Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse - 2024 by Bikubenfonden

Bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens samlede investeringsportefølje

Januar 2025

Indholdsfortegnelse

Formål med analysen

Analyse 1: Bikubenfondens likvide portefølje

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje Side 05

Den likvide porteføljes bæredygtige risici Side 08

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje Side 13

Den likvide porteføljes impact Side 18

Den likvide porteføljes klimapåvirkning

Den likvide porteføljes påvirkning på biodiversiteten

Sammenfatning af den likvide portefølje Side 38

Analyse 2: Bikubenfondens illikvide portefølje

Fremgangsmåde for analysen af den illikvide portefølje Side 43

ESG analyse af underliggende selskaber Side 48

ESG rapportering

Analyse af de to mindre forvaltere

Sammenfatning af den illikvide portefølje

Bilag

Formål med analysen

Bikubenfonden har indgået en aftale med Curo Capital (herefter kaldet Curo) om at foretage en bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens investeringsportefølje. Formålet med denne analyse er:

1. at give Bikubenfonden et overordnet indblik i hvorledes den nuværende portefølje er sammensat ud fra en bæredygtig vinkel .

2. herigennem at give Bikubenfonden indsigt i en række forskellige perspektiver af bæredygtighed. Indsigterne kan være med til at klarlægge, hvilke aspekter af bæredygtighed, der er vigtigst for Bikubenfonden i relation til investeringerne.

3. at efterfølgende bruge analysen som grundlag for en strategisk drøftelse hos Bikubenfonden om, hvordan porteføljens bæredygtighed skal afspejles fremover samt hvilke tiltag, der eventuelt skal foretages for at nå dertil.

Analysen er inddelt i to overordnede sektioner. Første del analyserer Bikubenfondens likvide portefølje bestående af underliggende aktie- og obligationsporteføljer. Anden del af analysen evaluerer den illikvide portefølje gennem en vurdering af de enkelte forvalteres tilgang til bæredygtighed på et overordnet niveau samt de underliggende selskaber.

Endeligt konkluderes samlet på analysen og oplæg til næste skridt for Bikubenfonden præsenteres.

Første del

Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighed

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje

Metoden bag analysen af den likvide portefølje

Analysen af den likvide portefølje kan overordnet set inddeles i tre områder:

• Først analyserer vi porteføljens bæredygtighed ved at forholde os til investeringernes fokus på E nvironment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelsesforhold), herefter benævnt ESG. Analysen vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskabs økonomiske værdi kan påvirkes negativt af ESG faktorer. Denne type analyse kigger hovedsageligt indad i virksomheden ved blandt andet at forholde sig til, hvilke politikker og strategier virksomheden har sat op for ESG, og forholder sig udelukkende til de risici, som kan påvirke den økonomiske værdi af virksomheden betydeligt . Hertil analyseres porteføljens mulige eksponering mod kontroversielle beholdninger.

• Anden del af analysen anvender et andet perspektiv på bæredygtighed. Her vender vi i stedet blikket udad og vurderer, i hvilket omfang virksomheden påvirker samfundet omkring sig – både i forhold til miljø, mennesker og samfund. Vi vurderer virksomhedernes betydning for samfundet, også kaldet virksomhedens impact. Så her handler det ikke længere om virksomhedens økonomiske værdi eller minimering af risici, men i stedet ser vi virksomhederne i et større perspektiv, nemlig i hvilket omfang de bidrager til samfundet omkring sig, både gennem deres opførsel, men også gennem de produkter og services, virksomhederne bidrager med til samfundet.

• Tredje og sidste del handler om hvordan investeringerne påvirker klimaet, og hvordan de vil sikre, at vi som samfund når vores klimamålsætninger. I denne del kigger vi på, hvorvidt virksomhederne lever op til Paris - aftalen, har sat Science - Based Targets samt klimaaftrykket fra virksomhedernes drift. Denne del indeholder også et fokus på investeringernes påvirkning på biodiversiteten.

Samlet set mener vi, at disse forskellige perspektiver på bæredygtighed giver Bikubenfonden et grundigt og nuanceret overblik over den likvide porteføljes bæredygtighed.

Vi anvender i analysen data fra tre leverandører. Sustainalytics er en af de globalt førende analysehuse, der leverer analyser og ratings på virksomheders bæredygtighed ved at forholde sig til virksomhedernes hensynstagen til ESG. De udregner desuden eksponeringen til kontroversielle beholdninger. Morningstar anvendes til sammenligning med peer group, og endeligt har vi anvendt Impact-Cubed til analysen af porteføljernes impact på samfundet samt klimaet.

Vi har analyseret Bikubenfondens to forvaltere, Danske Bank samt Baillie Gifford, og de underliggende strategier/fonde, som der er investeret i (data er så vidt muligt fra 31/12/24). Der er foretaget en gennemlysning af de enkelte fonde, således at vi kigger på data på de underliggende virksomheder, som der er investeret i, hvor bestemte indikatorer kvantificeres, scores og sammenlignes med et tilsvarende benchmark bestående af samme fordeling af aktier og obligationer, som forvalternes porteføljer.

Bikubenfondens likvide portefølje

Vi har analyseret Bikubenfondens balancerede mandat hos Danske Bank samt den eksterne fond, Baillie Gifford Positive Change

Fordeling mellem forvaltere

Danske Bank Baillie Gifford

Fordeling baseret på SFDR

Aktier:

• Danske Invest Global Rest (13,9%)

• Danske Invest Global Sust. Future (10,1%)

• Danske Invest Global Index (10,3%)

• DIX Global Emerging Markets Rest (3,5%)

• Baillie Gifford Positive Change (22,4%)

Virksomhedsobligationer:

• Danske Invest Euro HY (18,1%)

• Danske Invest Euro IG (21,8%)

Hvad er ikke med i analysen:

• Danske Obligationer Absolut – Lav Risiko

• Danske European Loan Fund

• Accunia Euro CLO Opportunity

• Direkte investeringer i obligationer

Siden sidste års analyse er der sket en enkelt ændring i den samlede portefølje, da Danske Banks Nye Markeder Obligationer er frasolgt. Frasalget skyldes et ønske om at højne bæredygtigheden i porteføljen. Blandt porteføljens fonde er der blevet tilføjet markant vægt til begge virksomhedsobligationsfondene, hvorfor disse vejer mere end sidste år.

Igennem analysen bruges et sammensat benchmark. Dette bruges til sammenligning og er defineret ud fra hver enkelt fonds eget benchmark. Ved tidligere års analyser er der brugt det globale aktiemarked i visse sammenligninger, hvorfor denne tilgang er en ændring i metoden i forhold til tidligere år.

Art. 8 Art. 9

Den likvide porteføljes bæredygtige risici

Tilgang

Denne del af analysen er baseret på data fra Sustainalytics og Morningstar

Sustainalytics vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskab er negativt eksponeret overfor ESG faktorer . Sustainalytics medtager udelukkende ESG faktorer, som har en betydelig påvirkning på selskabets økonomiske værdi. ESG faktorer, der betragtes som væsentlige, vil variere på tværs af brancher og selskaber

Den samlede ESG risiko-score består af to dimensioner: 1) selskabets eksponering til væsentlige industrispecifikke samt selskabsspecifikke risici. Eksponeringen er baseret på faktorer som forretningsmodel, kapitalstyrke, geografi og kontroverser, og 2) hvor godt selskabet styrer disse risici

Idet Sustainalytics måler selskabernes risici, gælder det, at jo lavere score jo bedre

• De forskellige risiko-scorer ligger mellem 0 og 100, hvor 0 indikerer, at et selskab ikke har nogen ESG risiko, og 100 indikerer det højeste niveau af ESG risiko

For at målingen er brugbar, skal 67% af porteføljens selskaber have en score fra Sustainalytics. Mere end 93% af selskaberne i Bikubenfondens samlede aktie- og obligationsportefølje er dækket. Vi mener, at dette giver et retvisende billede af bæredygtigheden af porteføljen. De investeringer, som ikke er en del af analysen, har vi manuelt verificeret for eventuelle kontroversielle beholdninger og andre risici. Her har ikke været noget at påpege.

Vi har i efterfølgende sektion gennemlyst porteføljen for kontroversielle beholdninger

• Bikubenfonden har en ansvarlig investeringspolitik indeholdende en eksklusionsramme, som alle investeringer bør leve op til. De likvide investeringer er gennemlyst for at vurdere, hvorvidt investeringer overholder denne ramme eller ej. Eksklusionsrammen læner sig op ad den danske pensionsbranche.

Porteføljernes ESG risikofordeling

Sustainalytics udarbejder en bæredygtighedsscore for de enkelte selskaber, som angiver graden af ESG risiko i selskaberne. Til højre ses fordelingen af disse bæredygtighedsscores for de enkelte selskaber i Bikubenfondens samlede portefølje.

En overvejende del af Baillie Giffords og Danske Banks porteføljer indeholder flest selskaber med enten ubetydelig, lav eller middel ESG-risiko. Samlet set befinder 96,4 % af selskaberne sig i en af disse tre kategorier. Dette er også markant flere end sidste år, hvor 84 % af selskaber var placeret her. Denne positive udvikling skyldes især frasalget af Danske Banks Emerging Market Debt-fond.

Baillie Gifford har et enkelt selskab i den alvorlige kategori, Joby Aviation. Selskabet producerer droner til menneskelig transport, hvilket indeholder en vis grad af ESGrelateret risiko. Herudover, har Baillie Gifford et enkelt selskab, Rivian Automotive, i den høje kategori. Danske Bank har hhv. 0,1 % og 4,4 % af sin portefølje i den alvorlige og høje kategori. Som det fremgår på næste side befinder størstedelen af disse selskaber sig i Emerging Markets og opererer typisk indenfor minedrift. Dette skal man dog holde op i mod sidste år, hvor Danske Bank havde 19 % af sin portefølje i de to kategorier, hvorfor andelen er blevet markant reduceret.

Fra et risiko- og bæredygtighedsperspektiv giver det mening at fokusere på at reducere sin andel af selskaber med en høj eller alvorlig klassificering. Som grafen nederst til højre illustrerer, har den samlede investeringsportefølje reduceret sin andel af disse type selskaber markant over de sidste tre år. Helt præcist er andelen af selskaber i den alvorlige kategori reduceret med 4,2%-point og andelen af selskaber i den høje kategori med 8,2%-point siden 2021. Dette skyldes både aktive valg af Bikubenfonden om at frasælge visse forvaltere og fonde, samt de udvalgte fondes underliggende selskabers reduktion af ESG-relateret risiko.

ESG Risikofordeling

Bikubenfondens andel af selskaber i den høje og alvorlige kategori

Høj Alvorlig -4,2%-point -8,2%-point

Ubetydelig (0-10)

Lav (10-20)

Middel (20-30)

Høj (30-40)

Alvorlig ( > 40)

Danske Bank Baillie Gifford Benchmark Portefølje

Nedenfor gives et overblik over de fem selskaber i Bikubenfondens likvide portefølje med den højeste ESG risiko.

Et enkelt af nedenstående selskaber går igen på mere end en af de danske pensionskassers eksklusionslister, nemlig Vår Energi. Selskabet bliver ekskluderet grundet aktiviteter, som har en signifikant skade på miljøet. Dataleverandøren, Sustainalytics, flager selskaber for at udføre arktiske boringer i de to oliefelter Goliat og Johan Gastbergnord for Norge. Et område som betegnes som det arktiske område. Udover skade på klimaet, anses boringer i disse områder også for at være særligt skadelige for biodiversiteten.

De resterende selskaber i tabellen er placeret i Danske Banks Emerging Market aktiestrategi. Fælles er, at selskaberne opererer indenfor udvinding af metaller. En industri som er behæftet med en vis miljømæssig (E) og social (S) risiko. Førstnævnte grundet risiko for forurening af luft og vand samt skade af biodiversiteten, og sidstnævnte grundet mulige farlige arbejdsforhold (jf. Sustainalytics). Ifølge Sustainalytics kan 90 % af risikoen ved de 5 nedenstående selskaber mitigeres ved at integrere de rette arbejdsgange, politikker, mm. Lige pt. er omkring 35 % af risikoen mitigeret, hvorfor at der stadig er plads til forbedring hos selskaberne.

Porteføljens ESG scores sammenholdt med peer group

ESG Risiko

Ovenfor ses en oversigt over forvalternes scores indenfor Miljø, Sociale forhold og Ledelse. De er sammenlignet med kvartiler fra en peer group, som er sammensat efter porteføljens fonde. Eksempelvis bliver en amerikanske large-cap fond således sammenlignet med lignende amerikanske large-cap fonde. Det respektive benchmark bliver sammenlignet med samme peer group.

Tallene i søjlerne indikerer, hvilken kvartil de ligger i blandt peer group. Et 1-tal betyder derfor, at porteføljen ligger i den bedste kvartil blandt peers.

• Den samlede ESG-risiko for hele porteføljen er lavere end det sammensatte benchmark, hvilket er positivt. Ydermere er risikoen faldet fra sidste år. Dette skyldes udelukkende et fald i risiko i Danske Banks investeringer. Specielt indenfor miljø og sociale forhold klarer investeringerne sig flot med en placering i hhv. den bedste og anden bedste kvartil.

• Baillie Gifford klarer sig på niveau med sidste år, hvilket er med en markant lavere risiko end sit benchmark (det brede aktiemarked, ACWI). Det er specielt den miljømæssige risiko, som er lavere, hvilket i høj grad skyldes, at fonden ikke investerer i de mest miljøskadelige sektorer (eks. Olie/Gas). Fonden klarer sig dog mindre godt indenfor især de sociale forhold, hvilket skyldes en overvægt af biotechselskaber, som typisk besidder denne type risiko (AbCellera Biologics og Alnylam Pharmaceuticals).

• Danske Bank har siden sidst reduceret sin ESG-risiko, hvilket er positivt. Det er primært den miljømæssige risiko, som er nedbragt. De fleste af de underliggende fonde i beholdningen har reduceret denne del, men den helt store forklaring er frasalget af Nye Markeder Obligationer, som havde en stor eksponering mod olie- & gassektoren. Generelt må det ligeledes konkluderes, at Danske Banks fonde klarer sig godt blandt peers ved hhv. placeringer i 1., 2., og 2. kvartil.

Sammenlignet med benchmarket er dette også flot, da investeringerne placerer sig i en bedre kvartil blandt peers indenfor alle tre kategorier.

