Svanninge Bjerge/Knagelbjerg Vildskov – Svampe, 2017

Page 1

Svanninge Bjerge/Knagelbjerg Vildskov – Svampe

Området i Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov, der udlægges til vildskov, er relativt dårligt undersøgt i forhold til svampediversiteten. Ifølge Danmarks svampeatlas var der per 1. maj 2017 registreret 184 arter, hvoraf enkelte registreringer ligger mange år tilbage. Ud fra områdets store variation af habitater, må det forventes at et reelt tal for storsvampe i området næppe vil være under 500 arter. Til sammenligning er der registreret mere end 700 arter i Suserup vildskov syd for Sorø der kun er 19 hektar, næsten 900 arter i Strødam vildskovsreservat i Gribskov, omkring 750 arter i vildskoven på Vorsø i Horsens Fjord og ikke mindre end 1341 arter i Høstemark Vildskov nord for Lille Vildmose.

Et vigtigt paramenter der påvirker svampediversiteten i et skovområde er mængden af dødt ved der får lov at gennemgå en naturlig nedbrydningsproces. Da dette forventes, at blive væsentligt forøget i den kommende vildskov, vil der sandsynligvis dukke en række nye arter op allerede efter en relativ kort periode. Mængden af dødt ved i er i dag meget lav i det meste af det kommende vildskovsområde. Ser man bort fra et par friskvæltede træer i det vestlige skovbryn, kan mængden af store bøgestammer under nedbrydning tælles på en hånd (figur 1). Lidt mere dødt ved findes i de fugtige partier med birke- og ellemoser.

Figur 1 – Et sjældent syn i området som udlægges til vildskov. Store stammer under nedbrydning vil være en af de væsentligste ændringer med den nye drift form. Dette vil have en stor indflydelse på svampediversiteten.

Bøgeskoven

Store dele af den ældre skov i vildskovsområdet er domineret af bøg. Alderen varierer fra helt nyplantet skov til ældre skov med en alder på omkring 120 år. Især de ældste bevoksninger er vigtige områder for mykorrhiza-dannende svampearter og rummer de vigtigste potentialer for vedboende svampe i fremtiden. Jordbunden varierer fra mager, sandet morbund, over muldrig bund til områder med leret og mineralrig jord. Særligt området langs den vestlige kant af vildskovsområdet (figur 2), samt områder omkring de fugtige dødishuller har en høj diversitet af mykorrhiza-svampe.

Figur 2 – Forblæst gammel bøgeskov i den vestlige udkant af vildskovsområdet. Områder med morbundsdannelse og mosser er værdifulde levesteder for en lang række mykorrhiza-svampe, f.eks. skørhatte og rørhatte. Dødt ved er kun meget spredt forekommende og egentlige døde bøgestammer, der har fået lov til at nedbrydes naturligt er meget få. Enkelte stammer i det vestlige skovbryn rummer dog en række almindelige vedboende svampe, f.eks. tøndesvamp, broget læderporesvamp, håret læderporesvampe, puklet læderporesvampe, grov kulskorpe, stor kulsvamp og kuljordbær, samt en enkelt sjælden art, grøngul pastelporesvamp.

Egeskoven

Egetræer findes spredt i hele området, men egentlig sammenhængende, ældre egeskov findes kun i to områder i den mellemste og nordlige del. Begge områder har tung leret jordbund og en underskov af hassel, avnbøg, bøg og ær.

Figur 3 – Egeskov på leret jord i vildskovsområdets nordlige del. Egeskovsområderne rummer en række af de almindelige svampearter knyttet til eg. Der er ikke fundet usædvanlige arter i egeskovsområderne og mængden af dødt ved er generelt lav.

Ud over de sammenhængende egeskovsområder, findes der en række store gamle ege spredt i området, hvoraf flere af disse træer er så gamle at deres historie sandsynligvis går tilbage til før indfredningen. Egene er de ældste træer i området. Ud over almindelige arter er der dog ikke fundet særlige svampe i direkte tilknytning til de gamle ege.

Skovmoserne

De umiddelbart største mykologiske værdier i det kommende vildskovsområde er i dag knyttet til skovsumpene i de mange dødishuller. Flere steder har områderne ikke været underlagt almindelig skovdrift i en længere periode, og der er derfor væsentlige forekomster af dødt ved (se figur 3). Skovmoserne er domineret af el, birk og pil, men flere steder med indslag af ask, bævreasp, ær, tørst og hassel.

På det døde ved ses en række almindelige poresvampe, f.eks. birke-poresvamp på birk og ellespejlporesvamp på rød-el og flad lakporesvamp på ask. Andre vedboende svampe registreret i 2017 inkluderer krølhåret pragtbæger, rødmende læderporesvamp, stor krystalporesvamp og tobaksbrun ruslædersvampe på pil, krusblad på hassel, smuk lædersvamp på el, foranderlig stilkporesvampe og slank stødsvampe på ær. Sjældnere svampe inkluderer kastaniebrun stilkporesvamp og kantet huesvamp. Blandt de mykorrhizadannede arter ses en lang række arter specialiseret i livet i de fugtige elle- og birkemoser. Det gælder f.eks. en række mælkehatte og skørhatte. Under hassel, el og birk i Røjle Maen vokser den sjældne olivengrå kamfluesvamp, der kun er registreret få gange i Danmark.

Figur 4 – Skovmoserne i de gamle dødishuller udgør de mest ”urørte” områder i det kommende vildskovsområde. Moserne (her Røjle Maen) rummer dødt ved af en række træarter og er vigtige levesteder for en række svampearter. Figur 5 – Birkemose med tørvemos i Tyttebærmyr. Især birkemoserne rummer en artsdiversitet der minder om tilsvarende habitater længere nord på i Skandinavien.

Nåleskov og pyntegrønt

Store dele af vildskovsområdet er i dag bevokset med nåleskov og pyntegrønt (se figur 4). Svampemæssigt er disse arealer af mindre betydning, men der forekommer selvfølgelig en række svampearter knyttet til nåletræerne og de sparsomme mængder af dødt ved i områderne.

Figur 6 - Områderne med pyntegrønt og nåleskov repræsenterer de mindst interessante områder for svampene. Men i områderne med nåleskov findes en række almindelige arter der er knyttet til ædelgran og gran.

Generelt vil det svampemæssigt være bedst, at der sker en konvertering af nåleskovsområderne til løvskov eller åbne overdrevsarealer. Enkelte ældre nåletræer vil dog med fordel kunne bevares, da de i dele af skoven er med til at holde et relativt fugtigt skovklima. Det sidste gælder f.eks. omkring skovmoserne, som ved en pludselig rydning af omkringliggende nåleskov ofte vil blive udsat for pludselig udtørring, samtidig med at der er en risiko for udvaskning af næringsstof til skade for de ofte næringsfattige forhold.

Åbne områder med overdrev og eng

I skoven findes en række områder, der igennem kortere og længere perioder har været brugt til græsning. De fugtigste områder har karakter af eng, mens størstedelen har overdrevsagtig vegetation.

De åbne områder rummer en række svampe knyttet til især overdrev. Disse svampe har ikke været i fokus for den nærværende undersøgelse. Men der ligger en række tilfældige fund der indikere områder med værdifuldt overdrev.

Sammenlignet med de nærliggende Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge er områderne med græsland i vildskovsområdet dog relativt svampemæssigt uinteressante. Dette kan skyldes at flere af områderne har været gødet, og at der i stort omfang har været tilskudsfodret på arealerne. En mindre intensiv udnyttelse af græsområderne vil på sigt kunne øge den svampemæssige værdi af de åbne områder.

