Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge – Temporal og rumlig fordeling nu og i fremtiden

1 Resumé

Bikubenfondens faglige ornitologisk projekt, som blev afviklet i 2013, havde til formål at:

1. Registrere områdets ornitologiske artsdiversitet gennem et helt år og dermed fungere som baseline for områdets nuværende ornitologiske status.

2. Vurdere områdets fremtidige ornitologiske potentiale gennem naturpleje og -udvikling.

3. Identificere nye og spændende tiltag indenfor ornitologiske formidling, som vil sikre en kontinuerlig og interessant formidling fra Svanninge Bjerge.

Totalt blev der set 91 forskellige fuglearter i Svanninge Bjerge i forbindelse med feltundersøgelserne i 2013. Heraf var 55 af arterne sikre ynglefugle, 19 benyttede kun området til rast og fouragering, mens 15 udelukkende blev set flyve hen over området. Udover de 91 arter observeret indenfor undersøgelsesområdet kunne gråstrubet lappedykker og gøg også ses eller høres fra undersøgelsesområdet, da de ynglede i nærliggende områder. Enkelte arter, som f.eks. grønsisken og stillits, kan være overset som ynglefugle i området i 2013, og antallet af rastende og overflyvende arter har formodentlig været højere end det registrerede. Det forventes derfor, at der let kan ses over 100 fuglearter i Svanninge Bjerge i løbet af et år.

Blandt de registrerede fuglearter i 2013 er der flere bemærkelsesværdige arter. For eksempel er skovsangeren en relativ talrig ynglefugl i Svanninge Bjerge, som formodentlig huser den største bestand af denne art på Fyn. Bestandene af vandfugle som lille lappedykker, grågås, blishøne og grønbenet rørhøne har ligeledes gode forhold i Svanninge Bjerge som følge af stedets mange fine vådområder.

Blandt de mere fåtallige ynglefugle kan grønspætte, korttået træløber, rødrygget tornskade og ravn fremhæves, da disse fire arter normalt ikke er særligt talrige i danske skove. Grønspætten er i de senere år gået markant tilbage de fleste steder i Danmark, og den rødryggede tornskade er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Disse to arter har således særligt stor værdi som ynglefugle i Svanninge Bjerge. En anden meget bemærkelsesværdig observation i 2013 var en lille fluesnapper,

som holdt til i Knagelbjerg Skov over en længere periode fra slutningen af maj til starten af juni.

De almindelige arter gulbug, gærdesanger, husskade, tornirisk og rørspurv blev ikke registreret i Svanninge Bjerge i 2013. Alle arter burde dog kunne yngle i området og kan til en vis grad være overset. Husskade, tornirisk og rørspurv burde f.eks. alle kunne yngle på arealerne ved Høbbet.

Svanninge Bjerge har kun små bestande af hulrugende fuglearter, hvilket skyldes mangel på naturlige hulheder i skoven. At der slet ikke yngler huldue og kun omkring to par natugler i en skov af Svanninge Bjerges størrelse er således meget bemærkelsesværdigt. Skoven vil også sagtens kunne huse meget større bestande af andre hulrugende arter som rødstjert, grå og broget fluesnapper, mejser, stær og allike.

Svanninge Bjerge huser også en meget lille rovfuglebestand, da der kun blev fundet ét sikkert ynglepar af spurvehøg, mens der slet ikke blev fundet nogen sikre ynglepar af musvåge. Både musvåge og tårnfalk kan dog have ynglet i området i 2013. De få ynglende rovfugle i skoven kan skyldes den hyppige menneskelige færdsel i området, hvilket gør, at der er meget få uforstyrrede områder i skoven.

I 2013 blev der udført fem månedlige punkttællinger (april-august), der havde til formål, at fungere som baseline for fremtidige studier af skovfuglenes udvikling i Svanninge Bjerge. Totalt blev der observeret 60 forskellige arter under de fem punkttællinger, og der blev set flest forskellige arter i habitattyperne brunvandet sø og gammel egeskov, mens der blev set færrest arter i granskov.

På baggrund af feltundersøgelserne i 2013 blev fem områder identificeret som de bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge: 1) Ellesumpen ved Høbbet, 2) Egeskov ved Owaihi i Knagelbjerg Skov, 3) Brændelung, 4) Ældre egeskov i den nordlige del af Stensgård Skov og 5) Lerbjerg.

Gennem skabelsen af lysåbne skovenge og græsningsskov, samt genopretning af vådområder, har Bikubenfonden allerede taget nogle meget vigtige skridt i retning af at gøre Svanninge Bjerge til et enestående naturområde med høj biodiversitet

og stort ornitologisk potentiale. De lysåbne habitater og mange nye vådområder har allerede haft stor betydning for fuglenes artsdiversitet og antal. Den ornitologiske artsdiversitet og skovfuglenes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge kan dog let yderligere forøges ved målrettet at forbedre fuglenes fødegrundlag, redemuligheder og deres muligheder for at søge skjul for prædatorer.

Ved at forøge mængden af bærbuske, frugttræer samt nødde- og frøbærende urter og vedplanter vil fødegrundlaget for en mængde fuglearter kunne forbedres betydeligt. En forøgelse af mængden af dødt ved og sikring af en stor mængde gamle veterantræer i skoven vil også resultere i et større fødegrundlag for skovfuglene i form af flere insekter og andre hvirvelløse dyr. En stor andel af gamle veterantræer i skoven vil også give mange flere redemuligheder for især skovens hulrugende arter.

Reduktion i brugen af herbicider og pesticider vil ligeledes resultere i et øget fødegrundlag for mange fuglearter, ligesom det vil reducere risikoen for indirekte mortalitet som følge af forgiftninger.

Driftsmæssige tilpasninger, der medvirker til at øge dynamikken i skoven, f.eks. gennem øget variation og mosaikstruktur i skovbevoksningerne, vil have stor indflydelse på fuglelivet i skovene. Dette giver nemlig både et større fødeudbud, flere redesteder samt øget skjul for prædatorer.

Et andet vigtigt tiltag vil være at beskytte alle træer med rovfuglereder og træer med spættehuller og andre naturlige hulheder. Træer med rovfuglereder bør beskyttes mod fældning, da ynglende rovfugle ofte genbruger gamle reder år efter år. Derudover benyttes gamle rovfuglereder ofte af andre fuglearter som gråkrage, tårnfalk og skovhornugle. Træer med spættehuller og andre naturlige hulheder er også en vigtig ressource for skovens fugle, da der generelt er mangel på redemuligheder for hulrugende arter i Svanninge Bjerge.

Svanninge Bjerge er et populært udflugtsmål med dertilhørende menneskelig færdsel. For at mindske effekten af de menneskelige forstyrrelser kan man overveje at afspærre udvalgte stisystemer i fuglenes yngletid, ligesom det anbefales at undgå skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid. Sådanne tiltag vil sikre fred og ro for mange af skovens fuglearter og dermed øge deres chancer for succesfulde yngleforsøg.

De nævnte naturpleje og -udviklingsmuligheder er alle tiltag, der vil forøge den generelle ornitologiske artsdiversitet og arternes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge. Man kan også vælge at lave målrettede, artsspecifikke naturforvaltningstiltag, hvor man går efter at forbedre forholdene for bestemte arter. Det kunne være for at øge bestandene af nuværende arter eller for at tiltrække nye fuglearter til Svanninge Bjerge. Eksempelvis er den nuværende natuglebestand meget lille for en skov af Svanninge Bjerges størrelse. Natuglebestanden ville let kunne forøges ved opsætning af redekasser, indtil der kommer flere naturlige hulheder i skovens ældre træer. Nye fuglearter vil potentielt kunne tiltrækkes til området ved målrettet naturpleje for at skabe de rette livsbetingelser for arten. For eksempel kræver lille flagspætte sumpskov og hedelærke renafdrift af nåleskov, som er to habitattyper, der vil kunne skabes i Svanninge Bjerge.

Udover fortsat monitering af fuglenes artssammensætning og antal i de kommende år anbefales det at undersøge effekten af den fremtidige naturpleje og -udvikling på fuglenes populationsdynamik. Sådanne videnskabelige og effektorienterede undersøgelser vil kunne dokumentere, hvordan driftsmæssige tiltag og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik. Udover at være eftertragtet viden for alle, der arbejder med skov og naturforvaltning, vil det også udgøre et på nationalt og internationalt niveau enestående eksempel på samspillet mellem fugleliv og driftsformer. Sidst, men ikke mindst, vil en løbende monitering af bestandsudvikling, overlevelse og reproduktion for en række skovfuglearter udgøre et enestående national referencepunkt for bestandsudviklingen hos danske skovfugle i særdeleshed, men vil også på europæisk niveau kunne blive et pejlemærke for overvågning og forvaltning af skov-fugle generelt. Svanninge Bjerges fugleliv giver mange muligheder for god og spændende formidling fra Bikubenfondens område. Her skal især formidling af skovens mere almindelige fuglearter fremhæves, da det, i kombination med nye elektroniske formidlingsplatforme, vil kunne sikre en kontinuerlig og interessant ornitologisk formidling fra Svanninge bjerge.

2 Introduktion

Bikubenfonden købte Stensgård Skov i december 2005, Knagelbjerg Skov i 2006, Sandbjerggaard i 2008 og Høbbet A/S i 2012. Formålet med erhvervelsen af dette store sammenhængende naturområde er at skabe et natur- og landskabshistorisk monument. Desuden ønsker fonden at give plads for den potentielle artsrigdom af dyr og planter, som området kan danne grundlag for. Fonden har i 2012 afviklet et vådområdeprojekt i Svanninge Bjerge, hvor 50 vådområder blev undersøgt med henblik på genopretning og udvikling af områdets biodiversitet (Grontmij | Carl Bro 2010).

I efteråret 2012 henvendte Bikubenfondens naturfaglige direktør, Henning Skovlund Pedersen, sig til ph.d. Jan Drachmann med henblik på at få udarbejdet en opgørelse af fuglebestanden i Svanninge Bjerge ledsaget af en vurdering af områdets ornitologiske potentiale, herunder mulige udviklingstiltag. Denne udredning skulle ses som en opfølgning på de tiltag, der har været indenfor overdrev og kvægafgræsning af disse samt udviklingen af vådområderne, som er foregået over det seneste par år. Udredningen skal således ses som et led i rækken af tiltag, tilstande og mulige fremtidige tiltag på biodiversitetsområdet.

Det samlede naturområde i Svanninge Bjerge skønnes at have et særdeles stort potentiale for at blive et godt og interessant område for lokale fuglebestande. For at udvikle områdets ornitologiske potentiale har Bikubenfondens faglige ornitologisk projekt i 2013 derfor haft følgende formål:

1. At registrere områdets ornitologiske artsdiversitet gennem et helt år og dermed fungere som baseline for områdets nuværende ornitologiske status.

2. At vurdere områdets fremtidige ornitologiske potentiale gennem naturpleje og -udvikling.

3. At identificere nye og spændende tiltag indenfor ornitologiske formidling, som vil sikre en kontinuerlig og interessant formidling fra Svanninge Bjerge.

Denne rapport består af to dele: 1) selve rapporten, som omhandler udredningen af de tre ovennævnte formål, og 2) en faunistisk artsgennemgang af alle de arter, som blev registreret i Svanninge Bjerge i 2013.

Rapporten præsenterer først resultaterne fra de ornitologiske feltundersøgelser i 2013, som primært blev foretaget af Jacob Sterup og i mindre omfang af Jan Drachmann. Herefter følger et kapitel om, hvordan naturpleje og -udvikling i området bedst muligt udføres for at forbedre Svanninge Bjerge som levested for fugle. I kapitel 5 præsenteres forskellige egnede muligheder for formidling af ornitologisk viden fra området. Den nærmere beskrivelse af alle de fuglearter, som blev registreret i Svanninge Bjerge i 2013, bringes som et særskilt tillæg, således at det kan benyttes uafhængigt af den øvrige rapport.

Rapporten beskriver de nuværende fuglebestande i området, og hvordan fuglenes levevilkår i Svanninge Bjerge kan forbedres uden hensyntagen til andre interesser, såsom skovbrug og øget turisme.

Rapporten omhandler ikke en detaljeret beskrivelse af de geologiske og forsthistoriske forhold i Svanninge Bjerge, eller en nærmere beskrivelse af områdets andre dyregrupper, planter og naturtyper, da dette tidligere er beskrevet i Larsen et al. (2007), Naturama (2009) og Grontmij | Carl Bro (2010).

Rødrygget tornskade er en karakterart for de åbne, tørre områder i Svanninge Bjerge (Foto: Johnny Laursen).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 2: Introduktion

3 Ornitologisk artsdiversitet i Svanninge Bjerge

3.1 Registrering af områdets nuværende fuglearter og deres antal

For at registrere den rumlige og temporale fordeling af områdets fuglearter, samt estimere arternes bestandsstørrelser blev følgende metoder benyttet:

1. Den rumlige og temporale artsdiversitet blev registreret ved at gennemgå alle projektområdets forskellige habitattyper mindst én gang om måneden i hele 2013. For hver fugleart registreret i området blev artens tilstedeværelse (tilstede eller fraværende) i de forskellige habitattyper registreret. Derudover blev arternes udnyttelse af en given habitat registreret som yngle-, rasteog/eller fourageringsområde. Kortlægningen af fuglenes habitatudnyttelse fulgte de skovlitra, som anvendes i skovens drift, hvilket sikrede, at registreringerne direkte kan sammenkædes med Fondens driftsplaner på de enkelte litra. Skovlitra-

2013

data præsenteres ikke i denne rapport, men findes elektronisk til brug for fremtidige driftsplaner.