Portefølje Benchmark Baillie Gifford Baillie GiffordBM Danske Bank Danske BankBM

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje

Oversigt over porteføljens kontroversielle beholdninger

I løbet af 2024 har Bikubenfonden skærpet sin ESG-politik. Denne indeholder en eksklusionsramme, som man ønsker investeringerne overholder. Der må ikke foretages investeringer i:

• Selskaber, som er involveret i produktion af kontroversielle våben

• Selskaber, hvor en andel på 5% eller mere af omsætningen er relateret til tobaksproduktion

• Selskaber, hvor mere end 5% af omsætningen er relateret til udvinding af enten termisk kul, tjæresand eller fra arktisk boring

• Selskaber, hvor mere end 5% af omsætningen er relateret til energigenerering fra termisk kul

I den nuværende portefølje fremgår tre selskaber, som ifølge dataleverandøren Sustainalytics, er i risiko for at bryde med ESG-politikken. Danske Bank gør brug af en anden dataleverandør, hvorfor de underliggende metoder kan variere. Derfor bryder de tre pågældende selskaber nødvendigvis ikke. Vi er i dialog med Danske Bank på alle tre selskaber. Der er tale om:

• Vår Energi, som genererer mellem 5-10% af sin omsætning fra olieboringer i det arktiske område

• Reinet Investments, som genererer mellem 50-100% af sin omsætning fra sit ejerskab af British American Tobacco (BAT)

• Jindal Steel & Power, som generer mellem 5-10% af sin omsætning fra energigenerering fra termisk kul

Eksponering mod kontroversielle beholdninger jf. investeringspolitik

Baillie Gifford Danske Bank Det sammensatte benchmark % af portefølje

Kontroversielle våben (0%) Tobaksproduktion (5%)

Termisk Kul (5%)

Arktisk boringer (5%)

Tjæresand (5%)

Energigenerering fra termisk kul (5%)

Eksponering mod olie- & gasindustrien

Bikubenfonden har ydermere en restriktion i sin ESG-politik for investeringer om ikke at foretage investeringer i: i) selskaber, som udvinder og producerer olie & gas, og som vurderes til at være worst-in-class og ii) selskaber, som fortsat udvinder nye olie- og gasfelter i strid med Parisaftalen.

• Ifølge data fra TransitionPathway kan ingen selskaber i Bikubenfondens investeringsportefølje betegnes til at være worst-in-class olie- og gasselskaber.

• Et enkelt selskab, Vår Energi, har ifølge Urgewalds* database ekspanderet sine olieaktiviteter i 2023 ved etablering af nye oliefelter i det arktiske område. Selskabet ligger i Danske Invest Eur High Yield (samme selskab som også er flaget for boringer i det arktiske område) Dette er et brud med Fondens ESG-politik for investeringer.

Investorer har i dag mere og mere fokus på eksponering mod fossile brændstoffer, herunder specielt eksklusion af termisk kul og tjæresand men også olie- og gasselskaber, som ikke er ambitiøse nok med transitionen mod bæredygtig energi.

Bikubenfonden har siden 2021 reduceret sine investeringer i selskaber, som er involveret i produktion af olie og gas. Det betyder samtidig, at Fonden har 4,7%-point lavere eksponering til området sammenlignet med det globale aktiemarked.

Reduktionen skyldes til dels, at der er fravalgt en række forvaltere siden 2021, og at den nuværende forvalter, Danske Bank, har reduceret sine investeringer i området betydeligt.

Eksponering mod olie- og gasselskaber*

* Urgewald er en tysk NGO, som bl.a. er anerkendt for sin omfattende database over olie- og gasselskaber, herunder deres ekspansionsaktiviteter.

Bikubenfonden Det globale aktiemarked

*Hvis selskaber har mindst 5% af omsætningen fra enten olie/gas, termisk kul eller tjæresand, fremgår de i analysen som eksponeret mod fossile brændstoffer.

Eksponering mod uansvarlig selskabsadfærd

Som en del af Bikubenfondens ansvarlige investeringspolitik, er der også fokus på, hvordan selskaber opfører sig – og ikke kun hvilke produkter, som tilbydes og produceres. Med andre ord, hvilken adfærd selskaberne viser overfor samfundet, klimaet og borgerne. Derfor vil Bikubenfonden ikke investere i:

• Selskaber, som overtræder gældende lovgivning

• Selskaber, som bryder arbejdstagerrettigheder eller krænker menneskerettigheder

• Selskaber, som anvender korruption eller er underlagt internationale sanktioner

• Selskaber, som er stærkt miljøforurenende

Til at screene investeringsporteføljen er gjort brug af FNs Global Compact, som guideline for hvorvidt porteføljeselskaberne overholder ovenstående retningslinjer. Da der blandt dataleverandører hersker uenighed om, hvor længe selskaberne skal være flaget som brud på FNs Global Compact, holder vi eventuelle flagede selskaber op imod de danske pensionskassers eksklusionslister for at vurdere materialiteten af eventuelle brud.

I overensstemmelse På watchlist Overtrædelse

Syv selskaber hos Bikubenfonden overtræder ifølge Sustainalytics FNs Global Compact. Der er tale om syv selskaber hos Danske Bank; The Toronto-Dominion Bank, Tencent Holdings, Tata Consultancy, Baidu Inc., Tencent Music Entertainment, Saudi Basic Industries og China Literature. Førstnævnte flages grundet mistanke om korruption, hvor resterende flages for overtrædelse af menneskerettighederne.

Tata Consultancy er det eneste af overstående selskaber, som ekskluderes af danske pensionskasser (2) grundet involvering i våbenproduktion. Årsagen skyldes, at Tata Consultancys moderselskab, Tata Sons, er involveret i et andet datterselskab, som producerer komponenter til det indiske atomvåbenarsenal.

Eksponering mod kontroversielle stater samt

statsejet selskaber

Bikubenfonden har siden sidste år frasolgt Danske Banks Nye Markeder obligationsfond. Det betyder, at investeringer i statsobligationer og derigennem eksponering mod eventuelt kontroversielle lande er reduceret. Bikubenfonden har derfor i år ingen investeringer i statsobligationer, som kan betegnes som kontroversielle.

Blandt institutionelle investorer er der et stigende fokus ikke kun på statsobligationer, men også investeringer i statsejet selskabet. Altså selskaber, hvor staten ejer mere end 50% af selskabet og derfor er majoritetsejer. Fra et bæredygtighedsperspektiv, kan det være udfordrende at investere i statsejet selskaber af flere årsager: i) som investor er det typisk svært at udøve aktivt ejerskab overfor et selskab, som hovedsageligt ejes af en stat, og ii) der kan opstå en konflikt ift. visse interesser, som det statsejet selskab vælger at prioritere – statens eller de resterende ejeres.

Flere metodikker kan gøre sig gældende ved vurdering af, hvornår selskaber bør ekskluderes grundet ejerskab fra kontroversielle lande. Flere institutionelle investorer gør brug af sonderingen, at hvis mere end 50% af et selskab ejes af en stat med kontroversitet, bør det udelukkes fra investeringsuniverset. Vi har gjort brug af samme metodik i skemaet til højre.

En gennemlysning af investeringerne viser, at der er foretaget i alt 40 investeringer i såkaldte statsejet selskaber. Alle selskaberne er enten placeret i Kina eller Saudi Arabien. Fælles for disse selskaber er, at de typisk spiller en afgørende rolle i landets infrastruktur, hvor de beskæftiger sig indenfor industrier som forsvar, banker, telekommunikation og transport.

Det er her vigtigt at understrege, at Bikuben (ligesom langt de fleste institutionelle investorer) ej ekskluderer statsejede selskaber. Dermed er disse investeringer ikke et brud på investeringspolitikken.

Den likvide porteføljes impact

Fremgangsmåde for analysen for porteføljens impact

Denne del af analysen er baseret på data fra Impact - Cubed , som er en mindre britisk analysevirksomhed, stiftet i 2017. Impact-Cubed skiller sig ud fra de større leverandører af bæredygtige data ved at være på forkant med målinger af virksomhedernes impact og ikke blot ESG.

Impact-analysen er inddelt i tre dele: Den første del af analysen måler virksomhedernes impact på samfundet omkring dem gennem deres adfærd . Dette måles ud fra 10 forskellige indikatorer: CO2 udledning, Vandforbrug, Affaldsforbrug, Vandknaphed, Ligestilling, Toplederløn, Uafhængighed, Beskæftigelse, Skattegab og Økonomisk Udvikling. Impact-Cubed har udvalgt disse indikatorer, da de samlet giver et godt overblik over virksomhedernes betydning for samfundet omkring dem. Indikatorerne er alle sektor- og regionsneutrale, så de er relevante for alle typer af virksomheder. Derudover er disse indikatorer alle bredt accepteret og anerkendte via officielle internationale bæredygtige initiativer som SASB (Sustainability Accounting Standards Board) og GIIN (Global Impact Investing Network). Endeligt kan alle indikatorer med høj nøjagtighed estimeres, hvis data ikke er tilgængelige.

Den anden del af analysen ser på, hvilken miljømæssig og social påvirkning, virksomhedernes produkter og services har på samfundet . Her opdeles virksomhedernes omsætning i forskellige kategorier, som så klassificeres enten som “positiv miljømæssig effekt” (for eksempel vedvarende energi, affaldssortering og strømlagring), “negativ miljømæssig effekt” (som plastik, fossile brændstoffer og flaskevand), “positiv social effekt” (eksempelvis uddannelse og sundhedsfaciliteter), ”negativ social effekt” (for eksempel alkohol, sodavand og fastfood) samt ”neutral effekt”. Herefter har vi tilføjet nye beregninger, som relaterer sig til porteføljens klimabidrag.

Sidste del af denne analyse måler virksomhedernes bidrag til klimaforandringerne samt biodiversiteten. Her ser vi igen på virksomhedernes omsætning og analyserer, om dele af eller hele omsætningen kommer fra produkter eller services, som bidrager positivt eller negativt.

Impact-Cubed anvender udelukkende rapporterede data fra virksomhederne (og i de få tilfælde hvor data ikke er tilgængelig, foretages et estimat). Det betyder, at der i denne analyse måles på, hvad virksomheden rent faktisk har gjort ( outcome baseret) – ikke hvad den påtænker at gøre. Det vil sige, at analysen ikke tager højde for eventuelle ambitiøse klimastrategier/målsætninger, men udelukkende hvad virksomheden har gjort indtil nu. Man kan kalde det en statusrapport.

Porteføljens

Porteføljens impact profil

En porteføljes impact på samfundet kan overordnet set opdeles i tre områder: Klima, Mennesker og Samfund. I alt måles på 10 underliggende indikatorer indenfor de tre områder. Tabellen nedenfor giver et overblik over hhv. Danske Banks og Baillie Giffords porteføljers profil på de 10 impact-indikatorer sammenholdt med Fondens samlede portefølje. Tallene i parentes angiver benchmarkets niveau. Er tallet i parentesen grøn indikerer det, at mandatet performer bedre end benchmark. Er tallet rød er det modsat.

Som de farvede tal i parenteserne indikerer, klarer Bikubenfondens samlede investeringer sig bedre end det sammensatte benchmark på hele ni ud af ti indikatorer. Dette skyldes selvfølgelig, at begge underliggende forvaltere klarer sig godt på langt de fleste indikatorer.

Klima Co2 udledning (tondrivhusgaspr.1$momsætning)

Affaldsforbrug (tonaffaldgenereretpr.1$momsætning)

(tusindm3ferskvandanvendtpr.1$momsætning)

Vandknaphed (geografiskvandforbrug.Skala0-5)

Ligestilling

(procentdelafkvinderibestyrelsenogtopledelsen)

Mennesker

Samfund

Toplederløn (Forholdmellemtoplederlønoggns.Medarb.Løn)

Uafhængighed (procentdelafuafhængigebestyrelsesmedlemmer)

Beskæftigelse (vægtetarbejdsløshedidelandeporteføljensvirksomhedereraktivei)

Skattegab (estimeretprocentdelskatteunddragelseivirksomhederne)

Økonomisk udvikling (vægtetgns.Indkomstidelandeporteføljensvirksomhedereraktivei)

Disse resultater er en forbedring fra sidste år, hvor benchmarket klarede sig bedre på to indikatorer ud af ti. Dette var dengang Vandknaphed og Økonomisk udvikling. Indenfor Vandknaphed har investeringer stort set samme niveau som året før, mens benchmarket har forringet sin score. Under Økonomisk udvikling har Danske Bank i særdeleshed forbedret sig samtidig med, at benchmarket ligeledes har forringet sin score.

Analysen på de følgende sider er baseret på impact-resultaterne i tabellen til venstre, fordelt på de to forvaltere. Vi har omregnet resultaterne til en score fra 0-100, hvor jo højere en score jo bedre. Dette gør sammenligningen mere overskuelig.

I bilag beskrives de forskellige scoringsmetoder i detaljer

Impact indikatorer

Bikuben Danske Bank Baillie Gifford

Danske Banks Impact omdannet til scores

(0-100, hvor 100 er bedst)

SAMFUND

Økonomisk udvikling

64 / 61

Skattegab

43 / 20

CO2 Udledning

77 / 68

Affaldsforbrug

48 / 32

KLIMA

Vandforbrug

24 / 24

Beskæftigelse

65 / 63

Uafhængighed

40 / 30

Toplederløn 54 / 43

Vandknaphed

45 / 41

Ligestilling

68 / 70

MENNESKER

Danske Bank Danske Bank Benchmark Median

Figuren til venstre viser en sammenligning mellem Danske Bank og dertilhørende benchmark. De er scoret mod 6.000 fonde i Impact Cubeds database på en skala fra 0-100. Sammensætningen af fonde er konstrueret efter porteføljen. Det betyder, at en Global Large-cap fond i beholdningen bliver scoret mod alle Globale Large-cap fonde i Impact Cubeds database. Hvis en fond har fået en score 90, er der kun 10% af de 6.000 fonde, som opnår en bedre score.

I en sammenligning med investeringsuniverset placerer Danske Banks portefølje sig i den bedste halvdel på fem ud af de ti indikatorer. Herudover, ligger investeringer tæt på midten på tre indikatorer (Affaldsforbrug, Vandknaphed, Skattegab). På Vandforbrug samt Uafhængighed ligger investeringerne i den laveste halvdel. De bedstscorende fonde i forhold til peers er Danske Banks to kreditfonde, Euro HY og Euro IG. De placerer sig. bedre end deres peers på hhv seks og syv af disse ti indikatorer.

Sammenlignet med sidste år er Danske Banks mandat blevet ændret grundet salget af deres Emerging Marked Obligationsfond. Helt overordnet kan man sige, at salget af denne har været med til at forbedre porteføljens klimamæssige effekt. Samtidig havde denne eksponering dog positive effekter på flere af de sociale indikatorer såsom Økonomisk Udvikling og Beskæftigelse, som så nu er reduceret.

