Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge, 2018

Page 1

Teknisk kundenotat 2018-03
Overvågning af mosser i Svanninge Bjerge Erik Aude Nikolaj Sass Ebsen

Kolofon:

Forfattere: Erik Aude og Nikolaj Sass Ebsen, HabitatVision A/S

Rekvirent: BikubenFonden

Kontaktperson: Tessa Buchwald

GIS-ekspertise: Thorild Vrang Bennett, HabitatVision A/S

Intern kvalitetssikring: Nikolaj Sass Ebsen, HabitatVision A/S

Projektansvarlig: Erik Aude, HabitatVision A/S

Dokumenttitel: O vervågning af mosser i Svanninge Bjerge

Dokumenttype: Teknisk kundenotat, 2018-03

Årstal: 2018

Sider: 50

Forside: Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre) fra prøvefelt i Svanninge Bjerge

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 1
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 2
4.
5.
2. Indholdsfortegnelse Kolofon: 1 2. Indholdsfortegnelse 2 3. Resumé 3
Introduktion 4
Metode 4 6. Resultater 14 6.1: Mosser 14 6.2: Strukturer. 18 6.2.1 Træer i prøvefelter og bevoksninger 18 6.2.2 Dødt ved 22 6.2.3 Sten og Stubbe 23 7. Litteraturliste 24 8. Bilag 1: Eksempel på udfyldt Feltskema 25 9. Bilag 2: Fotos – alle billeder findes som filer. 27 10. Bilag 3: Separat Excel regneark med rådata fra inventeringen. 50

3. Resumé

Bikubenfonden har erhvervet Svanninge bjerge i perioden 2005-2013. Det er ønsket at styrke og udvikle naturindholdet i området og der er derfor gennemført en række tiltag for at give naturen mulighed for at udvikle sig i området. Der er bla. foretaget omfattende rydning af nåletræsplantage og iværksat pleje i form af afgræsning.

For at dokumentere og evaluere indsatsen er der i 2017 iværksat en evidensbaseret overvågning af området. Som en del af denne, har Habitatvision kortlagt mosser i områdets skovnatur.

Resultatet af denne overvågning viser at der er en varieret mosflora i Svanninge bjerge med forekomst af 44 mosarter i de 70 undersøgte prøvefelter. Af de fundne arter var der 4 indikatorarter for god naturkvalitet og 1 invasiv mosart.

Træerne var ret unge i Svanninge bjerge, der var få af de arter som indfinder sig i gammel skov og på veterantræer. Mængden af dødt ved var også ret lille i forhold til gennemsnittet for danske skove, generelt mangler der substrat til de sjældne og værdifulde mosser.

Der er altså et stort natur-potentiale for Svanninge bjerge og med den ændrede drift samt styrket fokus på naturen mulighed for at øge mosdiversiteten betragteligt.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 3
Figur 1: Bølget Krybstjerne (Plagiomnium undulatum ) fra Svanninge Bjerge

4. Introduktion

I perioden 2005-2013 erhvervede Bikubenfonden i alt ca. 586 hektar i de Fynske Alper på Sydfyn, som nu er samlet under navnet Svanninge Bjerge.

Området vil blive bevaret og udviklet med henblik på at skabe et nationalt natur og landskabshistorisk monument til glæde for nutidige og fremtidige generationer. Denne vision sætter store krav til områdets daglige drift, der skal balancere mellem benyttelse og beskyttelse af området.

Der bliver lagt vægt på professionel formidling af områdets kvaliteter, og Svanninge Bjerge er tilgængeligt for alle, der har lyst at opleve områdets mangfoldighed. Men samtidig skal stedets unikke karakter bibeholdes med relativt uforstyrrede yngleområder, udvikling af sårbare naturtyper og en autentisk fornemmelse af landskabets ro og storhed.

Der er iværksat flere rydninger (af nåletræ) og der ønskes en evidensbaseret overvågning af den iværksatte forvaltning.

Derfor er der indsamlet systematiske overvågningsdata af mosser som gennemgås i dette notat.