2. For alle almindelige arter blev deres bestandsstørrelser ikke estimeret, men kun vurderet som meget almindelig (> 100 par), almindelig (10-100 par) eller fåtallig (< 10 par). For sjældnere arters vedkommende blev antallet af ynglepar estimeret ud fra målrettet eftersøgning af de givne arter.

3. For at afklare om området overflyves af større mængder trækfugle (især rovfugle) forår og efterår, blev der udført syv timers observationer fra toppen af Lerbjerg fordelt på fem dage.

4. I april-august blev der udført en månedlig punkttællling med 10 minutters observationer fra 10 punkter (Figur 3.1; punkt 1-10), således at den fortsatte udvikling i områdets ynglefugle kan følges i de kommende år. Der blev benyttet 10-minutters

Figur 3.1. Fordeling af de 20 observationspunkter benyttet under punkttællingerne i 2013. Målestoksforhold: 1: 20666.

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 3: Ornitologisk diversitet

intervaller, fordi dette giver en bedre dækning end 5-minutters intervaller (Fuller & Langslow 1984), som ellers benyttes i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) standardiserede punkttællinger. Den 8. juni blev der udført en udvidet punkttælling med 20 punkter (Figur 3.1), som dækkede alle relevante habitattyper i området (Appendiks 1: Tabel 1). Denne udvidede punkttælling vil kunne gentages de kommende år for at følge udviklingen i fuglearternes udbredelse og tæthed i Svanninge Bjerge. På sigt vil punkttællingerne også kunne indgå i DOFs landsdækkende punkttællingsprogram, hvis de benyttede 10-minutters perioder opdeles i to 5-minutters intervaller, således at de første fem minutters observationer fra hvert punkt kan benyttes i DOFs program.

3.2 Nuværende fuglearter og deres antal

Alle de fuglearter som i 2013 benyttede Svanninge Bjerge som yngle-, fouragerings- eller rasteområde, samt de arter der blot blev set overflyve området, præsenteres i et særskilt tillæg.

Totalt blev der set 91 forskellige fuglearter i Svanninge Bjerge i forbindelse med feltundersøgelserne i 2013. Heraf var 55 af arterne sikre ynglefugle, 19 benyttede kun området til rast og fouragering, mens 15 udelukkende blev set flyve hen over området. Alle rastende og fouragerende fugle blev selvfølgelig også set overflyvende på deres vej til og fra området. Udover de 91 arter registreret indenfor undersøgelsesområdet er gråstrubet lappedykker og gøg også medtaget i artsgennemgangen i det separate artstillæg, da de ynglede i nærliggende områder og kunne ses eller høres fra undersøgelsesområdet.

Registreringen af ynglefuglene giver et ret præcist billede af, hvor mange arter, der ynglede i Svanninge Bjerge i 2013. Enkelte arter, som f.eks. grønsisken og stillits, kan dog have været overset som ynglefugle i området i 2013. Antallet af rastende og overflyvende arter har formodentlig været meget større end det registrerede, da disse kan raste i eller overflyve området meget kortvarigt og dermed let overses. Flere timers observationer fra toppen af Lerbjerg ville således helt sikkert have resulteret i et betydeligt højere antal overflyvende arter, da flere almindelige arter som f.eks. rørhøg, vibe og tyrkerdue helt sikkert vil kunne ses herfra. Det forventes derfor, at der let vil kunne ses over 100 fuglearter i Svanninge Bjerge i løbet af et år.

3.3 Bemærkelsesværdige arter

Blandt de registrerede fuglearter i 2013 er der flere bemærkelsesværdige arter, som enten er særligt talrige, fåtallige eller helt fraværende. For eksempel er en art som skovsanger en relativ talrig ynglefugl i Svanninge Bjerge, som formodentlig huser den største bestand af denne art på Fyn.

Bestandene af vandfugle som lille lappedykker, grågås, blishøne og grønbenet rørhøne har gode forhold i Svanninge Bjerge som følge af de mange fine vådområder, som nu er tilstede i området. I forhold til mange andre danske skove, bidrager de mange vådområder i Svanninge Bjerge således betydeligt til den samlede ornitologiske artsdiversitet i området. Bestandene af de nævnte vandfugle vil dog aldrig blive særligt store på grund af vådområdernes relativt lille størrelse.

Svanninge Bjerge har kun små bestande af hulrugende fuglearter, hvilket skyldes mangel på naturlige hulheder i skoven. At der slet ikke yngler huldue og kun omkring to par natugler i en skov af Svanninge Bjerges størrelse er således meget bemærkelsesværdigt, ligesom skoven sagtens kunne huse meget større bestande af andre hulrugende arter som rødstjert, grå og broget fluesnapper, mejser, stær og allike. Et af de vigtigste tiltag i de kommende år kan derfor være at skabe flere naturlige hulheder i skoven til gavn for de hulrugende arter (se Kapitel 4).

Blandt de mere fåtallige ynglefugle bør grønspætte, korttået træløber, rødrygget tornskade og ravn fremhæves, da disse fire arter normalt ikke er særligt talrige i danske skove. Grønspætten er i de senere år gået markant tilbage de fleste steder i Danmark, og den rødryggede tornskade er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Disse to arter har således særligt stor værdi som ynglefugle i Svanninge Bjerge. En anden meget bemærkelsesværdig observation i 2013 var en lille fluesnapper, som holdt til i Knagelbjerg Skov over en længere periode fra slutningen af maj til starten af juni. Fuglen var en gammel han, som flittigt sang i flere dage i en ældre pyntegrøntbevoksning. Lille fluesnapper er en sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men det kan ikke udelukkes, at den potentielt vil kunne yngle i Svanninge Bjerge de kommende år.

Svanninge Bjerge huser en meget lille rovfuglebe-

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 3: Ornitologisk diversitet

stand, da der kun blev fundet ét sikkert ynglepar af spurvehøg, mens der slet ikke blev fundet nogen sikre ynglepar af musvåge. Både musvåge og tårnfalk formodes dog at kunne have ynglet i området med et til flere par. Fraværet af flere ynglende rovfugle kan skyldes den hyppige menneskelige færdsel i området, som bevirker, at der kun er meget få uforstyrrede områder i skoven. Potentielt burde arter som hvepsevåge, duehøg og rød glente også kunne yngle i en skov af Svanninge Bjerges størrelse. Dette vil dog kræve, at man sikrer flere uforstyrrede områder i skoven (se Kapitel 4).

De almindelige arter gulbug, gærdesanger, husskade, tornirisk og rørspurv blev ikke registreret i Svanninge Bjerge i 2013. Alle arter burde dog kunne yngle i området og kan til en vis udstrækning være overset. Husskade, tornirisk og rørspurv burde f.eks. alle kunne yngle på arealerne ved Høbbet.

Et skovområde af Svanninge Bjerges størrelse vil potentielt kunne have ynglende havørn, fiskeørn, lærkefalk, svaleklire, skovhornugle, natravn, lille flagspætte, huldue og hedelærke. Alle arter var dog fraværende i 2013. Habitatkravene for arter som havørn og fiskeørn er allerede opfyldt i skovens nuværende struktur, og disse arter formodes at være fraværende på grund af at de generelt er fåtallige/ sjældne og meget følsomme overfor forstyrrelser. For andre af arterne er de rette habitattyper endnu ikke tilstede i Svanninge Bjerge. Her tænkes bl.a. på større skovmoser/fugtig skov (lærkefalk, svaleklire, lille flagspætte), lysninger som følge af renafdrift af nåleskov (hedelærke, natravn) samt store hulheder i gamle træer (huldue). Ved den rette naturpleje er der således gode muligheder for at forøge den ornitologiske artsdiversitet i Svanninge Bjerge (se Kapitel 4).

3.4 Punkttællinger

Det primære formål med punkttællingerne var at fungere som baseline for fremtidige studier af skovfuglenes udvikling i Svanninge Bjerge (f.eks. i forbindelse med ændrede driftsformer og implementerede naturplejetiltag; se Kapitel 4). Det nuværende punkttællingsmateriale kan ikke danne grundlag for større statistiske analyser, da de kun inkluderer et års data, men en opsummering af data gives i Appendiks 1 (Tabel 2-4).

Totalt blev der observeret 60 forskellige arter under de fem punkttællinger (Appendiks 1: Tabel 2), og der blev set flest forskellige arter i habitat-

typerne brunvandet sø og gammel egeskov, mens der blev set færrest arter i granskov (Appendiks 1: Tabel 3). Der blev set flest individer under punkttællingerne ved brunvandet sø og overdrev (Appendiks 1: Tabel 4), hvilket hænger sammen med, at begge habitater er meget lysåbne og dermed har bedre oversigtsforhold for observation af fugle i nærområdet.

Under den sidste punkttælling i august blev der både set færre arter og individer end i de foregående fire punkttællinger (Appendiks 1: Tabel 3 og 4). Dette hænger sammen med, at de fleste fugle er holdt op med at synge i slutningen af august og dermed er sværere at registrere i skoven.

3.5 De bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge

På baggrund af de månedlige fugleregistreringer i 2013 blev fem områder identificeret som de bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge (Fig. 3.2).

Ellesumpen ved Høbbet (litra 59)

Rigtigt spændende område med mange ældre træer. Området har naturskovspræg, hvilket bør bevares og udvikles. I 2013 blev der af ynglefugle blandt andet registreret rødstjert, grå fluesnapper og begge arter træløbere.

Egeskov ved Owaihi, Knagelbjerg Skov (litra 34)

Et rigtig fint skovparti, hvor arter som broget fluesnapper, skovsanger, spætmejse, kernebider og begge arter træløbere ynglede i 2013.

Brændelung

Svanninge Bjerges bedste og største vandfuglelokalitet. I 2013 ynglede her lille lappedykker (1 par), grågås (5 par) og blishøne (2-3 par), og der var rastende krikand og troldand.

Ældre egeskov i den nordlige del af Stensgård Skov (litra 62)

Et fint skovparti, der har potentiale for at blive rigtig godt, hvis træerne får lov til at blive gamle. Havde i 2013 blandt andet ynglende skovsanger, korttået træløber og spætmejse.

Lerbjerg

Fra Lerbjerg er der en fantastisk udsigt over det sydvestlige Fyn, og det er et fremragende sted at se på rovfugletræk. Ikke mindst om efteråret, hvor der går et stort musvågetræk over Sydvestfyn.

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 3: Ornitologisk diversitet

Figur 3.2. Placeringen af de fem bedste fuglelokaliteter i Svanninge Bjerge: Ellesump ved Høbbet (1), Egeskov ved Owaihi (2), Brændelung (3), Egeskov i Stensgårdskov (4) og Lerbjerg (5).

Blåmejse er en meget almindelig ynglefugl i Svanninge Bjerge og blev registreret flere gange under punkttællingerne (Foto: Søren Kristoffersen).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 3: Ornitologisk diversitet

4 Svanninge Bjerges fremtidige ornitologiske potentiale

Nogle af de vigtigste begrænsende faktorer for fuglesamfunds artssammensætning og populationsstørrelser er fødeudbud, redemuligheder og prædatorbeskyttelse. Faktorer som parasitter, sygdomme og vejrforhold kan også have stor effekt på fuglenes populationsstørrelser. Den ornitologiske artsdiversitet og skovfuglenes populationsstørrelser i Svanninge Bjerge kan lettest forøges ved målrettet, at forbedre fuglenes fødegrundlag, redemuligheder og muligheder for at søge skjul for prædatorer i området. For alle tre faktorers vedkommende gælder, at habitatkompleksitet er afgørende, da variation og kompleksitet i fuglenes levesteder generelt giver mere føde, flere redesteder og mere skjul. En oversigt over de anbefalede

tiltag til at forbedre fødeudbud, redemuligheder og prædatorbeskyttelse i Svanninge Bjerge præsenteres i Tabel 4.1.

4.1 Fødegrundlag

Fuglenes fødegrundlag kan bredt inddeles i tre kategorier: planter, hvirvelløse dyr og hvirveldyr. Nogle fuglearter har specialiseret sig på få fødeemner, såsom insektædere eller rovfugle, mens andre arter (generalisterne) lever af et bredere udbud af fødeemner. I det følgende gennemgås, hvordan fuglenes tre fødekategorier kan forbedres i Svanninge Bjerge.

Tabel 4.1. Forbedrende tiltag, der kan forøge artssammensætning og populationsstørrelserne af fugle i Svanninge Bjerge.

Habitatforbedring Tiltag Effekt på fuglelivet

Forøg mængden af bærbuske og frugttræer samt nødde- og frøbærende urter og vedplanter

Plantning af hjemmehørende bærbuske og frugttræer Tillad opvækst af selvsåede bærbuske og frugttræer (f.eks. hyld, druehyld, hvid og engriflet tjørn, tørst, slåen og benved) i rydninger, bryn og langs veje Øget opvækst af taks, hassel, birk og rødel i blandskov

Øget fødegrundlag for frugt-, frø- og insektædende fugle

Stor andel af veterantræer Fremme mængden af dødt ved

Bevar de ældste træer Efterlad udgående træer til henfald på roden

Lad store stammer henfalde i skovbunden Undlad oprydninger efter stormfald, efterlad stammer og rodvælter

Øget fødegrundlag af især hvirvelløse dyr Flere redesteder

Undgå monokulturer bestående af træer af samme art og alder

Plukhugst og større rydninger Tillad naturlig succession Plant forskellige arter af træer og buske i forskellige aldersklasser

Bedre muligheder for skjul mod prædatorer (både reder og voksne individer) Øget fødegrundlag Flere redesteder

Giftfrie habitater

Minimer eller undgå brugen af herbicider og pesticider

Øget fødegrundlag Undgå indirekte mortalitet Uforstyrrethed

Undgå skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid Afspær udvalgte stisystemer i yngletiden

Beskyt redetræer

Undgå at fælde træer med rovfuglereder og træer med spættehuller og andre naturlige hulheder

Øget ro til fouragering og yngleaktiviteter

Øgede redemuligheder for rovfugle og hulrugende arter

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

4.1.1 Planter

For skovfugle er planternes formeringsorganer (frø, bær, frugter og nødder) de vigtigste fødeemner. Mange finker er således frøspisere, kragefugle og spætter elsker agern og nødder, mens bær og frugt er meget eftertragtet af bl.a. drosler og silkehale. En art som lille korsnæb er f.eks. helt afhængig af årets produktion af nåletræsfrø for at kunne opfostre sine unger. Det er derfor vigtigt for mange fuglearter, at der er et stort og varieret udbud af frø, bær, frugter og nødder i området. Under blomstringen tiltrækker mange frugttræer og bærbuske også insekter, hvilket er til gavn for skovens mange insektædende fugle.

