Kolofon:
Forfattere: Erik Aude og Nikolaj Sass Ebsen, HabitatVision A/S
Rekvirent: BikubenFonden
Kontaktperson: Tessa Buchwald
GIS-ekspertise: Thorild Vrang Bennett, HabitatVision A/S
Intern kvalitetssikring: Nikolaj Sass Ebsen, HabitatVision A/S
Projektansvarlig: Erik Aude, HabitatVision A/S
Dokumenttitel: O vervågning af mosser i Svanninge Bjerge
Dokumenttype: Teknisk kundenotat, 2018-03
Årstal: 2018
Sider: 50
Forside: Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre) fra prøvefelt i Svanninge Bjerge
3. Resumé
Bikubenfonden har erhvervet Svanninge bjerge i perioden 2005-2013. Det er ønsket at styrke og udvikle naturindholdet i området og der er derfor gennemført en række tiltag for at give naturen mulighed for at udvikle sig i området. Der er bla. foretaget omfattende rydning af nåletræsplantage og iværksat pleje i form af afgræsning.
For at dokumentere og evaluere indsatsen er der i 2017 iværksat en evidensbaseret overvågning af området. Som en del af denne, har Habitatvision kortlagt mosser i områdets skovnatur.
Resultatet af denne overvågning viser at der er en varieret mosflora i Svanninge bjerge med forekomst af 44 mosarter i de 70 undersøgte prøvefelter. Af de fundne arter var der 4 indikatorarter for god naturkvalitet og 1 invasiv mosart.
Træerne var ret unge i Svanninge bjerge, der var få af de arter som indfinder sig i gammel skov og på veterantræer. Mængden af dødt ved var også ret lille i forhold til gennemsnittet for danske skove, generelt mangler der substrat til de sjældne og værdifulde mosser.
Der er altså et stort natur-potentiale for Svanninge bjerge og med den ændrede drift samt styrket fokus på naturen mulighed for at øge mosdiversiteten betragteligt.
4. Introduktion
I perioden 2005-2013 erhvervede Bikubenfonden i alt ca. 586 hektar i de Fynske Alper på Sydfyn, som nu er samlet under navnet Svanninge Bjerge.
Området vil blive bevaret og udviklet med henblik på at skabe et nationalt natur og landskabshistorisk monument til glæde for nutidige og fremtidige generationer. Denne vision sætter store krav til områdets daglige drift, der skal balancere mellem benyttelse og beskyttelse af området.
Der bliver lagt vægt på professionel formidling af områdets kvaliteter, og Svanninge Bjerge er tilgængeligt for alle, der har lyst at opleve områdets mangfoldighed. Men samtidig skal stedets unikke karakter bibeholdes med relativt uforstyrrede yngleområder, udvikling af sårbare naturtyper og en autentisk fornemmelse af landskabets ro og storhed.
Der er iværksat flere rydninger (af nåletræ) og der ønskes en evidensbaseret overvågning af den iværksatte forvaltning.
Derfor er der indsamlet systematiske overvågningsdata af mosser som gennemgås i dette notat.
5. Metode
Kortlægningen af mosser blev udført ved hjælp af en afprøvet og veldokumenteret metode. Metoden er fx anvendt i det store kortlægningsprojekt af mosserne i Nationalpark Thy og overvågning af evidensbaseret naturforvaltning i Hammer Bakker. Metoden er modificeret men kompatibel med den ”Tekniske anvisning til den nationale overvågning af naturtyper (NOVANA)” (Fredshavn m.fl. 2015). Metoden gennemgås i hovedtræk nedenfor.
1) Udlægning af prøvefelter: Forud for feltarbejdet blev der i hver af de 14 udvalgte bevoksninger/delområder udlagt 10 tilfældige prøvefelter ved hjælp af et GIS program og en tilfældighedsgenerator. I denne kortlægning i Svanninge Bjerge blev der undersøgt 5 prøvefelter i hvert af de 14 delområder (se nedstående kort), hvilket giver i alt 70 prøvefelter, jfr. nedenstående tabel 1 Bevoksningernes koder, plantnings år, areal og fordelingen af de inventerede prøvefelter fremgår af nedenstående tabel 2, deres placering fremgår af kortet figur 2 herunder.
