Vildskov i Svanninge Bjerge – mod øget biodiversitet og autentiske naturoplevelser, 2018

Rapport VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

En skov uden kommerciel skovdrift giver mulighed for en stor variation og mere naturligt forfald, end vi er vant til at se i vores danske skove.

I en vildskov er der lysninger med fremspirende planter og tæt krat. Der er træer, der er faldet for vejrlig og tid og ligger som skulpturer i skovens bund. Sammen med de græssende dyr og den genoprettede naturlige hydrologi bidrager vildskoven til øget biodiversitet og autentiske naturoplevelser.

Tekst: Tessa Buchwald og Kristine Langager Jensen (Bikubenfonden) Bjarke Laubek (ENBICON Aps.)

bedes citeret: Buchwald, T., Jensen, K. L., Laubek, B. (2018)

Korrektur: Mette Roer Forsidefoto: Tessa Buchwald Titelsidefoto: Susanne Frederiksen Fotos i øvrigt: Tessa Buchwald, Susanne Frederiksen, Kristine Langager Jensen, Ulrik Schmidt, Erik Aude, Anders Pedersen, Johnny Laursen Henrik Dyrberg og Casper Tybjerg Design: Maja Bundgaard Hjorth Layout: Sigrún Gudbrandsdóttir Årstal: 2018 Andet oplag: 2019

Læs mere på www.svanningebjerge.dk og www.facebook.com/svanningebjerge © Bikubenfonden

Indhold

Vildskov, natur og mennesker 5

Projektbeskrivelse 6

Hvad mener vi med vildskov? 6 Metode 7

Overvejelser før og under projektet 10 Tidsplan og proces 14

Afgrænsning af området og kortmateriale 17 Monitoreringsprogram 20

Bidragsydere 22 Referencer 23 Bilag 26

Vildskov, natur og mennesker

Svanninge Bjerge er et stærkt kuperet landskab med en natur, der har udviklet sig gennem årtusinder. Fra istidens massive modelleringer, efterfulgt af planter og dyrs indvandring og senest påvirket af menneskers aktivitet og kultivering. Den menneskelige påvirkning har medført forringelser i skovområdernes oprindelige biologiske værdier (f.eks. Grontmij | Carl Bro A/S 2010).

Forringelsen af biologiske værdier er ikke særlig for Svanninge Bjerge, men er en realitet både nationalt og på internationalt plan. Det har betydet, at man politisk har sat forskellige tiltag i værk. I 1992 vedtog FN biodiversitetskonventionen (som Danmark har tilsluttet sig). Konventionen havde til formål at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2010 – dette blev senere ændret til 2020 i erkendelse af, at det oprindelige mål ikke kunne nås. I Danmark blev der i løbet af 1990’erne implementeret et fokus på skovens funktioner særligt ift. skovens biodiversitet og ikke kun skovens ydelser i Danmarks skovlov (Sand­Jensen & Friis Møller 2010). På listen over FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling finder man også standsning af tab af biodiversitet.

Intentionerne er gode, men effekten af ovenstående er indtil videre til at overse. Således opgør Ejrnæs et al. (2011), at 47% af biodiversiteten1 i Danmark er i tilbagegang, og at den ingen steder er i fremgang.

Det meste af Danmark har siden sidste istid været dækket af skov (med undtagelse af de seneste århundreder), og skoven anses som det mest artsrige økosystem i landet. Det er også her, man finder den største koncentration af arter, der er opført som truede på den danske rødliste.

1 Defineret som summen af arter, levesteder og de processer der sker som en vekselvirkning herimellem.

Mange truede arter er knyttet til varierede skovsystemer med lysninger, gamle træer og dødt ved, hvilket der er en generel mangel på. Den typiske forstlige driftsform i Danmark medfører en meget ensartet skov, hvor der sjældent efterlades urørte arealer (f.eks. Pedersen et al. 2016; Ejrnæs et al. 2011).

Vildskovens variation er ikke blot til gavn for skovens biodiversitet, men kan også tilføje en ekstra dimension til vi menneskers oplevelser i naturen. Kahn og Hasbach (2012) introducerer begrebet natur­sprog2, hvor autenticiteten i det vilde står i kontrast til den domesticerede natur. De argumenterer, at det ofte føles meget meningsfuldt og fremkalder glæde, når man interagerer med arter, processer og fænomener i naturen, men at meningsfuldheden og glæden falder, når det vilde nedtones eller bortfalder3. Forskning tyder på, at lidelser som PTSD, ADHD, migræne mfl. kan lindres ved at opholde sig i naturen. Det er f.eks. glæden over fugleliv, farverne på træerne eller en sø i et skovområde (Randrup et al. 2008; Kjøller og Juel 2007).

I Svanninge Bjerge har Bikubenfonden fokus på både natur og naturoplevelser. Det har over årene udviklet sig til en indsats, Natur til et Godt Liv, specifikt målrettet udsatte unge. Men oplevelserne i Svanninge Bjerge er ikke kun forbeholdt denne målgruppe. Svanninge Bjerge er et udflugtsmål for mere end 30.000 mennesker årligt, som kommer for at nyde naturen og den særlige landskabelige oplevelse med de fine udsigter over øhav og fastland.

2 Frit oversat fra originalteksten: nature language. Begrebet er knyttet til økopsykologien.

3 Eksempelvis den oplevelsesforskel der er knyttet til skov/træer alt efter om man befinder sig en vildskov (stor variation – total frihed), en forstlig drevet skov (lige linjer, ensartede beplantninger – nogen frihed) eller en planteskole (fuldstændig detailplanlagt – ingen frihed). Det skal ikke opfattes som, at sidstnævnte nødvendigvis påvirker den menneskelige psyke negativt, blot mindre positivt.

Med vildskovsprojektet i Svanninge Bjerge ønsker vi at bidrage til udviklingen af driftsfri og vildere natur med større biodiversitet i Danmark. I samspil med formidlingen af området er det også målet at synliggøre naturens behov for at udfolde sig på egne præmisser og forene dette med menneske­aktivitet i et moderne samfund.

Vi vil desuden stille den samlede mængde af viden, overvejelser og opnåede erfaringer til rådighed for alle interesserede.

Projektbeskrivelse

Bikubenfonden har med dette projekt omlagt omkring 160 hektar (svarende til ca. 40%) af det samlede skovareal i Svanninge Bjerge til vildskov. Det er hensigten, at driftsskovens nuværende kultiverede udtryk skal erstattes af naturlige skovdynamikker og økosystemer som basis for en mere artsrig og autentisk flora og fauna. På sigt skal den kommercielle drift ophøre på hele området. Det er visionen, at græssende dyr skal præge naturens udvikling som en vigtig faktor i projektet.

Projektet kommer i naturlig forlængelse af tidligere tiltag, Vi har foretaget i området for at højne naturkvalitet, biodiversitet og naturoplevelser. Som eksemplvis etablering af overdrevsområder, genopretning af den naturlige hydrologi og placering af udsigtsmøbler til at understrege natur­ og landskabelige oplevelser.

Formålet med vildskovsprojektet er at fremme biodiversiteten i området for derved at øge den biologiske værdi og efterfølgende formidle oplevelsesmulighederne i den vilde naturs dynamikker og stemninger.

Hvad mener vi med vildskov?

Blandt forskere inden for biodiversitet og natur er der bred konsensus om, hvad begrebet urørt skov dækker over. Således skriver Bruun et al. (2015) i et debatoplæg på altinget.dk (uddrag):

Urørtskoverskovområderudpegettil biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyrellernaturgenopretning. (…) Urørtskov givervariation i fugtighed, lys, buske, træer og skovstruktur. Urørt skov giver plads til blomstrende urter og buske til bestøverfaunaen, gamle træer med hulhedertil mosser, laver, hulrugende fugle og flagermus samt dødtved til biller og svampe. Nårforstligtdrevetskovlægges urørt, er detvigtigt at gennemføre indledende genopretning af naturlig hydrologi, strukturindgreb i monotone bevoksninger og genindførelse af græssende dyr.

I dette projekt har arbejdstitlen fra starten været vildskov, med udgangspunkt i ovenstående definition. Et nyere begreb baseret på samme grundholdning er biodiversitetsskov. I formidlingsmæssige sammenhænge kan urørt skov give associationer til, at man ”ikke må røre”: at naturen er upåvirket af mennesker. Det er hverken hensigten eller tilfældet i denne sammenhæng. Naturen i Svanninge Bjerge er der offentlig adgang til, og området påvirkes i høj grad af de beslutninger, vi tager. Vi har f.eks. valgt, at den vilde natur skal kickstartes med forskellige indgreb; at den naturlige hydrologi er blevet genetableret og at den naturlige succession kommer til at blive påvirket af det kvæg, der skal afgræsse området.

Metode

Vildskovprojektet er udført på baggrund af en konkret handlingsplan (bilag 1). Selve handlingsplanen er udarbejdet ud fra en omfattende skovgennemgang af alle afdelinger/litra udført af områdets skovfoged og konsulent skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, SLS A/S.

Udgangspunktet for vildskoven var en traditionelt drevet skov med høj stammetæthed, monokulturer, ensaldrende bevoksninger og store arealer med ikke­hjemmehørende arter af nåletræer. For at opnå øget biodiversitet og oplevelsesværdi på kort sigt var vurderingen, at en række indledende indgreb (foto 1 og foto 2) var nødvendige for at kickstarte de processer, vi ellers først ville se udbyttet af om mange hundrede år. Tidsperspektivet fremgår af figur 1, der viser en tidslinje for etableringen af vildskov i Svanninge Bjerge overfor den skovudvikling, der

er foregået i Danmark siden udgangen af sidste istid. Indgrebene skal f.eks. levere mere dødt ved (foto 3) og nye lysåbne områder allerede i projektets første år. De store forandringer i skoven, sker gradvist over en årrække (figur 2).

Det primære fokus i udarbejdelsen af handlingsplanen var at udvikle skovsystemer, der kan fungere selvregulerende med en naturlig cyklus af både ung, mellemaldrende og gammel skov samt døende og død vedmasse under nedbrydning. Udgangspunktet i de enkelte skovlitra spændte vidt, hvilket derfor også indbød til forskellige tilgange: nogle litra kunne blot efterlades, som de var, nogle krævede udtynding/tilplantning/ fremskyndet ældning i form af ringning mv. og andre steder skulle hele arealer ryddes.

Et udvalg af eksperter inden for skov og biodiversitet (infoboks 1) har understøttet videns­

Foto 1 og 2: Stammetætheden i en forstligt drevet skov er høj og træernes alder er ensartet. For at skabe et mere nuanceret udgangspunkt for vildskoven foretages der indledningsvist bl.a. maskinelle indgreb (t.v) og ringning af træer med henblik på at lave stående dødt ved (t.h) (Susanne Frederiksen).

Bjerge

Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge

Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge Bjerge

∞ 2042

Samme  som år  2024 2053

Samme  som år  2024

Bikubenfonden begynder  at opkøbe  SB 1999 Stormfaldet  i  SB hvor  75%  af vedmassen  falder  i den  sydlige  del

Samme  som år  2024

2024

2019  -­‐ 2023

Opsætning   af  hegn Udsætning af  kvæg Vildskovs-­‐ Konference  i  SB Sidste  store skovindgreb afslu]es Evt.  plante  og fugleunder-­‐ søgelser Monitorer ændringer  i biodiversiteten,  evt. lav  forbedrende indgreb  e^er  behov 2025

2018

Opstart  af vildskovsprojektet Skovlovs  0lladelse Baselineundersøgelse ved  år  0  af ændringerne  i biodiversiteten Første  skovindgreb udføres Handleplan udarbejdet 2016

1.000 e.Kr.

500  f.Kr.  – 750  e.Kr. Jernalder

0

1.700  –  500  f.Kr. Bronzealder

1.000   f.Kr.

Svanninge  Bjerge

3.900  –  1.700  f.Kr .   Bondestenalder

15-­‐1600 marker  etableres  i  SB. Spor  i  landskabet  e^er højryggede  agre  findes  i nu0dens  område.

1805 Fredsskovs-­‐ forordring 12.500  –  3.900  f.Kr. Jægerstenalder

2005 12.000  –  9.000  f.Kr. Dryas

2.000 f.Kr.

3.000 f.Kr.

Bøge0d 17-­‐1800 Det  moderne skovbrug  indføres, SB  plantes  0l

4.000 f.Kr.

5.000 f.Kr.

6.000 f.Kr.

Yngre  Linde0d (Ask  og  Eg)

Ældre  Linde0d (Lind  og  Elm)

Hassel0d

7.000   f.Kr.

8.300  f.Kr. Danmark er  isfrit Birke-­‐  Fyrre0d

8.000 f.Kr.

9.000 f.Kr.

750  –  1.050  e.Kr. Vikinge0den 1.050  – 1600  e.Kr. Middelalder 2.000   e.Kr. 2017

10.000 f.Kr.

11.000 f.Kr.

12.500  f.Kr. Isen  begynder  at trække  sig  0lbage 12.000   f.Kr.

Danmark

Figur 1: Skoven har udviklet sig meget siden de første planter indvandrede i Danmark og mennesker begyndte at kultivere landskabet. Vildskovsprojektet er derfor kun en lille del af Danmarks skovhistorie.

grundlaget for den indledende skovgennemgang og handlingsplanen for projektet med feltundersøgelser og skriftlige anbefalinger (Bilag 2) samt kvalificerede diskussioner og beslutninger af afgørende betydning for den færdige handlingsplan.

Som inspiration har der desuden været ekskursioner til Mols Bjerge, Molslaboratoriet, Suserup Skov og Grib Skov.

Foto 3: Dødt ved bliver fremadrettet en større del af naturoplevelsen i Svanninge Bjerge.