De mange ege- og bøgetræer i skoven giver et godt fødegrundlag i form af agern og bog for arter som stor flagspætte, ringdue, gråkrage, skovskade, bog- og kvækerfinke, mens frø fra områdets nåletræer giver et vigtigt fødegrundlag for bl.a. stor flagspætte og lille korsnæb. Derimod er der en udpræget mangel på træer og buske med bær og frugter i Svanninge Bjerge. Dette skal formentligt

ses som udtryk for en skovdriftsmæssig effektiv indsats på at bringe mange af disse arter ud af skoven, da de særligt i opvækstfaserne kan være påtrængende konkurrenter til tømmerproducerende arter. Det anbefales derfor at tillade (eller evt. fremme) opvæksten af sådanne træer og buske i området. Hvis man lader skoven passe sig selv, og ikke fjerner nyopvoksede bærbuske og frugttræer, vil det forventes, at der på sigt kommer en del selvsåede bærbuske og frugttræer. Enten gennem en allerede eksisterende frøpulje i området eller gennem frøspredning udefra ved hjælp af drosler og andre bær- og frugtspisende fugle.

For at fremme en hurtigere udvikling af frugt- og bærbærende træer og buske i området anbefales det at udplante sådanne arter til gavn for fuglelivet. Alle hjemmehørende arter af frugt- og bærbærende træer og buske kan i princippet bruges, da de alle vil være eftertragtede af en eller flere fuglearter. Gode eksempler kunne f.eks. være røn, tjørn, slåen, skovæble, taks, druehyld, fuglekirsebær og hyld. For at fremme og sikre den botaniske biodiversitet i området er det vigtigt, at de valgte

Frugttræer og bærbuske er vigtige fødekilder for mange fuglearter, som gennem deres ekskrementer spreder planternes frø. Her ses en solsorthun i færd med at sprede frø fra en hvidtjørn (Foto: Søren Kristoffersen).

Ornitologisk artsdiversitet

Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

Grønsisken tiltrækkes ofte af koglerne på rødel, da disse er en vigtig fødekilde for denne og andre finkearter (Foto: NatureEyes/Jacob Damborg).

arter er både botanisk og genetisk hjemmehørende arter. Man skal således vælge arter med oprindelige danske genotyper og gerne med en stor genetisk diversitet, frem for at vælge buske og træer med den samme genotype. Hos visse arter, som f.eks. slåen, varierer blomstringstidspunktet med genotypen, og man kan således opnå en meget længere blomstrings- og frugtsæson ved at have mange forskellige genotyper af den samme art i skoven. Dette er selvsagt til gavn for fuglelivet, da det forlænger både blomstrings- og frugtsæsonen af den givne art.

Etablering af en stor og varieret sammensætning af bærbuske og frugttræer vil tiltrække store mængder frugtspisende arter, som solsort, sjagger, vindrossel og silkehale. Disse arter fungerer som naturlige frøspredere af vildtlevende danske bærbuske og frugttræer og har dermed stor betydning for et naturligt plantesamfund i skoven. En art som almindelig hyld tiltrækker sammen med brombær (der allerede findes talrigt i området) i stort omfang arter som rødhals, munk og havesanger. Det anbefales derfor at lade selvsåede bærbuske og frugttræer vokse op frem for at fjerne dem ved rydning, da de vil medvirke til dannelsen af et mere komplekst skovøkosystem til gavn for fuglene.

Frø fra træer som hassel, dunbirk, vortebirk og rødel er vigtige fødekilder for arter som bl.a. stor flagspætte, skovskade, gråsisken og grønsisken. Opvækst af disse træarter i Svanninge Bjerge kan derfor også være til gavn for den ornitologiske artsdiversitet.

Frø fra vilde urter af bl.a. nellike-, syre-, korsblomst- og kurveblomstfamilien er også vigtige fødekilder for skovens fugle (f.eks. stillits og grønsisken). Brugen af herbicider i skoven og på lysåbne arealer bør derfor begrænses for at sikre en frodig urtevegetation.

4.1.2 Hvirvelløse dyr Hvirvelløse dyr (insekter, spindlere, tusindben, bænkebidere, orme m.m.) er en stor fødekilder for mange af skovens fugle, især i yngletiden, hvor de er en vigtig proteinkilde for mange fugleungers opvækst.

Der er allerede sket gode, habitatforbedrende tiltag for hvirvelløse dyr i Svanninge Bjerge gennem skabelsen af de mange vådområder og store lysåbne areal med græssende kreaturer. De lysåbne arealer, der afgræsses af Welsh Black-kvæg, giver gode muligheder for en rig insektfauna. Udover lys, varme og en mere varieret skovhabitet, som følge

Welsh Black-kvæg der afgræsser overdrev og skovenge i Svanninge Bjerge, har en stor indflydelse på landskabet og bidrager på flere måder til at øge mængden og variationen i områdets insektfauna, og dermed fødegrundlaget for flere fuglearter (Foto: Casper Tybjerg).

Ornitologisk artsdiversitet

Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

af kvægets afgræsning tiltrækker kvægets kokasser også en mængde insekter. Kvægets afgræsning er således medvirkende til et betydeligt øget fødegrundlag for mange af skovens fuglearter, som lever af insekter og andre hvirvelløse dyr.

For at gøre området endnu bedre for insekter og andre hvirvelløse dyr vil det allerbedste tiltag være at lade alle de ældste træer i skoven stå og tillade en stor mængde dødt ved i skoven. Både veterantræer (træer, der får lov at blive gamle, dø og henfalde på stedet) og dødt ved er, som i de fleste danske skove, betydeligt underrepræsenteret i Svanninge Bjerge. I naturlig løvskov på vore breddegrader findes der 75-250 m3 dødt ved pr. hektar, mens mængden af dødt ved i danske skove i gennemsnit kun er 5,1 m3 pr. hektar (Nord-Larsen et al. 2010). Der mangler tal for, hvor mange rigtigt gamle træer der findes i de danske skove.

Veterantræer giver gode levesteder for mange hvirvelløse dyr, både mens træerne er i live, og når de ligger og henfalder i skovbunden. I modsætning til yngre døde træer, giver store døde stammer fra veterantræer langt bedre grundlag for en rig fauna

af hvirvelløse dyr, da de tager mange flere år om at henfalde.

Veterantræer, der vælter i skoven, vil også lave lysåbninger i skoven og dermed give både lys, vand og næring til nye planter i skovbunden. Døende veterantræer bidrager således til skovens dynamik og skaber øget habitatkompleksitet til gavn for fuglelivet (mere føde, flere redesteder og bedre skjul) og skovens biodiversitet generelt.

Den allerede igangværende reduktion af pesticider på Bikubenfondens områder vil have stor effekt på mængden af byttedyr for fuglene. Dette gælder også for hvirveldyr, som kan påvirkes både direkte og indirekte af pesticider. Almindelige pesticider, som pirimicarb og dimethoat, kan i store vinddrevne koncentrationer føre til øget ungedødelighed hos fugle, der yngler i den nærliggende vegetation (Cordi et al. 1997). Brug af rodenticider påvirker mængden af gnavere i et område og reducerer dermed fødegrundlaget for rovfugle og ugler, men kan også akkumuleres i rovdyr, som æder rodenticidpåvirket bytte, med deraf følgende risiko for sekundærforgiftning (Christensen et al. 2010).

Tilstedeværelsen af dødt ved i skoven giver gode fourageringsmuligheder for mange fuglearter. Her er en rødhals på insektjagt mellem døde stammer (Foto: Søren Kristoffersen).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

4.1.3 Hvirveldyr

De egentlige rovfugle (Accipitriformes), som musvåge, spurvehøg, tårnfalk og havørn, lever primært af hvirveldyr, selv om både musvåge og tårnfalk også kan tage en del hvirvelløse dyr i form af bl.a. orme og græshopper. Mange andre af Svanninge Bjerges fuglearter end blot de egentlige rovfugle lever også af hvirveldyr; f.eks. fiskehejre (fisk, krybdyr, padder og fugle), sølvmåge (gæslinger), natugle (mus og fugle), stor tornskade (mus og fugle) og kragefugle (krybdyr og fugle).

De mange vådområder i Svanninge Bjerge giver gode betingelser for fisk, padder og krybdyr, mens de tørre, åbne partier i skoven giver gode livsbetingelser for krybdyr, som snog, hugorm og skovfirben samt en række arter af padder. Der er således allerede et fint fødegrundlag for mange af de arter, som lever af hvirveldyr, og dette fødegrundlag vil blive endnu større, hvis flere af de

heri anbefalede habitatforbedrende tiltag for fugle udføres. For at sikre en god balance mellem rovdyr og byttedyr i Svanninge Bjerge bør der tilstræbes at øge habitatkompleksiteten i skoven gennem mere varieret vegetation og mere dødt ved i skoven, således at byttedyrene får bedre muligheder for at gemme sig.

4.2 Prædatorbeskyttelse

Rovfugle er ofte blevet anklaget for at reducere antallet af jagtbare arter, hvilket især tidligere har ført til en kraftig forfølgelse af rovfuglene, både lovligt og ulovligt. Ligeledes er kragefugle, som gråkrage, skovskade og husskade, ofte blevet beskyldt for at reducere bestanden af spurvefugle i et område som følge af deres prædation af æg og unger. Både rovfugle og kragefugle kan påvirke bestandene af deres byttedyr, men yderst sjældent med negative populationskonsekvenser for byttedyrene.

Stormfald giver et naturligt og meget komplekst habitat med gode muligheder for redesteder, fødesøgning og skjul for fugle (Foto: Bjarke Laubek).

Ornitologisk artsdiversitet

Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

En af de vigtigste faktorer for at undgå negative populationskonsekvenser for byttedyrene er habitatkompleksitet, så byttedyrene kan søge skjul for prædatorerne. Egne studier har vist, at kragefugles redeprædation falder signifikant med habitatkompleksiteten (Drachmann 1997), da tæt og kompleks vegetation omkring reden formindsker risikoen for redeprædation betydeligt. Kragefugleprædation af torniriskreder kan således variere fra, at 78 % af alle reder i homogene juletræsplantager plyndres til kun 27 % i naturlige, mere komplekse habitater.

For at sikre en god balance mellem rov- og byttedyr, bør monokulturer med samme træart i samme alder såvidt muligt undgås. Driftsmæssigt kan det være svært helt at friholde sig fra, såfremt man ønsker driftsmæssige kulturer på arealerne. Et stort skridt på vejen mod forbedrede forhold for større ornitologisk diversitet kan derfor være, at man i øget omfang tillader en mere glidende overgang mellem de forskellige kulturer. For eksempel ved at tillade en højere grad af selvforyngelse med overgangfaser med buske- og træarter, som er typiske i overgang mod ny skovvækst på arealerne. Det anbefales derfor på sigt, at bryde skovens mange monokulturer op gennem plukhugst og større rydninger, som erstattes af andre træarter

og buske i forskellige aldersklasser. Dette vil give en mere tredimensionel vegetationsstruktur, som er afgørende for en stor ornitologisk artsdiversitet, da det, udover at mindske prædationen af æg, unger og voksne individer, giver et langt bedre fødegrundlag og flere redested-er for områdets fuglearter.

Mennesker der færdes i naturen, opfattes normalt af vilde skovfugle som prædatorer (Frid & Dill 2002, Beale & Monaghan 2004), hvilket forklarer, hvorfor de fleste arter flygter, når de ser mennesker. De fleste studier af menneskelig færdsels effekt på fugle antager, at forstyrrelser, der får fuglene til at flygte, har negative konsekvenser for fuglene (f.eks. Fernández-Juricic et al. 2004, Coppes & Braunisch 2013). Forstyrrelser, der får fuglene til at flygte, har ikke nødvendigvis negative populationskonsekvenser i form af reduceret overlevelse og reproduktion (Gill & Sutherland 2001, Gill et al. 2001). Gentagne forstyrrelser af ynglefugle, som følge af menneskelig færdsel, kan dog i mange tilfælde resultere i, at de opgiver deres yngleforsøg.

Særligt følsomme arter, som f.eks. havørn, trane og sort stork, der kræver større, uforstyrrede om-

til ungerne (Foto: Johnny Laursen).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

råder, vil ikke forventes at kunne yngle i Svanninge Bjerge, da området under nuværende forhold i stor udstrækning præges af menneskelig færdsel. For at disse arter skal kunne yngle i området, vil det kræve, at store dele af området afspærres for menneskelig trafik, hvilket ikke er i overensstemmelse med Bikubenfondens ønske om, at publikum skal kunne opleve områdets mange naturværdier. Her er der således en konflikt mellem ønsket om større ornitologisk artsdiversitet og publikums muligheder for at opleve området.