5. Metode

Kortlægningen af mosser blev udført ved hjælp af en afprøvet og veldokumenteret metode. Metoden er fx anvendt i det store kortlægningsprojekt af mosserne i Nationalpark Thy og overvågning af evidensbaseret naturforvaltning i Hammer Bakker. Metoden er modificeret men kompatibel med den ”Tekniske anvisning til den nationale overvågning af naturtyper (NOVANA)” (Fredshavn m.fl. 2015). Metoden gennemgås i hovedtræk nedenfor.

1) Udlægning af prøvefelter: Forud for feltarbejdet blev der i hver af de 14 udvalgte bevoksninger/delområder udlagt 10 tilfældige prøvefelter ved hjælp af et GIS program og en tilfældighedsgenerator. I denne kortlægning i Svanninge Bjerge blev der undersøgt 5 prøvefelter i hvert af de 14 delområder (se nedstående kort), hvilket giver i alt 70 prøvefelter, jfr. nedenstående tabel 1 Bevoksningernes koder, plantnings år, areal og fordelingen af de inventerede prøvefelter fremgår af nedenstående tabel 2, deres placering fremgår af kortet figur 2 herunder.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 4

Figur 2: Kortet viser en oversigt over bevoksninger med mulige prøvefelter. Ikke alle er undersøgt.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 5

2) Markering af prøvefelter: De tilfældigt udlagte felter blev eftersøgt i felten ved hjælp af GPS, hvor punkterne på forhånd var indlagt. Prøvefelterne blev markeret med en træpæl i centrum, som blev banket ned til ca. 5 -10 cm over jorden. Der blev ved hver prøvefelt taget to fotos fra hhv. nord og syd. Ved fremkomst til prøvefeltet vurderedes om det levede op til den naturtype det var udlagt som, var prøvefeltet ikke den udlagte type kassereredes det og næste i rækken blev brugt, 5-6-7 og så fremdeles. Ved mindre afvigelser, eksempelvis at prøvefeltet lande de i et træ eller på en skovsti rykkede inventøren punktet nogle få meter og registrerede de endelige GPS koordinater. I disse tilfælde blev det noteret som en kommentar på feltskemaet.

Tabel 1: Oversigt over naturtyper, bevoksningsforkortelser, antal bevoksninger og antal felter

Bevoksningsforkortelser

Naturtyper

Antal delomr åder Antal felter i delområdet

Antal felter i alt

Eg_mellem Eg1A, Eg1C 2 5 10

Eg_gammel Eg2A, Eg2B 2 5 10

Bøg_ung Bøg1 1 5 5

Bøg_mellem Bøg2 1 5 5 Bøg_gammel Bøg3A, Bøg3B, Bøg3C 3 5 15

Gammel nål Nål1B 1 5 5 Douglas_gammel DGR1, DGR2 2 5 10 Afdrift Ad2sgr, AD3anob 2 5 10

Total 14 70

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 6

Tabel 2: Oversigt over de endeligt udvalgte prøvefelter med areal af delområderne og årstal for plantning/foryngelse.

Delområder Areal i ha Prøvefeltsnumre Årstal for plantning/foryngelse

AD 2sgr 1,387 1, 3, 4, 5, 6 2016

AD 3Bnob 1,016 1, 2, 3, 6, 7 1985

Bøg 1 2,239 1, 2, 3, 4, 5 1966-2001

Bøg 2 1,621 1, 2, 3, 4, 5 1964

Bøg 3A 2,278 1, 2, 3, 4, 5 1896 Bøg 3B 2,844 1, 2, 3, 5, 7 1890

Bøg 3C 3,375 1, 2, 3, 4, 5 1878

DGR 1 1,006 1, 2, 3, 4, 5 1990-2001

DGR 2 0,996 1, 2, 3, 4, 5 1988-1994

Eg 1A 0,562 1, 3, 2, 4, 6 1940

Eg 1C 0,243 1, 2, 3, 4, 6 1941

Eg 2A 3,792 1, 2, 3, 4, 5 1901

EG 2B 2,06 1, 2, 3, 4, 5 1898-1939

Nål 1B 1,156 1, 3, 4, 5, 6 1958-1982

3) Undersøgelse af det enkelte prøvefelt med Pin-point og 5-meter cirkel: I det fundne felt blev placeret en pin-pointramme til undersøgelse af arternes relative hyppighed i vegetationen. Registreringen foregik ved, at en pin-point pind føres lodret ned gennem vegetationen i rammens 16 krydspunkter, og ved hvert punkt registreredes, hvilke mosarter pinden berørte. Med centrum i rammen registrere des derefter alle arter i en cirkel med radius på 5 m svarende til et areal på 78,5 m 2

