas Iversen

4

Natobservationerne er gennemført den 15-16/5 2008 med termisk natkikkertudstyr. I åbent terræn er grejet i stand til at identificere hjortevildt på afstande op til cirka 2 km og på kortere afstande er det endog muligt at identificere dyrenes art, køn og alder. I bevoksede områder kan tæt vegetation skjule dyrene og begrænse udstyrets rækkevidde. På grund af hjortevildtets naturlige skyhed forholder dyrene sig oftest i skjul under døgnets lyse timer, hvor de er svære at observere. Til gengæld færdes de ofte på de åbne arealer i ly af mørket, hvilket ved hjælp af det rette udstyr giver natobservationer en klar fordel sammenlignet med dagobservationer.

Udstyret er såvel avanceret som bekosteligt og anvendes i vildtforvaltningsmæssig sammenhæng kun i meget begrænset omfang i Danmark. Til opgaven i Svanninge Bjerge er derfor indhentet ekspertise udefra i form af en specialist i bestandsopgørelser, der til daglig arbejder for The Deer Initiative i den sydøstlige del af England. Her er metoden til gengæld vidt udbredt. Erfaringerne fra Svanninge Bjerge har været med til at belyse metodens potentiale i en dansk sammenhæng.

I 2014 blev natobservationerne udført d. 1/4 og d. 8-9/5 2014. I stedet for et termisk kamera, blev der anvendt en kraftig projektør, som kan belyse målet på op til 150 meters afstand. Her er det især dyrets reflekterende øjne, som afslører dets tilstedeværelse. Kønnet bestemmes ved hjælp af en håndkikkert.

I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under natobservationen illustreret. Herudover blev observeret et betydeligt antal harer samt ræv, kat, grævling og ilder.

Tabel 2: Observeret hjortevildt under natobservation i Svanninge Bjerge

Dato Lokalitet Art Buk/hjort Rå/då Lam/kalv Uklassificeret Total 15-16/5 2008 Stensgård skov & Knagelbjerg

Råvildt 2 4 6 Dåvildt 2 2 1/4 2014 Høbbet Råvildt 2 3 2 2 9 Dåvildt 1 1 8/5 2014 Stensgård skov & Knagelbjerg Råvildt 2 2 2 6 Dåvildt 2 2 8/5 2014 Høbbet Råvildt Dåvildt 1 1 2 1 5 0

Angående observationerne af råvildt i 2008 var kun 2 af dyrene med sikkerhed mulige at identificere som hundyr. De øvrige dyr blev observeret i bevægelse på lang afstand.

Natobservationen i 2008 bidrog ikke med det forventede antal observerede dyr, hvilket især vurderes som et udtryk for udstyrets begrænsede effekt i bevoksninger med tæt løvdække. Denne

5
2.1.2 Natobservationer

konklusion bekræftes af et noget større udbytte af en tilsvarende natobservation på en anden skovejendom med mere åbne skovstrukturer samme nat.

Ved natobservation i april 2014 blev der udelukkende observeret på Høbbet. Kun to af dyrene kunne ikke kønsbestemmes da de stod i tæt bevoksning, og mindst to var bukke. Det vekslende landskab med åbne marker og mindre skovstykker, vurderes at være en særdeles velegnet biotop for råvildtet, hvilket observationerne også viste. Det kupperede terræn er dog en udfordring ved denne metode da landskabet visse steder besværliggør observation af vildtet.

Natobservationerne d. 8-9/5 blev udført en kold og regnfuld nat, hvorfor mange dyr muligvis har holdt sig i ly af skoven. Der blev således observeret 8 stk. råvildt i Stensgård skov og Knagelbjerg, mens der ”kun” blev observeret 5 dyr på Høbbet. Dette skal ikke ses som et udtryk for en lav bestandstæthed, men mere som vildtets respons på vejrliget.

Antallet af observerede dyr, som med sikkerhed kunne kønsbestemmes, er lavt i forhold til at kunne drage rimelige konklusioner om køns- og alderssammensætning for bestanden.

Figur 3: Natobservation med projektør er en velegnet metode til at observere dyr om natten hvor de ofte står på de åbne arealer. Foto: Casper Tybjerg

6

2.1.3 Dagobservationer

Dagobservationerne er gennemført den 16/5 og 21/5 2008. På førstnævnte dato tilfældigt i forbindelse med andet projektarbejde og på sidstnævnte dato både i forbindelse med udførelse af faldtællinger samt som en mere målrettet indsats. I det sidste tilfælde blev alle større veje og spor gennemkørt i perioden fra 1 time før til 1 time efter solnedgang.

I 2014 blev observationerne udført i forbindelse med faldtællingen den 1/4 samt ved mere målrettede observationer i de tidlige morgentimer. D. 9. maj blev der observeret i udvalgte områder i Stensgård skov og på Høbbet.

I nedenstående tabel er det observerede hjortevildt under dagobservationerne illustreret.

Tabel 3: Observeret hjortevildt under dagsobservationer i Svanninge Bjerge

Dato Lokalitet Art Buk/hjort Rå/då Lam/smaldyr Uklassificeret Total

16/5 2008 (dag)

Svanninge Bjerge Råvildt 3 3 21/5 2008 (dag) Svanninge Bjerge Råvildt 1 1 1 3 21/5 2008 (aften)

Svanninge Bjerge Råvildt 3 6 2 11 1/4 2014

Svanninge Bjerge Råvildt Dåvildt 3 6 2 6 2 2 3 10 14 9/5 2014

Svanninge Bjerge Råvildt Dåvildt 3 1 4

Emnet hjortevildt i Svanninge Bjerge har tidligere været behandlet af Larsen et. al. (2007), hvor afsnittene omkring hjortevildt er forfattet af Niels Kanstrup. Sidstnævnte har som en del af opgaveløsningen også foretaget i alt 40 observationer af råvildt og 2 af dåvildt. Ved to separate observationer er registreret henholdsvis 12 og 15 forskellige rådyr.

På baggrund af såvel egne som andres observationer af rå- og dåvildt kan konstateres, at der på intet tidspunkt i 2007 har været registreret mere end 15 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr. For 2008 var de samme tal 11 forskellige rådyr og 2 forskellige dådyr.

I 2014 blev der i april observeret 10 stykker råvildt spredt i hele skoven under faldtællingen, samt 14 stykker dåvildt samlet i én rudel. Dagsobservationerne i maj, viste ikke det forventede antal dyr. Der blev observeret ét dyr, som ikke kunne kønsbestemmes i Stensgård skov, mens der på Høbbet blev observeret tre bukke. Mindst én af bukkene, vurderes at have en alder på over 4 år.