Menneskelig forstyrrelses effekt på fuglelivet kan reduceres betydeligt, hvis man undgår skovning og brug af store maskiner i fuglenes yngletid (1. april1. september), samt lukker udvalgte stisystemer for færdsel i yngletiden, så der skabes mere fredelige områder for ynglefuglene.

4.3 Redemuligheder

Mangel på naturlige hulheder i skovens træer er noget af det, der springer mest i øjnene, når man som ornitolog besøger området. En art som huldue yngler således slet ikke i Svanninge Bjerge, og andre hulrugende arter, som natugle, stær, allike, rødstjert og broget fluesnapper, er meget fåtallige i skoven. Med flere naturlige hulheder vil man også kunne få en betydeligt større bestande af de forskellige hulrugende mejser.

De bedste tiltag for at øge redemulighederne for hulrugende arter er, at beskytte alle træer med spættehuller og andre naturlige hulheder, samt at lade så mange af de ældste træer som muligt stå, da de med tiden vil blive yderst velegnede for de hulrugende arter.

Indtil der er skabt tilstrækkeligt med naturlige huller i skoven, kan man overveje at opsætte redekasser til trængte hulrugere som natugle, huldue, stær, broget fluesnapper og rødstjert. Disse arter er nemlig alle begrænset af tilstedeværelsen af egnede ynglehuller. De hulrugende mejser vil også have stor gavn af flere redesteder i form af redekasser.

Tabel 4.2 giver en oversigt over anbefalede redekasser, deres dimensioner, placering og antal. De anbefalede redekasser til broget fluesnapper og rødstjert med et indgangshul på 3,2 cm benyttes også gerne af mejser. Derfor bør der opsættes et stort antal af disse kasser, da der vil være stor interspecifik konkurrence om denne kassetype. Vendehals er en sjælden ynglefugl på Fyn, men vil eventuelt kunne tiltrækkes til området ved opsætning af redekasser af de nævnte dimensioner (se Tabel 4.2).

Når der opsættes redekasser i et område uden mange naturlige redehuller, bliver en stor andel af redekasserne normalt altid besat, da bestanden af

Tabel 4.2. Anbefalede redekasser til forskellige hulrugende arter, som på nuværende tidspunkt har en relativt lille populationsstørrelse i Svanninge Bjerge. Størrelse er angivet som bredde x dybe x højde (cm) med indgangshullet angivet i parentes i cm. Antal angiver det anbefalede antal kasser, der med fordel kan opsættes i skoven.

Art

Natugle

Størrelse Placering Antal

25 x 30 x 50 (15 x 15) I ældre skovpartier, gerne ud mod lysåbne områder og mindst 6 m over jorden. Hø eller høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale

Huldue og allike 20 x 25 x 50 (Diameter: 10)

Vendehals

Broget fluesnapper og rødstjert

10

I ældre skovpartier mindst 6 m over jorden. Redekasserne må gerne placeres tæt sammen, da begge arter kan yngle i kolonier. Allike: Gerne ud mod lysåbne områder. Huldue: Hø eller høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale.

20

15 x 15 x 40 (Diameter: 4) Tørre, lysåbne områder, 2-4 m over jorden. Høvlspåner i bunden af kassen som redemateriale 5

10 x 15 x 30 (Diameter: 3,2)

I åben, ældre løvskov, mindst 1,5 m over jorden 50

Grå fluesnapper og rødstjert 10 x 15 x 20 (10 x 15) I åben, ældre løvskov, mindst 1,5 m over jorden 15

Stær

15 x 15 x 35 (Diameter: 5)

Ud mod åbne områder med græs, mindst 3 m over jorden 20

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

Natuglen er en af de hulrugende arter, som er relativt fåtallig i Svanninge Bjerge på grund af manglende redesteder i form af hule træer. Natuglebestanden i området vil således kunne forøges ved opsætning af egnede redekasser (Foto: Johnny Laursen).

Udover at beskytte alle træer med spættehuller og andre naturlige hulheder, bør træer med rovfuglereder også beskyttes mod fældning, da ynglende rovfugle ofte genbruger gamle reder år efter år. Derudover benyttes gamle rovfuglereder ofte af andre fuglearter, som gråkrage, tårnfalk og skovhornugle.

Flere af de ovenfor nævnte tiltag vil også have stor gavnlig betydning for fuglenes redemuligheder. Øget habitatkompleksitet gennem opbrydning af ensartede monokulturer og formindskelse af den menneskelige forstyrrelse i fuglenes yngletid, vil således have stor positiv effekt på fuglearternes redemuligheder og ynglesucces.

Især øget habitatkompleksitet med en mere tredimensionel vegetationsstruktur vil resultere i mange flere egnede redesteder for mange forskellige arter. Naturlige hændelser, som henfald af veterantræer og stormfald, bidrager til en større habitatkompleksitet gennem dannelse af forskellige mikrohabitater, som er attraktive for fugle (Greenberg & Lanham 2001). Gennem målrettet plukhøst og større rydninger med efterfølgende strategisk genplantning med træer og buske af varieret arts- og alderssammensætning (gerne bærog frugtbærende arter) vil der også kunne opbygges mere komplekse habitater til gavn for skovfuglene.

hulrugende arter er begrænset af antallet af redemuligheder. Redekasser er således en god metode til at øge bestandene af hulrugende arter i Svanninge Bjerge. På langt sigt bør målet dog være, at skoven kommer til at indeholde et stort antal naturlige redehuller, bl.a. i form af en stor mængde veterantræer i skoven.

En strategi med hensyn til brugen af redekasser kunne være at ophænge redekasser af høj kvalitet, og så blot lade redekasserne henfalde af sig selv. Redekasser af f.eks. lærketræ har en lang holdbarhed, og vil derfor kunne hænge i mange år, uden at der gøres noget ved dem. Når disse redekasser så engang er blevet ubrugelige, kan man håbe, at den langsigtede naturudvikling i Svanninge Bjerge har resulteret i flere naturlige huller i skovens træ.

I forbindelse med stormfald skal man være opmærksom på, at oprydning efter stormfaldet med deraf følgende habitatødelæggelse og forstyrrelse, er mere skadeligt for fuglelivet end selve stormfaldet (Foster & Orwig 2006, Zmihorski 2010). Stormfald skaber derimod nye åbne habitater i skoven, hvor fåtallige arter som hedelærke og rødrygget tornskade vil kunne yngle. Begge arter er på bilag 1 af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet.

4.4 Overordnede overvejelser i forbindelse med naturpleje og -udvikling

De afgørende faktorer for en øget biodiversitet i de danske skove er vand (naturlig hydrologi), gamle træer, dødt ved og tilstedeværelsen af lysåbne områder (Bruun & Heilmann-Clausen 2012, Johannsen et al. 2013). Disse faktorer er også alle vigtige for at øge den ornitologiske diversitet i Svanninge Bjerge. Gennem skabelsen af lysåbne skovenge, græsningsskov og genopretningen af de mange vådområder har Bikubenfonden allerede taget

Ornitologisk artsdiversitet

Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

nogle meget vigtige skridt i retning af at gøre Svanninge Bjerge til et enestående naturområde med høj biodiversitet. De lysåbne habitater og mange nye vådområder har allerede haft stor betydning for fuglenes artsdiversitet og antal. Det næste naturlige tiltag i denne retning vil derfor være at sikre en stor mængde gamle træer og dødt ved i skoven, samt gennem driftsmæssige tilpasinger at medvirke til at øge dynamikken i skoven, f.eks.

gennem at øge variation og mosaikstruktur i skovbevoksningerne.

I sagens natur tager det mange år at opnå en stor andel af gamle træer i skoven. Derfor anbefales det kraftigt, at lade alle de ældste træer over en vis alder stå, da de er det bedste udgangspunkt for at skoven kommer til at indeholde en stor mængde gamle veterantræer. For at fremme den ornitologiske artsdiversitet og forøge områdets biodiversitet generelt anbefales det derfor at frede alle gamle træer over en vis alder, og i stedet satse på en fremtidig naturnær skovdrift baseret på træer i de nuværende mellemste aldersklasser. Hvor gamle træerne skal være, for at de bør beskyttes, kan diskuteres og vil bl.a. afhænge af en afvejning mellem økonomi og naturvision. Generelt bør man dog bevare så mange gamle træer af så mange forskellige arter som muligt.

For at opnå en større mængde dødt ved i skoven skal man blot lade udgående/udgåede træer stå og lade flere store fældede eller naturligt væltede træer ligge i skovbunden. Som nævnt ovenfor kan oprydning efter stormfald og fjernelse af store væltede træer være skadeligt for fuglene. Man opnår derfor både direkte og indirekte positive effekter på fuglelivet ved at lade større væltede træer ligge urørte i skoven.

Udover manglen på gamle træer og store mængder dødt ved i skoven er manglende frugttræer og bærbuske, samt store ensartede monokulturer med ens træarter af mere eller mindre samme alder særligt begrænsende faktorer for et rigt og varieret fugleliv i Svanninge Bjerge. Det anbefales derfor kraftigt at fremme mængden af bærbuske og frugttræer gennem plantning og selvforyngelse, samt at omlægge monokulturerne til mere komplekse habitater, hvis man ønsker en større ornitologisk artsdiversitet og større bestande af de ynglende fuglearter.

Skabelsen af lysåbne skovenge og mange nye vådområder i Svanninge Bjerge har allerede haft stor positiv effekt på den ornitologiske artsdiversitet. Her ses Brændelung i 2008, 2010 og 2013. I dag yngler her arter som grågås, lille lappedykker og blishøne (Foto: Bjarke Laubek, 2008 og 2010; Casper Tybjerg, 2013).

De nævnte muligheder for naturpleje og -udvikling er alle tiltag, der vil forøge den generelle ornitologiske artsdiversitet og arternes populationsstørrelser. Man kan også vælge at lave målrettede artsspecifikke naturforvaltningstiltag, hvor man går efter at forbedre forholdene for bestemte arter. Det kunne være for at øge bestandene af nuværende arter eller for at tiltrække nye fuglearter til Svanninge Bjerge. Den nuværende natuglebestand er f.eks. meget lille for en skov af Svan-

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

ninge Bjerges størrelse. Natuglebestanden ville let kunne forøges ved opsætning af redekasser, indtil der kommer flere naturlige hulheder i skovens ældre træer. Nye fuglearter vil potentielt kunne tiltrækkes til området ved målrettet naturpleje for at skabe de rette livsbetingelser for arten. For eksempel kræver lille flagspætte sumpskov og hedelærke renafdrift af nåleskov, hvilket begge er habitattyper, der vil kunne skabes i Svanninge Bjerge.

I praksis kan mulighederne for indvandring af en række sjældnere arter, der er følsomme overfor forstyrrelser, være i modstrid med mulighederne for eller ønskerne om at sikre publikumsadgang til Fondens områder, som det er lagt op til i dag. Naturbevarelse og -forbedring er stort set altid et kompromis mellem flere forskellige og ofte modstridende interesser. Her er det også vigtigt at understrege, at alle de nævnte naturplejetiltag i denne rapport skal holdes op mod Fondens øvrige visioner for området, såsom skovdrift, turisme og rekreative aktiviteter. De heri beskrevne naturpleje- og udviklingstiltag er anbefalet udelukkende ud fra målet om at forøge Svanninge Bjerges ornitologiske artsdiversitet og fuglearternes populationsstørrelser.

4.5 Monitering og forskning i forbindelse med naturpleje og -udvikling

Generelt er der mangel på konkret viden om, hvordan skovdrift og -forvaltning påvirker skovenes fuglepopulationer, og de fleste undersøgelser har været baseret på korrelationer mellem ændret skovdrift og mængden af fuglearter og individer i området (Thompson et al. 2000). For at få en bedre forståelse for, hvordan skovdrift påvirker skovfuglesamfund, er der behov for længerevarende eksperimentelle studier som sammenligner effekterne af diverse skovdriftsformer og naturplejetiltag før og efter indgrebene. Sådanne studier skal ikke blot undersøge mængden af arter og deres antal før og efter, men også se på fuglenes overlevelse og reproduktion. Herved vil man opnå forståelse for, hvordan skovdrift og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik, hvilket vil være eftertragtet viden både for folk der arbejder med skovdrift og naturbevarelse generelt.

Den foreliggende undersøgelse giver en beskrivelse af Svanninge Bjerges nuværende fuglearter og deres antal, og vil således kunne fungere som baseline for fremtidige naturplejetiltag i området.

Individernes overlevelse og reproduktion er vigtig for forståelsen af en fuglearts populationsdynamik. De voksne fugles overlevelse kan bl.a. undersøges ved hjælp af farvemærkning, mens reproduktionen typisk undersøges ved optælling af kuldstørrelser og ungeproduktion. Her ses en farvemærket musvithan samt musvitæg og -unger fra en populationsundersøgelse af hulrugende mejser (Foto: Thomas Damm Als, voksen; Jan Drachmann, æg og unger).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

Den anvendte punkttællingsmetode kan og bør gentages i de kommende år for at følge fuglelivets udvikling i forbindelse med fremtidige naturplejetiltag.

Undersøgelsen af den ornitologiske artsdiversitet i 2013 omfattede ikke studier af fuglenes overlevelse og reproduktion. Dette bør indgå i den fremtidige ornitologiske forskning i området, hvis man vil have forståelse for skovdriftens og naturplejens betydning for fuglenes populationsdynamik.

Udover fortsat monitering af fuglenes artssammensætning og antal i de kommende år anbefales det at undersøge effekten af den fremtidige naturpleje og -udvikling på fuglenes populationsdynamik. En overordnet plan for sådanne undersøgelser kunne være:

1. Beslutte hvilken type naturpleje, der ønskes anvendt for at forbedre den ornitologiske artsdiversitet og individantal i Svanninge Bjerge.