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 7
Figur 3: Foto af pin-point ramme

4) Strukturparametre: Der blev i hvert prøvefelt registreret strukturparametre, som fx dækningsgrad af dværgbuske og vedplanter, afgræsning og drift samt naturtypekarakteristiske strukturer. Derudover blev registreret en række yderligere strukturer som er af betydning for mosdiversiteten:

1. Antal træer med en diameter i brysthøjde (DBH) på over 10 cm. Hvert træ blev målt med en klub, som er et instrument til måling af træers diameter(se nedenstående foto - figur 4) Træets art og diameter blev registreret.

2. Dødt ved med DBH > 20 cm , for hvert stykke blev der registreret længde, nedbrydningsgrad og om det var liggende eller stående.

3. Antal stubbe eller stød.

4. Store sten (diameter >30 cm)

Disse strukturer er registreret fordi de alle er vigtige for biodiversite ten af mosser.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 8
Figur 4: Her måles diameteren af et af de største egetræ er.

Efterfølgende analyse

5) Abundans og frekvens:

Abundans: Arter fik abundans-score efter hvor mange gange de berøres af pinpointpinden, hvis eksempelvis arten er dominerende, og er ramt af 16 ud af 16 mulige pinde, får den værdien 16. Arter som i pin-point analysen blev ramt af pinden 1 gang, fik værdien 1. Hvis arten forekommer i rammen, men er lille og derved ikke blev ramt af pinden, får den værdien 0,5. Hvis arten ikke findes i rammen, men i cirklen fik den værdien 0,25.

Frekvens: Arterne har desuden fået tildelt en frekvensværdi, som svarer til antallet af prøvefelter, hvori arten er fundet.

6) Data og analyser: Data er indtastet i vegetationsdatabasen Turbowin, med efterfølgende dataudtræk og analyser. Substratdata i form af levende stammer og dødt ved i prøvefelterne er indtastet i excelregneark. Rådata findes i bilag 3.

Figur 5: Hulbladet fedtmos (Pseudoscleropodium purum) i skovbunden

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 9
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 10
7) Kort over delområder med placering af prøvefelter.
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 11
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 12
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 13

6. Resultater

Feltarbejdet blev gennemført 19. december 2017 og 24. til 25. januar 2018.

Figur 6: Skinnende ynglegren (Isopterygium elegans)

6.1: Mosser

I de 70 undersøgte prøvefelter, fordelt på 14 bevoksninger, blev der i alt registreret 44 mosarter.

De tre hyppigste mosser var Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga), Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum)

To af de 3 arter der er fundet mest af er arter som trives godt ved høj næringstilstand . (Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum))

Arter som Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), Udspærret tørvemos (Sphagnum squarrosum) og Almindelig hvidmos (Leucobryum glaucum) viser, at der er næringsfattige habitater tilstede i området da disse arter fortrinsvis vokser i næringsfattige habitater.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 14

De to arter af tørvemos og flere andre arter blev kun fundet i den tidligere sitka -gran bevoksning, med navnet ”AD2sgr”. At der allerede har indfundet sig sjældne og interessante arter tyder på at der kan udvikle sig en meget værdifuld mose i området, som bliver spændende at følge.

Der er fundet flere arter som bruges til at udpege nøglebiotoper i skov (Rune 2000) disse indikerer at der i Svanninge bjerge er skovområder med h øj naturværdi. Følgende arter er på listen: Tørvemos (Sphagnum spp.), Almindelig stammemos (Isothecium myurum) og Lille stammemos (Isothecium myurosoides), af disse arter er stor og slank stammemos yderligere indikatorarter for høj naturkvalitet i Novana skovovervågningsprogrammet (Fredshavn m.fl. 2015).