Overvejelser før og under projektet

Under udviklingen af handlingsplanen for projektet, har der været en lang række overvejelser omkring såvel overordnede som konkrete tiltag, som er listet herunder.

Tidshorisont og biodiversitet: Først og fremmest var det nødvendigt at tage stilling til projektets tidshorisont sammenholdt med ønsket om øget biodiversitet. Det blev besluttet at foretage igangsættende indgreb for at understøtte en udvikling mod højere biodiversitet på den korte (1­2 år) og mellemlange bane (5­30 år).

Kommunikation: For at forenkle kommunikation og budskabet til omverdenen blev det besluttet, at koncentrere indgrebene til 1­2 år. Gæster, der kommer i området skal relativt hurtigt få en fornemmelse af, at området ikke præges af drift og maskiner. Dog er der enkelte undtagelser, hvor biologiske og andre forhold fordrer en længere omlægningstid. Se afsnit om nåletræ herunder.

Nåletræ, nobilis: I vildskovsområdet er der 11 hektar med nobilis­klippegrønt. En del blev afdrevet og konverteret til hhv. græsningsarealer, naturlig tilgroning eller tilplantning med ekstensive løvtræ­bevoksninger med blandet løv/buske. I én enkelt større nobilis­bevoksning, hvor vi vurderede, at den nuværende tilstand med skovklima/svampe havde værdi, blev konvertering til løv startet i 2018 og vil foregå over 15­20 år. Bevoksningen konverteres i holme. I områdets nordlige hjørne er to yngre nobilis­bevoksninger taget med i vildskovsområdet, primært fordi det giver mening i forhold til projektområdets afgrænsning. Disse konverteres først om ca. 20 år, og i mellemtiden indgår den værdi, der udtages via pyntegrønt til finansiering af vildskovsprojektet.

Nåletræ, anden nål: Nåletræsbevoksningerne bestod for en stor dels vedkommende af en blanding af rødgran og grandis. I omlægningen blev der fokuseret på at nedtone andelen af grandis til fordel for rødgran. På nåletræsarealer, hvor målet er en skovudvikling mod flere arter og flere etager foretrækkes en langsom foryngelse og konvertering. En gradvis lysforøgelse, i takt med at underskoven indvandrer, mindsker risikoen for tilgroning i ørnebregne/brombær osv.

Eksisterende lysåbne vådområder: Det blev vurderet, at de lysåbne vådområder pt. er nogle af de områder, der indeholder størst biodiversitet. Udvalgte af disse områder er siden Bikubenfonden overtog området aktivt blevet plejet for at sikre, at de forbliver lysåbne. Denne praksis fortsættes og behovet vurderes løbende. Der tilstræbes stadig mindst muligt pleje, men formålet om høj biodiversitet prioriteres højere end dogmet om ikke at lave indgreb løbende.

Kulturhistoriske spor: Omkring Knagelbjerghus og områderne sydvest herfor er det ønsket at tilgodese enkelte specifikke kulturhistoriske spor (bl.a. højryggede agre og gamle hulveje (foto 4)) og eksisterende oplevede landskabsrum. Projektplanen rummer i disse tilfælde derfor fortsat en styrende pleje.

Adaptiv forvaltning: Gennem overvågning af en række arter følges udviklingen af biodiversiteten. På baggrund heraf evalueres indsatsen med 5­10­20 års intervaller og evt. behov for supplerende fysiske indgreb vurderes. En sådan adaptiv forvaltning i området som helhed må vi forvente skal ske et antal årtier frem, indtil en skov med de ønskede strukturer har udviklet sig.

Infoboks 1: Uddrag fra ekspertbidrag (bilag 2)

Fælles tværfaglige anbefalinger:

– Mere dødt ved, herunder stående dødt ved

– Større variation i hjemmehørende træarter, blomstrende buske og urter

– Understøtte etageret skovdække (buske, mellemtage, kronetage)

– Skade af træer: fælde nabo­træer, så de vælter ned over hinanden, topkappe/bortsprænge trækroner og efterlade stamme til henfald, lave huller i enkelte træer, brænde enkelte træer og evt. mindre områder

– Store gamle træer fredes

– Etablering af lysbrønde og lysstilling af større træer

– Ekstensiv græsning med udnyttelse af græsningseffekten ved kreaturer, hvor trykket justeres efter behov

– Fjernelse af ikke­hjemmehørende nåletræer, udvalgte gamle graner (+70 år) bliver, indførsel af løvtræer på nåletræsarealer

Fremhævede problemstillinger og håndtering heraf:

– Pyntegrønt, ikke­hjemmehørende arter og invasive arter (gyvel)

– Forbedring og forvaltning af habitater, hvor særligt sårbare arter lever

– Naturlig hydrologi i området med udgangspunkt i at fugtige områder er vigtige at beskytte. Hydrologien i området blev kortlagt i 2010, og den naturlige hydrologi er genskabt i en stor del at de kortlagte områder. Fremadrettet vil der være et fortsat behov for specifikke plejetiltag på særligt udvalgte vådområder med høj biodiversitet. Der skal f.eks. sikres fortsat lysåbne forhold på en række arealer med hængesække og bredzoner til en række af områdets søer

Fotos: Eksempler fra Gribskov på indgreb der fremmer nedbrydningsprocessen i skoven. Hul med motorsav (venstre), brænding ved roden (midt) og væltning af store træer (højre) (Kristine L. Jensen).

Foto 4: Kulturhistoriske spor vidner om tidligere tiders brug af skoven. Her ses en hulvej flankeret af navr (en træart, der i nyere tid bruges som hækplante, da den ofte har en busk­agtig vækst). (Susanne Frederiksen)

Foto 5: Welsh Black­kvæg græsser i vildskoven (Casper Tybjerg).

Afgræsning: Græssende dyr udfylder en betydningsfuld rolle i skovens økosystem. I første omgang vil det være en besætning af Bikubenfondens Welsh Black­kvæg der udsættes i skoven (foto 5). Denne løsning ligger lige for, da kvæget allerede afgræsser overdrev og enge i Svanninge Bjerge og tilstødende arealer, og der eksisterer allerede den fornødne know­how i organisationen. På sigt kan dette tages op til revision og andre dyr (f.eks. heste) kan erstatte eller supplere kvæget.

Store planteædende pattedyr m.fl.: Det er blevet diskuteret, om der skulle udsættes f.eks. elg, bison, vildsvin m.fl. for at give en større variation i græsnings­ og gødningseffekt. På nuværende tidspunkt er dette ikke integreret i projektet. Det skyldes dels at arealet trods alt ikke er større, dels at det vil kræve andre drifts­

mæssige ressourcer og en anden type hegn end til kreaturer og heste.

Sammenhængende lysninger: Lysninger forbundet af lysåbne flyvekorridorer til f.eks. sommerfugle vurderes at være forbundet med forholdsvis omfattende og vedvarende vedligehold i form af slåninger, og de er derfor ikke et mål i sig selv. Omvendt formodes de etablerede skovveje kombineret med den nødvendige løbende slåning omkring hegn helt eller delvist at kunne tilgodese behovet.

Dødt ved: Dødt ved er et af hovedtemaerne ift. at øge biodiversiteten i en skov. For at øge mængden af dødt ved blev det besluttet at kombinere ringning, afbrænding, topkapning og huller i udvalgte træer.

Tidsplan og proces

Afviklingen af skovdriften på dele af Bikubenfondens arealer i Svanninge Bjerge har været en proces, som har krævet interne praktiske og økonomiske overvejelser.

Det har endvidere været en ambition åbent at kommunikere omkring processen, overvejelser og læring undervejs samt at stille fremtidige resultater til rådighed som model/inspiration for andre, der overvejer at konvertere fra forstligt drevet skov til vild skov.

Projektet består af tre faser med start i foråret 2016.

Figur 2: Overordnet proces for projektet

Kontinuitet

Indledning og design

Idéudvikling

Områdeudvælgelse

Projektbeskrivelse Skovlovstilladelse Inspirationsture

Etablering og lancering

Forvaltnings- og handlingsplan Biologisk baseline-undersøgelse Skovindgreb Opsætning af hegn Udsætning af kvæg Offentliggørelse af projektet

Vildskoven skal stå urørt fra skovindgreb Gennemgang af området efter 5, 10 og 20 år osv. og evt. justerende tiltag hvis der er behov (Figur 1)

Projektet følges som et open-ended projekt

Indledning og design (medio 2016-medio 2017)

Projektbeskrivelsen blev trinvist udviklet og kvalificeret fagligt ved inddragelse af myndigheder, interessenter og eksperter. Med henblik på at sikre at de nødvendige tilladelser kunne opnås, blev projektets nærmere formål, omfang og udvikling drøftet med myndighederne. Der blev i den sammenhæng foretaget en fastlæggelse af hvilke områder, der skulle inddrages i vildskovsprojektet og formuleret rammer for, hvordan områderne skulle håndteres i en opstartsfase. Oplægget til en projektbeskrivelse blev præsenteret for en række biologiske eksperter, som på baggrund af oplægget og besigtigelser af området udfærdigede skriftlige bidrag med fokus på, hvilke eksisterende og fremtidige muligheder der er i Svanninge Bjerge inden for hver deres ekspertiseområde. Disse bidrag blev suppleret med ekskursioner og faglige diskussioner med personale og forskere i Gribskov, Suserup Skov, Mols Bjerge og Molslaboratoriet.

Der blev gennemført en biologisk baselineundersøgelse på udvalgte grupper af organismer som fremtidig reference i forhold til udviklingen af biodiversitet.

Maskinelle og større indgreb i skoven blev foretaget først, herefter blev fokus rettet mod beskadigelse af enkelttræer, og til sidst blev hegnet etableret og kvæget udsat.

Projektet bliver lanceret ved en faglig konference medio 2018 og efterfølgende formidlingsarrangementer i den sidste halvdel af 2018. Rapporten med bilag er desuden tilgængelig via Svanninge Bjerges hjemmeside: svanningebjerge.dk

Kontinuitet (2019 )

Etablering og lancering (medio 2017-ultimo 2018)

Skoven blev gennemgået, og der blev udarbejdet en detaljeret handlingsplan for hver afdeling/litra samt for placering af hegn, færiste og klaplåger. Den udarbejdede overslagsøkonomi for indtægter ved salg af træ, hugstomkostninger og udgifter til særlige omlægningstiltag viste, at overgangshugsten kunne finansiere store dele af omlægningen (men ikke hele udgiften forbundet med hegning, færiste, og publikumsadgang). Delvist finansiering af hegn og skovgræsning blev opnået gennem tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudsordning til skov med biodiversitetsformål.

Der vil være en gennemgang af området efter 5, 10 og 20 år med henblik på at vurdere eventuelle behov for supplerede tiltag. Det kan eksempelvis være yderligere lysning i unge bevoksninger, hvor stamtallet gradvist reduceres fra det oprindeligt høje (forstligt optimale) til et lavere stamtal, der via lys giver mulighed for indvandring af andre arter, flere aldre og etager af bevoksning. Det kan også være tiltag i form af import og udlægning af rådnende stammer med bestande af insekter tilknyttet nedbrydningen af død ved, med arter som ofte har et meget dårligt spredningspotentiale.

Biologistuderende, forskere og andre eksperter/interessenter opfordres desuden til at deltage i den kontinuerlige overvågning af området.

afAfgrænsning området og kortmateriale

Vildskovsområdet omfatter størstedelen af den østlige del af Svanninge Bjerge, det vil sige størstedelen af skoven Knagelbjerg (Figur 3). Området blev udvalgt, fordi her findes den højeste koncentration af ældre bevoksninger og dermed, i denne sammenhæng, de mest værdifulde skovsystemer. Skoven har været forstlig drevet i 200 år. Først som en del af Brahetrolleborg gods og fra 1930 af familien Brorson.

Der er i alt ca. 160 hektar varieret skov med lysninger og vådområder (infoboks 2).

Der kommer til at være græssende kvæg i størstedelen af vildskoven. Et område i den sydvestlige del friholdes dog for kvæg. Det giver mulighed for, at man i fremtiden kan sammenligne udviklingen af vildskoven med og uden græsning. Det område, der er friholdt fra græsning, indeholder variation i træarter og topografi, der svarer nogenlunde til resten af området. Det omfatter også et større vådområde,

Vildskovs Projekt 2018 Svanninge Bjerge

Figur 3: Vildskovskort med projektgrænse (rød) og hegnslinje (sort), som det står i 2018. I forbindelse med skovgennemgangen er de gamle afdelinger og litra blev justeret til det nye formål, hvilket betyder at dette kort ikke er identisk med kortet i handlingsplanen.

Faurholt Skov & Natur Aps

hvor græsning er vurderet direkte ikke ønskeligt pga. næringsstoftilførsel. Samtidig er linjerne for vildskovområdet trukket så Knagelbjerghus, der er et centralt element i Bikubenfondens indsats Natur til et Godt Liv, holdes fri fra kvæg af hensyn til brugerne af huset.

Afgrænsningen af vildskovområdet er ikke en begrænsning af biodiversitetsindsatsen, men blot en markering af hvor der gøres en helt særlig indsats til fordel for biodiversiteten i skovdelen. I den øvrige naturnære skovdrift tilstræber vi at inddrage elementer fra vildskoven, så spredning af arter kan foregå, ligesom selvforyngelser og blandede bevoksninger er centrale elementer. Ydermere findes der omkring Rislebækken i den nordligste del af Svanninge Bjerge et område, der har ligget urørt af drift i mere end 10 år. Der gøres også en aktiv indsats for at fremme andre naturtyper i Svanninge Bjerge med højt biodiversitetsindhold, eksempelvis overdrev og vådområder.

Infoboks 2: Dominerende skovtyper 2017

Egeskov

Øvrige arealer

De ældre egebevoksninger er lysåbne med undervækst af hyld, hassel og med en rig urteflora, som er karakteristisk for ældre egeskov.