Figur 7 – Åbent græsland omkring Brænde Lung

Sjældne og truede arter

I forbindelse med registreringerne i 2017 er der fundet en håndfuld svampearter i vildskovsområdet, der er angivet som truede eller nær truede (NT) på den danske rødliste. Tre arter af rørhatte er således nær truet eller sårbare. Lamelrørhat, som er kategoriseret som truet (EN) på rødlisten er fundet i et område tæt ved Knagelbjerghus, og tidligere også kendt fra et sted i den nordlige del af skoven. To arter af slægten kammerrørhat er ligeledes fundet i området langs vejen syd og nord for Knagelbjerghus, men også fundet et par andre steder i skoven. Alle de tre rørhatte ser ud til at foretrække steder med let forstyrret jordbund, f.eks. langs skovveje der er nedgravet en smule i terrænet. Ofte skyldes forekomster i sådanne område at der eksponeres mineraljord som har lidt højere pH end de almindelige skovjorde og derfor giver mulighed for andre arter.

Den sjældne Rod-gråblad er fundet under eg i områdets vestlige del. Det er sandsynligt at arten er knyttet til relativt kalkrig bund der forekommer omkring den gamle planteskole. Olivengrå kam-fluesvamp, som har kategorien truet (EN) på rødlisten er knyttet til skovmoserne med birk og el. Den er meget sjælden i Danmark, men muligvis en smule overset pga. den specielle naturtype og forveksling med nærtstående arter.

Også blandt de vedboende er der fundet flere usædvanlig, sjældne og truede arter. I ellesumpen i Røjle Maen er fundet kastaniebrun-stilkporesvamp og kantet huesvamp som begge er opført på rødlisten som nær truet (NT). Gulgrøn pastelporesvamp (RE) hører til en særlig gruppe af svampe, som næsten udelukkende forekommer på væltede tørstandere og højstubbe af bøg. De særlige forhold hvor træet først udtørres og langsomt nedbrydes, mens træet stadig er stående, giver helt særlige levesteder. Den halvsjældne pudderkølle er et andet eksempel på gruppen.

Det forventes, at alle de forekommende rødliste arter enten ikke vil blive påvirket, eller vil blive påvirket positivt af omlægningen til vildskov. Især de vedboende svampe forventes at blive mere hyppige, og det er sandsynligt at flere sjældne arter vil indvandre efterhånden som vildskoven udvikler sig med stigende mængder af dødt ved.

Det er muligt, at også skovgræsningen vil gavne de rødlistede arter, da introduktion af græssende dyr i skoven vil føre til mere blottet mineraljord fra dyrenes tråd.

Konklusion

Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov har et potentiale for en høj diversitet af svampe på grund af den store variation i jordbund og vegetation. En lang række træarter forekommer i området, og kan fungere som partnere for mykorrhiza-dannende svampearter og som værter for vednedbrydende svampe. Det må forventes at udlægget til vildskov vil gøre området endnu mere rigt på svampe. Især forventes det at det vednedbrydende arter vil respondere positivt på, at der efterlades flere stammer til nedbrydning.

Baseline undersøgelserne i 2017

I 2017 er der foretaget en relativt grundig registrering af hvilke arter der forekommer i området. Der er særligt fokuseret på to grupper af svampe: 1. de svampe der danner mykorrhiza, og 2. de arter

der er knyttet til nedbrydningen af dødt ved. Øvrige arter er kun registreret i det omfang tiden har tilladt det.

Baseline programmet har bestået af følgende besøg:

• Forårsbesøg (26 april) med fokus på poresvampe og egentlige forårssvampe.

• Sensommerbesøg (18 august) med særligt fokus på mykorrhiza-svampe, f.eks. rørhatte og skørhatte.

• Højsæson besøg (29 august, 22 september og 17 oktober) med bredt fokus på alle arter.

• Sent efterårs besøg (13 november) med fokus på de vednedbrydende svampe.

Resultaterne i baselineundersøgelserne afrapporteres i nærværende rapport med artslister, samt billeder og beskrivelser for udvalgte arter.

All artsdata er uploadet til svampeatlas og kan fremsøges på https://svampe.databasen.org

Etablering af faste prøveflader

I forbindelse med gennemgangen af området er der forsøgsvist udlagt ni prøveflader til overvågning af mykorrhiza-dannende svampe. Hver prøveflade er en cirkel med en radius på 10 meter.

Prøveflade 1-4 ligger på et areal der i dag er græsset af kreaturer (Litra 37k), mens prøveflade 5-9 ligger i skoven uden for græsningsområdet (Litra 37n). I forbindelse med vildskoven nedlægges hegnslinjen, hvilket betyder, at det nuværende græssede område sandsynligvis vil blive afgræsset en smule mindre. Til gengæld vil arealet, der ikke er græsset i dag, blive påvirket af græsning. Prøvefladerne er markeret med røde centerpæle.

Figur 8 - Markering af prøvefladerne

Tabel 1 – Baseline for prøvefladerne i afd. 37 – Arter der er registreret i prøvefladerne 22 september 2017

Dansknavn Videnskabeligtnavn P01P02P03P04P05P06P07P08P09

Kugleknoldet fluesvamp

Amanita citrina 1 1 1 1

Høj fluesvamp Amanita excelsa 1

Rødmende fluesvamp Amanita rubescens 1 1 1

Grå kam-fluesvamp Amanita vaginata 1 1 1

Spiselig rørhat Boletus edulis 1 1 1

Almindelig kantarel Cantharellus cibarius 1 1 1 1

Kam-troldkølle Clavulina coralloides

Slørhat Cortinarius (Telamonia) sp 1 Gulfnugget slørhat Cortinarius anomalus 1 1

Slørhat Cortinarius sp. (Lys med pukkel) 1 Slørhat Cortinarius sp. (Strågul) 1

Slørhat Cortinatius (Lilla) 1

Tragt-kantarel Craterellus tubaeformis 1

Okkergul grynhat Cystoderma amianthinum 1

Rødgul pigsvamp Hydnum rufescens 1

Brunstokket rørhat Imleria badia 1 Trævlhat Inocybe sp. 1

Violet ametysthat Laccaria amethystina 1 1 1 1 1 1 1 Rød ametysthat Laccaria laccata 1 1 1 1 1 1 1

Sødlig mælkehat Lactarius subdulcis 1 1 1 1 1 1 1

Almindelig netbladhat Paxillus involutus 1

Broget skørhat Russula cyanoxantha 1 Galde-skørhat Russula fellea 1 1 1 1 1 1

Lille gift-skørhat Russula mairei 1 Sværtende skørhat Russula nigricans 1 1 1 Okkergul skørhat Russula ochroleuca 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Almindelig bruskbold Scleroderma citrinum 1 Sveden ridderhat Tricholoma ustale 1 1

Galderørhat Tylopilus felleus

Rødsprukken rørhat Xerocomellus chrysenteron 1 1 1

Forslag til videre overvågningsprogram

Overvågningen af svampene foreslås opdelt i to dele:

1. Baseret på studerende og frivillige (citizens science) overvåges et antal udvalgte ”indikatorarter” (se listen her under). Disse arter udvælges baseret på baselineundersøgelserne og formidles i en lille folder/bog med gode billeder og beskrivelser af arterne. Kandidater kan f.eks. findes i blandt vedboende arter.

2. Hvert f.eks. 10 år gennemføres en ekspertkortlægning i stil med undersøgelserne gennemført i forbindelse med baselineundersøgelserne 2017. I samme forbindelse evalueres overvågningen under punkt 1, og der foretages evt. justeringer af arterne i overvågning.

Forslag til ”indikatorarter”

Baseret undersøgelserne i 2017 og den generelle viden om svampene økologi og krav til levesteder, er foreslået 17 arter der med fordel kan overvåges som en del af et citizens science projekt. Alle arterne er let genkendelige og flere af dem har langlivede frugtlegemer, som kan ses en stor del af året.