Baillie Giffords Impact omdannet til scores

(0-100, hvor 100 er bedst)

Ligesom Danske Banks investeringer er blevet sammenlignet med en repræsentativ peer group, har vi gjort det samme for Baillie Gifford. Baillie Gifford er klassificeret som en artikel 9 fond, hvorfor bæredygtighed bør indgå som en målsætning for investeringerne, og man derfor bør og kan forvente gode placeringer i sammenligninger som disse. Dette er også tilfældet her.

Baillie Gifford placerer sig i den bedste halvdel blandt peer universet (globale aktiefonde) på ni ud af ti indikatorer. Ydermere placerer fonden sig i top 10 blandt universet på fem ud af ti indikatorer. Begge dele er yderst positivt.

Investeringerne klarer sig særdeles godt indenfor både de klima- og socialorienterede indikatorer. Førstnævnte skyldes, at fonden ingen eksponering har mod CO2 intensive industrier såsom energigenerering samt olie og gas. Herudover, har fonden også lav eksponering mod selskaber som typisk har et højt vandforbrug som eksempelvis minedrift og materialefabrikanter.

Vendes blikket mod de sociale parametre (Økonomisk udvikling, Skattegab og Beskæftigelse) placerer Baillie Gifford sig også rigtig flot. Vi ser typisk en tendens til, at den geografiske allokering kan have en stor betydning for disse indikatorer. I en sammenligning med benchmarket (ACWI), ser vi også, at Baillie Gifford har en større andel af sine investeringer i Asien og Latinamerika, hvilket kan være årsagen til disse pæne placeringer.

SAMFUND

Økonomisk udvikling 91 / 41

CO2 Udledning 91 / 37

Affaldsforbrug 79 / 35

Skattegab 94 / 17

Vandforbrug 96 / 14

Beskæftigelse 93 / 37

Uafhængighed 33 / 41

Toplederløn 64 / 5

Vandknaphed 68 / 28

Ligestilling 73 / 69

Gifford Baillie Gifford Benchmark Median

Baillie

Har virksomhedernes produkter en positiv

miljømæssig effekt?

Indtil nu har vi set på, hvordan virksomhederne i porteføljen påvirker samfundet omkring dem igennem deres adfærd. Nu retter vi blikket mod de produkter og services, virksomhederne sælger, og analyserer, hvilken miljømæssig og social effekt disse har på samfundet. Eller sagt på en anden måde: producerer virksomhederne produkter/services, som har en positiv eller decideret negativ påvirkning på samfundet? Det er vigtigt at vurdere den positive men også den negative effekt, da porteføljen kan have en høj positiv effekt, men hvis den samtidig indeholder en høj andel af virksomheder, der sælger produkter med en negativ effekt, neutraliseres den positive effekt. Derfor ser vi også på nettoeksponeringen.

Eksempler på positiv miljømæssig effekt er elektriske biler, energiopbevaring og affaldshåndtering, hvor en negativ miljømæssig effekt kan komme fra fossile brændstoffer, plastik og guldminer. Kriterierne er defineret af Impact Cubed med udgangspunkt i FN’s verdensmål.

Søjlen længst til højre indikerer, at 15,0 % af omsætningen fra de underliggende selskaber i den likvide portefølje kommer fra produkter og services med en positiv miljømæssig påvirkning. Dette udlignes med et negativt bidrag på -1,6 %, hvorfor nettobidraget ender på 13,4 %.

Det fremgår ligeledes, at selskaberne i Baillie Giffords fond bidrager med en markant miljømæssig effekt, da 20,6 % af omsætningen skabes fra dette område. Herudover, er det også værd at bemærke, at ingen omsætning bidrager negativt til miljøet.

Om end ikke så højt som Baillie Gifford, så har Danske Bank også et nettobidrag, der er markant højere end benchmarket på 7,6%-point. Det er specielt Danske Bank Invest Global Sustainable Future, som bidrager markant til dette. Det negative bidrag kommer fra Danske Banks eksponering mod olie & gas samt minedrift.

Miljømæssig effekt

Danske Bank Baillie Gifford Bikubenfonden

Positivt bidrag - miljø Negativt bidrag - miljø Nettobidrag BM Nettobidrag

Har virksomhedernes produkter en positiv

miljømæssig effekt?

Miljømæssig effekt

Nettobidrag: 5,8%-point

Nettobidrag: 2,6%-point

2023 2022 2021 Q1 2021 2024

Positivt bidrag Negativt bidrag Nettobidrag Benchmark

Fokuserer vi på, hvordan investeringerne har udviklet sig over tid, kan vi ligeledes se et væsentligt større bidrag til miljøet i 2024 end siden første analyse i Q1 2021.

Det betyder, at nettobidraget er steget med 5,8%-point i perioden. Dette er sket ved, at det positive bidrag er steget fra 12% til 15%, samtidig med at det negative bidrag er reduceret fra -4% til -2%.

Sammenlignet med sidste år ser vi ligeledes en forbedring af nettobidraget på 2,6 %-point. Dette skyldes udelukkende, at det negative bidrag er blevet markant reduceret. Dette er det, fordi Danske Banks Nye

Markeder Obligationer er frasolgt. Denne fond havde både en høj vægt i porteføljen samt en stor eksponering mod olie- & gassektoren.

Det betyder, at investeringerne har et my lavere nettobidrag til miljøet end i 2022. Dette skyldes til dels, at Baillie Giffords nettobidrag er reduceret fra 26% til 21% de sidste to år. Herudover, fylder virksomhedsobligationerne også mere i porteføljen end for to år siden. Dette er en aktivklasse med typisk lavere miljømæssig effekt.

Har virksomhedernes produkter en positiv socialeffekt?

Social effekt

3,9%-point

20,8%-point

Danske Bank Baillie Gifford Bikubenfonden

Positivt bidrag - social Negativt bidrag - social Nettobidrag BM Nettobidrag

7,7%-point

Som eksempler på produkter med positiv social effekt kan nævnes uddannelse, telekommunikation (kun i de lande, hvor der er mangel) og sundhedsfaciliteter. Derimod anses bl.a. alkohol, sodavand og kasino/spil som havende en negativ social effekt på samfundet.

Som det ses i søjlen længst til højre, har Bikubenfondens investeringer et højere nettobidrag til det sociale område sammenlignet med benchmarket.

Det er i særdeleshed Baillie Gifford, som har et rigtig højt nettobidrag til området. Baillie Giffords fond har nemlig en række investeringer i sundhedsselskaber såsom Vertex Pharmaceuticals, Moderna og Alnylam Pharmaceuticals, som bidrager markant. Herudover, er der også investeret i uddannelsesplatforme såsom Coursera og Duolingo samt finansielle aktører i udviklingslande herunder PT Bank Rakyat Indonesia og Mercadolibre. Slutteligt, er det også vigtigt at understrege, at fonden ej har eksponering mod aktiviteter, som har en skadelig effekt på sociale forhold.

Danske Bank har et positivt nettobidrag på 11,3 %, som er 3,9%-point bedre end benchmarket. Dette må også betragtes tilfredsstillende. Det er vigtigt at huske på, at Danske Banks portefølje også indeholder virksomhedsobligationer, hvor socialt fremmende selskaber udgør en mindre del af investeringsuniverset. Specielt klarer Danske Invest Global Sustainable Future sig bedre end sit benchmark med 7,5%-point. Danske Bank Emerging Market aktiestrategi er den eneste fond i porteføljen, som klarer sig dårligere end sit benchmark. Dette gør den til dels fordi, fonden har investeret i færre socialt fremmende selskaber end sit benchmark (EM ESG Climate Paris-Aligned). Men også til dels, fordi fonden har investeret i selskaber, som har et negativt bidrag til området. Her kan bl.a. nævnes YUM China (fast food-kæde), Arca Continental (distribuerer Coca-Cola i hele Latinamerika), Coca-Cola FEMSA og Fomento Economica Mexicano (alkoholproducent).

Har virksomhedernes produkter en

positiv socialeffekt?

Vender vi blikket mod den historiske udvikling, så har de samlede investeringer forøget sit nettobidrag til det sociale område med 4,6%-point. Det sker til dels gennem en reduktion i investeringer, som har en negativ effekt samt en forøgelse i investeringer, som har en positiv effekt.

Desværre er det samlede nettobidrag sammenlignet med sidste år reduceret med 6,7%-point. Der er flere årsager til denne udvikling:

i) Baillie Giffords sociale nettobidrag er gået fra 35% til 29%. Dette skyldes bl.a., at hvor sundhedsselskaber fyldte 23 % af porteføljen sidste år, fylder de 18 % i år. Den samme udvikling er sket indenfor de finansielle selskaber – som i Baillie Giffords tilfælde har en vigtig social rolle -, hvor andelen er gået fra 15 % til 11 %. Dette er eksempelvis sket via et salg af sundheds- og livsforsikringsselskabet, Discovery ltd. Baillie Gifford har i stedet investeret i bl.a. Microsoft, som ikke har den samme positive sociale effekt.

ii) Danske Banks Global Sustainable Future har ligeledes haft en fald i nettobidrag fra 18 % til 15,5%. Den primære årsag for dette er, at der er frasolgt selskaber indenfor forbrugssektoren, såsom Reckitt Benckiser og Colgate-Palmolive, som genererer halvdelen af sin omsætning indenfor det sociale område. Herudover, er eksponeringen øget mod den finansielle sektor med investeringer i JPMorgan & Chase, Allianz og Sumitomo Mitsui Financials.

iii) Danske Banks Nye Markeder Obligationer – nu frasolgt – havde med sin eksponering mod emerging market investeret i en række selskaber, som genererede omsætning fra social positive områder.

Social effekt

Nettobidrag: 4,6%-point

Nettobidrag:-6,7%-point

Positivt bidrag Negativt bidrag Nettobidrag Benchmark

Porteføljens klimaaftryk

I denne del af analysen kigger vi på, hvordan Bikubenfondens likvide investeringer bidrager til klimaforandringer. Dette gør vi ved både at kigge på, hvordan selskaberne har opført sig tidligere i form af carbon udledninger, og hvor ambitiøse selskaberne er omkring at skabe en forandring i den fremtid, vi går i møde.

Data er fra Impact-Cubed og Sustainalytics.

Klimamålinger

Øverst i tabellen til højre ses andelen af selskaber, som har fået deres CO2reduktionsmål frem mod CO2-neutralitet i 2050 godkendt som et Science-Based Target. Det er et vigtigt pejlemærke for at opnå en god klimastrategi. I år udgør 47% af porteføljen selskaber, som har opsat disse mål. Dette er markant flere end sidste år, hvor det var 32%. Den primære årsag til dette er frasalget af Danske Banks Nye Markeder Obligationer, hvor andelen var på 4%. Da fonden fyldte meget i porteføljen, har dette gjort en markant forskel. Specielt Danske Banks globale aktiestrategier har en høj andel, hvilket giver god mening, da adoptionsraten af SBT er højere indenfor dette segment. Hos Baillie Gifford er der stadig en relativ lille del af selskaberne, som har sat og fået valideret SBT. Det er fondens investeringer indenfor biotech og selskaber placeret i emerging market, som ej har opsat disse endnu.

Herefter illustreres en temperaturscore, som viser hvor meget global opvarmning vi vil få, hvis hele verden agerede som selskaberne i porteføljen. Her ligger forvalterne og benchmark også meget tæt, alle med en temperaturscore tæt på 3ºC global opvarmning. Ifølge denne beregning betyder det, at Bikubenfondens samlede likvide portefølje ikke efterlever Paris-aftalens målsætning om max 2ºC opvarmning til 2050. Det skal dog tilføjes, at det i dag næsten er umuligt at finde en portefølje, som efterlever denne målsætning. Samtidig er dette et estimat og dermed kun et pejlemærke.

I den nederste figur til højre vises carbon udledning i forhold til selskabernes aktivitetsniveau (scope 1&2 / omsætning). Baillie Gifford har en lav carbon intensitet på 35. Danske Bank er både lavere end det sammensatte benchmark samt det brede aktiemarked. En stor del af dette skyldes Bikubenfondens aktive fravalg af en række skadelige sektorer som kul, olie og gas-industrien.

( ) angiver benchmark

Andel af selskaber med godkendte

Science-based target initiative (SBTi) hjælper virksomheder med at sætte vidensbaseret reduktionsmål og er udarbejdet af FN og WWF.

Selskaber nævnt i denne sammenhæng, har alle fået godkendt deres målsætning af valideret tredjepart

Temperaturscoren er udregnet ud fra selskabernes carbon trend, andel af selskaber med SBTi og andel af selskaber i carbonintensive industrier. Den beskriver i hvor høj grad porteføljen efterlever Paris-aftalens klimamålsætninger om minde end 2 grader global opvarmning.

Carbon intensitet (ton/$ mio omsætning)

Baillie Gifford

Danske Bank

Bikuben

Benchmark

Det brede aktiemarked ton/$mio omsætning

Bikuben

Danske Bank Baillie Gifford

I nedenstående tabel ses de ti mest udledende selskaber indenfor hhv. Scope 1 & 2 samt Scope 3 udledninger opgjort efter CO2 tons. Sidste år bestod en række af de største Scope 1 & 2-udledere af en række olie- & gas selskaber. Dette er markant anderledes i år, da disse er frasolgt, og der derfor fremgår flere industriselskaber.

Hvis vi kigger på de største udledere indenfor Scope 3, ses ligeledes det samme billede. Her er det ydermere positivt, at otte ud af de ti selskaber har opsat Science based targets.

Vendes blikket mod ejerstrukturerne ses det også her en markant ændring. Sidste år var en række af selskaberne primært ejet af stater såsom Kina, Saudi Arabien og Brasilien. I disse tilfælde kan det som investor være svært at udøve aktivt ejerskab og påvirke pågældende selskaber i en mere bæredygtig retning. Salget af Danske Banks Nye Markeder Obligationer har ændret dette, hvorfor aktivt ejerskab nu bør være mere tilgængelig som investor.

Porteføljens klimascenarier

Begrebsafklaringer findes i bilag

Kilde: Sustainalytics

Porteføljens klimascenarie

Forventet udledningsgap

Kontrollerede udledninger Baseline udledninger

Forventede udledninger Net-zero budget

Porteføljeselskabernes overshoot

Klimascenarier er projektioner (ikke forudsigelser) og bruges til at vurdere fremtidig klimaforandringer. Disse scenarier kan kategoriseres på mange forskellige måder. I dette tilfælde er der gjort brug et net-zero scenarie udregnet ud fra en temperaturstigning på 1,5˚C.