Ser man på antallet af prøvefelter de ovenstående arter er fundet i er der dog mere af den næringsrige skovnatur end den næringsfattige, Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er fundet i henholdsvis 56 og 46 felter ud af de 70 undersøgte, tilsvarende er indikatorarterne Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), Udspærret tørvemos (Sphagnum squarrosum), Almindelig stammemos(Isothecium myurum) og Lille stammemos (Isothecium myurosoides) fundet i blot 1 -4 felter(se tabel 3 herunder)

Den invasive mos Stjerne-bredribbe (Campylopys Introflexus) blev fundet i 3 prøvefelter.

Tabel 3: Fundne mosarter sorteret efter antal felter hver art blev fundet i.

Latinsk Artsnavn

Hypnum cupressiforme

Dansk artsnavn

Registreret i antal felter

Almindelig cypresmos 68

Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 56 Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 46

Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 35

Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 35

Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 26

Atrichum undulatum Bølget katrinemos 25

Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 23

Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 20 Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 20

Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 17

Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 15

Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 13

Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 12

Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 9

Orthotrichum sp. Furehætteslægten 8

Plagiothecium denticulatum Almindelig tæppemos 8

Orthotrichum affine Almindelig furehætte 7

Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 7

Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 6

Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 6

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 15

Ulota crispa

Kruset låddenhætte 6

Plagiothecium succulentum Gylden tæppemos 5

Campylopus pyriformis Almindelig bredribbe 4

Isothecium myosuroides Slank stammemos 4

Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 4

Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 3

Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 3

Isothecium myurum Stor stammemos 3

Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3 Sphagnum palustre Almindelig tørvemos 3

Tetraphis pellucida Almindelig firtand 3

Eurhynchium striatum Stribet næbmos 2

Fissidens taxifolius Taksbladet rademos 2

Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 2

Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 2

Plagiomnium undulatum Bølget krybstjerne 2

Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 1 Funaria hygrometrica Almindelig snobørste 1

Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 1

Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 1

Plagiomnium cuspidatum Gærde-krybstjerne 1 Pleurozium schreberi Trind fyrremos 1

Pohlia sp. Nikkemosslægten 1 Radula complanata Almindelig spartelmos 1 Sphagnum squarrosum Udspærret tørvemos 1

Kigger vi på hvor arterne forekommer i de forskellige naturtyper er der også nogen tydelige mønstre, f.eks. forekommer nogle arter kun i løvskov mens andre kun forekommer i nåleskov. En del arter blev kun fundet i løvskov, deriblandt arter som er epifytter på løvtræers bark, eksempelvis Almindelig gaffelløv (Metzgeria furcata), arter af furehætte (Orthotrichum ), arter af stammemos (Isothecium) og Kruset låddenhætte (Ulota crispa). Arter som Skinnende ynglegren (Isopterygium elegans) og Almindelig tæppemos (Plagiothecium denticulatum ) blev også kun fundet i løvskov.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 16
Latinsk Artsnavn Dansk artsnavn Registreret i antal felter

Figur 5: Bølget katrinemos (Atrichum undulatum)

Tabel 4: Artsliste sorteret efter latinsk artsnavn. Det fremgår hvor mange prøvefelter arten er fundet i totalt samt fordelingen på forskellige skovtyper.

Latinsk artsnavn Dansk artsnavn # felter Afdrift Bøg Nål Eg

Atrichum undulatum Bølget katrinemos 25 4 10 2 9 Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 3 1 1 1 0

Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 46 2 21 5 18

Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 3 3 0 0 0

Campylopus pyriformis Almindelig bredribbe 4 4 0 0 0

Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 36 10 13 9 4

Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 1 0 0 1 0 Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 19 10 5 3 1

Eurhynchium striatum Stribet næbmos 2 0 0 2 0 Fissidens taxifolius Taksbladet rademos 2 0 0 0 2

Funaria hygrometrica Almindelig snobørste 1 1 0 0 0

Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 18 2 10 4 2

Hypnum cupressiforme Almindelig cypresmos 69 10 25 14 20 Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 1 1 0 0 0

Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 12 0 9 0 3

Isothecium myosuroides Slank stammemos 4 0 2 0 2

Isothecium myurum Stor stammemos 3 0 0 0 3

Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 56 10 19 15 12

Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 1 1 0 0 0

Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 3 1 0 2 0

Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 26 3 7 12 4

Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 13 0 4 0 9

Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 20 2 11 4 3

Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 2 0 1 0 1

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 17

Orthotrichum

Furehætteslægten 7 0 2 0 5

Orthotrichum affine Almindelig furehætte 7 0 3 0 4

Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 9 0 3 0 6

Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 7 0 3 0 4

Plagiomnium cuspidatum Gærde-krybstjerne 1 0 0 0 1

Plagiomnium undulatum Bølget krybstjerne 2 0 0 0 2

Plagiothecium denticulatum Almindelig tæppemos 8 0 7 0 1

Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 24 4 5 12 3

Plagiothecium succulentum Gylden tæppemos 5 0 1 0 4

Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 4 3 0 1 0

Pleurozium schreberi Trind fyrremos 1 1 0 0 0

Pohlia Nikkemosslægten 1 0 1 0 0

Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3 3 0 0 0

Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 35 10 14 7 4

Radula complanata Almindelig spartelmos 1 0 0 0 1

Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 6 5 0 1 0

Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 16 8 1 7 0

Sphagnum palustre Almindelig tørvemos 3 3 0 0 0

Sphagnum squarrosum Udspærret tørvemos 1 1 0 0 0

Tetraphis pellucida Almindelig firtand 3 1 0 2 0

Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 7 2 0 5 0

Ulota crispa Kruset låddenhætte 6 0 1 0 5

6.2: Strukturer.

6.2.1 Træer i prøvefelter og bevoksninger

Der blev målt i alt 260 levende stammer af både løv og nåletræer. Stammerne havde en gennemsnitlig diameter på 23,57 hvilket viser at træerne gennemsnitligt er meget unge og små.

I de forskellige bevoksninger er gennemsnittet ikke meget højere. Højeste gennemsnit er i egebevoksningerne hvor egetræerne har en gennemsnitlig diameter på 37,26 cm

Tabel 5: Gennemsnitlig DBH at trætyper i de forskellige træbevoksninger. Øverst står trætypen som bevoksningen er udpeget som, ned langs venstre side fremgår træarten som gennemsnitsdiameteren er målt på (der er altså eksempelvis både bøge, ege og nåletræer i bøgebevoksningen).

Gennemsnitlig DBH

Træart\natur type Bøg Eg Nål Samlet Bøg 23 19 0 21 Eg 19 37 0 28 Nål 20 0 24 22

Andet Løv 8 15 10 11 Samlet 17 24 8 20

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 18

De mest værdifulde mosser og laver indvandrer først på træer der er væsentlig ældre (> 150 år) end gennemsnittet i Svanninge Bjerge og der er altså stort potentiale til at få mere mosdiversitet ved at lade træerne vokse sig ældre.

Tabel 6: Antal levende stammer

Stamme antal Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 90 49 0 139 Eg 1 23 0 24 Nål 16 0 75 91 Andet Løv 3 2 1 6 260

Det største træ der blev registreret var en bøg i felt bøg3A-1 som havde en diameter på 70 cm. Ser m an ser på de forskellige diameterklasser er langt den overvejende del under 50 cm i diameter, både for løv og nåletræerne. Det største nåletræ blev registreret i felt 1B-3 og havde en diameter på 68 cm. Det største Egetræ havde en diameter på 75 cm (tabel 7) Dette er alle relative små diametre og viser at der mangler gamle træer veterantræer i Svanninge bjerge.

Tabel 7: Største træ (Max DBH) fundet af hver art i hver natur type bestemt fra DBH.

Max DBH

Træart\natur type Bøg Eg Nål Bøg 70 63 0 Eg 19 75 0 Nål 47 0 68 Andet Løv 12 19 10

De målte stammer fordelt på størrelsesklasser fremgår af nedenstående Figur 7 og 8

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 19

Antal levende løvstammer i diameterklasser

Figur 7: Størrelsesklassefordelingen af løvtræer.

Antal levende nålestammer i diameterklasser

Figur 8: Størrelsesklassefordelingen af nåletræer

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 20
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Figur 9: Almindelig fløjlsmos (Dicranel la heteromalla)

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 21

6.2.2 Dødt ved

Mængden af dødt ved var meget beskeden i de undersøgte prøvefelter. I alt var der gennemsnitligt 4,66 m 3/ha i det undersøgte område. Dette tal dækker dog over at der var forskel på de forskellige bevoksningstyper. I nåle-bevoksningerne var der gennemsnitligt 7,81 m 3/ha hvorimod der i bøgebevoksningerne i gennemsnitligt var 2,95 m 3/ha. Se nedenstående tabel 8 og 9

Tabel 8: Dødt ved i prøvefelter. Samlet Volumen (m 3) fordelt på træart og bevoksningstype.