Sortblånenderørhat Cyanoboletus pulverulentus Mykorrhiza-dannerindikatorforurørte bøge-ogegeskov

Kastanie-kammerrørhat Gyroporus castaneus

Koglerørhat Strobilomyces strobilaceus

Flammetskælrørhat Leccinum variicolor

Svovl-ridderhat Tricholoma sulphureum

Cinnoberskælletslørhat Cortinarius bolaris

Æsel-ørebæger Otidea onotica

Mykorrhiza-dannerindikatorforurørte bøge-ogegeskov

Mykorrhiza-dannerindikatorforurørte bøge-ogegeskov

Mykorrhiza-dannerindikatorforurørte birkemoser

Mykorrhiza-dannerindikatorfor veludvikletsvampesamfundiege-og bøgeskov

Mykorrhiza-dannerindikatorfor veludvikletsvampesamfundibøge-og egeskov

Mykorrhiza-dannerindikatorfor veludvikletsvampesamfundibøge-og egeskov

Mykorrhiza-dannerindikatorfor veludvikletsvampesamfundibøgeskov Krusblad Plicatura crispa

Svedenridderhat Tricholoma ustale

Tøndersvamp

Randbæltet hovporesvamp

Birkeporesvamp

Fomes fomentarius

Fomitopsis pinicola

Piptoporus betulinus

Ege-labyrintsvamp Daedalea quercina

Dødt-ved-indikatorforgrenemv.af hassel,eg,bøgmv.

Dødt-ved-indikatorforstorestammerog grenebirk,eg,bøgmv.

Dødt-ved-indikatorforstorestammerog grenebirk,el,eg,bøgmv.

Dødt-ved-indikatorforstammeroggrene birk,mv.

Dødt-ved-indikatorfordødtvedafeg

Fladlakporesvamp

Ganoderma applanatum

Dødt-ved-indikatorforstorestammerog grenealtløvtræ.

Daedaleopsis confragosa Dødt-ved-indikatorforstorestammerog grenebirk,pilogel Smuklædersvamp Stereum subtomentosum Dødt-ved-indikatorforgrenemv.afel, pil,bøgmv.

Rødmende læderporesvamp

Pudderkølle

Phleogena faginea

Anbefalinger til særlige driftsmæssige tiltag

Dødt-ved-indikatorfortørstandereog højstubbeafløvtræ

Forceret ældning af træer – Træer der langsomt svækkes og til sidst dør har særlig stor værdi for en stor del af biodiversiteten i skoven. Træer kan bevist svækkes igennem f.eks. brændingsskade, ringning, skrabeskader og hulboring.

Topkapning – Højstubbe udgør særdeles vigtige levesteder for bl.a. fugle, flagermus, insekter og svampe. Generelt har et effektivt skovbrug på arealerne fjernet stort set alle højstubbe, som har været skabt ved stormskader mv.. Det vil derfor være af stor betydning at skabe nye højstubbe i forbindelse med udlægget af arealet til vildskov. Forskellige teknikker kan være egentlig traditionel topkapning med sav eller en kombination af savning og træk. Det sidste vil kunne sikre et mere uregelmæssigt brud og et mere ”naturligt” udseende.

Bevaring af skovmoserne – De skovbevoksede moser har stor betydning for svampediversiteten i området. Flere af moserne rummer betydelige mængder af dødt ved som er levested for en lang række arter. Også for mykorrhiza-dannerne er moserne ganske særlige, og rummer en række arter der ikke findes på den tørre bund.

Svampe fundet i Svanninge Bjerge Vildskov (Knagelbjerg Skov) 2017 (med referencer til ældre fund af særlige arter)

Nedenstående illustrerede liste viser væsentlige arter fundet under gennemgang af vildskovsområdet i 2017. Alle illustrationer stammer fra vildskovsområdet. En komplet liste over alle kendte fund, inkl. gamle angivelse findes til sidst.

RØRHATTE

Alle rørhatte fundet i vildskoven regnes for mykorriza-dannere.

Spiselig rørhat eller Karl Johan Boletus

edulis

Vokser både i løv- og nåleskov og findes mange steder i vildskoven. Særligt mange Karl Johan finder man i de ældre nobilis bevoksninger og i områder med gammel bøgeskov på morbund med bølget bunke og mos.

Udlægget af vildskov forventes ikke at påvirke forekomsten i området væsentligt, selvom levestederne i nåleskovene vil blive reduceret.

Sortblåndende rørhat Cyanoboletus pulverulentus

Vokser typisk langs veje ofte på steder med lidt forstyret jord, men også omkring f.eks. rodvæltede træer. Fundet ret almindelig under hassel, eg og bøg på steder med ret leret bund, f.eks. i området omkring lergraven i den nordlige del af området.

Udlægget af vildskov forventes at påvirke forekomsten positivt, da arten normalt ses hyppigt i urørt skov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Kastanie-kammerrørhat Gyroporus castaneus

Fundet tre steder I vildskovsområdet, særligt langs veje og på steder med lidt forstyret jord. Generelt på steder med leret og mineralrig jord under bøg, evt. også hassel.

Rødliste: Nær truet (NT)

Udlægget af vildskov forventes at påvirke forekomsten positivt, da arten normalt ses hyppigt i urørt skov og vil blive begundstiget af øget areal med løvskov.

Blånende kammerrørhat Gyroporus cyanescens

Fundet tre steder I vildskovsområdet, langs veje og på steder med lidt forstyret jord. Genrelt på steder med leret og mineralrig jord under bøg, evt. også hassel.

Rødliste: Nær truet (NT)

Udlægget af vildskov forventes at påvirke forekomsten positivt, da arten normalt ses hyppigt i urørt skov og vil blive begundstiget af øget areal med løvskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning. Brunstokket rørhat Imleria badia

Ret udbredt både I løv- og nåleskovene I vildskovsområdet, men særligt hyppigt i nåleskovene.

Afviklingen af nåleskov i forbindelse med vildskovsudlægget forventes at kunne reducere forekomsten en smule, uden dog at arten forsvinder fra området.

Almindelig skælrørhat Leccinum cyaneobasileucum

Fundet under birk i de fugtige tørverige dødishuller.

Udlæg af vildskov og øget fokus på naturlig hydrologi forventes at påvirke forekomsten i positiv retning.

Flammet skælrørhat Leccinum variicolor

Knyttet til det fugtige tørverige dødishuller med birk. Fundet flere steder i vildskovsområdet.

Udlæg af vildskov og øget fokus på naturlig hydrologi forventes at påvirke forekomsten i positiv retning.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Lamel-rørhat Phylloporus pelletieri

Fundet to steder i området med vildskov. Begge steder med forstyret jord langs veje og på steder hvor der er hentet grus.

Rødliste: Sårbar (VU)

En arter der måske er knyttet til den naturlige forstyrelse i urørt skov, hvor den f.eks. kan ses omkring rodkagerne på stormvæltede træer. Derfor forventes vildskovprojektet at være positivt for arten forekomst i området.

Koglerørhat Strobilomyces strobilaceus

Fundet flere steder I vildskovsområdet under gammel bøg og eg på ikke forstyrret, muldrig til mager jord.

Det forvetes at arten kan blive mere almindelig, som følge af vildskoven udvidelse af løvskoven og bevarelsen af flere gamle træer.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Lærke-slimrørhat Suillus grevillei

Arten er knyttet udelukkende til lærk og kun fundet i den nordlige del af vildskovsområdet.

En afvikling af lærketræerne vil medføre at arten forsvinder.

Punktstokket indigo-rørhat Sutorius luridiformis

Fundet flere steder i gammel bøgeskov med morbundsdannelse blandt bølget bunke og mos.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kortsigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere gamle træer på sigt kunne være positivt for arten.

Galderørhat Tylopilus felleus

Ret udbredt både I løv- og nåleskovene I vildskovsområdet, men særligt hyppigt i nåleskovene.

Afviklingen af nåleskov i forbindelse med vildskovsudlægget forventes at kunne reducere forekomsten en smule, dog uden at arten forsvinder fra området.