Den mørkegrønne linje illustrerer porteføljens samlede ton GHG emissioner, hvis selskaberne fortsætter deres nuværende udvikling i udledninger. Den blå linje illustrerer porteføljens samlede GHG emissioner, såfremt selskaber opnår deres klimamålsætninger og lever op til de klimapolitikker, som de har sat. Den nederste brune linje indikerer, hvad selskabernes samlede GHG emissioner skal være for at være net-zero i et 1,5˚C-scenarie i 2050.

Illustreret via det lysegrønne skraverede område har den nuværende portefølje og dets porteføljeselskaber et væsentligt ”overshoot” for at være net-zero i 2050. Fra et isoleret klimaperspektiv bør dette ses som problematisk. Som tidligere slides viser, har 47 % af porteføljen fået valideret Science Based Targets og er derfor i tråd med et netzero scenarie. Det er derfor heller ikke en overraskelse, at porteføljen har et stykke vej endnu for at være klimaneutral i fremtiden.

På næste side ses en lignende oversigt sammenlignet med porteføljens benchmark.

Benchmarkets klimascenarier

Begrebsafklaringer findes i bilag

Udover at anskue porteføljens klimascenarier, er det også interessant at kigge på benchmarket. Her kan vi nemlig se, hvordan de generelle markeder klarer sig ift. at opnå net-zero i 2050. Den lyseblå linje indikerer investeringsporteføljens forventede udledninger, såfremt at porteføljeselskaberne lever op til deres opsatte politikker på området.

Selvom investeringsporteføljen ikke er i tråd med en net-zero plan for nuværende, er det markant bedre end benchmarket. Både når man sammenligner med baseline udledningerne, men også med de forventede udledninger i benchmarket. Samlet set falder investeringsporteføljens udledninger med 24% fra 2021 til 2050, hvis de opsatte politikker overholdes, hvorimod dette er 22% i benchmarket.

Benchmarkets klimascenarie

Det er samtidig også vigtigt at huske på, at der er flere selskaber med høje udledninger i benchmarket (ses bl.a. ved de højere absolutte udledninger). Disse selskaber har en afgørende rolle i den grønne omstilling for at opnå net-zero. Da disse selskaber (specielt olie & gas) er en mindre del af investeringsporteføljen, kan man argumentere, at selskaberne i benchmarket burde have opsat endnu flere ambitiøse klimapolitikker. (1.000.000) (500.000)500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000 3.000.000 3.500.000 4.000.000

Kontrollerede udledninger

Forventede udledninger

Investeringsporteføljens forventede udledninger

Forventet udledningsgap

Baseline udledninger

Net-zero budget

Biodiversitet

Begrebsafklaring:

Biodiversiteten er en igangværende krise på lige fod med klimakrisen. Selvom de to kriser typisk fokuserer på forskellige parametre og kræver forskellige løsninger, er de tæt forbundne. Naturen og biodiversiteten spiller nemlig en vigtig rolle i at absorbere og holde på CO2. Handlinger, som skader biodiversitet såsom skovrydning, er ligeledes med til at frigive store mængder CO2 og skader derigennem klimaet. Hertil medfører biodiversitetskrisen også til udryddelse af planteog dyrearter.

Biodiversitet optager flere og flere investorer. Der er dog stadig ikke en bred tilgang til, hvordan dette skal adopteres i investeringsbeslutningerne. Der er dog flere initiativer, som sætter fokus herpå blandt andet Task Force on Nature-related Financial Disclosures samt Finance for Biodiversity.

Danske Bank er bl.a. medlem af sidstnævnte, hvorfor man som investor også kan forvente integration af biodiversitetsovervejelser i investeringsbeslutningerne.

Bikubenfonden har (ligesom langt størstedelen af institutionelle investorer) ikke eksklusioner på biodiversitet. Det betyder, at selskaber som nævnes i denne sektion ikke overskrider Fondens investeringspolitik. Denne sektion skal blot ses som inspiration til yderligere tiltag.

Klima: Biodiversitet

Identificering af selskaber, der er involveret i handlinger, som kan skade biodiversiteten

Hvis Bikubenfonden ønsker at fokusere mere på biodiversitet i sin ESG-politik, mener vi, det giver bedst mening at fokusere på at undgå selskaber, som beviseligt skader biodiversiteten samt overveje at minimere sin eksponering mod selskaber, som på den ene eller anden måde er involveret i beskadning af biodiversiteten. Dette gør vi, da det til dels er lignende tilgang, som ses hos større institutionelle investorer. Og til dels, fordi det fra et operationelt og datatilgængelighedssynspunkt kan lade sig gøre.

Helt konkret betyder dette, at vi har i) gennemlyst porteføljen for selskaber, som er involveret i enten dybhavsminedrift eller direkte bortskaffelse af affald i havmiljø. Begge områder gør beviseligt markant direkte skade på biodiversiteten og ii) identificere selskaber i porteføljen, som er eksponeret overfor skovrydning og biodiversitetsfølsomme områder igennem sine forsyningskæder (palmeolie, sojabønner, etc.).

Vi mener, at identificerede selskaber på denne baggrund kan bruges til yderligere dialog med relevante forvaltere.

I i) læner vi os op ad data fra Verdensnaturfonden samt EarthWorks. I ii) læner vi os op ad ForestIQ etableret af Global Canopy, Stockholm Environment Institute samt Zoological Society of London.

Undgå skadelige aktiviteter og reducer den negative påvirkning

Dybhavsminedrift og direkte bortskaffelse af affald i havmiljø

Dybhavsminedrift

• Minedrift på dybt hav har en alvorlig negativ påvirkning af økosystem, hvor driften foretages i. Der er flere årsager til dette, herunder: i) ødelæggelse af habitater, ii) direkte forurening af lokalmiljøet samt iii) støjforurening som kan ødelægge ekkolokalisering. Herudover, er reetablering af lokale økosystemer langsomme og utroligt kompliceret på dybt hav.

• Verdensnaturfonden har offentliggjort en liste over selskaber, som er involveret enten direkte eller indirekte i dybhavsminedrift. Bikubenfondens beholdningsliste er blevet gennemlyst på denne baggrund. Følgende selskaber fremgår af Verdensnaturfondens liste og er i Bikubenfondens beholdning:

Direkte bortskaffelse af affald i havmiljø

• Direkte bortskaffelse af affald i havmiljø (Riverine tailings disposal) refererer til en praksis om at deponere minedriftens affald direkte i floder eller andre vandområder. Da der ofte er tale om særdeles giftigt affald, forårsager det stor ulykke for både planter, dyrearter og mennesker, som på den ene eller anden måde er afhængig af og lever af dette vandmiljø.

• EarthWorks er en international NGO, som arbejder på at sikre sundhed, land, vand og luft fra at blive forurenet fra skadelige industrier. NGO’ens arbejde bruges af flere institutionelle investorer til at vurdere selskabers påvirkning på deres omkringliggende miljø. Antallet af selskaber, som stadig gør brug af direkte bortskaffelse af affald i havmiljø, er meget begrænset. Der er to i Bikubenfondens beholdning.

• Ingen af tre overstående selskaber ekskluderes af danske pensionskasser.

• Ingen af to overstående selskaber ekskluderes af danske pensionskasser.

ForestIQ

Eksponering mod skovrydning og biodiversitetsfølsomme områder

• Data fra ForestIQ som er brugt i grafen til højre måler et selskabs eksponering mod skovrydning og biodiversitetsfølsomme områder ved at estimere volumen af råvarer indkøbt eller produceret af det pågældende selskab, hvor der er beviselig sammenhæng til skovrydning. Dette kan være palmeolie, kvæg, soja, etc. Det inkluderer også finansielle institutioner, som har finansieret aktiviteter, som indeholder denne risiko.

• Det betyder med andre ord ikke, at alle selskaberne udfører skade på biodiversiteten, men at de har eksponering mod at gøre det – og derfor bør håndtere denne risiko igennem politikker, processer, standarder med mere. Det er endnu ej muligt at lave en oversigt over selskaber, som ikke håndtere disse risici ansvarligt. Dog mener vi, at det kan indgå i en forvalters arbejde med valg af investeringer, rapportering på disse samt indgå i det aktive ejerskab.

• Der er i alt 102 selskaber, som enten har høj, meget høj eller kritisk eksponering mod området. 26 af selskaberne har kritisk eksponering. Alle selskaber befinder sig i Danske Banks portefølje.

Selskaber med kritisk eksponering

Risikofordeling

Selskaber med meget høj eksponering

Selskaber med høj eksponering

Sammenfatning af den likvide porteføljes beholdning

Sammenfatning

af den likvide portefølje (1/2)

Frasalg af Nye Markeder Obligationer har markant reduceret ESG - risiko

• De samlede investeringer har en mindre ESG-relateret risiko sammenlignet med niveauet sidste år. Dette skyldes i særdeleshed frasalget af fonden, Danske Bank Nye Markeder Obligationer, som indeholdte en relativ høj risiko

• Selvom andelen af selskaber, der kan betegnes som at have en høj eller alvorlig risiko, er betragteligt reduceret, findes der stadig selskaber i porteføljen med denne type risiko. Det er specielt indenfor minedrift i Danske Banks emerging market aktiestrategi

En enkelt overtrædelse af opsat eksklusionsramme samt to til videre drøftelse

• Investeringsporteføljen indeholder ét selskab, som bryder med Bikubenfondens opsatte eksklusionsramme. Der er her tale om Vår Energi (ekspansion af olie-/gasfelter). Derudover bryder Reinet Investments (Tobak) samt Jindal Steel (Energigenerering fra termisk kul) ifølge Sustainalytics med eksklusionsrammen, men da der er variation blandt dataleverandørerne omkring disse overtrædelser, indgår vi i dialog med Danske Bank herom. Udover disse tre er den resterende portefølje på linje med ESG-politikken for investeringer

Fortsat fokus på selskabernes adfærd gennem FNs Global Compact

• En måde at anskue, hvorvidt selskaberne udviser ordentlighed overfor samfundet er ved at se, om de overholder FNs Global Compacts ti principper. 0,1 % af selskaberne i Danske Banks samlede mandat overtræder ifølge Sustainalytics disse principper. Dette gør sig specielt gældende indenfor principperne omkring menneskerettighederne og korruption. Dette er en reduktion fra sidste år, hvor det udgjorde 1,3%. Da dataleverandørerne har forskellige holdninger til, hvor længe et selskab bryder med FNs Global Compact, vælger vi at indgå en dialog med Danske Bank omkring disse selskaber

• Ingen selskaber i Baillie Giffords fond bryder med FNs Global Compact ifølge Sustainalytics.

Sammenfatning af den likvide portefølje (2/2)

Fokus på eksponering mod fossile brændstoffer

• Frasalget af Danske Banks Nye Markeder Obligationer har markant nedbragt den samlede porteføljes eksponering mod kul, olie- og gasindustrien. Dette betyder bl.a., at porteføljens nettobidrag til miljøet er forbedret sammenlignet med sidste år. Det vil sige, at 13,4 % af selskabernes omsætning i porteføljen genereres ved salg af produkter og services, som bidrager med positiv effekt på miljøet. Dette er er også markant mere end benchmarket

Reduceret social effekt sammenlignet med sidste år

• Investeringerne bidrager stadig markant mere til det sociale område igennem flere investeringer i sundhed, uddannelse og finansielle aktører i udviklingslande sammenlignet med benchmarket. Denne effekt er dog reduceret sammenlignet med sidste år. Det skyldes primært, at Baillie Gifford har reduceret sin eksponering i sundhed og investeret i selskaber, som ikke har samme sociale effekt (bl.a. Microsoft), samt at Danske Banks Global Sustainable Future har frasolgt selskaber i forbrugssektoren med fokus på sundhed og hygiejne og forøget sin eksponering i den finansielle sektor gennem investeringer i JPMorgan & Chase og Allianz. Herudover, har frasalget af Danske Banks Nye Markeder Obligationer også en negativ effekt, da fonden havde investeret i flere selskaber i emerging markets, som gør en positiv social forskel

Stadigt fokus på klimaet og biodiversiteten

• Selskaberne i porteføljen har et lavere klimaaftryk end selskaberne i benchmarket. Dette ses både, når man anskuer porteføljens carbon intensitet og, hvis man anskuer porteføljens fremtidige klimascenarie. Dette er positivt. Igen må det konstateres, at reduktionen mod fossile brændstoffer også har haft en positiv effekt på dette området. Porteføljens mest udledende selskaber har nu rykket sig fra at operere i sektorer som olie, gas og kul til industri. Flere af disse har sat Science-Based Targets.

• Slutteligt, er porteføljen også gennemlyst med henblik på at identificere selskaber, som muligt påfører biodiversiteten stor skade. Vi mener i særdeleshed, at man bør fokusere på selskaberne i Danske Banks portefølje, som er involveret i Dybhavsminedrift samt Direkte bortskaffelse af affald i havmiljø

Engagementsplan overfor forvalterne

Bikubenfonden har mulighed for at udføre aktivt ejerskab og dermed gøre en bæredygtig forskel

Vi har løbende påpeget nogle problematikker omkring de respektive eksponeringer hos forvalterne, som vi mener, Bikubenfonden bør række ud til forvalterne omkring og derved udøve aktivt ejerskab. Nedenfor har vi uddybet disse områder.

Danske Bank

• Ifølge Urgewalds database bryder Vår Energi med Bikubenfondens ESG-politik, da de udvinder nye olie- og gasfelter. Dette brud skal drøftes med Danske Bank

• Dataleverandøren, Sustainalytics, flager to selskaber i beholdning for at overskride eksklusionsrammerne. Der er tale om overskridelser indenfor energigenerering fra termisk kul (Jindal Steel & Power), samt tobak (Reinet Investments). Bikubenfonden har allerede taget kontakt til Danske Bank herom. Dette bør resulterer i en redegørelse for, hvorfor disse selskaber ikke bryder politikken

• Danske Bank er medlem af Finance for Biodiversity Pledge og er investeret i selskaber, som er involveret i dybhavsminedrift (China Rare Earth Resources and Technology, KGHM Polska Miedz og Nexans) og direkte bortskaffelse af affald i havmiljø (Newmont Corp og PT Amman Mineral International). Selvom de færreste institutionelle investorer ekskluderer disse områder og selskaber endnu, mener vi, at Dansk Bank bør adressere selskabernes involvering i de miljøskadelige aktiviteter, og om de arbejder aktivt på, at selskaberne skal ændre adfærd

Baillie Gifford

• Baillie Gifford klassificeres som en artikel 9 fond og bør derfor have bæredygtighed som et direkte mål for sine investeringsbeslutninger. Jf. Impact Cubed har Baillie Gifford reduceret sin eksponering mod selskaber, som bidrager positivt til enten klimaet eller sociale forhold ved blandt andet at frasælge sundhedsselskaber. Omvendt har fonden købt eksempelvis Microsoft, som bidrager markant mindre til dette. Man bør række ud til forvalteren og bede om en uddybelse af, hvorvidt selskaberne bidrager i lige så høj grad til miljøet og sociale forhold som tidligere

• Herudover, har forvalteren i 2024 trukket sig fra Climate Action 100+, som er et investorinitiativ med formålet om samlet at bidrage til den grønne omstilling. Man kan ligeledes bede om en forklaring på denne udmeldelse

Andel del

Bikubenfondens illikvide porteføljes bæredygtighed

Formål med og fremgangsmåde for analysen af den illikvide portefølje

• Denne del af rapporten har fokus på de illikvide investeringer. Formålet er at kortlægge, hvordan forvalterne forholder sig til ESG i deres investeringstilgang samt, hvordan dette udmønter sig konkret i porteføljeselskaberne.