2. Identificere et passende antal fuglearter, som er tilknyttet de berørte habitattyper. Disse arter bør være standfugle, som lever i skoven hele året, for at undgå sammenblandede effekter af

ændrede forhold i skoven og ændrede forhold i f.eks. artens vinterkvarter.

3. Lave målrettede undersøgelser af de udvalgte arters overlevelse og reproduktion før, under og efter naturpleje.

4. Udarbejde populationsdynamiske modeller til forklaring af og forståelse for effekterne af den anvendte naturpleje.

Sådanne videnskabelige og effektorienterede undersøgelser vil kunne dokumentere, hvordan driftsmæssige tiltag og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik. Udover at være eftertragtet viden for alle der arbejder med skov og naturforvaltning, vil det også udgøre et på nationalt og internationalt niveau enestående eksempel på samspillet mellem fugleliv og driftsformer. Sidst, men ikke mindst, vil en løbende monitering af bestandsudvikling, overlevelse og reproduktion for en række skovfuglearter udgøre et national enestående referencepunkt for bestandsudviklingen hos danske skovfugle i særdeleshed, men vil også på nordvest-europæisk niveau kunne blive et pejlemærke for overvågning og forvaltning af skovfugle mere generelt.

Udviklingen af vådområder og åben græsningsskov, som begge ses her ved Povls Tørvelung, formodes at have en stor positiv effekt på Svanninge Bjerges fugleliv. Hvordan driftsmæssige tiltag og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik er dog ukendt. Det anbefales derfor, at udføre videnskabelige, effektorienterede undersøgelser, som kan dokumentere effekten af sådanne tiltag (Foto: Casper Tybjerg).

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 4: Ornitologisk potentiale

5 Ornitologisk formidling fra Svanninge Bjerge

Den foreliggende ornitologiske undersøgelse har vist, at Svanninge Bjerge ikke på nuværende tidspunkt er ynglested for særligt bemærkelsesværdige fuglearter. Udføres flere af de nævnte tiltag indenfor naturpleje og -udvikling vil skoven på sigt formodentlig blive mere attraktiv for diverse sjældnere ynglefugle, som f.eks. lille flagspætte, samt få meget større bestande af flere af de nuværende arter. Naturplejeprojekter og deres effekter på fuglelivet vil være åbenlyse emner for aktuel formidling fra Svanninge Bjerge. Begge dele vil dog være enkeltstående hændelser med relativt kortvarig nyhedsværdi. Det anbefales derfor, at hovedparten af den ornitologiske formidling fra Svanninge Bjerge fokuseres på områdets almindelige fuglearter. Udfordringen med at sikre en kontinuerlig ornitologisk formidling fra Svanninge Bjerge vil derfor være at kunne formidle viden om de almindelige fuglearter, så modtagerne både informeres og forundres. I det følgende beskrives, hvorfor almindelige fugle kan være spændende formidling samt andre egnede emner indenfor ornitologisk formidling fra området. Derudover gives der konkrete forslag til forskellige formidlingsplatforme og anbefalede formidlingstiltag.

Det er oplagt at formidle, hvordan man kender de forskellige fuglearter, som de besøgende kan møde i Svanninge Bjerge. På baggrund af denne rapports artsgennemgang i det særskilte tillæg vil besøgende kunne bestemme de fleste almindelige arter, der findes i området. Artsbeskrivelserne vil dog med fordel kunne kombineres med mange flere billeder af de enkelte arter på Svanninge Bjerges hjemmeside. Den moderne digitale kamerateknik har revolutioneret den danske fuglefotografering indenfor de seneste 10 år. Antallet af gode danske fuglefotografer er også steget i takt hermed, og der findes nu mange virkeligt fremragende billeder af alle vores almindelige fuglearter (se f.eks. http:// www.netfugl.dk/pictures.php). Udover at øge kendskabet til de almindelige fuglearters udseende, vil et større udvalg af fremragende billeder af de enkelte arter også kunne være stor fotokunst til glæde for brugerne af Svanninge Bjerge og gavne Bikubenfondens formidling.

Af alle danske vilde dyr er det fuglene, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Deres talrighed, livlige adfærd og højlydte sang gør dem til et af de mest markante indslag i naturen, og fugle udgør måske et af de vigtigste elementer i de fleste menneskers naturoplevelser. Af samme årsager, er netop vores almindelige fuglearter en af de bedst egnede dyregrupper at basere gode og spændende historier fra naturens verden på. Fugle udviser et væld af interessante adfærdsformer, som alle er et resultat af deres udvikling og tilpasning, uanset om det drejer sig om tilfælde af utroskab, social adfærd eller ungedrab (se Appendiks 2). Forklaringerne på hvorfor fugle til tider udfører de mest utrolige adfærdsmønstre kan være lige så spændende og fascinerende som en kriminalroman. Præsentation af de almindelige fuglearters udseende og adfærd vil derfor være oplagte emner for interessant og spændende formidling fra Svanninge Bjerge.

Det der gør almindelige fugle allermest interessante er deres adfærd. Selv de mest almindelige arter, som blåmejse og solsort, udviser utrolige adfærdsmønstre, som alle kan opleve, hvis de giver sig tid til at iagttage dem - eller er heldige. Ved formidling af fuglenes adfærd kan man både genfortælle gamle og kendte historier, samt de nyeste resultater indenfor den moderne adfærdsforskning. Mange af de kendte adfærdshistorier, såsom gøgen som redeparasit, kan med fordel genfortælles, når blot de er gode nok. En ting er, at ikke alle nødvendigvis kender ‘de gode gamle historier’, men disse historier kan ofte også med fordel ud- og/eller underbygges af nyere forskning, og dermed sættes i nyt perspektiv.

Adfærdsforskere verden over opdager hele tiden nye aspekter af fuglenes adfærd, og deres opdagelser bliver typisk præsenteret på konferencer og i videnskabelige tidsskrifter. Den sidste nye viden om fuglenes adfærd når således i bedste fald først meget forsinket ud til de almindeligt interesserede, og i værste fald når forskernes viden aldrig udenfor det videnskabelige miljø. I betragtning af den store folkelige interesse i fugle vil god formidling af den aktuelle forskning indenfor fugleadfærd derfor kunne være interessant for mange. Fremmes de besøgendes kendskab til de almindelige fuglear-

5.1 Hvordan kan almindelige fugle være god formidling?

ters forunderlige adfærdsmønstre, vil glæden ved at se disse arter forøges betydeligt. Så vil de f.eks. ikke længere blot se ‘en almindelig tårnfalk’, men en falk, som finder sine byttedyr ved at holde øje med byttets urin, og man vil pludselig forstå, hvorfor utroskab er så almindeligt hos monogame fuglearter.

Formidling af viden om de almindelige fuglearter i Svanninge Bjerge vil kunne øge befolkningens bevidsthed om disse arter og vil, ud fra devisen ‘det man ikke kender, kan man ikke holde af’ også bidrage til den danske fugle- og naturbevarelse generelt.

5.2 Naturpleje, nye fuglearter og den nye feltstation

Naturudvikling og -pleje med henblik på at forbedre levevilkårene for fuglene i Svanninge Bjerge, samt ynglefund af sjældne fuglearter er, som nævnt, fremragende formidling. Bliver der udført videnskabelige effektstudier af forskellige implementerede naturplejetiltag, som anbefalet i Kapitel 4, vil dette være banebrydende dansk forskning og et oplagt formidlingsemne. Forskningsprojekter og andre aktiviteter med tilknytning til den kommende forsknings- og feltstation til Syddansk Universitet vil ligeledes være meget velegnet til formidling. Alle dele vil også kunne gøre brug af flere af de nedenfor nævnte formidlingsplatforme. Ulempen ved disse emner er dog, som nævnt, at de typisk er kortvarige hændelser og derfor ikke vil være egnede til kontinuerlig formidling fra Svanninge Bjerge.

5.3 Formidlingsplatforme og -indhold

Udover traditionelle formidlingsformer som foredrag, foldere, skilte og bøger er der i dag også et væld af digitale formidlingsmuligheder. I det følgende gennemgås forskellige egnede formidlingsplatforme, og der gives forslag til indhold vedrørende formidling af fuglelivet i Svanninge Bjerge (Tabel 5.1).

5.3.1 Hjemmeside

Hjemmesiden http://www.svanningebjerge.dk bør være omdrejningspunktet for den ornitologiske formidling fra området. Udover direkte at kunne formidle viden om Svanninge Bjerges fugleliv kan hjemmesiden også benyttes til annoncering af alle

former for ornitologisk formidling og aktiviteter, som måtte finde sted i området. På hjemmesiden vil områdets fugleliv kunne præsenteres i tekst, billeder, lyd og film.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport bliver gennemgangen af de arter som blev registreret i 2013, lagt på hjemmesiden. Derved bliver langt de fleste fuglearter, som kan opleves i Svanninge Bjerge, præsenteret på hjemmesiden. Denne artsgennemgang vil, som nævnt ovenfor, med fordel kunne suppleres med flere billeder af de enkelte arter. Det kunne ligeledes være en god idé med præsentation af månedens fugl på forsiden af hjemmesiden, således at der hver måned præsenteres en ny fugleart, som besøgende kan opleve i den aktuelle måned. Man kunne også bringe en oversigt over aktuelle fugleobservationer, som besøgende har registreret på for eksempel www.dofbasen.dk eller www.fugleognatur.dk.

Hjemmesiden er det oplagte medie til fortælling af spændende historier om fuglenes adfærd og deres forunderlige biologi i tekst og billeder (eventuelt også film). Målet her kunne være at fortælle forskningsbaserede historier om alle områdets almindelige fuglearter. Ved at basere sådanne historier på dokumenteret forskning sikrer man sig den bedste og nyeste viden af høj lødighed. I lyset af den store mængde forskningsbaseret viden, som publiceres om fugle, vil et sådant tiltag sikre en kontinuerlig ornitologisk formidling af meget høj kvalitet på Svanninge Bjerges hjemmeside.

På hjemmesiden vil der også kunne bringes film og lyd om fuglelivet i området. Kortere film der er produceret til hjemmesiden, og som præsenterer enten enkelte fuglearter, habitattyper eller adfærdsmønstre, vil være meget inspirerende formidling på hjemmesiden. En anden mulighed for at bringe film på hjemmesiden er såkaldte ‘nest cams’, som direkte transmitterer, hvad der sker i en fuglerede. Dette kræver, at man har kendskab til egnede fuglereder, som udover at være aktive længe nok, også kan klare den forstyrrelse, der kan følge med en sådan ‘live streaming’. Her ville et godt for-slag kunne være livet i en uglekasse. De færreste mennesker ved, hvad der foregår i en uglerede, da det meste af uglernes aktivitet foregår om natten. Direkte transmission fra en uglekasse ville derfor helt sikkert få mange besøgende på hjemmesiden. Rent teknisk vil det også være let at udføre, da man på forhånd kan montere kamera-

Tabel 5.1. Forslag til formidlingsplatforme og deres indhold.

Platform Indhold Krav/anbefalinger

Hjemmeside Flere fuglebilleder til oplysning og nydelse

Månedens fugl

Spændende adfærdshistorier og forunderlige fakta om fuglenes biologi

Kortere film/video om fuglearter, habitater eller adfærd

Aftale med kvalificerede fotografer

Kendskab til årstidens fugleliv og gode historier om de relevante fugle

Kendskab/adgang til forskningsbaseret viden (internationale tidsskrifter)

Aftale med kvalificerede filmfotografer samt kendskab til områdets fugleliv og de gode historier

Streaming af livet ved en aktiv fuglerede Kamera- og streamingsudstyr samt kendskab til egnede fuglereder, som ikke lider overlast ved en sådan live streaming

Fuglestemmer og podcasts Velegnet optagerudstyr og ‘fornemmelsen for den gode historie’

Skilte Præsentation af de almindeligste fuglearter i et givet habitat

Elektronisk fuglebog med billeder, lyd og eventuelt film

Udbygge de allerede eksisterende skilte med nye fuglerelaterede skilte i samme stil Foldere Beskrivelse af fuglene i Svanninge Bjerge og hvor man kan se dem Kort præsentation af Svanninge Bjerges forskellige habitater og deres fugleliv kan være velegnet til en folder Bøger Skovfuglenes økologi Andre emner kunne også være egnede til en relevant bog om skovfugle og Svanninge Bjerge Program til smartphone/ tablet

GPS-fugleguide

Guidede turer Ekskursioner, fremvisninger og foredrag

udstyret i uglekassen, inden den sættes op, og i betragtning af manglen på hule træer vil en sådan uglekasse formodentlig hurtigt blive besat. Opsætning af redekameraer ved andre fuglereder kan være problematisk, da de fleste reder ikke kendes før end fuglene er gået i gang med redebygningen, og på dette tidspunkt er mange arter sårbare over for forstyrrelser.

Lyd kan formidles via hjemmesiden i form af fuglestemmer, habitatspecifikke lydbilleder og podcasts. I forbindelse med præsentation af f.eks. ‘månedens fugl’ kunne artens kald og sang præsenteres i form af lydklip optaget i Svanninge Bjerge. Optagelser af habitatspecifikke lydbilleder med lyde fra forskellige dele af Svanninge Bjerge kunne også være interessante og give gode stemningsindtryk fra området. Interessante podcasts vil være et godt indslag på hjemmesiden. Her vil man kunne kombinere den gode historie med lydoptagelser fra området. Sådanne podcasts kan handle om alt fra præsentation af området og dets

Vil være nyskabende. Kræver en god programmør, samt egnede billede- og lydoptagelser af områdets fugle

Kendskab til forekomsten af de almindelige arters habitatvalg

Identificer egnede steder og/eller emner (f.eks. rovfugleobservationer fra Lerbjerg, fremvisning af ringmærkning)

fugleliv til interviews med forskere og besøgende, der benytter Svanninge Bjerge.