Figur 2: Kortet viser en oversigt over bevoksninger med mulige prøvefelter. Ikke alle er undersøgt.
2) Markering af prøvefelter: De tilfældigt udlagte felter blev eftersøgt i felten ved hjælp af GPS, hvor punkterne på forhånd var indlagt. Prøvefelterne blev markeret med en træpæl i centrum, som blev banket ned til ca. 5 -10 cm over jorden. Der blev ved hver prøvefelt taget to fotos fra hhv. nord og syd. Ved fremkomst til prøvefeltet vurderedes om det levede op til den naturtype det var udlagt som, var prøvefeltet ikke den udlagte type kassereredes det og næste i rækken blev brugt, 5-6-7 og så fremdeles. Ved mindre afvigelser, eksempelvis at prøvefeltet lande de i et træ eller på en skovsti rykkede inventøren punktet nogle få meter og registrerede de endelige GPS koordinater. I disse tilfælde blev det noteret som en kommentar på feltskemaet.
Tabel 1: Oversigt over naturtyper, bevoksningsforkortelser, antal bevoksninger og antal felter
Bevoksningsforkortelser
Naturtyper
Antal delomr åder Antal felter i delområdet
Antal felter i alt
Eg_mellem Eg1A, Eg1C 2 5 10
Eg_gammel Eg2A, Eg2B 2 5 10
Bøg_ung Bøg1 1 5 5
Bøg_mellem Bøg2 1 5 5 Bøg_gammel Bøg3A, Bøg3B, Bøg3C 3 5 15
Gammel nål Nål1B 1 5 5 Douglas_gammel DGR1, DGR2 2 5 10 Afdrift Ad2sgr, AD3anob 2 5 10
Total 14 70
Tabel 2: Oversigt over de endeligt udvalgte prøvefelter med areal af delområderne og årstal for plantning/foryngelse.
Delområder Areal i ha Prøvefeltsnumre Årstal for plantning/foryngelse
AD 2sgr 1,387 1, 3, 4, 5, 6 2016
AD 3Bnob 1,016 1, 2, 3, 6, 7 1985
Bøg 1 2,239 1, 2, 3, 4, 5 1966-2001
Bøg 2 1,621 1, 2, 3, 4, 5 1964
Bøg 3A 2,278 1, 2, 3, 4, 5 1896 Bøg 3B 2,844 1, 2, 3, 5, 7 1890
Bøg 3C 3,375 1, 2, 3, 4, 5 1878
DGR 1 1,006 1, 2, 3, 4, 5 1990-2001
DGR 2 0,996 1, 2, 3, 4, 5 1988-1994
Eg 1A 0,562 1, 3, 2, 4, 6 1940
Eg 1C 0,243 1, 2, 3, 4, 6 1941
Eg 2A 3,792 1, 2, 3, 4, 5 1901
EG 2B 2,06 1, 2, 3, 4, 5 1898-1939
Nål 1B 1,156 1, 3, 4, 5, 6 1958-1982
3) Undersøgelse af det enkelte prøvefelt med Pin-point og 5-meter cirkel: I det fundne felt blev placeret en pin-pointramme til undersøgelse af arternes relative hyppighed i vegetationen. Registreringen foregik ved, at en pin-point pind føres lodret ned gennem vegetationen i rammens 16 krydspunkter, og ved hvert punkt registreredes, hvilke mosarter pinden berørte. Med centrum i rammen registrere des derefter alle arter i en cirkel med radius på 5 m svarende til et areal på 78,5 m 2
4) Strukturparametre: Der blev i hvert prøvefelt registreret strukturparametre, som fx dækningsgrad af dværgbuske og vedplanter, afgræsning og drift samt naturtypekarakteristiske strukturer. Derudover blev registreret en række yderligere strukturer som er af betydning for mosdiversiteten:
1. Antal træer med en diameter i brysthøjde (DBH) på over 10 cm. Hvert træ blev målt med en klub, som er et instrument til måling af træers diameter(se nedenstående foto - figur 4) Træets art og diameter blev registreret.
2. Dødt ved med DBH > 20 cm , for hvert stykke blev der registreret længde, nedbrydningsgrad og om det var liggende eller stående.