7

At benytte ovenstående tal som udtryk for den samlede bestandsstørrelse er naturligvis ikke muligt, eftersom det på grund af den tætte skovstruktur, det kuperede terræn og hjortevildtets sky adfærd på intet tidspunkt vil være muligt at observere andet end et lille udsnit af den samlede bestandsstørrelse.

2.2 Vurdering af bestandsstørrelse

I den samlede vurdering af bestandsstørrelsen for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge tillægges i særdeleshed faldtællingen betydelig vægt. Dette skyldes især den meget tætte skovstruktur, der uanset metodevalg gør det vanskeligt at skabe et overblik over bestandens størrelse udelukkende ved hjælp af observationer. Faldtællinger er dog behæftet med en del usikkerhed og skal derfor ikke overfortolkes, men resultaterne vurderes alligevel at udgøre en langt bedre beskrivelse af den reelle bestandsstørrelse sammenlignet med observationerne. Alle tre metoder peger dog i samme retning. Da der ikke er udført faldtællinger på Høbbet, vurderes bestandsstørrelsen her ud fra terrænets beskaffenhed samt generelle observationer.

2.2.1 Bestandsstørrelse for råvildt

Faldtællingerne fra 2008 viste et samlet antal rådyr indenfor projektområdet på 33 stk. På grund af diverse usikkerhedsfaktorer tilknyttet metoden er det rimeligt i stedet at opgive den estimerede forårsbestand til 25 – 40 dyr, der omregnet svarer til 5 – 9 dyr/100 ha.

Faldtællingerne fra 2014 viser et samlet antal rådyr indenfor tælleområdet på 72 stk. Da denne tælling blev udført inden løvspring, og før der for alvor kom friske spirer i skovbunden, vurderes det at denne tælling viser et mere retvisende billede af råvildtbestanden. Metoden er dog stadig forbundet med en række usikkerhedsfaktorer, og den kan således kun give et retningsgivende estimat på bestandsstørrelsen. Den estimerede forårsbestand i Stensgård og Knagelbjerg skov vurderes at være på 65 – 80 stk. råvildt, hvilket svarer til 14-17 dyr/100 ha.

Bestandsstørrelsen på Høbbet vurderes udelukkende på baggrund af observationer og terrænets beskaffenhed, da en faldtælling ikke vurderes som en egnet metode for dette område. Under natobservationerne blev der i april set mindst 9 forskellige rådyr, hvoraf mindst 2 var bukke. Ved en senere tælling i maj, blev der observeret 5 stk. råvildt under nattællingen, samt 3 stk. råvildt ved dagsobservationer i de tidlige morgentimer. Der blev ikke observeret det forventede antal dyr, men dette skyldes formentligt de kølige vejrforhold. Af de i alt 8 observerede dyr var der 1 rå, 4 bukke, 2 lam og 1 uklassificeret.

Terrænet på Høbbet er meget varieret med småskove og åbne markarealer. Der er et begrænset forstyrrelsesniveau og tilstrækkeligt fødegrundlag til at kunne rumme en betydelig bestand. Området er dermed optimalt for råvildt, og det må med rimelighed antages at bestanden

8

potentielt kan være tættere end i skovarealet. Den estimerede bestandstæthed er derfor 17-20 dyr/100 ha, hvilket svarer til 18-21 dyr.

En bestandsstørrelse på dette niveau virker troværdig i forhold til antallet af observerede dyr samt mængden af spor (klovaftryk, sæder, fejninger, bidskader, m.m.) i terrænet. En diskussion af resultatet i forhold til arealets formodede bæreevne fremgår af følgende afsnit.

2.2.2 Bestandsstørrelse for dåvildt

Under faldtællingen og natobservationen i 2008 blev dåvildt påvist i terrænet, men antallet blev vurderet som meget begrænset. Resultatet af faldtællingen viste et samlet antal dådyr indenfor projektområdet på 3 stk. På dette grundlag kan man diskutere, hvorvidt dåvildt i det hele taget kunne betegnes som standfast vildt i 2008. Dåvildtet blev derfor betegnet som strejfvildt med en vekslende forårsbestand på 0-10 dyr, hvilket svarer til 0-2 dyr/100ha.

Siden 2008 er bestanden steget markant, hvilket både faldtællingen og observationerne også peger i retning af. Faldtællingen viser et samlet antal dådyr indenfor tælleområdet på ca. 13 stk. hvilket underbygges af observationer af en rudel på 14 dyr i den nordlige del af skoven samt én då på Høbbet. Personalet som til dagligt færdes i området, har gennem vinteren jævnligt observeret mindre rudler i netop denne del af skoven. Større rudler er også observeret på Høbbet, som formenligt vil være et særdeles velegnet område for dåvildt i sommerhalvåret. Dåvildt må på bagrund af dette efterhånden betegnes som standfast vildt og det forventes at bestanden vil stige i løbet af de kommende år.

9
Figur 4: Dåvildtbestanden er steget markant i området og det kan nu betragtes som standfast vildt. Foto: Niels Søndergaard

2.3 Vurdering af bestandssammensætning

I vurderingen af områdets bestandssammensætning indgår udelukkende egne observationer som grundlag.

2.3.1 Bestandssammensætning råvildt

I 2008 er i alt gjort 17 observationer af råvildt. Heraf har 14 dyr været mulige at kønsbestemme. 4 af disse har været bukke (29 %) og 10 har været råer (71 %). Datamaterialet er meget spinkelt og derfor skal resultaterne ikke tillægges unødig stor vægt, men det tyder på, at bukkenes andel af bestanden er betydeligt lavere end halvdelen. Fra en tidligere undersøgelse af bestanden på Kalø Gods var andelen af handyr cirka 40 % (Olesen et. al., 2002). En lavere andel handyr kan forklares ved hjælp af en højere naturlig dødelighed samt større tendens til udvandring sammenlignet med hundyr. Hvorvidt andelen af bukke i Svanninge Bjerge er unaturlig lav kan kun dårligt konkluderes ved hjælp af de eksisterende data, men på baggrund af den nuværende bestandsstørrelse vurderes det samlede antal bukke i Svanninge Bjerge at udgøre i størrelsesordenen 10 – 15 dyr.

Omkring bestandens alderssammensætning i 2008 var konklusionerne endnu mere usikre, da aldersbestemmelse af råvildt i felten er vanskelig. Under observationerne kunne der med sikkerhed konstateres en påfaldende stor hyppighed af smalråer (1-årige dyr) samt små unge bukke. En forsigtig konklusion pegede dermed i retning af en bestand med en udpræget høj andel af unge dyr.