5.3.2 Anden elektronisk formidling

Udvikling af et eller flere programmer til smartphones og tablets kunne være interessant. En mulighed kunne være en elektronisk fuglebog, som præsenterer de almindeligste fuglearter i Svanninge Bjerge i billeder og lyd. Fordelen ved en sådan elektronisk fuglebog er, at den både vil kunne afspille lyd og vise video, hvilket ikke er muligt i en almindelig fuglebog. Mange fuglearter bestemmes lettest på deres stemme, som for det meste er meget svær at beskrive på skrift. En elektronisk fuglebog kunne derfor være en stor hjælp til besøgende i Svanninge Bjerge, som ønsker at kunne bestemme de almindeligste fuglearter. På sigt vil et sådant program kunne udbygges til også at omfatte andre artsgrupper, både planter og dyr, som kan ses i Svanninge Bjerge.

Man kunne også udvikle en GPS-guide om Svanninge Bjerges fugle til smartphones og tablets, eventuelt i kombination med en elektronisk fuglebog. Ved hjælp af en sådan GPS-guide skulle brugerne kunne guides hen til bestemte habitattyper/lokaliteter, hvor man med meget stor sikkerhed vil kunne se en bestemt fugleart. For langt de fleste almindelige fuglearter vil man kunne oplyse et eller flere koordinater, hvor der vil være stor sandsynlighed for at finde arten. En sådan GPSfugleguide vil også kunne fungere lidt som geocaching, hvor brugerne ved hjælp af GPS skal finde forskellige udlagte ‘skatte’. Den simple udgave af en GPS-fugleguide behøver blot at bestå af en række koordinater, som brugerne selv kan indtaste i deres GPS eller smartphone. Man kan også udvikle et program med integreret kort over området, som brugerne så installerer på deres egen mobile enhed.

En tredje mulighed vil være udvikling af et program, hvor folk kan optage en fuglestemme med deres mobil og efterfølgende få returneret en bestemmelse af fuglen. Et sådant program findes for flagermus, men er endnu ikke udviklet til fuglestemmer. Denne funktion ville også kunne implementeres på hjemmesiden, hvilket vil give meget stor generel opmærksomhed, da den bl.a. også vil kunne bruges hjemme i folks haver.

I forbindelse med elektronisk formidling bør også nævnes gsm-sendere, som kan monteres på større fuglearter, som f.eks. ravn og havørn, og give præcise informationer om arternes udnyttelse af området. Udover at bidrage med ny og nyttig viden om de specifikke fuglearter vil det også kunne oplyse de besøgende om, hvor de gsmmærkede fugle opholder sig i området, og dermed øge de besøgendes chancer for at se f.eks. havørn. Et sådant projekt skal selvsagt udføres etisk forsvarligt i samarbejde med videnskabeligt uddannede personer.

5.3.3 Skilte, foldere og anden trykt formidling

Denne mere traditionelle formidlingsform som allerede benyttes i området, kan også være velegnet til formidling af viden om områdets fugle. De allerede eksisterende skilte i skoven kunne udbygges til at omfatte en kort beskrivelse af de almindeligste fuglearter i forskellige habitattyper. I granskoven kunne der således være en beskrivelse og præsentation af arter som fuglekonge, sortmejse,

topmejse og lille korsnæb, som alle er almindelige arter i nåleskov. På denne måde vil de besøgende mere direkte blive gjort opmærksom på, hvad de kan se i de forskellige habitater. Ved at præsentere de almindeligste arter i et givet habitat sikrer man også, at de besøgende lettere får en positiv oplevelse, da de relativt let vil kunne finde de beskrevne arter.

I forbindelse med den kommende feltstation og andre bygninger i området vil der kunne opsættes større plancher om fuglelivet i Svanninge Bjerge, hvor nogle lidt længere historier vil kunne fortælles. Hvor god denne type formidling er kan diskuteres, da mange besøgende sikkert ikke ønsker at bruge lang tid på at læse plancher, når de er taget ud for at være i naturen. En bedre mulighed er nok at udarbejde nogle informative foldere om områdets fugleliv, som de besøgende kan tage med sig.

En bog om fuglelivet i Svanninge Bjerge vil være oplagt formidling. I betragtning af de mange fuglebøger der er på det danske marked, bør en sådan bog være gennemtænkt og nyskabende. En mulighed kunne være en bog om fuglenes økologi i Svanninge Bjerge, hvor området og dets fugleliv sættes ind i et større økologisk perspektiv. En sådan bog kunne bl.a. omfatte kapitler om 1) skoven som levested for fugle, 2) skovfuglenes evolution, herunder betydningen af genetisk diversitet, 3) biotiske og abiotiske faktorers betydning for skovfuglenes økologi, og 4) skovfuglenes adfærdsøkologi, hvor fuglenes spændende adfærd og dens betydning for fuglenes overlevelse præsenteres. På denne måde vil skoven som levested for fugle, både generelt og Svanninge Bjerge i særdeleshed, blive præsenteret på en ny og interessant måde. En sådan bog skulle selvfølgelig være rigt illustreret med billeder fra tidens bedste fuglefotografer.

5.3.4

Guidede ture

Ekskursioner, fremvisninger og foredrag med lokale guides og/eller eksterne eksperter kan altid være god formidling. Udover klassiske fugleturer, hvor deltagerne tages med rundt i skoven for at se forskellige fuglearter, vil man med fordel kunne kombinere mange af de tidligere nævnte formidlingstiltag med guidede turer i området. F.eks. vil en GPS-fugleguide kunne kombineres med guidede ture, hvor enten den elektroniske guide demonstreres, eller brugerne møder en levende og underholdende guide, når de kommer frem til

Ornitologisk artsdiversitet Kapitel 5: Formidling

Skovsneppen er en art, som nyder godt af Svanninge Bjerges mange fugtige skovpartier. Territoriehævdende fugle er lette at lokalisere, når de flyver rundt og ‘pifter’ i de lyse forårsaftener. Skovsneppen er således en art, som egner sig fint til friluftsformidling, især fordi den ikke forstyrres nævneværdigt af besøgende på dens rute (Foto: Johnny Laursen).

bestemte GPS-punkter. Med baggrund i en bog om skovfuglenes økologi vil der også kunne laves mange spændende ture i Svanninge Bjerge, hvor deltagerne får en grundig introduktion til og forståelse for skoven som levested for fugle.

Andre oplagte emner til guidede ture kunne være rovfugleobservationer fra Lerbjerg i træktiden (se Kapitel 3), eller fremvisning af ringmærkning. Ringmærkning af fugle skal udføres af godkendte ringmærkere, men disse kan ofte overtales til at lave et arrangement, hvor ringmærkning demonstreres. Ved en sådan demonstration kommer deltagerne helt tæt på de fugle, som ringmærkeren fremviser i sin hånd. Fremvisning af ringmærkning kræver dog grundig forberedelse og etisk forsvarlig afvikling.

Guidede ture baseret på lyd i form af fuglenes kald og sang kunne, udover traditionelle fuglestemmeture, også gøres til spændende, nye formidlingsformer. Man kunne f.eks. lave målrettede ture for blinde, som vil have stor glæde af at få præsenteret fuglenes verden i lyd. En anden mulighed ville være at lave guidede ture med professionelle musikere, da de ofte kan høre mange flere nuancerede toner end andre mennesker. Gode musikere ville også kunne undervise i alternativ tonelære på baggrund af fuglenes stemmer, hvilket vil være interessant for mange.

5.4 Dataplatform for fremtidige naturregistreringer i Svanninge Bjerge

For at sikre fremtidige naturregistreringer (både fugle, andre dyr og planter) fra Svanninge Bjerge kræver det en velegnet dataplatform. For tiden er der reelt to egnede alternativer på markedet, DOFbasen og Naturbasen, og begge databaser indeholder allerede en del observationer fra Svanninge Bjerge.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har deres egen database (DOFbasen), hvor især DOFs medlemmer indtaster deres fugleobservationer. Fordelen ved DOFbasen er, at den også indeholder et modul til indtastninger af punkttællingsdata, som bør være en del af den fremtidige overvågning af fuglelivet i Svanninge Bjerge (se Kapitel 3). Derudover bliver DOFbasen også omdrejningspunktet for den kommende atlasundersøgelse af Danmarks fugle, hvor Svanninge Bjerge garanteret også vil blive undersøgt.

Fugleognatur.dk har også deres egen database (Naturbasen) til indtastning af naturobservationer, men deres database er mere bred og indrettet til indtastning af alle arter af danske dyr og planter. Fordelen ved Naturbasen er, at den også har et smartphone-program (Naturbasen App) tilknyttet, hvor man, udover at indtaste egne observationer, også kan få at vide, hvad man kan se i naturen omkring sig. Derudover er den, som navnet siger, designet til at håndtere alle organismegrupper.

Begge databaser har klart deres fordele, så det anbefales at benytte den bedst egnede til det aktuelle formål i en given situation. DOFbasen ville for eksempel være det oplagte valg for indtastninger af dette projekts punkttællingsdata. Alternativt kan man udvikle sin egen database til håndtering af skovspecifikke data. Det vigtigste er, at man sikrer en fornuftig datalagring for fremtidige naturprojekter i Svanninge Bjerge, og at data let kan tilgås i forbindelse med videnskabelige analyser eller til anvendelse i analyser med samkøring af driftsmæssig karakter.

Konklusion

Svanninge Bjerge har stort potentiale for at blive et rigtigt godt levested for fugle, fordi det er et stort sammenhængende naturområde med mange forskellige habitattyper. I 2013 blev der registreret 55 forskellige ynglefugle i området. Derudover kan arter som bl.a. tårnfalk, gulbug, gærdesanger, skovspurv, husskade, tornirisk, stillits, grønsisken, lille korsnæb og rørspurv også sagtens have ynglet i området. Ingen af disse arter blev dog registreret som sikkert ynglende i 2013, men flere af dem ynglede i Svanninge Bjerge i 2007 (Naturama 2009). Der antages derfor at have ynglet omkring 60 forskellige arter i Svanninge Bjerge i 2013. Derudover er især Lerbjerg et fremragende sted at iagttage bl.a. trækkende rovfugle.

Blandt de mere fåtallige ynglefugle kan grønspætte, korttået træløber, rødrygget tornskade og ravn fremhæves, da disse fire arter normalt ikke er særligt talrige i danske skove. Grønspætten er i de senere år gået markant tilbage i Danmark, og den rødryggede tornskade er på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Disse to arter har således særligt stor værdi som ynglefugle i Svanninge Bjerge. Skovene har også en relativ stor population af ynglende skovsangere.

Naturgenopretningen af de mange vådområder i skoven og skabelsen af tørre, lysåbne arealer har allerede vist sig at have en positiv effekt på områdets ynglefugle. Arter som lille lappedykker og grønbenet rørhøne, der er tilknyttet vådområderne, blev således ikke konstateret ynglende i 2007, og bestanden af ynglende grågæs er også gået frem (Naturama 2009). Ligesom rødrygget tornskade, der er tilknyttet de lysåbne, tørre habitater, er gået frem fra to par i 2007 til tre-fire par i 2013 (Naturama 2009 og denne undersøgelse). Derud-over har både vådområderne og de mange lysåbne habitater resulteret i et større fødegrundlag for skovens mange insektædende arter.

Næste naturlige skridt i naturforbedringen af Svanninge Bjerge vil være at forbedre selve skoven som yngle-, fouragerings- og rastested for fugle. Her vil de mest oplagte tiltag være at 1) sikre en stor bestand af gamle træer (både løv- og nåletræer) og en stor mængde dødt ved i skoven, 2) opnå mere komplekse skovhabitater ved at opbryde de mange monokulturer, 3) fremme en

stor bestand af bærbuske og frugttræer i skoven, 4) forsøge at skabe skovområder med færre forstyrrelser i fuglenes yngletid, 5) frede alle træer med reder af rovfugle og spætter og 6) mindske brugen af sprøjtegifte i skoven. Disse tiltag vil give en større ornitologisk artsdiversitet i skoven og større bestande af de ynglende fuglearter.

Et af formålene med Svanninge Bjerge er at kunne fremvise den danske skovs vegetationshistorie, og med det for øje ville de i denne rapport foreslåede naturpleje- og udviklingstiltag også kunne bidrage til at give publikum en mere interessant skovoplevelse. Udover at publikum, som følge af de forskellige foreslåede tiltag, vil kunne få en større fugleoplevelse i Svanninge Bjerge, vil disse tiltag også give de besøgende et billede af, hvordan skoven oprindeligt så ud med bl.a. mange gamle træer og meget dødt ved. Generelt vil en mere kompleks skov med en rig, gammel og varieret vegetation være meget mere interessant for det besøgende publikum.

Svanninge Bjerges fugleliv giver mange muligheder for god og spændende formidling fra Bikubenfondens område, og denne rapports kapitel 5 præsenterer en lang række mulige ornitologiske formidlingstiltag. Her skal især formidling af skovens mere almindelige fuglearter fremhæves, da det, i kombination med nye elektroniske formidlingsplatforme, vil kunne sikre en kontinuerlig og interessant ornitologisk formidling fra Svanninge Bjerge.

