Kortlægning, visioner og forvaltningsanbefalinger for naturarealer på Høbbet i Svanninge Bjerge

Page 1

Kortlægning, visioner og forvaltningsanbefalinger for naturarealer på Høbbet i Svanninge Bjerge Erik Aude Lene Thomsen
Notat 2020-01

Kolofon

Forfattere: Erik Aude og Lene Thomsen, HabitatVision A/S

Rekvirent: Bikubenfonden

GIS: Thorild Vrang Bennett, HabitatVision A/S

Kontaktpersoner: Tessa Buchwald

Kvalitetssikring: Lene Thomsen, HabitatVision A/S

Dokumenttitel: Besigtigelser, visioner og forvaltningsanbefalinger for naturarealer på Høbbet i Svanninge Bjerge.

Dokumenttype: Teknisk kundenotat, 2020-01

Forsidefoto: Bæverdam - en frostklar morgen i oktober

Årstal: 2020

Sider: 23

2

Indholdsfortegnelse

Kolofon _________________________________________________________________________ 2

Baggrund _______________________________________________________________________ 4 Metode 4

Område 1 – Mose 200 meter vest for Hejredam 6

Område 2 – Mose omkring Hejredam _________________________________________________ 7

Område 3 – Mose omkring Mariedam 10

Område 4 – Mose omkring Bæverdam 11

Område 5 – Bæverdam 12

Område 6 –Hvidelung ____________________________________________________________ 14

Område 7 – Eng ved Hvidelung 16

Område 8 – Hjertesø 18

Område A – Potentielt overdrev umiddelbart N-NV for Hejredam __________________________ 19

Område B – Potentielt overdrev 250 m vest for Hejredam ________________________________ 21

Område C – Potentielt overdrev vest for Hvidelung - nedsivningsområdet 23

3

Baggrund

I forbindelse med forvaltning af Bikubenfondens naturarealerne på Høbbet i Svanninge Bjerge ønskes en kortlægning af naturindholdet af 8 udvalgte naturarealer Formålet er i første omgang af få øget HNV (High Natur Value) for arealerne. Tillige ønskes anbefalinger og visioner til den fremtidige naturforvaltning af arealerne

Feltbesigtigelser og metode

På en indledende besigtigelse den 6. september 2019 med repræsentanter fra BikubenFonden, Patriotisk Selskab og HabitatVision blev potentielle arealer på Høbbet gennemgået.

Den 30. oktober 2019 blev 8 udvalgte arealer besigtiget af biologerne Erik Aude og Lene Thomsen, HabitatVison A/S med henblik på §3 kortlægning. Besigtigelserne blev foretaget som anvist i DCE’s ”Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv. (version 1.05, oktober 2018)”.

Planter er i de fleste tilfælde bestemt til artsniveau, men enkelte arter kan ikke bestemmes til artsniveau ved fravær af fx blomsterkarakterer.

Data fra de 8 § 3-besigtigelser blev efterfølgende indtastet via Naturappl i Danmarks Miljøportal. Efter en telefonsamtale med Jens Aamand Kristensen ved Fåborg-Midtfyns Kommune blev det aftalt at anvende kommunens login til opgaven

Udover de 8 arealer nævnt ovenfor, blev der besigtiget 3 potentielle §3 arealer. Disse arealer havde ikke tilstrækkeligt naturindhold, areal og/eller kontinuitet til at være beskyttet og til at være omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven (NBL). På disse arealer blev der desuden indsamlet og identificeret laver.

Nedenfor gennemgås de 8 arealer særskilt med nummerering fra 1-8 Herefter gennemgås de resterende 3 arealer, som ikke er omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, med navngivning A-C

4

Oversigtskort over de undersøgte vådområder leveret af Bikubenfonden

5

Område 1 – Mose 200 meter vest for Hejredam

Områdefakta

Naturtype Mose/eng

Pleje Græsning og høslæt

Udfordringer Næringsstoffer Artsindex 0,26

Beskrivelse af området

Arealet er §3 mose/eng. En del af området fremstår på luftofoto fra 2012 med en nålebevoksning. På luftfoto fra 2014 er en større del af området ryddet for træer. Dog ikke den vådeste og lavest liggende del, som har lang historie, som mose med pilekrat.