Rødsprukken rørhat Xerocomellus chrysenteron

Meget udbredt over hele vildskovsområdet, især under bøg.

Det forventes ikke at vildskovsprojektet vil ændre væsentligt på forkomsten.

KANTARELLER MV.

Alle kantareller og trompetsvampe regnes for mykorrhizadannere.

Almindelig kantarel Cantharellus cibarius

Meget hyppig, især i områder med bøgeskov og morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Tragt-kantarel Craterellus tubaeformis

Meget hyppig, især i områder med bøgeskov med morbundsdannelse. Men også i nåleskovplantningerne.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kortsigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Afviklingen af nåleskov i forbindelse med vildskovsudlægget vil muligvis kunne reducere forekomsten en smule.

Liden kantarel Craterellus undulatus

Fundet flere steder I vildskovsområdet, særligt langs veje og på steder med lidt forstyret jord. Genrelt på steder med leret og mineralrig jord under bøg, evt. også hassel.

Udlægget af vildskov forventes at påvirke forekomsten positivt, da arten normalt ses hyppigt i urørt skov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

PIGSVAMPE

Alle pigsvampe fundet i vildskoven regnes for mykorrhizadannere.

“Navle-pigsvamp” Hydnum umbillicatum sensu EU

Denne art er fundet flere steder i området, især under bøg i områder med morbund.

Pigsvampene er taksonomisk dårligt udredt og derfor anvendes der i Danmark midlertidige navne på arterne.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Rødgul pigsvamp Hydnum rufescens

Fundet flere steder i vildskovsområdet i områder med relativt mager bøgeskov.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Almindelig pigsvamp Hydnum repandum

Kun fundet et enkelt sted i vildskovsområdet under bøg.

Arten kan forekomme både under løv- og nåletræer.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere gamle træer på sigt kunne være positivt for arten.

FLUESVAMPE

Alle fluesvampe danner mykorrhiza.

Kugleknoldet fluesvamp Amanita citrina

Vokser over alt i vildskovsområdet. Hyppigst under bøg i områder med morbund, men også i områder med blandet løvskov på mere muldrig bund.

Også fundet i en rent hvid form (Amanita citrina var. alba).

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Brun kam-fluesvamp Amanita fulva

Fundet flere steder i vildskovsområdet, særligt hyppig under birk på fugtig bund. Men også på mere tør, ofte morbund under bøg.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og mere naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Rød fluesvamp Amanita muscaria

Fundet flere steder i vildskoven, særligt i nåleskovsområderne.

Rød fluesvampe kan også findes i løvskov og f.eks. på fugtig bund under birk. Derfor forventes det ikke at arten vil forsvinde fra vildskoven som følge af en konvertering fra nål til løv.

Olivengrå kam-fluesvamp

Amanita olivaceogrisea

Fundet under birk, hassel og rødel i Røjle Maen. Rødliste: Truet (EN)

Arten er kun registreret få gange i Danmark. Oprindeligt beskrevet fra Estland og relativt udbredt i f.eks. Sverige og Finland, hvor den er knyttet til skovmoser med hassel, el og birk.

Området hvor arten er fundet er allerede blandt de vildeste i det nye vildskovsområde. Mere naturlig hydrologi og urørt skov vil være positivt for artens forekomst i området.

Grøn fluesvamp Amanita phalloides

Vokser flere steder i vildskovsområdet. Typisk på steder med leret eller mineralrig jord under bøg og eg.

Også fundet i en rent hvid form (Amanita phalloides var. alba).

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Rødmende fluesvamp Amanita rubescens

Ret almindelig over hele vildskovsområdet. Forekommer i stort set alle skovtyper, både nåle og løvskove.

Rødmende fluesvamp trives i en lang række skovtyper og vil også i den fremtidige vildskov være en almindelig art.

Grå kam-fluesvamp Amanita vaginata

Fundet under hassel og bøg i områdets nordlige del.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

SKØRHATTE

Alle skørhatte danner mykorrhiza.

Skarp kam-skørhat Russula amoenolens

Fundet et enkelt sted under hassel og eg i vildskovsområdet nordlige del.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Bleg gift-skørhat Russula betularum

Ret almindelig under birk I områder med fugtig oftest tørverig bund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Birke-skørhat Russula claroflava

Set et enkelt sted under birk på fugtig bund med tørvemos.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Broget skørhat Russula cyanoxantha

Almindelig under bøg, eg og hassel, især på områder med let morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Galde-skørhat Russula fellea

Almindelig under bøg, især på områder med let morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Fastkødet skørhat Russula lepida

Knyttet til områder med morbund under bøg. Fundet et par steder i den sydlige del af vildskovsområdet.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Grålig skørhat Russula grisea

Fundet et enkelt sted i områdets vestlige del. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Lille gift-skørhat Russula mairei

Almindelig under bøg, især på områder med let morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Sværtende skørhat Russula nigricans

Almindelig under bøg, især på områder med let morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Året skørhat Russula nitida

Fundet under birk i Tyttebær Lung.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og mere naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Okkergul skørhat Russula ochroleuca

Uden tvivl den hyppigste skørhat i vildskovsområdet. Fundet i stort set alle skovtyper, med undtagelse af de meget fugtige skovmoser. Almindelig både i løv- og nåleskovene.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Sol-skørhat Russula solaris

Kun fundet et enkelt sted i et område med bøgeskov på leret mineralrig jord.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Spiselig skørhat Russula vesca

Fundet ret hyppigt i områder med morbund. Især under bøg og eg.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Ferskengul skørhat Russula violeipes

Fundet to steder i den centrale del af vildskovsområdet.

Er en art man ofte finder i områder med urørt skov. Det er sandsynligt at arten vil blive mere udbredt som følge af større andel af løvskov i det nye vildskovsområde.

Spanskgrøn skørhat Russula virescens

Fundet flere steder i områder med morbundsbøgeskov i vildskovsområdets sydøstlige del.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

MÆLKEHATTE

Alle mælkehatte danner mykorrhiza med skovens træer.

Dråbeplettet mælkehat Lactarius blennius

Ret almindelig i vildskovsområdet under bøg, ofte på let morbundspræget bund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Kamfer-mælkehat Lactarius camphoratus

Fundet i Øje Lung under birk på mosebund. Ofte i tykt tørvemos

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Kokos-mælkehat Lactarius glyciosmus

Fundet under birk i Røjle Maen

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig på sigt kunne være positivt for arten.

Mose-mælkehat Lactarius helvus

Fundet i Tyttebær Lung.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Hassel-mælkehat Lactarius pyrogalus

Vokser under hassel i området nord for Lergraven.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere gamle hasselbuske på sigt kunne være positivt for arten.

Ege-mælkehat Lactarius quietus

Almindelig I områder med eg over alt I vildskovsområdet.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Sødlig mælkehat Lactarius subdulcis

Den almindeligste mælkehat i hele vildskovsområdet. Især knyttet til bøgeskov på relativt mager bund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Rynket mælkehat Lactarius tabidus

Under birk typisk i tørvemoser Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrologi på sigt kunne være positivt for arten.

Violetgrå mælkehat Lactarius vietus

Fundet under birk i Røjle Maen.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrolgi på sigt kunne være positivt for arten.

RIDDERHATTE

Alle ridderhatte lever i symbiose med skovens træer (mykorrhiza).

Slør-ridderhat Tricholoma argyraceum

Fundet et enkelt steder i området nordligste del under eg og hassel og under bøg i den sydlige del.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Birke-ridderhat Tricholoma fulvum

Vokser under birk i Røjle Maen. Arten findes primært under birk, men kan også forekomme i nåleskove.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Stinkende ridderhat Tricholoma lascivum

Fundet et enkelt sted under bøg. Generelt knyttet til bøg på relativt leret bund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Sæbe-ridderhat Tricholoma saponaceum

Fundet et enkelt sted i en vejkant under bøg.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Stribet ridderhat Tricholoma sciodes

En af de relative almindelige arter I bøgeskovene I vildskovsområdet. Trives bedst i områder med relativt leret jordbund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Hvid

ridderhat Tricholoma stiparophyllum

Fundet flere steder under birk, typisk på kanten af de fugtige områder med tørvemos f.eks. i Røjle Maen.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrolgi på sigt kunne være positivt for arten.