I 2014 blev der i alt gjort 34 observationer af råvildt, hvilket må siges at udgøre et større datamateriale end i 2008. Af de 34 observationer kunne 25 dyr kønsbestemmes. Datamaterialet er dog stadig meget spinkelt og resultaterne skal tages med forbehold. Af de 25 observerede dyr var der 9 bukke (36 %), 10 råer (40 %) og 6 lam/smaldyr (24 %). Af lam/smaldyrene var der 3 bukkelam og 3 rålam. Kønsfordelingen bliver således 48 % handyr og 52 % hundyr.

Alderssammensætningen er tilsyneladende relativt jævnt fordelt, men det er vanskeligt at vurdere den præcise alder på råvildt. Der blev observeret et relativt beskedent antal lam/smaldyr. Af de 25 dyr var der således 76 % voksne individer og 24 % lam/smaldyr. Tilsyneladende er andelen af ældre individer stigende og der findes råvildt i flere aldersklasser. Overordnet set synes bestanden af råvildt sund, med en rimelig køns og alderssammensætning.

10

2.3.2 Bestandssammensætning for dåvildt

De to observerede dådyr i 2008 var hundyr, men observationerne skete om natten, og det var ikke muligt at vurdere, hvorvidt der var tale om smaldåer (1-årige dyr). De observerede dyr i 2007 udgjorde 1 af hvert køn. På dette grundlag kan vanskeligt drages nogen rimelige konklusioner om bestandssammensætningen angående såvel køn som alder.

Siden 2008 er bestanden af dåvildt steget markant i området og mindre rudler observeres nu med jævne mellemrum. Under faldtællingen blev der i en pyntegrøntsbevoksning i den nordlige del af skoven observeret en rudel på 14 dyr. Rudlen bestod af 6 producerende dåer (mere end 2 år), 1 smaldå (1 år), 5 smalhjorte (1 år) og 1 spidshjort (2 år).

I området er der i efteråret observeret hjorte med fuldtudviklede gevirer (skovle), hvilket indikerer at de har en vis alder, ofte mindst 3 år. Da dåvildt færdes over større områder end råvildt, og dermed uden for Svanninge Bjerge, kan man næppe drage konklusioner om bestandssammensætningen for det enkelte område, men nærmere om bestanden generelt. Det kan dermed anbefales at indgå i samarbejder med de tilstødende arealer og forvaltningslav om hjortevildtsforvaltningen.

Figur 5: Under faldtællingen blev disse dåhjorte observeret i en rudel på 14 dyr. Her ses tydelig aldersforskel på hjortene – de to hjorte til venstre er i gang med deres første opsætning og er dermed 1 år. Hjorten til højre er en spidshjort som endnu ikke har kastet sin første opsats. Hjorten til højre er derfor to år gammel og vil formentligt sætte op som stanghjort i år 2014. Foto: Thomas Iversen

11

3. Bæreevne

Bæreevne er et udtryk for den mængde individer af en given art, der naturligt kan leve i et område. En lang række faktorer påvirker bæreevnen.

Først og fremmest fødens mængde, kvalitet og tilgængelighed er afgørende, når det drejer sig om terræners bæreevne for hjortevildt. En analyse af fødemulighederne for rå- og dåvildt i Svanninge Bjerge bidrager væsentligt til et bud på terrænets naturlige bæreevne for de pågældende arter, men andre faktorer som dækning, forstyrrelse og prædation må forventes også at have en vis betydning.

3.1 Metode til estimering af fødegrundlaget

Baseret på naturtypernes forskellige primærproduktion er det muligt at beregne et områdes samlede fødegrundlag. Når fødegrundlaget efterfølgende kombineres med vildtets energimæssige krav fremkommer et udtryk for arealets bæreevne. Fremgangsmåden er tidligere anvendt af DMU, Kalø i forbindelse med pilotprojektet: ”Lille Vildmose Nationalpark” (Olesen, u. å.). Nedenstående beregning af fødegrundlaget i Svanninge Bjerge tager udgangspunkt i denne metode.

Figur 6:

fødeproduktionen langt større end i den mellemaldrende nåleskov eller i skyggen under bøgekronerne.

Foto: Casper Tybjerg

12

3.1.1 Tørstofproduktion

De forskellige naturtypers overjordiske produktion varierer fra under 2 til over 10 tons/ha/år (Buttenschøn, 2007). Der eksisterer ikke vejledende data for produktionen på alle naturtyper, men dog for de fleste. Fødeproduktionen varierer meget naturtyperne imellem, men det er i særdeleshed de lysåbne biotoper, der bidrager med en interessant planteproduktion.

Tabel 4: Tørstofproduktionen på forskellige naturtyper varierer, men er generelt størst på de lysåbne arealer. Modificeret efter Olsen (u. å.).

3.1.2 Fordøjelighed

I vurderingen af tørstofproduktionens fordøjelighed er anvendt en gennemsnitlig helårsbetragtning, hvor de naturlige fødeemners generelle lave fordøjelighed i vinterperioden er inkluderet.

3.1.3 Fordøjelig energi

I estimeringen af det tilgængelige energiindhold i primærproduktionen tager metoden udgangspunkt i den estimerede fordøjelighed og tilhørende fordøjelighedskoefficienter for kvæg. Dette sker i manglen på tilsvarende data for hjortevildt, men anses som en rimelig tilnærmelse.

3.1.4 Årsproduktion

Sammenholdes den estimerede tørstofproduktion, produktionens fordøjelighed og indholdet af fordøjelig energi kan beregnes en samlet årsproduktion for såvel den enkelte naturtype som for den samlede ejendom.

13

3.1.5 Udnyttelsesgrad

Årsproduktionen kan ikke anses som værende identisk med fødegrundlaget. Metoden tager derfor hensyn til, at populationsdynamiske forhold tilsiger, at de fleste vildtbestande trives bedst ved bestandstætheder under den maksimale bæreevne. Af samme grund er i beregningerne anvendt en udnyttelsesgrad på 60%, der reducerer årsproduktionen til hvad kan betegnes som den udnyttelige årsproduktion. Denne størrelse benævnes efterfølgende som fødegrundlag.

3.1.6 Fødegrundlag

Når bidragene fra de enkelte naturtyper sammenlægges fremkommer det samlede billede af områdets fødegrundlag i MJ (megajoule). Efterfølgende er dette udgangspunkt for en kombination med de relevante vildtarters energimæssige krav, der resulterer i en vurdering af bæreevnen målt i antal dyr.