• Analysen omfatter følgende forvaltere: Triton, Partners Group, Hamilton Lane, LGT, Polaris, Axcel, Kartesia, NCI samt Core Property.

• Ved bæredygtighedsanalysen i 2022 fokuserede vi på hver enkelt forvalters tilgang til ESG, og hvordan det bliver integreret i investeringscyklussen fra due diligence, rapportering og til salg. I 2023 blev der udarbejdet en gennemlysning af hver enkel fond for at identificere, hvorvidt porteføljeselskaber har været involveret i ESGrelaterede hænswlawe. I år har vi valgt at fokusere på, hvorvidt porteføljeselskaberne har formået at enten bibeholde en lav ESG risiko i tilfælde af, at de havde dette sidste år, eller om de har formået at reducere sin ESG-risiko i tilfælde af, at de havde en høj risiko sidste år. Altså med andre ord, hvordan er niveauet af bæredygtighed i de illikvide investeringer, og hvordan har det udviklet sig siden sidste år?

• Generelt er der et stigende fokus på ESG-rapportering på det private marked. Vi mener derfor, at det er vigtigt at vælge forvaltere, som følger med i udviklingen, og som ønsker en høj grad af transparens. Dette er et grundvilkår for ESG og bæredygtighed. Derfor indeholder denne analyse også et overblik over forvalternes kompetencer indenfor dette.

• Af signifikante porteføljeændringer fra sidste år, har Bikubenfonden valgt at investere hos Private Debt-forvalteren, Kartesia, samt Private Equity-forvalteren, AlpInvest. Førstnævnte, har allerede foretaget 29 investeringer, som er medtaget i analysen. Sidstnævnte har ej foretaget investeringer endnu, hvorfor denne ikke er med i analysen.

Oversigt over illikvide aktiver

• Bikubenfonden har pr d. 30/6/2024 1.629 DKKm investeret i illikvide investeringer fordelt på tre forskellige aktivklasser samt en direkte investering i Enkotec.

• Det er Private Equity og Private Debt, som fylder den overvejende del af porteføljen. Siden sidste års analyse har Bikubenfonden forpligtet 100 DKKm til Private Equityfonden, AlpInvest IX. Herudover, er der også forpligtet 100 DKKm til Private Debtfonden, Kartesia, hvor cirka 1/3 er blevet kaldt og investeret.

• Når man vurderer bæredygtigheden af disse investeringer, skal man være opmærksom på forskelligheden i de underliggende aktiver. Eksempelvis investerer Private Debt og Private Equity fonde direkte i selskaber gennem hhv. kredit og ejerandele, hvorimod Ejendomme selvsagt investerer i reelle aktiver i form af bygninger. Forskelligheden giver forvalteren forskellige muligheder for at påvirke investeringernes bæredygtighed, hvilket samtidig betyder, at man som investor kan sætte forskellige krav til forvalterne afhængig af aktivklassen.

• Bikubenfonden har også en direkte investering, Enkotec. Denne er ikke inkluderet i de efterfølgende analyser.

Oversigt over illikvide aktiver

Samlet set dækker analysen 99% af Bikubenfondens investeringer i illikvide aktiver (ekskl. Enkotec)

Bikubenfonden har i alt 800 mio. DKK investeret i

Private Equity fonde. Denne analyse dækker over 800 mio DKK af disse udgørende 97%. Den resterende del er undladt grundet manglende data samt udløb på diverse fonde.

Bikubenfonden har i alt 309 mio. DKK investeret i

Private Debt fonde. Denne analyse dækker den samlede investeringssum, da alle forvalterne har givet os enten fuld eller delvis tilgang til deres data og underliggende beholdninger.

Hele Bikubenfondens eksponering til ejendomme er investeret igennem Core Bolig IV. Fonden er taget med i analysen, men som en separat del grundet dens karakteristika.

Private Equity

Private Debt

Ejendomme

Axcel Partners Group Triton

Kartesia NCI

Hamilton Lane

Triton Partners Group

mio. DKK

Bolig

Analysetilgang

Hvad er tilgangen til analysen, og hvordan har den udviklet sig siden sidste år?

Analyse af ESG-risiko i de underliggende selskaber

• Hvilke ESG-risici besidder de underliggende selskaber?

• Er der sket ESG-relaterede hændelser hos de underliggende selskaber, som man som investor bør være ekstra opmærksom på?

• Overholder selskaberne UN Global Compact?

Bikubenfonden har investeret i to mindre danske forvaltere, NCI og Core Property. Grundet deres organisatoriske størrelse bliver de analyseret anderledes. Analyserne af disse fremgår på side 86-88. 2023

Analyse af ESG-risiko i de underliggende selskaber 2024

• Har der været flere ESG-relaterede hændelser i de underliggende selskaber sammenlignet med sidste år?

• Har selskaberne med ESG-relaterede hændelser fra sidste år formået at nedbringe risikoen?

• Der er også investeret i nye selskaber siden sidste år. Har disse været impliceret i ESG-relaterede hændelser, og hvor materielle er disse?

• Overholder selskaberne UN Global Compact?

Analyse af hvordan forvalterne indsamler og rapporterer på ESG-data

• Hvilke sektorer og lande opererer de underliggende selskaber indenfor?

• Hvordan forholder de underliggende selskaber sig til klima, arbejdsforhold, diversitet og ESG-relaterede politikker?

• Hvor gode er forvalterne til at rapportere på ESG-forhold hos de underliggende selskaber?

Analyse af hvordan forvalterne indsamler og rapporterer på ESG-data

• Hvilke sektorer og lande opererer de underliggende selskaber indenfor?

• Hvordan har udviklingen været i rapporteringsgraden? Er forvalterne blevet bedre til at rapportere på ESG-data og på hvilke områder?

• Hvordan klarer de valgte forvaltere sig ift. resten af det private marked?

ESG-analyse af underliggende selskaber

ESG-analyse af de underliggende porteføljeselskaber

Sidste år blev dataleverandøren, RepRisk, tilføjet til analysen, hvilket muliggjorde en fuld gennemlysning af Bikubenfondens illikvide investeringsportefølje ud fra et ESGperspektiv. Det betød, at specifikke selskaber samt eventuelle ESG-relaterede hændelser kunne identificeres, beskrives og vurderes. Dette giver os samtidig muligheden for at følge op på disse selskaber i dette års analyse samt tilføje nye porteføljeselskaber.

For at indsamle data skal man have adgang til information på de underliggende selskaber, hvilket ikke altid er muligt i et tilstrækkeligt omfang. Det viser sig specielt begrænset, når forvalterne foretager co-investeringer eller fondsinvesteringer, hvor man gerne vil have adgang til selskaberne i den underliggende fond. Forvalterne i denne analyse har givet os stor gennemsigtighed, hvorfor vi har fået adgang til de fleste underliggende selskaber. Transparens er en vigtigt komponent i at fremme bæredygtighed, hvorfor vi ser dette som positivt og håber på endnu mere i fremtiden.

Det betyder, at det har været muligt at analysere 414 selskaber.

Den eneste fond, hvor der ikke er adgang til de underliggende selskaber, er Hamilton Lanes SecondaryFund V, som investerer i andre Private Equity-fonde. Der ligger for nuværende 84 underliggende fonde, som hver især investerer i selskaber. Hamilton

Lane har givet fuld adgang til de resterende fonde, som Bikubenfonden er investeret i.

Hvem er RepRisk, og hvad kan det?

RepRisk er en af verdens førende leverandører af ESG-data. De har en unik tilgang til indsamling og analyse af data ved at gøre brug af maskinlæring og menneskelig ekspertise. Det betyder, at de hver dag scanner over 100.000 officielle kilder (nyhedsmedier, offentlige databaser, etc.) på 23 forskellige sprog med fokus på ESG-relaterede risiko.

Dette er særdeles effektivt til i) at afdække store datamængder, som gør sig gældende indenfor porteføljeforvaltning, ii) at indsamle data på unoterede selskaber, som ikke er forpligtet til selv at offentliggøre nøgleinformation. Dette dækker nyhedsmedier i stedet, og iii) til løbende at monitorere sine unoterede porteføljer, da scanningen sker på daglig basis.

RepRisk dækker i alt cirka 250.000 selskaber i hele verden og bliver brugt af mange store globale investeringshuse. Platformen skaber stor værdi indenfor specielt unoterede investeringer ved at være i stand til at indsamle ESG-relaterede data. Dette har ikke tidligere været muligt.

Partners Group

Partners Group investerer i private equity, infrastruktur, ejendomme og private debt. Forvalteren har $ 152 mia. under forvaltning, beskæftiger mere end 1.800 ansatte fordelt på 20 kontorer. Indenfor private equity og private debt, som Bikubenfonden er investeret i, har Partners Group hhv. $ 78 mia. og $ 31 mia. under forvaltning. Virksomhedens kunder er institutionelle investorer, fonde, familiekontorer og private investorer.

RepRisk Rating

Der er i alt 106 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

I overstående graf ses fordelingen af de underliggende selskabers RepRisk Rating bestående af den selskabsspecifikke risiko, Peak RepRisk Indicator (RRI), samt en lande-sektor risiko. Da AAA indikerer den laveste risiko, ser man helst, at selskaberne fordeler sig mest til venstre i grafen, hvilket også er tilfældet med Partners Groups selskaber.

Selskaberne med højeste risiko er MultiPlan Inc (B), Hearthside Food Solutions (B), Idemia Finance (B) og WM Morrison (B).

Metodeafklaring:

RepRisk Rating er en samlet risikoscore, som både betragter den selskabsspecifikke risiko samt dertilhørende lande-sektor risiko. Denne risikoscore kan derfor bruges i sammenligning med peers.

RRI risiko betegnes som selskabernes samlet ESG-relaterede omdømmerisiko og bruges som risikovurdering. Peak RRI er det højeste niveau af RRI over de seneste to år.

Lande-sektor risiko betegnes som den systematisk ESG-risiko, der er forbundet med sektoren, som selskabet befinder sig i og med landet, hvor selskabets hovedkvarter er lokaliseret.

Det er vigtigt at kigge på disse parametre, når man som investor vil anskue den ESG-relaterede risiko ved investeringerne. Det er vigtigt at huske på, at Peak RRI er opstået på baggrund af handlinger, som det pågældende selskab har foretaget sig. Lande-sektor risiko er derimod opstået grundet sektoren og landet, som det specifikke selskab befinder sig i.

Risikoscoren udtrykkes som en bogstavsbaseret vurdering. Det betyder, at en A-score betegnes som den laveste risiko, og en DDDscore betegnes som den højeste risiko.

RepRisk Rating –

Ændring fra sidste år

Top 5 selskaber med højest Peak RRI

I grafen til venstre ses udviklingen i de fem selskaber, som har den højeste ESG-relateret risiko (Peak RRI) sammenlignet med deres niveau sidste år.

• Hearthside Food Solutions blev flaget i sidste års analyse grundet anklager om børnearbejde på deres fabrikker. Selskabet har i løbet af november 2024 anmodet om chapter 11 i USA (konkursbeskyttelse). Årsagen vides ikke, men anklagerne om børnearbejde spiller en afgørende rolle ifølge flere kilder. RepRisk betragter Heartside Food Solutions for at være i høj risiko for at bryde med FNs global Compacts principper. Reuters.

• Multi Plan havde ved sidste års analyse et risikoniveau på 22. Dette er faldet med 15,8 % til niveau 19. Det skyldes, at anti-trust sagen, som Multi Plan var impliceret i sidste år, ikke er eskaleret yderligere. Samtidig har selskabet ikke været involveret i yderligere mere potente hændelser.

• WM Morrisons risikoniveau er faldet med 3,4 % siden sidste år. Selskabet er stadig impliceret i en række sager. Supermarkedskæden har en stor eksponering mod mulige ESG-hændelser grundet dets forsyningskæder. Disse typer hændelser er fortsat sket i år ligesom ved sidste års analyse. RepRisk betragter stadig WM Morrison for at bryde med FNs Global Compacts principper grundet dets forsyningskæder.

• Partners Group har investeret i Guardian Early Learning Group. Selskabet har en høj risiko grundet en enkelt sag vedrørende deres børnepasningscenter i Australien, som har mødt kritik over flere kritisable håndteringer af børnepleje. ABC News

• Softonic International har tidligere mødt kritik for at være med til at skabe urealistiske skønhedsidealer igennem dets produkter. Denne kritik er efterfølgende aftaget og siden det toppede i maj 2023, har selskabet ikke mødt kritik for dette.

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

ESG Risiko

Ud af Partners Groups i alt 106 selskaber besidder en række af dem ESGrelaterede risici.

Selskaberne med højest risiko er blandt andet:

• Idemia Finance (Financielle services)

• HearthSide Food (Fødevarer)

• WM Morrison (Detailkæde)

Prikkerne, som lægger sig op ad Y-aksen, indikerer selskaber, som ikke besidder selskabsspecifikke risici, men kun systematisk risiko grundet den sektor og det land, som selskabet befinder sig i. Da Partners Group investerer globalt, vil der også typisk være selskaber, som besidder en høj landerisiko. I denne portefølje er det typisk lande som Grækenland (Pharmathen), Brasilien (Grupo SBF og Hortigil Hortifruti) , Frankrig / finansielle sektor (Idemia Finance) og Indien (Aavas Financiers).

WM Morrison og Hearthside Food Solution er markeret med en neongrøn diamant, da RepRisk betegner dem for hhv. at være at i stor risiko for at bryde og decideret bryde med FNs Global Compacts principper for ansvarlig virksomhedsførelse.

For nuværende mener vi, at Bikubenfonden bør fokusere på selskaberne, der besidder selskabsspecifikke risici.