I mosen er der fx registreret Kær-tidsel, Sump-fladstjerne, Eng-forglemigej og Vandkarse. Fra dette moseområde er arter tilpasset fugtig jordbund begyndt at indvandre området som tidligere fremstod med nålebevoksning, eksempelvi arter som fx Lysesiv og Lav-ranunkel. Dette areal har dog mere engkarakter. I hele området ses arter som fx Stor nælde, Horse-tidsel og Butbladet skræppe som antyder, at der er mange næringsstoffer i området.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet, som et lysåbent landskab med græssende dyr. Delområdet mod vest med den gamle mose med en del træopvækst bibeholdes som en træ-tilgroet mose med hjemmehørende træer.

• Hæv gerne vandstanden 30-50 cm i området

• I moseområdet, anbefales det at rydde Grå-el og eksotiske træarter samt i en radius på 50 meter fra mosen.

• På arealet uden træopvækst, anbefales det, med henblik på at udpine arealet for næringsstoffer og dermed tilgodese mere værdifulde arter, at foretages høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år Såfremt det har være praksis at tilføre næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende ophører dette fremover

6

Forårsluftfoto fra 2019 af området markeret med gult. Copyrights Geodatastyrelsen.

Pilemosen i baggrunden og det nåleryddede område med dominans af Lysesiv og Fløjlsgræs i forgrunden.

7

Område 2 – Mose omkring Hejredam

Områdefakta

Naturtype Mose Pleje Græsning

Udfordringer Næringsstoffer Artsindex 0,22

Beskrivelse af området

Mosen er opstået indenfor de sidste 10 år efter, at søen er blevet større som resultat af vandstandshævning. Den relativt unge alder af mosen betyder at naturindholdet stadig er beskedent. Arealet er imidlertid omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Der blev registreret dominans af Lysesiv og med indslag af Engkarse, Eng-forglemigej, Kryb-hvene, Kattehale og Vandmynte. Der ses spredte forekomster af arter som indikerer højt næringsniveau fx Stor nælde og Horse-tidsel.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent landskab med græssende dyr, og at højne naturindholdet på arealet

• Med henblik på at udpine arealet for næringsstoffer og dermed tilgodese mere værdifulde arter foretages høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Såfremt det har være praksis at tilføre næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende ophører dette fremover.

• Nålebevoksningen mod sydøst ryddes til fordel for græsningslandskab.

Forårsluftfoto fra 2019 af området markeret med gult. Copyrights Geodatastyrelsen.

Hejredam fra SV mod NØ.

8

Foto af dokumentationsfeltet.

9

Område 3 – Mose omkring Mariedam

Områdefakta

Naturtype Mose

Pleje Græsning og høslæt

Udfordringer Næringsstoffer Artsindex 0,18

Beskrivelse af området

Mosen er opstået indenfor de sidste 10 år efter at søen er opstået som resultat af vandstandshævning og rydning af bevoksninger. Den relativt unge alder af mosen betyder at naturindholdet stadig er beskedent. Arealet er imidlertid omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, og der blev registreret dominans af Lysesiv og med indslag af Angelik, Kryb-hvene, Glanskapslet siv, Kær-tidsel og Skovkogleaks. Der ses spredte forekomster af arter som indikerer højt næringsniveau fx Stor nælde, Butbladet skræppe og Ager-tidsel.

Mod nord er der grøftet, og der ligger jordbunker med tørbundsvegetation og næringselskende arter som fx Hindbær og Almindelig hyld, hvilket er uautentisk for mosenaturen. I grøfterne mod nord blev der desuden registreret Tornfrøet hornblad og Sideskærm.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent landskab med græssende dyr i tilknytning til vandhud, og at højne naturindholdet på arealet

• Fjerne opgravet materiale omkring grøfter mod nord.

• Med henblik på at udpine arealet for næringsstoffer og dermed tilgodese mere værdifulde arter foretages høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Såfremt det har være praksis at tilføre næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende ophører dette

• Nedsæt græsningsintensiteten.

Forårsluftfoto fra 2019 af området markeret med gult. Copyrights Geodatastyrelsen

Foto af vandhullet Mariedam med omkringliggende mose taget mod nordøst

10

Område 4 – Mose omkring Bæverdam

Områdefakta

Naturtype Mose Pleje Ingen Udfordringer Tilgroning Artsindex 0,35

Beskrivelse af området

Det meste af mosen omkring Bæverdam er tilgroet med Gråpil og El, men mod vest findes et område med værdifuldt lysåbent moseområde. Her ses fx Angelik, Sump-fladstjerne, Vand-mynte, Akselblomstret star og Bittersød-natskygge.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde vandhullet og den tilhørende mose lysåbent uden trætilgroning.