Samlet Volumen

Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 0,52 0,13 0 0,65 Eg 0,06 0,28 0 0,34 Nål 0 0 0,91 0,92 Andet Løv 0 0,10 0 0,10 Samlet volumen for bevoksningstyperne 0,58 0,51 0,92 2,01

Tabel 9: Volumen dødt ved i m 3 pr Ha af hver art, fordelt på naturtyper, trætyper og samlet gennemsnit for hele arealet.

Volumen pr. Ha

Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 2,63 0,84 0 1,38 Eg 0,32 1,77 0 0,72 Nål 0 0 7,81 1,95 Andet Løv 0 0,61 0 0,20 Samlet 2,95 3,23 7,81 4,66

Den samlede mængde dødt ved i Svanninge bjerge på 4,66 m 3/ha er meget lille sammenlignet med hvad danske forskere anbefaler. Heilmann Clausen m.fl. 2014 vurderer at flere skovtyper kræver 45 m3/ha dødt for at opnå ”gunstig bevaringsstatus” Dette på grund af de mange organismer tilknytte t dødt ved som substrat.

Ser vi på m ængden af dødt ved i Svanninge bjerge i forehold til gennemsnittet for danske skove som ifølge Danmarks skovstatistik (NFI) er 5,7 m 3/ha er der altså mindre dødt ved end i en gennemsnitlig dansk skov.

Hvis man sammenligner de danske løvskoves gennemsnittet på 4,1 m 3/ha (Johannsen m.fl. 2015) med bøgebevoksningerne i Svanninge Bjerges gennemsnit på 2,95 er disse således også noget under det nationale gennemsnit.

Det er dog en vigtig pointe at denne statistik medtager dødt ved med en diameter ned til 10 cm for både løv og nåleskove (Johannsen m.fl. 2015)

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 22

Sammenligner vi ovenstående resultater med Suserup skov som er en af de urørte skove i Danmark med størst volumen af dødt ved, er det dog meget små mængder. I Suserup er der opmålt 168 m 3/ha (Vesterdal & Christensen 2007).

6.2.3 Sten og Stubbe

Samlet set blev der fundet 6 større sten i de 70 prøvefelter. Der blev d erimod fundet 173 træ stubbe, de var dog hovedsageligt i de afdrevne områder. Sten og stubbe er et substrat for mosser og visse mosser er meget substrat specifikke

Antallet af sten i de undersøgte prøvefelter svarer til at der er en sten for hver 915m 2, tilsvarende svarer til de 173 stubbe til at der er en stub for hver 31 m 2 .

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 23

7. Litteraturliste

Fredshavn, J. Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Nygaard, B. 2015. Teknisk Anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet.

Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. FDC -bio, DCE, Kvist Johansen Universitet Vivian, IGN, Kbh. Universitet 2016 TAN04 Kortlægning af skovhabitattyper, ver.1 dateret 18.05.2016

Heilmann Clausen J, Nygaard B, Ejrnæs R, Damgaard C, Nielsen K E, Bruun H H 2014: Hvad skal der til for at sikre en gunstig bevaringsstatus i danske habitatskove?–Skoven2014/3:146---150.

Johannsen, V. K., Nielsen, K., Fritzbøger, B., Buchwald, E., Serup, H., Møller, P. F., ... Arndal, M. F. (2015). Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved. (2. udg.) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport

Rune, F. 2000: Registrering af nøglebiotoper. Tillæg til: Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift. Vejledning nr. 1: Foryngelse af skov og driftsplanlægning. - Skov- og Naturstyrelsen, København.