Idemia Finance

HearthSide Food

WM Morrison

LGT Capital Partners

LGT Capital Partners er en global forvalter med mere end $ 100 mia. under forvaltning. Selskabet har kontorer på 14 forskellige lokationer og har mere end 850 ansatte. LGT Capital Partners er specialiseret i globale alternative investeringer og har rådgivet herom siden 1994. LGT Capital Partners er en del af LGT Group.

Der er i alt 151 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

Selskaber med højest risiko er Tata Technologies, IMU Healthcare og FoodSmart.

– Ændring fra sidste år

Top 5 selskaber med højest Peak RRI

I grafen til venstre ses udviklingen i de fem selskaber, som har den højeste ESG-relateret risiko (Peak RRI) sammenlignet med deres niveau sidste år.

• Neoen SA er et energiforsyningsselskab med fokus på grøn energi. Selskabet har mødt kritik i forbindelse med opsættelse af nye solcelleparker. Anklagerne består i, at parkerne har socio- og miljømæssige konsekvenser for lokalsamfundene, hvor de opsættes. Risikoniveauet er faldet fra toppen på 43 til nuværende 25. Selskabet var ej i beholdning sidste år. Link

• Japan Wind Development har mødt kritik i specielt 2023 ifm. etablering af en ny vindmøllepark. Kritikken har beroet sig på rapporter om, hvorvidt selskabet har tilbudt en lokal politiker bestikkelse for at få tilladelse til opsætning. Siden sidste års analyse er risikoniveauet faldet med 36 %, hvilket bør anses som positivt, da der ikke er udkommet yderligere kritik i sagen. Link

• Global Uprising PBC har tidligere modtaget kritik sammen med en række andre tøjfabrikanter vedr. dårlige sociale og ledelsesmæssige forhold i deres globale forsyningskæde. Sagen er ej eskaleret siden den peakede i februar 2023, og risikoniveauet er faldet med 63 % siden sidste års analyse.

• Tata Technologies har været involveret i en sag, hvor en whistleblower er blevet fyret angiveligt grundet en anklage om, at en komponent til en bil ikke var sikker nok til at sende på markedet. Anklagen startede i december 2024, hvorfor sagen stadig følges tæt. Link

• Sagen om Rad Power Bikes peakede i januar 2023, da selskabet blev anklaget for manglende sikkerhed ved deres e-bikes. Sagen aftog i løbet af 2023, hvorfor risikoniveauet nu er betragteligt lavere (3).

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Der ligger i alt 151 underliggende selskaber i LGTs portefølje. Flere af disse indeholder en selskabsspecifik ESG (Peak RRI) samt en lande-sektor risiko. Af selskaber med selskabsspecifik ESG risiko er det især værd at nævne Tata Technologies samt Neoen SA (begge uddybet på sidste slide).

LGT og de underliggende fonde investerer globalt, hvilket antallet af selskaber med relativ høj lande-sektor risiko indikerer. Her kan bl.a. nævnes IMO Healthcare, som opererer i Malaysia indenfor sundhedssektoren samt industriselskabet, FoodSmart, der opererer i Peru. Begge selskaber befinder sig i lande samt sektorer, som RepRisk tildeler relative høj systematisk risiko. Det er dog vigtigt at understrege, at selskaberne, som placerer sig op ad y-aksen, ej har en selskabsspecifik risiko. Dette bør betragtes som positivt.

Ingen selskaber i fonden bryder ifølge RepRisks analytikere med UN Global Compact.

Risiko

Triton

Triton er et investeringsselskab, som fokuserer på investeringer i selskaber i Norden og Centraleuropa. Inden for nyere tid har Triton desuden investereret i selskaber fra Italien, Spanien og Storbritannien. Triton fokuserer på små- og mellemstore selskaber. Triton har kontorer i 12 lande.

RepRisk Rating

Der er i alt 37 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

Selskabet med højest risiko er Fertiberia SA, som ligeledes er det eneste selskab i B-kategorien.

RepRisk Rating – Ændring fra sidste år

I grafen til venstre ses udviklingen i de fem selskaber, som har den højeste ESG-relateret risiko (Peak RRI) sammenlignet med deres niveau sidste år.

• Geia Food havde ultimo 2023 et risikoniveau på 16 og et peak i risikoen i januar 2023 på 27. Årsagen til en stigning i risikoen var tilbagekaldelse af en række fødevarer grundet bakterier, der kan forårsage influenzalignende symptomer. Siden 2023 har der ikke været yderligere kritik i sagen, hvorfor risikoniveauet er faldet med 100%.

• Fertiberia blev flaget i sidste for bekymringer omkring deres håndtering af industriaffald. Håndtering af kemikalieaffaldet sker i marskområder langs Tinto-floden i Huelva. Siden sidste år, har Fertiberia modtaget lignende kritik omkring håndtering af kemikalieaffald på deres fabrik i Sverige. Herudover, har selskabet også modtaget kritik for en sag vedr. håndtering af medarbejderforsikringer. Dette betyder, at selskabets risikoniveau er på sit højeste (27) og steget med 22%. Link & Link

• DeepOcean er et norsk selskab, som bl.a. tilbyder servicering af og rådgivning til olieboringer. Selskabet har mødt kritik grundet en utilfredsstillende vedligeholdelse af Equinors faretøjer. Kritikken er fra det Norske Havindustritilsyn og indebærer bl.a. et forhold om forbedring af anvendelse af petroleumsreglerne på skibene. Denne sag betyder, at DeepOceans risikoniveau nu er på sit højeste (26) og dermed 35 % højere end sidste år. Link

• Esperi Care har været impliceret i en enkelt ESG-relateret hændelse i 2024. Dette omhandler anklager om omsorgssvigt på en af selskabets plejehjem i Sverige, Jakobstad. Selskabet har dog afvist disse anklager. Sammenlignet med sidste år, betyder dette, at der er sket en stigning i risikoniveauet, hvorfor det nu er på 20. Siden sagen udkom i september 2024, har der ej været yderligere udvikling i sagen, hvorfor risikoniveauet er faldet fra 25 til det nuværende 20.

• SunWeb er blevet nævnt i en sag vedr. misledende prissætning af rejser. Sagen er undersøgt er den hollandske forbrugerorganisation, som har fundet frem til, at 2/3 af priserne på rejser er fastsat forkert generelt i branchen, hvor SunWeb nævnes som en af aktørerne. Siden sagen kom frem i februar 2024, er der ikke udkommet yderligere kritik, hvorfor selskabet risikoniveau er faldet fra 25 til det nuværende 11.

ESG Risiko

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Ud af Tritons 37 porteføljeselskaber placerer et selskab, Fertiberia, sig i Bkategorien, som kan betragtes som middel risiko. De resterende selskaber placerer sig i A-kategorien, som er lav risiko. Dette bør anses som positivt.

En del af selskaberne placerer sig op ad y-aksen grundet en lande-sektor risiko, men ingen selskabsspecifik risiko.

Ingen selskaber i fonden bryder ifølge RepRisks analytikere med UN Global Compact.

Kartesia

Kartesia er en europæisk specialist indenfor kredit til små- og mellemstore selskaber. Selskabet har investeret mere end EUR 7 mia. over 10 kreditfonde. Der er mere end 100 ansatte på otte kontorer fordelt i Europa. Bikubenfonden har for første gang investeret i deres fond i 2024 og forpligtet sig til 100 mio. DKK, hvor 1/3 af kapitalen er blevet kaldt.

RepRisk Rating

Der er i alt 29 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Risiko

Ud af Kartesias 29 selskaber, placerer de alle sig i A-kategorien, hvilket bør betragtes som positivt. Kun et enkelt selskab, Weerts Group, har været involveret i en ESG-relateret hændelse, hvorfor selskabet har en Peak RRI højere end 0.

• Weerts Group Peak RRI på 19 skyldes, at selskabet er nævnt i en sag vedrørende et dødsfald hos en underleverandør. Udover benævnelse, har Weerts Group ej modtaget yderligere kritik for sagen, hvorfor risikoniveauet er faldet jævnt til det nuværende 0.

Herudover, indeholder en del af porteføljeselskaberne en vis portion landesektor risiko. Selskaberne med højest lande-sektor risiko er P Van de Velde (Belgien, papirproduktion), Excom Telecom (Spanien, finans) og Siat (Italien, industri).

Hamilton Lane

Hamilton Lane forvalter og rådgiver over $ 947,8 mia. globalt. Forvalteren har over 730 ansatte og 21 kontorer. Hamilton Lane forvalter et bredt spektrum af strategier herunder kredit, egenkapital, impact-investering, reele aktiver, secondaries og VC & vækstkapital. Bikubenfonden er hhv. investereret i deres secondary- og coinvesterings strategier.

RepRisk Rating

Der er i alt 61 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

I overstående graf ses et overblik over, hvordan Hamilton Lanes 61 porteføljeselskaber fordeler sig baseret på deres RepRisk Rating. To selskaber har en score BBB og tre modtager en score BB. De resterende placerer sig i Akategorien.

De to selskaber med med BB-score er Sinopec Marketing og Wumart Stores. Begge selskaber er kinesiske, hvilket RepRisk tildeler en høj lande-sektor risiko, hvilket er en del af forklaringen på BB-scoren.

I grafen til venstre ses udviklingen i de fem selskaber, som har den højeste ESG-relateret risiko (Peak RRI) sammenlignet med deres niveau sidste år.

• Outcome Health har haft en mindre stigning i sit risikoniveau på 5,3 % i år. Dette bunder i, at en tidligere ansat i firmaet er blevet tiltalt for svindel for at booste salget af selskabets produkter. Det er samme sag, som lå til grund for sidste års høje risikoniveau. Da sagen er eskaleret yderligere, er risikoniveauet steget i år.

• I december 2021 modtog Abengoa en bøde fra EU-kommissionen på 20 mio. EUR for at deltage i et kartel om ulovlig prisdannelse på det europæiske ethanolmarked. Abengoa har indrømmet sin involvering. Sagen er betegnet som lukket, hvorfor at det ikke er yderligere eskaleret. Derfor er risikoniveauet også faldet betragteligt siden sidste år. Link

ESG Risiko

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Risiko

Ud af Hamilton Lanes 61 porteføljeselskaber besidder en række af dem ESGrelateret risiko enten i form af en lande-sektor risiko og selskabsspecifik risiko (peak RRI) eller en kombination af disse. Udover selskaberne med relativ høj selskabsspecifik risiko, har Hamilton Lane også eksponering mod tre kinesiske selskaber.

• Sinopec Marketing (distribution af olie og gas) har en vis grad af selskabsspecifik risiko. Dette skyldes, at en af selskabets direktører er genstand for en undersøgelse vedr. korruption. Angiveligt er selskabet i gang med en transition af sine mere end 30.000 tankstationer fra fossil til ladepladser, hvilket vil reducere den sektor-specifikke risiko over tid.

• Wumart Stores opererer en kæde af kinesiske supermarkeder og har mere end 33.000 ansatte. RepRisk har ikke registreret materielle ESG-hændelser siden 2020 i selskabet.

Ingen selskaber bryder ifølge RepRisks analytikere med UN Global Compact.

Polaris

Polaris er baseret i København og investerer i mellemstore selskaber. Siden etableringen i 1998 er der rejst en række fonde med speciale i Private Equity, Public Equity samt Flexible Capital. Polaris fokuserer på nordiske selskaber. Selskabet har omkring 50 ansatte og investerer i selskaber med en omsætning mellem EUR 20200 mio.

RepRisk Rating

Der er i alt 9 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

I ovenstående graf ses et overblik over, hvordan Polaris’ ni porteføljeselskaber fordeler sig baseret på deres RepRisk Rating.

Alle selskaberne placerer sig indenfor A-kategorien, hvilket er positivt. Eneste selskaber, som ikke får den bedste score – AAA, er Sinful Aps

ESG Risiko

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Ud af Polaris’ ni porteføljeselskaber, er Sinful den eneste som besidder en selskabsspecifik risiko (Peak RRI). Alle selskaber ligger enten i Danmark og Sverige og opererer ikke indenfor sektorer med høj systematisk risiko. Det betyder, at alle selskaberne besidder en meget lav grad af ESG-relateret risiko.

• Sinfuls selskabsspecifikke risiko skyldes en anmærkning for deres udendørsreklamer. Der er dog ikke udkommet yderligere kritik i denne sag eller andre sager, hvorfor Sinfuls nuværende risikoniveau er på 0. Dette bør anses som yderst positivt

Det betyder samtidig, at der overordnet er en meget lav ESG risiko i Polaris' portefølje.

Ydermere bryder ingen af selskaberne i porteføljen med FNs Global Compact.

Axcel

Axcel er en nordisk kapitalfond med kontorer i København og Stockholm. Axcel fokuserer primært på mellemstore selskaber i det nordiske marked inden for fire sektorer: teknologi, forbrugsgoder, sundhed og industri. Axcel har etableret 7 fonde med forpligtet kapital for over EUR 4,1 mia. Forvalteren har lavet 72 investeringer med over 375 add-on investeringer samt 53 exits.

RepRisk Rating

Der er i alt 22 underliggende porteføljeselskaber. De er alle en del af denne analyse.

I ovenstående graf ses et overblik over, hvordan Axcels 22 porteføljeselskaber fordeler sig baseret på deres RepRisk Rating.

Alle selskaberne placerer sig indenfor A-kategorien, hvilket er positivt.

Der er blot tre selskaber, som ikke modtager den allerhøjeste score, AAA. Dette er Delete Group Oy, Currentum AB samt The Nutriment Company.

Ingen af de 22 selskaber bryder med UN Global Compact.

ESG Risiko

Hvordan klarer hvert porteføljeselskab sig?

Ud af Axcels 22 porteføljeselskaber, er Delete Oy det eneste, som besidder en selskabsspecifik risiko. Alle selskaberne er lokaliseret i Skandinavien og opererer ej indenfor sektorer med høj systematisk risiko. Det betyder, at alle selskaberne besidder en meget lav grad af ESG-relateret risiko.

• Delete Oys selskabsspecifikke risiko består i, at selskabet er blevet kritiseret for, at et af deres affaldsanlæg har forårsaget luftgener og ikke overholdt sin miljøgodkendelser. Denne kritik udkom medio 2023, og der har ej været yderligere eskalering af sagen. Det betyder derfor, at selskabets risikoniveau er faldet til det nuværende niveau på 3.

Sidste år var Delete Oy det eneste selskab, som ikke placerede sig i AAAkategorien. I løbet af i år har Axcel investeret i The Nutriment Company samt Currentum AB, som ligeledes ej placerer sig i AAA-kategorien. Denne kategorisering skyldes ikke udelukkende deres lande-sektor risiko - hvilket samtidig betyder, at ingen af de to selskaber besidder selskabsspecifik risiko. Selskaberne opererer begge ud fra Sverige og indenfor sektorerne Mad & Drikkelse samt Konstruktion. Det er deres sektorer, som i overvejende grad indeholder en smule mere systematisk risiko sammenlignet med de andre selskaber i beholdning.