3. Antal stubbe eller stød.
4. Store sten (diameter >30 cm)
Disse strukturer er registreret fordi de alle er vigtige for biodiversite ten af mosser.
Efterfølgende analyse
5) Abundans og frekvens:
Abundans: Arter fik abundans-score efter hvor mange gange de berøres af pinpointpinden, hvis eksempelvis arten er dominerende, og er ramt af 16 ud af 16 mulige pinde, får den værdien 16. Arter som i pin-point analysen blev ramt af pinden 1 gang, fik værdien 1. Hvis arten forekommer i rammen, men er lille og derved ikke blev ramt af pinden, får den værdien 0,5. Hvis arten ikke findes i rammen, men i cirklen fik den værdien 0,25.
Frekvens: Arterne har desuden fået tildelt en frekvensværdi, som svarer til antallet af prøvefelter, hvori arten er fundet.
6) Data og analyser: Data er indtastet i vegetationsdatabasen Turbowin, med efterfølgende dataudtræk og analyser. Substratdata i form af levende stammer og dødt ved i prøvefelterne er indtastet i excelregneark. Rådata findes i bilag 3.
Figur 5: Hulbladet fedtmos (Pseudoscleropodium purum) i skovbunden
6. Resultater
Feltarbejdet blev gennemført 19. december 2017 og 24. til 25. januar 2018.
Figur 6: Skinnende ynglegren (Isopterygium elegans)
6.1: Mosser
I de 70 undersøgte prøvefelter, fordelt på 14 bevoksninger, blev der i alt registreret 44 mosarter.
De tre hyppigste mosser var Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga), Almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum)
To af de 3 arter der er fundet mest af er arter som trives godt ved høj næringstilstand . (Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum))
Arter som Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), Udspærret tørvemos (Sphagnum squarrosum) og Almindelig hvidmos (Leucobryum glaucum) viser, at der er næringsfattige habitater tilstede i området da disse arter fortrinsvis vokser i næringsfattige habitater.
De to arter af tørvemos og flere andre arter blev kun fundet i den tidligere sitka -gran bevoksning, med navnet ”AD2sgr”. At der allerede har indfundet sig sjældne og interessante arter tyder på at der kan udvikle sig en meget værdifuld mose i området, som bliver spændende at følge.
Der er fundet flere arter som bruges til at udpege nøglebiotoper i skov (Rune 2000) disse indikerer at der i Svanninge bjerge er skovområder med h øj naturværdi. Følgende arter er på listen: Tørvemos (Sphagnum spp.), Almindelig stammemos (Isothecium myurum) og Lille stammemos (Isothecium myurosoides), af disse arter er stor og slank stammemos yderligere indikatorarter for høj naturkvalitet i Novana skovovervågningsprogrammet (Fredshavn m.fl. 2015).
Ser man på antallet af prøvefelter de ovenstående arter er fundet i er der dog mere af den næringsrige skovnatur end den næringsfattige, Forskelligbladet vortetand (Kindbergia praelonga) og Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er fundet i henholdsvis 56 og 46 felter ud af de 70 undersøgte, tilsvarende er indikatorarterne Almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), Udspærret tørvemos (Sphagnum squarrosum), Almindelig stammemos(Isothecium myurum) og Lille stammemos (Isothecium myurosoides) fundet i blot 1 -4 felter(se tabel 3 herunder)
Den invasive mos Stjerne-bredribbe (Campylopys Introflexus) blev fundet i 3 prøvefelter.
Tabel 3: Fundne mosarter sorteret efter antal felter hver art blev fundet i.