Eg på 110 ­120 år: 5,3 ha Eg på 70­80 år: 1,87 ha Eg på 50­60 år: 0,39 ha Eg under 20 år: 0,31 ha I alt 7,87 ha egeskov

Øvrige arealer omfatter: moser, søer, overdrev, enge, beboelse og veje.

Søer, moser og kær: 9,06 ha Græs: 5,88 ha Veje, spor huse og lign.: 7,79 ha

Nåleskov

Bøgeskov

Almindelig ædelgran, grandis/rødgran, douglas og lærk udgør i alt 28 ha. Enkelte bevoksninger er 60 ­ 80 år gamle, men langt det meste (ca. 23 ha) er plantet op gennem 1960’erne og frem til årtusindskiftet. Efter orkanen i 1999 er der stort set ikke plantet gran/andet nål til vedproduktion.

Nobilis (pyntegrønt) udgør i alt 11,12 ha. Bevoksningerne afdrives og omdannes til lysåbne arealer eller løvskov. Efter de første omlægningstiltag vil nobilis til pyntegrøntproduktion kun fortsætte på ca. 4 ha i det nordlige hjørne. Disse arealer udfases, når produktionen ikke længere er lønsom (15­20 år).

Rødgran og sitkagran udgør 8 ha og er plantet efter 1980.

De yngre bevoksninger i bøg er dels plantede kulturer og dels selvforyngelser. På en del af de selvforyngede arealer står spredte overstandere tilbage. De fungerer bl.a. som frøtræer, og det er særligt disse træer, vi kan forvente hurtigt bliver til interessante træruiner.

Bøg over 80 år: 27, 97 ha

Bøg på 40­80 år: 14,77 ha

Bøg på 0­40 år: 18,91 ha I alt 61,65 ha bøgeskov

(Kristine L. Jensen)

Infoboks 3: Beskrivelse af de 5 organismegrupper som overvåges i vildskovsprojektet

Monitoreringsprogram

For at kunne undersøge effekten af omlægningen til vildskov er det hensigten, at udvalgte organismer monitoreres løbende. Overvågningen er deskriptiv med henblik på at dokumentere antallet af arter. Der er i første omgang ikke afsat midler til at undersøge årsagssammenhænge.

Til overvågningen af projektet er der udvalgt fem grupper af organismer, som hver er gode indikatorer på biodiversitetsudviklingen: fugle, biller, svampe, planter og flagermus (infoboks 3). Disse grupper er valgt til undersøgelsen, da de alle er nøgleorganismer for biodiversiteten i skoven (Pedersen et al. 2016; Brøndum 2012), og fordi de er nemme at undersøge. En række eksperter har i 2017 (år 0) monitoreret organismerne med standardiserede metoder (Bikubenfonden under udarbejdelse), som kan gentages efter 5, 10 og 20 år.

Det er håbet med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med Syddansk Universitet og fællesskabet omkring Svanninge Bjerge Forskningsstation, at vildskovsprojektet vil inspirere biologistuderende, forskere og andre eksperter/ interessenter til at tage del i artsovervågningen.

Planter

Herunder undersøger vi vedplanter, urteplanter og mosser. Udviklingen af planterne i skoven er et vigtigt element i undersøgelsen af udviklingsprocessen, da hele skovudtrykket ændres, og der derved kan ske en ændring af levesteder for både dyr og planter. I 2017­18 blev planterne undersøgt i perioden juni –marts af Mathias Brügmann Jessen stud. scient. SDU og Erik Aude, Habitatvision i 2017.

Svampe er vigtige nedbrydere i skoven. Der vil naturligt indvandre flere svampe og formodentligt flere svampearter, når den døde vedmasse øges i skoven. Svampene undersøges i perioden april – november, når svampenes frugtlegemer er synlige. Undersøgt af Morten Christensen, Orbicon i 2017.

Almindelig Tørvemos – Erik Aude

Fugle frøspredning, predation af insekter, andre fugle og pattedyr. De er også selv fødekilde for andre dyr, og de har derved en vigtig rolle i fødekæden. Tilstedeværelsen af de forskellige arter kan fortælle noget om områdets naturkvalitet. De ynglende fugle blev undersøgt i april, maj og juni i 2017 af Jacob Sterup, ornitolog og biolog, Faaborg­Midtfyn Kommune.

Biller har den højeste artsdiversitet af alle insektordner med over 3.700 billearter i Danmark. De foretrækker mange forskellige levesteder og fødekilder bl.a. pollen, planter, dødt organisk materiale, andre insekter og at være parasitiske. De er desuden selv en vigtig fødekilde for mange dyr. Biller blev undersøgt i maj – august af biolog

Palle Jørum og et team af frivillige eksperter i 2017.

Flagermus er fredet i Danmark ifølge lov om jagt og vildtforvaltning. Flagermus lever naturligt i hule træer, huse og grotter. En skov med flere gamle træer med hulninger giver bedre muligheder for levesteder. Flagermusene er undersøgt i juni – oktober af Mads Olesen, Ph.d., og Signe Brinkløv, Postdoc, SDU i 2017.

Broget fluesnapper ­ Johnny Laursen

Guldpletløber – Casper Tybjerg Dværg­/Pipistrelflagermus

– Ulrik Schmidt

Gul fløjlsfod – Casper Tybjerg

Bidragsydere

Mange har været involveret og bidraget til at realisere dette vildskovsprojekt. Det er en forholdsvis ny disciplin at forvalte mod vild natur, og der er et utal af nuancer, fremgangsmåder, tilvalg og fravalg selv med de bedste intentioner.

For at opnå den bedst mulige kvalitet i forvaltningen af projektet har et bredt felt af eksperter bidraget med input og sparring: Karsten Thomsen (vildskov), Johan Dahlgren (planter), Jan Drachmann (fugle), Morten Christensen (flagermus og svampe), Palle Jørum (biller) og Thomas Bjørneboe Berg (varmekrævende arter og pattedyr).

Skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration har medvirket ved skovgennemgang og udkast til handlingsplan.

Eigil Andersen (Naturstyrelsen) og Kasper Nowack (Faaborg­Midtfyn Kommune) har været behjælpelige med faglige drøftelser og sparring. For at undersøge ændringerne i biodiversiteten

blev der ved år 0 (2017) lavet baseline­monitorering: Mads Nedergaard Olsen, Signe Brinkløv og Natashia Skaarup Jensen (flagermus), Jacob Sterup (fugle), Mathias Brügmann Jessen og Erik Aude (planter og mosser), Morten Christensen og Rasmus Josias Gren Riis­Hansen (svampe) og Palle Jørum samt team1 (biller).

Bikubenfondens vildskovsteam fik også inspiration og sparring ved besøg i Gribskov (Jacob Heilmann­Clausen og Jens Bjerregaard Christensen), Suserup Skov, Mols Bjerge (Peter Brostrøm og Peder Kirk Iversen) og Molslaboratoriet (Anni Kjeldsen og Morten D. D. Hansen).

Bikubenfonden vil takke alle medvirkende og bidragsydere til vildskovsprojektet.

1 Leif H. Sørensen, Tue S. Larsen, Jesper V. Christensen, Mogens S. Andersen, Jørn S. Andersen, Hanne Poulsen, Erik Ehmsen, Finn Lillethorup, Palle Jørum, Lasse Ussing, Vibe Søndergaard, Mogens Hansen, Marianne Gravesen, Nanna M. G. Christensen

Referencer

Andersen, P. T. (2009). Svanninge Bjerges historie – Fra oldtiden til det 21. århundrede. Øhavsmuseets Forlag.

Bikubenfonden (under udarbejdelse). Baselinemonitorering af udvalgte organismer ­ metoder og resultater.

Bikubenfonden (2016). Svanninge Bjerge, 10 års jubilæum. URL (20­06­2017): http:// www.svanningebjerge.dk/sites/default/files/ Jubilaeumsavis.pdf

Bikubenfondens strategi (2016). Bikubenfondennyskaber muligheder. URL (20­06­2017): http://www. bikubenfonden.dk/sites/default/files/uploads/ public/materials/bikubenfondens_strategi_2016.pdf

Bruun, H. H., Ejrnæs, R., Hansen M. D. D., HeilmannCalusen, J., Rahbek, C., Svenning, J. (2015). Forskere: Her er fakta om biodiversitet i skovene. Altinget. dk. URL (20­11­2016): http://www.altinget.dk/miljoe/ artikel/forskere­her­er­fakta­om­biodiversitet­iskovene

Brøndum, H. W. (2012). Skovloven om ”§ 25 artsliste” ­ Brugtved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove. Videncenter for Landbrug.

Ejrnæs, R., Wiberg­Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup­Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815

Grontmij | Carl Bro A/S. (2010). Genopretning og udvikling afvådområderi Svanninge Bjerge.

Kahn, P. H., Jr., Ruckert J. H. and Hasbach P. H (2012). ANature Language. Ecopsycology s. 55­78. Massachusetts Institute of Technology (MIT)

Kjøller, M., & Juel, K. (2007). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet. Kapitel 26: Natur.

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann­Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyderfor skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider.

Randrup, T. B., Schipperijn, J. J., Hansen, B. I., Jensen, F. S., & Stigsdotter, A. U. K. (2008). Natur og sundhed: sammenhæng mellem grønne områders udtrykog brug set i forhold til befolkningens sundhed. Museum Tusculanum.

Sand­Jensen, K. & Friis Møller, P. (2010). Naturen i Danmark. Skovene. Gyldendal. Kapitel 20.

Wulff, E (2013). Skovens historie. Skoven i Skolen & Udeskole.dk. URL (19­09­2017): http://www.skoven­iskolen.dk/content/skovens­historie

Næste sider: Forberedelse af nobilis­bevoksning. Foto med drone af Henrik Dyrberg.

Bilag 1

HANDLINGSPLAN FOR VILDSKOVSPROJEKT I SVANNINGE BJERGE

Handlingsplanen blev udarbejdet på baggrund af en skovgennemgang med deltagelse af Bikubenfondens skovfoged og ekstern rådgivning fra fra SLS A/S (Niels Peter Dalsgaard Jensen, skovrider). Forud herfor var der udarbejdet et skriftligt materiale, hvor biodiversitetshensynene var listet (Bilag 2). Hver afdeling og skovlitra i vildskoven blev gennemgået, og indgrebsmetoderne blev beskrevet. Dette blev herefter vurderet og justeret i samråd med Bikubenfondens biologer og ekstern rådgivning fra Orbicon A/S. Udover den biologiske del omfattede gennem­

Tabel 1: indgreb og tidshorisont i vildskoven opgjort i ha.

gangen også en vurdering af de skovtekniske effekter, behov for nye kulturer og økonomi mv. Dette er dog ikke medtaget i nærværende plan. Handlingsplanen er beskrevet i skemaet på de følgende sider. Ved hver afdeling og litra er plantningsåret, arealet (ha), den dominerende trætype/naturtype, hvilke indgreb der skal/er udført, og hvornår indgrebene afvikles beskrevet. Til hver litra er der taget et billede i efteråret/vinter 2017­18.Området kan ift. indgreb og tidsperspektiv inddeles i tre kategorier (se tabel 1).

Svanninge Bjerge 2017

Indgreb og tidshorisont Arealstørrelse (ha)

Ingen indgreb 40

Initielle (2017­2018) 105

Opfølgende indgreb (efter 5­10­20 år)* 15

*Omfatter overvejende: arealer med kultur­beplantninger af nåletræ, hvor en fastholdelse af skovklimaet er ønskelig, hvilket fordrer en gradvis konvertering på arealerne og arealer med helt unge beplantninger, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt af hensyn til at fremme biodiversiteten at reducere plantetæthederne betydeligt, inden områderne henligger urørt.

Handlingsplanen skal ses som et dynamisk værktøj, hvor indgreb kan justeres, hvis de forstmæssige forhold ændres betydelig f.eks. stormfald, sygdom i visse trætyper eller hvis ny viden og idéer anses for et bedre valg på det givne tidspunkt.

Handlingsplanens afdelinger og litra henviser til skovkortet over Svanninge Bjerge anno 2017.

Bøg Eg Ær A. Løv Gran Æ.Nål A. Nål Pyn Værnskov, lystskov Eng/overdrev Ubevokset, udyrket Huse Sø og vand Mose Ager Anden anvendelse Veje

Vej Bilfast spor Spor Sti

Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Ydergrænse Grøft Dige

I forbindelse med vildskovsprojektet var det hensigtsmæssigt at forenkle kortet i overensstemmelse med skovens nye formål, bl.a. ved at tage højde for skovgræsning. Det nye kort findes i selve vildskovsrapporten (anno 2018).

Faaborg

Ord der bruges i handlingsplanen og deres betydning

Vildskovshugst: Hugst til fordel for at fremme variation i træarter, alder, diameter og kronetag. ”Uens” hugst, hvor rækkestrukturen opløses. Huller/lysbrønde aht. foryngelse og indvandring af andre arter. Dødt ved efterlades. Store gamle træer fredes. Mængden af ikke­hjemmehørende arter af nåletræer nedbringes.

Fremme dødt ved: Topkappe udvalgte træer (1020 stk. i hele området). Nogle efterlades med en/enkelte levende grene, for at understøtte en langsom proces mod nedbrydning.

Lave huller til f.eks. insekter og svampe. Nogle skråt ind i stammen, så de samler vand. Gerne højt oppe på stammen.

Brænde enkelte træer ved roden for at fremme svampevækst og initiere nedbrydningsprocessen.

Ringning af store ældre træer for at skabe stående træer, der langsomt udtørrer.

Lysningshugst i forskellige grader: Svag hugst: ca. 15­20 % af stamtallet/kronetaget. Stabiliteten i bevoksningen er vigtig, der lysstilles forsigtigt under hensyntagen til skovklimaet.