Samlet vurdering af ESG-niveau på underliggende selskaber

Samlede ESG-risiko og delkonklusion

I graferne til højre ses udviklingen ESG Risiko for den samlede portefølje.

I den øverste graf er den samlede portefølje for 2024 bestående af 414 selskaber sammenlignet med sidste års portefølje bestående af 313 selskaber. Helt overordnet kan man konkludere, at en større andel af selskaber har en AAA og AA kategorisering sammenlignet med sidste år. Dette er positivt. Andelen af selskaber i hele B-kategorien er stort set den samme. Sidste år fordelte 4,8 % af selskaberne sig her, hvor dette udgøres af 6,0 % af selskaberne i år. I den nederste graf ses udviklingen over selskaberne, som var i beholdning sidste år, og som stadig er i beholdning. Dette udgør 264 selskaber. Størstedelen af disse har samme risikoniveau som sidste år.

Hovedkonklusionerne fra analysen er:

• Et generelt godt lavt niveau af ESG-risiko. Alle porteføljeselskaberne befinder sig enten i den bedste kategori A eller næstbedste kategori B. Dette er særdeles positivt. Sammenlignes udviklingen fra sidste år, har størstedelen af selskaberne samme risikoniveau. Samtidig er antallet af selskaber med reduceret risiko på niveau med antallet af selskaber med forøget risiko.

• Kartesia, Private Debt, er blevet tilføjet til analysen i år. Selskaberne i denne portefølje har et tilfredsstillende niveau af ESG.

• Ligesom sidste år, ser vi stadig, at selskaberne med højest ESG risiko besiddes af forvaltere som investere globalt: LGT, Partners Group, Triton og Hamilton Lane.

• Vi anbefaler, at Bikubenfonden fortsat bruger sit aktive ejerskab og rækker ud til forvalterne. Disse engagement muligheder uddybes sidst i analysen på side 91.

Udviklingen i ESG Risiko

2024 (#414) 2023 (#313)

Udviklingen i ESG Risiko hos selskaber fra sidste år

Selskaber med samme risiko Selskaber med reduceret risiko Selskaber med forøget risiko

Selskaber (#264)

Rapportering

Analyse af forvalternes indsamling og rapportering på ESG-data

Denne del af analysen vurderer, hvor gode forvalterne er til at rapportere på ESGforhold i de underliggende porteføljeselskaber. Unoterede selskaber er ikke underlagt samme rapporteringskrav som noterede, hvorfor det som investor kan være væsentligt sværere at få adgang til ESG-relaterede data på investeringerne. Forvalterne spiller dog en essentiel rolle her, da de aktivt sammen med selskaberne kan begynde at videreudvikle rapporteringen.

Indenfor dette felt, kigger man typisk på i) er forvalterne underskrivere af FNs Principper for Ansvarlige Investeringer (PRI). Disse principper har netop til formål at understøtte transparens og rapportering indenfor branchen, og ii) støtter forvalterne op om ESG Data Convergence Initiative, og gør de brug af dette rammeværktøj.

Grafen til højre illustrerer, hvor mange af forvalterne, som hhv. støtter FNs principper for Ansvarlige Investeringer samt ESG Data Convergence Initiative. Alle forvaltere i beholdning er underskrivere af førstnævnte. Hamilton Lane, Partners Group samt Kartesia er ej medlemmer af ESG Data Convergence Initiative endnu.

Da dette område stadig er under massiv udvikling, har vi valgt at fokusere på forvalternes evner til at rapportere på og indsamle ESG-relaterede data. Dette betyder, at fokus lægger mere på forvalternes evner til at rapportere end de eksakte niveauer på det rapporterede data (eks. scope 1 emissioner). Vi forventer, at når der er større datatilgængelighed - hvilket sker inden længe - vil det være muligt at give et mere retvisende billede af, hvorvidt selskaberne eksempelvis udleder mere end deres peers.

Tilslutning til ansvarlige initiativer

Ja Nej

Geografisk eksponering

Hvilke lande opererer porteføljeselskaberne i?

Som en del af ESG Data Convergence Initiative skal forvaltere rapportere, hvor de underliggende selskaber befinder sig. Dette kan være interessant fra et rent investeringssynspunkt, men også fra et bæredygtighedsperspektiv.

Dette skyldes, at visse lande kan indeholde en vis grad af risiko samt, at man som investor måske ikke vil støtte selskaber, der er forbundet til visse stater.

Som farveskalaen indikerer på kortet til højre, så er langt de fleste investeringer placeret i udviklede lande i specielt Europa samt USA. Relativt set er en stor del af investeringerne placeret i Skandinavien, da Polaris og Axcel udelukkende investerer her samtidig med, at Triton også har foretaget en række investeringer i dette område. Traditionelt set plejer selskaber fra Skandinavien at have en lav ESG-risiko.

Der er også eksponering til både Latinamerika samt Asien gennem flere af Bikubenfondens globale forvaltere.

Overblik over den geografiske eksponering

Eksponering

Jo mørkere nuance, jo større vægt i portefølje. USA fylder mest med 28%

Leveret af Bing

Sektor eksponering

Hvilke sektorer opererer porteføljeselskaberne indenfor?

Som en del af ESG Data Convergence Initiative skal forvalterne rapportere, hvilke sektorer porteføljeselskaberne opererer indenfor. Dette gør det nu muligt, at i) få et indblik i, hvor omsætningen skabes, og ii) at vurdere, hvorvidt man som investor er eksponeret mod områder, man ikke ønsker. Sidstnævnte kan fra et bæredygtighedsperspektiv være interessant, da en ansvarlig investor typisk ikke vil være involveret i en række områder såsom produktion af kontroversielle våben, tobak og sektorer, som skader miljøet betragteligt.

Der er ingen eksponering til forsvarsindustrien i denne portefølje. To selskaber opererer indenfor olie & gas. DeepOcean og Techouse (begge hos Triton) leverer serviceydelser til industrien. Ingen af selskaber udvinder olie og gas eller genererer energi herfra, hvorfor de ej bryder med Bikubenfondens opsatte eksklusionsramme.

Som cirkeldiagrammet indikerer har Bikubenfonden en bred fordeling mellem sektorerne, hvor Industri (20%), Forbrugsvarer (18%) og Sundhedspleje (16%) fylder mest i porteføljen.

Sektorfordeling

Energi Materialer Industri

Forbrugsvarer (diskretionære) Forbrugsvarer (grundlæggende) Sundhedspleje

Finans Informationsteknologi Kommunikation

Forsyning Ejendom Uspecificeret

Klima

Hvor gode er forvalterne og porteføljeselskaberne til at rapportere om klimaudledninger?

Scope 2

Scope 3

Rapporteret Ej Rapporteret Peers (69%)

Rapporteret Ej Rapporteret Peers (61%)

Alle forvaltere på nær Hamilton Lane har rapporteret på, hvorvidt deres porteføljeselskaber måler klimaudledninger opdelt efter scope 1, 2 og 3.

• Som de stigende grønne søjler indikerer i overstående tre grafer, bliver forvalterne bedre til at rapportere på porteføljeselskabernes udledninger. Det betyder samlet set for 2023, at hhv. 53%, 57% og 36% af selskaberne har rapporteret på scope 1, 2 og 3. Kigger man i 2023-søjlerne kan man samtidig se, at peers faktisk er bedre til at rapportere, da hhv. 70%, 69% og 61% af markedet rapportere på scope 1, 2 og 3. Data her er fra Data Convergence Initiative.

• Af de underliggende forvaltere klarer specielt Triton og Polaris sig flot. Hos disse to rapporterer hhv. 72%, 88% og 69% samt 78%, 89%, og 89% af selskaberne på disse parametre. Dette er med til at trække det samlede resultat op og er samtidig markant over markedet (peers).

• I den anden ende placerer Partners Group sig. Under halvdelen af selskaberne i deres portefølje har i 2023 rapporteret på scope 1 og 2 udledninger, og under 20% har rapporteret på scope 3. Partners Group er ej medlem af ESG Data Convergence Initiative, hvorfor dette kan være en del af forklaring. Dette kan man eventuel som investor spørge ind til.

Der er endnu ikke data for 2024 tilgængeligt, så seneste rapporterede data er for 2023.

Diversitet

Hvor gode er forvalterne og porteføljeselskaberne til at rapportere på diversitet?

Kvinder i bestyrelsen - rapportering

I øverste graf til venstre ses, hvor stor en del af selskaberne i porteføljen som rapporterer på, hvorvidt kvinder er repræsenteret i deres bestyrelse.

Dette gjorde 61% i selskaberne i 2023. Som det grønne område indikerer, er dette en markant forbedring fra de senere år. Det er dog stadig lavere end peers, hvor andelen ligger på 96 %. Forklaringen på dette er, at blot 42,5% af selskabernes i Partners Groups beholdning rapporterer på dette punkt. Andelen hos Triton, Axcel og Polaris er hhv. 100%, 100%, og 89%.

Da Partners Groups selskaber ydermere udgør over halvdelen af porteføljen har dette stor betydning.

Ej Rapporteret Peers (96%)

Kvinder i ledelsen - rapportering

Ej Rapporteret Peers (78%)

I grafen til venstre ses, hvor stor en del af selskaberne i porteføljen som rapporterer på, hvorvidt kvinder er repræsenteret i deres ledelse.

Der tegner sig her samme billede som ved kvinder i bestyrelsen. Andelen af selskaber, som rapporterer på dette datapunkt, er dog en my højere, nemlig 62%. Samtidig rapporterer 78% af peers på dette datapunkt. Ligesom ved overstående er forklaringen ligeledes den samme. Hos Partners Group er der kun en lille del af selskaberne, som rapporterer på dette. Hos Axcel, Polaris og Triton er det stort set alle selskaberne, som gør det.

Arbejdsforhold

Hvor gode er forvalterne og porteføljeselskaberne til at rapportere på arbejdsforholdene?

Medarbejderundersøgelser - rapportering

Som en del af de underliggende selskabers arbejdsforhold, er forvalterne også påbegyndt at rapportere på, hvorvidt selskaberne laver medarbejder-undersøgelser. Andelen af selskaber i porteføljen, som rapporterer på dette er steget markant de sidste år. Samtidig er det også højere ned hvad der ses hos peers (56%).

Partners Group har ikke tilsendt data indenfor dette datapunkt. Det indeholder derfor Polaris’, Axcels og Tritons selskaber.

Rapporteret Ej Rapporteret Peers (56%)

Arbejdsrelaterede skader - rapportering

Rapporteret Ej Rapporteret Peers (88%)

Der er endnu ikke data for 2024 tilgængeligt, så seneste rapporterede data er for 2023.

Indenfor arbejdsforhold ses også større og større fokus på at rapportere på andelen af arbejdsrelaterede skader. Denne udvikling kan ligeledes ses i nederste graf til venstre, hvor markant flere selskaber er begyndt rapportere på området.

53% af Bikubenfondens illikvide investeringer har rapporteret omkring dette i 2023. Det er markant lavere end peers (88%). Den primære årsag skal igen findes hos Partner Group, hvor blot 35% af selskaberne rapporterer. Hos Triton, Axcel og Polaris er det hhv. 100%, 83% og 67%.

Samlet vurdering af forvalternes indsamling og rapportering på ESG

data

Delkonklusion - forvalternes indsamling og rapportering på ESG-data

For at kunne vurdere graden af bæredygtighed generelt og i investeringerne spiller rapportering og transparens en vigtig rolle. Denne del af analysen er derfor blevet dedikeret til, hvor gode forvalterne sammen med deres porteføljeselskaber er til at rapportere på en række ESG-områder. De største konklusioner er:

• Alle forvalterne er underskrivere af UN PRI, hvilket blandt andet betyder, at man bør understøtte gennemsigtighed i rapportering. Fem ud af de otte forvaltere er underskrivere af ESG Data Convergence Initiative, som har til formål at øge transparens indenfor illikvide investeringer. Igen i år har vi set, at flere af forvalterne er begyndt at rapportere efter EDCIs rammeværktøj, hvorfor vi må forvente, at det fortsætter ligeså de næste år.

• Indenfor alle tre områder - klima, diversitet og arbejdsforhold - er Bikubenfondens investeringer blevet bedre til at rapportere målt på andelen af porteføljen, som har rapporteret på disse parametre. Axcel og Polaris har været gode til at indsamle data og i langt de fleste tilfælde bedre end peers. Specielt Partners Group har en lav andel af selskaber, som rapporterer på dette. Forvalteren er ej medlem af EDCI og gør ikke brug af deres rammeværktøj, hvilket forklarer dette.

• Den generelle konklusion er, at forvalterne stadig i stigende grad blive bedre til at indsamle data på langt de fleste parametre og for en større andel af porteføljeselskaberne. Dette anses som værende rigtig positivt, og det håbes, at udviklingen fortsætter i fremtiden.

De to mindre forvaltere

En mindre del af Bikubenfondens illikvide portefølje er allokeret til to mindre forvaltere, hvoraf en del af investeringerne er under afvikling. I det følgende afsnit vil vi gennemgå disse forvalteres tilgang til ESG på et overordnet niveau, da deres erfaringer med ESG er relativt begrænset sammenlignet med de store forvaltere i Bikubenfondens beholdning.

Disse to forvaltere er: Core Property Management og NCI Avisory

Resultat og konklusion

Core Property – udbyder og forvalter unoterede fonde, som investerer i ejendomme i Danmark, Tyskland og Polen.

Parameter

1. Forvalterens arbejde med ESG

2. Investeringsproces

3. Rapportering

Kommentar

Core Property har etableret en ESG-politik med henblik på at sikre, at varetagelsen af forvaltningsopgaverne lever op til gældende regler indenfor bæredygtighed. Hertil, har forvalteren også offentliggjort en strategi for, hvordan investeringerne skal understøtte fire verdensmål (3, 11, 12 og 13). Både ESG-politik samt målsætningen om at understøtte verdensmålene har til formål at sikre det rette niveau at bæredygtighed i investeringer. Herudover, bliver alle forvalternes fonde registreret som art. 8 under SFDR i løbet af 2025, hvilket anses som positivt. CEO er stadig den primære ansvarlige for ESG-området.

Core Property har ESG-overvejelser med i deres due diligence. Der er etableret KPI’er indenfor alle tre ESG-områder, og udviklingen i disse er inkluderet i årsrapporten. Forvalteren har blandt andet etableret en social impact fond, Ejendomsselskabet Hellebro. Da fondene i løbet af året bliver klassificeret som art. 8 under SFDR, bliver det dermed forpligtende at integrere ESG-overvejelser igennem hele investeringsprocessen.