Latinsk Artsnavn
Hypnum cupressiforme
Dansk artsnavn
Registreret i antal felter
Almindelig cypresmos 68
Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 56 Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 46
Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 35
Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 35
Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 26
Atrichum undulatum Bølget katrinemos 25
Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 23
Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 20 Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 20
Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 17
Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 15
Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 13
Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 12
Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 9
Orthotrichum sp. Furehætteslægten 8
Plagiothecium denticulatum Almindelig tæppemos 8
Orthotrichum affine Almindelig furehætte 7
Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 7
Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 6
Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 6
Ulota crispa
Kruset låddenhætte 6
Plagiothecium succulentum Gylden tæppemos 5
Campylopus pyriformis Almindelig bredribbe 4
Isothecium myosuroides Slank stammemos 4
Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 4
Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 3
Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 3
Isothecium myurum Stor stammemos 3
Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3 Sphagnum palustre Almindelig tørvemos 3
Tetraphis pellucida Almindelig firtand 3
Eurhynchium striatum Stribet næbmos 2
Fissidens taxifolius Taksbladet rademos 2
Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 2
Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 2
Plagiomnium undulatum Bølget krybstjerne 2
Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 1 Funaria hygrometrica Almindelig snobørste 1
Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 1
Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 1
Plagiomnium cuspidatum Gærde-krybstjerne 1 Pleurozium schreberi Trind fyrremos 1
Pohlia sp. Nikkemosslægten 1 Radula complanata Almindelig spartelmos 1 Sphagnum squarrosum Udspærret tørvemos 1
Kigger vi på hvor arterne forekommer i de forskellige naturtyper er der også nogen tydelige mønstre, f.eks. forekommer nogle arter kun i løvskov mens andre kun forekommer i nåleskov. En del arter blev kun fundet i løvskov, deriblandt arter som er epifytter på løvtræers bark, eksempelvis Almindelig gaffelløv (Metzgeria furcata), arter af furehætte (Orthotrichum ), arter af stammemos (Isothecium) og Kruset låddenhætte (Ulota crispa). Arter som Skinnende ynglegren (Isopterygium elegans) og Almindelig tæppemos (Plagiothecium denticulatum ) blev også kun fundet i løvskov.
Figur 5: Bølget katrinemos (Atrichum undulatum)
Tabel 4: Artsliste sorteret efter latinsk artsnavn. Det fremgår hvor mange prøvefelter arten er fundet i totalt samt fordelingen på forskellige skovtyper.
Latinsk artsnavn Dansk artsnavn # felter Afdrift Bøg Nål Eg
Atrichum undulatum Bølget katrinemos 25 4 10 2 9 Aulacomnium androgynum Kugle-filtmos 3 1 1 1 0
Brachythecium rutabulum Almindelig kortkapsel 46 2 21 5 18
Campylopus introflexus Stjerne-bredribbe 3 3 0 0 0
Campylopus pyriformis Almindelig bredribbe 4 4 0 0 0
Dicranella heteromalla Almindelig fløjlsmos 36 10 13 9 4
Dicranum polysetum Bølgebladet kløvtand 1 0 0 1 0 Dicranum scoparium Almindelig kløvtand 19 10 5 3 1
Eurhynchium striatum Stribet næbmos 2 0 0 2 0 Fissidens taxifolius Taksbladet rademos 2 0 0 0 2
Funaria hygrometrica Almindelig snobørste 1 1 0 0 0
Herzogiella seligeri Stub-pølsekapsel 18 2 10 4 2
Hypnum cupressiforme Almindelig cypresmos 69 10 25 14 20 Hypnum jutlandicum Hede-cypresmos 1 1 0 0 0
Isopterygium elegans Skinnende ynglegren 12 0 9 0 3
Isothecium myosuroides Slank stammemos 4 0 2 0 2
Isothecium myurum Stor stammemos 3 0 0 0 3
Kindbergia praelonga Forskelligbladet vortetand 56 10 19 15 12
Leucobryum glaucum Almindelig hvidmos 1 1 0 0 0
Lophocolea bidentata Sylspidset kamsvøb 3 1 0 2 0
Lophocolea heterophylla Forskelligbladet kamsvøb 26 3 7 12 4
Metzgeria furcata Almindelig gaffelløv 13 0 4 0 9
Mnium hornum Brunfiltet stjernemos 20 2 11 4 3
Orthodontium lineare Smalbladet plysmos 2 0 1 0 1
Orthotrichum
Furehætteslægten 7 0 2 0 5
Orthotrichum affine Almindelig furehætte 7 0 3 0 4
Orthotrichum pulchellum Smuk furehætte 9 0 3 0 6
Orthotrichum stramineum Strågul furehætte 7 0 3 0 4
Plagiomnium cuspidatum Gærde-krybstjerne 1 0 0 0 1
Plagiomnium undulatum Bølget krybstjerne 2 0 0 0 2
Plagiothecium denticulatum Almindelig tæppemos 8 0 7 0 1
Plagiothecium laetum Retkapslet tæppemos 24 4 5 12 3
Plagiothecium succulentum Gylden tæppemos 5 0 1 0 4
Plagiothecium undulatum Bølget tæppemos 4 3 0 1 0
Pleurozium schreberi Trind fyrremos 1 1 0 0 0
Pohlia Nikkemosslægten 1 0 1 0 0
Pohlia nutans Almindelig nikkemos 3 3 0 0 0
Polytrichastrum formosum Skov-jomfrukapsel 35 10 14 7 4
Radula complanata Almindelig spartelmos 1 0 0 0 1
Rhytidiadelphus squarrosus Plæne-kransemos 6 5 0 1 0
Scleropodium purum Hulbladet fedtmos 16 8 1 7 0
Sphagnum palustre Almindelig tørvemos 3 3 0 0 0
Sphagnum squarrosum Udspærret tørvemos 1 1 0 0 0
Tetraphis pellucida Almindelig firtand 3 1 0 2 0
Thuidium tamariscinum Pryd-bregnemos 7 2 0 5 0
Ulota crispa Kruset låddenhætte 6 0 1 0 5
6.2: Strukturer.