3.2 Terrænets estimerede fødegrundlag

Med udgangspunkt i Olesen (u. å.) er ovenstående metode forsøgt overført til Svanninge Bjerge. Resultatet heraf i form af områdets samlede estimerede fødegrundlag fremgår af nedenstående tabel. Fødegrundlaget er udelukkende beregnet i Stensgård skov og Knagelbjerg, da Høbbet stadig er under etablering. Andelen af lysåben natur bliver dog væsentlig højere på Høbbet end i skovarealet, hvormed det er rimeligt at konkludere at fødegrundlaget ikke bliver en begrænsende faktor for bestandsudviklingen af hverken råvildt eller dåvildt.

Arealfordelingen svarer til den fremtidige arealanvendelse, når de planlagte naturplejetiltag er gennemført. I den forbindelse er især skovengene endnu ikke fuldt ud etableret, men bliver det i løbet af de næste år. Skovengene får især betydning for den østlige del af arealet, hvorimod overdrevene findes mod vest.

Tabel 5: Det estimerede fødegrundlag (MJ/år) i Stensgård og Knagelbjerg skov.

Naturtype Areal [ha] Tørstofproduktion [kg ts/ha] Fordøjelighed [org. stof/ts] Fordøjelig energi [MJ/kg ts]

Årsproduktion [MJ] Udnyttelsesgrad Fødegrundlag [MJ/år]

Løvskov 207,0 250 50% 9,4 484.898 60% 290.939 Nåleskov 150,2 150 45% 8,5 191.956 60% 115.173 Skoveng 27,3 2.000 60% 11,1 604.422 60% 362.653 Overdrev 49,1 1.600 60% 11,1 869.659 60% 521.796 Mose 9,1 1.000 60% 11,1 100.737 60% 60.442 Sø 1,6 0 0 0 Diverse 19,2 0 0 0 463,5 2.251.672 1.351.003

14

Areal [ha]

Løvskov 207,0 45%

Diverse 19,2 4%

Nåleskov 150,2 32% Skoveng 27,3 6% Overdrev 49,1 11% Mose 9,1 2% Sø 1,6 0%

Nåleskov 8%

Løvskov 22%

Diverse 0%

Skoveng 27% Overdrev 39% Mose 4% Sø 0%

Figur 7: Grafisk illustration af arealfordeling og tilhørende fødegrundlag

Det bemærkes, at de lysåbne arealer på trods af en relativ begrænset arealandel bidrager forholdsmæssigt meget til det samlede fødegrundlag. Samlet set udgør de lysåbne arealer 19 % af arealet men bidrager med 70 % af fødegrundlaget. De to største bidrag til fødegrundlaget kommer fra skovengene (6 % af areal og 27 % af fødegrundlag) samt overdrev (11 % af areal og 39 % af fødegrundlag). De lysåbne arealers betydning for hjortevildtets fødemuligheder er åbenlys.

3.3 Energibehov for rå- og dåvildt

Når det beregnede fødegrundlag efterfølgende sammenholdes med estimerede værdier for de forskellige vildtarters energibehov opstår den samlede vurdering af et områdes bæreevne som et antal dyr af en eller flere arter.

Det estimerede energibehov beregnes ved hjælp af en veldokumenteret sammenhæng mellem dyrenes kropsvægt og det daglige energiforbrug. I beregningerne tages udgangspunkt i et såkaldt årsdyr (dyreenhed), der også inkluderer afkommet. Ifølge Olesen (u. å.) er sammenhængen mellem kropsvægt og energiforbrug testet videnskabeligt i forhold til både elg og rådyr med tilfredsstillende resultater.

Tabel 6: Estimeret årligt energiforbrug for rå- og dåvildt i MJ/årsdyr (MJ = megajoule)

Art Kropsvægt han [kg] Kropsvægt hun [kg]

Biomasse unger ½ år [kg]

Biomasse for et årsdyr = dyreenhed [kg]

Årligt energiforbrug [MJ/årsdyr]

Rådyr 28 27 30 35 3.109 Dådyr 80 40 30 67,5 5.089

15
Fødegrundlag [MJ/år]

På baggrund af en kombination af det beregnede fødegrundlag i MJ/år (megajoule/år) og det forventede energibehov for vildtet i MJ/årsdyr fremkommer terrænets estimerede bæreevne. I nedenstående oversigt er de to relevante vildtarter (rå- og dåvildt) vurderet hver for sig. Betydningen af blandede bestande diskuteres senere.

Tabel 7: Beregnet bæreevne på grundlag af fødegrundlag og energibehov.

Art Fødegrundlag [MJ/år] Årligt energiforbrug [MJ/årsdyr]

Antal årsdyr [stk]

Antal årsdyr [stk/100ha]

Rådyr 1.351.003 3.109 435 94 Dådyr 5.089 265 57

Ovenstående er udtryk for en teoretisk vurdering af terrænets bæreevne behæftet med en betydelig usikkerhed, der ikke desto mindre udgør et særdeles velegnet diskussionsgrundlag.

Angående arealets bæreevne og dermed potentielle bestandsstørrelse for råvildt når beregningerne af fødegrundlaget frem til et samlet antal på 435 dyr, der omregnet svarer til 94 dyr/100 ha. Set i forhold til kendte bestandstætheder på danske skovejendomme må dette niveau betegnes som urealistisk højt. Selv på nogle af de bedste danske råvildtterræner er det atypisk, når forårsbestanden overstiger 35 dyr/100 ha.

Når beregningerne alligevel når frem til et større antal kan det skyldes flere forskellige forhold. For det første anvendes i beregningerne ejendommens totalareal, hvilket ikke er identisk med det tilgængelige og brugbare areal for hjortevildtet. Kulturhegn forekommer i skoven, hvilket udelukker vildtet fra en vis andel af terrænet, der ellers vel at mærke er meget værdifuld på grund af gode føde- og dækningsmuligheder. Desuden er de mest forstyrrede arealer omkring veje og huse mindre attraktive og bidrager derfor heller ikke fuldt ud til vildtets brugbare areal. Selv om råvildt tolerer en forholdsvis stor mængde forstyrrelser har forskningsundersøgelser påvist et markant fravalg af sti- og vejnære arealer som levested (Olesen et. al., 1998). Endvidere er det ikke hele den producerede fødemængde, der kan afsættes til hjortevildtet, hvilket især gælder overdrevsarealerne. Her samgræsser hjortevildtet med kvæget, der vurderes at udnytte langt størstedelen af den producerede fødemængde. Endvidere er det muligt, at andre bestandshæmmende faktorer end netop fødegrundlaget gør sig gældende herunder i særdeleshed vildtets muligheder for at finde den fornødne dækning såvel sommer som vinter.