Svovl-ridderhat Tricholoma sulphureum

Fundet et par steder i vildskovsområdets sydlige del. Vokser både under eg og bøg.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Sveden ridderhat Tricholoma ustale

Den mest almindelige ridderhat under bøg, særligt i områder med let morbundsdannelse.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

ANDRE MYKORRHIZADANNENDE BLADHATTE

Udover grupperne gennemgået ovenfor er der en lang række andre slægter med arter der danner mykorrhiza med skovens træer.

Okkergul grynhat Cystoderma amianthinum

Ret hyppig, fundet både i løv- og nåleskov.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Violet ametysthat Laccaria amethystina

Ret hyppig i flere forskellige skovtyper, men hyppigst i bøgeskove med relativ mager jordbund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Rød ametysthat Laccaria laccata

Udbredt art i en lang række skovtyper, både løvog nåleskov.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Cinnoberskællet slørhat Cortinarius bolaris

Almindelig på morbund I bøge- og egeskov overalt i vildskovsområdet.

Umiddelbart forventes det ikke at vildskovsprojektet vil påvirke arten foreskomst. Men ændringerne af skovdriften på morbundsområderne kan på længere sigt have en indvirkning på forekomsten.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Lysviolet slørhat

Fundet et par steder i området centrale bøgeskove.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Almindelig netbladhat Paxillus involutus

Relativt hyppig art under især birk på fugtig bund.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer og naturlig hydrolgi på sigt kunne være positivt for arten.

Rod-gråblad

Fundet et enkelt sted i vildskoven under eg på relativt leret jordbund.

Rødliste: Truet (EN)

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Spiselig sneglehat

Kun fundet et enkelt sted i vildskovsområdet i en lille gruppe bøge i et pyntegrøntområde under konvertering.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

DIVERSE IKKE MYKORRHIZADANNENDE BLADHATTE

Udover grupperne gennemgået ovenfor er der en lang række andre slægter med arter af bladhatte der forekommer almindeligt i vildskovsområdet. Herunder er et par eksempler, men denne liste er slet ikke komplet.

Tåge-tragthat Clitocybe nebularis

Meget hyppig art i det sene efterår. Findes både i skoven og på forstyrrede habitater langs veje mv. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Løv-tragthat Gymnopus dryophilus

Almindelig i bøgeskovsområderne. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Bestøvlet fladhat Gymnopus peronatus

Almindelig i både løv og nåleskov. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Agurkehat Macrocystidia cucumis

Fundet et enkelt sted i en vejkant. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Skade-blækhat Coprinopsis picacea

Ret hyppig i løvskovsområderne. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Ildhåret mørkhat Lacrymaria pyrotricha

Fundet et enklet sted i den nordligste egeskov. Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

KORAL- OG KØLLESVAMPE

Arter med koral- og køllesvampe er en blandet gruppe der både indeholder arter der danner mykorrhiza-dannere, ved- og førnenedbrydere.

Rank koralsvamp Ramaria stricta

Gror på nedbrudt ved og steder med efterladt træflis.

Danner ikke mykorrhiza.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Kam-troldkølle Clavulina coralloides

Fundet flere steder i vildskovsområdet. Særligt hyppig i bøgeskovsområdet lang den vestlige kant af vildskoven.

Danner mykorrhiza med især bøgetræer.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

Orangegul køllesvamp Clavulinopsis helvola

Fundet på leret bund i egeskoven nord for lergraven.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst. Dog vil flere løvtræer på sigt kunne være positivt for arten.

TRÆBOENDE BLADHATTE

En lang række bladhatte er knyttet til dødt ved både af løv- og nåletræ.

Krusblad Plicatura crispa

Fundet på hassel og bøg flere steder i vildskovsområdet.

Rødliste: Nær truet (NT)

Arten er under spredning i Danmark og det forventes at den vil blive hyppigere i den nye vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Kløvblad Schizophyllum commune

Økologi: på bøg både på tynde grene, stammer og på stubbe.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Anis savbladhat Lentinellus cochleatus

Fundet på nedbrudte bøgestubbe.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Navle-savbladhat Lentinellus flabelliformis

Fundet en enkelt gang på efterladt vedrester i vejkant syd for Tyttebær Lyng.

Rødliste: Nær truet (NT)

Det forventes at arten kan blive mere hyppig i en kommende vildere skov med mere dødt ved.

Kliddet epaulethat Panellus stipticus

Ret hyppig på stubbe og andet dødt ved. Fundet på bøg, eg og hassel.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Blødende huesvamp Mycena haematopus

Almindelig art på dødt ved af løvtræ.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Gummihat Panellus serotinus

Fundet på hassel og ask i vildskovsområdet nordlige egeskov.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Gulstokket huesvamp

Hyppig på begravede nåletræsgrene flere steder i området.

Som følge af en reduktion af nåleskovsarealerne vil arten forventes at blive mindre hyppig i vildskoven.

Knippe svovlhat

Meget hyppig på både løv og nåletræ i hele området.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Sodfarvet skærmhat

Fundet et par steder på dødt ved af bøg og ær.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Mørk Honningsvamp Armillaria ostoyae

Hyppig på nåletræsstubbe.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

STØVBOLDE MV.

Krystal-støvbold Lycoperdon perlatum

Ret hyppigt både på jorden og på dødt ved. Både i løv- og nåleskovene.

Ændringen til vildskov forventes ikke på kort sigt at ændre væsentlig på artens forekomst.

Pære-støvbold Lycoperdon pyriforme

Hist og her især på stubbe og andet dødt ved.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Almindelig bruskbold Scleroderma citrinum

Især under birk på ret fugtig bund. Men også i bøgeskovene. Ret hyppig.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

VEDNEDBRYDENDE PORESVAMPE

Tøndersvamp Fomes fomentarius

Relativ hyppig og udbredt i vildskovsområdet. Særligt på bøg og birk. Forekommer både på stadig levende træer og på stående og liggende stammer under nedbrydning.

Det forventes at tøndersvampe vil blive mere hyppig i den urørte vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Birke-poresvamp Piptoporus betulinus

Hyppig på birk i de fugtige dødishuller med tørvebund. Især på stående døde stammer, men også på liggende stammer under nedbrydning.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Randbæltet hovporesvamp Fomitopsis pinicola

Ses fåtallig på bøg, el og birk.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Grøngul pastelporesvamp Gloeoporus pannocinctus

Fumdet på væltet højstub i bøgeskovsområdets vestlige del.

Rødliste: Uddød (RE), men fundet ca. 10 steder i landet seneste år.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Broget læderporesvamp Trametes versicolor

Meget almindelig på grene og stammer af især bøg.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Puklet læderporesvamp Trametes gibbosa

Hist og her på store bøgestammer og især på stubbe af bøg.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Håret læderporesvamp

Trametes hirsuta

Fundet flere steder på ret friske døde stammer og grene af bøg. Hyppigst på steder hvor grenene ligger soleksponeret.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Ege-labyrintsvamp

Daedalea quercina

Fundet flere steder på store døde ege grene og egestubbe.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Flad lakporesvamp Ganoderma applanatum

Fundet et par steder på døde stammer af ær og bøg.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Foranderlig stilkporesvamp Cerioporus varius

Almindelig på løvtræ I hele området. Særligt hyppig I de fugtige ellemoser.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Blød begporesvamp Datronia mollis

Fundet flere steder I området på grene og stammer af bøg og hassel.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Rødmende læderporesvamp Daedaleopsis confragosa

Ret almindelig på pil, el og birk i de fugtige moseområder.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Sveden sodporesvamp Bjerkandera adusta

Almindelig overalt i området på løvtræ. især hyppig på grene, stammer og stubbe af bøg.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Gran-tjæreporesvamp Ischnoderma benzoinum

Fundet på douglas gran ved Femstjernen.