Mellem hugst: ca. 20­30 % af stamtallet/kronetaget. Samtidig med lysstillingen fremmes variationen i bevoksningen mest muligt, og lysstillingen er ikke nødvendigvis jævnt fordelt over arealet.

Kraftig hugst: ca. 30­50 % af stamtallet/kronetaget. Bevoksningen lysstilles kraftigt med henblik på at fremme en ny underetage. Lysstillingen kan også forekomme som lysbrønde med henblik på græsningsskov. Som resultat af den kraftige hugst vil bevoksningens og skovklimaets stabilitet falde, og derved vil der være en vis risiko for stormfald.

Lysbrønde:

Der arbejdes med lysbrønde for at efterligne, når et træ vælter og giver lys til skovbunden. Der skabes lysbrønde på ca. 30 meter i diameter.

Udtynding:

I unge bevoksninger, hvor stamtallet er højt fra tidligere plantning, skal stamtallet reduceres i henhold til vildskovsplanen for den enkelte litra, som besluttes ved gennemgang efter 5 eller 10 år.

Kulturpleje:

Fortsat pleje af særlig værdifulde arealer foretages for at fremme udvalgte kultur­ og naturhistoriske spor i landskabet, samt for at understøtte sansemæssige indtryk, der

bruges aktivt i Bikubenfondens natursociale indsats Natur til et godt liv.

Læbælte: I 1970’erne og 1980’erne har tidligere ejer mange steder anlagt indre læbælter for at stabilisere skoven under storm. I vildskoven udnyttes disse indre løvtræsbælter som spredningskorridorer og ledelinjer. Læbælterne indplantes så vidt muligt med bær­/frugtbærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelinjer og spredningsveje.

Plantning af buske og træer: Indplantning af buske og træer sker med henblik på at øge diversiteten i skoven og kan være: hassel, almindelig hyld, druehyld, kornel, rød kornel, hæg, benved, bævreasp, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, elm, fuglekirsebær, skov­abild, slåen, mirabel, spids­Løn, tørst, skovfyr, eg, ask, småbladet elm, småbladet lind, navr, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, avnbøg, almindelig røn, tarmvridrøn, klitrose, rubladet rose, hunderose, mangeblomstret rose, æblerose, tørst, vrietorn, vedben og evt. andre blomstrende og bærbærende buske og løvtræer. Ved indplantning af nye træer og buske skal beplantningen ske tilfældigt og med lave plantetal evt. under hegning.

& litra Alder Areal Trætype

54 a År 69 0,55 ha Nobilis

54 b År 77 0,65 ha Nobilis

54 c År 1880 0,93 ha Bøg/eg

54 d År 55 0,09 ha Ær

Beskrivelse

Afdrift og indgår i græsning evt. naturlig tilgroning. Etablering af bryn mod landevejen på 25m.

Afdrevet og tilplantet forår 2017.

I år 2024 afvejes tilgroning/græsning i forhold til kulturpleje og formidling.

Som 54a.

Skovbryn bestående af gamle træer. Pleje til fordel for ege og naturlige bryn/undervækst, der kan danne bryn. Øget tilsynspligt af hensyn til trafiksikkerhed mod vej.

Afsluttet efterår 2017.

Urørt.

Afd.

Billede

54 e År 32 0,17 ha Ædelgran

54 f År 70 1,05 ha Douglas

54 g År 2014 0,51 ha Douglas

54 h År 2001 0,28 ha Douglas

Nedskær del af undervæksten, så solitærtræer fremstår. Gammel ædelgran har sit eget udtryk og kan blive flere hundrede år.

Afsluttet efterår 2017.

Vildskovshugst med mulighed for solitærtræer i gruppe ind mod 54e.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt. Meget blandet løv er i gang med at etablere sig i stormfaldshul. På kortet er dette stormfaldshul ikke udlitreret.

Urørt. Stormfald/snetryk bryder strukturen og vil medføre uensartethed.

54 i År 90 0,72 ha Douglas

54 j År 62 0,4 ha Douglas

54 l År 54 0,05 ha bøg

54 m År 80 0,3 ha Bøg

Urørt.

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

54 n År 80 0,22 ha Nobilis

54 o År 70 0,4 ha Nobilis

54 p År 2012 0,75 ha Bøg

54 r År 2002 0,22 ha Bøg

53 a År 1890 2,83 ha Bøg

Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med 54m og ydre bryn.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Samme som 54n. Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med litra 54n og ydre bryn.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hegn ned i 2017. Tynding i 2030 evt. før. Lave huller – fremme andre spontant indvandrede og ønskelige arter. Herefter urørt.

Hegn ned i 2017. Overvej udtynding i 2024 herefter urørt.

Nord: vildskovshugst. Lad top ligge.

På det høje: Skove for at fremme store bøge. Syd for egebevoksning: Skovlavning, skabe forbindelse til ærtedalen.

Resten (syd mod dige): Undervækst har kontrol over lys og uønsket vegetation. Hug forsigtigt små lysbrønde under svag hugst, evt. indplant artsrig løvblanding.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 b År 41 0,24 ha Eg

53 c År 92 0,39 ha Grandis/ rødgran

53 d0,18 ha Mose

53 e År 84 0,72 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst. Opmærksomhed på den naturlige urteflora, egebund.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Solitær eg hugges fri.

Kraftig hugst i efterår 2017. Evt. tynding (evt. mellemhugst) igen i år 2024.

På længere bane er det foreslået afdrift 2030 som foretaget i 2017 i litra 53e, hvis udviklingen i 53e er en succes. Dette vil også skabe kontinuitet i den åbne sydskråning. Tag hensyn til næringsstofudvaskning ned i mosen.

Urørt.

Øst for bøgebælte: afdrift for at skabe en varm sydskråning. Formål at fremme varmeelskende dyr og lyng mm.

Vest for bøgebælte: vildskovshugst

Afdrevet i efteråret 2017 Evt. nedskæring af opvækst igen i 2024 for at holde skråningen åben og tynding af bevoksningen vest for bøgebælte.

53 f År 84 0,04 ha

Bøg

53 h År 70 0,07 ha Lærk

53 i År 29 0,45 ha Bøg

53j År 2001 0,15 ha Douglas

Vildskovshugst, fungere som læbælte. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Kraftig hugst og hugges omkring ege. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst og indgreb der fremmer dødt ved. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt. Kortfejl. Ryddet til aan. I 2007. Naturlig tilgroning

53 k År 81

0,65 ha Bøg

53 l øst År 81

0,45 ha Grandis/ rødgran

53 l vest År 81

2,06 ha Grandis/ rødgran

53 m0,21 ha Mose

Vildskovshugst, fungerer som læbælte. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Øst vildskovshugst. Hug for enkelte løvtræer. Værn om store gamle rødgraner. Indgreb der fremmer dødt ved. Indplantning af buske og træer i lysbrønde.

Vildskovshugst behandling i 2017, overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Vest vildskovshugst. Tilgodese rødgran og stabilitet af hensyn til det samlede skovbillede med eng og dødishul, samt kogler, fugle, vinterlæ, myretuer osv.

Vildskovshugst behandling i 2017, evt. overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Svag hugst omkring mosen. Afsluttet i 2017.

53 n År 54 0,94 ha

Bøg

53 o År 54 1,76 ha

Bøg

53 p1,8 ha Græs

53 q 2010 0,15 ha aan

Vildskovshugst er gennemført inden 2019. (kortfejl – står som douglasgran, men er bøg) Anbefalet en kraftig hugst i 2030, hvis græsningsskoven lykkes.

Kraftig hugst for at fremme græs og skabe græsningsskov. Kulturpleje til fordel for at bevare landskaber fra guldaldermalerier.

Det forventes, at yderligere lysningshugst er nødvendig 2024/2030.

Hegn ned. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Aan: anden anvendelse – bruges som læggeplads

53r 1882 0,32 ha Bøg

53 uMose

53 w År 88Douglas

53 x År 94 ­

Douglas

Gammel bøg, holme af foryngelse. Urørt.

Nedskær pil i mosen i øst, rødelmose i vest er i fin udvikling. Rødel skal stå urørt og ses i sammenhæng med litra 53y/e/l.

Området er en del af formidlingen om dødishulet, landskabsudvikling og sansesti i forbindelse med NTGL. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 yEng

52 a År 32 0,08 ha Bøg

52 b År 2012 0,4 ha Bøg

52 c År 47 0,35 ha Bøg

Uændret. Evt. slåning ved tilgroning for at bevare dødisdramaturen.

Urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

Hegn ned. Evt. overvej udtynding i 2030.

Indgreb, der fremmer dødt ved. Herefter urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

52 d År 85 0,17 ha Grandis

52 e År 70 0,5 ha Cypres

52 f År 79 0,97 ha Grandis

52 g0,04 ha Mose

Svag hugst. Hold på stabilitet. Afsluttet i efteråret 2017.

Holme ved store egetræer skoves. Svag hugst til fordel for skovens stabilitet for at undgå stormfald. Evt. bælte øst/ vest skoves.

Afsluttet i efteråret 2017.

Vildskovshugst. Indgå i nåleskovsstemning. Litra 52d/e/f i sammenhæng.

Afsluttet i efteråret 2017.

2024 hold øje med om foryngelse af andet løv etablerer sig. Evt. yderligere hugst (kraftig hugst) af grandis, hvis lysstillingen fra 2017 lykkes og en ny underetage er i vækst.

Urørt.

52 h År 76 0,22 ha Bøg

52 i År 85 0,91 ha Sitkagran

52 j År 20/88/98 1,71 ha Douglas

52 k År 78 0,08 ha Lærk

Vildskovshugst, fungerer som læbælte. Afsluttet i efteråret 2017.

Vildskovshugst ved svag hugst i efteråret 2017. Målet er at bibeholde granskoven for at skærme for Knagelbjerghus og at skabe et stemningsbillede.

Evt. yderligere svag hugst ved gennemgang i år 2024 og/ eller 2030.

Enkelte store douglas sælges til specialeffekter. Omkring mosen 52n: fjern undervækst/selvforyngelse og enkelte større douglas­graner.

Generelt i hele 52j: hold øje med, om der er lys nok til flere etager.

Evt. mellem hugst i mellemetage i år 2024 og/eller 2030.

Urørt.

52 l0,51 ha Eng

52 m År 29 0,58 ha Bøg

52 n0,1 Mose

52 o År 85 0,86 ha Bøg/lærk

Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

Urørt. Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

Lysnes omkring mosen, se beskrivelse for 52j.

Bøg med lærkeoverstandere. Kraftig hugst: Mindst halvdelen af lærken skoves. Tynding i bøg for lys og hug for de pæneste for at “holde højden oppe” på udsigt og terræn set fra huset, og forbindelse til 52p. I den del af litra 52o, der er tæt på sitkagraner, skal der skabes forbindelse og blød overgang til eng ved huset.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

52 p År 1892 0,54 ha Bøg

52 q År 70 0,55 ha Lærk

52 r År 85 1,01 ha Nobilis

51 a År 1885 3 ha Bøg

Urørt.

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Dette er højen Knagelbjerg. Nobilis afdrives i efteråret 2017.

Området kan evt. holdes åbent for udsigtens skyld (besluttes efter afdrift). Området kan delvis genplantes med eg, bær­ og frugtbærende træer og buske.

Beslutningen tages i overgangsperioden inden 2019.

51a overfor afdeling 52m fortsat søjlehal, resten af 51a skal der udføres vildskovhugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

51 b År 75 0,15 ha Bøg

51 c År 79 1,09 ha Grandis/ rødgran

51 c1 År 2015 0,54 ha Bøg/ andet løv

51 d År 84 0,62 ha Grandis/ sitkagran

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst. Afsluttet i efteråret 2017.

Kultur er plantet efter stormfald fra 2013. Indplant 50 buske. Stå urørt fremover. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst. Afsluttet i efteråret 2017.

51 e År 66 0,48 ha Ædelgran/ sitkagran

51 f1,38 ha ­

51 g År 81 1,28 ha Sitkagran

51 g1 År 2015 0,28 ha Sitkagran

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Ingen hugst, da hele arealet er meget lavt og kørsel vil give langvarige skader. Evt. indgreb, der fremmer dødt ved, eks. kan enkelte træer ringes eller væltes og blive liggende.

Området har potentiale, og målet er at få skovtypen fra den bløde del med rødel, vild solbær, birk, småbuske og fin urteflora til at overtage. Kan konverteres til ellesump med gradvis lys.

Holdes under observation i år 2024 og 2030. Vil med tiden udvikle sig sammen med 51h/g1/i.

Skal på sigt udvikle sig sammen med ellemosen i 51g. Naturlig indvandring af andre arter end den plantede sitkagran. Sitkagran forventes at udkonkurreres, det kan det evt. være nødvendigt at fælde dele af dem i 2024.

51 h0,92 ha Mose

51 i År 85 0,33 ha Rødgran

51 j År 80 0,25 ha Grandis/ rødgran

51 k År 87 0,26 ha Grandis/ rødgran

Urørt, uden vandstandshævning, da det er bemærket fra eksperter, at der allerede findes et fint økosystem, der ikke skal forstyrres.

Del af 51i skoves hen mod 51h af hensyn til lysindfald til mosen.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

51 l År 2001 1,15 ha Ask/ mose

51 m År 60/1889 1,12 ha Ær/bøg

51 n År 2004 0,38 ha Bøg/eg

51 o0,14 ha Ukultiveret

Urørt.

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Udtynding i år 2024, bøg ud, så træerne står på stor afstand, så de kan udvikle sig frit. Det forventes, at de udvikler sig til egekrat.

Overvej justering i år 2030.

Urørt.

51 p År 78 0,07 ha Douglas

51 q År 80 0,09 ha Ask

51 r År 76 0,21 ha Værnskov

51 s0,15 Mose

Urørt.

Der findes ikke ask på arealet længere. Området bruges nu som læggeplads.