• Ryd træopvækst omkring søen

Forårsluftfoto fra 2019 af området. Copyrights Geodatastyrelsen.

Foto af dokumentationsfelt i den syd-vestligste ende af mosen.

11

Område 5 – Bæverdam

Områdefakta

Naturtype Vandhul Pleje Ingen

Udfordringer Beskygning

Artsindex Udregnes ikke for vandhuller

Beskrivelse af området

Vandhullet har et stort indhold af undervandsplanten bl.a. Tornfrøet hornblad, som kun er registreret få gange i en national artsdatabase. Der er en veludviklet og artsrig rørsump med fx Top-star, Sideskærm, Glanskapslet siv og Sværtevæld. Søen ligger i skygge af en stor Sitkagran-bevoksning mod sydøst som påvirker naturindholdet i vandhullet, idet kraftig beskygning af vandhuller betyder at vekselvarme dyr, som padder, ikke trives.

Vision og anbefaling

Visionen er at opretholde vandhullet og den tilhørende mose lysåbent uden trætilgroning, og herved højne naturindholdet på arealet.

• Fæld Sitka-granbevoksningen mod sydøst og konverter til overdrevsnatur og etabler græsning på arealet

12
Forårsluftfoto fra 2019 hvor vandhullet er markeret med gult omrids. Copyrights Geodatastyrelsen Bæverdam fra vest.
13
Undervandsplanten Tornfrøet hornblad er udbredt i Bæverdammen.

Område 6 –Hvidelung

Områdefakta Naturtype Skovmose Pleje Ingen

Udfordringer Ahorn og vandstand Artsindex Udregnes ikke for skovmoser

Beskrivelse af området

Arealet er et gammelt tørvegravsområde med to nyere søer. Flere steder findes stadig spor efter udgravninger med rektangulære områder med fugtige lavninger og tørre balke.

Der findes flere arter, som er typiske for gammel skov også kaldet gammelskovsarter, eksempelvis Fjerbregne, Miliegræs, Almindelig guldnælde og Almindelig gedeblad. Derudover blev der stedvist registreret en del dødt ved, hvorpå der blandt andet blev registreret Birkeporesvamp. Samtidig er arter tilknyttet meget lysåbne forhold begrænsede. Der blev fx ikke fundet nogle arter af tørvemos. Derfor bør arealet bibeholdes som en skovmose. Arealet er tilgroet med især Rød-el og Ahorn, og er delvist habitatnaturtype 91E0, Elleaskesump. Der ses dog stor invasion af Ahorn, som truer naturtypen. Ved begge besigtigelser fremstod mosen meget tør, selvom der var rekordstor nedbør i efteråret 2019.

I kanten af mosen mod nord står nogle store egetræer, som sikkert er betydeligt mere end 100 år gamle. På disse træer blev der registreret den sjældne lav Grå knappenålslav (Chaenotheca trichialis). Arten er kun kendt fra én anden lokalitet fra Fyn ved Glorup slot.

Vision og anbefaling

Visionen for området på lang sigt er at området udlægges til urørt skov, hvor problemarter løbende fjernes.

• Indfør nultolerance overfor Ahorn. Først fældes og fjernes alle modertræer, dernæst ryddes al opvækst af Ahorn i skoven de næste 5 år eller indtil Ahorn ikke er en trussel mod naturtypen.

• Hæv vandstanden i området med 50 cm. Det vil gavne habitatnaturtypen, 91E0 og samtidig presse Ahorn.