Svampe på dødt ved af nåletræ vil i overgangsperioden til vilskov blive mere hyppige da det forventes at også mængden af dødt nåletræ øges. På langsigt vil en generel udfasning af nåletræ i området selvfølgelig kunne påvirke disse arter negativt. Men dette blive næppe tilfældet de første mange år.

Elle-spejlporesvamp Mensularia radiata

Fundet flere steder på stående og liggende stammer af el i ellesumpene.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Kæmpeporesvamp Meripilus giganteus

Ret hyppig på store bøgestubbe.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Dråbe-kødporesvamp Oligoporus guttulatus

Fundet på stubbe af rødgran i området sydlige del.

Svampe på dødt ved af nåletræ vil i overgangsperioden til vilskov blive mere hyppige da det forventes at også mængden af dødt nåletræ øges. På langsigt vil en generel udfasning af nåletræ i området selvfølgelig kunne påvirke disse arter negativt. Men dette blive næppe tilfældet de første mange år.

Fyrre-korkhat Gloeophyllum sepiarium

Fundet flere steder på granstammer og store frene af nibilis gran og rødgran.

Svampe på dødt ved af nåletræ vil i overgangsperioden til vilskov blive mere hyppige da det forventes at også mængden af dødt nåletræ øges. På langsigt vil en generel udfasning af nåletræ i området selvfølgelig kunne påvirke disse arter negativt. Men dette blive næppe tilfældet de første mange år.

VEDNEDBRYDENDE LÆDERSVAMPE

Stiv ruslædersvamp

Fundet på dødt ved af eg flere steder i området.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Tobaksbrun ruslædersvamp

Fundet på pil i flere af de fugtige dødishuller.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Chondrostereum purpureum

Fundet på bøg i området sydlige del.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Tvefarvet filtskind Laxitextum bicolor

Fundet på en enkelt bøgestub i områdets sydlige del.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Rynket lædersvamp Stereum rugosum

Ret almindelig på løvtræ i hele området.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Smuk lædersvamp Stereum subtomentosum

Fundet flere steder i den sydlige i områdets sydlige del og i egeskoven nord for lergraven.

Smuk lædersvamp er en art der forventes at blive hyppigere i vildskovsområdet.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

VEDNEDBRYDENDE BÆVRESVAMPE

Pudderkølle Phleogena faginea

Pudderkølle er fundet på en bøgestamme centralt i området.

Arten optræder stort set kun på højstubbe og døde stående træer, både mens de stadig står og efter de er væltet.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Bævretand Pseudohydnum gelatinosum

Fundet et par steder på især stubbe af nobilis gran.

Svampe på dødt ved af nåletræ vil i overgangsperioden til vilskov blive mere hyppige da det forventes at også mængden af dødt nåletræ øges. På langsigt vil en generel udfasning af nåletræ i området selvfølgelig kunne påvirke disse arter negativt. Men dette blive næppe tilfældet de første mange år.

Gul bævresvamp Tremella mesenterica

Hyppig især i det sene efterår og om vinteren på grene af løvtræer. Hyppig på bøg, eg og hassel.

Arten vil i vildskoven bliver endnu mere almindelig, da mængden af dødt ved forventes at stige.

SÆKSVAMPE

Grov kulskorpe Eutypa spinosa

Typisk art på store væltede stammer. Derfor kun fundet få steder i området.

Det forventes at grov kulskorpe vil blive meget mere almindelig i vildskoven.

Klor-bægermorkel Disciotis venosa

Fundet et enkelt sted i vildskoven ved Røjle Maen tæt ved landvejen under hassel og ær.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Kruset foldhat Helvella crispa

Ret hyppigt forekommende i løvskov over hele vildskovsområdet

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Grubet foldhat Helvella lacunosa

Fundet flere steder i området typisk langs skovvej.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Æsel-ørebæger Otidea onotica

Forekommer i områder med relativt leret bund og lang skovkontinuitet.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Arten foreslås som ”Indikatorart”, som kan indgå i en citizen science baseret overvågning.

Brun ørebæger Otidea bufonia

Fundet i bøgeskov centralt i området.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Almindelig orangebæger Aleuria aurantia

Fundet på leret jord i egeskoven i den nordligste del af vildskovsområdet.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Gren-brunskive Rutstroemia firma

Fundet på egegrene i egeskoven i den nordligste del af vildskovsområdet.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Grenet stødsvamp Xylaria hypoxylon

Meget almindelig på alle typer af dødt ved, særligt bøg og eg, men også fundet på birk, el, hassel og ær.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Slank stødsvamp Xylaria longipes

Fundet på ær i mosen Røjle Maen.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

Ved-bægersvamp Peziza varia

Fundet på en enkelt bøgestamme i området nordvestlige del.

Som udgangspunkt forventes det at alle svampe der er knyttet til dødt ved af løvtræer vil blive påvirket positivt af ændringen til vildskov.