Indgår i rekreativt område i sammenhæng med Knagelbjerghus.

Holdes åbent (kulturpleje), evt. plant enkelte frugttræer og bærbærende buske til brug i naturrelaterede aktiviteter.

Urørt. Området står i sammenhæng med 51h, og har potentiale som del af større vådbundsområde.

51 t År 2016 2,49 ha Bøg

Urørt. Naturlig foryngelse.

50 a År 2001 1,84 ha Bøg/douglas

I 50a langs Tørvemosevej fjernes douglas­gran og bøge tyndes ud, for at skabe mulighed for at bøge kan udvikle værnskov og solitærtræer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Resten af 50a behandles i år 2024 og/eller 2030. Tænkes samme med 44e. Langs kanten af Øje Lung fjernes nederste rækker mod mosen.

50 b0,45 Mose

Lysne langs kanter i Øje Lung mose, så der kommer lys til mosen. Se beskrivelse i 50a. Vinterfrost i feb. 2018 blev udnyttet til at nedskære opvækst ude på mosefladen. Alt blev båret ud og kørt ud for at undgå næringsstoftilførsel.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 c År 2012 2,75 ha Bøg

Urørt. Der har været mange overvejelser vedrørende overstandermassen i nobilis, p.t. får de lov at stå. Kan genevalueres ved gennemgang i år 2024 og/eller 2030.

50 d År 20 0,1 ha Bøg

50 e År 80 0,15 ha Douglas

50 f År 55 1,9 ha Bøg

50 g År 76 0,54 ha Nobilis

50 h0,12 ha Mose

Urørt.

Urørt.

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Lad stå urørt. Vil overgå til naturlig tilgroning. Tag evt. fornyet stilling til overstandere ved senere gennemgang som afdeling 50c.

Svag hugst omkring mosen. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 i0,34 ha Mose

50 j År 85/1878 3,45 ha Bøg

50 k År 68 0,09 ha Nobilis

50 l År 2012 0,41 ha Bøg

Urørt.

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Delområder urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afdrives og plantes med andet løv i overgangsperioden inden 2019.

Fjern hegn i år 2024.

Indplant buske.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 m/n0,04 ha Aan

50 o År 66 0,23 ha Bøg

50 p År 95 0,47 ha Normannsgran

Gammel grusgrav og læggeplads er uændret. (aan: anden anvendelse)

Vildskovshugst. Hugstaffald/toppe efterlades i bunker til overvintring af smådyr/insekter.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afdrives i efteråret 2017.

Naturlig tilgroning/ græsning, hvis kvæget kan påvirke nok.

Dette afgøres i overgangsperioden inden 2019.

50 q0,11 ha Eng

Er groet til. Kan evt. knuses, så den kan indgå i lysåbne arealer, der giver fødegrundlag for kvæg.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 r0,03 ha Mose

49 a År 38/58 3,44 ha Bøg

49 b År 2002 0,96 ha Eg (ask)

49 c0,28 ha Mose

Indgå i pleje med Øje Lung i 50b. Se beskrivelse 50a.

Vildskovshugst, find spredte ege frem samt indgreb, der fremmer dødt ved.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Fin bundflora under udvikling. Problematisk at lysne for kraftigt på én gang a.h.t. tilgroning i bl.a. ørnebregne/ brombær. Let hugst for at fremme fremtidssolitærtræer. Indgreb i år 2024/30. Askeandelen er død, og der er potentiale for en fin egebevoksning med egebund, kohvede, dunet gedeblad osv.

Urørt.

48 a År 1950 1,16 ha Bøg

48 b År 2001 0,24 ha Eg

48 c2,53 ha Græs

48 d År 50 0,04 ha Bøg

Vildskovshugst. Hensyn til hyld og kristtorn mm. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hård hugst for at fremme landskabs ege. Fjern bøg, birk. Lad pil stå.

Opfølgning og yderligere stamtalsreduktion i 2024/30.

Hegn ned.

Urørt.

48 e År 2001 0,04 ha Eg/ bøg

48 f År 2001 0,03 ha Bøg

48 g1,18 ha Sø

48 h År 80 0,23 ha Ær/birk/bøg

Skoves ud på stor afstand for at skabe landskabsege. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Lav landskabstræer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Genopretning af søen er sket i 2009. Nedskæring af birk vil med mellemrum være nødvendig, hvis hængesækken skal plejes. Foretages, når der er isvintre. Fjern elhegn i overgangsperioden. Overvej justering i 2030.

Urørt.

48 i År 1865 0,07 ha Bøg

48 j År 75/1865 2,35 ha Bøg

48 k År 2002 0,25 ha Bøg/ douglas

48 l År 84 0,2 ha Douglas

Urørt.

Vildskovshugst.

I syd fjernes ær og meget af den unge bøg. Få hassel frem og gør store bøge synlige. Skove til fordel for ask.

Hug til fordel for gamle bøge i resten af litra j.

Fjern douglas og lærk i mosen 48o og fjern bøge på kant. Pas på gammel pil og fremhæv ege. Slugt plejes, lad stormfald ligge.

Evt. hug lysbrønde (kraftig hugst) til såning/græsning i den nordligste del af 48 j.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

Urørt.

48 m0,24 ha

Ubvokset

48 n År 2003 0,36 ha Bøg/ douglas

48 o0,61 ha Mose

48 p År 72

0,58 ha Douglas

Naturlig tilgroning, urørt.

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

Skær ellesumpen fri. Væk med bøge og stands dræn, hvis det dræner ud af området.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst, værnskov.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

48 q År 93 0,37 ha Rødgran

Vildskovshugst, værnskov.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

47 a År 1901 0,92 ha Eg

Giv samme behandling som 36h ­ lidt svagere, dvs. fjerne undervækst af skyggetræarter. Fjern mest omkring ege og lad f.eks. tjørn stå. Efterlad døde træer og lad store toppe ligge.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

47 b År 1901 0,72 ha Eg

47 c År 59 0,61 ha Ær

47 e2,62 ha Græs

Sammen som 47a.

Træer er døde og druknet i den lave del, derfor lad stå urørt.

Slåning ved behov, holdes som græs til kvæg.

47 f0,47 ha Sø

47 g0,35 ha Mose

47 h År 80 0,11 ha Valnød

47 i År 53 0,07 ha Lærk

47 j År 50 0,48 ha Andet løv

Uændret.

Urørt.

Urørt.

Urørt.

Urørt (mest hassel).

47 k1,51 ha Hus

47 l År 75/1880 0,6 ha Bøg

47 m0,16 Mose

47 n År 54 1,01 ha Bøg

47 o År 54 0,14 ha Bøg

Hegnes fra.

Fremhæv store træer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Formål for hele 1954 er “søjlehal” som fremtidsbillede. Stadig med kroner og dødt ved i bunden og stående dødt ved. Evt. hugges i år 2024 og/eller 2030.

Ikke tyndet, skal fortsat stå urørt.

47 p År 95 0,17 ha Normannsgran

47 q0,11 ha Eng

47 r0,15 ha Mose

Hugst for kristtorn og andet løv. Maskinen løfter ud.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Urørt.

46 a År 25 0,43 ha Bøg

Vildskovshugst. Hav oplevelse fra stien for øje, steder hvor man kan se under bøgene. Se beskrivelse i 45a. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 b0,92 ha Græs

Uændret.

46 c År 80 0,11 Nobilis

46 d År 82 0,73 ha Bøg

46 e År 1855 0,15 ha Bøg

46 f0,13 ha Ubevokset

46 g År 88 0,94 ha NormannsGran

46 h0,37 ha Mose

Afdrives og plant med skovfyr. Vinterdække til kvæg og vildt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Krat/bøg. Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt. Fredet (ældste bøg ifølge optegnelser).

Holdes åben for publikum som pauseplads.

Svag hugst, så træer står frit med lys til grønne grene så langt nede som muligt. Formålet med bevoksningen er at yde vinterdække. Indplantes evt. med rødgran/buske.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

46 i År 82 0,33 ha Douglas

46 j År 28 0,5 ha Bøg

46 k År 54 1,02 ha Bøg

Urørt. Intet indgreb, da området i forvejen er naturligt ustabil. Allerede meget lys og brombær.

Indgår i større bøge skovtype sammen med 47n/o, og derfor skal 46j have samme behandling.

Hug igen i år 2024 og 2030.

Behandles som 46j. Er en del af samme bevoksning som 47n.

46 l År 39 0,77 ha Eg

Svag hugst, væk med bøge, der skader ege. Fokus på kant mod nord, hvor bøge der presser ege skal fjernes. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 m0,18 ha

Ukultiveret

Urørt.

46 n År 70 0,21 ha Bøg

46 o År 64 0,39 ha Eg

46 p0,94 ha Mose

46 q2,67 ha Bøg

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46o tænkes sammen med 46n. Hug for bævreasp. Kantbøg mod mose urørt. Kraftig hugst i eg og lad 50% ligge, da der mangler dødt ved af eg. Rødgran fjernes. Kraftig hugst i douglas og hug til fordel for gamle ege mod mose. Luft omkring stor bøg ved vej, så lys kan trække ind til mose (47m), evt. svag hugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Indplant buske på egnede små lokaliteter. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 r År 2015 0,44 ha Sitkagran

Luk afvanding mod Tyttebær Lung. Formål at drukne sitkagran og fremme birk og rødel i stedet for. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 s0,22 ha Eng

Naturlig tilgroning, lad eng stå urørt.

46 t0,67 ha Cypres

46 u År 10 1,15 ha Eg

Afdrives. Indplant egekultur med blandet løv/buske, ved indplantningen indhegnes yderligere en del af litra 46q, hvor der også indplantes med andet løv.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Kun få ege tilbage. Naturlig tilgroning og lad stå urørt.

46 v År 1898 1,62 ha Eg

Hug til fordel for store ege eller det bedste vildskovstræ på stedet. Indgreb, der fremmer dødt ved (er bl.a. sket naturligt ved et lynnedslag på et af arealets træer) og fokus på at fremme underskoven.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 w År 75/88 0,63 ha Bøg

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

45 a År 25 3,01 ha Bøg

Overgang til vildskov over to hugster, i 2017 og i år 2030. Samlet set skal der være en kraftig hugst. Lav enkelte lysbrønde og indgreb, der fremmer dødt ved eks. brændes eller lign.

45 b År 88/2015/1885 1,09 ha Bøg

45 c År 88 0,12 ha Normannsgran

Urørt. Enkelte store bøge står tilbage. Naturlig foryngelse.

Afdrives, og indplant buske, lind, kirsebær og lign. tilfældigt. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 a År 80 0,14 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling i 44a og 44c. Hugst fra toppen. Lavning i 44c afdrives til lysbrønde. Løvtræ langs spor hugges fri. Plant evt. buske, hvor der er lys nok. Evt. hugst i 2024 og 2030.

44 b År 79 0,32 ha Bøg/lærk

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 c1,41 ha Grandis/ rødgran

44 d År 64 1,61 ha Bøg

44 e År 2001 0,82 ha Bøg/douglas

44 f År 66 0,4 ha Rødgran

Se beskrivelse i 44a.

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hugst i douglas­holme. Mulighed for lysbrønde og udtynding i bøg. Ses i sammenhæng med 50a.

Behandles i overgangsperioden inden 2019. Evt. justerende indgreb i 2024 og/eller 2030.

Svag hugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 g0,04 ha Mose

44 h År 68 0,46 ha Nobilis

44 i År 75 0,73 ha Bøg

44 j0,43 ha Mose

44 k År 74 0,08 ha Cypres/ Nobilis

Urørt.

Hug lys til løv ved læbælte 44i. Lille del af 44h ned mod skovvejen afdrives i sammenhæng med lille del af 44l og skaber hermed et fint landskabsbillede i forlængelse af Vængekær. Hugst i vestligste del, svag hugst mod rødgran mose. Resten af 44h lysstiles huller og indplantes med skovfyr (se 44l). Værn om gamle store graner ved mose.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst. Indre læbælte. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Enkelttræer hugges fri, danner linje i bunden af Vængekær. Ellers urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 l År 70

1,88 ha Nobilis

44 m År 74 1,08 ha Nobilis

44 n0,09 Eng

Arbejde med skovklimaet. Cirkelhugst, skabe lysbrønde (ikke stor fladeafdrift) af hensyn til mikroklima og svampe, herefter indplantes med skovfyr, rødgran, eg, hassel, tørst, og andre buske/løv.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

I år 2024/2030 gentages behandling, lysne efter behov i overstandere og etablering af nye lysbrønde med skovfyr og eg mm.

Samme som i 44l.

Uændret.

44 o År 79 1,17 ha Grandis/ rødgran

Arealet blev ramt af stormen i 2013 og er allerede meget lysåbent. I overgangsindgrebet har der foretaget hugst fra toppen. Samlet set svarende til kraftig hugst. Plant buske, hvor der er lys nok i 44o/r/t. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Både 44o, 44r og 44t tyndes efter behov igen ved gennemgangen i år 2024/30.

44 p År 87

0,51 ha Bøg/lærk

Indre læbælte. Lærk hugges til fordel for bøg. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 q År 85 0,17 ha Grandis/ rødgran

44 r År 85 2,28 ha Grandis/ rødgran

44 s0,24 ha Mose

44 t År 85 1,71 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling som 44r og 44t. Se beskrivelse 44r.

I litra 44r/q/t hugges for rødgran.

Se også beskrivelse 44o.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Se beskrivelse 44o og 44t.

44 u År 2014 1,15 ha Douglas

43 a År 1896/1880 2,98 ha Bøg

43 h År 96 0,95 ha Grandis/ rødgran

43 i År 90 0,26 ha Grandis/ rødgran

Indplant buske, andet løv og skovfyr i hegn mod nord.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hug enkelte lysbrønde. Vildskovshugst, kvasbunker til overvintring. Indgreb, der fremmer dødt ved.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Opblødning af overgang til bøg i 43a afsluttet i efteråret 2017. Skråningen mod vejen er ikke tyndet.