Alle tiltag indenfor ornitologisk naturpleje og/ eller -udvikling bør følges op med monitering og effektorienterede undersøgelser af de påvirkede områders fugle. Sådanne videnskabelige og effektorienterede undersøgelser vil kunne dokumentere, hvordan driftsmæssige tiltag og naturpleje påvirker fuglenes populationsdynamik og samtidigt være eftertragtet viden for alle der arbejder med skov og naturforvaltning. Derudover vil en løbende monitering af bestandsudvikling, overlevelse og reproduktion for en række skovfuglearter udgøre et national enestående referencepunkt for danske skovfugle i særdeleshed, men vil også på nordvesteuropæisk niveau kunne blive et pejlemærke for overvågning og forvaltning af skovfugle mere generelt.

Referencer

Beale CM & Monaghan P 2004: Human Disturbance: people as predation-free predators? - Journal of Applied Ecology 41: 335-343.

Bruun HH & Heilmann-Clausen J 2012: Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet? - I: Meltofte H (red.); Danmarks natur frem mod 2020. Om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. - Det Grønne Kontakt Udvalg, side 35-39.

Christensen, TK, Elmeros, M & Lassen, P 2010: Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr. En basisundersøgelse. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 788, 84 sider.

Coppes J & Braunisch V 2013: Managing visitors in nature areas: where do they leave the trails? A spatial model. - Wildlife Biology 19: 1-11.

Cordi, B, Fossi, C & Depledge, M 1997: Temporal biomarker responses in wild passerine birds exposed to pesticide spray drift - Environmental Toxicology and Chemistry 16: 2118-2124.

Drachmann J 1997: Nest site selection and nest predation in linnets (Carduelis cannabina): an experimental study. In: Sexual selection and reproductive success in the Linnet (Carduelis cannabina). - PhD dissertation, University of Aarhus, Denmark.

Fernández-Juricic E, Vacab R & Schroeder N 2004: Spatial and temporal responses of forest birds to human approaches in a protected area and implications for two management strategies. - Biological Conservation 117: 407-416.

Foster DR & Orwig DA 2006: Preemptive and salvage harvesting of New England forests: when doing nothing is a viable alternative. - Conservation Biology 20: 959970.

Frid A & Dill LM 2002: Human-caused disturbance stimuli as a formof predation risk. - Conservation Ecology 6: 11.

Fuller, RJ & Langslow, DR 1984: Estimating

numbers of birds by point counts: how long should counts last? - Bird Study 31: 195-202.

Gill JA & Sutherland WJ 2001: Predicting the consequences of human disturbance from behavioral decisions. - In: Gosling LM & Sutherland WJ (Eds.); Behavior and Conservation. Cambridge University Press, Cambridge, pp. 51-64.

Gill JA, Norris K & Sutherland WJ 2001: Why behavioral responses may not reflect the population consequences of human disturbance. - Biological Conservation 97: 265-268.

Greenberg CH & Lanham JD 2001: Breeding bird assemblages of hurricane-created gaps and adjacent closed canopy forest in the southern Appalachians. - Forest Ecology and Management 154: 251-260.

Grontmij | Carl Bro 2010: Genopretning og udvikling af vådområderne i Svanninge Bjerge. Notat vedrørende mulighederne for den fremtidige biodiversitet. - Teknisk rapport udført for Bikubenfonden, 42 sider.

Johannsen, VK, Dippel TM, Møller PF, HeilmannClausen J, Ejrnæs R, Larsen JB, Raulund-Rasmussen K, Rojas SK, Jørgensen BB, Riis-Nielsen T, Bruun HHK, Thomsen PF, Eskildsen A, Fredshavn J, Kjær ED, Nord-Larsen T, Caspersen OH & Hansen GK 2013: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 - 2012.Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 90 sider.

Larsen, JB, Primdahl, J & Stahlschmidt, P 2007: Vision, forudsætninger, mål og skitse for udvikling af Svanninge Bjerge. - Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, 20 sider.

Naturama 2009: Naturhistorien i Svanninge Bjerge: Resultater og plejeplan. - Teknisk rapport udført for Bikubenfonden, 135 sider.

Nord-Larsen T, Bastrup-Birk A, Thomsen IM, Jørgensen BB & Johannsen VK 2010: Skove & plantager 2009. - Skov og Landskab, Københavns Universitet.

Thompson FR, Brawn JD, Robinson S, Faaborg J & Clawson RL 2000: Approaches to investigate effects of forest management on birds in eastern deciduous forests: How reliable is our knowledge? - Wildlife Society Bulletin 28: 1111-1122.

Zmihorski M 2010: The effect of windthrow and its management on breeding bird communities in a managed forest. - Biodiversity and Conservation 19: 1871-1882.

Silkehale blev ikke set i Svanninge Bjerge i 2103, men kommer der en stor mængde bærbuske og frugttræer vil denne art helt sikkert kunne ses i området de kommende år, da dens forekomst er afhængig af tilgængelige bær og frugter (Foto: Søren Kristoffersen).

Appendiks 1: Punkttællingsdata

Tabel 1. Habitatbeskrivelse af de 20 optællingspunkter benyttet under punkttællingerne. Den overordnede habitattype og dens sammensætning er angivet i fjerdedele.

Habitatsammensætning i fjerdedele

Punkt Habitattype I II III IV

1 Eg Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 2 Overdrev Eng Eng Løvskov Nåleskov 3 Overdrev Eng Eng Eng Løvskov 4 Bøg Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 5 Brunvandet sø Mose Eng Løvskov Nåleskov 6 Ung bøg Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 7 Brunvandet sø Løvskov Løvskov Nåleskov Mose 8 Gammel eg Løvskov Løvskov Løvskov Nåleskov 9 Gran Nåleskov Nåleskov Nåleskov Nåleskov 10 Gammel ellemose Løvskov Løvskov Løvskov Mose 11 Aske-/elleskov Løvskov Løvskov Løvskov Nåleskov 12 Bøg Løvskov Løvskov Løvskov Nåleskov 13 Eg, ung græsningsskov Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 14 Eg, ung græsningsskov Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 15 Ung eg Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 16 Ung eg Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov 17 Urørt skov Løvskov Løvskov Løvskov Løvskov

Tabel 2. Artsoversigt (i alfabetisk orden) fra de fem standardiserede punkttællinger (10 punkter) udført fra 28. april til 25. august 2013. Derudover blev der under den udvidede punkttælling 8. juni (20 punkter) yderligere set: Allike 1, kærsanger 1 og mursejler 2.

Art Maksimum Art

Maksimum

Løvsanger 24 Blåmejse 6 Misteldrossel 1 Bogfinke 31 Munk 17 Bysvale 3 Musvit 13 Digesvale 2 Musvåge 1 Dompap 7 Ravn 3 Fasan 9 Ringdue 24 Fuglekonge 3 Rødhals 8 Gransanger 9 Rødstjert 1 Grønirisk 1 Råge 1 Grønspætte 3 Sangdrossel 10 Gråand 6 Skarv 6 Grågås 40 Skovpiber 5 Gråkrage 9 Skovsanger 3 Gulspurv 9 Skovskade 6 Gærdesmutte 7 Solsort 14 Gøg 1 Sortmejse 3 Halemejse 5 Spurvehøg 1 Havesanger 2 Spætmejse 6 Hvid vipstjert 1 Stillits 2 Hættemåge 12 Stor flagspætte 8 Jernspurv 6 Stormmåge 4 Kernebider 5 Sumpmejse 3 Korttået træløber 2 Sølvmåge 5 Krikand 4 Topmejse 3 Landsvale 30 Tornsanger 9 Gråsisken 1 Troldand 2

Blishøne 2

Lille korsnæb 62 Træløber 3 Lille lappedykker 3

Tabel 3. Antallet af arter observeret i forskellige habitater på de fem månedlige punktællinger i Svanninge Bjerge.

Dato

Punkt Habitat 28. april 26. maj 8. juni 28. juli 25. august Maksimum 7 Brunvandet sø 17 17 15 13 9 17 8 Gammel eg 17 11 10 15 7 17 10 Gammel ellemose 16 10 13 10 5 16 3 Overdrev 15 11 11 10 13 15 5 Brunvandet sø 14 14 15 13 9 15 6 Ung bøg 15 10 8 6 4 15 1 Eg 11 14 12 3 0 14 4 Bøg 14 13 10 11 6 14 2 Overdrev 11 13 13 11 13 13 9 Gran 12 7 8 8 5 12

Tabel 4. Antallet af individer observeret i forskellige habitater på de månedlige punktællinger i Svanninge Bjerge.

Dato

Punkt Habitat 28. april 26. maj 8. juni 28. juli 25. august Middel

7 Brunvandet sø 65 26 29 22 32 34.8 3 Overdrev 26 24 22 70 23 33 5 Brunvandet sø 28 19 20 23 17 21.4 2 Overdrev 19 20 23 20 19 20.2 8 Gammel eg 26 16 17 22 9 18 4 Bøg 25 19 14 22 8 17.6 10 Gammel ellemose 24 14 17 18 5 15.6 6 Ung bøg 32 16 13 8 4 14.6 9 Gran 21 12 11 11 10 13 1 Eg 16 21 15 5 0 11.4

Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

Den moderne adfærdsforskning beskæftiger sig ofte med adfærdens overlevelsesmæssige værdi, og det er her, at man kan lære de mest utrolige ting om vores helt almindelige fuglearter. I det følgende gives nogle eksempler på adfærdshistorier som er meget velegnede til at gøre fortællinger om selv de mest almindelige fugle interessante og spændende.

Tårnfalken kan se urin!

Rovfugle, som for eksempel tårnfalken, er velkendte for deres fantastiske syn. I modsætning til mennesker kan fugle også se ultraviolet lys (UVlys), og det gør en art som tårnfalken i stand til at se gnaveres urin og ekskrementer, da disse er synlige i UV-lys. Mus kommunikerer med hinanden ved hjælp af veje gennem græs og anden vegetation, som de afmærker med urin og ekskrementer. Musenes verden er domineret af lugte, og for en mus er disse duftspor afgørende for musens forståelse for sine venners og konkurrenters færden. Finske forskere har vist, at også tårnfalken kan læse musenes spor og anvende dem til at bedømme

byttetætheden i et område. De testede, om tårnfalke benytter musenes UV-duftspor til at finde områder med bytte både i et laboratorieforsøg og i felten.

I laboratorieforsøget blev nogle indfangede tårnfalke præsenteret for fire forskellige arenaer i et mørkt forsøgslokale: 1) en arena i UV-lys med musespor, 2) en uden musespor i UV-lys, 3) en med musespor i synligt lys og 4) en arena uden musespor i synligt lys. Tårnfalkene benyttede mest tid og udførte flest skanninger efter bytte over den UV-oplyste arena med musespor, mens den mindst foretrukne arena var den med UV-lys uden musespor. Tårnfalkenes interesse for de to arenaer i synligt lys lå midt imellem de to UV-oplyste arenaer, hvilket formodentlig skyldes, at de ikke kunne bedømme om disse arenaer indeholdt bytte eller ej.

I feltforsøget hængte forskerne 45 tårnfalkekasser op i et område, hvor der på forhånd var en meget lav musetæthed. Kasserne blev inddelt i tre forsøgsområder: 1) med kunstige musegange med

Tårnfalken og mange andre rovfugle og ugler er i stand til at se urinspor efter gnavere, da gnavernes urin er synlig i UV-lys. Denne evne bruger rovfuglene til at finde egnede fourageringssteder (Foto: Søren Kristoffersen).

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

urin og ekskrementer, 2) et med kunstige musegange uden urin og ekskrementer og 3) et kontrolområde uden kunstige musegange. Efterfølgende blev tårnfalkenes jagtadfærd omkring 27 beboede kasser iagttaget. Falkene jagede primært nær redekasserne, hvor de kunstige musegange var lavet med duftspor, mens de stort set ikke jagede i de to andre områder. Tårnfalkene benytter således ikke selve musegangene som tegn på et godt jagtområde, men derimod musenes duftspor. Interessant var det også, at fire fjeldvåger, som blev observeret under feltforsøget med tårnfalkene, også alle jagede i områderne med musegange behandlet med urin og ekskrementer.

Tårnfalken og andre rovfugle kan benytte deres evne til at se musenes UV-spor som et redskab til hurtigt at finde egnede jagtområder. Det kan også forklare, hvorfor nogle rovfugle pludselig kan dukke op i forbindelse med store museår uden på forhånd at kende de givne byttetætheder.

Viitala J, Korpimäki E, Palokangas P & Koivula M 1995: Attraction of kestrels to vole scent marks visible in ultraviolet light. - Nature 373: 425-427.

Ungedrab hos landsvaler

Drab af andres unger for selv at komme til at yngle med de dræbte ungers moder er velkendt for polygyne pattedyr, som f.eks. løver. Hos monogame fugle er denne type adfærd relativ sjælden, men ungedrab finder faktisk sted hos landsvaler. Populationsstrukturen hos landsvaler opfylder ofte to aspekter, der kan gøre ungedrab adaptivt. For det første kan der være flere hanner end hunner i lokale landsvalepopulationer, således at der er uparrede hanner i yngletiden. For det andet er beslægtetheden mellem de enkelte par og deres unger relativ lav. Selv om mange voksne kan vende tilbage til den samme ynglekoloni år efter år, så vender ungerne sjældent tilbage for at yngle i deres ’fødekoloni’. Uparrede hanner kan således med fordel dræbe andres unger, da de sjældent selv er beslægtet med de dræbte unger, og det kan give dem en mulighed for at yngle med de dræbte ungers moder.