Det vurderes sammenfattende, at Svanninge Bjerge er et overordentlig varieret område, der forventes at tilbyde hjortevildtet i form af såvel rå- og dåvildt forholdsvis optimale føde- og dækningsforhold. Den samlede fødeproduktion er af en størrelse, der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være begrænsende for bestandenes størrelse i nævneværdig grad. På sigt bør

16
3.4 Terrænets estimerede bæreevne

bestandstætheden af råvildt kunne måle sig med de bedste danske terræner med en forårsbestand på op til 35 dyr/100 ha, der omregnet svarer til en forårsbestand på maksimalt 160 dyr for det samlede areal.

Figur 8: Fødegrundlaget i Svanninge Bjerge vurderes for både rå- og dåvildt at være tilstrækkeligt til at rumme en betydelig bestand. Foto: Thomas Iversen

Arealets teoretiske bæreevne og tilhørende potentielle bestandsstørrelse for dåvildt er beregnet til 265 dyr svarende til 57 dyr/100 ha. Også dette tal må betegnes som særdeles højt sammenlignet med kendte bestandstætheder under hjemlige forhold. Det ændrer dog ikke ved, at områdets fødegrundlag tydeligvist er stort nok til at huse en betydelig dåvildtbestand, og at det ikke er usandsynligt, at Svanninge Bjerge på sigt kan komme til at udgøre et kerneområde for denne art. Den lokale afskydning kan dog blive en hæmmende faktor for bestandsudviklingen, men en fremtidig bestand med en størrelse på op mod 50 dyr burde absolut være muligt at opnå. En bestandsstørrelse der især på grund af fødegrundlaget vurderes at kunne opnås uden en markant nedgang i råvildtbestanden.

Råvildt og dåvildt trives sædvanligvis udmærket sammen (Wagenknecht, 2000). Den fredelige sameksistens formodes blandt andet at være et resultat af de to arters delvist forskellige fødepræferencer. Dåvildt er mere fokuseret på græsser og fødens kvantitet, hvorimod råvildt præferer urter og fødens kvalitet højere. Ved meget tætte bestande med deraf følgende begyndende mangel på føde må konkurrencen mellem arterne dog formodes at vokse. Set i lyset af de nuværende bestandsniveauer af såvel rå- som dåvildt i Svanninge Bjerge er der ingen umiddelbar grund til at tro, at de to arter i løbet af de næste mange år vil opbygge så tætte bestande, at de vil få en negativ indflydelse på hinanden.

Beregningen af områdets samlede fødegrundlag sandsynliggør endvidere, at der også på lang sigt med en blandet bestand bør være tilstrækkeligt fødegrundlag til et betydeligt antal af begge arter. De forholdsvis nyetablerede overdrevsarealer vil på sigt kun mindske risikoen yderligere for at

17

denne negative konkurrencerisiko nogensinde opstår. Overdrevsarealerne er til fordel for begge vildtarter, men i særdeleshed dåvildtet nyder ekstra godt af den græsdominerede vegetation på arealerne. Overdrevsarealerne er naturligvis blevet hegnet af hensyn til kvæget, men hegnet er ikke nogen hindring for vildtet. Kvægets græsningstryk vil være afgørende for den tilgængelige fødemængde til hjortevildtet, idet der eksisterer et vist overlap i fødevalget. Mellem rådyr og kvæg er det ifølge en engelsk undersøgelse på et relativt begrænset niveau, der afhængig af årstiden svinger mellem 17 – 24 %. For dåvildtet er overlappet væsentligt større og udgør 72-98 %. Overlappet mellem rådyr og dådyr udgør 33 – 66 % (Buttenschøn, 2007).

Figur 9: På sigt er Svanninge Bjerge et potentielt kerneområde for dåvildt. Foto: Niels Søndergaard

Ligesom dåvildtbestanden er også kvægbestanden under opbygning. For at opnå den ønskede effekt på overdrevsarealerne skal græsningstrykket på sigt blive højt, hvilket vil øge konkurrencen mellem hjortevildt og kvæg om føderessourcen på overdrevsarealerne. For de overordnede konklusioner omkring hjortevildtbestandenes fremtidige antal er føderessourcen på overdrevene ikke af altafgørende betydning. Selv helt uden overdrevsarealer vil der være et fødegrundlag, der vurderes at kunne opfylde behovet for de fremtidige bestandsstørrelser af både rå – og dåvildt, der skitseres i denne vildtforvaltningsplan. Selv med et højt græsningstryk fra kvæget vil der dog sandsynligvis være plantearter, som kvæget fravælger, men som hjortevildtet kan udnytte. Desuden vil der med sikkerhed være perioder, hvor kvægets græsning ikke kan følge med væksten i overdrevsvegetationen, som i stedet kan komme vildtet til gode. Endelig vil der rundt omkring overdrevsarealerne være et cirka 2 meter bredt slået spor, som kvæget ikke kan nå, men som hjortevildtet har ubesværet adgang til. Samlet set udgør dette spor et betydeligt areal på cirka 16 ha med en for vildtet optimal fordeling rundt på terrænet med god randlængde.

Udover konkurrence omkring føderessourcen kan der også være adfærdsmæssige forhold der spiller ind på arternes sameksistens. Råvildt lever i størstedelen af året enten ensomt eller i mindre flokke (spring), og det formodes at være en stor omvæltning, hvis og når der i samme område indfinder sig store rudler af eksempelvis dåvildt med en ofte støjende adfærd. Flere

18

ejendomme med markant bestandsfremgang for dåvildt har observeret en tiltagende nervøsitet i råvildtets adfærd, der sandsynliggør at andre forhold end udelukkende fødekonkurrencen gør sig gældende. Sædvanligvis vil det ved meget tætte bestandstætheder være den mindste art, der først viger. Fænomenet menes at være langt mere betydningsfuldt i forbindelse med forholdet mellem rå- og kronvildt frem for rå- og dåvildt og meget taler for, at der i Svanninge Bjerge som på mange andre danske skovejendomme bør kunne være plads til begge arter i fredelig sameksistens.

3.5 Optimal bestandsstørrelse

I visionerne for Svanninge Bjerge indgår naturnær skovdrift som et element i den fremtidige skovdyrkningspraksis. Dermed vil naturen og dens dynamik på sigt integreres i skovdyrkningen, hvilket blandt andet vil betyde udbredt anvendelse af naturlige foryngelsesgrupper baseret på selvsåede træer. I den forbindelse eksisterer en åbenlys potentiel konflikt med skovens bestand af hjortevildt, som afbider unge vedplanter, og derigennem kan forhindre eller forsinke den naturlige foryngelse eller medvirke til lav plantekvalitet og uacceptabelt lave plantetal.