SAMLET ARTSLISTE FOR VILDSKOVSOMRÅDET

Videnskabeligt navn Dansknavn År Antalreg. Rødliste

Abortiporus biennis rødmendepjalteporesvamp 2015 1LC

Agaricus augustus prægtigchampignon 2010 1LC

Agaricus sylvaticus lilleblod-champignon 2017 1LC

Agaricus sylvicola gulhvidchampignon 2017 2LC

Aleuria aurantia almindeligorangebæger 2017 1-

Amanita citrina kugleknoldetfluesvamp 2017 4LC

Amanita excelsa højfluesvamp 2017 4LC

Amanita fulva brunkam-fluesvamp 2017 5LC

Amanita muscaria rødfluesvamp 2017 8LC

Amanita olivaceogrisea olivengråkam-fluesvamp 2017 1EN

Amanita phalloides grønfluesvamp 2017 6LC

Amanita rubescens rødmendefluesvamp 2017 12LC

Amanita vaginata gråkam-fluesvamp 2017 4LC

Ampulloclitocybe clavipes køllefod 2017 2LC

Annulohypoxylon cohaerens sammenflydendekulbær 2017 1LC

Annulohypoxylon multiforme foranderligkulbær 2017 1LC

Armillaria lutea køllestokkethonningsvamp 2017 2LC

Armillaria mellea ægtehonningsvamp 2009 1LC

Armillaria ostoyae Mørkhonningsvamp 2017 1LC

Ascocoryne cylichnium storsejskive 2017 4-

Atractosporocybe inornata filtstokkettragthat 1930 1DD

Bjerkandera adusta svedensodporesvamp 2017 6LC

Bolbitius reticulatus netåretgulhat 2017 2LC

Boletus edulis spiseligrørhat 2017 LC

Calocera cornea lidenguldgaffel 2017 5LC

Calocera viscosa almindeligguldgaffel 2017 3LC

Cantharellus cibarius almindeligkantarel 2017 8LC

Cantharellus pallens blegkantarel 2017 3LC

Cerioporus varius foranderligstilkporesvamp 2017 3LC

Chalciporus piperatus peberrørhat 2017 2LC

Chlorophyllum olivieri almindeligrabarberhat 2017 2LC

Chondrostereum purpureum purpurlædersvamp 2017 1LC

Clavaria falcata hvidkøllesvamp 2017 2LC

Clavulina coralloides kam-troldkølle 2017 7LC

Clavulina rugosa rynkettroldkølle 2017 1LC

Clavulinopsis helvola orangegulkøllesvamp 2017 1LC

Clitocybe nebularis tåge-tragthat 2017 5LC

Clitocybe odora anis-tragthat 2017 1LC

Clitopilus prunulus gråhvidmelhat 2017 4LC

Coltricia confluens park-sandporesvamp 2014 1EN

Coltricia perennis almindeligsandporesvamp 2017 3LC

Conocybe subpubescens krat-keglehat 2017 1LC

Coprinellus domesticus hus-blækhat 1930 1LC

Coprinopsis lagopus dunstokketblækhat 2009 1LC

Coprinopsis picacea skade-blækhat 2017 6LC

Coprinus comatus storparykhat 2017 1LC

Cortinarius alboviolaceus lysvioletslørhat 2017 1LC

Cortinarius anomalus gulfnuggetslørhat 2017 1LC

Cortinarius anserinus bøge-slørhat 2010 1LC

Cortinarius bolaris cinnoberskælletslørhat 2017 7LC

Cortinarius decipiens mørkpukletslørhat 1930 1LC

Cortinarius delibutus gulslørhat 1930 1LC

Cortinarius elatior højslørhat 2017 4LC

Cortinarius flexipes pelargonie-slørhat 2017 1LC

Cortinarius helvelloides fjernbladetslørhat 2017 2LC

Cortinarius lilacinopusillus smukslørhat 2017 1LC

Cortinarius sanguineus blodrødslørhat 2010 1LC

Craterellus tubaeformis tragt-kantarel 2017 8LC

Craterellus undulatus lidenkantarel 2017 5LC

Crepidotus subverrucisporus mandelsporetmuslingesvamp 2017 1-

Cyanoboletus pulverulentus sortblånenderørhat 2017 9LC

Cyathus striatus stribetredesvamp 2017 4LC

Cystoderma amianthinum okkergulgrynhat 2017 2LC

Cystoderma carcharias rødgrågrynhat 2017 1LC

Cystolepiota seminuda blegpudretparasolhat 2013 1LC

Daedalea quercina ege-labyrintsvamp 2017 8LC

Daedaleopsis confragosa rødmendelæderporesvamp 2017 4LC

Datronia mollis blødbegporesvamp 2017 2LC

Delicatula integrella slørhuesvamp 2017 1LC

Disciotis venosa klor-bægermorkel 2017 1LC

Entoloma sp. rødblad 2017 1Eutypa spinosa grovkulskorpe 2017 2-

Exidia thuretiana hvidligbævretop 2017 1LC

Fomes fomentarius tøndersvamp 2017 6LC

Fomitopsis pinicola randbæltethovporesvamp 2017 5LC

Fuscoporia ferrea skorpe-ildporesvamp 2017 2LC

Galerina marginata randbæltethjelmhat 2017 2LC

Ganoderma applanatum fladlakporesvamp 2017 5LC

Gloeophyllum sepiarium fyrre-korkhat 2017 5LC

Gloeoporus pannocinctus grøngulpastelporesvamp 2017 1RE

Glutinoglossum glutinosum slimetjordtunge 1930 1NT

Gymnopilus penetrans plettetflammehat 2017 5LC

Gymnopus confluens knippe-fladhat 2017 4LC

Gymnopus dryophilus løv-fladhat 2017 3LC

Gymnopus perforans nåle-bruskhat 2017 1-

Gymnopus peronatus bestøvletfladhat 2017 2LC

Gyroporus castaneus kastanie-kammerrørhat 2017 3NT

Gyroporus cyanescens blånendekammerrørhat 2017 2NT

Hebeloma radicosum pælerods-tåreblad 2017 2LC

Hebeloma velutipes højstokkettåreblad 2009 1LC

Helvella crispa krusetfoldhat 2017 7LC

Helvella lacunosa grubetfoldhat 2017 3LC

Helvella macropus højstokketfoldhat 2017 2LC

Helvella sublicia saddel-foldhat 2017 1LC

Heterobasidion annosum rodfordærver 2017 1LC

Humaria hemisphaerica halvkugleformetbørstebæger 2017 1-

Hydnum ellipsosporum pigsvamp 2017 2-

Hydnum repandum almindeligpigsvamp 2017 2LC

Hydnum rufescens rødgulpigsvamp 2017 1LC

Hydnum umbilicatum ss auct. eur. "navle"-pigsvamp 2017 1-

Hygrocybe coccineocrenata tørvemos-vokshat 1907 1VU

Hygrocybe conica kegle-vokshat 2001 1-

Hygrocybe miniata mønje-vokshat 2010 1LC

Hygrophoropsis aurantiaca almindeligorangekantarel 2017 3LC

Hygrophoropsis rufa brunfiltetorangekantarel 2013 1-

Hygrophorus eburneus elfenbens-sneglehat 2009 1LC

Hygrophorus penarius spiseligsneglehat 2017 2LC

Hymenochaete rubiginosa stivruslædersvamp 2017 5LC

Hymenochaetopsis tabacina tobaksbrunruslædersvamp 2017 1LC

Hymenopellis radicata almindeligpælerodshat 2017 7LC

Hypholoma capnoides gran-svovlhat 2017 2LC

Hypholoma fasciculare knippe-svovlhat 2017 11LC

Hypholoma lateritium teglrødsvovlhat 2017 3LC

Hypholoma radicosum pælerods-svovlhat 1930 1LC

Hypocrea minutispora 2017 2Hypoxylon fragiforme kuljordbær 2017 4LC

Hypoxylon fuscum kegleformetkulbær 2017 1LC

Imleria badia brunstokketrørhat 2017 5LC

Infundibulicybe gibba almindeligtragthat 2017 4LC

Inocybe asterospora stjernesporettrævlhat 2017 1LC

Inocybe cincinnata lillabladettrævlhat 2017 1-

Inocybe geophylla almindeligtrævlhat 2017 1LC

Inocybe napipes roeknoldettrævlhat 2017 3LC

Inocybe petiginosa

lidentrævlhat 2017 2LC

Ischnoderma benzoinum gran-tjæreporesvamp 2017 2LC

Kretzschmaria deusta storkulsvamp 2017 3LC

Kuehneromyces mutabilis foranderligskælhat 2017 2LC

Laccaria amethystina violetametysthat 2017 8LC

Laccaria laccata rødametysthat 2017 5LC

Lacrymaria pyrotricha ildhåretmørkhat 2017 1LC

Lactarius blennius dråbeplettetmælkehat 2017 4LC

Lactarius camphoratus kamfer-mælkehat 2017 1LC

Lactarius fluens lysrandetmælkehat 2017 1LC

Lactarius glyciosmus kokos-mælkehat 2017 1LC

Lactarius helvus mose-mælkehat 2017 1LC

Lactarius necator olivenbrunmælkehat, manddraber-mælkehat 2017 2LC