• Udpeg de store egetræer i mosen som livstræer og marker dem med emblem og beskyt dem for evigt

14
15
Området er markeret med skravering indenfor det blå omrids på forårsluftfoto fra 2019. Copyrights Geodatastyrelsen. Birkeporesvamp på dødt birketræ. Tydelige tegn på stævning af rødel i skovmosen. Stort egetræ med den sjældne Grå knappenålslav (Chaenotheca trichialis)

Område 7 – Eng ved Hvidelung

Områdefakta Naturtype Eng

Pleje Græsning og høslæt

Udfordringer Næringsstoffer Artsindex 0,35

Beskrivelse af området

§3 engen er beliggende vest for Hvidelung, og har et værdifuldt artsindhold som fx Grøn-star, Knippe-star, Angelik, Kær-tidsel, Vandmynte, Sump-kællingetand og Skovkogleaks. Der findes også arter, som viser at arealet har været omlagt og er næringsberiget, i det der er stedvis dominans af Almindelig rajgræs og forekomst af Butbladet skræppe, Stor nælde og Ager-tidsel.

Der blev fundet en stor sten i området, som indeholdt flere laver. De blev indsamlet med hammer og mejsel og efterfølgende artbestemt i laboratorie, som fx Almindelig æggeblommelav (Candelariella vitellina), Fuglestens hulskivelav (Circinaria caesiocinerea) og Spredt kantskivelav (Lecanora dispersa). Alle registrerede arter er almindelige i Danmark.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent landskab med få græssende dyr og at højne naturindholdet på arealet

• Med henblik på at udpine arealet for næringsstoffer og dermed tilgodese mere værdifulde arter foretages høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Arealet tilføres ikke næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende fremover.

• Nedsæt græsningsintensiteten. Tilskudsfodringen på nabomark og de unaturligt store mængder af kreaturer betyder, at der er for stor græsningsaktivitet i området med tilhørende unaturligt store mængder ekskrementer og slitage.

Området er markeret med skravering indenfor det blå omrids på forårsluftfoto fra 2019. Copyrights Geodatastyrelsen.

16

Den gule lav i midten er Almindelig æggeblommelav som er almindelig på granitsten

En stor sten på engen med flere arter af laver

17

Område 8 – Hjertesø

Områdefakta

Naturtype Vandhul Pleje Slåning

Udfordringer Tilgroning, næringsstoffer Artsindex Udregnes ikke for vandhuller

Beskrivelse af området

Hjertesø er ung § 3 sø, og etableret indenfor de sidste 6 år på en tidligere mark. Der findes kransnålalger (Skør kransnål) i vandhullet, som er typisk for nyere vandhuller på leret og kalkrig jordbund. Det gør vandhullet til en relativ sjælden habitatnaturtype 3140, Kalkrigt vandhul med kransnålalger.

I rørsumpen blev der registreret både Bredbladet og Smalbladet dunhammer, hvor sidstnævnte er relativ sjælden i kommunen. Derudover blev der registreret Manna-sødgræs, Glanskapslet siv og Skovkogleaks, men også to mosser Stor pytmos (Leptodictyum riparium) og Kær-seglmos (Drepanocladus aduncus), som begge er sjældne i kommunen.

Vandhullet og omgivelserneer påvirket af næringsstoffer, idet der ses en del trådalger og arter som Agertidsel.

Vision og anbefaling

Det er visionen på lang sigt at opretholde vandhullet lysåbent uden tilgroning med træer og buske.

• Det vil være optimalt at udpine arealet for næringsstoffer og dermed tilgodese værdifulde arter. Det kan gøres ved høst og fjernelse af plante-biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Kør gerne ned i vandkanten.

Hjertesø i eftermiddagsskyggen.

18
Forårsluftfoto fra 2019 af området skraveret med brunt Copyrights Geodatastyrelsen.

Område A – Potentielt overdrev umiddelbart N-NV for Hejredam

Områdefakta

Naturtype Potentielt overdrev

Pleje Græsning og høslæt Udfordringer Næringsstoffer

Beskrivelse af området

Det meste af området domineres af Almindelig rajgræs og hvid kløver og minder om en græsmark, men mod nord på et stejlt sted findes mere værdifuld overdrevsvegetation som fx Almindelig kongepen, Almindelig hvene, Liden fugleklo, rensdyrlav og bægerlav. Dette område med typisk overdrevsvegetation er imidlertid for lille (< 2500 m2) til at være omfattet af NBL. Jordbunden er tør og med potentiale til udvikling af et kalkrigt overdrev (Habitatnaturtype 6210, kalkrigt overdrev)

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent kalkoverdrev med få spredte træer og med få græssende dyr.