6.2.1 Træer i prøvefelter og bevoksninger
Der blev målt i alt 260 levende stammer af både løv og nåletræer. Stammerne havde en gennemsnitlig diameter på 23,57 hvilket viser at træerne gennemsnitligt er meget unge og små.
I de forskellige bevoksninger er gennemsnittet ikke meget højere. Højeste gennemsnit er i egebevoksningerne hvor egetræerne har en gennemsnitlig diameter på 37,26 cm
Tabel 5: Gennemsnitlig DBH at trætyper i de forskellige træbevoksninger. Øverst står trætypen som bevoksningen er udpeget som, ned langs venstre side fremgår træarten som gennemsnitsdiameteren er målt på (der er altså eksempelvis både bøge, ege og nåletræer i bøgebevoksningen).
Gennemsnitlig DBH
Træart\natur type Bøg Eg Nål Samlet Bøg 23 19 0 21 Eg 19 37 0 28 Nål 20 0 24 22
Andet Løv 8 15 10 11 Samlet 17 24 8 20
De mest værdifulde mosser og laver indvandrer først på træer der er væsentlig ældre (> 150 år) end gennemsnittet i Svanninge Bjerge og der er altså stort potentiale til at få mere mosdiversitet ved at lade træerne vokse sig ældre.
Tabel 6: Antal levende stammer
Stamme antal Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 90 49 0 139 Eg 1 23 0 24 Nål 16 0 75 91 Andet Løv 3 2 1 6 260
Det største træ der blev registreret var en bøg i felt bøg3A-1 som havde en diameter på 70 cm. Ser m an ser på de forskellige diameterklasser er langt den overvejende del under 50 cm i diameter, både for løv og nåletræerne. Det største nåletræ blev registreret i felt 1B-3 og havde en diameter på 68 cm. Det største Egetræ havde en diameter på 75 cm (tabel 7) Dette er alle relative små diametre og viser at der mangler gamle træer veterantræer i Svanninge bjerge.
Tabel 7: Største træ (Max DBH) fundet af hver art i hver natur type bestemt fra DBH.
Max DBH
Træart\natur type Bøg Eg Nål Bøg 70 63 0 Eg 19 75 0 Nål 47 0 68 Andet Løv 12 19 10
De målte stammer fordelt på størrelsesklasser fremgår af nedenstående Figur 7 og 8
Antal levende løvstammer i diameterklasser
Figur 7: Størrelsesklassefordelingen af løvtræer.
Antal levende nålestammer i diameterklasser
Figur 8: Størrelsesklassefordelingen af nåletræer
Figur 9: Almindelig fløjlsmos (Dicranel la heteromalla)
6.2.2 Dødt ved
Mængden af dødt ved var meget beskeden i de undersøgte prøvefelter. I alt var der gennemsnitligt 4,66 m 3/ha i det undersøgte område. Dette tal dækker dog over at der var forskel på de forskellige bevoksningstyper. I nåle-bevoksningerne var der gennemsnitligt 7,81 m 3/ha hvorimod der i bøgebevoksningerne i gennemsnitligt var 2,95 m 3/ha. Se nedenstående tabel 8 og 9
Tabel 8: Dødt ved i prøvefelter. Samlet Volumen (m 3) fordelt på træart og bevoksningstype.