Lactarius pallidus blegmælkehat 2017 5LC

Lactarius pyrogalus hassel-mælkehat 2017 2LC

Lactarius quietus ege-mælkehat 2017 2LC

Lactarius rufus rødbrunmælkehat 2017 4LC

Lactarius subdulcis sødligmælkehat 2017 2LC

Lactarius tabidus rynketmælkehat 2017 4LC

Lactarius vietus violetgråmælkehat 2017 1LC

Langermannia gigantea kæmpe-støvbold 2010 1LC

Laxitextum bicolor tvefarvetfiltskind 2017 1LC

Leccinum cyaneobasileucum almindeligskælrørhat 2017 1LC

Leccinum variicolor flammetskælrørhat 2017 2LC

Lentinellus cochleatus anis-savbladhat 2017 4LC

Lentinellus flabelliformis navle-savbladhat 2017 1NT

Lentinus substrictus forårs-stilkporesvamp 2017 4LC

Leotia lubrica ravsvamp 2017 4-

Lepiota boudieri rustbrunparasolhat 1930 1LC

Lepiota clypeolaria flossetparasolhat 2010 1LC

Lepiota cristata stinkendeparasolhat 2017 3LC

Lepista nuda violethekseringshat 2017 1LC

Leratiomyces squamosus skælletbredblad 2009 1LC

Lycoperdon echinatum pindsvine-støvbold 2017 4LC

Lycoperdon perlatum krystal-støvbold 2017 5LC

Lycoperdon pyriforme pære-støvbold 2017 2LC

Lyophyllum leucophaeatum rod-gråblad 2017 1EN

Macrocystidia cucumis agurkehat 2017 1LC

Macrolepiota kæmpeparasolhat 2017 1-

Marasmius rotula hjul-bruskhat 2017 3LC

Marasmius wynnei hvælvetbruskhat 2009 1LC

Megacollybia platyphylla bredbladetvæbnerhat 2017 8LC

Mensularia radiata elle-spejlporesvamp 2017 5LC

Meripilus giganteus kæmpeporesvamp 2017 8LC

Mucidula mucida porcelænshat 2017 4LC

Mutinus caninus hunde-stinksvamp 2017 3LC

Mycena clavularis dunskivethuesvamp 2017 1LC

Mycena crocata gulmælkethuesvamp 2017 6LC

Mycena epipterygia gulstokkethuesvamp 2017 3LC

Mycena galericulata toppethuesvamp 2017 1LC

Mycena haematopus blødendehuesvamp 2017 5LC

Mycena pelianthina mørkbladethuesvamp 2017 1LC

Mycena picta kantethuesvamp 2017 2NT

Mycena pura skærhuesvamp 2017 1LC

Mycena rosea rosahuesvamp 2017 5LC

Mycena zephirus brunplettethuesvamp 2017 1LC

Mycenella lasiosperma stjernesporetdughat 2001 1LC

Mycetinis alliaceus storløghat 2017 7LC

Naucoria escharioides lyselle-knaphat 2017 1LC

Naucoria salicis pile-knaphat 2017 1LC

Naucoria scolecina mørkelle-knaphat 2017 1LC

Oligoporus guttulatus dråbe-kødporesvamp 2017 1DD

Otidea bufonia brunørebæger 2017 1-

Otidea onotica æsel-ørebæger 2017 4-

Panellus stipticus kliddetepaulethat 2017 3LC

Paralepista flaccida brunstænkethekseringshat 2017 4LC

Paxillus involutus almindelignetbladhat 2017 3LC

Peniophora incarnata laksefarvetvoksskind 2017 1LC

Peziza varia Ved-bægersvamp 2017 2-

Phallus impudicus almindeligstinksvamp 2017 5LC

Phlebia radiata stråle-åresvamp 2017 2LC

Phlebia rufa ege-åresvamp 2017 1LC

Phlebia tremellosa bævrendeåresvamp 2017 4LC

Phleogena faginea pudderkølle 2017 1LC

Phylloporus pelletieri lamel-rørhat 2017 2EN

Physisporinus sanguinolentus blod-skorpeporesvamp 2017 1LC

Picipes badius kastaniebrunstilkporesvamp 2017 1NT

Piptoporus betulinus birkeporesvamp 2017 9LC

Plicatura crispa krusblad 2017 3NT

Pluteus cervinus sodfarvetskærmhat 2017 7LC

Pluteus luctuosus mørkæggetskærmhat 2017 1LC

Pluteus salicinus stivskærmhat 2017 2LC

Pluteus semibulbosus knoldetskærmhat 1930 1LC

Postia caesia blåligkødporesvamp 2017 2LC

Psathyrella candolleana Candollesmørkhat 2017 2LC

Psathyrella cotonea skælletmørkhat 1930 1LC

Psathyrella fibrillosa almindeligmørkhat 1930 1-

Psathyrella piluliformis lysstokketmørkhat 2017 3LC

Pseudohydnum gelatinosum bævretand 2017 2LC

Pterula multifida busketfjerkølle 1930 1LC

Ramaria sp. koralsvamp 2017 1Ramaria stricta rankkoralsvamp 2017 3LC

Ramariopsis kunzei mangegrenetkøllesvamp 2001 1LC

Rhodocollybia butyracea f.

asema horngråfladhat 2017 1-

Rickenella fibula orangemosnavlehat 2017 3LC

Russula azurea 1930 1Russula betularum bleggift-skørhat 2017 2LC

Russula brunneoviolacea brunvioletskørhat 2017 1LC

Russula claroflava birke-skørhat 2017 1LC

Russula cyanoxantha brogetskørhat 2017 5LC

Russula delica tragt-skørhat 2010 1LC

Russula fellea galde-skørhat 2017 4LC

Russula fragilis 2010 1LC

Russula grisea gråligskørhat 2017 1LC

Russula lepida fastkødetskørhat 2017 3LC

Russula mairei lillegift-skørhat 2017 3LC

Russula nigricans sværtendeskørhat 2017 7LC

Russula nitida åretskørhat 2017 1LC

Russula ochroleuca okkergulskørhat 2017 7LC

Russula olivacea storskørhat 2017 1LC

Russula solaris sol-skørhat 2017 1LC

Russula vesca spiseligskørhat 2017 4LC

Russula vinosa vinrødskørhat 1930 1LC

Russula violeipes ferskengulskørhat 2017 3LC

Russula virescens spanskgrønskørhat 2017 4LC

Rutstroemia firma gren-brunskive 2017 1-

Sarcomyxa serotina gummihat 2017 1LC

Sarcoscypha austriaca krølhåretpragtbæger 2017 1-

Schizophyllum commune kløvblad 2017 4LC

Scleroderma citrinum almindeligbruskbold 2017 6LC

Scleroderma verrucosum stilketbruskbold 2017 1LC

Scutellinia scutellata frynsetskjoldbæger 2017 1Serpula himantioides tyndkødethussvamp 2017 1LC

Skeletocutis nivea storkrystalporesvamp 2017 1LC

Stereum hirsutum håretlædersvamp 2017 3LC

Stereum rugosum rynketlædersvamp 2017 4LC

Stereum subtomentosum smuklædersvamp 2017 5LC

Strobilomyces strobilaceus koglerørhat 2017 6LC

Stropharia aeruginosa spanskgrønbredblad 2017 1LC

Suillus grevillei lærke-slimrørhat 2017 2LC

Sutorius luridiformis punktstokketindigo-rørhat 2017 7LC

Thelephora palmata grenetfrynsesvamp 2017 1LC

Trametes gibbosa pukletlæderporesvamp 2017 5LC

Trametes hirsuta håretlæderporesvamp 2017 3LC

Trametes versicolor brogetlæderporesvamp 2017 9LC

Trechispora hymenocystis poretvathinde 2017 1LC

Tremella mesenterica gulbævresvamp 2017 3LC

Tricholoma argyraceum slør-ridderhat 2017 2LC

Tricholoma fulvum birke-ridderhat 2017 1LC

Tricholoma lascivum stinkenderidderhat 2017 1LC

Tricholoma saponaceum sæbe-ridderhat 2017 1LC

Tricholoma scalpturatum gulplettetridderhat 2017 1LC

Tricholoma sciodes stribetridderhat 2017 2LC

Tricholoma stiparophyllum hvidridderhat 2017 2LC

Tricholoma sulphureum svovl-ridderhat 2017 5LC

Tricholoma ustale svedenridderhat 2017 6LC

Tricholomopsis rutilans purpur-væbnerhat 2017 2LC

Tylopilus felleus galderørhat 2017 7LC

Xerocomellus chrysenteron rødsprukkenrørhat 2017 5LC

Xerocomellus pruinatus duggetrørhat 2017 1LC

Xylaria hypoxylon grenetstødsvamp 2017 3-

Xylaria longipes slankstødsvamp 2017 5Xylaria polymorpha kølle-stødsvamp 2017 3Xylodon flaviporus gulporettandsvamp 2017 1NA

Xylodon paradoxus hvidtandsvamp 2017 2LC

Xylodon raduloides labyrint-tandsvamp 2017 2LC

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.