Hjortevildtets interesse for vedplanter, er ikke ny, men i det traditionelle danske skovbrug er problemstillingen tidligere håndteret ved hjælp af en næsten obligatorisk hegning af løv- og flere nåletræsarter. I den fremtidige naturnære skovdrift er denne fremgangsmåde ikke mulig efterhånden som skovens struktur bevæger sig i en mere uens og uoverskuelig retning, der alternativt vil kræve et meget stort antal små hegninger, som i praksis kun vanskeligt lader sig etablere.

Angående hensynet til skovens foryngelse må i særdeleshed Danmark anses som unaturlig vildt er ikke længere underlagt de samme reguleringsmekanismer som tidligere, hvor blandt ande havde en større effekt. Nu påhviler derfor mennesket et stort forva de monotone højt vildttryk trykket vil svækkes, f

Figur 10: En høj bestand af hjortevildt kan være i konflikt med målsætningen om naturnær sk

19

Denne åbenlyse konflikt mellem realiseringen af et naturnært skovbrug og unaturligt høje bestandstætheder af hjortevildt kræver håndtering. Bestandstætheden er i den forbindelse en vigtig faktor, men det er ikke muligt at angive en generel kritisk bestandstæthed, idet meget afhænger af lokalitetens betingelser i øvrigt. Udover bestandstætheden kan blandt andet nævnes vildtets fødepræferencer, alternative fødekilder, planternes bidtolerance samt vækstbetingelser (Pedersen og Petersen, 1999). Det er dog udenfor enhver tvivl, at bestandstætheden er en overordentlig vigtig faktor, og at en bestandsregulerende afskydning i flere tilfælde på både danske og især tyske skovdistrikter har vist sig at være overordentlig effektiv i forhold til beskyttelse og sikring af skovens naturlige foryngelse.

Heller ikke i Svanninge Bjerge er det givet, at den naturlige bæreevne, og dermed potentielle bestandsstørrelse, samtidig er lig med den optimale bestandsstørrelse for rå- og dåvildt, når skovens fremtidige målsætninger tages i betragtning. Det kan på sigt meget vel blive relevant at fastsætte en optimal bestandsstørrelse, der er mindre end den naturlige bæreevne og foretage en bestandsregulerende afskydning, der kan lette overgangen til et mere naturnært skovbrug. Hvorvidt en sådan afskydning kan opfattes som midlertidig eller permanent er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, men behovet vurderes størst i den indledende konverteringsfase.

Hvilken bestandstæthed der i Svanninge Bjerge fortsat fremover vil kunne muliggøre en udbredt naturlig foryngelse i skoven er svær at fastlægge, men et simpelt overvågningsprogram vil kunne hjælpe til med at finde dette niveau og dermed belyse, hvornår bestandene eventuelt udvikler sig til et problem.

3.6 Publikum og forstyrrelse

Svanninge Bjerge besøges dagligt af et stort antal skovgæster, som bruger skoven til forskellige rekreative aktiviteter som fx gåture, hundeluftning, ridning, mountainbike osv. Der gøres derfor en stor indsats for at tilgodese publikum. Der er bl.a. etableret udsigtspunkter, muldtoiletter, ridestier og skiltede stiforløb, hvor der udvalgte steder er opsat informationsskilte med tekst og billeder om særlige interessepunkter. Størstedelen af gæsterne benytter de afmærkede stier, men en stor andel bevæger sig også uden for stierne. Det er især mountainbikeryttere og hundeluftere, som ønsker at komme tættere på naturen.

Undersøgelser fra Hestehave skov ved Kalø, har vist at netop færdsel uden for stierne har særlig negativ effekt på råvildtet. Ved undersøgelsen indfangede man 10 stykker råvildt og udstyrede dem med pulsmålere og radiohalsbånd. Herefter forstyrrede man dyrene på forskellige måder og registrerede deres reaktioner på forstyrrelsen. Resultaterne viste en markant pulsstigning i en længere periode efter en forstyrrelse, og i denne periode søgte råvildtet ofte tilflugt i en tykning, hvor de stod i skjul mens de holder øje med farer. I denne periode tog dyrene ikke føde til sig og

20
3.5.1 Bestandsregulerende afskydning

det er derfor forbundet med et stort energitab. Faktisk bruger dyrene i visse perioder mere energi på at flygte end de kan optage på én dags fødeindtag. Gentagne forstyrrelser kan derfor være direkte skadeligt for dyrene.

I undersøgelsen målte man desuden på dyrenes flugtdistance ved forskellige menneskabte påvirkninger. Færdsel uden for de faste skovveje, såsom kørsel på mountainbike, viste en markant forøgelse af flugtdistancen. Fx flygtede råvildtet i gennemsnit 365 m ved forstyrrelser med en løs hund uden for skovvejene, mens personer og cyklister på skovveje kun fik dyrene til at flygte i

: Middel flugtdistance for rådyr udsat for forskellige menneskeskabte påvirkninger. For påvirkningerne fra skovvej indgår en del observationer, hvor dyret ikke bevæger sig på grund af mennesket. (Olesen et. al., 1998)

en begrænsende effekt på Der bør derfor gøres tiltag for at styre publikums færdsel være at lave

Figur veje og stier bør videst muligt udgås og dele af skoven bør friholdes for færdsel for at give vildtet den nødvendige ro. Foto: Casper Tybjerg

21

3.6.1 Forstyrrelsesfrie områder

For at sikre at vildtet får den nødvendige ro, kan det anbefales at etablere såkaldte forstyrrelsesfrie områder. Områderne skal fungere som en oase for vildtet, hvor de kan søge hen på dage med stor aktivitet i skoven. I de forstyrrelsesfrie områder skal der være ro hele året. Færdsel skal så vidt muligt undgås og dette gælder både skovarbejde og publikums færdsel. I yderkanten af området nær veje og stier, kan der etableres lave indre bryn med buske og mindre træer i et 10-30 meter bredt bælte, for at sikre optimal dækning De forstyrrelsesfrie områder skal indpasses i skovdriften, så de er placeret hensigtsmæssigt.