Hugstgrad vurderes i 2024 for 43h, hvor bevoksningen hugges igen.

43i og 43j vildskovshugst. Skal også ses i sammenhæng med 43h.

Indgreb i 2017, evt. yderligere lysstilling efter behov i 2030.

43 j År 96 0,41 ha Lærk

43 k År 65 0,11 ha Ær

43 l År 40 0,86 ha Eg

43 m År 64 0,67 ha Grandis

Samme som 43i.

Kraftig hugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Rødeg hugges ud. Mellem hugst for at give kroneplads til resten af egene. Lad kroner ligge til biodiversitet og dødt ved.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Solitærtræer af grandis fremhæves. Der er allerede en naturlig foryngelse i gang med birkeholme og andet løvtræ, hvor der har været lys nok. Målet er at fortsætte denne udvikling. Indgreb afsluttet i 2017, følges op igen i år 2024.

43 n0,19 ha

Mose

43 o År 1880 0,41 ha Bøg

43 p År 58 0,16 ha Cypres

43 q År 82 0,47 ha Grandis

Nærringsfattig mose. Det er vigtigt ikke at åbne skovmiljøet for meget af hensyn til at undgå næringsstofbelastning. Lad stå urørt.

Urørt.

Vildskovshugst. Afsluttet i efteråret 2017.

Vildskovshugst. Afsluttet i efteråret 2017.

43 r År 2012 0,27 ha Bøg/ andet løv

43 s År 32 0,53 ha Bøg

42 e År 68 1,94 ha Grandis

42 f0,23 ha Mose

Fjern hegn, evt. rydning af et par pletter. Formål er at opnå store træer med lave kroner af solitærtræs type. Udvikle randtræer ind mod små lysbrønde.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt, bekæmp japansk pileurt. Værn om orkideer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst afsluttet i efteråret 2017. Indgreb, der fremmer dødt ved. Bevar birkeholme. Afsluttet inden 2019.

Urørt. Hensyn til samlet skovudtryk (Svensk skov).

42 g År 79 0,45 ha Bøg

42 h År 1880 0,43 ha Bøg

42 i År 93 0,26 ha Grandis/ rødgran

42 j År 79 0,08 ha Bøg

Vildskovshugst til fordel for læbælte. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt, fungerer som læbælte.

Afdrives og plantes med eg, blandet løv og buske. Eller urørt for at undgå vindhuller, da det er højt. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Indgår som en del af i 44p ­ samme behandling. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

42 k År 92 0,63 ha Grandis/ rødgran

37 e del2 ha Græs

37 k År 25 1,93 ha Bøg

37 l År 40 0,48 ha Bøg

Vildskovhugst. Hugst i efteråret 2017, opfølgende hugst i 2024.

Hegn fjernes i overgangsperioden inden 2019.

Græsningsskov. Bevoksningen er allerede kraftigt lysstillet med indvandring af græs i bunden, som græsses af kvæg. Lysningsgraden skal vedligeholdes for at sikre konstant lys til bunden. Toppe fjernes her af hensyn til græsbund og det samlede billede. Enkelte træer påvirkes til dødt ved. Intensionen er at skabe guldalderbilledet. Se beskrivelse i 45a.

Denne litra er aldrig hugget og skal fortsat være urørt.

37 m År 95 0,49 ha Bøg/lærk

37 n År 25 2,09 ha Bøg

37 o0,28 ha Græs

Læbæltet er allerede etableret. Naturlig forekomst af blandede træarter. Læbæltehugst, evt. hug til fordel for små bøge, hvor det giver mening.

Indgreb udføreres i 2024 og opfølges igen i 2030.

Vildskovshugst. Se beskrivelse i 45a.

Indgår i litra k.

37 p0,42 ha Mose

Efter indgreb i 2012/2013 er vandfladen øget. Vådområdet vurderes at være mindre interessant rent biodiversitetsmæssigt, og området overlades til naturlig succession.

37 q0,07 ha Sø

37 r0,7 ha Græs

37 s År 34 0,08 ha Nobilis

36 h År 1 2,05 ha Eg

Hænger sammen med 37p.

Indgår som en del af 37e.

Svanninge Bjerges ældste nobilis. Lad blive store og gamle og lad stå urørt.

Vildskovshugst med fokus på mere dødt ved. Særlig opmærksomhed på bekæmpelse af japanpileurt, som er meget udbredt i dette område.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

36 i0,35 ha Eng

Kulturpleje med fokus på historisk formidling. Eng slås, bekæmp som i 36h japanpileurt. Det forventes fremover, at græsning vil kunne holde området åbent. Værn om stor gammel ask.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

36 j0,01 ha

Sø

35 b År 11 1,35 ha Bøg

35 c År 90 0,62 ha

Nobilis

35 d År 99 1,67

Nobilis

Urørt.

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Samme behandling som 34b.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Nobilis­bevoksning fortsættes, indtil klip udfases. Herefter glidende overgang til eg/tjørn/hassel osv. Konverteringen er fortsat ukendt.

Klippes fortsat og konverteres som beskrevet i 35c, når udbyttet er opnået. Konverteringsåret er på nuværende tidspunkt ukendt.

35 e År 98 0,15 ha Rødgran

35 f0,01 Mose

35 g0,02 ha Anden anvendelse

35 h År 53 0,46 ha Lærk

Urørt.

Urørt.

Gammelt skrothul, bliver ryddet i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

34 b År 11 2,13 ha Bøg

34 c År 75 0,1 Ask

34 d År 96 0,38 ha Rødgran

34 e0,09 ha Mose

Samme behandling som litra 35b.

Hug til fordel for store graner, herefter urørt. Hugst afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Urørt.

Urørt.

34 f0,05 ha Mose

34 g0,05 ha Mose

34 h År 97 0,9 ha Nobilis

34 i År 97 0,7 ha Bøg/lærk

Urørt.

Urørt.

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

Urørt.

34 j År 99 1,04 ha

Nobilis

34 k0,06 Mose

34 l År 2001 0,11 ha

Eg/andet løv

34 m0,08 ha Værnskov

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

Urørt.

Skær stenbunke fri fra egebevoksningen, ege hugges med formålet at lave landskabsege.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Værnskov, lad stå urørt.

Bilag 2

EKSPERTBIDRAG VILDSKOVSPROJEKTET SVANNINGE BJERGE

I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for omlægningen fra naturnær skovdrift til vildskov i Svanninge Bjerge har Bikubenfonden valgt at konsultere en række eksperter inden for biodiversitet. Formålet var primært at opnå et fagligt nuanceret og kompetent grundlag som fundament for forvaltningen både i forbindelse med overgangen og på længere sigt med fokus på at tage hensyn/fremme nuværende biodiversitet og på sigt at øge biodiversiteten.

Eksperternes bidrag indgår desuden i formidlingen af området og biodiversiteten, som har til formål at gøre projektet relaterbart samt synligt for skovens gæster og øvrige interessenter.

Med udgangspunkt i et fælles opstartsmøde den 16. september 2016 blev området og opgaven præsenteret, både inde og i felten, hvor eksperterne efterfølgende bidrog med både mundtlig sparring og et skriftlig forslag til forvaltning.

Det skriftlige bidrag indeholdte:

l Viden om tilstedeværende eller potentielt tilstedeværende arter af interesse, som skal indgå i forvaltningsplanen

l Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kortmateriale og forslag til forvaltning heraf Projektets ekspertbidrag som præsenteres i efterfølgende sider er fra Karsten Thomsenvildskov, Johan Dahlgren ­ planter, Jan Drachmann ­ fugle, Morten Christensen ­ flagermus og svampe, Palle Jørum ­ biller og Thomas Bjørneboe Berg ­ pattedyr.

Inspirationen til forvaltningen af vildskoven begrænser sig ikke til eksperterne (jf. rapporten.)

I handlingsplanen blev der lagt særligt vægt på de elementer, der gik på tværs af ekspertbidragene samt de elementer, der blev vurderet at have særligt potentiale ift. en eller flere arter.

Vildskov – Karsten Thomsen

Biolog hosVerdensskove

Overordnet sigter mine forslag mod at bidrage til en vildskov, der bedst muligt kan udvikle sig hen mod en tilstand med høj biodiversitet og samtidigt med karakter som det natursystem, der må tænkes at ville have udviklet sig på lokaliteten, hvis ikke mennesket havde påvirket vegetation, dyreliv og hydrologiske forhold gennem de seneste 8000 år.

Dette indbefatter en mosaikvegetation, der løbende spænder fra talrige store og gamle træer til lysåbne partier med nedbidte urter, stauder og buske, fordelt i et landskab med afvekslende tørbund og vådbund, alt sammen påvirket i større eller mindre grad af forskellige større planteædere året igennem. Der er anbefalet en del indplantning af en lang række arter af vedplanter. I det omfang det er muligt, kunne det være optimalt at hente plantemateriale lokalt f.eks. i ældre grusgrave m.m.

Ønskeligt resultat Indgreb / Indsats Begrundelser

Stor selvopholdende variation i lysforhold

Skab lysåbne områder i ensartede bevoksninger af skyggetræer (bøg, ikke eg) ved at svække /aflive grupper af sunde træer ved at lave store barkskader og ringbarkning.

Tillad så mange græssende dyr som fødeudbuddet muliggør.

En stor del af plantearterne i en rig flora vil ikke være konkurrencedygtige under stærk skygge. Variationen i lys vil muliggøre meget forskellig dominans af plantearter og give basis for en del biologiske nomader. Helårsgræsning med kvæg og heste forlænger successionstiden for tilvoksning i de lysåbne partier. Variationen i flora vil over tid øge diversiteten af fauna og funga.

Træartssammensætning uden egnsfremmede arter

Fjern træarter der er fremmede for det europæiske kontinent dvs. douglas og andre nåletræer, der ikke er rødgran, skovfyr eller ene samt f.eks glansbladet hæg, rødeg og evt. poppelarter andre end asp.

Favorable vilkår for lyskrævende træer og buske

Fjern en del bøg og evt. ahorn. Indplant/så især lystræarter som eg, skovfyr, asp, pil, ask og birk.

Skab vilkår for højt græsningstryk ved at indsætte dyrenheder i et omfang, der er bestemt af områdets bæreevne på helårsbasis.

Eg kan evt. udsås ved at stille bakker med agern frem til skovskader.

Træarter uden nogen evolutionær historie i vores nærområder må anses for at huse langt færre følgearter end træer med lang forhistorie. De optager plads fra træer, der kan huse større biodiversitet.

Stor variation i hjemmehørende træarter

Indplant oprindelige arter af vedplanter der i dag er fraværende eller stærkt underrepræsenterede: asp, ask, småbladet elm, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, navr, fuglekirsebær, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, hassel, avnbøg.

Bøg og ahorn er skyggetræarter, der er blevet meget dominerende som følge af moderne skovbrug. Bøgen er ikke forekommet nord for Sydtyskland før bondestenalderen heller ikke i tidligere mellemistider. Den er først blevet almindelig herhjemme for 2500 år siden, og dens store dominans har den først fået med det moderne skovbrug. Ahorn er naturligt indvandret, men er som bøg blevet favoriseret med plantning gennem 200 år.

Træarter med en lang forhistorie i Mellem­ og Nordeuropa har i Danmark særligt mange tilknyttede arter. En del følgearter er specifikt tilknyttet arter af værtsplanter, så fravær af træarter udelukker en del biodiversitet. Sjældne vedplanter, der forekommer i meget lav frekvens eller slet ikke, vil være mange hundrede år om at få større hyppighed ved naturlig succession.

Stor forekomst og artsrigdom af blomstrende buske og klatrende planter.

Indplant skovabild, slåen, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, koralhvidtjørn, almindelig røn, tarmvridrøn, benved, klitrose, rubladet rose, hunderose, mangeblomstret rose, æblerose, rød kornel, hyld, druehyld, tørst, vrietorn, vedben.

Blomstrende buske og slyngplanter er fra tidligt forår til ind i efteråret en kritisk vigtig føderessource for bl.a. mange store insektarter knyttet til træer. Desuden er mange buskarter specifikke værter for mange insektarters bladædende larver. De fleste buskarter er blevet sjældne som følge af den selektive skovdrift og kan ikke forventes at dukke op spontant.

Store mængder af dødt ved i store dimensioner i løbende forsyning

Efterlad som udgangspunkt alt fældet træ. Afliv eller svæk træer på rod, så der er en højere dødelighed blandt vedplanter, end træernes unge alder umiddelbart tilsiger.

Alderssammensætningen i en naturlig gammel skov vil have en høj andel af gamle og svækkede træer. Da der de næste 50­100 år vil være få gamle træer, vil det hjælpe vedædende insekter og svampe i at etablere og opretholde bestande, at man kompenserer med indgreb. Skader og huller øger den strukturelle variation og dermed redemuligheder for pattedyr og fugle.

Forskellige arter af naturligt hjemmehørende store planteædere hele året i bestandstætheder svarende til områdets fødeproduktivitet. Dyregødning forekommer hele året.

Strukturel variation i førne og jordbund. Blotlagt mineraljord.

Stor strukturel variation hos større træer

Analysér områdets naturlige fødeproduktivitet og iværksæt græsning med heste (przewalski, eller hvis ikke muligt exmoor eller konik), kvæg og dådyr. Som udgangspunkt er 0,10,2 dyreenhed pr. hektar antagelig et realistisk niveau.

Overvej at udsætte et antal vildsvin eller frilandssvin under hegn. Træk nogle træer om, så der dannes rodkager.

Topspræng nogle træer i forskellig højde.