Core Property indsamler årligt data på en række bæredygtige parametre såsom energiklasser, varmekilder, CO2 udledning, vandforbrug samt leje per kvadratmeter. Dette leveres af en uvildig tredjepart. Som en ny tilføjelse i år, er data på alle investeringer publiceret på forvalterens hjemmeside, hvilket viser en høj grad af transparens og bør anses som positivt.

Hertil har forvalteren også en plads i styregruppen REAL ESG-framework, som skal øge gennemsigtigheden i branchen.

Core Property har en bottom-up tilgang til klimahåndtering i deres ejendomme. Denne tilgang kan bestå af en masse forskellige aktiviteter og afhænger af investeringens karakter. Herudover, er forvalteren også begyndt at arbejde med en række certificeringsprogrammer som DGNB og Svanemærket på ejendommene.

Herudover, fokuserer forvalteren bl.a. på verdensmål 13 (klimaindsats) ved at så vidt muligt genbruge byggemateriale, benytte grøn energikilder, samt støtte op om en række bæredygtighedscertificeringer.

• Core Property har fortsat udviklet sine ESG-relaterede initiativer i en positiv retning. Forvalteren har bl.a. siden sidste år udviklet en strategi for bidrag til verdensmålene samt forbedret gennemsigtigheden ved at publicere ESGrelaterede data på hver enkel investering på sin hjemmeside. Herudover, vil forvalteren også i løbet af året klassificere alle sine fonde som art. 8 under SFDR, hvilket også må anses for positivt fra et bæredygtighedsperspektiv.

Mulige forbedringspunkter:

• ESG-ansvaret ligger stadig hos forvalterens CEO. Med selskabets størrelse kan man overveje, om der bør være en fuldt dedikeret ESG ansat. Specielt taget i betragtning det stigende rapporteringskrav ifm. SFDR-klassificeringen.

• Det er positivt, at forvalteren vælger at prioritere bidrag til verdensmålene. Det kunne være interessant at se konkret rapportering herpå.

4. Klima

Udvikling:

Resultat og konklusion

NCI – specialiseret i private debt

Parameter

1. Forvalterens arbejde med ESG

2. Investeringsproces

3. Rapportering

4. Klima

Kommentar

NCI har etableret en ansvarlig investeringspolitik for virksomhedens tilgang til ESG samt en eksklusionsliste. Forvalteren arbejder aktivt med UN Global Compact principper herunder menneskerettigheder, miljø og arbejdsrettigheder. Siden sidste år har forvalteren implementeret konkrete vurderinger og ratings på E, S og G samt fortsat sit arbejde med SFDR-rapportering efter sin klassificering som art. 8 fond sidste år.

NCI integrerer ESG som en del af deres investeringsproces ved blandt andet at bruge MSCI’s Materiality Map på industriniveau. Hver investering skal godkendes af bestyrelsen, hvor ESG er en del af dennes vurdering. Sidste år klassificeret NCI flere af sine fonde efter SFDR, hvilket bl.a. har sat krav til implementering af ESG i investeringsprocessen. Hertil, har forvalteren også foretaget to investeringer i sustainability-linked loans, hvilket også anses som positivt.

Forvalteren rapporterer på PAI’erne, hvilket indeholder parametre indenfor klima, sociale-, og ledelsesmæssige forhold. Herudover, har NCI udarbejdet en impact-rapport, hvor forvalteren forholder sig til sit eget aftryk på en række forskellige forhold. En ændring fra sidste år er, at forvalteren nu opsætter minimumskrav til investeringerne indenfor E, S og G. Det betyder, at alle investeringer skal have en score højere end 1 indenfor hvert område. Hvis ikke, vil de ej blive taget i betragtning til at modtage investering.

NCI er i år begyndt at rapportere på sine investeringers og sit eget klimaaftryk samt eksponering mod fossile brændstoffer igennem sine investeringer. Dette anses som yderst positivt. Forvalteren arbejder ifølge sin impact rapport aktivt med SDG 7 (bæredygtig energi) og 13 (klimaindsats).

Udvikling:

• Forvalteren er påbegyndt konkrete vurderinger ved brug af rating på både E, S og G. Dette gør det nemmere at både benchmarke samt følge udviklingen for investeringerne.

• Forvalteren har også gjort brug af sustainability-linked loans i det forgange år. Dette er med til at incentivere porteføljeselskaberne til at agere bæredygtigt og opfylde eventuelle målsætninger indenfor området.

• Slutteligt, er arbejdet med SFDR-rapporteringen fortsat.

Mulige forbedringspunkter:

• Forvalteren er fortsat ikke medlem af PRI. Dette kunne være et naturligt næste skridt.

• Det er positivt, at forvalteren opsætter minimumskrav indenfor E, S og G for sine investeringer. Dette kunne være interessant at tracke dette for fremtiden, så man evt. kan se en forbedring i de sociale forhold eller reduceret klimaaftryk. Derved kan man se, hvordan investeringers ESG-forhold eventuelt forbedres gennem investeringsperioden.

Sammenfatning af den illikvide porteføljes bæredygtighed samt oplæg til næste skridt

Sammenfatning af illikvid portefølje

Fortsat analyse af ESG - risikoen i de underliggende selskaber

• Sidste år blev det muligt at vurdere de underliggende selskabers ESG-forhold. I år er der derfor fokuseret på, hvordan selskaberne har udviklet sig indenfor området. Overordnet placerer porteføljen sig positivt ved udelukkende at have selskaber i A- og B-kategorien, hvilket betegnes som ingen og lav risiko.

• På trods af at det overordnet niveau stadig forholder sig flot, vil det fra et bæredygtighedsperspektiv give mening at fokusere på visse selskaber og i visse tilfælde reagere overfor forvalterne. Vi mener her, at det specielt bør ske overfor selskaber, som sidste år blev identificeret med høj risiko og ej har formået at nedbringe den, samt selskaber som i år har fået tildelt en høj ESG-risiko. Grundet illikviditeten i disse investeringer er det kompliceret at frasælge sådanne selskaber. Samtidig sidder forvalterne dog typisk på store ejerandele i selskaberne, hvorfor aktivt ejerskab i højeste grad kan eksekveres. Dette kan Bikubenfonden være med til at påvirke.

Stadig større fokus på rapportering på ESG - forhold, dog med plads til forbedring hos visse forvaltere

• Baseret på data i analysen fremgår det, at forvalterne samlet set bliver bedre til at rapportere på ESG-forhold i porteføljeselskaberne. Alle forvalterne er underskrivere af UN PRI, hvor netop gennemsigtighed og rapportering er et af fokuspunkterne. Samtidig er fire ud af de syv forvaltere også underskrivere af ESG Data Convergence Initiative, hvor man decideret understøtter ESG-rapportering på det private marked.

• Rapporteringsgraden indenfor både klima, diversitet samt arbejdsforhold er steget over de seneste år, hvilket skal betragtes som positivt. Når man sammenligner med peers, er andelen af selskaber, som rapporterer, dog stadig relativ lav. Det skyldes i særdeleshed en meget stor forskel blandt de underliggende forvaltere. Triton og Axcel er eksempelvis rigtig gode til at rapportere, hvorfor de i langt de fleste tilfælde klarer sig bedre end peers. I den anden kategori placerer Partner Group sig, som desværre har en meget lav andel af selskaber, som rapporterer. Partners Group er ej en del af ESG Data Convergence Iniative, hvorfor dette kan forklare resultaterne.

Core Property og NCI Advisory fortsætter begge deres forbedringerne indenfor ESG - området

• Core Property har fortsat sin positive udviklingen indenfor ESG-området. Forvalteren har fokuseret på at få sine fonde klassificeret som art. 8 jf. SFDR, hvilket sker senest i år. Herudover, publicerer forvalteren nu også ESG-data på hver eneste investeringer på hjemmeside. Begge dele anses som positivt.

• NCI Advisory har ligeledes forbedret sig siden sidste år. Siden sidste år har forvalteren implementeret ESG-relaterede minimumskrav til sine investeringer og vil snarest rapportere på disse. Herudover, er der foretaget to sustainability-linked loans i det forgange år. Dette er blandt andet sket på baggrund af en aktiv dialog med Bikubenfonden.

Hvad kan Bikubenfonden selv gøre nu?

Bikubenfonden har over de seneste år øget sit fokus på bæredygtigheden i de illikvide investeringer. Illikvide investeringer er på mange måder anderledes i natur end likvide investeringer, da likviditeten er meget mindre og frasalgsmulighederne begrænset. På den anden side findes der typisk større ejerandele indenfor det illikvide marked, hvorfor forvalternes mulighederne for at udføre aktivt ejerskab er store. I dette års analyse er der i særdeleshed fokuseret på, hvordan ESG-risikoen i investeringer har ændret sig fra sidste år samt, hvorvidt forvalterne har fortsat sit fokus på rapportering af ESG-forhold. Resultaterne af denne analyse kan summeres op nedenstående punkter, som Bikubenfonden aktivt kan arbejde med i fremtiden:

• Muliggjort af RepRisk og forvalternes villighed til at levere data på de underliggende selskaber, kan Bikubenfonden både følge med i ESG-relaterede hændelser og ESGrisikoen på hver eneste investering. Dette kan være en mulighed for at monitorere selskaber tættere og række ud til forvalterne ved eventuelle materielle hændelser. På baggrund af dette, har Bikubenfonden besluttet at fra 2025 vil de løbende monitorere sine illikvide investeringer en gang i kvartalet og udøve aktivt ejerskab overfor selskaber, som vurderes til at være i strid med Fondens bæredygtige ambitioner.

• Rapportering på ESG-forhold og gennemsigtighed er en grundsten indenfor ansvarlige investeringer. Bikubenfonden har det allerede som et minimumskrav, at forvalterne skal være underskrivere af UN PRI. I fremtiden kan man ligeledes sætte samme krav om til støtte til ESG Data Convergence Initiative. Alternativt, kan man efterspørge, at forvalterne i det mindste læner sig op ad EDCIs rammeværktøj for rapportering på ESG-forhold.

Konkrete engagementsmuligheder overfor de illikvide forvaltere

• Der er fremstillet flere selskaber i analysen, som har været involveret i en række ESG-relaterede hændelser. Et engagement kan være at række ud til forvalterne og bede om en uddybelse på i) specificering af selve hændelserne, ii) nuværende opdatering omkring hændelserne og iii) hvad der er gjort for at mitigere denne risiko og undgå fremtidige hændelser.

• Vores anbefalingerne vil være at udvælge konkrete cases med fokus på materialiteten af hændelserne samt hvilke, der findes mest relevante for Bikubenfonden.

• Helt konkret anbefaler vi at række ud til: i) Partners Group vedr. Hearthside Food Solutions (hvad er PGs rolle i chapter 11-processen?), ii) Triton vedr. deres investering i Fertiberia (hvorfor er deres risikoniveau ikke faldet siden sidste år, og hvorfor er kritikken fortsat?) og DeepOcean (hvad er deres involvering i olie- & gasindustrien?), iii) LGTs involvering i Tata Technologies (hvordan forholder de sig til whistleblower-sagen?) samt iv) Hamilton Lane vedr. Sinopec Marketing, som angiveligt er ved at udskifte sine tankstationer til lade standere (hvordan går denne transition?).

• Af Bikubenfondens to nye forvaltere, AlpInvest og Kartesia, er førstnævnte medlem af ESG Data Convergence Initiative. Vi mener, at man bør række ud til begge forvaltere og eventuelt få bekræftet, at fremtidige rapporteringer kan ske efter EDCIs rammeværktøj

Beskrivelse af impact parametre- Klima

• CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning. Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug).

• A ffaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald.

• Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource

• Vandknaphed måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource. Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden den bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: huslig, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod det huslige forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område

Beskrivelse af impact parametre– Mennesker & Samfund

• Ligestilling måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på.

• Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen.

• Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men Uafhængighed i bestyrelsen er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig. Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig. Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt.

• Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed

• Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab skal betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat. Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat. Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet

• Økonomisk udvikling er et stort fokusområde blandt FN’s verdensmål. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de. Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede.

Bilag II: Porteføljens udledningsfremskrivning

Baseline - emissioner

Definition: Baseline-emissioner er mængden af drivhusgasemissioner (GHG), der forventes i et "business-as-usual" (BAU) scenarie, hvor der ikke implementeres yderligere afhjælpende tiltag ud over dem, der allerede er på plads. Disse fremskrivninger antager, at de nuværende tendenser inden for befolkningsvækst, økonomisk udvikling, energiforbrug og teknologi fortsætter.

Formål: Tjener som referencepunkt for at måle effekten af afhjælpende politikker.

Eksempel: Et land med hurtigt stigende energibehov kan opleve, at baselineemissionerne stiger som følge af øget forbrug af fossile brændstoffer, hvis der ikke indføres politiske interventioner.

Forventede emissioner

Definition: Forventede emissioner er de emissioner, der sandsynligvis vil forekomme baseret på nuværende og planlagte politikker og tiltag. Disse inkluderer handlinger som udvidelse af vedvarende energi, forbedringer af energieffektivitet eller regulerende indgreb.

Formål: Viser emissionsudviklingen baseret på realistisk implementering af politikker i stedet for hypotetiske scenarier.

Eksempel: Et land, der indfører en CO2-afgift og udfaser kulkraftværker, vil have lavere forventede emissioner end dets baseline.

Net - zero budget

Definition: Net-zero budget (eller CO₂-budget) refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der kan udledes, mens man stadig holder sig inden for et specifikt temperaturmål, såsom at begrænse global opvarmning til 1,5°C eller 2°C over det førindustrielle niveau. Det repræsenterer de maksimalt tilladte emissioner for at opnå netto-nul.

Formål: Vejleder lande, industrier og organisationer om de grænser, de skal operere inden for for at nå klimamålene.

Eksempel: Hvis det globale CO₂-budget for 1,5°C er 400 GtCO₂ (gigaton CO₂), må emissioner fra alle kilder ikke overstige denne mængde, når fjernelse eller kompensation er medregnet.

Disclaimer

• Materialet er udarbejdet til informationsformål af Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S og er baseret på oplysninger fra egne kilder, samt kilder, der vurderes at være pålidelige. Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S garanterer ikke for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed eller for eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser.

• Materialets informationer, analyser, beregninger, vurderinger og lignende skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser eller andre værdipapirer.

• Al investering er forbundet med risici for tab og historisk værdiudvikling og afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidig udvikling og afkast på finansielle instrumenter.

• Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle immaterielle rettigheder knyttet til dette materiale.

• Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S er under tilsyn af Finanstilsynet.