3.6.2 Stier og mountainbikeruter

Der er i dag syv skiltede vandreruter med forskellige temaer som fx kulturhistorie, terræn, udvikling, drift osv. Stierne kommer vidt rundt i skoven og kommer forbi en lang række spændende interessepunkter Størstedelen af stiforløbene koncentrerer sig om den østlige del af skoven omkring Knagelbjerg og den vestlige del omkring overdrevsarealerne ved udsigtspunkterne Lerbjerg og Kammelbakkerne. Imellem de to hovedfærdselsområder ligger et større nåletræsområde med spredte løvtræsbevoksninger, som kun gennemskæres af én vandrerute, ridestien og en grusvej. Denne del af skoven er den mindst befærdede og samtidig byder den på udmærket dækning i form af nåletræskulturer. Det kan derfor anbefales at ruterne flyttes så dette område kan fungere som et forstyrrelsesfrit område.

For bedre at kunne styre mountainbikeryttere i skoven, anbefales det at etablere faste mountainbikeruter, som tilbyder rytterne et alternativ til skovveje og stier. Ruterne skal anlægges så de tilbyder tilstrækkelige udfordringer i form af kuperet terræn. Det er vigtigt i forbindelse med etableringen, at informere om hvorfor færdsel uden for de faste ruter er uønsket.

3.7

Det vil være hensigtsmæssigt, om der i fremtiden med jævne mellemrum udøves en overvågning af hjortevildtets bestandsstørrelser og

Dette materiale udgør tilsammen et velegnet forvaltningsgrundlag.

Figur 13: Det vil være hensigtsmæssigt, om der i fremtiden med jævne mellemrum udøves en overvågning af hjortevildtets bestandstørrelser og

22

Faldtællinger vil stadigvæk være et udmærket metodevalg, og præcisionen kan forbedres yderligere ved hjælp af lokale erfaringstal for faldhobenes nedbrydningstid. Det anbefales at anvende den samme fordeling af transekter som er anvendt i 2008 og 2014 for at gøre resultaterne sammenlignelige. Som supplement vil det være relevant at kombinere faldtællingerne med observationer. Det er sandsynligt, at der i vinterperioden inden løvudspring kan opnås betydelig større succes med anvendelse af termisk kikkertudstyr end det har været tilfældet i 2008. Metoden har med sikkerhed et potentiale, der overstiger almindelige observationer i dagslys. Alternativt kan anvendes en projektør som i 2014.

Udover at forsøge at opgøre antallet af dyr vil en overvågning af dyrenes tilstand være hensigtsmæssig. En simpel registrering af opbrækket vægt vil kunne være med til at afsløre, hvorvidt bestandsniveauet nærmer sig bæreevnen, så der med fordel kan ske en reduktion i antallet for at sikre fortsat trivsel i bestanden. En løbende registrering af levende dyrs art, køn og alder i forbindelse med andet arbejde i området vil også være et værdifuldt redskab i fremtidige analyser. Til denne registrering kan kortet som blev anvendt ved faldtællingen anvendes. Kortet hænges op på en opslagstavle og der sættes en nål i for hvert observeret dyr. Der kan eksempelvis anvendes røde nåle til hundyr, blå til handyr og grøn for lam/kalve. Herved opnås et bedre billede af kønsfordeling og om hvor dyrene opholder sig. Som et hjælpemiddel kan Hoffmann’s pyramidetabel anvendes (se mere under 4.2).

3.7.2 Habitatovervågning

Sideløbende med en overvågning af bestanden kan ske en overvågning af dyrenes påvirkning af habitaten. Udpegede særligt sårbare naturtyper eller naturlige foryngelsesarealer vil være oplagte steder at samle interessen omkring.

De anbefalede værktøjer kan bestå af permanente kontrolhegninger og/eller en løbende prøveflademonitering. De permanente kontrolhegninger giver et særdeles godt udgangspunkt for at vurdere vildtets indflydelse på foryngelsesprocesserne. Sammenligninger af vegetationsudviklingen indenfor og udenfor hegnene kan give værdifuld information om den eksisterende hjortevildtbestands effekt og dermed udgøre et godt og pædagogisk diskussions- og beslutningsgrundlag for den fremtidige forvaltning. Hegningerne foreslås etableret med en størrelse på cirka 500 m2/hegning. Lignende anordninger anvendes hyppigt i Tyskland til netop dette formål, hvor de har benævnelsen: ”Weiserflächen”. Den løbende prøveflademonitering kan årligt analysere foryngelsessuccesen i udvalgte relevante foryngelsesbevoksninger ved hjælp af tilfældigt udlagte prøveflader.

23
3.7.1 Bestandsovervågning

4. Forvaltningsværktøjer

Den danske natur er i dag reguleret og styrret på mange forskellige måder. Markene bliver pløjet, harvet, sået, gødet og sprøjtet. Skove bliver plantet og hegnet for at undgå bidskader fra vildtet og de lysåbne naturtyper bliver afgræsset med kvæg for at fastholde deres biologiske værdi. Alt dette kræver en menneskelig forvaltning og det samme gør vores vildtbestande. Denne vildtforvaltningsplan danner et godt grundlag for vildtforvaltningen i Svanninge Bjerge. Herunder er opstillet en række forvaltningsværktøjer som kan gøre vildtforvaltningen mere praksisnær.

4.1 Målsætninger

Enhver god forvaltningspraksis starter med at skabe et kendskab til vildtets krav til levesteder og om hvorvidt disse er opfyldt. Herefter skal der fastsættes en række målsætninger for eksempelvis vildtpleje, naturpleje, skovdyrkning, bestandspleje osv Målsætningerne skal virke som et styrringsværktøj, der kan hjælpe med at prioritere og ensrette arbejdsindsatsen, så alle arbejder mod det samme mål.

For bestandsplejen kan der fx opsættes en målsætning der hedder ”Der skal i Svanninge Bjerge være en forårsbestand på mindst 150 stk. råvildt”. Målsætningen skal være så konkret, at man løbende kan følge op på om den er opfyldt. Dette gør man ved at monitere bestandsstatus, i dette tilfælde eksempelvis gennem en faldtælling. Hvis målsætningen er opfyldt, kan praksis bibeholdes. Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør man gøre sig klart om man er villig til at ændre praksis eller om man skal justere sin målsætning. Forvaltningskonceptet er nedenfor beskrevet ved hjælp af en figur.

Figur 14: Forvaltningskoncept for bestandsplejen

24

I år 2014 er bestanden i tælleområdet på ≈72 stk. råvildt, altså er målsætningen endnu ikke opfyldt. Dog kan man se at bestanden er steget markant siden sidste monitering i 2008. Det er nu på tide at gøre sig klart om praksis skal ændres. Den væsentligste begrænsning for råvildtbestandens udvikling vurderes at være forstyrrelse, og det er nok her man lettest kan lave praksis-ændringer.

Målene for vildtplejen i Svanninge Bjerge kan fx være:

• Der skal i Svanninge Bjerge være en forårsbestand på mindst 90 stk. råvildt og 50 stk. dåvildt.