I deres artikel om ungedrab hos landsvaler i USA beskriver Crook & Shields detaljeret, hvordan ungedrabene fandt sted i den population de studerede. To af de observerede ungedrab fandt således sted som følger:

En uparret han på tre år (S-RG) blev i 1981 observeret hakke i et andet pars rede, som indeholdt fire et døgn gamle unger. Senere på dagen var reden tom, og to af ungerne blev fundet døde på jordenden ene med hakkemærker på hovedet. Ungedræberen havde ynglet i området med succes både i 1979 og 1980, men i 1981 var hans mage forsvundet i rugeperioden. Han forlod derfor sin egen rede med fem æg for at terrorisere reden med de små unger 50 meter væk. Efter ungedrabet forlod moderen til de dræbte unger sin første mage, og ynglede med S-RG 175 meter længere væk. I 1982, vendte S-RG tilbage og ynglede med en helt ny hun.

I 1983 blev en uparret han på et år (G/O-S) set hakke i en rede, hvor to æg lige var klækket dagen før. Efter adskillige sekunder tog han den ene unge og fløj den fem meter væk, hvor han smed den på jorden. Det var uklart, om ungen døde af faldet eller af at blive hakket i hovedet. Da forskerne senere kom hen til reden, var den anden unge også væk. Faderen til de dræbte unger var død flere dage før ungedrabet, og G/O-S blev først set nær reden dagen efter den oprindelige ejers død. I dagene op til ungedrabet, opholdt G/O-S sig ofte ved reden og fulgte efter hunnen, når hun vendte hjem fra fouragering. Dagen efter ungedrabet kurtiserede moderen til de dræbte unger ungemorderen, og de endte med at yngle kun tre meter væk fra mordstedet.

Der er således bevis for, at det hos landsvaler kan hjælpe en uparret han, at dræbe ungerne i en fremmed rede for selv at kunne komme til at yngle.

Landsvaleunger tikker mad fra deres forældre. Under de rette betingelser kan fremmede hanner finde på at slå andre pars unger ihjel (Foto: NatureEyes/Kim Aaen).

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

De uparrede hanner, der i det amerikanske studie senere blev set være ungedræbere, deltog ofte i forskellige adfærdshandlinger ved det udvalgte pars rede inden drabene, såsom mobning, redebygning, rugning, fodring af unger og forsøg på at parre sig med hunnen ved reden. Ungedrab er dog ikke hyppigt forekommende hos landsvaler, og i den amerikanske population var det således kun otte ud af 89 undersøgte reder (9 %), som blev udsat for ungedrab.

Ungedrab kan være svært at opdage hos landsvaler, men finder man døde unger under eller nær reden, er det højst sandsynligt dette, der er sket. En prædator ville f.eks. aldrig efterlade unger på jorden, da den jo lever af dem.

Crook JR & Shields WM 1985: Sexually selected infanticide by adult male barn swallows. - Animal Behaviour 33: 754-761.

Spætmejsens hamstringsadfærd

Hamstring af føde er kendt fra adskillige fuglefamilier, såsom ugler, spætter, kragefugle, mejser, spætmejser og tornskader. I perioder med rigeligt føde, kan disse hamstrende arter indsamle større eller mindre lagre af føde til senere brug. Spætmejsen er kendt for at hamstre frø og nødder om efteråret i stor stil. Spætmejserne forsvarer deres territorium året rundt mod fremmede, indtrængende spætmejser, og fødehamstringen finder derfor sted indenfor deres eget territorium. Frø og nødder gemmes af spætmejsen i barkrevner eller mindre huller i træer, og ofte dækker spætmejsen frøene til, efter de er anbragt i revnen.

Spætmejser er blevet set indsamle hamstret føde flere måneder efter, den er gemt. For at fødehamstring kan være en fordel for spætmejsen, må den være betydeligt bedre til at genfinde sin hamstrede føde end andre individer i området. Studier af spætmejser i volierer tyder på, at de kan huske, hvor de har gemt deres frø. I en svensk undersøgelse fik seks spætmejser hver lov at hamstre

Spætmejsens hamstringsadfærd kan let iagttages om vinteren, hvis man har en spætmejse ved foderbrættet. Her ses en spætmejse i færd med at skjule et solsikkefrø (Foto: Søren Kristoffersen).

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

og gemme 30 solsikkefrø på træer og grene i en voliere. Efter otte dage fik de så lov at finde de gemte frø, og deres evner til at genfinde frøene blev sammenlignet med andre spætmejser, som ikke tidligere havde været inde i den specifikke voliere. Spætmejserne der havde gemt frøene fandt signifikant flere frø end de spætmejser, der ikke kendte gemmestederne, og de var også hurtigst til at finde de første frø. Derudover var spætmejserne der selv havde gemt frøene også hurtigst til at finde et specifikt antal frø. Det tyder således på, at spætmejserne kan huske hvor nogle af frøene er gemt efter i hvert fald otte dage.

Spætmejsen hamstrer mere, når den er alene, end når den er sammen med andre spætmejser. Når der er en anden spætmejse til stede, er det åbenbart ikke så effektivt at hamstre frø og nødder, da den anden spætmejse kan stjæle de gemte frø. Forskere har således set en spætmejsehan holde øje med hunnen, mens hun var i færd med at gemme solsikkefrø. Kort tid efter fjernede han frøet og gemte det et andet sted. Så selv hannen og hunnen i et par deler ikke hinandens hamstrede frø. Når spætmejsen fouragerer sammen med andre individer, kan det derfor være en fordel for den at spise frøene frem for at gemme dem til senere.

Jan-Åke Nilsson og hans kollegaer viste, at spætmejsens hamstringsadfærd har en signifikant effekt på dens næringstilstand senere på året. I perioder med lave temperaturer, hvor der var brug for mere energi, spiste spætmejserne relativt flere af de gemte frø end i perioder med højere temperaturer. De frølagre spætmejsen kan nå at opbygge i løbet efteråret kan således have stor betydning for dens næringstilstand og overlevelse gennem vinteren.

Carrascal LM & Moreno E 1993: Food caching versus immediate consumption in the nuthatch - the effect of social context. - Ardea 81: 135-141.

Härdling R, Källander H & Nilsson J-Å 1997: Memory for hoarded food: an aviary study of the European nuthatch. - The Condor 99: 526-529.

Moreno J, Lundberg A & Carlson A 1981: Hoarding of individual nuthatches Sitta europaea and marsh tits Parus palustris. - Holarctic Ecology 4: 263-269.

Nilsson J-Å, Källander H & Persson O 1993: A pru-

dent hoarder - effects of long-term hoarding in the European nuthatch, Sitta europaea. - Behavioral Ecology 4: 369-373.

Sædkonkurrence hos fugle

Hovedparten af verdens fuglearter er socialt monogame, hvilket vil sige at en han og en hun hjælpes ad med at opfostre ungerne. Monogami hos fugle er dog ofte ikke lig med et seksuelt monogamt forhold, da moderne genetiske metoder har vist, at hovedparten af de monogame fuglearter ofte praktiserer sidespring. Hos 86 % af alle undersøgte monogame spurvefuglearter parrer hunnen sig således også succesfuldt med andre hanner end sin faste partner. Når flere end én han parrer sig med den samme hun inden for kort tid, opstår der sædkonkurrence, hvilket er konkurrencen mellem to eller flere hanners sæd om at befrugte hunnens æg. Begrebet sædkonkurrence dækker dog ikke kun selve processen der finder sted inde i hunnens reproduktive organer, men også alle morfologiske, fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger til hyppige parringer der kan føre til sædkonkurrence. Hunnerne hos fugle har nogle specielle sædgemmer, som er placeret ved overgangen mellem uterus og vagina, hvor de kan opbevare levedygtig sæd i flere dage. Hvor længe hunnen kan opbevare levedygtige sædceller i disse gemmer er meget variabelt fra art til art. Nogle duer, gæs og ænder kan f.eks. opbevarer sædceller i otte-ti dage, mens kalkuner kan opbevarer dem i hele 42 dage.

Hos fugle befrugtes hvert æg i et kuld separat, og det kan derfor tænkes, at hunnerne oprindeligt har udviklet sædgemmerne for at undgå at skulle insemineres døgnet før hver æglægning. Hunnernes evne til at opbevare levedygtig sæd i længere tid giver også større mulighed for konkurrence mellem forskellige hanners sæd. Hunnerne tilskynder ofte til denne sædkonkurrence ved frivilligt at parre sig med forskellige hanner før og under æglægningen.

Fordelen ved at udføre sidespring for hannerne er åbenbar, da ‘utro’ hanner får spredt deres gener i større udstrækning, end et fuldstændig monogamt forhold tillader. For socialt monogame hunners vedkommende kan sidespring blandt andet bruges til at korrigere deres partnervalg, hvis de f.eks. er parret med en han af ringere kvalitet end gennem-

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

snittet. For en sådan hun vil blot én parring med en mere attraktiv han kunne øge hendes ungers genetiske kvalitet, hvis den mere attraktive hans sæd befrugter nogle af hendes æg, før sæden fra hendes egen, mindre attraktive mage når frem.

Faderskabssikring

Hos monogame fugle er hunnen og hannen fælles om at opfostre ungerne. De to mager har dog ikke altid fælles interesser, da de begge vil være interesserede i sidespring, hvis lejligheden byder sig. Undersøgelser tyder på, at det er hunnerne, der kontrollerer udfaldet af parringerne hos de fleste fuglearter, og dermed også hvorvidt et sidespring bliver succesfuldt eller ej. For at være sikker på at blive far til redens unger, må monogame hanner derfor forsøge at forhindre fremmede hanner i at befrugte deres mage. I den forbindelse kan hannerne gøre brug af to forskellige strategier for at sikre sig faderskabet. Enten kan de vogte over deres mage i hele hendes frugtbare periode, eller også kan de parre sig hyppigt med hende. De kan eventuelt også gøre begge dele samtidigt.

At vogte over hunnen ved at følge hende tæt under hele hendes frugtbare periode er ofte den bedste strategi til at sikre sig faderskabet, da par-hannen på denne måde hurtigt og effektivt kan jage andre potentielle sidesprings-hanner væk. At det ikke er tætte kærlighedsbånd, der får monogame par til at følges tæt sammen i hunnens frugtbare periode, afsløres ofte af, at det altid er hannen, der følger efter hunnen og ikke omvendt. Hyppige parringer virker som faderskabssikring af to årsager. For det første vil en par-hans hyppige parringer sikre, at han får flere sædceller med i kapløbet om at befrugte hunnens æg end en eventuel sidespringshan, som i sagens natur kun vil kunne parre sig relativt få gange med hunnen. For det andet har den han, der parrer sig sidst med hunnen, inden et æg skal befrugtes, en relativt større chance for at befrugte ægget. Ved at parre sig hyppigt med sin mage øger hannen også sin chance for at være den sidste han, der inseminerer hunnen inden æglægningen.

Hvilken form for faderskabssikring hannerne hos en given fugleart gør brug af, afhænger af de omstændigheder, fuglene lever under. Hannerne hos kolonirugende havfugle og hos de fleste rovfugle er for eksempel ikke i stand til at vogte over deres

Hannen hos rødrygget tornskade benytter sig af både hyppige parringer og magevogtning for at sikre sig faderskabet til sine unger (Foto: Søren Kristoffersen).

mager, da de skal tilbringe meget af deres tid væk fra hunnen for at søge føde. Disse arters hanner gør derfor typisk brug af hyppige parringer for at sikre sig faderskabet. For eksempel ved man at duehøge parrer sig mellem 500 og 600 gange pr. kuld.

Halemejsernes flokstruktur udenfor yngletiden

Udenfor yngletiden flyver halemejserne rundt i større eller mindre flokke, som ofte har overlappende fourageringsområder. Flokkene består for en stor del af beslægtede individer, ofte forældre og unger, men der er ofte også flere ubeslægtede individer i halemejseflokkene. Halemejsernes flokstørrelse er ikke konstant gennem hele vinterperioden. To til flere flokke kan slå sig sammen, hvis flokkene fra starten er små (for eksempel p.g.a. lav ungeproduktion), eller hvis dødelighed eller emigration senere reducerer flokstørrelsen.

Derudover kan der være op til en tredjedel af flokmedlemmerne som skifter frem og tilbage mellem flere flokke. Så halemejsernes sociale flokstruktur er meget dynamisk udenfor yngletiden. Størrelsen

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd

af vinterflokkens fourageringsområde afhænger blandt andet af det lokale fødeudbud. I en engelsk undersøgelse varierede størrelsen på fourageringsområdet over en hel sæson fra 27 til 108 ha (gennemsnit: 59 ha) hos otte farveringmærkede halemejseflokke.

Fourageringsområdet udenfor yngletiden kan således have en betydelig størrelse, og flere flokkes fourageringsområder overlapper derfor ofte. To beslægtede flokke, hvor medlemmerne flokkene imellem er i famile, har hyppigere overlappende fourageringsområder end to ubeslægtede flokke. Hvis to ubeslægtede flokke har overlappende fourageringsområder, forsøger de i en vis udstrækning at undgå hinanden i det overlappende område.

I det tidlige forår bryder halemejseflokken op, og hannerne indtager dele af vinterflokkens fourageringsområde til yngleområde. Hunnerne spreder sig enten til andre vinterflokkes fourageringsområder og parrer sig med en han der, eller bliver i flokkens vinterområde og parrer sig med en af hannerne fra vinterens flok.

Hatchwell BJ, Anderson C, Ross DJ, Fowlie MK & Blackwell PG 2001: Social organization of cooperatively breeding long-tailed tits: kinship and spatial dynamics. - Journal of Animal Ecology 70: 820830.

Halemejsen færdes i større eller mindre flokke udenfor yngletiden, og her kan man se individerne bevæge sig ustandselig rundt i træerne, mens de livligt kalder til hinanden.

(Foto: Johnny Laursen).

Ornitologisk artsdiversitet Appendiks 2: Almindelige fugles adfærd