Vesterdal L & Christensen M 2007: The Carbon Pools in a Danish SemiNatural Forest. Ecological Bulletins, No. 52, Suserup Skov: Structures and Processes in a Temperate, Deciduous Forest Reserve, s. 113-121.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 24

8. Bilag 1: Eksempel på udfyldt Feltskema

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 25
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 26
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 27 9. Bilag 2: Fotos – alle billeder findes som filer. AD2sgr 1 Nord Ad2sgr 1 Syd AD2sgr 3 Nord AD2sgr 3 Syd AD2sgr 4 Nord AD2sgr 4 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 28 AD2sgr 5 Nord AD2sgr 5 Syd AD2sgr 6 Nord AD2sgr 6 Syd AD3A-nob 1 Nord AD3A-nob 1 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 29 AD3A-nob 2 Nord AD3A-nob 2 Syd AD3A-nob 3 Nord AD3A-nob 3 Syd AD3A-nob 6 Nord AD3A-nob 6 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 30 AD3A-Nob 7 Nord AD3A-nob 7 Syd Bøg1 1 Nord Bøg1 1 Syd Bøg1 2 Nord Bøg1 2 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 31 Bøg1 3 Nord Bøg1 3 Syd Bøg1 4 Nord Bøg1 4 Syd Bøg1 5 Nord Bøg1 5 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 32 Bøg2 1 Nord Bøg2 1 Syd Bøg2 2 Nord Bøg2 2 Syd Bøg2 3 Nord Bøg2 3 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 33 Bøg2 4 Nord Bøg2 4 Syd Bøg2 5 N ord Bøg2 5 Syd Bøg3A 1 Nord Bøg3A 1 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 34 Bøg3A 2 Nord Bøg3A 2 Syd Bøg3A 3 Nord Bøg3A 3 Syd Bøg3A 4 Nord Bøg3A 4 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 35 Bøg3A 5 Nord Bøg3A 5 Syd Bøg3B 1 Nord Bøg3B 1 Syd Bøg3B 2 Nord Bøg3B 2 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 36 Bøg3B 3 Nord Bøg3B 3 Syd Bøg3B 5 Nord Bøg3B 5 Syd Bøg3B 7 Nord Bøg3B 7 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 37 Bøg3C 1 Nord Bøg3C 1 Syd Bøg3C 2 Nord Bøg3C 2 Syd Bøg3C 3 Nord Bøg3C 3 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 38 Bøg3C 4 Nord Bøg3C 4 Syd Bøg3C 5 Nord Bøg3C 5 Syd Nål1B 1 Nord Nål1B 1 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 39 Nål1B 3 Nord Nål1B 3 Syd Nål1B 4 Nord Nål1B 4 Syd Nål1B 5 Nord Nål1B 5 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 40 Nål1B 6 Nord Nål1B 6 Syd DGR1 1 Nord DGR1 1 Syd DGR1 2 Nord DGR1 2 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 41 DGR1 3 Nord DGR1 3 Syd DGR1 4 Nord DGR1 4 Syd DGR1 5 Nord DGR1 5 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 42 DGR2 1 Nord DGR2 1 Syd DGR2 2 Nord DGR2 2 Syd DGR2 3 Nord DGR2 3 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 43 DGR2 4 Nord DGR2 4 Syd DGR2 5 Nord DGR2 5 Syd Eg1A 1 Nord Eg1A 1 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 44 Eg1A 2 Nord Eg1A 2 Syd Eg1A 3 Nord Eg1A 3 Syd Eg1A 4 Nord Eg1A 4 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 45 Eg1A 6 Nord Eg1A 6 Syd Eg1C 1 Nord Eg1C 1 Syd Eg1C 2 Nord Eg1C 2 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 46 Eg1C 3 Nord Eg1C 3 Syd Eg1C 4 Nord Eg1C 4 Syd Eg1C 6 Nord Eg1C 6 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 47 Eg2A 1 Nord Eg2A 1 Syd Eg2A 2 Nord Eg2A 2 Syd Eg2A 3 Nord Eg2A 3 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 48 Eg2A 4 Nord Eg2A 4 Syd Eg2A 5 Nord Eg2A 5 Syd Eg2B 1 Nord Eg2B 1 Syd
Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 49 Eg2B 2 Nord Eg2B 2 Syd Eg2B 3 Nord Eg2B 3 Syd Eg2B 4 Nord Eg2B 4 Syd

Eg2B 5 Nord Eg2B 5 Syd

10.Bilag 3: Separat Excel regneark med rådata fra inventeringen.

Overvågning i Svanninge Bjerge 2017/18 50
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.