• Plejeindsatsen skal føre til, at områdets værdi som levested for vildtet øges, både kvalitativt og kvantitativt, det vil sige i et stigende antal biotoper.

• Bestandene af råvildt og dåvildt må ikke overstige et niveau, som forhindrer naturlig foryngelse af skoven.

• I skoven skal vildtplejen skabe et mere attraktivt fysisk rum for vildtet. Det betyder, at skovens bæreevne og kapacitet til at rumme vildt øges.

• Bestandene af hjortevildt skal have en naturlig køns- og aldersfordeling og bestå af sunde dyr.

4.2 Bestandenes køns- og alderssammensætning

En målsætning for råvildtbestanden kan fx være: ”Forårsbestanden af råvildt i Svanninge Bjerge, skal inden 2018 være på mere end 150 stk. råvildt”. Denne målsætning kan være svær at måle på, men med simple værktøjer kan man danne sig et overblik over bestandens forventede udvikling. Et af disse værktøjer er Hoffmans pyramidetabel. Modellen kan illustrere tilgang og afgang i bestanden. Tilgangen er antal fødte lam samt indvandring af dyr udefra, og afgangen er dyr som forsvinder fra bestanden ved dødelighed, afskydning eller udvandring. Tabellen er et teoretisk tankeeksperiment som bygger på en række antagelser, men den kan give et billede af bestandens forventede udvikling ved forskellige påvirkninger.

Faldtællingen viste at der i Stensgård og Knagelbjerg skov er en bestand på ca. 72 stk. råvildt. Der er ikke indsamlet tilstrækkelig data til at vurdere køns- og aldersfordelingen, men det vurderes at der er et færre antal bukke grundet højere afgang fra bestanden. Dette skyldes bl.a. bukkenes territoriale adfærd. I tabellen antages det derfor at fordelingen af bukke/råer er 45/55 % hvilket svarer til 32 bukke og 40 råer. Det vurderes at de ældste dyr er ca. 5 år gamle. Det antages at de producerende råer i gennemsnit sætter 1,8 lam hvert år og at kønsfordelingen på lammene er ca. 50/50. Da smaldyrene endnu ikke er beslået, vil de først sætte lam i år 2015. Det vurderes at der er ≈26 drægtige råer i foråret 2014. Afgangen fra bestanden kan variere meget fra område til område grundet varierende faktorer som fx prædation (rovdyraktivitet), naturlig dødelighed, trafik, afskydning, sygdom, udvandring osv. Afgangen sættes i dette eksempel til 35 % hvoraf

25

størstedelen er lam. Det antages at afgangen er højere for bukkene end for råerne Afgangens sættes derfor til 55 % handyr og 45 % hundyr. Herunder er bestanden fremskrevet gennem tre ynglesæsoner ud fra ovenstående forudsætninger:

År 0 (2014): Nedenfor er forårsbestanden for 2014 illustreret. I alt er der 72 dyr hvoraf 32 er handyr og 40 er hundyr. Der i alt 26 producerende råer, som vil sætte lam i maj/juni måned.

6 år 5 år 4 år 3 år 2 år Smaldyr

År 0-1 (Forår 2015): Ved forårstid 2015 ser vi på bestanden igen. Der blev i maj/juni 2014 sat 46 lam som ved foråret 2015 er blevet til smaldyr. I løbet af året har der været en afgang i bestanden på 35 % hvilket svarer til 42 dyr (markeret med X). Afgangen er størst hos lammene som står for ≈50 % af den samlede afgang fra bestanden. Afgangen er størst hos bukkene som bidrager med 55 % af den samlede afgang. Den samlede forårsbestand er steget til 77 stk. råvildt og der er nu 30 producerende råer som vil sætte lam i samme forår.

År 1-2 (Forår 2016): Der bliver i maj/juni 2015 sat 54 lam , hvoraf 30 overlever til det følgende forår. Derudover vil 22 voksne dyr udvandre, blive dræbt i trafikken, skudt under jagt eller på en eller anden måde forsvinde fra terrænet. Den samlede forårsbestand 2016 forventes derfor at være på 84 stk. råvildt. 7 år X

År 2-3 (Forår 2017): Her er bestanden fremskrevet til foråret 2017 og afgangen fra bestanden er trukket fra. Den samlede forårsbestand efter tre ynglesæsoner i tælleområdet forventes at være på ≈94 stk. råvildt, bestående af ≈37 bukke og ≈57 råer/smalråer. 6 år 5 år 4 år 3 år 2 år Smaldyr

26
X
X X 5 år X
X X X
X
X X X X
X X
X X
X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X X
6 år X
X
4 år
X
3 år
X
2 år
Smaldyr/Lam
X
X X
X X X X X X
X X X X 2 år X X X X X X X X X X X X X X X
Lam X X X X X X X X X X X
X 6 år X
X 5 år X X
X 4 år
3 år
Smaldyr/

5. Kilder

Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 2007. 250 s. ill.

Cederlund, G. og Liberg, O. (1997): Rådyr – vildtet, økologien og jagten. Aschehoug og Danmarks Jægerforbund.

DCS (2008): Impact Assess: Woodland. Hjemmeside for Deer Commission for Scotland: http://www.dcs.gov.uk/BestPractice/impact_woodland.aspx.

Larsen, G.; Skibsted, S.; Frimer, O.; Kanstrup, N.; Kavin, M.; Tranbjerg, H. og Berg, T. B. (2007): Naturhistorien i Svanninge Bjerge. Resultater og plejeplan. November 2007. Naturama.

Mayle, B. A.; Peace, A. J. og Gill, R. M. A. (1999): How Many Deer? Field Book 18, Forestry Commission, Edinburgh.

Olesen, C. R. (u. å.): Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose. Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet.

Olesen, C. R.; Theil, P. K. og Coutant, A. E. (1998): Råvildt og forstyrrelser. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 237: 56 s.

Olesen, C. R.; Asferg, T. og Forchhammer, M. C. (2002): Rådyret – fra fåtallig til almindelig. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet.

Pedersen, C. F. og Petersen, M. B. (1999): Råvildt og grønt skovbrug. Konflikten mellem råvildtet og realiseringen af et bæredygtigt skovbrug. Bachelorprojekt. Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Visti, T. (2008): Tidligst bøffer fra dådyr i 2009. Fyens Stiftstidende, Faaborg-Midtfyn, 19.03.2008.

Wagenknecht, E. (2000): Rotwild. 5. Auflage, Nimrod Verlag, Suderburg, Germany.

27
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.