Samlet Volumen
Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 0,52 0,13 0 0,65 Eg 0,06 0,28 0 0,34 Nål 0 0 0,91 0,92 Andet Løv 0 0,10 0 0,10 Samlet volumen for bevoksningstyperne 0,58 0,51 0,92 2,01
Tabel 9: Volumen dødt ved i m 3 pr Ha af hver art, fordelt på naturtyper, trætyper og samlet gennemsnit for hele arealet.
Volumen pr. Ha
Træart\natur type Bøg Eg Nål Sum Bøg 2,63 0,84 0 1,38 Eg 0,32 1,77 0 0,72 Nål 0 0 7,81 1,95 Andet Løv 0 0,61 0 0,20 Samlet 2,95 3,23 7,81 4,66
Den samlede mængde dødt ved i Svanninge bjerge på 4,66 m 3/ha er meget lille sammenlignet med hvad danske forskere anbefaler. Heilmann Clausen m.fl. 2014 vurderer at flere skovtyper kræver 45 m3/ha dødt for at opnå ”gunstig bevaringsstatus” Dette på grund af de mange organismer tilknytte t dødt ved som substrat.
Ser vi på m ængden af dødt ved i Svanninge bjerge i forehold til gennemsnittet for danske skove som ifølge Danmarks skovstatistik (NFI) er 5,7 m 3/ha er der altså mindre dødt ved end i en gennemsnitlig dansk skov.
Hvis man sammenligner de danske løvskoves gennemsnittet på 4,1 m 3/ha (Johannsen m.fl. 2015) med bøgebevoksningerne i Svanninge Bjerges gennemsnit på 2,95 er disse således også noget under det nationale gennemsnit.
Det er dog en vigtig pointe at denne statistik medtager dødt ved med en diameter ned til 10 cm for både løv og nåleskove (Johannsen m.fl. 2015)
Sammenligner vi ovenstående resultater med Suserup skov som er en af de urørte skove i Danmark med størst volumen af dødt ved, er det dog meget små mængder. I Suserup er der opmålt 168 m 3/ha (Vesterdal & Christensen 2007).
6.2.3 Sten og Stubbe
Samlet set blev der fundet 6 større sten i de 70 prøvefelter. Der blev d erimod fundet 173 træ stubbe, de var dog hovedsageligt i de afdrevne områder. Sten og stubbe er et substrat for mosser og visse mosser er meget substrat specifikke
Antallet af sten i de undersøgte prøvefelter svarer til at der er en sten for hver 915m 2, tilsvarende svarer til de 173 stubbe til at der er en stub for hver 31 m 2 .
7. Litteraturliste
Fredshavn, J. Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Nygaard, B. 2015. Teknisk Anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet.
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. FDC -bio, DCE, Kvist Johansen Universitet Vivian, IGN, Kbh. Universitet 2016 TAN04 Kortlægning af skovhabitattyper, ver.1 dateret 18.05.2016
Heilmann Clausen J, Nygaard B, Ejrnæs R, Damgaard C, Nielsen K E, Bruun H H 2014: Hvad skal der til for at sikre en gunstig bevaringsstatus i danske habitatskove?–Skoven2014/3:146---150.
Johannsen, V. K., Nielsen, K., Fritzbøger, B., Buchwald, E., Serup, H., Møller, P. F., ... Arndal, M. F. (2015). Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved. (2. udg.) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. IGN Rapport
Rune, F. 2000: Registrering af nøglebiotoper. Tillæg til: Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift. Vejledning nr. 1: Foryngelse af skov og driftsplanlægning. - Skov- og Naturstyrelsen, København.
Vesterdal L & Christensen M 2007: The Carbon Pools in a Danish SemiNatural Forest. Ecological Bulletins, No. 52, Suserup Skov: Structures and Processes in a Temperate, Deciduous Forest Reserve, s. 113-121.
8. Bilag 1: Eksempel på udfyldt Feltskema
Eg2B 5 Nord Eg2B 5 Syd
10.Bilag 3: Separat Excel regneark med rådata fra inventeringen.