Især dyrenes afbidning på vedplanter om vinteren har stor effekt på træer og buske og øger den strukturelle heterogenitet i vegetationen. Kontinuitet året igennem af både drøvtyggergødning og hestegødning giver favorable etableringsmuligheder for mange insekt­ og svampearter.

Svin bryder op i førnelag og kan bryde ørnebregner ensformige dominans ved at grave rhizomerne op.

Der vil i lang tid fremover være mangel på store skader på træer givet de eksisterende bevoksningers unge alder. Store hulheder i træer giver gode muligheder for en lang række fuglearter og pattedyr og øger etableringsmuligheder for insekter og svampe.

Planter

– Johan Dahlgren

Biolog og lektor i plantedemografi

Generelt mener jeg det ville være godt for diversiteten af planter (inklusive at skabe miljøer for flere truede planter) at skabe nye områder med lysåben blandingsløvskov. Fordi også gamle løvskove er vigtige for biodiversiteten (især laver, moser og insekter), bør de i første hånd bevares for fri udvikling (dog ingen problemer med adgang for græssende dyr). Unge bestande af bøg

kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og også til planter på skovbunden. Nåletræsarealer (som ikke er ”naturlige”) i Svanninge Bjerge bør i første omgang omdannes til ”løvenge” eller blandingsløvskov med en variation i antallet træer (dog kunne en del store nåletræer bevares), som skal fungere som tidligsuccessionsområder i forhold til gammel løvskov. Disse ”løvenge” bør helst stå i kanten af overdrev og ældre løvskov og sammenbinde disse. Mine rekommandationer er med denne idé i tankerne.

Flere forskere/undervisere på SDU er interesseret i monitering af biodiversitet i Svanninge Bjerge som del af studenterprojekter. For dem ville det være interessent, hvis den endelige plan for

disse områder kunne laves på en eksperimentel måde. Jeg ville være interesseret i at deltage i planeringen af dette.

NATURTYPE ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

Nåleskov (all monokulturnåleskov i området; ædelgran, gran, mv.)

Urter der kunne indfinde sig i lysåben løvskov, hvis der er frøspredning: hulkravet kodriver, flere arter af gøgeurt (ægbladet fliglæbe, tyndakset gøgeurt, skov­gøgelilje), også mere lyskrævende overdrevarter som smalbladet Timian kunne forekomme i dette miljø. Mulige arter i løvskov på basisk muldbund: bredbladet klokke, tandrod og vår­fladbælg. Også hunde­kvik, skov­hejre og kæmpesvingel.

Alle disse arter er ikke særligt interessante én og én, men et plantesamfund med disse arter vil typisk være et samfund med høj biodiversitet.

Andre ganske almindelige arter, med forskellige præferencer for lys, der også kunne komme forekomme er: hvid anemone, skov­storkenæb, knoldet mjødurt, løvefod, hvid okseøje, gul snerre.

Allerede til stede/almindelige i Svanninge Bjerge men mulige indikatorarter for løvskov: skovmærke, skov­galtetand.

Bøgeskov Se ovenfor.

HANDLEPLAN

Fjernelse af nåletræer + indførsel af løvtræer som skovlind, eg, spids­løn og fuglekirsebær. Også hassel og buske som fx. tørst, gedeblad og andre buskarter kunne måske indføres/kan forventes at kolonisere området. Efter dette indgreb er græsning vigtig i mere lysåbne dele (men unge træer/busker kan have brug for beskyttelse fra græssende dyr).

Målet bør efter min mening være at skabe områder, som kunne karakteriseres som varierende lysåben blandingsløvskov/løveng; en nu sjælden naturtype som giver muligheder for at flere planter etableres og en høj biodiversitet generelt. (Målet for densiteten af store voksne træer kunne på sigt måske variere fra måske ca. 1/100m2 til ca. 10/100m2 eller noget sådan) Nogle nåletræer bør bevares. Især store eksemplarer/ dele af skoven med store og gamle nåletræer. De skal dog ikke tillades at dominere i skoven igen. Tilstedeværelse af nåletræer ville dog ikke i sig selv direkte medføre en højre biodiversitet. Eksisterende løvtræer bør efterlades.

Eksperiment for at undersøge den bedste måde at gå fra nåleskov til lysåben blandingsløvskov kunne med fordel laves og burde være af interesse for SDU og naturpleje. Eksemplevis kunne visse dele afbrændes efter fældning af træer, i nogle dele kunne flere nåletræer bevares, såning af arter kunne foretages, etc.

Jeg mener også, at omstillingen fra nåleskov til løvskov godt kunne gøres i flere trin/gradvis eller i hvert fald bevare muligheden for yderligere indgreb om f.eks. fem års tid og måske igen senere – for at se om udviklingen sker som ønsket (mod en vildere skov med højre biodiversitet).

Unge bestande af bøg kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og til andre arter af løvtræer og også til busker og planter på skovbunden. Død ved bør efterlades for insekter og svampe. Målet bør være mere blandet og varierende skov. Gammel bøgeskov bør bevares.

Anden løvskov Se ovenfor.

Fri udvikling. Nåleskov direkte forbundet til løvskov bør i min optik være den som i første hånd bliver fældet og omdannet til lysåben løvskov. Dette for at skabe større sammenhængende områder af blandingsløvskov.

Fugle – Jan Drachmann

Ph.d. i populationsbiologi og Ornitolog

Alle tiltag, der udføres for at forbedre vilkårene for de andre artsgrupper som planter, svampe, biller og flagermus, vil også have en positiv effekt på fuglelivet, da mange af disse tiltag også

NATURTYPE ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

vil påvirke fuglenes fødegrundlag og redemuligheder positivt.

Vigtigt at overvåge effekterne af vildskovsprojektet på fuglelivet i Svanninge Bjerge og har derfor anbefalet et egnet overvågningsprogram, som fremsendes separat.

HANDLEPLAN

Alle de ældste træer Hulrugende arter som natugle, huldue, allike, rødstjert, broget fluesnapper og mejser i hele vildskovsområdet

Insektædende arter i hele vildskovsområdet

Alle lysåbne områder Øger forekomsten af frugt­, frøog insektædende fuglearter hele vildskovsområdet

Ændre områder med træer af samme art og alder til mere diverse skovpartier

Giver øget fødegrundlag og flere rede­ og skjulesteder for mange arter i alle større monokulturer i vildskovsområdet.

Efterlad udgående træer til henfald på roden. Lad store stammer henfalde i skovbunden. Undlad oprydning efter stormfald og andre naturlige ”katastrofer” i skoven

Lad alle de ældste træer stå og lad dem henfalde, så der opstår hulheder til de hulrugende arter. Processen kan fremskyndes ved at dræbe træerne ved f.eks. ”ringning” eller ved at sprænge huller i træerne Fremme mængden af dødt ved

Forøg mængden af bærbuske, frugttræer og nødde­ og frøbærende vedplanter og urter; både ved plantning og naturlig tilvækst

Foretag plukhugst og lav større rydninger i monokulturerne. Tilplant med forskellige arter af træer og buske i forskellige aldersklasser

Flagermus – Morten Christensen

Biolog ved Orbicon

Det forventes at følgende flagermusarter yngler i Svanninge Bjerge

Brunflagermus – yngler udelukkende i træer

Sydflagermus – yngler primært i bygninger

Troldflagermus – yngler næsten udelukkende i træer

Dværgflagermus – yngler både i træer og bygninger

Vandflagermus – yngler primært i træer

Langøret flagermus – yngler både i træer og bygninger

Nye arter som man kan håbe indvandrer i vildskoven (rækkefølge efter sandsynlighed med den mest sandsynlige først)

Frynseflagermus – knyttet til gammelskov og træer

Bredøret flagermus – knyttet til gammelskov og træer

Brandts flagermus – knyttet til gammelskov og træer

Leislers flagermus – yngle i træer Stor museøre – knyttet til især bøgeskov Bechsteins flagermus – knyttet til skov

NATURTYPE ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

Løvskov generelt

Alle flagermus og mange andre organismer.

HANDLEPLAN

Alle store gamle løvtræer bevares i det omfang, det er muligt. Især i skovbryn, langs fugtige områder og ved skovlysninger er det vigtigt at bevare gamle bøge, aske og egetræer. Især skal der bevares træer med begyndende hulheder og uregelmæssigheder, der kan føre til hulheder. I nogle tilfælde kan det give en fordel at skabe lidt luft omkring særlige gamle træer for at sikre udflyvningsmulighed for de store arter, f.eks. brunflagermus.

Løvskov af ensformig type

Løvskov langs veje og stier

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl. og spætter, svampe mv.

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl.

Område uden store træer Brunflagermus, vandflagermus og dværgflagermus

I de relativt ens midaldrende løvtræsbevoksninger kan man speede ”vildskaben” op ved at lave skader på træer med vilje, så der kan dannes hulheder. F.eks. kan man i forbindelse med tyndinger eller skabelse af lysbrønde sørge for, at fældninger sker på en måde, så udvalgte træer skades, skrabes mm. I forhold til flagermusene er skader højt oppe på stammerne at foretrække.

Store træer langs veje og stier, der vurderes at være farlige for publikum, kan med fordel reduceres til 5­10 meter højstubbe. F.eks. ved at sprænge toppen af.

I større områder uden store træer med rastemuligheder for flagermus kan man overveje at opsætte flagermuskasser for midlertidig af kompensere for manglen på naturlige levesteder. Kasserne kan samtidig bruge i naturformidlingen i området.

Fugtige områder, søer mv.

Alle flagermus, men især vandog evt. damflagermus

Fugtige områder i skoven er meget vigtige for stort set alle flagermus. Særligt beskyttede områder med stor insektproduktion er meget vigtige fødesøgningsområder. I flagermusenes yngletid (juni­august) er det meget væsentligt, at der inden for relativt lille afstand både er fugtige områder med gode fødesøgningsmuligheder og gamle træer med mulighed for raste­ og ynglemulighed.

Svampe –Morten Christensen

Biolog ved Orbicon

Området i Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov, der udlægges til vildskov, er relativt dårligt undersøgt i forhold til svampediversiteten. Ifølge Danmarks svampeatlas er der per 1. maj 2017 registreret 184 arter, hvoraf enkelte registreringer ligger mange år tilbage. Ud fra områdets store variation af habitater må det forventes, at et reelt tal for storsvampe i området næppe vil være under 700 arter. Til sammenligning er der registreret mere end 700 arter i Suserup Vildskov syd for Sorø, der kun er 19 hektar, næsten 900 arter i Strødam Vildskovsreservat i Gribskov, omkring 750 arter på vildskoven på Vorsø i Horsens Fjord og ikke mindre end 1341 arter i Høstemark Vildskov nord for Lille Vildmose. En vigtig paramenter, der påvirker svampediversiteten i et skovområde, er mængden af dødt ved, der får lov at gennemgå en naturlig nedbrydningsproces. Da dette forventes at blive væsentligt forøget i den kommende vildskov, vil der sandsynligvis dukke en række nye arter op allerede efter en relativ kort periode. Mængden af dødt ved i vildskovsområdet er i dag meget lav. Ser man bort fra et par friskvæltede træer i det vestlige skovbryn, kan mængden af store bøgestammer under nedbrydning tælles på en hånd.

Bøgeskoven

Store dele af den ældre skov i vildskovsområdet er domineret af bøg. Alderen varierer fra helt nyplantet til omkring 120 år. Især de ældste bevoksninger er vigtige områder for mykorrhizadannende svampearter. På grund af tiden for de første undersøgelser er der ikke udført dækkende undersøgelser af diversiteten i de forskellige dele. Men tidligere registreringer tyder på, at der findes gode pletter flere steder i området. Særligt området langs den vestlige del af vildskovsområdet, samt områder omkring de fugtige dødis huller forventes at have en høj diversitet af mykorrhizasvampe.

Dødt ved forekommer kun meget spredt og egentlige døde bøgestammer, der får lov til at nedbrydes Naturligt, er få. Enkelte stammer i det vestlige skovbryn rummer dog en række almindelige vedboende svampe, f.eks. tøndersvamp, broget læderporesvamp, håret læderporesvampe, puklet læderporesvampe, grov kulskorpe, kulsvamp og kuljordbær. Udover bøgeskovene findes der også mindre partier med anden løvskov, især eg.

Skovmoserne

De umiddelbart største mykologiske værdier i det kommende vildskovsområde er i dag knyttet til skovsumpene i de mange dødishuller. Flere steder har områderne ikke været underlagt almindelig skovdrift i en længere periode og rummer derfor væsentlige forekomster af dødt ved. Skovmoserne er domineret af el, birk og pil, men flere steder med indslag af ask, bævreasp, ær og hassel.

På det døde ved ses en række almindelige poresvampe, f.eks. birke­poresvamp på birk og ellespejlporesvamppå rød­el og flad lakporesvamp på ask. Andre vedboende svampe registreret i april 2017 inkluderer krølhåret pragtbæger, rødmende læderporesvamp, stor krystalporesvamp og tobaksbrun ruslædersvampe på pil, krusblad på hassel, foranderlig stilkporesvampe og slank stødsvampe på ær. Udover de vedboende svampe er det sandsynligt, at der om efteråret kan findes en række jordboende svampe. Bl.a. findes der en række mykorrhizasvampe, der netop er specialiseret i at vokse under de særlige fugtighedsforhold i skovmoserne.

Nåleskov og pyntegrønt Store dele af vildskovsområdet er i dag bevokset med nåleskov og pyntegrønt. Svampemæssigter disse arealer af mindre betydning. Men der forekommer selvfølgelig en række svampearter knyttet til nåletræerne og de sparsomme mængder af dødt ved i områderne.