• Arealet udpines for næringsstoffer ved høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Såfremt det har være praksis at tilføre næringsstoffer i form af kunstgødning, gylle eller lignende ophører dette

• Hvis arealet efter 3 år ikke udviser større tegn på indvandring af overdrevsvegetation foretages en harvning af området i foråret 2024 efterfulgt af udsåning af typiske overdrevsarter fra lokale overdrev i området. Dette sker eksempelvis ved at udlægge hø, høstet fra lokalt overdrev.

Arealet er markeret med blåt omrids på et forårsluftfoto fra 2019. Copyrights Geodatastyrelsen.

Foto mod vest.

19
20
Almindelig kongepen i selskab med rensdyrlav. Almindelig kongepen i selskab med bægerlav. Området med overdrevsvegetation mod nord

Område B – Potentielt overdrev 250 m vest for Hejredam

Områdefakta

Naturtype Potentielt overdrev Pleje Ingen

Udfordringer Næringsstoffer og tilgroning

Beskrivelse af området

Arealet er tidligere en nålebevoksning, som er ryddet i 2010. Der er begrænset genvækst pga vildtgræsning. Der er begyndt at indfinde sig overdrevsarter som fx Blåmunke, Hulbladet fedtmos og Almindelig pimpinelle, men artsindholdet er endnu for ringe og desuden er arealet for lille (< 2500 m2) til at være omfattet af naturbeskyttelsesloven

Der er desuden meget opvækst af brombær og arter som indikerer næringsberigelse eksempelvis Ager-tidsel, Stor nælde og Fløjlsgræs.

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent landskab med få græssende dyr.

Arealet ligges sammen med de lysåbne arealer mod nord, vest og syd.

• Området ryddes for vedplanter og buske samt brombær. Det ryddede materiale fjernes fra området for at undgå næringsstoffer.

• Arealet udpines herefter for næringsstoffer ved høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Arealet tilføres ikke næringsstoffer i form af kunstgødning og gylle eller lignende fremover.

• Udvid arealet mod vest og sydvest.

• Hvis naboarealerne efter 3 år ikke udviser større tegn på indvandring af overdrevsvegetation foretages en harvning af området i foråret 2024 efterfulgt af udsåning af typiske overdrevsarter fra lokale overdrev i området. Dette sker eksempelvis ved at udlægge hø, høstet fra lokalt overdrev.

21
22
Arealet er markeret med blåt omrids på et forårsluftfoto fra 2019. Copyright Geodatastyrelsen

Område C – Potentielt overdrev vest for Hvidelung - nedsivningsområdet

Områdefakta

Naturtype Potentielt overdrev

Pleje Græsning

Udfordringer Næringsstoffer og tilgroning

Beskrivelse af området

Arealet, som er en nordvendt bakke, domineres af Brombær og Gyvel. Der findes imidlertid et mindre område med værdifuld overdrevsvegetation med eksempelvis Mark-frytle, Almindelig kongepen, Hulbladet fedtmos, Almindelig hvene, Pille-star og bægerlav. Dette område, med typisk overdrevsvegetation, er imidlertid for lille (< 2500 m2) til at være omfattet af naturbeskyttelsesloven. Jordbunden er tør og med potentiale til udvikling af et kalkrigt overdrev (habitatnaturtype 6210) og surt overdrev (Habitatnaturtype 6230).

Området bærer præg af næringsstofberigelse, idet især Brombær er dominerende.

Der findes en meget stor sten i området med laver. Der blev indsamlet flere laver med hjælp af hammer og mejsel. Men det viste sig at være almindelige arter og især Mur kantskivelav (Lecanora campestris) som dominerede på stenen

Vision og anbefaling

Visionen på lang sigt er at opretholde arealet som et lysåbent landskab med få græssende dyr.

• Området ryddes for vedplanter og buske samt brombær. Det ryddede materiale fjernes fra området for at undgå næringsstoffer.

• Arealet udvides hvilket betyder at arealet omkring det værdifulde område udpines for næringsstoffer ved høst og fjernelse af biomassen 2 gange om året (juni og september) i 5 år. Arealet tilføres ikke næringsstoffer i form af kunstgødning og gylle eller lignende.

Arealet er markeret med blåt omrids på et forårsluftfoto fra 2019. Copyrights Geodatastyrelsen

Stor sten med laver.

23
24
Den mest udbredte lav på granitstenen var Mur kantskivelav (Lecanora campestris).
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.