Generelt vil det svampemæssigt være bedst, at der sker en konvertering af nåleskovsområderne til løvskov eller åbne overdrevsarealer. Enkelte ældre nåletræer vil da med fordel kunne bevares, da de i dele af skoven er med til at holde et relativt fugtigt skovklima. Det sidste gælder f. eks. omkring skovmoserne, som ved en pludselig rydning af omkringliggende nåleskov ofte vil blive udsat for pludselig udtørring samtidig med, at der er en risiko for udvaskning af næringsstof til skade for de fysiske, ofte næringsfattige forhold.

Konklusion

Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov har et potentiale for en høj diversitet af svampe på grund af den store variation i jordbund og vegetation. En lang række træarter forekommer i området og kan fungere som partnere for mykorrhizadannende svampearter og som værter for vednedbrydende svampe. Det må forventes, at udlægget til vildskov vil gøre området endnu mere rigt på svampe. Især forventes det, at vednedbrydende arter vil respondere positivt på flere stammer til nedbrydning.

Biller ­ Palle Jørum

Biolog og Entomolog

Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kortmateriale

Da der mig bekendt ikke er foretaget egentlige registreringer af billefaunaen i Svanninge Bjerge, er det på nuværende tidspunkt kun muligt for mig at udpege særligt interessante områder på basis af kortmateriale og min generelle viden om billers forekomst i skov. Herunder billers tilknytning til særlige skovmiljøer med specielt fokus på ”vildskov” og dødt ved. I projektbeskrivelsen er der fokuseret på ”store og gamle træer”, og det er fremhævet, at ”dødt ved, både stående og liggende, skal kendetegne Svanninge Bjerge”. På den baggrund har jeg i de følgende afsnit lagt særlig vægt på dødt­veds­faunaen i skov.

Vedlevende biller i skov

I Danmark lever der ca. 4000 arter af biller – helt præcis 3817 kendte arter pr. 2014. Heraf lever skønsmæssigt omkring 2000 arter i skov ­ nogle også i andre biotoper. Mange af disse arter lever i dødt ved: i døde eller svækkede gamle træer, stubbe, grene samt i træsvampe.

Hvordan lever billerne? – Et eksempel fra eg Egen er den træart, der – i al fald ud fra den nuværende viden – er vært for flest arter af insekter. Ca. 400­500 arter af biller lever på eg. Der findes mange forskellige ”mikrohabitater” i en gammel eg, og til hver er der knyttet forskellige arter af biller.

Arter i gamle hule løvtræer Hulheder i gamle løvtræer rummer en helt særegen billefauna med mange sjældne og sårbare arter. Blandt de mest spektakulære og bedst kendte er den store torbist eremit, som imidlertid aldrig er fundet på Fyn og derfor ikke kan forventes at forekomme i Svanninge Bjerge. Det samme gælder den store smælder, jættesmælder, der lever de samme steder som eremit og hyppigt findes sammen med denne.

Af arter som mere sandsynligt kan forventes: smældere som ampedus hjorti, procraerus tibialis, samt små biller inden for bl.a. rovbillefamilien. Det må stærkt anbefales at træer med hulheder bevares til naturligt henfald. En vis lysstilling af træer med hulheder kan anbefales.

Arter i døde eller svækkede stammer, grene og stubbe

Nedenfor er beskrevet 5 arter, som er knyttet til dødt eller svækket ved, og som er så tilpas udbredte og almindelige, at de vil kunne forekomme i de fleste skove med dødt ved i passende mængder og dimensioner.

1) Bøghjort ­ lever som larve i døde/svækkede stammer og kraftige grene med trøsket ved. Billen er stor (ca. 2­3 cm) og kræver derfor ret stordimensioneret ved. Hyppigst i stående stammer og højstubbe, men også i stormfaldne stammer. Kun i løvtræ, hyppigst i bøg. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge.

I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevision vil den antagelig vurderes som LCart.

2) Valsehjort ­ som den foregående tilhører den familien hjortebiller inden for torbisternes gruppe. Som bøghjort lever den i trøsket løvtræsved, hyppigst i bøg. Mindre end bøghjort (ca. 1½ cm) og derfor ofte i ved af mindre dimensioner, også i større grene. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge.

I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevision vil den antagelig vurderes som LCart.

3) Grøn guldbasse – lever i trøskede stammer og stubbe af løvtræer, den voksne på blomster, fx af hyld. En meget smuk og iøjnefaldende art, et godt formidlingsdyr. Ca. 1½­2 cm. Almindelig.

4) Sorthovedet kardinalbille ­ larven lever under ikke helt fastsiddende bark på stammer og større grene af løvtræer, hyppigt bøg. Den voksne bille, der både ved sin størrelse (ca. 1½ cm) og farve er yderst iøjnefaldende, er et fint formidlingsdyr. Almindelig.

5) Firebåndet blomsterbuk – yngler i løvtræ, især på noget fugtig bund, i stubbe og liggende stammer og større grene; bl.a. i eg, bøg, birk og el. ca. 1½­2 cm.

Af andre arter der lever i dødt ved, men som er mindre hyppige, kan fremhæves:

1) Garver – er vores største træbuk, ca, 2½­4 cm. Yngler især i bøg og forekommer i ældre bøgeskov med store træer. Er kendt fra nogle lokaliteter på Fyn, bl.a. Æbelø, Kajbjerg Skov, Wedellsborg og Damsbo, så en forekomst i Svanninge Bjerge kan bestemt tænkes.

2) Stigebuk – er en af vores meget smukke træbukke. Ca. 1½ cm. Yngler i døde stammer af løvtræ, bl.a. el og birk. Udbredt, men ikke almindelig. Absolut sandsynlig i Svanninge Bjerge.

3) Rød skivebuk – er ca. 1 cm. Yngler i eg. Arten var tidligere meget sjælden, men har inden for de seneste år spredt sig meget, måske ud fra indført træ. Er for nylig fundet også på Fyn.

4) Prydskivebuk og stor hvepsebuk ­ der anses for sjældne i Danmark, er begge fundet i Svanninge Bakker og kunne derfor meget vel tænkes at forekomme også i Svanninge Bjerge. Prydskivebuk yngler især på eg, på soleksponerede, tynde, døde eller svækkede grene. Stor hvepsebuk er ligeledes helt overvejende tilknyttet eg; den yngler især i stammer og større grene, gerne på fældede og opsavede stammer. Altid på solbeskinnede stammer og grene, hvor temperaturen bliver høj. For at skabe gode forhold for disse to arter, men også for andre af de ovenfor nævnte arter af vedlevende biller, kan det anbefales:

- At fældet, potentielt ynglemateriale i form af stammer og grene henlægges på steder, hvor det er helt eller delvis soleksponeret og i læ, helst sydvendt. Det vil have bedst effekt, hvis stammer og grene samles i bunker (en klassisk brændestabel er fint, men den kan sikkert udformes, så den ser mere ”vildskovsagtig” ud) frem for, at det spredes ud over et større areal.

- At der efterlades højstubbe, da mange arter foretrækker stående ved fremfor ved, der ligger i skovbunden.

-

At der sikres materiale af forskellige træarter – som det fremgår af det foregående er eg, bøg, el og birk blandt de løvtræsarter, som foretrækkes af flere af de vedlevende biller.

-

At der sikres ”dødtveds-kontinuitet”, så der tages hensyn til den naturlige succession i dødt-veds-faunaen.

Arter knyttet til træsvampe

Mange biller lever i svamp, herunder i svamp på svækkede og døde træer. Eksempler på arter der kunne tænkes at forekomme i Svanninge Bjerge:

En meget sjælden art knyttet til svamp er abdera biflexuosa. Billen er kun ca. 3 mm lang. Den lever på eg, på soleksponerede, svampebevoksede egegrene, næsten altid i tilknytning til svampen ege­voksskind (peniphora quercina). Arten er i ældre tid fundet nogle få steder i det sydfynske område (Tåsinge, Thurø, Svendborg), for få år siden også på Æbelø og i Svanninge Bakker, så en forekomst i Svanninge Bjerge forekommer sandsynlig. Den findes på grene af ældre, soleksponerede ege.

Anbefaling:

Stammer, stubbe og grene med træsvamp bør sikres. Tiltag, der kan fremme træsvampes vækst, bør overvejes – fx topsprængning af træer, såring af træer, borehuller i træer.

Arter knyttet til udflydende træsaft

Det er vist velkendt at eghjort – Europas største bille, nu genudsat i Jægerborg Dyrehave – er glad for den egesaft, der siver fra sårede egestammer. Eghjort kommer nok ikke til Svanninge Bjerge, men der er også andre biller, der sutter saft. En af dem er elmesaftbille. Den var før elmesygen ret udbredt, men er nu sjælden. Foruden på elm kan den forekomme på saftende hestekastanjer.

”Saftbillerne” kan begunstiges ved såring af træer – flest ”saftbiller” findes på eg, så et oplagt forslag til at fremme biodiversiteten er: Såring af egetræer.

Arter der er bundet til eller begunstiges af brændt træ Skovbrand er velkendt som en vigtig faktor til forøgelse af biodiversiteten i skov. Mange svampe – og dermed de insekter, der er tilknyttet til de pågældende svampearter – begunstiges af skovbrande, idet de særligt trives på træer, der er svedne af brand.

I den hjemlige billefauna findes flere arter, som særligt forekommer på brandfelter i skov, typisk på steder hvor der har været skovbrand, eller på steder hvor man har samlet og afbrændt større mængder træeffekter efter rydning.

Anbefaling: Arter knyttet til brændt ved kan begunstiges ved en gang imellem (fx med nogle få års mellemrum) at afbrænde minde skovstykker eller i det mindste afbrænde fældet materiale, der samles på særlige steder (sankthansbålprincippet).

Noget at tænke på ved planlægning af vildskov Ved omlægning af forstligt drevet skov til vildskov/urørt skov er der naturligvis mange forhold, der skal indtænkes. Set ud fra et bille­perspektiv forekommer det mig, at noget af det vigtigste er, at der sikres/skabes:

– Dødt­veds­kontinuitet

– Variation i træartsudbud, træernes alder og placering af dødt ved (mikroklima)

– Lysninger

– Tankstationer – mange træbukke og andre, der som larver lever i dødt ved, søger som voksne til blomster, bl.a. af hvidtjørn og skærmblomstrede. Så udover anbefalingerne i det foregående kan det også anbefales, at der indplantes blomstrende buske (så som hvidtjørn, røn, hæg, m.fl. – en række kom på tavlen ved mødet d. 16. ds.), særligt i nærheden af gode ynglesteder for vedlevende biller, bl.a. nær gamle træer.

Og så er det værd at huske, at gammelskovsarter generelt har ringe spredningsevne. Så selvom der skabes gode leveforhold for dem, skal man ikke forvente, at en masse sjældne gammelskovsarter indfinder sig. Det afhænger af, hvor

langt der er til nærmeste eksisterende population. Nogle arter vil formentlig aldring finde frem til Svanninge Bjerge – eksempelvis eremitten.

Særligt interessante områder i Svanninge Bjerge

Da billefaunaen i Svanninge Bjerge endnu er stort set ukendt, er det p.t. ikke muligt at udpege helt specifikke skovområder, hvor der skal tages særlige hensyn til billefaunaen, herunder til udvalgte arter. Men de områder, der ud fra kortmaterialet at dømme er de mest interessante, er de ældste løvskovsbevoksninger, særligt bevoksninger af eg og bøg, men også rødel og birk er billemæssigt set værdifulde.

Pattedyr – Thomas Bjørneboe Bjerg

Biolog, seniorforskerved Naturama og ekstern lektor ved SDU

Inden for vildtskovsområdet findes der gravkomplekser for ræv og grævling. Hjortevildt udnytter området i stor stil.

Udover dødt ved, stående såvel som liggende, vil områdets smågnavere og insektædere have stort gavn af kvasbunker. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kvasbunker over tid falder så meget sammen, at deres værdi som skjul mindskes, hvorfor nye kvasbunker bør etableres med års mellemrum i forbindelse med den punktvise forvaltning og pleje, der alligevel skal til for at understøtte en høj biodiversitet i områder, der ville vokse til.

Afdeling/ Litra NATURTYPE ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

Det vides endnu ikke, hvor udbredt hasselmusen er i vildskovsområdet, men specielt i den sydlige del, som grænser op til stendiget, er der en god bestand lige vest for diget. Det vil derfor være oplagt at sikre nogle gode spredningskorridorer ind i vildskoven derfra. Den gamle højstammede bøgeskov der grænser op til stendiget i afsnit 43 er fattig på undervegetation, som ville kunne trække hasselmus ind i vildskoven.

Generelt vil udgåede gamle træer på rod være et stort aktiv for hasselmus, skovmår (det vides ikke om den er tilstede) egern, hulrugende fugle og i særdeleshed for insekter.

HANDLEPLAN

44m + 51c M:Nobilis 1974 C: Gran 1979

Varmekrævende arter Landskabet tegner en u­formet skråning, der mod syd munder ud i Røjle Maen. Skråningen har en fin solindstråling og dermed gode muligheder for varmeelskende arter. Det anbefales at rydde den nederste del af bevoksningen 51c svarende til bredden af 51c gra79. For 44m anbefales at sløjfe pyntegranbevoksningen og plante blandingsskov/krat hassel, røn, slåen, tjørn, og vild æble på bakken. Etableres et godt dække af græs og star vil dette mindske hastigheden for opvæksten af skov. 44i + 44p 42g + 42h 52h + 53f + 53k

Bælte med bøg 1979­81

Hasselmus Kan med fordel udtyndes/fældes og genplantes med bær­ og frugtbærende træer og buske.

Hasselmus Træer i rækker: Bredden bør øges til 4­5 rækker, gerne med indplantning af bær/frugt bærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelinjer og spredningsveje. 53c + 53e Gran 1992 Varmekrævende arter Sydvendt skråning ned mod ærtedalen. Bør udtyndes kraftigt, alternativt sløjfes. 52r Nobilis pyntegrønt 1986

Svanninge Bjerge 2018 Vildskovsprojekt